FET_Sundhedsværkstedet_Energi_Sundhed_Boost_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet laks

Denne enkle salat er meget velsmagende og delikat. Den kan indgå som en forret, en frokostret eller som hovedret.

Denne opskrift er som forret til 4 personer

Det skal du bruge:

1 fennikel

1 granatæble

200 gram røget laks

1 bundt koriander

 

Marinade:

1/2 dl olivenolie

1 citron

1 appelsin

2 cm presset ingefær

Salt og peber

 

Du laver marinaden. Derefter renser og du skærer fennikel i meget tynde skiver og lægger den op i marinaden. Lad det trække i ca. 2 timer. Laks skæres i små tern og granatæblet pilles. Laks, granatæble og marinaden blandes sammen og endelig tilsættes koriander. Salaten smages til med salt og peber. Den er nu klar til servering. Smager godt på ristet rugbrød.

 

Facts om alt det sunde i denne ret.

Fennikel: er en grov grøntsag og har en smag af lakrids. Denne grøntsag som kan spises rå, dampet eller kogt og indgår i denne opskrift marineret i olie, ingefær, citron og appelsin.

Granatæble: indeholder C vitamin og mineralet kalium.

Laks: er en fed fiks, som indeholder Omega 3 fedtsyrer, D vitamin, E vitamin, jod, zink og selen.

Koriander: indeholder beta-caroten, E vitamin, kalium og jern.

Marinaden: indeholder C vitamin fra frugterne og hvis du bruger en god olie får du også enkeltumættede fedtsyrer. Ingefæren bekæmper infektion i kroppen.

I denne ret får du en sød smag fra appelsinen, en stærk smag fra lakrids, korianderen og ingefæren, en syrlig smag fra granatæblet og citronen. Det giver samlet som en god smagsoplevelse, som både kan smage af jul eller bare når du har lyst.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….