Inspiration og idéer til flere kulinariske glæder

FET_Liebhaverboligen_Hellerup_HellerupIs_Historie_Ishus

Hellerup Is´ udsalg ved købmanden i Ordrup i 1965 med datidens mode og en tidstypisk Ford Anglia. For ikke at tale om automaten ved nabobutikken.

Den legendariske is-producent fik danskerne til at spise mere is end mange andre folkeslag.
Is-pionér Lauritz Jensen lærte sig at lave iskrem i Amerika for over 100 år siden og forfinede sit håndværk i en kælder på Onsgårdsvej

 

Is-Jensen blev Lauritz Jensen med rette kaldt. Han var manden bag Hellerup Is, som i 1960´erne var Skandinaviens største isfabrik med en produktion på hele 75.000 ispinde i timen/180.000 ispinde i døgnet.

Nogen påstår endda, at Lauritz Jensen lærte almindelige danskere at spise is: Han begyndte allerede i 1906 med at opstille en bod nær Svanemøllen, hvor råvarerne var skummetmælk, kartoffelmel og essenser. Og kunderne kunne lide den nye måde at købe og spise is, som før alene havde været en luksusvare for de få på fine restauranter.

Lauritz Jensen havde hørt rygter om iskremens sejrsgang i Amerika. Han sejlede i 1907 over dammen og måtte knoklet tre år som skovarbejder, før han fik arbejde hos Trodjan Ice Cream Compagny i New York. Han fik sin forlovede til Amerika, og efter fødslen af en søn vendte den lille familie hjem til Danmark i 1912.

Hurtigt åbnede de isfirma på Østerbro med håndfrysemaskine og vaffelovn.  Året efter flyttede firmaet til en kælderbutik på Onsgårdsvej 1 i Hellerup med isfabrik i baglokalet og med nymodens, elektrisk frysemaskine. Det var i 1914, og navnet var det dansk-engelsk-klingende ”Amerikansk Iscream Fryseri”.

Ægteparret Jensen var myreflittige folk, som åbnede isboder flere steder i kvarteret. Lauritz Jensen fremstil-

lede isen og kørte den på cykel til salgsstederne, mens Agnes Jensen passede butik og vaffeljern. I 1919 overtog ægteparret større lokaler i nabohuset Onsgårdsvej 3. Samtidig købte de en amerikansk fryser med en kapacitet på op mod 3000 liter flødeis om dagen til vafler, spande og forme – og fra 1920´rne også i bægre.

Ti år senere udvidede man til det dobbelte, inklusive endnu nyere og mere moderne maskiner. I det årti kom antallet af iskremfabrikker i Danmark op på over 160,

og i 1943 spiste danskerne på en enkelt lørdag-søndag hele 2.5 millioner iskager. Havde det ikke været for rationeringen af sukker og elektricitet, kunne salget have været endnu mere imponerende.

Trods sabotage i 1944 kom fabrikken igen og blev efter Anden Verdenskrig så stor, at den i 1959 måtte flytte til Køge-egnen for at få plads nok. Da havde sønnen Gustav Remy-Jensen for længst overtaget ledelsen og i 1953 fået den folkekære skuespiller Ib Schønberg til at optræde i firmaets reklamer. Hellerup Is var et succesfuldt brand, ikke mindst i sit oprindelige lokalområde, hvor der var flere iskiosker. I 1969 fusioneredes til Sol Is, som året efter blev købt af Unilever og indgik i Frisko.

 

FET_Liebhaverboligen_Hellerup_HellerupIs_Historie_singleplade

Reklamesinglen for Hellerup Is var omkring 1960 med i en ”Far til fire”-film.
Bemærk produktudviklingen til Cherry Heering Is og Kaffe & Cognac-isdessert.

 

FET_Liebhaverboligen_Hellerup_HellerupIs_Historie_regnbueis

Det siges, at Hellerup Is opfandt regnbueisen, som kan købes i ethvert supermarked den dag i dag!

 

FET_Liebhaverboligen_Hellerup_HellerupIs_Historie_Is plakat

Plakaten fra 1930´rne viser et selvbevidst firmas markedsføring af Hellerup Is som den eneste ”rigtige” is. 

 

FET_Liebhaverboligen_Hellerup_HellerupIs_Historie_emaljeskilt

Et i dag kostbart og eftertragtet reklameskilt for Hellerup Is anno 1932.

 

FET_Liebhaverboligen_Hellerup_HellerupIs_Historie_jubilæum 1964

Da Hellerup Is havde 50 års jubilæum i 1964, var der kø for at købe is til 1914-priser. Bemærk isdamens amerikansk inspirerede papirhat.

FET_Liebhaverboligen_jordbær

 

Nu er de her. De første danske frilandsjordbær er nu i butikkerne, og i en ny undersøgelse om danskernes jordbærindtag fra Dansk Gartneri er den klare favorit ”danske jordbær med fløde og sukker”. Jordbærkonsulent kalder det for den danske sommers nationalspise.

Når duften af friske jordbær rammer os, så ved vi, at det er sommer i Danmark. Der er intet som nye smagfulde jordbær til at skyde sommersæsonen i gang, og nu er de første danske frilandsjordbær i butikkerne.

I en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Dansk Gartneri, bliver danskerne spurgt til deres jordbærvaner, og det traditionelle tilbehør giver det ellers så moderne skyr baghjul. Når det kommer til jordbær, holder vi nemlig fast i traditionerne. I undersøgelsen svarer 29% af danskerne, at de foretrækker at spise deres jordbær med fløde og sukker, og 17% svarer, at de foretrækker at spise deres jordbær med mælk og sukker.

Nauja Lisa Jensen er såkaldt jordbærkonsulent hos Gartneri Rådgivning- en, og hun kalder jordbær for den danske sommers nationalspise.

”Jordbær er jo en form for nationalspise i løbet af sommeren, og vi opfatter jordbær som meget dansk. Det hænger sammen med sol og sommer og aftenhygge ved grillen. Derfor er det også ganske naturligt, at vi holder fast i vores jordbærtraditioner og spiser jordbær, som bedstemor gør det,” siger jordbærkonsulent Nauja Lisa Jensen.

Kølige danske nætter giver kvalitetsbær

Danskerne elsker jordbær – og især danske jordbær. I samme undersøgelse fra Analyse Danmark, svarer 9 ud af 10 danskere, at de foretrækker danske jordbær, og kun 1% svarer, at de foretrækker udenlandske jordbær.

”Danske jordbær smager generelt af mere end de udenlandske jordbær, som kommer til landet uden for sæson. Desuden har vi mulighed for at spise de danske jordbær helt nyplukkede med kort vej fra producent til forbruger. Samtidig giver de køligere nætter, vi har i Danmark i forhold til sydpå, bærrene mere smag, fordi lavere temperaturer giver ekstra sukker til bærrene,” slutter jordbærkonsulent Nauja Lisa Jensen.

 

 

klikher

 

 

 

 

 

FET_Liebhaverboligen_Haveliv_Urbanliving_Greenify_altankasser_48

 

Den nye virksomhed Greenify har et brændende ønske om at gøre byen lidt grønnere!

“Vi synes, at friske krydderurter og planter fortjener mere end en plads i køleskabet, eller i en kedelig pose fra supermarkedet. Friske krydderurter og planter bringer både smag, skønhed, liv og energi med sig. Dét vil vi gerne gøre mere tilgængeligt for alle, som bor i byen.

Du sammensætter selv din egen virtuelle altankasse eller krukke, og vi leverer til din dør. På den måde skaber vi sammen små grønne oaser i byen – én ad gangen.

De fleste af vores blomster, urter og grøntsager er dyrket efter økologiske principper og kommer fra Greenify® Gården tæt ved Holbæk Fjord, hvor vores gartner, Niels, året rundt dyrker, plejer og passer dem.

Når du har valgt lige netop de ting, du har lyst til at have i din altankasse/krukke, finder vi de bedste eksemplarer frem og skynder os at plante, pakke og sende dem til dig.

Vi dyrker alle vores planter lokalt i Danmark og er derfor underlagt det danske vejr og sæsoner. Du får derfor fornøjelsen af at opleve panterne i deres naturlige vækst, og følge dem vokse sig sunde og stærke. Derfor må du – hvis du f.eks. bestiller jordbær i maj – forvente, at vi sender dig små fine planter, som du selv skal pusle om, indtil du kan høste velsmagende, danske jordbær i slutningen juni. Omvendt får du selvfølgelig en stor, flot timianplante leveret, hvis det er sæson for netop timian, når du bestiller.

Du kan læse mere om vores sæsonbestemte varer i fyld-selv-menuen under hvert enkelt produkt, eller du kan lade valget være op til os og vælge en af ‘Gartnerens færdigfyldte favoritter’.

God fornøjelse!”

 

FET_Liebhaverboligen_Haveliv_Urbanliving_Greenify_altankasser_37

 

“Bagmændene”

Ideen til Greenify opstod, da københavnerparret Morten og Michala Kjær-Holm for et par år siden begyndte at tale om, hvordan de kunne blive boende i lejlighed i byen – uden en have – og samtidig give deres tvillingedøtre på dengang to år adgang og kendskab til naturen. Svaret blev, at man selv måtte skabe sin egen lille oase med blomsterkrukker og altankasser, som pigerne kunne være med til at pusle om. Problemet var imidlertid bare, at parret ikke havde tid – og slet ikke grønne fingre – nok til at køre på planteskolen for at opfylde deres ønske. Derfor begyndte de at lege med tanken om at starte deres egen virksomhed, der kunne fylde hullet i markedet for københavnere med hang til grønne planter, og Greenify blev skabt.

Virksomheden blev en realitet i april i år og er udvidet til at omfatte ikke kun Kjær-Holm parret, men også tre tætte venner, som alle er dedikerede til at gøre storbyen grønnere med altankasser, som man selv fylder på hjemmesiden www.greenify.dk via en smart fyld-selv-funktion. Kasserne kan indeholde både krydderurter og blomster, og alt er dyrket lokalt i Holbæk i eget væksthus efter økologiske principper så vidt muligt.

Det, at alt er dyrket lokalt i det danske klima, gør, at Greenifys urter og blomster er meget robuste og af ekstremt høj kvalitet. Man skal således ikke være bange for, at ens planter er svære at holde liv i, som det kan være tilfældet med f.eks. de krydderurter, man kan købe i supermarkedet i dag. Tværtimod er det tanken, at man kan nyde sin timian, sin koriander og sin chili langt ind i efteråret – hvis man da ikke har spist det hele inden da. Har man det, leverer Greenify en ny ordre, som man let fylder i sin altankasse.

På den måde gør Greenify byen lidt grønnere.

 

Bestil og læs mere på www.greenify.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Haveliv_Urbanliving_Greenify_væksthus_medlogo FET_Liebhaverboligen_Greenify_altankasser

FET_Liebhaverboligen_Haveliv_Urbanliving_Greenify_altankasser_43 FET_Liebhaverboligen_Haveliv_Urbanliving_Greenify_altankasser_39

FET_Liebhaverboligen_Haveliv_Urbanliving_Greenify_altankasser_4

 

 

I en travl hverdag kan det være nok så svært at få spist de 600 gram frugt og grønt som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Nyere undersøgelser viser også at det faktisk kun 6% af danskerne det lykkes for, så noget tyder altså på, at det for os fleste er en udfordring.

 

Hvis du er en af de 94% af befolkningen, som egentlig gerne vil give det mere fokus, så læs med her, hvad du kan gøre:

 

1. Hvis ikke du spiser så meget, så vælg de sundeste når du spiser grønt. Vælg de antioxidante bomber, der menes at kunne modvirke cancer, så som rød peber, granatæble, tomater, spinat og broccoli.

 

2. Spis en skål salat om morgenen. Du kan evt. være meget large med fordelingen frugt og grønt, så det nærmest smagsmæssigt minder mere om en frugtsalat.

 

3. Lav salater der stimulerer sanserne, så giver det en mere fuldendt oplevelse, som også bidrager til at du bliver hurtigere mæt.

 

4. Snit de sund grove grøntsager rigtig fint, så er de meget nemmere at fordøje og mere appetitlige.

 

5. Hvis du gerne vil have at dine børn skal spise mere grønt, så skær grøntsagerne i mundrette hapser og stil det på bordet et godt stykke tid inden I skal spise. Der, sidst på dagen er mange børn sultne og vi derfor være mere modtagelige overfor grønt, da sulten kalder.

 

Her kommer lige en let salat med rød peber, jordbær, tomater, bolsjebede og mynte. Kan spises morgen, middag og aften.

 

FET_Sundhedsværkstedet_Liebhaverboligen_SundhedPicfx

 

 

Du skal bruge:

1 rød peber

2 håndfulde jordbær

2 tomater

1 bolsjebede

1 spsk. granatæble

1 håndfuld mynte

 

Findel frugt og grønt og pynt med mynte. Meget nemt.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_Opskrift_Sundhed_OrangeSHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
 
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com
………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_Påskeæg_Opskrift

Påsketid er familietid, tiden hvor vi samles til sociale arrangementer og tiden hvor vi indtager lækre påskefrokoster med lam, påskeæg og andre lækkerier.

Der kan nemt ryge mange kalorier på kontoen, det er sikkert.

Her kommer til forslag til hvordan du kan gøre dine påskeæg lidt mere lødig og kalorielette, men pas på, de smager af mere og det du sparer i indhold skal jo ikke hentes i mængde vel.

 

Du skal bruge:

300 gram mandelmel
2 spsk. SukrinMelis
1 pisket æggehvide1 tsk. mandelessens
1 plade chokolade til overtræk
Pulver fra passionsfrugt

Marcipanopskriften er lånt fra www.madbanditten.dk

 

Sådan gør du:

Du pisker æggehviden helt hvid og fast. Derefter tilsætter du mandelmel og sukrin. Ælt dejen sammen med hænderne til den bliver som en marcipan. Sæt marcipan i køleskab 1 times tid. Form marcipanen til små æg.

Smelt chokoladen over vandbad og hæld det over marcipanen. Drys tilsidst med frugtpulveret. De er klar til at spise når chokoladen er stivnet. God påske.

 
………………………………………………………………………………………………………………………….
 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
 
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com
………………………………………………………………………………………………………………………….

Ja, ja – der er stadig bid i luften, men for optimisterne er marts begyndelsen på foråret. Derfor tester vi i denne omgang udelukkende forårsfriske hvide vine, hvoraf de fleste klarer skærene ganske flot.

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_muscadet

 

Muscadet Sèvre et Maine Sur Lie, Vieilles Vignes 2012, Gadais Père et Fils
Pris: 119,95 kr. (på tilbud i marts til 89,95 kr.)

Stjerner: **** (* )

Herlig frisk og mineralsk sag fra Loire lavet på den lidet kendte melon de bourgogne-drue.  Her er hav, salt og tang i næsen og en fin, fri sk citrussmag. Østers går godt med syrerige rieslinger og sauvignon blanc’er, men prøv i stedet den eksklusive spise med denne muscadet.

www.theis-vine.dk

 

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_horgelus

 

Domaine Horgelus, Colombard – Sauvignon 2014, Côtes de Gascogne
Pris: 79 kr. (69,95 kr. v/6 fl.)

Stjerner: ****

God og prisbillig vin med masser af grape, kamille- og hyldeblomst i smagen. Man fornemmer også lidt lime i bagkanten, og syren er flot balanceret. Nyd den direkte fra køleskabet – druesammensætningen her en ”kølig sag”.  Fin terrassevin og ligeledes oplagt til fjordrejer og andre skaldyr.

www.a-vinstouw.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_Errazuriz

 

Errazuriz, Sauvignon Blanc, Single Vineyard 2014, Aconcagua Costa
Pris: 110 kr. (85 kr. v/6 fl.)

Stjerner: ** (* )

En brændt duft af krudt og svitset stjernekaster lover ikke godt. Smagen er da heller ikke videre imødekommende med en sær blanding af honningmelon, bitter grape og bladselleri (!) Det er, som om den ellers så udmærkede chilenske producent har sat sig mellem to stole her.

www.hjhansen-vin.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_jose-pariente-verdejo-716592-s209

 

José Pariente, Verdejo 2013, Rueda
Pris: 139,95 kr. på (tilbud i marts til 99,95 kr.)

Stjerner: **** (* )

Fyldig spansk vin lavet på den lokale verdejo-drue i det nordvestlige Spanien. Her er lidt søde toner af overmoden pære og tropisk frugt, men med en fin, bitter afslutning og syren i behold. En glimrende vin til fiskeretter med cremede saucer eller til fjerkræ.

www.theis-vine.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_Alamos Chardonnay Mendoza Catena

 

Alamos, Chardonnay 2013, Mendoza
Pris: 49,95 kr. (v/12 fl.)

Stjerner: *****

Alamos er ved at være en god, gammel kending fra Argentina, som sjældent skuffer. Heller ikke i denne udgave med en nærmest burgundisk næse og i smagen oversøiske noter af tropisk frugt, ananas og vanilje. Vinen bliver dog aldrig for sødladen, og en kasse for kun 600 kr. er et fund til prisen. Prøv den til f.eks. club sandwich eller cæsar salat.

www.philipsonwine.com

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_34900501213 2103 Chardonnay, Puglia IGT_Let

 

Tormaresca, Chardonnay 2013, Puglia
Pris: 109 kr.

Stjerner: *****

Flot strågul farve. Meget parfumeret i næsen, men med friskhed i smagen, som veksler mellem honningmelon og tørrede urter. God struktur, balance og afstemt syre.  En vin, der ikke skal nydes alt for kold, da de fine noter så forsvinder. Server den gerne til fjordrejerne ved ca. 10 grader.

www.wine.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_34700201213 2013 Bramito Chardonnay, Umbria_Let

 

Bramito del Cervo, Chardonnay 2013, Castello della Sala, Umbria
Pris: 149 kr.

Stjerner: *****

Denne vin fra Umbrien i Midtitalien er lys i farven grænsende til det grønlige. Duften er elegant og vinøs, og smagen har både æbler, urter og ananas i pa-
letten. Her er styr på syren, og vaniljen fra fadet anes kun, hvilket gør den endnu mere elegant. Oplagt til laks og pighvar og kan også sagtens klare den fede hollandaisesovs. Trods den forholdsvis høje pris fortjener den alle fem stjerner.

www.wine.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_frankrig_rhone_domaine_de_fontbonau_la_lence_de_fontbonau_2011.jpg_30 copy

 

La Lence de Fontbonau 2013, Côtes du Rhône
Pris: 219,95 kr. (på tilbud i marts til 157 kr.)

Stjerner: **** (* )

Her er en vin, man ikke ligefrem støder på hver dag. Den er fra Rhône, der ellers mest er kendt som ”rødvins-region”. Producenterne har stor tilknytning til bordeaux-kongevinen Château Latour, og det skulle jo borge for kvaliteten. En vin med en flot fedme og smag af varm frugt, hvid chokolade og kakaobønner – ikke de gængse ord forbundet med hvidvin, men her giver det mening. Uovertruffen til fede franske oste eller til en ikke alt for sød dessert.

www.theis-vine.dk

 

Se flere anmeldelser på www.vinstyrke2.dk

 

 

 

James og Anette Price nyder samarbejdet og timerne i deres køkken hjemme i parrets hus i Gentofte. Den flittige kok, kapelmester og forfatter til adskillige kogebøger er med broderen Adam aktuel i en ny omgang ”Spise med Price” i næste måned, hvor danske egnsretter er temaet. Her fortæller han lidt om sit eget køkken og køkkener generelt.

 

Interview med Anette Larsen og James Price

 

Hvis du skulle beskrive jeres eget køkken, hvordan ville du gøre det ?

Primært er det selvfølgelig en “arbejdsplads”, som skal fungere rent praktisk, men køkkenet i dag er også blevet et vigtigt opholdsrum for familien, så derfor er det vigtigt, at der også er hyggeligt at være. Vores køkken hører ikke til de største – jeg kunne sagtens bruge meget mere plads. Til gengæld synes jeg, vi har fået indrettet det, så der både er plads til hyggeligt samvær og til madlavning, som jo fylder en del her i huset.

 

Køkkener har i de sidste 20 år fået større og større fokus i hjemmet – hvorfor tror du?

Hele vores bevidsthed omkring mad og madlavning har jo udvidet sig gevaldigt i de sidste mange år. I takt med at vi bliver mere og mere velhavende, finder vi hele tiden nye områder, som vi kan forbedre. I gamle dage var det den pæne dagligstue med de rigtige møbler, der var det vigtige. I dag er det køkkenet, der er blevet et statusobjekt, et vigtigt rum i hjemmet, som er med til at vise beboernes identitet. Men det er som regel ret tydeligt at se, om der for alvor bliver lavet mad i et køkken, eller om det mere er til pynt.

 

Tre redskaber i køkkenet, som du bruger mest i madlavningen? 

Jeg er utrolig glad for min kraftige blender, som hedder Thermomix. Den er ganske kendt rundt om i Europa, men herhjemme er det stort set kun restaurantkøkkener, som anvender den. Min Kenwood røremaskine ville jeg også meget nødigt undvære For nogle år siden anskaffede jeg mig en god vakumeringsmaskine, som er vældig praktisk, når man køber større mængder af kød eller charcuterie ind. Så skærer jeg det ud, vakumerer og fryser det. Det forlænger holdbarheden væsentligt.

 

Hvad er det vigtigste ud af disse tre i din madlavning 1) Skarp kniv, 2) Kobbergryde 3) Gasblus

Skarpe knive er en nødvendighed i et køkken – man kan ikke lave mad med sløve knive. Så de må komme ind på en førsteplads. Personligt er jeg meget glad for gas. Jeg har lavet mad på el, keramiske plader og induktion, men jeg bliver ved gassen, og jeg elsker mine kobbergryder med rustfrit stål indeni. Jeg har haft dem i snart 15-20 år, bruger dem dagligt, og de er ikke til at slide op.

 

Hvis penge var fuldstændig ligegyldigt, hvad hed dit komfur i køkkenet så?

Nu går jeg jo meget op i godt udstyr, og er så heldig at have et stort Ilve komfur. Det er jeg lykkelig for, og jeg tror sådan set ikke jeg ville skifte det, selvom jeg vandt i lotto.

 

Hvad har du af ønske næste gang til din ”maskinpark”?

Det lyder mærkeligt, men jeg tror faktisk, at jeg er ved at være der. Jeg har lige i øjeblikket ikke nogen akutte ønsker, hvilket min søde kone vist er ret glad for. Det vil også være meget svært at presse flere ting ind. Køkkenet er proppet, og vores kælder er også ved at nå grænsen…

 

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige

 

Gurkemeje er en urt, der tilhører ingefærfamilien. Den er også kendt som indisk safran. Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, som menes at have en positiv virkning i forhold til forbyggelse og behandling af en række sygdomme. Det menes, at gurkemeje kan have en hæmmende virkning på en række cancerformer som brystkræft og tyktarmskræft, i det curcumin hæmmer væksten af blodkar og derfor ikke lader en eventuel svulst vokse.

Gurkemeje kan også virke som hjælpemiddel mod tarm- og fordøjelsesproblemer, det kan anvendes som desinfektionsmiddel til sår, som te, som middel mod aldring, til forebygning mod gigtsmerter og nedtrykthed. Gurkemeje menes også at have en positiv virkning på Alzheimer´s sygdom. Selvom listen er lang hvad angår gurkemejes mange positive egenskaber for vores helbred, så mangler der desværre videnskabelig dokumentation til at bakke påstandene op. Naturmedicinere anbefaler dog at gurkemeje indgår i den daglige kost og at sundhed og den smukke gule urt naturligt går hånd i hånd.

Et er i hvertfald sikkert; Gurkemeje har været anvendt som naturmedicin i Indien i mange tusinde år, og gurkemeje er en fast bestandel af det asiatiske køkken.

 

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige_foto2

Her kommer et shot og en salat, hvis du har lyst til at prøve kræfter med gurkemeje.

Healthy shot:

1 appelsin

1 cm ingefær

1 tsk gurkemeje (pulver)

Du presser appelsinen og juicer ingefæren, som røres rundt i juicen. Derefter tilsættes gurkemejen og det røres godt sammen.

 

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige_foto

Salat med gurkemeje ristede mandler:

(til 4 personer)

 

1/2 Savoykål

2 Avokado

1 syrligt æble

1 bundt dild

1 bundt forårsløg

100 gr. mandler

2 tsk. gurkemeje

Lidt olie til at stege mandler i

 

Sådan gør du:  Hak mandlerne groft og opvarm en pande. Olie hældes på panden og når den er blevet varm så tilsættes mandlerne. Mandlerne vendes og derefter tilsættes gurkemejen. Mandlerne vendes i gurkemejen og efter et par minutter tages mandlerne af panden og tørre af på et stykke bagepapir.

Savoykål skæres fint, avokado, løg og æble fintdeles og vendes i kålen. Derefter plukkes dild og drysses over og tilsidst de gurkemeje stegte mandler.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
 
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

 

 

FET_Sundhedsværkstedet_Energi_Sundhed_Boost_Liebhaverboligen_IMG_2281

Hvor meget vand drikker du i løbet af en dag? Husker du altid det gode princip om at slukke tørsten i vand? Og når du så let som ingenting at drikke de anbefalede ca. 1,5 – 2 liter væske? Og hvis du gør, hvor stor en andel udgør så vand? Vil du gerne have lidt mere fokus på at drikke mere vand, så læs med her.

 

En voksen krop består af ca. 60% vand og indgår i mange livsvigtige processer. Vi mister hver dag flere liter vand i arbejdet med at opretholde forskellige kropsfunktioner. Vandet mister vi gennem lungerne og nyrerene, gennem huden og gennem vores urin og afføring. Vi skal derfor have tilsat vand, så vi kan fungere. Vores krop er så smart indrettet at tilførslen af væske sker gennem udløsning af sanseindtrykket tørst. Som vi bliver ældre bliver vi mindre følsomme overfor dette sanseindtryk og derfor er det vigtigt at drikke også selvom man ikke er tørstig og især hvis man er ældre. Faktisk er kroppen allerede en anelse dehydreret når tørsten melder sig. Hvis du er en af dem, der synes det er svært at drikke nok vand, så kunne du prøve at:

 

1) Afmåle 2 liter vand og hæld det på mindre flasker og sæt det i køleskab. Dagens udfordring bliver så at have drukket de 2 liter inden du går i seng.

 2) Prøv at gennemføre dette i 10 dage og tænk på at: Vand er sundt og livsvigtigt for at din krop (hjerne, lunger, celler, hjerte, lever og hud) kan fungere og give dig trivsel i hverdagen. Vand tilfører ikke kroppen kalorier, affaldsstofferne renses ud af kroppen og din hud bliver mere elastisk. Der er altså ingen grund til at spare på vandet i hvert fald ikke det vi skal drikke.

 

Her kommer 4 lækre med vand.

A. Rød grape og skiver af agurk

B. Skiver af citron og mynte

C. Jordbær og en stang vanilie

D. Fennikel og blåbær

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
 
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Sundhedsværkstedet_Energi_Sundhed_Boost_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet laks

Denne enkle salat er meget velsmagende og delikat. Den kan indgå som en forret, en frokostret eller som hovedret.

Denne opskrift er som forret til 4 personer

Det skal du bruge:

1 fennikel

1 granatæble

200 gram røget laks

1 bundt koriander

 

Marinade:

1/2 dl olivenolie

1 citron

1 appelsin

2 cm presset ingefær

Salt og peber

 

Du laver marinaden. Derefter renser og du skærer fennikel i meget tynde skiver og lægger den op i marinaden. Lad det trække i ca. 2 timer. Laks skæres i små tern og granatæblet pilles. Laks, granatæble og marinaden blandes sammen og endelig tilsættes koriander. Salaten smages til med salt og peber. Den er nu klar til servering. Smager godt på ristet rugbrød.

 

Facts om alt det sunde i denne ret.

Fennikel: er en grov grøntsag og har en smag af lakrids. Denne grøntsag som kan spises rå, dampet eller kogt og indgår i denne opskrift marineret i olie, ingefær, citron og appelsin.

Granatæble: indeholder C vitamin og mineralet kalium.

Laks: er en fed fiks, som indeholder Omega 3 fedtsyrer, D vitamin, E vitamin, jod, zink og selen.

Koriander: indeholder beta-caroten, E vitamin, kalium og jern.

Marinaden: indeholder C vitamin fra frugterne og hvis du bruger en god olie får du også enkeltumættede fedtsyrer. Ingefæren bekæmper infektion i kroppen.

I denne ret får du en sød smag fra appelsinen, en stærk smag fra lakrids, korianderen og ingefæren, en syrlig smag fra granatæblet og citronen. Det giver samlet som en god smagsoplevelse, som både kan smage af jul eller bare når du har lyst.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Sundhedsværkstedet_Liebhaverboligen_Products-11

Har du brug for en kickstart til en sundere livsstil eller har du lyst til at give din fordøjelse en pause, så er dette forløb noget for dig. Organer som lever, nyrer og tarmsystem udskiller kroppens affaldsstoffer og hvis disse belastes ustandseligt bliver det sværere at opretholde en naturlig balance. Med 3, 5 eller 7 grønne dage giver du dig selv en unik chance for at genoprette din balance. Du får det fantastisk og får måske lejlighed til at bryde med nogle uhensigtsmæssige vaner.

 

Grønne dage

Prøv derfor nogle dage, hvor du kun spiser olier, vegetabilsk protein, frugt og grønt. De fleste oplever at sanserne skærpes, en lethed i kroppen og en boblende fornemmelse indeni.

Det er ikke et slankeforløb, selvom du sikkert taber dig. Du får nærende supper, lækre smoothies og sunde juices leveret lige til din dør (kun levering i Gentofte).

 

Cleansing kan give dig:

Forbedret søvn, en pænere hud, farvel til topmaven og en vitamin indsprøjtning til kroppen, som efterlader lethed og velvære i kroppen. Det koster 1.200 kr. for 3 dage

 

Outdoor fitness i Charlottenlund

Træningen er udendørs året rundt og består af løb, konditionsøvelser samt muskelstyrkende. Vi træner funktionelt, hvilket vil sige at øvelserne skal bidrage til de bevægelser vi laver i hverdagen. Vi er et rigtig hyggeligt hold af kvinder, hvor der er plads til alle. Skal du træne op til et løb hjælper jeg dig gerne med at lægge en plan for det.

Vi træner mandage kl 17-18, onsdage kl 17-18 og lørdage kl 8.30 -9.30 forskellige steder i Gentofte kommune og primært i Charlottenlund skov og i området ved Bernstorffsparken. Der er gratis prøvetime. Det koster 250 kr. pr. måned.

Tilmelding til camilla@sundhedsvaerkstedet.com

 

Læs mere på www.sundhedsvaerkstedet.com om andre individuelle forløb som f.eks. fri for stress og personlig træning.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FAKTA:

Sundhedsværkstedet har eksisteret siden 2009 og drives af 45-årige Camilla Grønnegaard Christoffersen, Bachelor i psykologi, certificeret coach, mindfulness instruktør, ernærings- og træningsuddannet, cand.merc HRM og aktiv løber.
………………………………………………………………………………………………………………………….
 
 

 

 

 

 

Untitled Session20287 copy

Kan det tænkes, at du den seneste tid har opbygget et overtræk på din kaloriekonto?

At du har givet den fuld gas i julebuffeter og har spist lidt for meget?

Hjælpen er på vej …

På 7 dage får du nu mulighed for at få bugt med nogle irriterende madvaner og du undgår træthed og udmattelse hver aften. Du investerer i at gøre noget godt for dig selv, nulstiller kroppen med sunde og nærende kalorier. Udbyttet er et fornyet energiniveau og en langt bedre fysisk og mental tilstand. Det eneste du risikerer, er at tabe er et par kilo!

Flydende sundhed

Prøv 7 grønne dage, hvor den tilførte energi består af frugt, grønt og nogle gode fedtstoffer samt frø som chia, hampfrø og nødder til at sikre dig de rette vitaminer, mineraler, proteiner og kulhydrater. Menuen står alle 7 dage på smoothies, grøntsagsjuice og supper. Kosten er flydende og derfor meget nem at fordøje. Du giver din fordøjelse en pause og din krop får kun produkter, der er naturlige og næringsrige. Det vil sige, at kaffe, alkohol, mættet fedt og raffineret sukker ikke er velkomne gæster i de 7 grønne dage.

Hvordan virker de grønne dage?

Vi tilfører kroppen energi igennem indtag af fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Det gør du fortsat i de 7 dage kuren varer bare med fokus på nogle nærings-stoffer, der er særligt gavnlige for kroppen. Her et eksempel på en sund, smagfuld og særdeles nærende supersuppe;

Orange powersuppe

– Saften fra to appelsiner

– 2 store søde kartofler

– 2 alm kartofler

– 3 gulerødder

– 1 fed hvidløg

– Sea salt

– Lidt olie

– 250 ml vand

Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker. Put dem i en gryde og dæk til med saften af appelsinsaft og vand. Lad det loge op og lad det derefter simre i ca. 15. minutter. Blend det og spis det lunt.

OBS. DU bliver tilfredsstillet af en ”god” smagsoplevelse, når du spiser fede, salte og søde sager. Hjernen er glad og maven synger håbefuldt med på “Julen varer lige til påske”. Det er nemt at gøre de tomme, velsmagende kalorier til en vane. Men de varer ikke ret længe og den fornemmelse bliver til en tunghed i kroppen, der endda kan være ledsaget af dårlig samvittighed.

Ha’ et godt og sundt nytår!

Læs mere på www.sundhedsvaerkstedet.com

 

FET_Sundhedsværkstedet_Liebhaverboligen_Products-11

 

Drop alt fokus på vægten!

Mange af de kvinder jeg møder har et udestående med deres vægt. Jeg vil godt helt uvidenskabeligt vove den påstand, at det er et tema, der vedrører de fleste kvinder. For nogle fylder dette tema så meget, at humøret kan være direkte påvirket af, hvad nålen på vægten om morgenen viste. Vi kan ligefrem lade forvirrende tanker styre os og foranlediges til at tro, at når bare vægten når ned på 55 kg, så venter lykken ved hoveddøren og er klar til at give os en ”velkommen hjem krammer”. Som om en ydre tilstand er direkte bestemmende for, hvordan vi skal have det indeni. Er det rimeligt?

Flyt fokus

Det er situationer, hvor vi måske nok lader os forvirre af ydre ting. Ikke dermed sagt, at vægten ikke er medbestemmende for, hvordan ens velvære og sundhedstilstand er, men måske vi skulle give alt dette fokus på vægt en anden prioritering. Vægten behøver ikke at være det primære kriterium hvis du gerne vil tabe dig. Stil dig selv spørgsmålet: hvad ville der ske hvis jeg droppede alt det fokus på din vægt? Prøv i stedet at flyt fokus.

Hvad med at flytte fokus fra din vægt til din adfærd, altså til handling. Det du konkret gør eller ikke gør! Derefter skal vægten nok skal gå den rigtige vej, når du fokuserer på det, du kan gøre noget ved. Vil du gerne tabe dig så prøv at holde op med at ville tabe dig. Det lyder mærkeligt, men ikke desto mindre kan du ikke kontrollere din vægt, men du kan kontrollere din adfærd, som så påvirker din vægt.

Brug det positive

Vær glad når det lykkes dig at vælge noget andet dvs. noget der er bedre for din krop ens overspisning eller hvad der måtte præge dit spisemønster uhensigtsmæssigt. Vær glad og stolt når det lykkes at gøre noget godt for din krop og giv ikke altid giver efter for din vanetænkning. Man behøver ikke at gribe enhver tanke og betragte den som sandhed. Betragt hellere tanker som skyer på himlen, der driver forbi. For det gør de. Der kommer rigtig mange tanker i løbet af en dag og man kan med rette betragte dem sådan, som skyer der driver. En tanke, der påvirker en følelse, der udløser en kropsfornemmelse, som man ikke nødvendigvis behøver at reagere på.

Hvis vi gør de rigtige ting er jeg sikker på, at det nok skal vise sig på vægten, men vi har fokus på vores sundhed og her er vægten kun en måleenhed og en vej til velvære. Hav fokus på at have det godt og følg det op med gode valg.