Torskedumt ikke at spise fisk

Fisk er ikke blot en fest for smagsløgene, men også for sundheden. Takket være deres rige indhold af omega-3 fedtsyrer og vitamin D er fisk en uundværlig del af kosten. De officielle anbefalinger for indtaget af fisk lyder på 350 gram om ugen, hvoraf 200 gram skal være fra de fede fisk. Men hvad gør egentlig fisk så specielle, når det kommer til vores sundhed, og kan der være risici ved at spise for meget fisk?

Ernæringschef for afdeling for ernæring, landbrug og fødevarer, Line Munk Damsgaard giver os indsigt i, hvorfor det er så vigtigt at få fisk på tallerkenen – og hvorfor variationen mellem forskellige fiskearter er nøglen til at høste de fulde sundhedsfordele.

“Fisk er en vigtig del af en sund og varieret kost,” forklarer Line Munk Damsgaard. “En af de mest omtalte og veldokumenterede grunde til at spise fisk er dens indhold af de langkædede omega-3 fedtsyrer og vitamin D. Omega-3 fedtsyrerne, som findes særligt i halvfede og fede fisketyper, spiller en central rolle i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. Det er de fede fisks indhold af omega-3 fedtsyrer, særligt EPA og DHA, der har en forebyggende effekt i forhold til hjerte-kar-sygdomme,” fortæller ernæringschefen. Disse fedtsyrer har nemlig en række gavnlige effekter på hjerte og kredsløb, som mindsker risikoen for åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

Pas på kviksølvet

Men mens fiskene bringer mange sundhedsfordele, er der også en bagside, der kræver opmærksomhed – eksponeringen for skadelige stoffer som kviksølv. Line understreger vigtigheden af variation i fiskekosten: “Koncentrationen af næringsstoffer og forurenende stoffer, som eksempelvis kviksølv, varierer mellem de forskellige fiskearter og -typer. Derfor er det vigtigt at spise forskellige slags fisk. Det sikrer optimal tilførsel af næringsstoffer samtidig med, at man undgår for stor eksponering over for kemisk forurenende stoffer.”

 Denne balance mellem at få de gavnlige næringsstoffer og samtidig undgå skadelige stoffer er central for at opnå de sundhedsmæssige fordele ved fisk. “Vi anbefales at tænke fisk ind som hovedret to gange om ugen og flere gange om ugen som pålæg,” siger Line. “Husk, at alle former for fisk tæller med – også torskerogn, makrel og tun på dåse samt færdigkøbte fiskefrikadeller og skaldyr somfor eksempel rejer.”

Sig ’fisk’ til for meget fisk

Afslutningsvis peger Line på, at selvom fisk er en sundhedsbombe, er det vigtigt at undgå overforbrug. “Der er ingen fødevarer, der er sunde at spise helt uhæmmet – heller ikke fisk,” advarer hun og slutter med denne anbefaling, “at spise sundt handler først og fremmest om balance og variation.”

 

Line Munk Damsgaard, Ernæringschef, afdeling for ernæring, landbrug

/by

En uheldig kartoffel

Kartoffelforbruget er konstant i frit fald, og færrest kartofler spises i København, viser en analyse fra Coop. På 14 år er kartofler marginaliseret fra at ligge på hver tredje middagstallerken til nu kun at være på hver fjerde. Den nedadgående tendens dækker alle aldersgrupper og dage på ugen. Men der er håb for kartoflen, hvis den bruges på nye måder, foreslår diætist.

55-74-årige spiser markant flere kartofler end dem på 15-54 år. Kun hver femte i alderen 15-34 år spiste kartofler som tilbehør til aftensmaden på en gennemsnitlig dag. To ud af fem i den ældre aldersgruppe valgte fortsat kartofler. Der bliver spist en femtedel flere kartofler på lørdage end på onsdag-torsdage. Det kan hænge sammen med, at der er bedre tid til at gå i køkkenet i weekenden.

De fleste kartofler spises i Jylland, bortset fra i Østjylland, samt i region Sjælland og på øerne. Færrest kartofler spiser københavnerne, som spiser 19 procent færre kartofler til aftensmaden end landsgennemsnittet.

I følge diætist Marina Fredskilde, som driver Diætisten i Helsingør, spiser de som fortsæt vælger traditionelle danske retter, fortsat den kogte kartoffel som tilbehør. Men mange andre steder er kartoflen skubbet til side af forskellige årsager. I den travle børnefamilie og hos de unge voksne er kartoflen bare for besværlig: Den skal skrælles og koges og passer ikke ind i retter som pasta med kødsauce eller karryret med ris. Det segment vil egentlig gerne ovnkartoflen men har ikke tid til den til hverdag, erkender Marina Fredskilde og fortsætter:

Kartofler feder ikke

”Hos de kaloriebevidste har diæter med lavt kulhydratindhold længe været det, man gik til, fordi kurene mener, kulhydrater feder. Kartoflen har uberettiget fået ry for at fede men har i høj grad en plads i den sunde kost. Den har højt fiberindhold og mætter med ganske få kalorier. Vælger man derimod pasta, vil de fleste spise mere, end hvis de fik kartofler og dermed få flere kalorier indenbords.”

Diætisten henleder opmærksomheden på, at de små nye kartofler gør det langt mere tilgængeligt at få spist kartofler til hverdag. Men det er en udfordring for mange at bygge et måltid op uden brun sovs:

”Som jeg ser det, skal den kogte kartoffel tilsættes lidt umami ved for eksempel at blive ristet på panden i lidt olie og med salt og krydderurt som rosmarin eller salvie før servering. Kogt kartoffel kan også kommes i en salat med vinaigrettedressing, og ved grillen kan flutes erstattes med kartoffelsalat eller let kogte, grillede kartofler”.

Kartofler til hovedret

Forbruget af kartofler var størst i Danmark i 1800-tallet, hvor danskerne spiste hele 120 kg pr. person om året. Siden faldt tallet til 40 kg. I 2010 blev der spist kartofler til en tredjedel af alle aftensmåltider. I dag er det kun til hver fjerde.

De fleste kan lide kartofler på en eller anden måde. Så kartofler kan sagtens få et comeback som for eksempel ristede på panden, i ovnen eller i salater, foreslår diætist Marina Fredskilde.

/by

Digital og analog kunst løfter hinanden

Line Finderup Jensens unikke værk kan ses på Enter Art Fair til august. Hun kombinerer digitale og fysiske værker, som blandt andet er inspireret af et populært kampspil fra 1990´erne. Oplevelsen fås på Albert Contemporary`s stand.

”Det er et enormt progressivt sprog, som uden tvivl vil fylde mere på kunstscenen i fremtiden. Digital kunst har allerede en væsentlig større plads i udlandet end herhjemme. Så vi følger blot trop og giver Danmark et skub ud over kanten”.

Sådan siger Jonathan Albert Kvium, 34, som med Albert Contemporary er galleriejer i Brandts Klædefabrik i Odense. Kunsten, han henviser til her, er et videospil som giver et hårdtslående indblik i kunstens fødekæde på årets Enter Art Fair i Lokomotivværkstedet i København SV. 33-årige Line Finderup Jensen præsenterer på messen en unik installation bestående af maleri, videospil og skulptur. Hun har udviklet et videospil, hvor spilleren kæmper sig igennem kunstverdenen – fra galleriejer til kurator og kunstsamler.

”For den, er oplever det, giver det interaktive format mulighed for at have indvirkning på handlingen. Samtidig kan man leve sig ind i en andens karakter og en anden verden”, forklarer Line Finderup Jensen, som har installeret sit spil i et hjemmebygget kabinet, der i sig selv fungerer som en skulptur i samspil med kunstværkets malerier.

Jonathan Albert Kvium driver kunstgalleriet Albert Contemporary i Odense med fokus på samtidskunst udført at unge kunstnere. Her kan man især støde på innovative kunstprojekter, der udforsker grænser mellem medier og udtryk.

Inspireret af kampspil

Line Finderup Jensens installation trækker tråde til de klassiske kampspil fra Tekken-serien, der blev populære i 1990´erne. Tekken betyder jernnæve på japansk. Spillene var blandt andet kendetegnet ved, at man kunne låse op for en lille fortælling, når man vandt. Disse sidehistorier vises på malerier, som på messen vil hænge omkring videoskulpturen og give en dybere indsigt i karakterer, man støder på i spillet:

”Jeg har ønsket at vise, at der bag enhver kampklar facade, kunstner og galleriejer 0også bare gemmer sig et menneske”, udtaler kunstneren.

Ved at kombinere digitale og fysiske værker ønsker kunstneren at tydeliggøre den digitale oplevelse i det fysiske rum. Hun synes ikke, at det analoge og det digitale skal ses som to forskellige verdener: Det er snarere forskellige sider af virkeligheden, der kan gøre hinanden bedre.

Line Finderup Jensen er repræsenteret af Albert Contemporary på årets Enter Art Fair 29. august-1. september på Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A i København.

Kunst i flere virkeligheder

Line Finderup Jensen er født i København og kunstuddannet i Wien og Glasgow. I sin kunst er hun optaget af, hvordan vi lever sammen og reagerer på hinanden. Hun arbejder med 3D-software i videoer, installationer og interaktive oplevelser i virtual reality. For nylig har hun udforsket maleri, hvor hun bruger 3D-animerede værker som udgangspunkt for flere virkeligheder.

Kunstner Line Finderup Jensen synes, at det analoge og digitale er to sider af virkeligheden, der kan gøre hinanden bedre.

/by

Hvornår er noget egentlig kunst?

Der er mange bud på, hvad der er rigtig kunst. Vi har her samlet nogen af dem her, men i sidste ende må den enkelte afgøre, hvad der er kunst for hende eller ham.

Hvad er god kunst, og hvad er kunst i det hele taget? Det er der ikke noget entydigt svar på. For hvad der er god kunst er subjektivt og varierer fra person til person, lyder det fra Københavns Kunsthandel på Vesterbro. Kunst kan være en blanding af teknisk dygtighed, følelsesmæssig resonans og dybde i et budskab. God kunst beriger med andre ord menneskers liv ved at udfordre perspektiver, berøre følelser og engagere sindet. Kunst er ikke kun det smukke og æstetisk tiltalende, for kunsten bærer også en dybere betydning end det, man umiddelbart kan se. Kunsten er mangfoldig og kan ikke defineres på én måde: Den kan være abstrakt, traditionel eller moderne og tage form af maleri, skulptur m.m. Kunsten er så forskellig som de kunstnere, der skaber den og de personer, der oplever den.

Kunst har en evne til at påvirke os på måder, vi måske ikke er bevidste om. Den kan skabe dialog, formidle historie og kultur og fungere som et spejl, der reflekterer samfundet og menneskers eget indre. Kunstneren fungerer som en budbringer, der taler til vores sjæl gennem farver, former og overflader. Kunstnere henter inspiration fra så forskellige steder som samfundet, naturen og følelseslivet for at kunne skabe noget der rører sjælen. Kunstens betydning kan derfor ikke undervurderes. Den beriger sanserne, nærer kreativiteten og åbner døre til nye verdener. Kunsten har en lang historie tilbage til vore forfædres hulemalerier. Den binder os sammen som mennesker og skaber et fælles sprog, der rækker ud over ord. I øvrigt mener Københavns Kunsthandel ikke, at der findes et endeligt svar på, hvornår noget er kunst, da den er i konstant udvikling og forandring.

Kunstens mange funktioner

Kunstskolen.dk har også nogle bud på, hvad kunst er. Under overskriften ”Hvad er det, der gør noget til kunst?”, forklares det at: Det er en kompleks kombination af kreativitet, udtryk, dybde og originalitet, der sammen skaber kunst. Det er en unik måde at formidle følelser, tanker og koncepter, der kan berøre og engagere publikum på en meningsfuld måde. Der er dog intet rigtigt eller forkert svar på, hvad der gør noget til kunst, mens andet ikke er kunst. Det er op til den enkelte at afgøre. I følge kunstskolen.dk er de mest almindelige definitioner på kunst disse: Det er et kreativt udtryk skabt af en kunstner og et udtryk for tanker, ideer og følelser. Dertil kommer, at kunst er en måde at forstå og tolke verden på og kommunikere med andre.

Fortidskunst: Hulemaleri af hest i de omfattende grottesystemer i Lascaux i Sydfrankrig malet år 15.000-13.000 før Kristi fødsel. Hulerne blev opdaget af en hund i 1940 og kom 49 år senere på Unescos verdensarvsliste.

Kunsten har mange funktioner, og her er nogen af dem: Udforskning og udtryk af menneskelig oplevelse, udfordring af konventioner og normer, inspiration og forandring og at skabe bevidsthed. Desuden kan kunst udfordre status quo, skabe empati og forståelse, inspirere til handling og skabe dialog og debat. For når kunstnere udtrykker sig gennem deres værker og deler personlige oplevelser, åbner de for en bredere samtale om samfundsmæssige spørgsmål. Ved at give stemme til det personlige kan kunsten engagere publikum og skabe forbindelse mellem individets erfaringer og større samfundsmæssige udfordringer, påpeger kunstskolen.dk

Michelangelo: Engang skulle man kunne tegn og male perfekt naturalistisk for at blive set som en rigtig kunstner som billedhuggeren, maleren og arkitekten. Sådan er det ikke mere.

”Det kunne jeg også have malet!”

Engang skulle man kunne tegne og male perfekt naturalistisk for at blive betragtet som kunstner. I dag handler det meget om ideen bag et værk. Selv om kunsten har bevæget sig langt, er det ikke altid, vi som beskuere er fulgt med. Vi har alle prøvet at stå foran et maleri og tænke: ”Det kunne jeg også lave!”. www.taetpaakunsten.dk

Delte meninger

Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, idé og følelsesmæssig kraft, og som resulterer i et produkt – et kunstværk. Der er langt fra enighed om, hvordan kunst præcis skal defineres.

/by

Er du i tvivl, er du ikke i tvivl

Ole Wessung: 

Som helt ung, lige efter min studentereksamen for 45 år siden, var jeg for en kort bemærkning tilmeldt forsvarets jagerpilot-uddannelse, hvor ovenstående overskrift var noget af det første, vi fik indprentet.

Lad tvivlen komme den tvivlende til gode er et godt gammelt ordsprog, som er værd at huske.

I mit arbejde som kiropraktor bliver jeg dagligt bombarderet med spørgsmål fra mine patienter, hvor mange af dem handler om, hvad de kan og må gøre i en given situation, ofte i slutningen af et behandlingsforløb. Jeg giver naturligvis en lang række retningslinjer, øvelser og gode råd, men jeg slutter altid med ”men hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl”, for din krop og din sunde fornuft er faktisk dine bedste rådgivere i situationer som disse, ja de er næsten bedre en både mig og alle andre eksperters råd.

Sund fornuft

Tvivlen er din sunde fornufts stemme, og derfor skal du altid lytte til den. Den vil dig kun dit bedste og vil aldrig falde dig i ryggen.

Hvor mange gange har du ikke oplevet, at du, efter at have kvajet dig og står med smerter i ryggen, nakken, knæet eller lignende, tænker ”jeg vidste jo egentlig godt, at det ville gå galt, hvorfor pokker lyttede jeg ikke til min mavefornemmelse og sunde fornuft?

Det er i stort set alle sammenhænge, at du skal lære at lytte til din sunde fornuft; om det er i fitnesscentret, i haven, på arbejdet eller hvor du nu kunne finde på at løfte, skubbe eller gøre et eller andet, som du egentlig godt ved ikke er en god ide.

To største fejl

De to største fejl, man kan begå, er at lytte til alle eller lytte til ingen. Har man f.eks. ondt i ryggen, har alle et godt råd til, hvilke øvelser, bevægelser, behandlinger, piller etc., du bør udføre. Næsten alle mener, at de har prøvet præcis det samme på præcis samme måde etc., men faktisk er der kun to, du skal lytte til:

– Den der behandler dig (i nogle tilfælde mig)

– Din krops sunde fornuft

Et par andre gode råd

– Det er ikke den sidste, der giver

– Det skal ikke gøre ondt for at være godt

– No pain no gain er et tåbeligt ordsprog

– Det er kun tåber og sportsfolk, der springer over, hvor gæret er højst.

God sommer, med masser af sol og sund fornuft

/by

Ribbet stenrev genopstår

Sten fra rev på havets bund overalt i Danmark blev i 1900-tallet brugt til at bygge havne og moler af. Nu er et af de forsvundne rev, som er leve- og gemmesteder for havdyr, ved at blive genopbygget ud for Taarbæk i Øresund. Det genskabte rev indvies til vinter og er en god start på en større genopretning af havnatur, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Snart kommer der liv under overfladen af det Øresund, man kan se fra land i Taarbæk. Det skyldes en aftale mellem regeringen og flere partier i Folketinget i 2021 om at genetablere et fjernet historisk stenrev i Øresund. Der er tale om et såkaldt biodiversitetsrev, som i fremtiden skal sikre fisk og skaldyr gemmesteder og skaffe føde til større dyr som marsvin og sæler.

Stenrev er på 100 år blevet en sjælden naturtype i Danmark, fordi mange sten er fisket op og brugt til at bygge moler, havne og kystsikring. Det anslås, at stenfiskere i det 20. århundrede har fjernet 8,3 kubikmeter sten fra kystnære områder med 10 meters vanddybde. Det svarer til 55 kvadratkilometer eller et område på størrelse med Fanø. Projektet med at genetablere fortidens stenrev med mange forskellige levesteder er del af den såkaldte natur- og biodiversitetspakke. I følge Danmarks Naturfredningsforening var det en god idé at satse hele pengepuljen på ét rev frem for at sprede indsatsen ud på flere. Indsatsen er dog langt fra tilstrækkelig, mener organisationen.

Dybere og dybere vand

Takket været det nye Taarbæk Rev vil torsk og andre stenrevsarter snart få bedre levevilkår i Øresund. Det gælder både mangfoldigheden af arter og bestandenes størrelse samt muligheden for fiskeri og friluftsliv på og ved havet. Revet forventes indviet til februar. Projektet har dog ikke været uden bump på vejen, lyder det fra Lyngby-Taarbæk kommune. Miljøstyrelsen har gennem længere tid prøvet at få en aftale med de norske myndigheder om at købe sten i overskud fra vej- og andre projekter.  Da det ikke lykkedes, leveres stenene til revet i stedet fra blandt andet grusgrave.

Taarbæk Rev blev for tre år siden udpeget som stedet at genetablere stenrev i Øresund. Revets størrelse svarer til 14 fodboldbaner.

I Øresund ligger havnene tæt, og der har historisk været stort behov for råstoffer til byggeriet af dem. Derfor mangler der i dag stenrev over alt i sundet. På stenrev er der 10-30 gange mere liv i form af vandplanter og bunddyr sammenlignet med sandbund. Det nye stenrev er del af en landsdækkende satsning for at genetablere forsvundne stenrev og dermed styrke biodiversiteten.

På gamle søkort kan man se, at vandet ved Taarbæk Rev gennem årene er blevet stadig dybere i takt med fjernelsen af store sten. Det nye rev bliver på ti hektarer, svarende til 14 fodboldbaner.

/by

Kampen mod algerne

Arbejder mod en renere sø

Bagsværd Sø er plaget af fosforforurening, som får alger til at vokse i sommerhalvåret. Forureningen stammer fra fortidens spildevand, fra landbruget og fra kloakoverløb. Bedre kloaker forventes at forbedre vandkvaliteten i den smukke sø med omgivelser, som er ramme om regattaer og bryllupper.

Årtiers udledning af spildevand fra boliger og industri samt forurening fra områdets dyrkede marker har gennem årtier forurenet Bagsværd Sø, som ligger i idylliske og naturskønne omgivelser. Søens vand bliver i sommerhalvåret uklart, da fosfor virker som gødning for mikroskopiske alger, der ved hjælp af den ekstra næring vokser og formerer sig hurtigt. Det sker især i sommerens solskin og varme temperaturer. Trods forureningen, der er en skæbne Bagsværd Sø deler med andre danske søer, er der en ret god fiskebestand især af rovfisken sandart, som trives godt i uklart vand. Det fortæller Ole Roed Jensen, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk, og som længe har haft fokus på Bagsværd Søs tilstand.

Selv om der ikke længere ledes urenset spildevand ud i søen, er den stadig fosforforurenet og plaget af uklart vand i sommerperioden. Spildevandselskaberne i kommunerne rundt om søen arbejder på at nedbringe de overløb med spildevandblandet regnvand, der jævnligt sker under kraftige regnskyl. Kraftig regn og skybrud bliver stadig mere almindelige som følge af klimaforandringer. Søens tilstand forbedres derfor langsomt i takt med at de store mængder fosfor, der gennem årtier er samlet i søen, udvaskes. Koncentrationen af fosfor aftager, men det tager mange år.

Bedre, moderne kloaker

Foruden at nedbringe den eksisterende forurening, arbejder kommunerne på at forbedre kloaksystemerne, så fremtidens voldsomme regnmængder helt kan bortledes og renses. Arbejdet begyndte allerede med den første miljølov i 1974. Indsatsen mod forureningen fra landbruget er derimod ikke kommet så langt:

”Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk presser på for at få reduceret udledningerne, men det kræver store investeringer. Begrænsning af udledning af gødning fra dyrkede arealer er landspolitisk i centrum”, mener Ole Roed Jensen, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk.

Kaproning og fugleø

Med en omkreds på 6,8 km er Bagsværd Sø den næststørste sø i Mølleåsystemet kun overgået af Furesøen. Bagsværd Sø har en max-dybde på 3,5 meter mod Furesøens næsten 38 meter. Søen indeholder 2,3 milliarder liter vand og er i gennemsnit to meter dyb. Et stemmeværk (dæmning som kontrollerer tilstrømningen af vand) ved Lyngby Mølle styrer vandstanden i Bagsværd og Lyngby Søer. Den nordlige del af søen ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, og ikke langt fra bredden findes udstillingsbygningen Sophienholm, statsministerboligen Marienborg og pragtvillaen Tusculum (efter Ciceros sommervilla uden for Rom). På Bagsværd Sø afholdes regattaer (kaproning) med Bagsværd Roklub som centrum. Til hverdag besejles søen af robåde, sejlbåde, kanoer og kajakker. I søens nordlige ende ligger Gåseholm – en ø på 2.600 m2 som er hjemsted for flere fuglearter. Bagsværd Sø er fredet, hvorfor ro-stadion har fået afslag på en udvidelse.

/by

Symbol på skønhed og rigdom

Valget af sko har altid stået mellem at passe på fødderne og opfylde brugerens forfængelighed. Det er op mod 40.000 år siden, mennesket begyndte at fremstille og bære sko som redskab til overlevelse, viser studier af fodknogler. Sko fik tidligt flere funktioner end sikkerhed og beskyttelse mod kulde og hårdt underlag. Sko kom nemlig også til at handle om blær, bling, klasse og personlighed.

I 1980´erne var sejlersko højeste mode, selv om man ikke sejlede. Ses atter i skomoden i dag.

Hvide schweiziske Bally-sko med moderat hæl og sløjfe fra 1960´erne.

Fra Danmarks middelalder er der fundet mange sko i arkæologiske udgravninger, fortæller Vivi Lena Andersen, som er ph.d. i skohistorie og museumschef for Rudersdal Museer. Hun forklarer også, at sko ændrer sig i 1500-tallet, hvor de bliver brede men i 1600-tallet spidse, så tæerne ligger oven på hinanden. Desuden er det heller ikke optimalt for fodsundheden, at højre- og venstresko bliver ens.

Fodformede danske Jacoform-sko – ”andefødder” – er designet i 1977 og fås stadig.

Højhælede sko med røde såler og hæle var moderne i 1600-tallet, og er det atter i dag.

I 1600-tallet får skoene højere hæle. Desuden dukker et andet modefænomen op, viser en udgravning på Rådhuspladsen, hvor der fra gammel tid lå en voldgrav. Da byen voksede, skulle voldgraven flyttes, og så blev affald af blandt andet sko brugt som opfyld. Fundet viste sko med rødmalede såler og hæle formentlig efter inspiration fra Solkongens Frankrig, hvor kun majestæten måtte gå i sko med røde hæle og såler.

Plateau-støvler i sølv a la glamrock var det hotteste blandt ”diskere” i 1970´erne.

Vivi Lena Andersen giver svar på nogle nedslag i skoens historie:

Hvor gamle er verdens ældste sko?

”De er mellem 10-500 og 9.300 år fundet i en hule i Oregon og lavet af bynkebarkfibre. I Missouri er fundet 8.300 år gamle sandaler af tørrede blade. De ældste sko i Europa er 5.500 år, af læder og fundet i Armenien”.

Hvad er typisk for sko fra 1700-tallet og frem?

”Dengang var alle sko symmetriske med høje hæle. Sko til kvinder havde spidse snuder, mens herresko var brede og kraftige. I 1800-tallet skulle sko være diskrete og lave. Efter år 1900 bliver sko massefremstillede og af nye materialer og med hurtigt skiftende moder og sko til enhver lejlighed, smag og størrelse”.

Hvad kan man sige om nutidens sko?

”Komfort står højt på listen med mange flade og fodformede skotyper i retning af det jordnære, naturlige og ærlige. Tendens står i kontrast til det opstyltede og forvrængede langt væk fra menneskekroppen. Sneakers er blevet komfortskoen nummer 1, da fritidslivet og sportens verden har påvirket den generelle skomode sammen med Birkenstocksandaler og UGG-støvletter”.

Hvad kan man sige om skomoden i dag?

”Der er fokus på mangfoldighed og individualisme med bæredygtighed og naturlighed. Man ser tilbage i historien og genbruger stilarter og løsninger. Hvad angår hverdagsmoden er især hvide sneakers populære, fordi de er så sarte og ufornuftige og derfor attraktive at bære. Det signalerer overskud, at ejeren har råd til hyppigt at købe nye sko eller rense skoene, så de til stadighed ser nye ud”.

Ved et foredrag på museet Mothsgården i Søllerød 22. august kl. 17-18 vil museumschefen fortælle mere om skoens historiske rejse. www.museer.rudersdal.dk

Skomager bliv ved din læst

For 100 år siden var skomagerfaget et vigtigt håndværksfag, og skomagere var som oftest mindre bemidlede. Kjøbenhavns Skomagerlaug tog ansvar ved i 1931 at opføre stiftelsen Skomagernes Hus på Vespervej 40 i Hellerup, hvor ældre skomagere og deres enker kunne søge fribolig. Stiftelsen er i dag en udlejningsejendom, hvor laugets medlemmer og andre med tilknytning til erhvervet har fortrinsret. Efter Anden Verdenskrig gik det nedad for faget, da fremstilling af sko overgik til skotøjsindustrien, og da næsten ingen i dag får repareret deres fodtøj. Kjøbenhavns Skomagerlaug består i dag af serviceskomagere og ortopædiske håndskomagermestre på Sjælland. Københavns Skomuseum blev åbnet i 1934 og er kun åbent efter aftale for grupper. Samlingen omfatter blandt andet historisk fodtøj tilbage fra 1400-tallet, et skomagerværksted fra cirka 1890 og livet på en dansk skofabrik fra 1950-70. www.skomuseum.dk

/by

Færre drukner når der er livredder på stranden

Oplysning til badegæsterne er blevet en vigtig del af livreddernes job. Tendensen er klar, og indsatsen virker: På livredderbemandede strande viser statistikken markant færre ulykker.

Lad være med at bade ved bølgebrydere, høfder og moler. Dér er risikoen for farlige hestehuller, som er fordybninger i revlen, størst. Og det er her, man som badende risikerer at blive trukket med ud af understrøm – uanset vindretning og svømmeevner. Sådan lyder det fra cheflivredder John Heine Mogensen, der har 30 års erfaring som livredder ved Nordkysten på den lange strækning mellem Nivå og Lynæs. Livredningstjenesten stod allerede tidligere på sommeren for flere redningsaktioner blandt andet i Liseleje, hvor badende befandt sig i farefulde situationer.

Nordsjællands Livredningstjeneste har eksisteret siden 1971. Specialstyrken opstod som konsekvens af 10 drukneulykker i sommeren 1969, som bød på en farlig kombination af varmt og blæsende vejr. I Tisvildeleje fik man dog allerede livredder i 1931, og i 1935 udvidede man ordningen til at dække hele sommeren. Ambitionerne var høje, og livredderen fik base i en moderne livsredningsstation med båd og genoplivningsapparat. Hornbæk fik også en livredder, men i mange år var der kun to livreddere på hele Nordkysten. Den nuværende livreddertjeneste var et tværkommunalt samarbejde under Frederiksborg Amt. I dag bruges anerkendte metoder og teknologi, og der lægges stor vægt på præventivt arbejde. Desuden afspejler oplysende arbejde sig i færre farlige situationer. Indsatsen virker, da der på livredderbemandede strande er markant færre uheld og ulykker.

De bedste råd om badesikkerhed

  • Bad ved en livredder.
  • Bad aldrig alene og hold øje med hinanden og andre.
  • Hold børn inden for armslængde.
  • Få kompetencer til at færdes i og ved havet (svømmehal tæller ikke).
  • Bad ikke op ad bølgebrydere, høfder og moler

Respekt for hav-hugorm

Fjæsing er 40 cm lang, mens lille fjæsing eller dværgfjæsing er 15 cm. Begge udgaver kan man møde på lavt vand i danske farvande i juni-august. Fiskene graver sig ned på havbunden, hvor man kan komme til at træde på dem.

Stikket giver smerter, hævelse og misfarvning. Smerterne kan stråle ud i arm eller ben, og man kan blive svimmel og få hovedpine.

Dragegiften dracotoxin kommer fra pigge mellem hoved og rygfinne samt på gællerne.

Ved fjæsingstik: Hold det ramte område i 40-45 graders varmt vand i op til en time. Varmt vand lindrer smerten. Tag smertestillende medicin. Smerterne kan vare et døgn og hævelsen fortsætte i måneder.

Fjern rester af piggen og vask grundigt med sæbe og rent vand for at undgå infektion.

Søg læge eller skadestue hvis personen bliver utilpas. Det er særlig vigtigt, hvis symptomerne er voldsomme, eller hvis der opstår infektion.

Kør altid børn på skadestuen. Bliver barnet dårligt ring da 112. Hold barnet i ro.

Brandmand der tænder ild

I danske farvande er det højsæson for røde brandmand med 45 lange nældetråde i maj-september. I den periode bevæger brandmændene sig op i højere vandlag efter næring. Brandmænd ætser ved hjælp af tentaklers giftblærer, som er til for at lamme byttedyr.

Skyl huden grundigt, gerne med havvand.

Hvis der er tråde på huden, så brug en pincet eller skrab med Dankort eller ispind vinkelret på huden.

Påfør eddike eller xylokain mod smerterne.

Tag et lindrende varmt bad ved fortsat smerte.

Vejen væk fra revlehullet

Revlehuller, som også kaldes hestehuller, kan forekomme alle steder med sandbund og revledannelse. På Nordkysten opstår de fleste problemer ved bølgebrydere, høfder og moler. Risikoen er størst ved pålands- og tværgående vindretninger. Men strømmen kan fortsætte længe efter, at vinden er løjet af.

Kommer man ud i et revlehul, hvor der pludselig bliver dybt, og hvor strømmen trækker en ud, råder livredderne til, at man bevarer roen og svømmer på tværs af strømmen. Derefter kan man søge ind mod stranden. Ellers risikerer man at blive ført ud på dybt vand af kraftig strøm. Det hjælper ikke at kæmpe imod og svømme mod land. Svøm i stedet langs kysten væk fra den udadgående strøm. Det er en skrøne, at man bliver suget ned under overfladen i et revlehul.

Livredningstjenesten råder over et understrømsflag. Det opstilles på stranden ud for steder, hvor der er observeret understrøm og revlehuller. Så ved badegæsterne, at de skal undlade at bade omkring flaget.

/by

Gastronomien er på plads til Musik i Gentofte

14 stader med gastronomi og drikkevarer for enhver smag er på plads, før Musik i Gentofte-festivalen foregår 27. juli. Food & Beverage Manager Per Klostergaard har sat retningen og mangler kun finpudsningen.

Med en lang karriere i den gastronomiske verden var Per Klostergaard, 61, oplagt til at sørge for mad og drikke til publikum i Gentofte Sportspark sidste lørdag i juli. Sammen med festivalchef Michael Schäbethal befolker han hver dag festivalkontoret og har det seneste år sørget for at få hele forplejningen på plads på det tætpakkede 12-timers event:

”Jeg blev for et år siden hyret ind til at sætte retningen inden for gastronomi, hvor den store overskrift er kvalitet”, udtaler Per Klostergaard, som i 30 år har boet i Gentofte og selv har oplevet tidligere tiders storkoncerter med blandt andre Supertramp, Michael Jackson og Phil Collins.

I sit professionelle liv har Klostergaard en fortid som kok på blandt andet Hotel d`Angleterre og som ansvarlig for serveringen af maden til 4.000 politifolk under daværende præsident George Bush` besøg i København for 19 år siden. Desuden stod han i Brøndby for planlægning og afviklingen af arrangementet under præsident Bill Clintons besøg i Danmark i 1997. Endnu mere erfaren har han nu fået sortimentet af mad- og drikke på plads til Musik i Gentofte og har kun få hængepartier tilbage:

”Det eneste, jeg mangler, er at forfine opstillingerne og logistikken på pladsen, så publikum ikke skal løbe forvildet rundt og søge efter forplejningen ulogiske placeringer”.

Kød og vegetarisk

Musik i Gentoftes i alt 14 stader og foodtrucks vil blandt andet være Hereford Burger, RUG rugbrødssandwich, Smoke Stack Barbecue (med 23 timers slowcooked BBQ pullet pork og beef), Fish a` Chips fra Jamaica og vegetarisk fra hele verden. Samt ikke at forglemme Ismejeriet, som serverer desserten i form af is i den kendte topkvalitet:

”Fælles for det hele er, at vi skal servere kvalitet overalt i de intensive timer, hvor flere tusinde publikummer lægger vejen forbi”.

Inden for drikkevarer tilbyder Tuborg både de kendte klassikere samt udenlandske kvalitetsøl i vognen 16 Haner. Musik i Gentofte har desuden fået en aftale med Bornholms Spirits, som på festivalen sælger gin, vodka og rom fra øen. Et andet initiativ er Cigarbar Bussen, som er en dobbeltdækkerbus med en stue på overetagen, hvor man kan ryge cigar og nyde et godt glas bornholmsk rom. Det alkoholfrie har også sin egen stand med Restart Juice, hvor der udover vand og sodavand sælges opkvikkende, sunde juicer tilsat blandt andet ingefær og frisk frugt og grøntsager. Dette bliver et supplement til det varierede udbud fra Food Trucks og drikkevarer:

”Vi vil også præsentere en vinbar, hvor man kan sætte sig ned under vejs og nyde et godt glas vin, som er alt andet end papvin. I baren får man kyndig vejledning i kvalitetsvine fra Theisvine i Charlottenlund, som vi har indgået officiel partneraftale med. Her kan man tage sig en rolig pause sammen med de venner, man er taget til festival med”, forklarer Per Klostergaard.

www.musikigentofte.dk

/by

Løb er mere end bare løb

Uanset om du er en erfaren maratonløber eller en nybegynder, der snører skoene for første gang, er løb en fantastisk måde at holde sig i form på og nyde naturen. Men løb findes i mange former lige fra det traditionelle motionsløb til det stadig mere populære trailløb. Hver type løb byder på unikke udfordringer og fordele. Så hvilken løbeform passer bedst til dig, og hvilket udstyr har du brug for?

Traditionelt motionsløb

Traditionelt motionsløb er den mest almindelige form for løb og omfatter alt fra afslappet jogging i nabolaget til deltagelse i maratonløb og organiserede landevejsløb. Denne type løb foregår typisk på asfalterede veje, stier og fortove.

Hvem er det for: Begyndere og erfarne løbere og dem, der foretrækker et struktureret, målbart miljø samt løbere, der kan lide at deltage i organiserede løb og events.

Udstyr: Anbefalet udstyr inkluderer stabiliserende løbesko, svedabsorberende tøj, en vandflaske, løbebælte og GPS-ur eller app til at tracke fremskridt.

Den nye ASICS Gel-Kayano 31-løbesko sætter nye standarder for stabilitetsløb med sit adaptive design og førsteklasses komfort, der gør hvert skridt bedre. Skoen er ideel til traditionelt motionsløb og kombinerer banebrydende teknologi og en ergonomisk pasform for at støtte løbere i at flytte både deres krop og sind på en effektiv måde.

Trail-løb

Trailløb fører dig væk fra den slagne vej og ud i naturen og indebærer løb på stier, gennem skove, over marker og over bakker. Denne type løb er kendt for sit udfordrende terræn og strækninger i naturen.

Hvem er det for: Løbere, der fysiske udfordringer, en varieret løbeoplevelse og nyder at være i naturen, væk fra bylivets stress og jag.

Udstyr: Det udfordrende terræn kræver trail-løbesko for greb og stabilitet, samt slidstærkt, vejrbestandigt og fugttransporterende tøj.

SLi Run Shorts fra Fusion er en blanding af superelastiske, fugttransporterende indertights og løse ydershorts, som giver maksimal mobilitet og fart.

Orienteringsløb

Orienteringsløb kombinerer løb med navigation. Deltagerne bruger kort og kompas til at finde poster i forskelligt og ofte ukendt terræn. Det er en test af både fysisk udholdenhed og mental skarpsindighed.

Hvem er det for: Perfekt for eventyrlystne og taktisk tænkende personer, der nyder både hold- og solosport.

Udstyr: Lette, robuste orienterings- eller trailsko med grov ydersål, slidstærkt tøj, kompas, kort, sikkerhedsfløjte og muligvis en pandelampe.

Løb på bane

Baneløb foregår på en standard 400-meter-bane og omfatter forskellige distancer fra sprint til langdistanceløb. Denne type løb lægger vægt på hastighed og teknik og involverer ofte konkurrencer.

Hvem er det for: Velegnet for atleter, der ønsker at finpudse hastighed og præstation gennem struktureret træning. Personer, der nyder præcisionen og ensartetheden ved at løbe på en bane.

Udstyr: Letvægtssko med pigge for bedre greb på banen, tætsiddende tøj for at reducere luftmodstanden samt et stopur og eventuelt startblokke.

Ultra-løb

Ultraløb refererer til enhver form for løb, der er længere end den traditionelle maratondistance på 42,195 kilometer. Løbene kan strække sig fra 50 km til 100 km eller mere og foregår ofte i varieret terræn og er en test af både fysisk og mental udholdenhed.

Hvem er det for: Meget erfarne og udholdenhedsfokuserede løbere, der ønsker at flytte deres fysiske og mentale grænser.

Udstyr: Slidstærke sko af høj kvalitet, der er designet til lange distancer og ujævnt terræn. Komfortabelt, fugttransporterende og slidstærkt tøj samt væskepakker, energigel, en GPS-enhed.

/by

Palmer og oliven i haven?

Hvilke vækster kan man som haveejer satse på, når man kigger ind i et klima, som går fra den ene yderlighed til den anden med ekstremt vådt vejr og lange tørkeperioder? En erfaren anlægsgartner giver sine bud.

Anlægsgartner Søren Sømod, Holte og Humlebæk, er konstant opmærksom på de udfordringer, klimaforandringerne betyder for hans kunders haver og dermed hans egen virksomhed. Udfordringerne stikker i hver sin retning, når der skal deales med både søer i usædvanlig våde haver og lange perioder med tørke primært om sommeren. De træer, buske og planter, han foreslår sine kunder, skal derfor kunne tåle begge ekstremer og være tolerante og robuste overfor at stå med fødderne i vand, få frost, opleve milde vintre og undvære væske i flere måneder.

Anlægsgartner Søren Sømod drøfter klimaforandringernes betydning for valg af bevoksning med kunder og kolleger i Danske Anlægsgartnere, hvor han sidder i bestyrelsen.

Som eksempler på planter, der kan tåle både meget vand og lang tørke er forskellige prydgræsser. Vanskeligere er det stedsegrønne, som i etableringsfasen kan få problemer, når vand ovenfra er sparsomt. Det meste trives dog trods de ekstremer, der kan forventes flere af fremover, forklarer Søren Sømod:

”En stor del af haveplanterne kommer fra Holland, Tyskland og Italien. De er produceret under gunstige forhold i mildt klima og trives også heroppe, hvor vejret kan byde på lidt af hvert”.

Undersøger jordtypen

I følge anlægsgartneren er andre eksempler på havebuske, som trives godt i Danmark, sommerfuglebusk, parykbusk, blåskæg og syrisk rose, som stammer fra det fjerne udland, men kan trives i mildt men meget skiftende klima. Han fraråder at forsøge at imødekomme et både varmere og mere tørt og vådt klima ved at plante palmer og oliven. Pludselig kommer der en vinter, og så er alle de eksotiske planter  vækvært i mod er det vejen frem at satse på herboende arter (selv om de måske oprindelig stammer fra fjerntliggende egne), som nu og fremover vil fås i nye sorter tilpasset klimaet:

Trods navnet stammer syrisk rose fra Indien, Kina og Korea. Den egner sig godt til det danske klima og blomster stort uden at brede sig.

Blåskæg er også en af de buske, man bør overveje, når haven udsættes for lange perioder, der skifter mellem tørke og regn.

Den smukke sommerfuglebusk er velegnet til både langvarig tørke og meget våde perioder. Den stammer fra Kina.

Parykbusk har sin oprindelse ved Middelhavet, i Himalaya og Centralasien. Den klarer det mere tørre og våde klima i Nordeuropa.

”Klimaforandringer er da et samtaleemne, når vi kommer ud til private haveejere og grundejerforeninger. Men hvad der nok så vigtigt for, hvad der kan gro, er forholdene og jordtypen på den pågældende lokation. Retter man sig efter det, vil der være større chance for succes”.

/by