Oplysning til badegæsterne er blevet en vigtig del af livreddernes job. Tendensen er klar, og indsatsen virker: På livredderbemandede strande viser statistikken markant færre ulykker.

Lad være med at bade ved bølgebrydere, høfder og moler. Dér er risikoen for farlige hestehuller, som er fordybninger i revlen, størst. Og det er her, man som badende risikerer at blive trukket med ud af understrøm – uanset vindretning og svømmeevner. Sådan lyder det fra cheflivredder John Heine Mogensen, der har 30 års erfaring som livredder ved Nordkysten på den lange strækning mellem Nivå og Lynæs. Livredningstjenesten stod allerede tidligere på sommeren for flere redningsaktioner blandt andet i Liseleje, hvor badende befandt sig i farefulde situationer.

Nordsjællands Livredningstjeneste har eksisteret siden 1971. Specialstyrken opstod som konsekvens af 10 drukneulykker i sommeren 1969, som bød på en farlig kombination af varmt og blæsende vejr. I Tisvildeleje fik man dog allerede livredder i 1931, og i 1935 udvidede man ordningen til at dække hele sommeren. Ambitionerne var høje, og livredderen fik base i en moderne livsredningsstation med båd og genoplivningsapparat. Hornbæk fik også en livredder, men i mange år var der kun to livreddere på hele Nordkysten. Den nuværende livreddertjeneste var et tværkommunalt samarbejde under Frederiksborg Amt. I dag bruges anerkendte metoder og teknologi, og der lægges stor vægt på præventivt arbejde. Desuden afspejler oplysende arbejde sig i færre farlige situationer. Indsatsen virker, da der på livredderbemandede strande er markant færre uheld og ulykker.

De bedste råd om badesikkerhed

• Bad ved en livredder.
• Bad aldrig alene og hold øje med hinanden og andre.
• Hold børn inden for armslængde.
• Få kompetencer til at færdes i og ved havet (svømmehal tæller ikke).
• Bad ikke op ad bølgebrydere, høfder og moler

Respekt for hav-hugorm

Fjæsing er 40 cm lang, mens lille fjæsing eller dværgfjæsing er 15 cm. Begge udgaver kan man møde på lavt vand i danske farvande i juni-august. Fiskene graver sig ned på havbunden, hvor man kan komme til at træde på dem.

Stikket giver smerter, hævelse og misfarvning. Smerterne kan stråle ud i arm eller ben, og man kan blive svimmel og få hovedpine.

Dragegiften dracotoxin kommer fra pigge mellem hoved og rygfinne samt på gællerne.

Ved fjæsingstik: Hold det ramte område i 40-45 graders varmt vand i op til en time. Varmt vand lindrer smerten. Tag smertestillende medicin. Smerterne kan vare et døgn og hævelsen fortsætte i måneder.

Fjern rester af piggen og vask grundigt med sæbe og rent vand for at undgå infektion.

Søg læge eller skadestue hvis personen bliver utilpas. Det er særlig vigtigt, hvis symptomerne er voldsomme, eller hvis der opstår infektion.

Kør altid børn på skadestuen. Bliver barnet dårligt ring da 112. Hold barnet i ro.

Brandmand der tænder ild

I danske farvande er det højsæson for røde brandmand med 45 lange nældetråde i maj-september. I den periode bevæger brandmændene sig op i højere vandlag efter næring. Brandmænd ætser ved hjælp af tentaklers giftblærer, som er til for at lamme byttedyr.

Skyl huden grundigt, gerne med havvand.

Hvis der er tråde på huden, så brug en pincet eller skrab med Dankort eller ispind vinkelret på huden.

Påfør eddike eller xylokain mod smerterne.

Tag et lindrende varmt bad ved fortsat smerte.

Vejen væk fra revlehullet

Revlehuller, som også kaldes hestehuller, kan forekomme alle steder med sandbund og revledannelse. På Nordkysten opstår de fleste problemer ved bølgebrydere, høfder og moler. Risikoen er størst ved pålands- og tværgående vindretninger. Men strømmen kan fortsætte længe efter, at vinden er løjet af.

Kommer man ud i et revlehul, hvor der pludselig bliver dybt, og hvor strømmen trækker en ud, råder livredderne til, at man bevarer roen og svømmer på tværs af strømmen. Derefter kan man søge ind mod stranden. Ellers risikerer man at blive ført ud på dybt vand af kraftig strøm. Det hjælper ikke at kæmpe imod og svømme mod land. Svøm i stedet langs kysten væk fra den udadgående strøm. Det er en skrøne, at man bliver suget ned under overfladen i et revlehul.

Livredningstjenesten råder over et understrømsflag. Det opstilles på stranden ud for steder, hvor der er observeret understrøm og revlehuller. Så ved badegæsterne, at de skal undlade at bade omkring flaget.

Uanset om du er en erfaren maratonløber eller en nybegynder, der snører skoene for første gang, er løb en fantastisk måde at holde sig i form på og nyde naturen. Men løb findes i mange former lige fra det traditionelle motionsløb til det stadig mere populære trailløb. Hver type løb byder på unikke udfordringer og fordele. Så hvilken løbeform passer bedst til dig, og hvilket udstyr har du brug for?

Traditionelt motionsløb

Traditionelt motionsløb er den mest almindelige form for løb og omfatter alt fra afslappet jogging i nabolaget til deltagelse i maratonløb og organiserede landevejsløb. Denne type løb foregår typisk på asfalterede veje, stier og fortove.

Hvem er det for: Begyndere og erfarne løbere og dem, der foretrækker et struktureret, målbart miljø samt løbere, der kan lide at deltage i organiserede løb og events.

Udstyr: Anbefalet udstyr inkluderer stabiliserende løbesko, svedabsorberende tøj, en vandflaske, løbebælte og GPS-ur eller app til at tracke fremskridt.

Trail-løb

Trailløb fører dig væk fra den slagne vej og ud i naturen og indebærer løb på stier, gennem skove, over marker og over bakker. Denne type løb er kendt for sit udfordrende terræn og strækninger i naturen.

Hvem er det for: Løbere, der fysiske udfordringer, en varieret løbeoplevelse og nyder at være i naturen, væk fra bylivets stress og jag.

Udstyr: Det udfordrende terræn kræver trail-løbesko for greb og stabilitet, samt slidstærkt, vejrbestandigt og fugttransporterende tøj.

Orienteringsløb

Orienteringsløb kombinerer løb med navigation. Deltagerne bruger kort og kompas til at finde poster i forskelligt og ofte ukendt terræn. Det er en test af både fysisk udholdenhed og mental skarpsindighed.

Hvem er det for: Perfekt for eventyrlystne og taktisk tænkende personer, der nyder både hold- og solosport.

Udstyr: Lette, robuste orienterings- eller trailsko med grov ydersål, slidstærkt tøj, kompas, kort, sikkerhedsfløjte og muligvis en pandelampe.

Løb på bane

Baneløb foregår på en standard 400-meter-bane og omfatter forskellige distancer fra sprint til langdistanceløb. Denne type løb lægger vægt på hastighed og teknik og involverer ofte konkurrencer.

Hvem er det for: Velegnet for atleter, der ønsker at finpudse hastighed og præstation gennem struktureret træning. Personer, der nyder præcisionen og ensartetheden ved at løbe på en bane.

Udstyr: Letvægtssko med pigge for bedre greb på banen, tætsiddende tøj for at reducere luftmodstanden samt et stopur og eventuelt startblokke.

Ultra-løb

Ultraløb refererer til enhver form for løb, der er længere end den traditionelle maratondistance på 42,195 kilometer. Løbene kan strække sig fra 50 km til 100 km eller mere og foregår ofte i varieret terræn og er en test af både fysisk og mental udholdenhed.

Hvem er det for: Meget erfarne og udholdenhedsfokuserede løbere, der ønsker at flytte deres fysiske og mentale grænser.

Udstyr: Slidstærke sko af høj kvalitet, der er designet til lange distancer og ujævnt terræn. Komfortabelt, fugttransporterende og slidstærkt tøj samt væskepakker, energigel, en GPS-enhed.

Få opfyldt drømmen om en japansk have i en del af villahaven. Til det behøves viden, inspiration, penge og måske professionel hjælp. Det forklarer Jeanett Correll fra Bambusdanmark, som kommer med en række gode råd.

En typisk indgangsport til en japansk have. Symbolsk markerer den, at man træder ind i et andet rum.

En japansk have følger japansk æstetik og filosofiske ideer med udgangspunkt i det naturlige landskab i miniatureudgave. Den over 1.200 år gamle tradition udspringer af den japanske te-ceremoni med fire centrale begreber: Harmoni, respekt, renhed og ærbødighed. Et japansk havestykke passer til alle typer huse, og haven skal efter anlæggelse holdes fri for ukrudt, vandes og beskæres, påpeger haveekspert Jeanett Correll, som driver specialbutikken Bambusdanmark i Humlebæk.

Grundelementerne i en japansk have er planter, træer, bunddække samt sten. Det kan være brudsten fra Norge eller store marksten. Vand i bassin med eller uden fisk eller en bambusvandpost, der står og drypper ned i en vandsten. Vand kan også være en illusion i form af et tørt åløb med skærver. Bambushegn inddeler haven i rum og giver atmosfære. De fire havetyper kan stå alene eller kombineres: Landskabshaven med stier og sø. Meditationshaven/zenhaven med det revne grus, som ikke må betrædes. Den tætbevoksede tehave med et tehus eller område til at nyde pisket te. Gårdhaven mellem bygninger.

Meditationshave med skærver indikerer vand og bølger. Kanten på bedet symboliserer kyst.

Haven bygges op visuelt ved at arbejde i tre niveauer og to planer: Forgrund, mellemgrund og baggrund. Større elementer bruges i forgrunden for at skabe dybde. Det er modsat, hvad man ellers gør i Danmark. I mellemgrunden er der buske og mindre træer samt sten. Herefter kommer det grønne bunddække samt de flade sten og skærver.

Japansk have kan anlægges af professionel havearkitekt og/eller anlægsgartner. Om man vælger det eller gør det selv, afhænger af økonomi og ambition. På internettet kan der findes billeder til inspiration samt priser.

www.bambusdanmark.dk

www.foreningenjapanskehaver.dk

Med orden og stringens

Traditionelle japanske haver stammer tilbage til cirka år 550 efter Kristi fødsel, hvor Japan var påvirket af kinesisk kultur i kunst, filosofi, religion og håndværk. Foran de japanske kejserpaladser og senere i tehaver, tempelhaver og helligdomme blev der i løbet af flere hundrede år anlagt overdådige haver med blåregn, japanske kirsebær, hængepil, japansk ahorn m.m. ud over søer og damme. I søerne, som adelen sejlede livligt i, var hvide lotusblomster som symbol på renhed. I samme periode opstod den filosofiske lære Feng Shui, som blandt andet fandt særlig gunstige steder i terrænet til bygninger og haver. Japansk havearkitektur bygger i på æstetik, enkelthed og detaljer og en guddommelig samhørighed mellem mennesket og naturen. Japanske haver er karakteriseret ved orden, ro og stringens og tilbyder renselse af krop og sjæl. Flere stilarter lapper over hinanden og skaber en flydende overgang mellem perioder i havehistorien.

En stor sø på cirka 25.000 liter vand med japanske koier omgivet af brudsten importeret fra Norge.

Spørgsmål til haveekspert Jeanett Corell

Hvorfor blev japanske haver populære i 1970´erne?

”Danske havearkitekter rejste til Japan og bragte ideerne med hjem”.

Hvem anlægger især japanske haver?

”De, der går hele vejen, er ofte folk med god økonomi og relation til Japan”.

Er japanske haver børnevenlige?

”Haven er uegnet til at lege i. Derfor bør kun noget af haven være japansk”.

Er der natur vi mangler til anlæggelsen?

”I stedet for klipper må skabes baggrunde med hegn, som rammer haven ind. Derefter kan anlægges lave volde og bakker af jord og sten a la klipper”.

Man kan anlægge en smuk lille japansk have på ganske få kvadratmeter. Bare man har æstetikken for øje, siger Jeanett Corell fra Bambusdanmark.

Spektakulære og japansk inspirerede haver i Danmark:

Birkegårdens Haver, Tågerup på Vestsjælland, www.birkegaardens-haver.dk

De Japanske Haver, Broby på Fyn, www.dejapanskehaver.dk

Nees Japanske Have, Vemb i Vestjylland, www.neesjapanskehave.dk

Botanisk Have, København, www.snm.ku.dk

Den Japanske Have, Struer,  www.japansk-have.dk

Den Japanske Have, Herning, www.denjapanskehave.dk

Zen Garden, Stenlille på Vestsjælland, www.zen-garden.dk

Danmarks Japanske Have, Aarhus, www.park13.dk

To gymnasieelever stod bag den første Roskilde Festival i 1971. Den ene er gået bort, mens den anden fortæller om optakten, forberedelserne og udfordringerne. Ingen af dem vidste, at de havde skudt Europas største musikfestival i gang.

Mogens Sandfær, 70 år og kontorchef, havde i 1967-68 boet uden for San Francisco, hvor hans far var gæsteforsker. Mogens var highschool-elev og vidne til Summer of Love, protester mod Vietnam-krigen og hippier, som havde sat diverse regler i samfundet ud af spil. Alt dette satte sig i teenageren, som fulgte fænomenet Woodstock Festivalen, da familien kom hjem til Danmark igen, og hans skulle på Roskilde Katedralskole:

”Det var midt i ungdomsoprøret, som mange af os præget af. Jeg var 17 år og næstformand i gymnasiets elevråd, hvor Jesper Switzer var formand”, fortæller Mogens Sandfær om det, der gik forud for ideen om Sound Festival på lejet kommunal jord på Dyrskuepladsen:

”Vi ville samle penge ind til forskellige aktioner på gymnasiet ved at holde en musikfestival med Woodstock som forbillede. I forsommeren 1971 tog vi til Nyborg for at opleve musikfestivalen dér og suge til os”, husker Mogens Sandfær, som sammen med Jesper Switzer fik hjælp fra to gymnasievenner fra Køge og fra den noget ældre promotor Karl Fischer, som var vant til at hyre bands til gymnasiefester.

De unges overordnede formål var alt fra at reformere gymnasiet til at gøre op med tidens koldkrigslogik ved hjælp af aktioner, og det krævede penge i kassen. De var musikinteresserede, for musikken var uundværlig og bar ungdomsoprøret i de år, hvor der også skete andre skelsættende ting i samfundet såsom Thy-lejren og grundlæggelsen af Fristaden Christiania:

”Jesper og jeg var meget forskellige. Men vi arbejdede godt sammen om den festival, der var tænkt som en enlig svale. Den tog vores engagement videre end det, vi hidtil havde arrangeret på gymnasiet”.

Truet med udsmidning

Sound Festival forløb over al forventning. Det år spillede blandt andre Gasolin, Poul Dissing og Burnin Red Ivanhoe på festivalen, og der kom 12.000 publikummer. Halvdelen betalte 30 kr. for billetten, mens resten kravlede over eller igennem hegnet som gratister. Det gav rundt regnet 180.000 kr., der gik til kontant betaling af musikerne og til leje af pladsen. Da Roskilde Festivalen senere fortsatte, kunne man lære af erfaringerne fra det første eksperiment og begynde at generere et overskud, der via Roskilde Fonden gik til lokale, velgørende formål.

Da de unge kom i skole efter sommerferien, blev de kaldt ind på den nye rektors kontor:

”Han gjorde det klart, at det var slut med forsømmelser, som der jo havde været mange af for at forberede Sound Festival. Fortsatte vi med at skulke, røg vi ud. Det tog vi til efterretning og gik i gang med at passe vores skole, for vi ville jo gerne have vores studentereksamen”, lyder det fra Mogens Sandfær.

Han har siden haft en imponerende karriere, men den begyndte lidt tilfældigt: Han studerede filosofi men droppede ud, rejste med en teatergruppe og var arbejdsmand. Da arbejdsløsheden kom senere i årtiet, tog han på højskole og mødte en bibliotekar, som inspirerede ham til at blive det samme. Det førte ham til flere topjobs blandt andet i udlandet. Senere var han en af dem, som fik internettet udbredt herhjemme blandt ved at lave Danmarks første hjemmeside på DTU.

Men hvordan huskes pionerdagene som grundlægger af festivalen, der siden er blevet Europas største af sin slags?

”Vi havde planlagt ud fra 4.000 besøgende, men der kom tre gange så mange. Jeg husker det som en fantastisk intens tid, hvor jeg ikke sov i tre døgn. Vi brugte vores fantasi og gå på mod til spontant at skaffe mad fra frugtleverandør, slagter og andre og lærte noget af at stå midt i problemerne, som vi selv var nødt til at løse – øjeblikkeligt”.

Mogens Sandfær og hans kammerater blev truet med udsmidning af gymnasiet, fordi de pjækkede for at forberede den første musikfestival i Roskilde.

Den anden Roskilde-forfar

Jesper Switzer (1952-2021) var socionom og arbejdede blandt andet som projektleder og konceptudvikler. I sin tidlige ungdom var han optaget af yogier og var med Den Rejsende Højskole i Tvind i Fjernøsten. Han blev for tre år siden fundet druknet i Roskilde Havn, og i den anledning skrev tidligere festivalchef Leif Skov en nekrolog i den lokale avis. Om den spæde Roskilde Festival stod der blandt andet:

”Jesper og hans kammerater havde ikke arrangørerfaring fra store sammenhænge. Men deres tro på nye tiders smukkere liv gjorde, at rationelle barrierer ikke bremsede dem. Selve arrangementet var ikke så vellykket. Alt for spinkelt lydanlæg. Silende regn. Mangelfuld sanitet, renovation, madforsyning og opsyn. De fleste af indtægtskronerne forsvandt med de københavnske idémænd, mens de hårdtarbejdende og idealistiske Roskildedrenge hæftede for en lang række leverandøromkostninger”.

Jesper Switzer og Mogens Sandfær, stiftere af Roskilde Festival, mødtes endnu engang på festival i år 2.000. 

Nedslag i udvalgte festival-år:

1971: Roskilde Festival grundlægges under navnet Sound Festival af Mogens Sandfær og Jesper Switzer samt promotor Carl Fischer med hjælp fra elever fra Køge Gymnasium og Roskilde Katedralskole.

1972: Folkesangeren Tony Bush står i spidsen for den anden Roskilde Festival under navnet Fantasy Festival.

1978: Festivalen erhverver Orange Scene, som siden har været et ikonisk vartegn.

1982: U2 spiller, og besøgstallet stiger til 49.000 – og året efter til 60.600.

1990: Det år finder 70.600 vej til Dyrskuepladsen. Bob Dylan og D-A-D spiller.

1994: Over 90.000 ankommer til festivalen, som snart kan fejre sølvbryllup.

1998: Nøgenløbet på festivallørdagen startes op.

2000: Tragedien rammer, da ni unge mister livet under Pearl Jams koncert. De presses ihjel af menneskemasserne.

2003: Festivalen udvides til at vare otte dage.

2006: Den nye badesø bliver et tilløbsstykke, og over 170 bands spiller.

2007: Efter heftig regn strør frivillige 1.000 tons træflis ud for at dække mudderet.

2009: Festivalens varmeste sommer. Året efter optræder Prince på Orange Scene.

2012: Der etableres en mobil scene, og sælges 77.500 billetter. Bruce Springsteen spiller.

2020 og 2021: Festivalen aflyses på grund af corona.

2024: 29. juni til 6. juli løber festivalen af stablen med navne som Foo Fighters, Gilli og Kali Uchis.

Selv om Laura Forné Elkow, 39, og Rasmus Møller-Nielsen, 40, begge har lange uddannelser og karrierer bag sig, tøvede de ikke med at gribe en uventet chance: Da Park Bio på Østerbrogade blev sat til salg efter 40 år på de samme hænder, slog parret til. Interessen for at drive biograf har de ikke fra fremmede. Laura Forné Elkow er opvokset på Østerbro og havde en far, som var med til at åbne Posthus Teatret og Alexandra Bio i det indre København og var formand for Det Danske Filmakademi, som indstiftede Robert Prisen. Rasmus Møller-Nielsen er vokset op i Odense og arbejdede allerede som barn i Cafébiografen i Vejle, som hans far åbnede og arbejde også i flere år i Cafébiografen i Odense.

Parret, som med deres to børn bor i et hyggeligt byhus på Olufsvej, har tidligere arbejdet sammen i ti år i en tech-startup, som han grundlagde, og hvor hun var første medarbejder. Salget af firmaet gav parret mulighed for at realisere drømmen om fod under egen filmfremviser. Det skete i december, hvor den privatejede 97 år gamle biograf med 248 pladser skiftede ejere til en ny generation. I dag er Laura Forné Elkow biografdirektør på fuld tid, mens gemalen er bestyrelsesformand og ved siden af driver et firma, der hjælper nye iværksættere på vej:

”Biografbranchen er risikabel og svær at tjene penge på. Vores mål er ikke vækst for vækstens skyld men at få skabt et hus, der kan være mødested til glæde for kvarterets beboere. Vi tror på, at det kan blive en sund forretning og vores livsgrundlag på længere sigt”, siger Rasmus Møller-Nielsen, som selv tager et par ugentlige vagter i biografen for at have føling med driften.

Går man i Park Bio før kl. 18, fås billetten for 85 kr. Den service fortsætter under de nye ejere.

Bollywood og babybio

Park Bio er en såkaldt Art biograf, som har et lidt andet repertoire end centerbiograferne. Foruden premierefilm vises smalle film fra alternative filmlande og repriser af både nye og gamle filmklassikere. Blandt andet var der for nylig indiske Bollywood-film, lige som der i 2024 er indført børnebif og babybio i dagtimerne. Desuden vil det nye biografpar leje biograf og foyer ud til virksomheder med behov for at holde arrangementer og events i dagtimerne og ud på aftenen.

Hvilke planer har I for Park Bios udvikling?

”Vi vil udnytte lokalerne hele dagen og tilbyde en bedre caféoplevelse. Men i den første fase skal vi mærke stedet og have et greb om den daglige drift. Foyerens smukke glaskuppel i loftet bevares. Men et lager og kontor vil vi gerne have inddraget i foyeren, så den kan få lys ind og åbnes op mod Østerbrogade. Desuden satser vi på dagforestillinger og et større udbud af cafémad. Det er en gammel bygning, hvis stil vi vil bevare, samtidig med at vi maler, køber nye møbler og får renoveret toiletterne”, forklarer Rasmus Møller-Nielsen, hvis publikum er både børnefamilier, studerende og seniorer.

Direktørparret er opmærksomme på ikke at indføre ændringer for hurtigt i den 97-årige biograf.

”For os er det at overtage biografen et valg for livet. Vi har masser af tid og år til rådighed til at lave ændringer. Men da vi vil være et sted for erhvervslivet, vil vi ret hurtigt bygge en større scene og opgradere AV-udstyr til præsentationer”.

Efter en pause på 19 år byder Gentofte Stadion igen på livemusik! Lørdag den 27. juli løber endagsfestivalen Musik i Gentofte af stablen. Kunstgræsset på stadion er afløst af naturgræsset i Gentofte Sportspark, hvor du kan feste med D·A·D, Andreas Odbjerg, Medina, Laid Back, Jonah Blacksmith, Rasmus Walter, Benny Jamz, AySay og Emil Stabil. Køb din billet inden den 1. april og spar 200 kroner.

Programmet for den kommende ”Musik i Gentofte”-festival sidste weekend i juli på Gentofte Sportspark er nu klart, oplyser festivalchef Michael Schäbethal, som har arbejdet med musik i 20 år. Festivalen sætter igen Gentofte på det musikalske Danmarkskort og præsenterer hovednavnet D-A-D. Man vil desuden kunne opleve artister som Medina, Andreas Odbjerg, Jonah Blacksmith, Laid Back, Benny Jamz, Emil Stabil, Rasmus Walter og AySay:

”Det er virkelig et flot program til at sparke vores festival i gang”, lyder det fra en tilfreds Michael Schäbethal, som i disse måneder knokler på at få diverse praktiske og administrative udfordringer i forbindelse med festivalen til at falde på plads.

I skrivende stund er der endnu ikke en dato for, hvornår billetsalget starter, men publikum opfordres til at holde øje med www.musikigentofte.dk og Ticketmaster for billetter. Desuden vil der blive sat et begrænset antal Earlybird-billetter til salg, oplyser festivalchefen.

Det er 40 år siden, at D-A-D spillede deres første koncert, og bandet har siden leveret rock til et dansk og et internationalt publikum. De startede som unge knægte med at spille uprætentiøs countrypunk på mindre københavnske spillesteder. Siden har de stået bag klassikere som ”Sleeping my day away” og ”Bad Craziness”. Det bliver et stort år for bandet, som har ny musik på vej: ”Det er fornemt at fylde 40 år og vide at alle de sange, vi har skrevet stadig glæder folk over hele verden. Samtidig er det supervigtigt for os at se fremad og præsentere nye sange, som publikum aldrig har hørt før”, siger D-A-D´s medlemmer, som i dag er modne mænd sidst i 50´erne.

Medina er også blandt navnene på scenen, når ”Musik i Gentofte” løber af stablen 27. juli i år. Den 41-årige dansk-chilenske sanger og sangskriver Medina Danielle Oona Chapsal holder sit repertoire inden for pop og R&B.

30-årige Benny Jamz med det borgerlige navn Benjamin Jacob Small Heyn-Johnsen, er dansk-jamaicansk rapper og producer og bruger også navnet Højer Øye. Han har tidligere været med i rap-grupperne B.O.C. og Molotov Movement og udgav i 2014 albummet ”Brænd System”.