Få de seneste trends og tendenser til boligen

Farverne giver energi

Farverne giver energi

Laila Albæk Salem Køj og hendes familie fandt ved et tilfælde villaen fra 1951 i Rungsted, hvor de bor på tre renoverede etager. Her er farveglæden stor med blåt køkken, lilla lænestole samt puder, tæpper og kunst i et væld af kulører og mønstre. Kun postkasserød holder Laila Albæk Salem Køj sig fra, for den er ingen favorit.

HER BOR

Laila Albæk Salem Køj og hendes mand Anders Køj. Parret har tre børn, hvoraf de to stadig bor hjemme.

De har en fortid som ledere i ejendomsmæglerbranchen og driver virksomheden www.21-5.dk Den samler 21 familier om et eje og dele fem ferieboliger i udlandet – et koncept de selv har opfundet.

Villaen i Rungsted er et statslånshus fra 1951, som i 1964 fik indrettet overetagen til beboelse, og som siden er renoveret af flere omgange. Der har kun været tre ejere på 72 år, og de nuværende har boet her siden 2018.

Huset er 220 m2 i to etager og med fuld kælder, hvor børn og au pair bor. Grunden er 1.100 m2.

Laila Albæk Salem Køj driver sammen med sin mand virksomheden www.21-5.dk med kontor i Hørsholm og 100 medarbejdere.

Små møbler i stærke farver lyser op flere steder i stuen.

Både i møbler, tilbehør og kunst på væggene er det en modig boligindretning, familien Køj har valgt til deres villa i Rungsted på en villavej parallelt med Strandvejen. Laila Albæk Salem Køj mener, at farverigdommen skyldes, at hun får energi af at have mange farver omkring sig. Både i privatlivet og på arbejdet, som foregår på hjemmekontoret for virksomheden www.21-5.dk, som hun driver sammen med sin mand Anders:

Foruden kunst er grønne planter det mest uundværlige i boligen for Laila Albæk Salem Køj. De giver energi, forklarer hun.

Førstesalens badeværelse er renoveret delvist af den tidligere ejer, men Laila Albæk Salem Køj har tilført jadegrønne fliser i brusenichen og grøn marmorplade ved dobbeltvaskene.

”Man skal dog også kunne trække vejret i forhold til farver. De skal ikke være overalt, og af samme grund bor vi ikke med mange kulørte vægge”, forklarer Laila Albæk Salem Køj.

Parret og deres tre børn boede tidligere i et rækkehus i Hørsholm, men overvejede at lede efter et større hus nærmere havet. De var dog egentlig ikke i markedet, da de tilfældigt så huset til salg. De faldt for 50´erstilen men anså ved første øjekast huset for at være for småt. Med ungdomsafdeling i kælderen var der dog plads nok alligevel. Dertil kom flere kvaliteter, som har vist sig siden. Som for eksempel at bo på en stille, blind vej med et godt naboskab og socialt liv og have egen strand og vejens egen badebro kun et stenkast væk.

Den rummelige entre har fået nyt gulv af egeplanker. På trappen til første sal er en petroleumsblå løber. Spejlet har sort metalramme.

Møblerne er især af spanske og italienske designere, og mange er købt hos Botikken.dk i Hellerup. Parret kan godt lide klassik dansk design men ikke så meget, at de vil betale prisen for det – foreløbig. De kan lide at bo med noget, andre ikke har, og det må gerne være en blanding af gammelt og nyt. Mikset kommer af genbrug fra auktioner, DBA og steder som GenbrugBare.com, for tanken om at købe nyt hele tiden ligger dem begge fjernt:

I stuen hænger farverig kunst af både unge ofte ukendte kunstnere og mere kendte kunstnere over den blå sofa fra Botikken i Hellerup. Unikapuderne er syet af gamle møbelstoffer, mens tæppet er marokkansk.

Store vinduer giver udsigt til haven. Bænken, der også fungerer som radiatorskjuler, er dækket med mønstrede hynder og puder.

Ved toppen af trappen er blevet plads til en hylde til billeder og hyggelige tegninger.

”Jeg går ikke op i, om kunsten jeg køber er en investering. Det handler om, hvorvidt jeg kan lide det, og om det rør noget i mig. Jeg maler også gerne på møbler for at opnå noget personligt, og jeg kan lide alle farver. Måske lige bortset fra postkasserødt”.

Ægteparrets fælles hjemmekontor findes i stuen mellem køkken og dagligstue ud mod haven. Reolen bygget over og omkring døren ud til køkkenet er udført af en snedker.

Parret har selv designet det 4,5 meter lange spisebord af flådeeg fra Sydsjælland. Stolene er italienske fra Botikken.dk

Hvilke planer har I for fremtiden:

”Vi vil gerne have Sedum-planter på vores garagetag, og så skal vi arbejde videre med haven, der har mange særlige planter samt have fældet noget mere nu til foråret. Desuden har vi allerede aftalt med en malermester, at han skal sætte et smukt stormønstret tapet på soveværelsesloftet, hvor der er loft til kip. Jacuzzi-badekarret i badeværelset skal vi have erstattet med et almindeligt badekar, lige som vi gerne vil have fliserne på gulvet i badeværelset lavet om. Og så drømmer Anders om en indendørs golfbane i kælderen, når de sidste børn flytter hjemmefra”, siger Laila Albæk Salem Køj.

Åbningen mellem køkken og spisestue blev gjort større og loftshøjden øget for at få et stort alrum til hele familien. Det blå snedkerkøkken har parret selv designet, og fliserne er håndlavede fra Marokk.dk

/by

Have uden plæne?

,

Græsplænen kan sagtens afskaffes og en masse kedeligt arbejde undgås lyder det fra Havearkitekt.dk, som har flere god forslag til, hvad der kan træde i stedet.

Træt af at slå græs time efter time i vækstsæsonen og sommervarmen, klippe kanter, gøde, efterså, fjerne mælkebøtter, mos og eventuelt også muldvarper? Måske har græsplænen og arbejdet med den haft sin tid og kan udfases? En løsning kan være at fjerne hele eller en del af plænen og erstatte den med noget andet og mindre krævende at vedligeholde. En del erfarne haveejere lader da også bevidst plænen skrumpe for til sidst at ende som en smal sti af græs. Målt i tidsforbrug er en græsplæne noget af det mest arbejdsintensive i haven dog hjulpet af robotplæneklippere.

Hvis græsset afskaffes og udskiftes med bunddækkeplanter, små buske eller staudebede vil de være langt lettere at passe for fremtiden end en græsplæne. Samtidig vil mange nok synes, at pasning af blomster og lidt lugning er mere spændende end at slå græs, lyder det fra Havearkitekt.dk Det er et landsdækkende net af havearkitekter med akademisk baggrund.

Der er dog også fordele ved græs. Det er havens grønne tæppe med tumleplads til leg og spil. Desuden giver det grønne tæppe ro for øjet i et spraglet havebillede og giver en neutral forgrund for diverse beplantninger. Den ensartede flade giver pause og overblik, så det ikke ender med, at man ikke kan se haven for bare planter. Men hvis familien er holdt op med at spille fodbold og kroket, kan plænen graves op og erstattes med en anden – eller flere – rolige flader, der giver kontrast til havens øvrige beplantning.

Tåler mere end græs

En ny belægning kan bruges som opholdssted og er mere slidstærk end græs og måske mere velegnet til for eksempel løbehjul og basketball. Erstattes hele plænen af fliser, sten eller grus, bliver indtrykket dog temmelig goldt og trist. Græssets grønne farve giver trods alt indtryk af liv. De nye åbne arealer skal derfor ofte gøres lidt mindre, ligesom der bør plantes vintergrønt som erstatter det altid grønne græs. Ved at gøre eksisterende blomsterbede bredere og reducere eller helt fjerne græsplænen opnås en have med mere mangfoldig natur, flere blomster og mindre men sjovere havearbejde. Alternativer til græs kan være vandbassin, bunddækkeplanter eller andre belægninger.

Levende plæneklipper

Græsplæner har ikke altid haft så dominerende plads i haverne som nu. Før græsslåmaskinen kom til Danmark midt i 1800-tallet måtte græsset slås med le, segl eller endda fåresaks. I store haver og parker kunne plænerne holdes af græssende dyr. I 1600- og 1700-tallet var græs ornament i parterrebede og som skarpt afgrænsende bånd på grusbund mellem alleers trærækker ved adelige slotte. I den engelske 1700-talshave var græsset havens bund og blev græsset af hjortevildt, får og kvæg, så grænsen mellem have og græsningsland blev udlignet. I 1800-tallets større haver og parker spillede græsplæner en dominerende rolle afgrænset af slyngede grusgange og bede, hvis kanter var et stort arbejde at holde.

En have uden krævende græsplæne behøver ikke forblive en ønskedrøm. Plænen kan med fordel erstattes med sten, bunddække, blomsterbed, bassin, stier – eller flere ting på samme tid.

Hvis familien er vokset fra leg og boldspil på græsplænen, kan den indskrænkes eller nedlægges til fordel for noget med langt mindre vedligeholdelse.

/by

Hullet i ozonlaget skrumper – det giver håb for fremtiden

Der er faktisk positiv nyt, når det kommer til klimaet og atmosfæren. Det antarktiske hul i ozonlaget, som blev offentliggjort i 1985 af den engelske forsker, Joe Farman, er blevet markant mindre. Det viser nyeste rapport fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) ’Scientific Assessment of Ozone Depletion: 2022’, der bliver udgivet hvert fjerde år.

At hullet er blevet mindre skyldes især den store indsats, der har været gjort for at reducere alle de gasser, der er skadelige for ozonlaget. Det i sig selv er en positiv nyhed, og samtidig er det positivt nyt for klimaforandringerne generelt – for det beviser, at det kan lade sig gøre at rette op på skaderne ved en fælles indsats. Liebhaverboligen har talt med Ole John Nielsen, der er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet og en af dem i Danmark, der ved mest om ozonlaget. Han er da også positiv i forhold til klimaforandringerne, hvis blot hele verden arbejder sammen på samme måde som man gjorde i 1980’erne: ”Der er ingen grund til at føle sig modløs eller skeptisk. Klimaproblemet vil blive løst på sigt. Det er et problem som udvikler sig langsomt over 10, 20, 30 år eller længere. Mange politikere ønsker ikke at gøre noget ”upopulært”, og risikere ikke at blive valgt. Hvis presset på politikerne i forhold til at gøre noget aktivt ved problemerne kommer fra befolkningerne, NGO’er og den ansvarlige del af forretningsverdenen, så kan vi løse problemerne hurtigere,” siger Ole John Nielsen, og håber, at verden er mere klar til at tage kampen op nu.

Montrealprotokollen gjorde forskellen

I 1980’erne blev man hurtigt klar over, at det stod galt fat. Derfor blev Montreal-protokollen vedtaget tilbage i 1987, og ledte til først en begrænsning og senere forbud mod produktion og udledning af ozon-nedbrydende stoffer. ”Den store forskel på ozonnedbrydningen og klimaforandringerne er kompleksitet. Den grønne omstilling er svær, fordi hele vort moderne samfund er bygget op omkring billig fossil energi. Men der kan gøres noget. Der, hvor det for alvor gik galt, var til COP15 i København i 2009. Den daværende klimaminister ville have ”en ambitiøs bindende aftale” ud af mødet, men tiden var slet ikke moden til en sådan aftale. Hvis målet havde været blot en aftale, så havde man haft noget, man kunne skrue på og forbedre hen ad vejen. Det var præcis sådan Montrealprotokollen fungerede. Den første version var i virkeligheden latterlig, fordi den på ingen måde kunne løse problemet, men hen ad vejen skruede man på aftalen og endte med at løse problemet. Det burde have været fremgangsmåden ved COP15 i 2009,” siger Ole John Nielsen.

Hullet kommer og går

Når vi taler om hullet i ozonlaget, så er der faktisk tale om et reelt hul eller det, der ligner, og det gjorde, at folk kunne forholde sig til problemet. ”Den eller de, der fandt på betegnelsen ”ozonhullet», skulle have en pris. Et hul er ikke en speciel videnskabelig term. Hvad et er hul? Et sted, der mangler noget, og det kan alle forstå. Ozonhullet opstod på grund af et særligt sammentræf af meteorologiske og kemiske omstændigheder på Antarktis. Og der er tale om et enkelt hul, som opstår hvert år, når lyset bryder frem i det antarktiske forår i september. Det forsvinder og opstår igen hvert forår. Efterhånden som mængden af CFC i atmosfæren bliver mindre så bliver hullet mindre. Der findes også et arktisk ozonhul, men det er ikke så udtalt, fordi temperaturen i Arktis er lavere end i Antarktis,” forklarer Ole John Nielsen. Den generelle vurdering i dag er, at hullet ikke kommer til at vokse igen, men ud over selve hullet ved Antarktis, er der også sket en reduktion af ozon-koncentrationen i det globale ozonlag. Denne ozonnedbrydning har ledt til flere antal af hudkræfttilfælde på grund af øget UV-stråling.

Atmosfærisk balance

Det hele handler ifølge Ole John Nielsen om at opretholde den rette, naturlige balance i vores atmosfære og at det er det der gået galt: ”Vi mennesker bør ikke påvirke atmosfærens sammensætning. Ozon er rent faktisk en drivhusgas lige som CO2. Så når ozonkoncentrationen er tilbage til normalt niveau, så giver det et bidrag på omkring 3% af bidraget fra CO2 – det vil sige, at opretholdelsen af ozonlaget ikke i sig selv gør noget godt for klimaforandringerne. Men samtidig skal det nævnes, at CFC-forbindelserne også er stærke drivhusgasser og den udledning, vi har undgået på grund af Montrealprotokollens forbud, er signifikant og svarer til 11 Gigatons CO2 om året. De CFC-erstatningsstoffer, som vi på Københavns Universitet har undersøgt, er ikke drivhusgasser og ikke ozonnedbrydende.”

Han slår samtidig fast, at katastrofen kunne have været langt værre. ”Faktisk var menneskeheden heldig, for hvis CFC’erne havde indeholdt brom i stedet for klor, så havde vi haft en ozon-nedbrydningskatastrofe, som er svær at forestille sig. Brom er 50 gange mere effektivt end klor, som ozon-nedbryder. Man vidste ikke, hvad man lavede, og vi var blot heldige,” siger han.

Med det in mente gør den forskning og den opmærksomhed, vi har på både klimaforandringer og atmosfæren generelt, at vi i dag er godt rustede til at gøre noget og skabe varige ændringer i den positive retning, hvis blot vi på politisk plan og som befolkning står sammen om at gøre noget.

FAKTA

Hvad er ozonlaget?

Ozonlaget er et skjold af ozonmolekyler i Jordens atmosfære, som absorberer skadelig UV-stråling fra solen og beskytter livet på Jorden. Det er en vigtig komponent i reguleringen af den mængde UV-stråling, der når frem til jordens overflade.

Hvad førte til ozonhullet?

Ozonhullet blev forårsaget af udledningen af CFC (chlorofluorocarbon)-forbindelserne, også kendt som freon i atmosfæren uden at tage hensyn til deres indvirkning på ozonlaget. Det drejede sig om flere hundredetusind tons om året. CFC-forbindelserne var ikke giftige, ikke brandbare og meget holdbare og derfor velegnede til mange formål som kølemidler, skum-opblæsning og som drivmidler i spraydåser med mere. Da to amerikanske forskere i 1974 offentliggjorde en artikel, som forklarede den mulige ozonnedbrydning, katalyseret af klor‐atomerne fra CFC, så skete der stort set ingenting. Men arbejdet gav dem nobelprisen i kemi i 1995.

/by

Månedens Palæ!

Lidt usædvanligt testamenterede ejeren gennem næsten 30 år landstedet ved Lyngby Sø til Staten som officiel bolig og repræsentation for statsministeren.

En stor del af Danmarks befolkning ser statsministerens nytårstale til nationen transmitteret fra Marienborg med sine kridhvide facader og sortglaserede tegltag. Marienborg på Nybrovej nær udstillingsbygningen Sophienholm er statsministerens officielle embedsbolig, dog uden at hun/han bor der permanent som statslederen i Storbritannien på Downing Street 10 i London. Landstedet i harmonisk palæstil nær Frederiksdal og Lyngby Sø har siden 1961 været stillet til rådighed for den til enhver tid siddende statsminister som både bolig og repræsentative formål og blev gennemgribende sat i stand indvendigt i slutningen af 1990´erne. Statsministeren holder sin tale til nationen nytårsdag, og det var Anker Jørgensen den første til at gøre i 1981, fordi Statsministeriet var under flytning. Fem år senere blev dette en fast tradition, lige som udenlandske statsoverhoveder jævnligt modtages på det smukke landsted.

Marienborg med de kridhvide mure og sortglaseret tegltag er statsministerens officielle embedsbolig og ramme om alt fra regeringsforhandlinger til nytårstale og statsbesøg fra udlandet.

Marienborg er trelænget og ligger højt i en knap ni hektarer stor park. Der er tilhørende tjenestebolig og et tidligere drivhusgartneri, og Marienborg bruges til (regeringsforhandlinger!), møder, middage og officielle sammenkomster med statsministerparret som værter. Egentlig privatbolig har Marienborg været under Hilmar Baunsgaard sidst i 1960´erne og Mette Frederiksen – sidstnævnte for at være i isolation under corona-epidemien.

 

Oprindelig blev Marienborg bygget omkring 1745 som sommerbolig for søofficer Olfert Fischer, der også var direktør for Asiatisk Kompagni. Huset er opkaldt efter den næste ejer Johan Frederik Lindencrones hustru Marie ved overtagelsen i 1795. Både før og efter var der en lang række ejere med fine navne som Gysbert Behagen, Johann Traugott Lebrecht Otto, Peter Boll Wivet og Rosalie Hennings.

Marienborg formentlig fra 1960´erne med to gamle pæretræer foran.

200 år senere i 1934 købte den stenrige højesteretssagfører Christian Ludvig David ejendommen. I 1960 testamenterede han, som var ugift og barnløs, Marienborg til staten med park og indbo, og selve overdragelsen skete to år efter. C.L. David opbyggede i øvrigt Davids Samling og ligger selv begravet i parken. Han testamenterede sin kunstsamling og formue til et offentlig tilgængeligt museum i Kronprinsessegade 30 i den ejendom, han selv havde boet i i vinterhalvåret.

Ejendommen, der blandt andet har haft besøg af U.S.A.`s daværende præsident George W. Bush, nuværende udenrigsminister Antony Blinken og Tysklands daværende kansler Angela Merkel undergik for et årti siden en fornyelse med en ny havepavillon. Der er ikke tale om et lille lysthus som i en parcelhushave men derimod et 300 m2 flerfløjet hus med hvide mure og både stråtag og trætag og med glasfacade i den store sal ud til Mølleåen. Initiativtager var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, som ønskede ekstra plads til større arrangementer. Efter nedrivning af et par ældre drivhuse og flere arkitekter involveret i tilpasninger af tegningerne af miljø- og naturhensyn kunne der holdes rejsegilde i 2010.

 

Pressemøder – her med ministre i Mette Frederiksens regering – har flere gange været holdt med Marienborg som smuk baggrund. Stedet var også rammen om de seneste regeringsforhandlinger. 

/by

Terrazzo er ikke kun sort-hvidt

Terrazzo er ikke kun sort-hvidt

Det er blevet almindeligt med præfabrikeret terrazzo, som leveres i plader eller fliser efter ønsket mål.

Terrazzo produceres på to måder: In-situstøbt, som det kaldes, hvor gulvet støbes på stedet, slibes og poleres. Denne metode forbindes oftest med klassisk sort-hvid terrazzo, som ses i badeværelser fra 1930´erne til 60´erne. Gulvet er både elsket og hadet!

Gulvtypen leveres dog også som præfabrikeret terrazzo i store plader eller som fliser efter ønsket mål. Her støbes store terrazzoblokke, der skæres ud i plader. Teknikken giver nye designmæssige udtryk og muligheder.

Terrazzo leveres ofte i blokke, der skæres ud i plader eller fliser. Mønstre og farver fås i et væld af kombinationer i lyst og mørkt.

På badeværelser er der ofte fokus på at undgå synlige fuger, og terrazzo er god til at skjule samlinger på grund af de naturlige irregulære former på marmorskærver og stenstykker:

”Vælger man terrazzo, har man et gulv for livet, så længe man vedligeholder det”, siger Toke Winther-Baaring, direktør for Herrljunga Terrazzo Danmark.

Vasken i badeværelset kan være støbt af terrazzo. Men man kan også nøjes med en stænkplade mellem vask og spejl eller under vasken.

Haandvaerker.dk tilføjer, at terrazzo er slidstærkt, da det består af cement blandet med småsten af granit, marmor, kalksten eller grus. Det er udseendet, som har gjort terrazzo populært, da kun fantasien sætter grænser for dets farver og mønstre.

Toke Winther-Baaring tilføjer, at alle terrazzogulve kan repareres, hvad enten det er in-situ eller præfabrikerede. Forskellen består i kompetencerne, som kræves til at udføre det. In-situ kræver specialiseret ekspertise for at få et pænt resultat. Reparationer på præfabrikeret terrazzo laves typisk ved at udskifte fliser, som job for en murer.

Mørkt giver stemning

”Hvilke farver, man vælger til hvilke baderum, er udelukkende et spørgsmål om subjektiv vurdering og smag. Det er en udbredt mening, at små badeværelser bør holdes i lyse farver. Men ofte kan det efter min mening skabes en helt anden stemning, hvis man vælger mørkere farver. Også til et lille rum”, mener Toke Winther-Baaring.

Med terrazzo har man et gulv for livet, mener direktør Toke Winther-Baaring fra Herrljunga Danmark.

Terrazzo kan også monteres op ad vægge. Her er det nemmest og billigst at bruge præfabrikeret terrazzo, som kan leveres i tyndere plader og som fliser. Det gør både opsætning og håndtering væsentlig nemmere for håndværkerne.

Trods det svenske firmanavn fremstilles firmaets præfabrikerede fliser i Italien og Portugal. In-situ produceres derimod i Danmark. Terrazzo leveres i alt fra afdæmpede nordiske toner til mere iøjnefaldende farverige kombinationer. Der er et utal af varianter og mange anvendelsesmuligheder til for eksempel trapper, køkkengulve og -borde.

Sådan rengøres terrazzo

Til daglig renses terrazzogulv med gulvmoppe og lidt varmt vand. Ved grundigere rengøring vaskes med sæbespånevand, natursæbe eller brun sæbe. Vask gulvet rent og vent ti minutter, før der skylles af med koldt vand. Tør gulvet af til sidst. Ind i mellem bør der bruges universalrengøringsmiddel, så gulvet ikke bliver fedtet eller glat.

Som alternativ til fliser kan gulvet og en del af væggen i bruserummet beklædes med terrazzo fra især Italien og Portugal.  

Kalk renses af terrazzogulv med produktet Kalcinol. Ved voldsomme belægninger bruges det ufortyndet. Skrub på kalkpletterne med skurenylon eller svamp. Skyl straks efter med rigeligt vand.

Brug ikke kalkfjerner, syreholdige og eller affedtende rengøringsmidler eller eddike, som ætser, opløser gulvet og efterlader det med ru overflade. For at forebygge kalkskjolder bør gulvet skrabes og tørres efter hvert bad. Med års mellemrum slibes og poleres gulvet af en fagmand.

/by

Unik bolig med gamle byggematerialer

Unik bolig med gamle byggematerialer

Med genbrug fra ældre bygninger kan boligen få personlighed, og som sidegevinst spares miljøet for bortskaffelse af en masse affald. Men vær opmærksom på for slidte materialer, som ikke lever op til nutidens krav og kan indeholde gifte stoffer.

Man kan genbruge både sine egne og andres byggematerialer. Gamle køkkenskabe kan gøre nytte til opbevaring i skuret, bordpladen kan blive arbejdsbord eller udekøkken, og gamle vinduer kan ende som drivhus. Ældre døre kan på nogle bukke få nyt liv som spisebord til terrassen, buffet ved bålpladsen, plantebord, arbejdsbord i carporten eller malerbord til mindre dekorationsopgaver. Af brugte gulvbrædder kan bygges højbed, legehus eller sandkasse. Ja selv udtjente gardiner kan gå igen som solsejl eller legehusgardiner.

Krukker til haven, dørhåndtag eller terrassebrædder – genbrug betaler sig og kan tilføre boligen noget personligt i forhold til den splinternye standardvare. De mest almindelige steder, danskerne får fat i genbrugsbyggematerialer, er via familie, venner og kolleger. Genbrugsbutikker og loppemarkeder er andre steder men især, hvis det er møbler og boligudstyr, man søger. Dertil kommer portaler og steder på internettet som DBA, Gul & Gratis, Facebook Marketplace og diverse FB-grupper. Endelig er der de kommunale genbrugsstationer, hvor private i mange kommuner kan hente eller købe brugte genbrugsmaterialer.  Således kan man i hver tredje kommune finde brugte tegl, rør, brædder, fliser, klinker, håndvaske og beslag m.m.

Fordele ved genbrug

  • Der er penge at spare, da brugte byggematerialer er billige eller gratis.
  • Man medvirker til mindre spild af ressourcer.
  • Det er muligt at finde materialer med patina, som passer til gamle huse – og som ingen andre har!
  • Gamle byggematerialer passer ind i eksisterende bygningsdele.

Ulemper

  • At få nok mursten, brædder m.m. kan være et problem. Det kræver, at man er fleksibel eller kan vente til det rette dukker op.
  • Det er ikke altid til at kende kvaliteten af materialerne.
  • Måske lever de gamle byggematerialer ikke op til nutidens krav og godkendelser.
  • Der kan være farlige stoffer som bly, asbest og PCB på gamle byggematerialer. Det skal selvfølgelig tjekkes.

Bygningsdele fra nedrivninger

Genbyg har siden 1998 solgt brugte byggematerialer, som opkøbes blandt andet fra nedrivninger og sælges videre til forbrugerne. Via webshop køber kunderne brugte døre, vinduer, lamper, gulv, dørgreb og andre materialer, som får nyt liv efter at være blevet nedtaget på en nænsom måde. Både private og professionelle køber gedigne byggematerialer, gammelt håndværk og forskellige unikaer, som kan bidrage til stil og atmosfære i andre bygninger end dem, de oprindelig kom fra. Når bygninger rives ned eller bygningsmaterialer udskiftes kan smukke bygningsdetaljer og håndværksmæssig kvalitet bevares og materialernes levetid forlænges nye steder. Det kan blandt andet spare miljøet for meget af det affald, bygge- og anlægsbranchen producerer. Genbyg er de seneste ti år gået ind i forskellige upcycling-projekter blandt andet med indretning af restauranter og butikker. Firmaet laver design af genbrug i eget savværk og produktionshal. Som for eksempel 1.800 m2 vægpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers i Ørestaden.

Brugte byggematerialer har mange fordele såsom pris, bæredygtighed og mulighed for at bo med noget nostalgisk, anderledes eller tidstypisk.

/by

Sæt farve på badeværelset

Badeværelset er dit private helle, din wellness-oase og et af de rum, du bruger allermest i boligen. Samtidig er det et rum, hvor man godt kan tillade sig at lege lidt med indretningen. Det kan du især gøre med farver, fordi rummet er så individuel en del af boligen, at det er okay at være lidt vildere. Samtidig hjælper farver som bekendt på humøret og kan være med til at skabe en helt særlig stemning af enten friskhed, afslapning eller glæde.

Vi har kigget nærmere på de farverige badeværelser, hvilke farver du skal vælge for et særligt udtryk, og hvilke farver der hitter lige nu.

Pæne, poppede pasteller

Lyserød, pastelgul, mintgrøn eller pastellilla er alle optimistiske farver, der skaber et friskt og legende udtryk. Pasteller har faktisk været en badeværelsestrend i mange år og især i 50’erne og igen i 80’erne – derfor får du en retro fornemmelse, når du vælger et pastelfarvet look. Med firkantede, pastelfarvede klinker omfavner du retrostilen, mens pastelfarvede vægge eller skabe er mere moderne i udtrykket. Ud over at være retro bliver man bare glad af pasteller. Tilsæt messing eller guldfarvede armaturer og tilbehør for et glamourøst udtryk, eller du kan blande forskellige pastelfarver med krom for en mere kitsch stil.

Håndklæder fra ellos

Pastellilla tandbørsteholder fra HAY

TIP: Sæt farve på dine accessoires, hvis ikke du vil ud i en større ombygning eller maleropgave. Ved at vælge farvede håndklæder, tandkrus, toiletbræt eller blot blomster eller kunst får du farve ind i rummet på en let måde. Samtidig er det hurtigt at ændre til en anden farve.

Blå, frisk og favnende

Blå farver er hurtigt med til at skabe en spa-agtig fornemmelse på dit badeværelse. Vælger du klare, aquablå, lyseblå og turkisblå nuancer, får du en frisk fornemmelse, som var du ved poolen, på en sommerdag eller ude under den åbne himmel. En mørkere, lyseblå nuance skaber en følelse af ro og afslapning i rummet. En dybere mørk blå er sofistikeret og elegant og skaber en følelse af luksus.

Blåt badeværelsesmøbel i corian, designet af køkkenskaberne.dk

Lyseblåt håndklæde fra Damask

TIP: Vælg tone i tone, og lad farven gå igen både interiør, gulve og vægge, uanset om du har fliser eller pudsede vægge. Det giver et roligt, men modigt udtryk.

Grøn som græsset

Klassiske, grønne farver er med til at bringe naturen indenfor og giver et klassisk look. Er du ikke helt til et gennemgående grønt tone-i-tone udseende, kan du vælge masser af grønne accessoires og kombinere med store, grønne planter for at skabe et organisk udtryk. Grønne farver i alle nuancer lige fra mosgrøn, smaragdgrøn, søgrøn til en grågrønlig eller mere klar, græsgrøn nuance er både beroligende, afslappende og indbydende. Faktisk siger man også, at grøn er godt for kreativiteten, og hvad er bedre end at starte eller slutte dagen med kreative tanker.

Grønt badeværelsesmiljø fra serien, You fra Dansani

Varmt og brændt

Varme brændte farver som solgule, orange eller terrakotta nuancer giver glød til rummet og en øjeblikkelig varm følelse, der samtidig er fyldt med energi og optimisme. Et tip er at lade de varme farver dominere på et element – enten på fliser, på accessoires, badeværelsesmøbler eller som vægfarve, så de ikke virker for overvældende.

Orange fliser fra mosaikhjørnet

Orange armatur fra VOLA

TIP: Vælg en accentfarve, der giver et frisk pust af farve i rummet. Du kan enten nøjes med en enkelt væg eller nøjes med, at det er interiøret, der har en farve, og holde resten mere neutralt.

/by

Luksus der varmer

,

Det er blevet ekstremt dyrt at varme boligen op. Men med uld, skind og fjer på kroppen og andre steder kan man få og holde varmen alligevel.  Flere af de eksklusive produkter er aktuelle julegaveideer eller investering i egen trivsel her og nu.

1.

Sov som en konge

En dyne med edderdun er lettere og varmere end andre dyner på grund af dunenes enestående isolerende evne. Dynen er let og luftig og betrækket af bomuld og cashmere ekstra blødt. De kostbare edderdun er håndindsamlet i Island, når ællingerne har forladt reden. Dunene sorteres og renses manuelt på en dunharpe. Dynen er langtidsholdbar: Er våret slidt, kan dunene renses og sys ind i et nyt dynevår. Edderdunsdyner fås flere steder til flere priser. En dyne med 625 gram fyld koster for eksempel 25.000 kr. hos www.home-tex.dk

2.

Er fødderne varme

Hjemmeskoen i det velkendte design fås af New Zealandsk lammeskind i flere farver. Sålen er af ekstra kraftigt kalveskind med indlægssål dækket af blødt lammeskind. Skoen har ingen synlige syninger på den ekstra tykke, stødabsorberende sål, hvilket gør den varme hjemmesko langtidsholdbar. Pris 398 kr. www.skindhuset.dk

3.

Sutter fra Oldes tid

Hjemmesko i orange med brunt mønster af ægte kameluld er et lidt gammeldags men varmt stykke fodtøj, som oldemor og -far gik med. Modellen fra Shepherd fås både med og uden hælkappe. Sålen er af læder og med mellemsål af filt af kartet uld. Skoen med retro-udseendet er på vej til en revival for både unge og voksne og koster med kappe 399 kr. www.juul-sko.dk

4.

Slåbrokken til fatter

En klassisk mørkeblå ”Westminster” uldslåbrok til herrer kommer fra britiske Derek Rose. Kåben har tre forlommer – to påsatte og en brystlomme – og bælte med frynser. Slåbrokken er velegnet til om aftenen eller på en søndag morgen. Prisen er 4.000 kr. www.troelstrup.com

5.

Skotsktern der luner

Traditionel klantern på uldplaider kan også hjælpe til at holde varmen. Uldplaiden af ren ny uld i dessin ”Tartan Dress Gordon” er fra walisiske Tweedmill i blød og fyldig kvalitet. Tæppet i autentisk britisk stil måler 150 X 183 cm og fås for 749 kr. Kan vaskes ved uldvask. www.hokuskrokus.dk

6.

Uld fra Gotlandsfår

Plaider af uld er nærmest uundværlige til en kold vinter i sofaen, da uld er uovertruffen som varmekilde. En af plaiderne er en Gotland uldplaid, der fås i forskelligt farvede tern og måler 130X200 cm. Prisen er 639 kr. hos www.nordicnest.dk

7.

Nathuens comeback

Udover at være blikfang til næste pyjamasparty er nathuen behagelig at sove i. Den stribede hue er af 100 procent hudvenlig bomuld. Nathuen kan også være en gaveidé til begge køn – også til børn. På grund af elastikken passer modellen til alle hovedstørrelser. One size: 53-60 cm i omkreds og 56 cm i længden. Pris 89 kr. www.hattebutikken.dk

8.

Isolerer mod kulden

Det varmeisolerende Moondream-gardin med indbygget økologisk undergardin sikrer varme i stue, soveværelse og børneværelser vinteren igennem og sænker temperaturen om sommeren.  Gardinet består af smidigt polyesterstof og et varmeisolerende undergardin. Der loves en varmebesparelse på 46 procent og tre grader lavere i rummet om sommeren. Et todelt gardin med indbyggede ringe på 1,40 meter i bredden og 2,60 meter i højden koster 624 kr. www.moondreamwebstore.dk

9.

Solid norsk uldtrøje

Sweateren i både dame- og herremodel i norsk Setedal-design er af 100 procent ren ny uld fra Norwol. Den mørkerøde trøje har traditionelt norsk mønster på skulder og overarme samt praktisk lynlås i halsen. En effektiv måde at holde varmen på indendørs og udenfor under frakke eller windbreaker. Prisen er 1.499 kr. www.sweatershop.dk

10.

Frys ikke ved rattet

Ude at køre i bilen er der ingen grund til at hakke tænder! Overtræk til rattet af lammeskind har elastikkant, som gør den nem af montere og afmontere før vask i maskine ved 30 grader. Overtrækket koster 169 kr., fås også i rosa og beige og passer til alle bilmodeller. Andre skindprodukter til salg er muffe, ørevarmere og lammesåler. www.magic-house.dk

/by

Verdens fedeste sofaer

Sofaen er et af de mest centrale møbler i vores hjem. For nogen skal sofaen bare være en praktisk flyder, for andre skal sofaen bære stuens – ja, hele hjemmets indretning. En sofa er ikke blot et møbel, men en investering, der holder langt ud i fremtiden. Vi guider her til nogle af verdens vildeste og fedeste sofaer, hvor du får design og kvalitet for alle pengene. Fra japansk håndværk til finlandsk finesse, nordisk funktionalisme og sydlandsk charme.

Togo fra Ligne Roset

I over 40 år har Togo-sofaen fra franske Ligne Roset været elsket af rigtigt mange. Den klassiske sofa har alt, hvad en moderne og luksuriøs sofa skal have, selvom den er designet i 1973 af Michel Ducaroy. I 1973 var den meget ny og moderne i sit udtryk og er siden blevet et ægte designikon, der ofte ses på Instagram. Et modul koster omkring 23.000 kr. alt efter materiale.

Terazza fra De Sede

Terrazza-sofaen fra Schweiziske De Sede med modelnummeret DS-1025 er ikke kun en virkelig lækker sofa, den er også et pop-artistisk kunstværk, der vil opgradere ethvert rum. Det er en sofa med store armbevægelser, som kræver plads omkring sig. Den blev designet i 1974 af Ubald Klug og modulerne, der minder om terrasseinddelte skråninger, kan kombineres på mange forskellige måder. Et element koster cirka 80.000 kr.

Mogens Hansen

Danske Mogens Hansen er en af de eneste sofaproducenter i Danmark, som også er produceret inden for landets grænser med håndkraft på en fabrik i Hasselager ved Aarhus. Og af den grund er det en vild sofa. Hver eneste sofa har en signatur fra den person, der har lavet den. Kvaliteten er i meget høj klasse, og samtidig ser den ud som en sofa i klassisk forstand – præcist, som man ville tegne den. Grasp er en af de nyeste sofaer fra producenten og er designet i samarbejde med Oliver & Lukas WeissKrogh – som altid er komforten helt i top. Sofaen koster fra 31.000 kr.

LC3 fra Le Corbusier

Man skal helt tilbage til 1928 for at finde de oprindelige skitser til Schweiziske Le Corbusiers LC3-sofa blev tegnet på hans tegnestue i Paris og produceres i dag af italienske Cassina. Den synlige metalramme om sofaen er helt bevidst for at synliggøre konstruktionen. Den trepersoners version med plads til at slænge sig koster mellem 100.000-135.000 kr. alt efter lædertype og stellet, der både fås i krom, hvid eller sort. Modellen fås også som lænestol.

 PK 31

Poul Kjærholm er en af de største danske møbeldesignere herhjemme. I 1964 designede han sofaen PK31, der fås som lænestol, to- eller trepersoners. Den smukke sofa er et eminent eksempel på Kjærholms evne til at arbejde med udsøgte materialer og en ekstremt smuk minimalisme. Den emmer af luksus og elegance, og derfor er sofaen, der koster omkring 300.000 kr., et unikt møbel, der vil gå i arv gennem generationer.

 Flexform

Den italienske polstervirksomhed, Flexform blev til i 1960 og laver i dag eksklusive sofaer af høj kvalitet. Det er svært at vælge en enkelt model, da hver eneste sofa har et unikt udtryk. Men skal vi vælge, er Cestone et godt bud. Den er designet i 2008 til at blive set både forfra og bagfra med den unikke metalstruktur på siderne og ryggen, som er polstret med vævede strimler af koskind. Det er muligt at vælge et vævet mønster i to forskellige bredder og tæt eller løst vævet. Sofaen koster fra cirka 80.000-150.000 kr., afhængig af sammensætningen.

Kiki-sofaen fra ARTEK

Finske ARTEK er grundlagt i Helsinki i 1935 af blandt andre Alvar og Aino Aalto. I dag producerer ARTEK innovative designs fra nogle af Finlands dygtigste møbeldesignere. Heriblandt Ilmari Tapiovaara, hvor især hans sofa, Kiki fra serien af samme navn har vundet stor popularitet. Kiki blev designet i 1960, men er stadig utroligt populær i dag med sin ramme af karakteristiske, ovale stålrør og en fin, kompakt størrelse. Sofaen koster fra 35.000 kr.

ATILLA LUX fra Conde House

CondeHouse er en moderne møbelproducent fra det nordlige Japan, som har specialiseret sig i møbler, der er håndlavet af træ. Det meste af træet kommer fra Hokkaido-skovene, og hvert eneste lille stykke af træet bliver udnyttet i produktionen. Sofaen, Atilla Lux er designet af Atilla Kuzu, der oprindeligt er fra Istanbul. Han har forenet japansk elegance og funktionalisme med lækkert design. Pris ved forespørgsel.

Bocca fra Gufram

Bocca-sofaen er et sandt ikon med sit distinkte udtryk. Den blev designet af det radikale italienske designteam Studio 65 for den berømte italienske producent Gufram tilbage i 1972. Faktisk er designet baseret på Salvador Dalis originale tegninger. I dag fås sofaen i flere forskellige farver og vil helt sikkert vække opsigt i ethvert rum. Den koster omkring 50.000 kr.

Revers fra GUBI

Danske Gubi har rødder tilbage i 70’erne, men skaber ikoniske designs den dag i dag. Som for eksempel nyklassikeren Revers, der er en sofa og lænestolserie, der bygger på klassiske former og strukturer. Sofaen omfavner dig og er inspireret af et klassisk jakkerevers. Der er tale om høj kvalitet til en pris af cirka 80.000 kr.

/by

Sommerbolig på en øde ø?

Arvingerne efter Erik Tingleff Larsen, som købte Hesselø af F. L. Schmidt for 20 år siden, ejer et unikt og isoleret stykke dansk natur ude i Kattegat at tilbringe ferierne på.

Fra Heatherhill mellem Rågeleje og Vejby, fra den store udsigtsbakke i udkanten af Tisvilde Hegn og fra kysten i Hundested kan Hesselø ses ganske fint i klart vejr. Øen knap 30 km nord for Sjælland ligger 20 meter over havet, hvilket gør landstykket på 1,5 km i længden og 700 meter i bredden til et markant syn. Hesselø er bevokset med en del skov, som gør silhuetten endnu tydeligere. Det er et af de mest isolerede steder i Danmark her i Kattegat syd for Anholt.

Hesseløs nuværende ejere Tina og Thomas Munkholm Larsen er børn af den tidligere og nu afdøde Erik Tingleff Larsen, som med sit firma Weibel Scientific i Allerød købte øen i 2002. De er ikke vendt tilbage efter Liebhaverboligens forespørgsel om besøg på øen og interview om at have ”sommerhus” på et så usædvanligt sted. Oprindelig ejede F. L. Schmidt-koncernen øen til ferieområde og jagt til udvalgte medarbejdere. Salget i 2002 til Weibel Scientific og Erik Tingleff Larsen skete angiveligt for 12,5 millioner kr.

På Hesselø fik hofjægermester Emil von Holstein-Ratlou opført en villa og sat dyr ud til jagt. Han fik også importeret eksotiske dyr til øen som skildpadder, påfugle, dværgkænguruer og kasuarer, en art strudsefugl.

Hesselø er en del af Halsnæs Kommune og strækker sig over knapt en kvadratkilometer. På øen boede i 1955 16 personer, men siden 2005 har stedet været ubeboet efter tidligere blandt andet at have været dyrket som landbrug med tilhørende gård. I dag tager fredede spættede sæler ophold på øens tre km lange stenrev, hvor man ikke må færdes mellem 15. april og 30. september.  Uden for den periode må sejlere gå i land men kun tage ophold på stranden i under et døgn. Derved går de glip af at opleve den privatejede øs herligheder med skove, søer, moser, enge og gamle bjælkehuse tegnet af Martin Nyrup, som var arkitekten bag Københavns Rådhus. På øen driver Danmarks Meteorologiske Institut en vejrstation, og der findes også en primitiv kirkegård for skibbrudne, som i tidligere tider drev i land.

Vindmøllepark i 2029

Folketinget har besluttet, at Hesselø Havvindmøllepark i Kattegat nord for Sjælland skal stå færdig ved udgangen af 2029. Parken skal yde mellem 800 og 1.200 Megawatt. Strømmen skal leveres til elnettet via et tilslutningspunkt i Hovegård 50 km fra Sjællands kyst.

Foruden mennesker, som ferierer på øen, lever der dådyr og kvæg som afgræsser arealerne med enge og krat, så det hele ikke springer i skov på det i øvrigt regnfattige og solrige miljø. Selve Hesselø er ikke fredet, men det er havet rundt og de lange stenrev mod nord- og sydvest. Udover at det er forbudt at betræde revene, må man desuden hverken fange eller jage dyr eller indsamle fugleæg. Fredningerne af farvandet omkring øen har siden 1951 været udlagt som videnskabelige reservater med flere restriktioner især af hensyn til sælerne.

Enblomstret fladbælg hedder urten, som trives i det solrige og regnfattige klima på Hesselø.

Farlige stengrunde

For at lede sejlende uden om øens mange farlige stengrunde blev der tidligt opført et fyr på Hesselø. Det første fyr var et beskedent tårn fra 1841 med roterende spejlapparat. Det nuværende 23 meter høje fyrtårn i hvidt er fra 1865 og blev automatiseret i 1902.

Hesselø oplevede stor opmærksomhed i forbindelse med et verbalt søslag, da Danmark og Sverige blev uenige om grænsedragningen og dermed A. P. Møllers olieeftersøgning nordøst for Hesselø i juni 1983. Bølgerne gik højt mellem den danske statsminister Poul Schlüter og svenske Oluf Palme. Striden endte i september samme år med enighed om, at Hesselø såvel som Anholt, Læsø og Bornholm fik såkaldt fuld vægt, når grænselinjen for kontinentalsokkel og fiskerizoner skulle trækkes i fremtiden.

I 2003 satte øens daværende ejer – Erik Tingleff Larsen som var hovedaktionær i Weibel Scientific i Allerød – en række anlægsarbejder som blandt andet havn og landingsbane i værk uden at have søgt tilladelse. Herved blev nogle arkæologiske mindesmærker og naturområder helt eller delvist ødelagt, og firmaet blev i 2006 idømt en bøde og fik påbud om at føre forandringerne tilbage til oprindelig stand.

Spættede sæler holder til på et langt rev på Hesseløs nordvestlige side. Derfor må sejlere ikke lægge til og færdes på revet i sommerhalvåret.

Hesselø har været kendt siden 1200-tallet, og betydningen af navnet er forbundet med ”vand” og ”hasselkrat”. Tidligere hed øen Esæl ”sælernes ø”.

Hesseløs 0, 71 privatejede kvadratkilometer består af varieret natur med skov, enge, søer, moser og høje. Her er også et 24 meter højt fyrtårn og flere bjælkehuse tegnet af Martin Nyrup, skaberen af Københavns Rådhus.

På Hesselø findes en primitiv kirkegård for skibbrudne, som i gamle dage drev i land.

/by

Er du også en vintageshopper?

Vintagefund til boligen

Butikker med retromøbler er ingen mangelvare i det indre København. Dertil kommer en række forretninger, som sælger vintagemøbler og boligudstyr og brugskunst lidt længere væk på Frederiksberg samt på brokvartererne og i Vanløse og andre yderområder i hovedstaden.

Sølvgades antikbutik

Boheme-Hjem, Sølvgade 85B, drives af Nina Judith Trakic og sælger alt inden for antik og sender i øvrigt med DAO for minimum 500 kr. I udvalget findes porcelæn, glas, kurve, køkkentøj, billeder, puder og møbler. Åbningstiderne er kl. 12-18 på hverdage, og forretningen kan følges på Facebook og Instagram.

Originale Eames-stole

Relove, Naboløs 4, er en antikbutik hovedsageligt med salg af originale Eames glasfiberstole samt et mindre udvalg af Kaiser Dells Idell-lamper, Bertoia-stole og vintage lofts-industripendler. Butikken er åben efter aftale. Den drives af skuespiller Susanne Storm kendt fra DR-serien ”Rejseholdet”, og hun tilbyder også hjælp til indretning, rumfordeling etc. Samtlige stole og lamper er købt på auktioner i U.S.A., Frankrig og Tyskland og stolene er produceret mellem 1950 og 1978, mens flere lamper stammer tilbage fra 1930´erne. Susanne Storm designer også nye unikamøbler af indfarvet beton med skuespillerkollega Laura Allen Müller og siger om sit vintageudvalg: ”Hver lampe og stol har sin historie, som har mærket dem og sat sine spor. Men jeg har ordnet og tjekket alt op, så det er gjort klar til nye ejere”. www.relove.dk

Stykke fransk historie

Fil de Fer, Store Kongensgade 83A, er en kendis inden for vintagemøbler og tilbehør endda med en skarp profil: I krydsfeltet mellem romantisk elegance og råt industrielt udtryk findes Fil de Fer. Her træder man ind i en udsøgt del af Frankrig for at lade sig forføre at kompromisløs vintage, som forretningen udtrykker det. Navnet Fil de Fer kommer fra gamle franske hverdagseffekter fremstillet af jerntråd. Siden 1995 har butikken opsat nogle stramme æstetiske regler for sit virke med eksklusive og autentiske vintagefund håndplukket fra hemmelige steder i Frankrig. Butikken suppleres løbende med nye varer og dertil kommer en webshop med adgang til fjernlageret. Åbningstider er hverdage kl. 10-18 og 10-16 på lørdage. www.fildefercph.dk

De tidløse klassikere

Klassik Copenhagen, Bredgade 3, har flere forretninger og tilbyder Nordens – og måske verdens – største udvalg i brugte møbelklassikere af de største danske møbelskabere fra Danish Modern-perioden med tidløse kvalitetsmøbler fra cirka 1930 til 1970. Det er blandt andet Arne Jacobsen, Finn Juhl, Børge Mogensen, Hans Jørgensen Wegner og Poul Kjærholm. Dertil kommer lamper, kunsthåndværk og kunst. Firmaet ompolstrer og restaurerer møbler på eget værksted både dem til salg i butikken og andre udefra. De klassiske møbler primært fra private hjem kan være sjældne på grund af patina eller det begrænsede antal, de blev fremstillet i. Klassik holder åbent kl. 10-18 på hverdage og til kl. 16 på lørdage. www.klassik.dk

Ting fra de gyldne år

Danish Classic, Bredgade 16, ligger centralt i en hyggelig kælderbutik og forhandler møbler, brugskunst, plakater, glas, keramik, porcelæn m.m. fra ”guldalderen” i 1950´erne, 60´erne og 70´erne. Det kan være en safaristol, en emaljeret Krenitskål, en tekande af keramik, en glasskål fra Holmegaard og en vaseskulptur udført af kunstneren Bjørn Wiinblad. Butikkens åbningstid er kl. 12-17 og til kl. 16 om lørdagen. Tlf. 27646439.

Renoverer i baglokalet

Vestvintage, Vesterbrogade 98, er en lille personlig interiørbutik. Her sælges håndplukkede vintagemøbler fra ind- og udland, som med ”masser af respekt og kærlighed” sættes i stand i butikkens baglokale. Butikkens indehaver har en svaghed for nyt dansk kunsthåndværk, og i Vestvintage findes også et udvalg af håndlavet keramik, tekstiler, prints og grønne planter. www.vestvintage.dk

/by

Stråtag på sommerhuse?

Stråtag efterspørges ind i mellem til nybyggeri af blandt andet sommerhuse. Men det er også et naturligt valg til ældre bygninger, hvor tagtypen kulturhistorisk hører hjemme.

I Vestjylland siges sommerhuse at kunne indbringe ti procent mere i leje hos tyskerne, hvis det er et hus med stråtag. Tyske turister synes om stemningen ved netop den tagtype, fortæller kommunikationschef Jørgen Kaarup fra Stråtagets Kontor, som Tækkelauget under Dansk Industri og Sammenslutningen af Tækkemestre står bag. Kontoret arbejder på at øge brugen af stråtag i nybyggeri og bevare tagtypen på bygninger, hvor det kulturhistorisk hører hjemme.

I Nordsjælland er udlejningen af store nybyggede sommerhuse med stråtag til tyskere mere begrænset. Men flere sommerhusejere ved Nordkysten efterspørger alligevel stråtage til deres sommerhuse. Både hvis huset er af lidt ældre dato og ligger for eksempel i Liseleje, Tibirke eller Tisvildeleje men også på nybyggede sommerhuse. Dér kan stråtag være en mulighed som et ekstra bidrag til idyllen og med bæredygtighed som sidegevinst.

Foruden de mere traditionelle huse findes der også moderne arkitektur i sommerhuse med stråtag.

I følge Fleming Grøfte, som er tækkemand i Vassingerød ved Allerød, og som jævnligt kaldes til opgaver i Nordkystens sommerhusområder, er der for tiden et-to års ventetid på at få nyt stråtag. Det koster fra 1500-3000 kr. pr. m2 alt inklusive. Spændet i pris opstår, hvis der for eksempel er flere kviste på huset. De fleste ønsker ikke at spare på sikkerhed og siger derfor ja tak til brandsikring under taget. Det giver rabat, når huset skal forsikres:

”I 1940´ne og 50´erne blev stråtage anset for at være noget fattigmandsagtigt, så de blev ofte udskiftet med billigere plader. Mange vælger nu at gå tilbage til stråtag, som har en helt anden status i vore dage”, siger Fleming Grøfte.

Han forklarer, at en tækkemand typisk tækker en halv meter tag i timen. Men præcis hvor længe det tager at få tækket sit tag afhænger blandt andet af, hvor mange mand den enkelte tækkemand sætter på opgaven.

Der er forskellige og lidt teknisk varierende regler for, hvor tæt stråtækte huse må ligge på anden bebyggelse. Det normale er ti meter til skel og vejmidte som beskrevet i bygningsreglementet.

Ældgammel tagtype verden rundt

Stråtag er den ældst kendt tagtype og udbredt for eksempel i vikingetiden, men teknikkerne har udviklet sig gennem tiderne. På grund af brandfaren i tæt bebyggelse blev stråtage i større byer udskiftet med tegl. Stråtag burde faktisk omtales som rørtag, da strå fra marken kun meget sjældent bruges. Det gør rør fra moser, søbredder og fjorde derimod, og de har markant længere holdbarhed – op mod 50 år. Stråtag findes over hele verden og fremgangsmåden er stort set ens for eksempel fra Danmark til Japan og andre lande. Foruden almindelige tagrør kan stråtage også lægges med langhalm fra rug eller med lyng og ålegræs som på Læsø.

Stråtag lægges som andre tage på en konstruktion af spær og lægter. For at holde taget tæt for regn og sne lægges stråene forskudt uden på hinanden og sys eller bindes om lægterne. En ny metode, som nogen tækkemænd bruger, er at skrue tækketråden fast på oversiden af lægten. I dag brandsikres de fleste nye stråtage med en membran af brandisolerende materiale af forskellige bats eller plader. I 1800-tallet dyrkede bønderne ofte hvede eller havrestrå til at tække egne stuehuse og stalde. Deraf kommer det lidt forfejlede udtryk stråtag.

Der findes i dag ifølge BBR-registret kun cirka 42.000 danske huse med stråtag. I 1960´er blev stråtage i mange tilfælde erstattet af billige eternitplader, da det ikke krævede så store forandringer af tagkonstruktionen som til de tungere tegl. Nogen lagde endda plader oven på stråtaget for at gøre udskiftningen hurtig og nem. Af miljømæssige og æstetiske grunde vælger en del husejere at få genetableret stråtag på gamle huse på landet og i ferieområder.

Kun 42.000 danske huse har stråtag. Men flere kommer til ikke mindst i sommerhuskvarterer

Modent til nyt tag? Så vil ejerne af det gamle fritidshus nok også vælge et stråtag næste gang!

/by