Ja, ja – der er stadig bid i luften, men for optimisterne er marts begyndelsen på foråret. Derfor tester vi i denne omgang udelukkende forårsfriske hvide vine, hvoraf de fleste klarer skærene ganske flot.

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_muscadet

 

Muscadet Sèvre et Maine Sur Lie, Vieilles Vignes 2012, Gadais Père et Fils
Pris: 119,95 kr. (på tilbud i marts til 89,95 kr.)

Stjerner: **** (* )

Herlig frisk og mineralsk sag fra Loire lavet på den lidet kendte melon de bourgogne-drue.  Her er hav, salt og tang i næsen og en fin, fri sk citrussmag. Østers går godt med syrerige rieslinger og sauvignon blanc’er, men prøv i stedet den eksklusive spise med denne muscadet.

www.theis-vine.dk

 

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_horgelus

 

Domaine Horgelus, Colombard – Sauvignon 2014, Côtes de Gascogne
Pris: 79 kr. (69,95 kr. v/6 fl.)

Stjerner: ****

God og prisbillig vin med masser af grape, kamille- og hyldeblomst i smagen. Man fornemmer også lidt lime i bagkanten, og syren er flot balanceret. Nyd den direkte fra køleskabet – druesammensætningen her en ”kølig sag”.  Fin terrassevin og ligeledes oplagt til fjordrejer og andre skaldyr.

www.a-vinstouw.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_Errazuriz

 

Errazuriz, Sauvignon Blanc, Single Vineyard 2014, Aconcagua Costa
Pris: 110 kr. (85 kr. v/6 fl.)

Stjerner: ** (* )

En brændt duft af krudt og svitset stjernekaster lover ikke godt. Smagen er da heller ikke videre imødekommende med en sær blanding af honningmelon, bitter grape og bladselleri (!) Det er, som om den ellers så udmærkede chilenske producent har sat sig mellem to stole her.

www.hjhansen-vin.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_jose-pariente-verdejo-716592-s209

 

José Pariente, Verdejo 2013, Rueda
Pris: 139,95 kr. på (tilbud i marts til 99,95 kr.)

Stjerner: **** (* )

Fyldig spansk vin lavet på den lokale verdejo-drue i det nordvestlige Spanien. Her er lidt søde toner af overmoden pære og tropisk frugt, men med en fin, bitter afslutning og syren i behold. En glimrende vin til fiskeretter med cremede saucer eller til fjerkræ.

www.theis-vine.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_Alamos Chardonnay Mendoza Catena

 

Alamos, Chardonnay 2013, Mendoza
Pris: 49,95 kr. (v/12 fl.)

Stjerner: *****

Alamos er ved at være en god, gammel kending fra Argentina, som sjældent skuffer. Heller ikke i denne udgave med en nærmest burgundisk næse og i smagen oversøiske noter af tropisk frugt, ananas og vanilje. Vinen bliver dog aldrig for sødladen, og en kasse for kun 600 kr. er et fund til prisen. Prøv den til f.eks. club sandwich eller cæsar salat.

www.philipsonwine.com

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_34900501213 2103 Chardonnay, Puglia IGT_Let

 

Tormaresca, Chardonnay 2013, Puglia
Pris: 109 kr.

Stjerner: *****

Flot strågul farve. Meget parfumeret i næsen, men med friskhed i smagen, som veksler mellem honningmelon og tørrede urter. God struktur, balance og afstemt syre.  En vin, der ikke skal nydes alt for kold, da de fine noter så forsvinder. Server den gerne til fjordrejerne ved ca. 10 grader.

www.wine.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_34700201213 2013 Bramito Chardonnay, Umbria_Let

 

Bramito del Cervo, Chardonnay 2013, Castello della Sala, Umbria
Pris: 149 kr.

Stjerner: *****

Denne vin fra Umbrien i Midtitalien er lys i farven grænsende til det grønlige. Duften er elegant og vinøs, og smagen har både æbler, urter og ananas i pa-
letten. Her er styr på syren, og vaniljen fra fadet anes kun, hvilket gør den endnu mere elegant. Oplagt til laks og pighvar og kan også sagtens klare den fede hollandaisesovs. Trods den forholdsvis høje pris fortjener den alle fem stjerner.

www.wine.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Vinstyrke2_frankrig_rhone_domaine_de_fontbonau_la_lence_de_fontbonau_2011.jpg_30 copy

 

La Lence de Fontbonau 2013, Côtes du Rhône
Pris: 219,95 kr. (på tilbud i marts til 157 kr.)

Stjerner: **** (* )

Her er en vin, man ikke ligefrem støder på hver dag. Den er fra Rhône, der ellers mest er kendt som ”rødvins-region”. Producenterne har stor tilknytning til bordeaux-kongevinen Château Latour, og det skulle jo borge for kvaliteten. En vin med en flot fedme og smag af varm frugt, hvid chokolade og kakaobønner – ikke de gængse ord forbundet med hvidvin, men her giver det mening. Uovertruffen til fede franske oste eller til en ikke alt for sød dessert.

www.theis-vine.dk

 

Se flere anmeldelser på www.vinstyrke2.dk