Nyt år, nye perspektiver

,

Januar markerer starten på et nyt år og nye muligheder. Vi har spurgt tre kendte danskere, Sofie Østergaard, Kasper Winding og Sara Indrio, hvad de ser frem til i 2025 – fra personlige mål til kulturelle oplevelser og deres håb for verden.

Sofie Østergaard

Sofie Østergaard er en dansk tv-vært og journalist, kendt for sin energi og nærvær på skærmen. Hun er blandt andet vært på det populære program Hammerslag, hvor hun kombinerer underholdning med skarp formidling om boligmarkedet. 

Hvilken vane eller mindset glæder du dig mest til at indføre i 2025?

For mig er årsskiftet altid et sted, hvor jeg stopper op og overvejer om jeg lever det liv, som jeg ønsker at leve. Og langt hen ad vejen, så gør jeg det. Dog har jeg besluttet mig for at 2025 skal være året, hvor jeg afsætter lidt mere tid, til at gøre de enkelte ting. Så jeg har mere ro i min hverdag og så der opstår de små åndehuller, som jeg sætter pris på. Så er der plads til det uventede og til at være til stede i nuet, i stedet for at jage rundt efter en for optimistisk tidsplan.

Har du planer om at prøve noget, som du aldrig har prøvet før?

Jeg har altid et ønske om at prøve noget nyt. På den måde synes jeg at jeg udvikler mig og ikke går i stå. Arbejdsmæssigt vil jeg gerne tage en bestyrelsesuddannelse, for jeg tænker at det måske ville være interessant for mig at gå den vej en gang i fremtiden.

Er der en kulturel oplevelse, du er spændt på at kaste dig over?

Jeg glæder mig meget til jeg skal til Banksy-udstilling i København til foråret. Jeg har købt billet til min lillesøster, som er stor fan og jeg glæder mig til at opleve den sammen med hende.

Hvilken ny færdighed glæder du dig til at tage fat på?

Jeg har en plan om at lære at spille på guitar. Jeg gad så godt være den, der kunne tage den frem og spille nogle enkelte sange. Jeg vil også rigtig gerne lære mine børn, at vi lærer igennem hele livet og at det aldrig er for sent at blive dygtig til noget. Så måske er 2025 guitarens år for mig!

Hvad håber du for verden i 2025?

Jeg ville sådan ønske at vi alle kunne se igennem religion, udseende og baggrund. Jeg nyder at blive inspireret af mennesker med andre holdninger og baggrunde end mig selv. Det gør kun mit liv rigere og mere indholdsfyldt. Det er virkelig svært for mig at forstå, at der er så meget ufred og krig i verden på baggrund af noget, som jeg i bund og grund ser som noget positivt. Og så ville jeg ønske at vi kunne stå sammen og gøre en forskel for vores alle sammens kære moder jord, som behøver os og vores opmærksomhed i høj grad <3

Kasper Winding

Kasper Winding er en dansk musiker, komponist og producer, kendt for sin alsidige karriere, der spænder over filmkompositioner, soloalbum og samarbejder med nogle af Danmarks største kunstnere. Han turnerer i det meste af Danmark med sit nye album i begyndelsen af 2025.

Hvilken vane eller mindset glæder du dig mest til at indføre i 2025?

At lære endnu mere, at blive endnu bedre til at være mig. Jo bedre man bliver til at være sig selv, jo mere kan man give.

Har du planer om at prøve noget, som du aldrig har prøvet før?

Hele mit liv har gået ud på at prøve noget jeg ikke har prøvet før.

Er der en kulturel oplevelse, du er spændt på at kaste dig over?

Jeg glæder mig til at komme ud og spille igen. Og lade min nye plade møde omverden. Glæder mig til at se hvad min kone og børn finder på. Glæder mig til at dykke ned i Kendrick Lamars nye plade, glæder mig til Haruki Murakamis nye bog, glæder mig til at prøve Mikkel Maarbjergs nye restaurant VIE. Og helt sikkert meget mere som året skrider frem.

Hvilken ny færdighed glæder du dig til at tage fat på?

Mange. Men især at komme videre med min egen bog og mit eget filmprojekt og ikke mindst vores House Of Peace project www.houseofpeace.dk

Hvad håber du for verden i 2025?

Jeg håber at vi snart forstår at vi ikke kommer videre før vi indser at vi alle har lige meget ret til at være her på kloden, det være sig dyr, planter, mennesker. Ingen religion, politisk overbevisning, formue, hudfarve, køn, job eller teknologi har mere ret end andre til dette paradis vi er så heldige at have til låns. Det starter med skolen. Tænk hvis vi satte empati og kreativitet lige så højt som matematik og stavning! Jeg er ret sikker på verden, at verden så ville se helt anderledes ud, på den positive side af vægtskålen.

Sara Indrio

Sara Indrio er en anerkendt dansk/italiensk sanger og sangskriver, der med sine syv album har præget dansk musik i tre årtier. Hun har spillet med The Savage Rose, Peter Sommer og Alberte Winding og udgiver ny single i januar efterfulgt af et nyt album.

 Hvilken vane eller mindset glæder du dig mest til at indføre i 2025?

Jeg bliver 50 år til januar, og jeg mærker en større tilfredshed omkring mig selv og det, jeg har opnået i livet. Jeg har altid været ekstremt selvkritisk og meget drevet af den selvkritik. På en måde er den blevet omsat til en utrættelig ambition, som har ført mig langt og vidt. Men 50 føles som et slags tipping-point, ikke mindst fordi livet og tiden i al sin klichéfuldhed bliver mere dyrebart. Det mindset med større tilfredshed kunne jeg godt tænke mig, fik mere plads, også uagtet hvordan for eksempel mit nye album bliver modtaget, eller at der stadig er masser af udfordringer og bevægelse tilbage i mit liv fremover.

Har du planer om at prøve noget, som du aldrig har prøvet før?

Jeg øver mig meget på at skulle glædes over at spille live med mit nye band. Det samme præstationsfokus, jeg nævnte før, arbejder jeg meget på at smide ud og i stedet nyde at være på scenen, at folk er kommet for at være sammen med mig omkring mine sange og musik. Det er jo en lidt mærkelig ting at have en slags debut som halvtredsårig, når jeg har været så mange gange på scenen! Men det føles som at skulle prøve noget nyt med albummet Observer, og jeg ser for mig, at vi skal danse lidt og grine sammen og måske også røres lidt. Det glæder jeg mig til. Som at ’løfte blikket’ mere udad måske.

Er der en kulturel oplevelse, du er spændt på at kaste dig over?

Jeg vil meget gerne se Pina Bausch på Det Kongelige Teater. Desværre fik jeg ikke set Le Sacre. I det hele taget bliver jeg med alderen mere og mere draget af nykomponeret, klassisk musik og de kropslige udtryksformer i scenekunsten, blandt andet samtidscirkus og dans. Og så var vi i Japan med familien i år. Det er første gang i mit liv, jeg er rejst bare for at rejse. Det vil jeg gerne igen.

Hvilken ny færdighed glæder du dig til at tage fat på?

I mit arbejde som forperson for Dansk Artist Forbund skal jeg indtage store mængder af kompliceret stof dagligt og omsætte det til politik, kommunikation og formidling. Jeg har taget virkelig meget ny læring ind på fire år, så lige nu er det mest fordybelse eller ’ingenting’, jeg længes efter. Sidde nede ved stranden om sommeren og kigge ud over vandet, snakke og grine med en ven over et glas vin eller lade tiden forsvinde ved en bod på et loppemarked. Det sagt, er der stadig en masse i musikken, jeg kan bore mig ned i og virkelig meget om verden og mennesker, jeg mangler at forstå. Det har bare været svært at finde tid, men jeg vil meget gerne udvikle min sangskrivning videre, eksperimentere med genrer og arrangementer og måske arbejde på at forenkle min lyrik.

Hvad håber du for verden i 2025?
Fred. Og på den fred et fremsynet bud på en fælles fremtid, som også gør nutiden bedre. Hvis jeg skal pege på noget konkret politik næste år, ville det være et meget grundigt kig på vores digitale fællesskaber og nogle løsninger der. De åbne platforme, der skulle forbinde verden og gøre den større, skiller os i stedet ad med et farligt, ensporet og polariserende instrument i hånden på algoritmer og uoverskueligt store, kapitale og politiske interesser. Det er blevet farligt på næsten alle samfundsniveauer, men også uundværligt. Så hvordan kan vi transformere sådan en fantastisk teknologisk udvikling til et fremskridt for hele menneskeheden? Pier Paolo Passolini har engang sagt, at ikke al udvikling er fremskridt. Det er en god bevidsthed at tænke værdier, etik og ikke mindst kvalitet ind flere steder i samfundsudviklingen og i den mellemmenneskelige sfære. På den lidt længere bane arbejder jeg for, at kunsten i 2030 kommer ind som det 18. verd

/by

De nye ord vi lærte i 2024

De nye ord vi lærte i 2024

– og hvad de fortæller om os

Sproget udvikler sig konstant i takt med verden omkring os. Nye begreber opstår, gamle ord får nye betydninger, og hvert år spejler denne sproglige udvikling tidens strømninger. I 2024 blev det danske sprog beriget med 45 nye opslagsord i Den Danske Ordbog, og Dansk Sprognævn kårede desuden fedtemøg som årets ord – et ord, der både rummer humor og klimabevidsthed.

’Fedtemøg’ – årets ord 2024

Fredag den 13. december blev fedtemøg kåret som årets ord i en særlig udgave af programmet Klog på Sprogpå DR P1. Afgørelsen blev truffet af en jury bestående af Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, Andrea Alberte Stengaard fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, værten Adrian Hughes, politikeren Sarah Glerup Kristensen og folketingsmedlemmet Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Fedtemøg – en folkelig betegnelse for døde brunalger, der rådner i vandkanten – slog ord som doomscrollingog hjemmeberedskab i finalen. Juryen beskrev det som ”et dejligt og konkret ord for klimaforandringerne og et godt, dansk ord, der med sin humoristiske tone gør alvoren lettere at forstå”.

Kåringen skete efter flere ugers forslag fra danskerne, hvor over 150 ord blev indsendt. Bruttolisten omfattede ord som abdikation, oversvømmelse og tronskifte. Juryen tilføjede også egne wildcards som friplejehjem, neurodivergent og swiftie, hvilket gjorde det samlede felt endnu mere alsidigt.

Tidligere års ord har ofte været knyttet til tidens mest markante begivenheder. For eksempel blev ChatGPTkåret i 2023, Kyiv i 2022 og samfundssind i 2020. I denne tradition står fedtemøg som et eksempel på, hvordan sproget fanger tidens puls – fra klimakamp til hverdagslivets humor.

Internationale ord i 2024

På den globale scene har ord som polarization og brain rot markeret sig som årets ord i henholdsvis Merriam-Webster og Oxford English Dictionary. Polarization afspejler den stigende politiske og sociale splittelse, mens brain rot fanger bekymringen for overforbrug af trivielt onlineindhold og dets påvirkning af den mentale sundhed. Begge ord afspejler dybere samfundsmæssige konflikter og debatter, der præger det globale fællesskab.

Samtidig fik ord som demure og fortnight en ny relevans, delvist takket være sociale medier og popkulturelle ikoner som Taylor Swift. Disse ord viser, hvordan internetkultur og globale strømninger påvirker sproget og bringer gamle udtryk til live igen.

45 nye ord i Den Danske Ordbog

I november 2024 blev Den Danske Ordbog opdateret med 45 nye ord, der på forskellig vis afspejler tendenser i samfundet. Blandt de tilføjede ord finder vi AI (kunstig intelligens), doomscrolle (søge destruktive nyheder online), mental load (presset ved usynlige opgaver i hjemmet) og miljøhund (hunde, der trænes til at opdage miljøforurening).

Disse ord viser især tre store tendenser i tiden. Teknologi fylder mere og mere, hvilket ord som AI og doodleafspejler. Klimakrisen sætter også sit præg, med ord som miljøhund og generationsforurening, der på forskellig vis italesætter vores miljøbevidsthed. Samtidig får hverdagslivets udfordringer mere plads i sproget, hvilket ord som mental load og sandwichgeneration understreger.

Sproget fanger dermed både de store globale strømninger og de små personlige kampe, der præger vores hverdag.

Hvorfor lige fedtemøg?

Selvom årets ord ofte fremhæver nye udtryk, er det ikke en betingelse. Fedtemøg er ikke nødvendigvis nyt, men det har fået fornyet relevans i 2024, hvor brunalger på danske strande blev et synligt symbol på klimaforandringerne. Ordet er let at forstå og har en humoristisk kant, der gør det velegnet til at skabe opmærksomhed om et alvorligt emne.

Som i tidligere år peger fedtemøg på en udvikling, der ikke kan ignoreres. Hvor ord som klimatosse i 2019 og coronapas i 2021 handlede om henholdsvis klimaaktivisme og pandemihåndtering, fanger fedtemøg tidens klimaudfordringer på en nærværende måde.

 

/by

Mager jul er også fed

Styr uden om fedt kød og fuldfede mælkeprodukter, suppler med det grønne og spis ikke for meget. Det er diætist Julie Petersens råd til danskere med kolesterolproblemer og til alle andre, som vil undgå at få det.

600.000 danskere tager medicin for at nedsætte et for højt kolesteroltal, som kan føre til hjertekarsygdomme. Anslået går flere end tre gange så mange rundt med et for højt kolesterol, og flere er ikke klar over det. Klinisk diætist Julie Petersen, Hillerød, har klienter fra hele Nordsjælland og Nordkøbenhavn. Foruden vægttab er tackling af kolesterolproblemer en klassiker blandt hendes klienter, ikke mindst op mod jul. Det giver Julie Petersen anledning til at give nogle forslag til, hvordan kolesterolvenlig julemad kan se ud – også for alle andre – uden at være kedelig. Desuden har hun nogle generelle forslag til, hvordan julemaden bliver mindre fed:

”Suppler den traditionelle julemad med grønne salater og retter og tilbyd at tage dem med, når du bliver inviteret ud til jul eller frokost. Spis dig ikke stopmæt og gå ud og gå en tur efter julefrokosten”.

Styr uden de fedeste ingredienser fra dyreverden og suppler med vintergrønt. Og vælg marcipan, klementiner og valnødder til den søde tand frem for kager og æbleskiver, foreslår diætist og ernæringsekspert Julie Petersen

Julemad kan blive grønnere

  • Vær varsom med mad fra dyreverden: Erstat den fede piskefløde med madlavningsfløde med kun syv procent fedt til sovs og anden madlavning.
  • Fyld den halve tallerken med grønt i form af en salat af for eksempel fintsnittet rød- og grønkål, tranebær, granatæblekerner, æble, hasselnødder, blåbær og figner.
  • Skær fedtkanten af flæskestegen og skindet af and og gås. Brystkødet er i øvrigt mere magert end lår.
  • Lad skyen fra kødet blive kold, så fedtet er synligt og kan fjernes, før skyen tilsættes sovsen.
  • Tag kun to hvide og to brune kartofler.
  • Tag kun én portion.

Marcipan trumfer blød nougat

  • Der er mange fristelser til juletidens forskellige arrangementer. Her kan følgende vaner anbefales:
  • Tag kun en skefuld risalamande, hvis det er en traditionel slags lavet med flødeskum.
  • Alternativt kan flødeskum eller en del af den erstattes med skyr, som kun indeholder 0,2 procent fedt.
  • Gå i en bue uden om æbleskiver, småkager, kager, blød nougat og flødechokolade.
  • Vælg i stedet lidt marcipan, klementiner, pigeoner, valnødder, figner, dadler og lidt mørk chokolade.

Del rugbrødet til frokosten

  • Skær rugbrødet over i fire stykker og smag lidt sild, laks, leverpostej på hver kvarte.
  • Styr uden om oste og frugtsalat med mindre sidstnævnte er lavet af mager cremefraiche med kun fem procent fedt.
  • Vær ikke så nervøs for æg. Efter nyeste anbefalinger må kolesterolpatienter spise tre æg om ugen.

/by

Julemad rundt om i verden

Traditioner fra vores naboer i Europa

I Danmark er vi meget traditionsbundne, når det gælder julemad. Om aftenen den 24. december ser julebordene over hele landet ret ens ud. And, flæskesteg, brunede kartofler, rødkål og den elskede ris à la mande med den skjulte mandel er næsten uundværlige dele af menuen. Men i andre dele af verden ser traditionerne omkring julemåltidet anderledes ud – og i mange lande varierer retterne ikke kun fra land til land, men også fra region til region og fra familie til familie. Lad os se på, hvordan juleaften smager rundt omkring i verden. Skribenten har spurgt sit europæiske netværk, som deler deres egne juletraditioner med os.

Finland: Joulupöytä – et regionalt festmåltid juleaften

I Finland spiser man julemiddag om aftenen den 24. december, ligesom i Danmark. Finske Eero Kaiku beskriver det finske julebord, kendt som joulupöytä, som et festligt udvalg af særlige retter, der kun serveres i julen. »Vi har en juleskinke som hovedret, der spises med sennep. Der er også gryderetter lavet af kålroe, gulerod og kartoffel, som fylder julebordet. Mange serverer også gravad laks og sild,« forklarer han. Han tilføjer, at der i visse regioner serveres lutefisk, og at desserten ofte består af svesketærter og risengrød.

Holland: Gourmetten og julemiddage den 25. og 26. december

I Holland fejres julen oftest den 25. december (første juledag) og den 26. december (anden juledag). Evy ter Grefte fremhæver den populære skik gourmetten, hvor familier samles omkring en bordgrill og selv tilbereder små retter. »Det er hyggeligt og socialt,« siger hun.

Maaike Leenders tilføjer, at mange hollandske familier tilbereder middage med flere retter 1. juledag, ofte med inspiration fra forskellige køkkener på grund af Hollands multikulturelle karakter. »Selv dem, der ikke laver mad, køber ofte færdige retter i supermarkederne for at skabe et festligt måltid,« forklarer Leenders. Selve juleaften, den 24. december, bliver ikke rigtigt fejret som standard i Holland.

Polen: En kødfri juleaftensmiddag den 24. december med regionale variationer

Karolina Jankowska fra Polen fortæller, at man i Polen fejrer juleaften med et stort måltid den 24. december – ligesom i Danmark. Det unikke ved den polske julemad er, at den er kødfri på denne dag. »Vi spiser stegte karper, barszcz (rødbedesuppe) med små dumplings og pierogi fyldt med kål og svampe,« siger Jankowska. »Traditionerne varierer meget afhængigt af regionen. Min svoger var for eksempel vant til schnitzler og kartofler til jul, hvilket kom som en overraskelse for mig.” Fiskebaserede retter er de mest almindelige og er en vigtig del af juleaften i Polen.

Frankrig: Dinde aux Marrons og Bûche de Noël – en blandet fest den 24. eller 25. december

I Frankrig varierer juletraditionerne meget fra region til region, men nogle klassiske retter skiller sig ud. Mélanie Gougam forklarer: »Dinde aux marrons – kalkun fyldt med kastanjer – er en meget typisk juleret i Frankrig, men det er ikke noget, vi laver i min familie. I stedet prøver vi nye opskrifter hvert år for at holde det spændende.«

Den berømte bûche de Noël, en træstamme, der ofte laves med smørcreme (bûche pâtissière) eller som is (bûcheglacée), er også populær. Mélanie tilføjer: »I min familie kan vi ikke lide smørcremeversionen, så vi laver kun den med is. Men begge dele er fast inventar i mange franske husholdninger.« Mélanies familie serverer også hjemmelavet foie gras og gravad laks som en del af deres personlige julemenu.

Østrig: Fra mettenwürstel til christstollen – en juleaftensfejring den 24. december

I Østrig fejrer man også juleaften om aftenen den 24. december. Lisa Wetzmüller og Birgit Spalt-Zoidl fortæller, at maden varierer meget, alt efter hvilken region der er tale om. »For os er Mettenwürstel – en særlig pølse, der kun fås i julen – en fast familietradition hos os«, siger Spalt-Zoidl og forklarer, at de serverer den i en traditionel Einbrenn-suppe. Wetzmüller tilføjer, at andre i hendes familie ofte serverer Christstollen til dessert – en krydret frugtkage, der minder om engelsk Christmas pudding.

/by

Sover du nok – så går det nok!

Søvn er kroppens egen genopladning og uden den, bliver vi skrøbelige både fysisk og mentalt. Hver nat arbejder dine celler for at genopbygge sig selv og sikre, at din krop er klar til en ny dag. Men hvad sker der egentlig, når vi sover – og hvilke konsekvenser har det, når vi ikke gør det?

Zombiceller

”Vi ved det jo godt. Sover vi dårligt, så fungerer vi dårligt,” sådan lyder det fra Uffe Andersen, kinesiolog og ejer af Kiropaxis. Søvn er en af de fire grundpiller, der sikrer en stærk, velfungerende og modstandsdygtig krop. Udover søvn er det kost, motion og et socialt netværk, som arbejder sammen for at opretholde en holistisk sund livsstil. Hvorfor denne søvn er så vigtig for vores velvære, forsøger Uffe at finde svaret på. Han forklarer, ”Når vi sover om natten, sker der vigtige processer i vores celler, som har stor indflydelse på, hvordan disse fungerer. Celler bruger energi fra ATP (adenosintrifosfat) til at udføre deres arbejde. ATP produceres i mitokondrierne, som fungerer som cellernes energifabrikker. En effektiv ATP-produktion gør kroppen stærkere. Mitokondrierne slides dog og repareres om natten, fra cirka klokken 22.00 til 05.00-06.00, men kun ved god søvn. Fra klokken 22.00 til 01.30 fjernes beskadigede dele af mitokondrierne (fission), og derefter repareres de (fusion) frem til klokken cirka 05.30, så kroppen er klar til en ny dag.” Man skal altså være opmærksom på tidsrummet, man sover i. Det er ikke det samme at sove 7-8 timer efter klokken 01.00, da fissionsprocessen dermed springes over. Uffe fortsætter: ”Uregelmæssig søvn, for lidt søvn eller søvn forstyrret af støj og stress kan føre til ophobning af zombieceller. Disse celler, hvis mitokondrier ikke længere kan producere ATP, er ikke døde, men fungerer heller ikke. De kan forårsage problemer som kronisk inflammation, svækket immunforsvar, neurodegenerative lidelser og for tidlig aldring.” I sidste ende er kvaliteten af vores søvn altså lige så vigtig som mængden. For at forhindre dannelse af zombieceller og de problemer, de medfører, er det vigtigt at prioritere en stabil søvnrytme og undgå forstyrrelser.

Melatonin versus kortisol

Kvaliteten af vores søvn er således ikke kun afhængig af mængden, men også af de faktorer, vi møder i vores dagligdag. For at forstå, hvordan moderne livsstil påvirker søvnen, må vi dykke ned i de hormoner, der spiller en central rolle: melatonin og kortisol. Kiropraktoren forklarer: ”Fra om aftenen når vi begynder at føle os klar til at sove, er melatonin dominerende. Det er det frem til tidlig morgen, hvor kortisol bliver dominerende og er det frem til næste aften. Det er altså melatonin, som får os til at sove, og kortisol som vækker os.” Kortisol er et stresshormon og påvirker vores søvnkvalitet, hvis der dannes for meget af det. Uffe fortsætter: ”Er vi alt for stressede, har vi for meget kortisol i kroppen, og det kan være svært at falde i søvn og have en god kvalitet i søvnen. Skærme fra eksempelvis telefon, fjernsyn, computer øger kortisolproduktionen og kan medvirke til forringet søvn, særligt hvis man fordriver tiden med det om aftenen. Det anbefales derfor at undlade brug af skærm to timer inden sengetid.”

Balance i blodsukkeret

Udover brugen af skærm kan kosten også have indflydelse på søvnkvaliteten. Uffe forklarer afslutningsvis: ”En overset årsag til forstyrret søvn kan være blodsukkerubalancer. Hjernen bruger mere energi om natten og er afhængig af glykogenlagre, der omdannes til glukose. Stress kan tømme lagrene hurtigere, især hvis de er små grundet ustabile blodsukkerniveauer fra kosten. Når glykogenet er opbrugt, signalerer hjernen behov for energi, og kroppen begynder at nedbryde proteiner med kortisol. Dette hormon skaber en falsk ’morgen’, der forstyrrer søvnen og kan få dig til at vågne.”

Balanceret kost kan altså forhindre søvnforstyrrelser og forbedre søvnkvaliteten.

Uffe Andersen, Kinesiolog og ejer af Kiropaxis. 

Tips til bedre søvn:

Undgå aftenstræning: Træning kan øge kortisolniveauet, så det er bedst at træne om morgenen.

Skærmfri tid: Hold skærme væk to timer før sengetid for at minimere kortisolproduktionen.

Undgå sukker og hurtige kulhydrater: Disse kan også øge kortisol. Hold dig til blodsukkerstabil kost i løbet af dagen og undgå søde sager om aftenen.

Vær opmærksom på stress: Tjek dit stressniveau, da højt stress kan påvirke din søvn negativt.

Hold dit soveværelse køligt: For varme omgivelser kan øge kortisol og forringe søvnen.

Skab mørke omgivelser: Lys kan forstyrre melatoninproduktionen så sørg for, at dit soveværelse er mørkt. Hvis du skal op om natten, så undgå at tænde lys.

/by

90-10

Men er der ikke en øvelse, jeg kan lave?

Det spørgsmål møder jeg ustandseligt i klinikken fra patienter med lændesmerter, nakkesmerter eller begge dele.

Tænk lidt over naiviteten og den totale mangel på indsigt og eget ansvar, der ligger i det spørgsmål. Ofte er der tale om en person, der gennem lang tid har fået det værre og værre og nu endelig har taget sig sammen til at opsøge hjælp, og så spørger vedkommende, gud hjælpe mig, om der ikke skulle være én øvelse, én øvelse, ikke mange, men én.  Og selvfølgelig er der ikke det.

Løsningen er nemlig ikke øvelser og slet ikke én øvelse. Løsningen er at ændre på alle de dårlige vaner, der er årsagen til problemet, ikke at lave øvelser, der skal kompensere for dem, hvilket i øvrigt heller ikke er muligt. Jeg siger ikke, at det er dårligt at lave forskellige forebyggende øvelser, slet, slet ikke, men øvelserne kommer jeg tilbage til senere.

Vaner frem for træner

Jeg tror, det var professor og læge Bente Klarlund Petersen, der var en af de første, der beskrev 90-10 princippet, der omhandler vægttab. 90-10 betyder, at det, der afgør, om du taber dig, er 90 % hvad du spiser og 10 % hvor meget du træner, og faktisk tror jeg, at de fleste efterhånden snart har forstået, at hvis man vil tabe sig, så er det vigtigste at omlægge sine kostvaner frem for at begynde at dyrke motion.  Igen siger jeg ikke, at det er dårligt at dyrke motion, og jeg siger heller ikke, at du ikke forbrænder kalorier og taber dig, når du dyrker motion, det er bare ikke det vigtigste.

Ikke hvad, men hvor du fejler

Så, igen, som jeg efterhånden har skrevet nogle gange, er det ikke ”hvad du fejler, men hvor du fejler”, der er det vigtigste fokuspunkt.

En anden måde, man kunne sige det på, kunne være ”det er ikke, hvad du træner, men dine vaner”, der er afgørende for, om du skal undgå at få ryg-, nakke- eller andre smerter, for den sags skyld. Og det gælder jo også i forhold til vægttab.

Ingen Wegovy for rygsmerter

Der findes desværre intet kvik-fix eller smarte genveje for at undgå ryg- og nakkesmerter, men faktisk er løsningen endnu lettere. Man skal bare opføre sig, som man er designet til:

Set forfra: Ryggen skal altid være lige, både når man står, går, ligger og sidder

Fra siden: Naturligt svaj i nakke og lænd

Sidst: Næse og tæer skal vende samme vej

Du skal ikke

Du skal ikke sidde med korslagte ben, stå skævt og hænge i hoften, bære tasken over den ene skulder, ”tabe” hovedet ned i din iPhone eller iPad, ligge med 4 puder under nakken, sidde skævt foran din computer, kun bære indkøbsposer i den ene hånd etc. Jeg kunne blive ved og ved og ved med at skrive om alt det, du ikke må (og formentlig gør), men det er der hverken tid eller spalteplads til, så derfor vil jeg i stedet bruge én linje på det, du skal gøre og tænke på.

 Hold ryggen lige, hav de rigtige svaj og hav næse og tæer samme vej.

Bum – sværere er det ikke, så sæt i gang!

/by

Positive nyheder fra hele verden

Positive nyheder fra hele verden

I en verden, der ofte er domineret af negative overskrifter, sker der faktisk betydelige fremskridt på forskellige områder for at løse nogle af menneskehedens mest presserende udfordringer. Denne artikel giver et øjebliksbillede af de seneste positive forskningsresultater og analyser.

Cirkulære bildele

Et nyt initiativ i Danmark, som blev annonceret i august 2024, skal sætte skub i genanvendelsen af plast fra skrottede biler. Projektet, der støttes af Dansk Teknologisk Institut (DTI) sammen med flere danske virksomheder og forskningsinstitutioner, har til formål at forbedre processerne for adskillelse og genanvendelse af bilplast. Målet er at skabe en cirkulær økonomi for bilmaterialer og reducere affald og miljøpåvirkning i forbindelse med bortskaffelse af bilplast. Dette initiativ er et stort skridt fremad for bæredygtig genanvendelse af køretøjer og genbrug af plast generelt. Foto: Teknologisk Institut

Fra månestøv til drikkevand

Professor Junqiang Wang ved Ningbo Institute of Materials Technology and Engineering (NIMTE) under det kinesiske videnskabsakademi har udviklet en ny metode til at omdanne månestøv til drikkevand. Processen går ud på at udvinde ilt fra månens regolit og kombinere det med brint, hvilket potentielt kan gøre det muligt for mennesker at bo på månen i en længere periode. Dette gennembrud markerer et vigtigt skridt i retning af en fremtidig bæredygtig udforskning af rummet. Foto: NIMTE

Elektricitet til at beskytte kystlinjerne

Forskere fra Northwestern University under ledelse af professor Alessandro Rotta Loria har foreslået en innovativ metode til at bekæmpe kysterosion ved at bruge elektriske strømme til at stabilisere kystlinjerne bestående af sand. Teknikken, der er kendt som Biorock, går ud på at sende en lavspændingsstrøm gennem havvand, hvilket får mineraler som calciumcarbonat til at krystallisere og danne en fast struktur på havbunden. Dette nye mineralske lag hjælper med at stabilisere sandet og beskytte kysten mod erosion. Denne tilgang tilbyder en potentielt bæredygtig løsning på et voksende problem, især når havniveauet fortsætter med at stige. Foto: Kystsporet ved Nordvestkysten af FlyingOctober for VisitDanmark

Korte pauser, der øger indlæringen

Et team af hjerneforskere ved National Institutes of Health, ledet af Dr. Leonardo G. Cohen og Dr. Marlene Bönstrup, har opdaget, at korte pauser under indlæring er lige så afgørende som selve indlæringen, når det gælder om at mestre nye færdigheder. Hjernen konsoliderer ny viden under disse pauser, hvilket gør indlæringen mere effektiv.

Denne indsigt kan transformere tilgangen til uddannelse og læring ved at understrege værdien af korte, målrettede pauser – ikke kun i skolen, men også når man skal lære at spille klaver eller mestre en ny færdighed på arbejdspladsen. Integrering af disse pauser kan hjælpe mennesker i alle aldre med bedre at absorbere information og nå deres fulde potentiale. Foto: Cohen lab, NIH/NINDS

Genoprettelse af livet i Colorado River-deltaet

Colorado River-deltaet, som engang var alvorligt ødelagt af overdreven vandafledning og landbrug, viser tegn på bedring takket være en aftale mellem USA og Mexico om at genoprette vandgennemstrømningen. Økologer, herunder Dr. Osvel Hinojosa Huerta fra Sonoran Institute, har observeret, at indfødte fugle er vendt tilbage, og at træbestanden er vokset, hvilket viser, hvor vigtigt et internationalt samarbejde er for at genoprette kritiske økosystemer. Foto: Colorado River Delta af Stuart Rankin

Reducering af køers klimapåvirkning

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet i Danmark, offentliggjort i august 2024 og ledet af Dr. Peter Lund, har identificeret kostomlægninger hos køer, der kan reducere metanudledningen fra malkekøer betydeligt. Resultaterne støtter landbrugssektoren i dens bestræbelser på at blive mere miljømæssigt bæredygtig og bidrager til den globale kamp mod klimaforandringer. Foto: Pexels

/by

Fortidens rolle på Nordsjællandske navne

Fortidens rolle på Nordsjællandske navne

Når man kigger på mange af de særlige by- eller stednavne i Nordsjælland, er det tydeligt, at fortiden spiller en rolle for navngivningen. Bag flere af navnene ligger en lille sjov historie, og vi fortæller fem navnes historier her. Man kan selv gå på opdagelse på nettet og finde ud af, hvorfor ens sommerhusområde hedder, som det hedder – der kan gemme sig et lille guldkorn der!

Rågeleje
Rågeleje var oprindeligt et lillefiskerleje Nordsjællands imellem Gilleleje og Tisvildeleje. Navnet betyder ’Rågens bådeleje’, hvor ’Råge’ angiveligt henviser til den nu forsvundne by, Roka. Inden man begynder at udforske byen som en anden Indiana Jones, skal det siges, at Roka vistnok kun bestod af nogle få gårde, så… Senere er navnet forbundet med fuglen, rågen, som blandt andet var bomærke for Raageleje Kro. De første fiskere bosatte sig ved Højbro Åens udløb, som i dag er overdækket og ligger under landevejen. I henhold til jordebogen for Kronborg og Frederiksborg len 1582-83 havde Rågeleje 24 fiskere.

Liseleje
Liseleje blev grundlagt som et fiskerleje i 1784 af industrimanden J.F. Classen, ejer af godset, der endte med at omfatte sognene Kregme, Vinderød, Melby og Torup. Liseleje er opkaldt efter hans steddatter, Anne Catherine Elisabeth Iselin, som blev kaldt Lise. Det var tanken, at der skulle leveres fisk til Classens krudtværk i Frederiksværk. Det gamle ishus fra 1901 er Liselejes vartegn, og ligger for enden af Classensvej. Huset solgte ikke softice, det skulle opbevare fisk, og gjorde det muligt at eksportere fisk, efter at der var kommet jernbane til Frederiksværk.

Esbønderup
Esbønderup består af en mindre kerne af ældre huse fra 1800-tallet omgivet af parcelhuse fra 1960’erne. Esbønderup betyder »Esbens udflytterbebyggelse« Byen er altså opstået ud fra en ældre nærliggende by helt tilbage i vikingetiden, grundlagt eller tilegnet en mand ved navn Esben. Egentlig hedder den i dag Kirke Esbønderup, men det fulde navn bruges sjældent. Byen havde faktisk engang Danmarks ældste sygehus i moderne forstand fra 1755, men det er i dag nedlagt.

Dronningmølle
Dronningmølle er oprindelig en enkelt møllegård med en vandmølle ved Esrum Å’s udløb. Møllen blev på et tidspunkt flyttet til bygningen ved navnet ’Slottet’, som er nævnt i 1500-tallet. Navnet Dronningmølle stammer formentlig fra, at Christian 6.s moder dronning Sophie ejede denne gård. I 1897–98 opførte kaffegrosserer Ferdinand Andersen et stort teglværk i Villingebæk. Han ejede møllen, som han navngav Dronningmølle Teglværk. Da Helsingør–Gilleleje banen oprettede station i området, insisterede han på, at stationen kom til at hedde Dronningmølle Station.

Kulhuse
Kong Christian 4. besluttede i 1633, at der skulle anlægges en skibsbro i den nordlige del af Horns Herred, hvorfra der skulle udskibes tømmer, brænde og trækul fra Nordskoven. Der blev ansat en mand, som også var kulsvier, til at holde øje med udskibningen. Til ham blev huset Kulhus bygget, og det er herfra, navnet Kulhuse stammer. Da skibsbroen var anlagt, blev det muligt at udnytte træet i Nordskoven.

/by

Torskedumt ikke at spise fisk

Fisk er ikke blot en fest for smagsløgene, men også for sundheden. Takket være deres rige indhold af omega-3 fedtsyrer og vitamin D er fisk en uundværlig del af kosten. De officielle anbefalinger for indtaget af fisk lyder på 350 gram om ugen, hvoraf 200 gram skal være fra de fede fisk. Men hvad gør egentlig fisk så specielle, når det kommer til vores sundhed, og kan der være risici ved at spise for meget fisk?

Ernæringschef for afdeling for ernæring, landbrug og fødevarer, Line Munk Damsgaard giver os indsigt i, hvorfor det er så vigtigt at få fisk på tallerkenen – og hvorfor variationen mellem forskellige fiskearter er nøglen til at høste de fulde sundhedsfordele.

“Fisk er en vigtig del af en sund og varieret kost,” forklarer Line Munk Damsgaard. “En af de mest omtalte og veldokumenterede grunde til at spise fisk er dens indhold af de langkædede omega-3 fedtsyrer og vitamin D. Omega-3 fedtsyrerne, som findes særligt i halvfede og fede fisketyper, spiller en central rolle i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. Det er de fede fisks indhold af omega-3 fedtsyrer, særligt EPA og DHA, der har en forebyggende effekt i forhold til hjerte-kar-sygdomme,” fortæller ernæringschefen. Disse fedtsyrer har nemlig en række gavnlige effekter på hjerte og kredsløb, som mindsker risikoen for åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

Pas på kviksølvet

Men mens fiskene bringer mange sundhedsfordele, er der også en bagside, der kræver opmærksomhed – eksponeringen for skadelige stoffer som kviksølv. Line understreger vigtigheden af variation i fiskekosten: “Koncentrationen af næringsstoffer og forurenende stoffer, som eksempelvis kviksølv, varierer mellem de forskellige fiskearter og -typer. Derfor er det vigtigt at spise forskellige slags fisk. Det sikrer optimal tilførsel af næringsstoffer samtidig med, at man undgår for stor eksponering over for kemisk forurenende stoffer.”

 Denne balance mellem at få de gavnlige næringsstoffer og samtidig undgå skadelige stoffer er central for at opnå de sundhedsmæssige fordele ved fisk. “Vi anbefales at tænke fisk ind som hovedret to gange om ugen og flere gange om ugen som pålæg,” siger Line. “Husk, at alle former for fisk tæller med – også torskerogn, makrel og tun på dåse samt færdigkøbte fiskefrikadeller og skaldyr somfor eksempel rejer.”

Sig ’fisk’ til for meget fisk

Afslutningsvis peger Line på, at selvom fisk er en sundhedsbombe, er det vigtigt at undgå overforbrug. “Der er ingen fødevarer, der er sunde at spise helt uhæmmet – heller ikke fisk,” advarer hun og slutter med denne anbefaling, “at spise sundt handler først og fremmest om balance og variation.”

 

Line Munk Damsgaard, Ernæringschef, afdeling for ernæring, landbrug

/by

En uheldig kartoffel

Kartoffelforbruget er konstant i frit fald, og færrest kartofler spises i København, viser en analyse fra Coop. På 14 år er kartofler marginaliseret fra at ligge på hver tredje middagstallerken til nu kun at være på hver fjerde. Den nedadgående tendens dækker alle aldersgrupper og dage på ugen. Men der er håb for kartoflen, hvis den bruges på nye måder, foreslår diætist.

55-74-årige spiser markant flere kartofler end dem på 15-54 år. Kun hver femte i alderen 15-34 år spiste kartofler som tilbehør til aftensmaden på en gennemsnitlig dag. To ud af fem i den ældre aldersgruppe valgte fortsat kartofler. Der bliver spist en femtedel flere kartofler på lørdage end på onsdag-torsdage. Det kan hænge sammen med, at der er bedre tid til at gå i køkkenet i weekenden.

De fleste kartofler spises i Jylland, bortset fra i Østjylland, samt i region Sjælland og på øerne. Færrest kartofler spiser københavnerne, som spiser 19 procent færre kartofler til aftensmaden end landsgennemsnittet.

I følge diætist Marina Fredskilde, som driver Diætisten i Helsingør, spiser de som fortsæt vælger traditionelle danske retter, fortsat den kogte kartoffel som tilbehør. Men mange andre steder er kartoflen skubbet til side af forskellige årsager. I den travle børnefamilie og hos de unge voksne er kartoflen bare for besværlig: Den skal skrælles og koges og passer ikke ind i retter som pasta med kødsauce eller karryret med ris. Det segment vil egentlig gerne ovnkartoflen men har ikke tid til den til hverdag, erkender Marina Fredskilde og fortsætter:

Kartofler feder ikke

”Hos de kaloriebevidste har diæter med lavt kulhydratindhold længe været det, man gik til, fordi kurene mener, kulhydrater feder. Kartoflen har uberettiget fået ry for at fede men har i høj grad en plads i den sunde kost. Den har højt fiberindhold og mætter med ganske få kalorier. Vælger man derimod pasta, vil de fleste spise mere, end hvis de fik kartofler og dermed få flere kalorier indenbords.”

Diætisten henleder opmærksomheden på, at de små nye kartofler gør det langt mere tilgængeligt at få spist kartofler til hverdag. Men det er en udfordring for mange at bygge et måltid op uden brun sovs:

”Som jeg ser det, skal den kogte kartoffel tilsættes lidt umami ved for eksempel at blive ristet på panden i lidt olie og med salt og krydderurt som rosmarin eller salvie før servering. Kogt kartoffel kan også kommes i en salat med vinaigrettedressing, og ved grillen kan flutes erstattes med kartoffelsalat eller let kogte, grillede kartofler”.

Kartofler til hovedret

Forbruget af kartofler var størst i Danmark i 1800-tallet, hvor danskerne spiste hele 120 kg pr. person om året. Siden faldt tallet til 40 kg. I 2010 blev der spist kartofler til en tredjedel af alle aftensmåltider. I dag er det kun til hver fjerde.

De fleste kan lide kartofler på en eller anden måde. Så kartofler kan sagtens få et comeback som for eksempel ristede på panden, i ovnen eller i salater, foreslår diætist Marina Fredskilde.

/by

Digital og analog kunst løfter hinanden

Line Finderup Jensens unikke værk kan ses på Enter Art Fair til august. Hun kombinerer digitale og fysiske værker, som blandt andet er inspireret af et populært kampspil fra 1990´erne. Oplevelsen fås på Albert Contemporary`s stand.

”Det er et enormt progressivt sprog, som uden tvivl vil fylde mere på kunstscenen i fremtiden. Digital kunst har allerede en væsentlig større plads i udlandet end herhjemme. Så vi følger blot trop og giver Danmark et skub ud over kanten”.

Sådan siger Jonathan Albert Kvium, 34, som med Albert Contemporary er galleriejer i Brandts Klædefabrik i Odense. Kunsten, han henviser til her, er et videospil som giver et hårdtslående indblik i kunstens fødekæde på årets Enter Art Fair i Lokomotivværkstedet i København SV. 33-årige Line Finderup Jensen præsenterer på messen en unik installation bestående af maleri, videospil og skulptur. Hun har udviklet et videospil, hvor spilleren kæmper sig igennem kunstverdenen – fra galleriejer til kurator og kunstsamler.

”For den, er oplever det, giver det interaktive format mulighed for at have indvirkning på handlingen. Samtidig kan man leve sig ind i en andens karakter og en anden verden”, forklarer Line Finderup Jensen, som har installeret sit spil i et hjemmebygget kabinet, der i sig selv fungerer som en skulptur i samspil med kunstværkets malerier.

Jonathan Albert Kvium driver kunstgalleriet Albert Contemporary i Odense med fokus på samtidskunst udført at unge kunstnere. Her kan man især støde på innovative kunstprojekter, der udforsker grænser mellem medier og udtryk.

Inspireret af kampspil

Line Finderup Jensens installation trækker tråde til de klassiske kampspil fra Tekken-serien, der blev populære i 1990´erne. Tekken betyder jernnæve på japansk. Spillene var blandt andet kendetegnet ved, at man kunne låse op for en lille fortælling, når man vandt. Disse sidehistorier vises på malerier, som på messen vil hænge omkring videoskulpturen og give en dybere indsigt i karakterer, man støder på i spillet:

”Jeg har ønsket at vise, at der bag enhver kampklar facade, kunstner og galleriejer 0også bare gemmer sig et menneske”, udtaler kunstneren.

Ved at kombinere digitale og fysiske værker ønsker kunstneren at tydeliggøre den digitale oplevelse i det fysiske rum. Hun synes ikke, at det analoge og det digitale skal ses som to forskellige verdener: Det er snarere forskellige sider af virkeligheden, der kan gøre hinanden bedre.

Line Finderup Jensen er repræsenteret af Albert Contemporary på årets Enter Art Fair 29. august-1. september på Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A i København.

Kunst i flere virkeligheder

Line Finderup Jensen er født i København og kunstuddannet i Wien og Glasgow. I sin kunst er hun optaget af, hvordan vi lever sammen og reagerer på hinanden. Hun arbejder med 3D-software i videoer, installationer og interaktive oplevelser i virtual reality. For nylig har hun udforsket maleri, hvor hun bruger 3D-animerede værker som udgangspunkt for flere virkeligheder.

Kunstner Line Finderup Jensen synes, at det analoge og digitale er to sider af virkeligheden, der kan gøre hinanden bedre.

/by

Hvornår er noget egentlig kunst?

Der er mange bud på, hvad der er rigtig kunst. Vi har her samlet nogen af dem her, men i sidste ende må den enkelte afgøre, hvad der er kunst for hende eller ham.

Hvad er god kunst, og hvad er kunst i det hele taget? Det er der ikke noget entydigt svar på. For hvad der er god kunst er subjektivt og varierer fra person til person, lyder det fra Københavns Kunsthandel på Vesterbro. Kunst kan være en blanding af teknisk dygtighed, følelsesmæssig resonans og dybde i et budskab. God kunst beriger med andre ord menneskers liv ved at udfordre perspektiver, berøre følelser og engagere sindet. Kunst er ikke kun det smukke og æstetisk tiltalende, for kunsten bærer også en dybere betydning end det, man umiddelbart kan se. Kunsten er mangfoldig og kan ikke defineres på én måde: Den kan være abstrakt, traditionel eller moderne og tage form af maleri, skulptur m.m. Kunsten er så forskellig som de kunstnere, der skaber den og de personer, der oplever den.

Kunst har en evne til at påvirke os på måder, vi måske ikke er bevidste om. Den kan skabe dialog, formidle historie og kultur og fungere som et spejl, der reflekterer samfundet og menneskers eget indre. Kunstneren fungerer som en budbringer, der taler til vores sjæl gennem farver, former og overflader. Kunstnere henter inspiration fra så forskellige steder som samfundet, naturen og følelseslivet for at kunne skabe noget der rører sjælen. Kunstens betydning kan derfor ikke undervurderes. Den beriger sanserne, nærer kreativiteten og åbner døre til nye verdener. Kunsten har en lang historie tilbage til vore forfædres hulemalerier. Den binder os sammen som mennesker og skaber et fælles sprog, der rækker ud over ord. I øvrigt mener Københavns Kunsthandel ikke, at der findes et endeligt svar på, hvornår noget er kunst, da den er i konstant udvikling og forandring.

Kunstens mange funktioner

Kunstskolen.dk har også nogle bud på, hvad kunst er. Under overskriften ”Hvad er det, der gør noget til kunst?”, forklares det at: Det er en kompleks kombination af kreativitet, udtryk, dybde og originalitet, der sammen skaber kunst. Det er en unik måde at formidle følelser, tanker og koncepter, der kan berøre og engagere publikum på en meningsfuld måde. Der er dog intet rigtigt eller forkert svar på, hvad der gør noget til kunst, mens andet ikke er kunst. Det er op til den enkelte at afgøre. I følge kunstskolen.dk er de mest almindelige definitioner på kunst disse: Det er et kreativt udtryk skabt af en kunstner og et udtryk for tanker, ideer og følelser. Dertil kommer, at kunst er en måde at forstå og tolke verden på og kommunikere med andre.

Fortidskunst: Hulemaleri af hest i de omfattende grottesystemer i Lascaux i Sydfrankrig malet år 15.000-13.000 før Kristi fødsel. Hulerne blev opdaget af en hund i 1940 og kom 49 år senere på Unescos verdensarvsliste.

Kunsten har mange funktioner, og her er nogen af dem: Udforskning og udtryk af menneskelig oplevelse, udfordring af konventioner og normer, inspiration og forandring og at skabe bevidsthed. Desuden kan kunst udfordre status quo, skabe empati og forståelse, inspirere til handling og skabe dialog og debat. For når kunstnere udtrykker sig gennem deres værker og deler personlige oplevelser, åbner de for en bredere samtale om samfundsmæssige spørgsmål. Ved at give stemme til det personlige kan kunsten engagere publikum og skabe forbindelse mellem individets erfaringer og større samfundsmæssige udfordringer, påpeger kunstskolen.dk

Michelangelo: Engang skulle man kunne tegn og male perfekt naturalistisk for at blive set som en rigtig kunstner som billedhuggeren, maleren og arkitekten. Sådan er det ikke mere.

”Det kunne jeg også have malet!”

Engang skulle man kunne tegne og male perfekt naturalistisk for at blive betragtet som kunstner. I dag handler det meget om ideen bag et værk. Selv om kunsten har bevæget sig langt, er det ikke altid, vi som beskuere er fulgt med. Vi har alle prøvet at stå foran et maleri og tænke: ”Det kunne jeg også lave!”. www.taetpaakunsten.dk

Delte meninger

Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, idé og følelsesmæssig kraft, og som resulterer i et produkt – et kunstværk. Der er langt fra enighed om, hvordan kunst præcis skal defineres.

/by