Kongen i nye klæder
Über-Range Roveren over dem alle, som ikke har nogen modelbetegnelse andet end ”Range Rover”, er kommet i en (kun) 5. generation siden 1970. Liebhaverbilen var inviteret over på det smukke Tirsbæk Gods ved Vejle, hvor danmarkslanceringen i smukke omgivelser fandt sted. Bilen, som er både dronning Elizabeths og Kim Kardashians (den spænder vidt i fanskaren) favoritbil, er udover et overflødighedshorn af lækker luksus også yderst kompatibel i terrænet. Faktisk har den prik de samme offroad-egenskaber som Land Rover Defender fra samme firma, som jo regnes for kongen i mudder, sand og pløre. Range Rover 5. generation begynder ved 1.7 mio. kr. for plugin-hybriden og slutter først i topudstyrsmodellen med V8-maskineri over de 4 mio. kr. Over 50 glade danskere har allerede bestilt en, hvor levering for de første eksemplarer er i næste måned og så fremdeles det næste år frem. Vi bringer en større test på et senere tidspunkt i Liebhaverboligen.

Ingen komponent-mangel her
Mange bilkoncerner og navnlig disses kunder jamrer over den evige halvleder- og komponentmangel på markedet, som kan betyde helt op til to års ventetid på nye biler. Men hos kinesiske NIO kender man ikke til dette. De har produceret 200.000 biler på under fire år, hvoraf de sidste 100.000 er på bare ét år. Mærket forventer at åbne 100 nye salgssteder og 50 servicecentre i Kina, og i Tyskland, Holland, Sverige og herhjemme, er ekspansionen også i fuld gang, forlyder det

Månedens klassiker – Lancia Beta
Lancia lavede lækre designede biler, som var i premium-segmentet i 1960’erne. Navne som Fulvia, Flavia og Flamina er klassikere, men de var rasende dyre og solgte ikke mange eksemplarer, så i 1969 var bilmærket tæt på konkurs, og den stenrige Fiat-koncern opkøbte resterne og fortsatte produktionen af Lancia med dele og stumper fra Fiat-produktionen. Lancia Beta var første skud på stammen i 1972, og Lancia-bilerne så stadig godt ud, havde godt punch i DOHC-motorerne, fem gear, uafhængig affjedring samt skivebremser på alle hjul. Det var ikke hvermandseje i den prisklasse dengang. Desværre var de bygget på den jammerligt dårlige sovjetiske stål, som nærmest smuldrede efter få år. Samlekvaliteten og finish generelt var også sløj i Lancias modeller, og på trods af gode køreegenskaber, så blev kunderne væk til sidst. I 1984 var det slut med Beta-modellerne. Modellen her på billedet er en HPE fra 1980.

Verdens bedste
Toyotas højbenede og kompakte SUV, Yaris Cross, som Liebhaverbilen testede sidste år i Belgien, har netop modtaget noget af en hæder. Til World Car Awards fik den kåringen ”Verdens Bedste Bybil 2022”. Prisen blev uddelt af 102 motorjournalister fra 33 forskellige lande, som mente, at de køremæssige, designmæssige og praktiske dyder, som Yaris Cross repræsenterer, udmærker sig i særlig grad i byen.

Månedens klassiker – Ford Mustang Mach1

Jo jo, vi har haft Ford Mustang som månedens klassiker før, men her er der tale om muskelbilen Mach1, som var en med ekstra udstyrspakke og ekstra hestekræfter under hjelmen til dem, der gerne ville have lidt mere oompph! i deres Mustang uden at skulle hoste op med vanvittig mange dollars for en Shelby-version. Mach1 blev produceret fra 1969 og så sådan lidt on og off igennem årene. På billedet en 2. generations Mach1 fra 1971-73. Den kom med forskellige motorer lige fra 4.9 liter og op til 7.0 med 380 hk. Mustang Mach1 har også æren af at være en officiel James Bond-bil, da Sean Connery kortvarigt drønede rundt i den i filmen ”Diamanter varer evigt”.

 

 

Studenterbil

Studenter fra Istituto Europeo di Design i Torino har givet deres bud på fremtidens Alpine sportsvogn. Lidt af en designmæssig perle, der måske peger mod fremtidens Alpine design. Alpine er Renault Groups absolutte sportsbrand med biler i Formel 1 og Le Mans. Og nu har 28 Master studerende fra designskolen i Torino præsenteret deres bud på fremtiden sportsvogn. Navnet er A4810 project by IED. A refererer til Alpine, mens 4810 er højden på Mont Blanc – Europas højeste bjerg. Bilen, der er lidt mere end fem meter lang, to meter bred og kun lige over en meter høj er en topersoners sportsvogn, der kører på brint.

 

 

En meget vigtig minibil

Toyotas nyeste bil hedder Aygo X (udtales Cross), og Liebhaverbilen var lige et smut i Barcelona for at prøvekøre vidunderet. Det er en minibil, som er helt ny på trods af det ”gamle” Aygo-navn, men har altså ikke en møtrik eller syning i sædet til fælles med den udgående model. Aygo X er en dynamisk designet lille crossover med pæn høj siddehøjde, 17” eller 18” store hjul, foldetag (ekstraudstyr) og funky farver. Priserne begynder ved kun 124.995 kr. for den mest skrabede version (Essential), men Toyota forventer, at den bedre udstyrede Active bliver en bestseller herhjemme. Prisen her starter ved de 139.990 kr., og den kan købes nu og leveringerne begynder i starten af maj. Toyota oplyser til Liebhaverbilen, at de regner med, at Aygo X sammen med Yaris og Yaris Cross bliver Europas bedst sælgende Toyota-modeller de kommende år.

 

 

Tesla – nu ”made in Europe”

For en uge siden åbnede Tesla’s nye Gigafactory Berlin-Brandenburg i Tyskland, og 30 tyske kunder modtog de første Model Y Performance på fabrikken. Og forleden leverede bilproducenten de første Model Y i Danmark bygget på denne fabrik. Det er Tesla’s første produktionsanlæg i Europa og er efter sigende den hidtil mest avancerede, bæredygtige og effektive bilfabrik i verden. De første 6 biler leveret til danske ejere er også de første Model Y Performance i Danmark. Tesla døjer ikke, som mange andre bilproducenter, med leveringsproblemer. Således forventes levering for nye bestillinger af Long Range allerede at blive i maj og Performance-versionen, som ruller ud af Giga Berlin har en forventet levering i juli.

 

 

Top 5

De mest solgte modeller i Europa i 2021

Dacia Sandero/Logan: 211.756

VW Golf: 205.408

Peugeot 208: 196.869

Renault Clio: 196.243

Peugeot 2008: 194.653

De 5 dyreste

Super- og hypersportsvogne er rasende dyre, men unikke biler koster astronomiske summer. Således koster den gennemsnitlige Formel 1-racer omtrent $12 mio. per bil (ca. 79 mio. kroner). Og det er lige før, at de er nemmere at købe for menigmand end følgende unikke biler, som trods et prislap større end en strandvejsvilla har masser af købere, som gerne vil have ”the one and only” i deres garage.

5. Bugatti Divo: 38 mio. kroner
4. Mercedes-Maybach Excelero: 52 mio. kroner
3. Bugatti Centodieci: 59 mio. kroner
2. Bugatti La Voiture Noire: 123 mio. kroner

Og den mest vanvittige pris, som dog ikke er officiel, da Rolls-Royce holder den slags privat, menes at være den unikke model Boat Tail, som kostede køberen en bagatel af 184 mio. kroner. Og nå jo, alle er uden danske afgifter.

Månedens klassiker – Bristol

Dette er historien om et virkeligt mærkeligt, men dog ærke britisk stykke håndværk. Bristol Cars blev til på resterne af de legendariske Bristol-fly, som var med til at vinde 2. Verdenskrig. Bilerne blev håndlavet i Bristol, og motorerne var i begyndelsen BMW’s sekscylindrede 328, men senere skiftede de over til de billigere og mere kraftige amerikanske Chrysler V8’ere. Bristol var ikke interesseret i at sælge mange biler åbenbart, for de var aldrig repræsenteret ved nogen biludstillinger, lavede kun en to-tre biler om ugen, og nogle gange gad de ikke sælge bilerne, hvis de ikke syn-tes, kunden besad de ”rettigheder”, der skulle til for at eje en Bristol, som i øvrigt kostede næsten det samme som en Bentley. De var nu også gennemført lækre og luksuriøse og havde sportslige køreegenskaber. For få år siden gik firmaet konkurs, og et af de sidste engelske bilfirmaer – med en noget spøjs historik –lukkede og slukkede. Bilen her er en Bristol 411 fra 1974.

Retrorevyen er tilbage

Det er fjerde gang, at redaktionschef på Bilmagasinet, Frederik Frey, står bag den skønne årbog, Retro Revyen, hvor alle fans af ældre og klassiske biler kan fordybe sig i de mange mærker lige fra Ford Capri til Maserati og BMW Z8. Også skæve historier som historien om Turtle Wax og en guide til, hvordan den perfekte søndagstur med oldtimeren kan tage sig ud. Pris: 130,95 i mange kiosker og supermar-keder.

Lexus på steroide-el

Livsstilsbrandet Lexus fra Toyota er i fuld gang med udviklingen af en super Lexus- sportsvogn, som er fuldt elektrisk. Den ultralave og vilde sportsvogn kan efter sigende accelerere fra 0-100 på lidt over to sekunder og køre 700 km. på en fuld opladning. Lexus og Toyota har planer om at introducere hele 30 nye elbiler frem mod 2030 – hvornår vi alle herhjemme kan blive overhalet af denne Lexus her, er der ingen information om endnu.

Nu kommer de elektriske lastbiler

Den internationale lastbilsindustri gennemgår en transformation mod mere bæredygtig transport, efterhånden som salget af tunge elektriske lastbiler med batterier begynder at tage fart – og med Europa i spidsen. Et stigende antal store elektriske lastbiler kører nu på vejene, men antallet er stadig relativt småt. Således blev der sidste år registreret i alt 346 elektriske lastbiler (≥16 tons) i Europa – dog en stigning på 193 % i forhold til 2020. Volvo Trucks har den største markedsandel med 42 %. Landene i Europa med flest elektriske lastbiler registreret (≥16 tons) er Schweiz, Norge, Sverige og Holland.

Månedens klassiker – Porsche 356
Den lille meget velkørende sportsvogn her fik et langt liv. Den var i produktion helt fra 1948 til 1965. Og det også selv om storebror 911 allerede blev introduceret i 1964, men der var stadig stor efterspørgsel på den noget lettere 356’er især i USA. Modellen kom både som lukket og åben sportsvogn, og motoren var den samme som i VW Beetle, bare med dobbelte karburatorer og andet, som gav den 90 hk., og det var pænt meget dengang. Også fordi den lille baghjuls-trukne Porsche 356 med hækmotor ikke vejede ret meget. I dag er priserne på en god brugt 356 virkelig høje – langt over en halv million og nogle gange to mio. +, hvis der er tale om en af de sjældne Carreraer eller Speedstere. Denne her på billedet fra 1956 er lige nu til salg hos CC Cars i Ans By til 1.5 mio. kroner.

Elbilerne overtager
Fra første til andet halvår i 2021 steg andelen af solgte elbiler med svimlende 136 procent i Danmark. I første halvår udgjorde elbilerne kun sølle otte procent af salget, mens de i det sidste halvår udgjorde 20 procent af de solgte nye biler. Og tallet ville formentlig være langt højere, hvis ikke der var mangel på mikrochips og flaskehalse i produktio-nen. Og elbiler er bare bedre for miljøet, basta! Beregninger fra blandt andre Klimarådet viser, at elbiler allerede efter 25.000 – 50.000 kilometer samlet set er bedre for miljøregnskabet end en sammenlignelig fossilbil. Her er det en smuk elektrisk DS3 e-tense i lige så smukke omgivelser ved Charlottenlund Slot.

Husker du?
Tilbage i 1997 ramte Mercedes-Benz’ spritnye A-klasse alverdens forsider – men ikke på grund af noget godt. For i 1997 væltede en motorjournalist i Sverige med en A-klasse, da vognen viste sig at være helt håbløst farlig i den såkaldte ”elgtest” (meget hurtigt retningsskift), og med røde ører og et ordentligt hak i den ellers så skinnende image-facade måtte bilgiganten hjemkalde samtlige 17.000 biler, der indtil da var produceret. Til gengæld blev modgang vendt til medgang, da Merce-des-Benz så introducerede ESP-systemet i bilerne, og i dag findes der ingen biler uden. Et system, som har reddet tusinder af liv i trafikken.

Varevogn med X Factor
Det er ikke så tit, at små biler på gule plader er særligt sexede eller spændende, men ingen regler uden undtagelser. Således testede Liebhaverbilen for nylig den lille-bitte Suzuki Jimny i varevognsversionen. Og sikke en charmerende lille fætter. Det er en fuldblods offroad’er med firehjulstræk (eller træk på kun to, hvis man slår det fra). De stive aksler og 3-leds ophæng med fjedre gør den meget adræt i al slags terræn, og har man 169.390,- kr. (199.230,- inklusiv moms) til et anderledes køretøj med tonsvis af X Factor, så er Jimnyen et godt bud. Er man mere end 185 cm. i højden, så glem det, da den faste varerumsadskillelse gør den noget klejn og trættende på længere ture, ligesom det manglende 6. gear gør den støjende på motorvejen.

Bronco – nu med monstermotor
Fords ikoniske Bronco blev introduceret sidste år i en ny model, og efterspørgslen har været så stor i USA, at der er lange ventetider på den allerede. I mellemtiden kommer Ford så med en endnu vildere version – Bronco Raptor, der har over 400 hk. under hjelmen og et endnu bedre offroad-udstyr, så den for alvor kan tage kampen op mod dens ærkerival – Jeep Wrangler Rubicon, som du kan læse om andetsteds her i bladet. Ford Danmark oplyser med tristhed i stemmen, at der ingen planer er om at importere nogen af Broncoerne herhjemme.

VW – helt uden strøm

Der er nærmest forfriskende at få en bilnyhed, som ikke har noget med el at gøre. Men VW har lige introduceret deres nye Taigo, som er en crossover- SUV-model, der kører på noget så gammeldags som benzin! Liebhaverbilen var et smut i Middelfart til introduktionen, og udover et smukt og dynamisk udseende, så kører Taigoen rigtig godt med sine både 95, 110 og 150 hk. stærke TSI-motorer. Den kommer i tre udstyrsvarianter primo næste år: Life, Style og R-line med priser fra 254.995 op til 314.995 kr.

Elegant elbil fra Nissan

Nissan Leaf er Danmarks billigste familie-elbil med priser fra 190.000 kr., men til forår/sommer introduceres den noget større Ariya, som har nogle flotte og futuristiske streger. Der kommer fire varianter til landet, og modellerne med 87 kWh-batteri har en rækkevidde op til 500 km. Interessen er så stor, at importøren vil hjemtage 2.000 stk. til at starte med – det samme antal som Holland, som jo bekendt har tre gange så mange indbyggere som Danmark. Priserne ligger dog ikke klar endnu.

Månedens klassiker – Sunbeam Tiger

En symbiose mellem britisk design og sportsvogns-knowhow samt amerikansk pålidelighed med V8-motorer. Sådan kan man betegne den rå Sunbeam Tiger. For det var en opgraderet Sunbeam Alpine med en Ford V8-motor i. Så den havde den gurglende smådovne lyd, men med de gode køreegenskaber, som var kendetegnende for engelske sportsvogne. Det var i øvrigt legenden Caroll Shelby, som var idémanden bag den, men han fik ikke lov til at producere den i USA, men fik til gengæld royalty per solgte bil, som fra 1964-67 blev til 7.083 styks. De fleste med Fords 4.3 L (260 cui) og kun 633 styks med den større 4.7 L (289 cui). Priserne for en god rustfri Tiger ligger fra 400.000 kr. og opefter.

Stadig verdens hurtigste

På et tidspunkt proklamerede enhver producent af en ny superbil, som kom til verden, at det nok var ”verdens hurtigste” – der gik næsten inflation i den betegnelse. Men lige for at holde os til fakta, så findes der ikke nogen produktionsbil, som kommer i nærheden af Bugattis Chiron 300+. Det er bilen, som æder andre superbiler til morgenmad. Fartuhyret er eneste bil med en officiel måling på mere end 300 mph. deraf navnet, og det svarer til ca. 490 km/t. Om den rekord bliver slået i 2022 er spændende, men nok ikke sandsynligt.

Formel 1 i familieklæder

Plaid betyder slumretæppe, men det er nok den mest ukorrekte betegnelse for Teslas vanvittige nye udgave af deres Model S. For Tesla Model S Plaid har mere end 1.000 hk., og familiebilen skydes af sted fra 0-100 km/t på uforståelige 2.1 sekunder og har en topfart på 322 km/t. Holder man den topfart bliver der så nok brug for en del superladere på ruten.

VW opfandt deres Transporter for 71 år siden, og den er lige siden kommet i et hav af versioner. Nu fås den luksuriøse minibus som plugin-hybrid, og det er gode nyheder for pengepungen

I 1950 kom de første VW Sambaer minibusser – også kaldet T1 – til verden. De blev enormt populære også som – eller især – som små varevogne, og VW Transporter er i dag en af verdens mest solgte kassevogne og arbejdskøretøjer i det hele taget. 

Herhjemme har modellen altid haft kælenavnet “Rugbrødet”, da formen minder om et godt dansk rugbrød. I juni måned havde Volkswagen så verdenspremiere på deres nye Transporter (Multivan), der starter et nyt kapitel for mærket. Den nye Multivan er for første gang en helt selvstændig model og er bygget på den velkendte MQB-platform. 

Brugen af denne platform har også givet mulighed for at introducere teknologier fra Volkswagens personbiler. Det gælder indenfor digitalisering, assistentsystemer og ikke mindst drivlinjer, hvor Multivan bliver den første model fra Volkswagen Erhvervsbiler, der tilbydes med en plugin-hybrid-drivlinje. 

Og se, det kommer den heldige danske forbruger til gode i den grad. For normalt så koster disse minibusser “så jorden, den ryster”, men ikke længere. 

Den nye Multivan forventes introduceret i slutningen af i år og start det nye år til priser fra cirka 480.000 kr. for en plugin-hybrid-version. Det er så for intro-modellen uden en masse ekstraudstyr, men det er dæl’me billigt! 

Liebhaverbilen blev af VW inviteret til Frankfurt for nylig for at prøvekøre rugbrødet, og den er lige så letkørt og agil som en T-Roc eller Golf. Jo, den er naturligvis større (enten 498 cm eller 518 cm lang og 190 cm høj), men det føles ikke, som kører man en bus. I øvrigt er akselafstanden den samme lige meget, hvilken version der vælges. 

Multivan’en er flottest i tofarvet lakering – eksempelvis som her i rød og sort. 

Mulighederne er mange, og man kan indrette sin Multivan som den rene drømmerejsevogn til hele familien. 

Man kan også privatlease en syv-personers Life-version til 5.495 kr. månedligt med en engangsudbetaling på 25.000 kr. 

 

Masser af indretningsmuligheder 

Gearskiftet er på alle modeller det lydefri automatiske DSG-gear. Det betjenes i instrumentbrættet meget enkelt. Et tryk ned for Drive og et tryk mere ned for Sport-indstilling eller økonomi.  

Den nye Multivan, som kan betegnes som en meget stor MPV har skydedøre i begge sider og op til syv sæder. Det er alle individuelle stole, som kan rulles frem og tilbage, og de kan klappes sammen i ryggen, så man får sig et lille bord eller benstøtte. 

Der er ikke en bænk som bagerste sæderække, men i dag tre pilotstole, hvis man ønsker sig en 7-sæders version, ellers er der kun som standard to sæder allerbagerst. Man kan flytte rundt på stolene, eller man kan tage dem alle ud, og så har man en kæmpe varevogn med volumen på over 4.000 liter. Der kan også installeres et klapbord takket være et nyt skinnesystem. Bordet kan betjene anden og tredje række eller fungere som midterkonsol mellem forsæderne. Det er også muligt at få varme i sæderne i anden række (da der kan indlægges 12 volt i skinnerne). 

Modellen kommer både i plugin-hybrid, som kan trille lige omkring 50 km. på ren el ved fuld opladning, og senere kommer der både en benzin og en diesel-udgave, til men plugin er mest interessant, da det for én gangs skyld gavmilde danske afgiftssystem her tilgodeser sådanne biler, og prisen derfor kan holdes under en halv million kroner. Og det er omtrent det samme, som den nu udgåede og meget mindre VW Sharan med 7 sæder solgtes for. 

 

Fordele: 

Anvendelighed 

Pris

Letkørt 

Ulemper: 

Brændstoføkonomien er lidt heftig på langture, når du ikke lader batteriet op.  

 

Den mondæne ø i Middelhavet dannede rammen om en sanseoplevelse lidt ud over det sædvanlige 

Omotenashi – er et ældgammelt japansk kulturelt fænomen. Det kan oversættes lidt henad ”man ønsker at forudse gæstens behov – og man skal gøre det ærligt, rent og uden bagtanker – så gæsten værdsættes på bedst mulig måde”…. Ja, det bliver altid lidt længere i forklaringen end ordet alene, men filosofien genspejler på mange måder Lexus’ mantra.  

Bilmærket, som i USA bliver har samme prestige som de tyske premium-mærker, men som herhjemme stadig for det meste anses for en ”luksus-Toyota”, er mere en livsstil end bare et bilmærke. Den overlegne kvalitet og umagen i skabelsen af bilen er defineret ved – udover omotenashi – også takumi, som betyder 25-års erfaring i det job, man laver. 

Det vil sige, den ansatte på fabrikken, som eksempelvis står for at sy læderet omkring rattet eller instrumentbrættet eller sæderne, ja, han eller hun har mindst 25-års erfaring i netop det og så fremdeles bilen igennem.  

Og hvordan præsenterer man så en sådan bil for en kræsen journalist-skare, der er vant til at blive forkælet med BMW’s køreegenskaber, Audis overlegne digitale udtryk og Mercedes-Benz’ og Range Rovers prestige? 

Man inviterer hele pressekoret til Mallorca og byder på oplevelser for alle sanser. 

Michelin på Mallorca 

Første stop var en gammel og ret fantastisk olivengård, Finca Morneta, som har været ejet af samme familie igennem generationer – helt tilbage fra 1300-tallet. Tidligere var gården en kaserne for spanske soldater, der lige havde smidt araberne ud af øen tilbage i 1229.  

Her i disse historiske omgivelser med en meget ydmyg ung ejer og hans familie blev vi budt på egnsretter af en lige så entusiastisk kok, som havde fundet en gammel kogebog fra forrige århundrede bagerst i køkkenet og genopfundet nogle af retterne. Spændende! Lam, med lokale frugter, kartofler og krydderurter. 

Liebhaverboligen havde forespurgt et møde med en af Mallorcas ildsjæle udi køkkenkunsten og fik sat et møde i stand her på gården med den engelske chef, Marc Fosh, hvis Michelin-restaurant af samme navn i øens hovedstad Palma, regnes for den allerbedste. Han var en munter englænder, som brænder for alle de lokale afgrøder og vine på øen. 

– Noma i Danmark er jo blevet verdensberømte på det koncept, men vi har brugt det lokale i meget længere tid. Vi er bare dårligere til at markedsføre os, griner Marc, der tilbage i 1990’erne, da han kom til øen første gang, sværgede til det franske køkken. 

– Det er slut nu. Alt for meget fløde og kød. Nu handler det om ”sunshine food”. Middelhavsmad, olivenolie, inspiration fra Nordafrika, naturvine og absolut ingen fusionsmad – og slet ikke wasabi… 

Palma har nu tre Michelin-restauranter – den ene af dem med en ejer, som har stået i lære hos Marc Fosh. – Jeg glæder mig sådan over, at han er kommet så langt, og konkurrence er godt. Det sætter Palma på landkortet. Engang var det grisefester og dårlig vin, men det har heldigvis ændret sig. Nu rejser mad-turister også hertil i stort antal, konstaterer Marc Fosh. 

En duft af bil 

Næste stop var i en lille pittoresk by på østkysten, hvor vi fik til opgave at lave vores egen duft. Det er ikke sådan ligetil. Der er over 100 olier, som nøje skal blandes – nogle af dem kun en dråbe, andre med op til 15 dråber. Utroligt så forskellige alle duftene blev. Jeg havde bl.a. valgt ceder, citrus, timian og læder, og vi fik et lille stykke rå keramik, som ikke var brændt eller glaseret, som vi så kunne dryppe nogle dråber af vores personlige duft ned på.  

Den lægger jeg hver gang i mine mange testbiler, og den afgiver den skønneste duft, hver gang jeg sætter mig ind i bilen. Her sender jeg så en kærlig hilsen til den lille by på østkysten af Mallorca, hvor den tyske ”parfume-troldkvinde” fik mig ført igennem oliernes magi. 

I Miros værksted 

Smags- og lugtesans var hermed mættet, og så var der til sidst synssansen. I Palma ligger den franske kunstner Joan Mirós (1893-1983) museum og værksted. Han var en af de helt store surrealistiske kunstnere på højde med René Magritte og Salvador Dalí. Sidstnævnte kunne Miró ikke døje, da han ikke kunne tolerere kollegaens fascination for fascismen.  

Miró levede og døde på Mallorca efter at have levet i landflygtighed først for Franco i 1930’erne og senere for nazisterne, da han boede i Paris. 

En fascinerende historie og et ditto liv. Da museet er bygget i forlængelse af hans hjem, så er atelieret stadig intakt med malerpletter på gulvene, staffelier, et hav af malerier og skulpturer, så man næsten skulle tro, at Joan Miró bare lige var gået ud for at få sig en kop kaffe. 

I hans værksted prøvede jeg kræfter med at lave et litografi med samme gamle trykmaskine fra dengang. Og resultatet var – lad os sige – hæderligt. 

Og hvad med de to testbiler, SUV’en Lexus NX og sedanen ES? Tjohh, de kører jo fint, er luksuriøse på den gode måde, men det er også uhøfligt at skamrose værten. Lad os bare sige, at omotenashi blev i den grad opfyldt på turen. 

Liebhaverboligen var inviteret af Lexus Danmark til Mallorca 

Audis nye e-tron GT forener lækkert design og dynamiske køreegenskaber med elektrisk drivline. 

 

Test: Audi e-tron GT quattro

530 hk. 0-100 km/t: 4.1 sekunder

Pris fra: 929.990 kroner

Testmodel: 1.148.267 kroner

 

Liebhaverboligen har testet mangt en Audi – og vi elsker dette tyske premium-mærke, som aldrig skuffer. Men det er også sjældent, at folk ligefrem drejer hovedet af led, når vi kører forbi i en Audi, medmindre det er superbilen R8. De er altid diskrete og rigtig mange er SUV’er, som jo ikke sådan rent designmæssigt er noget, der en dag ender på Museum of Modern Art i New York. Men e-tron GT er så den undtagelse, som bekræfter reglen. Den er bred (næsten to meter) og lang (fem meter), og så er den lavere end A7’eren. Den ligner en bil, man ikke har set før, og man bliver nærmest suget til linjeføringen. Ligesom den suger sig til vejen. For det er endnu et stort flueben, der kan hakkes af: Den er SÅ dynamisk og velkørende. Ikke siden jeg som en af de første prøvekørte Porsche Taycan, har jeg oplevet så gedigen og velkørende en elbil.

Audis flotte e-tron GT med Thorvaldsens Museum som smuk baggrund.

Endnu vildere RS

Og det er ikke helt tilfældigt. For Porsche og Audi tilhører samme mægtige Volkswagen-koncern. Platformen, drivlinen med de to elmotorer – en for og en bag – firehjulsstyringen og det progressive styretøj er alt sammen lånt af Taycan. Karosseriet, stole, instrumenter og alt andet er dog Audis eget. Så de er forskellige de to biler, men køreglæden er ens. E-tron GT konkurrerer i ydelse og pris med Taycan S, mens den endnu vildere Audi, RS GT, mere kommer i nærheden af Taycan Turbo S, men stadig til næsten en halv million færre hårdt tjente kroner (cirka 1.5 millioner kroner). Rækkevidden, som jo er alfa og omega, når vi taler elbiler, er pæn lang. Vi kørte en tur til Sydfyn og rundt dernede og tilbage på motorvejen, og ramte så ikke lige den 479 km. officielle WLTP-rækkevidde, men skulle dog kun ”tanke” strøm en enkelt gang. Og det er endnu et plus. Den store e-tron S, vi testede i foråret, havde hele 200 km. mindre rækkevidde, så en performance-car med en pæn rækkevidde er et kæmpe plus.

Det går tjept ved opladeren – den oplades 80% på blot 22,5 minutter. Så på kun 5 minutter får du 100 km rækkevidde.

Bremser skal der til

GT’en er tung. 2.4 tons inkl. fører, så der skal solide bremser til, hvorfor der også er valgt 420 mm bremseskiver i kulfiber (ekstraudstyr), som når at bremse bæstet ned, inden du ender ude på marken. I øvrigt kom vores testbil i en fed metalfarve, som er helt ny og som fik mange positive kommentarer med på vejen: Kemoragrå. Og skulle e-tron GT en dag ende på førnævnte museum for moderne kunst, så er det den helt rigtige farve. Her kan den jo ikke stå i sort eller sølvgrå …

Det digitale udtryk er ”Audi-lækkert” og rat og flere detaljer med Alcantera klæder den.

Up:

Lækkert design

Køreglæde

Hurtig opladning og lang rækkevidde

 

Down:

Bagagerummet er ikke så stort (405 liter) og ladetasken med kabler fylder også

Hold dig opdateret på køretøjer med Cruise Control i maj. 

Månedens klassiker – Ferrari Dino 246 GT 

 En af de smukkeste sportsvogne nogensinde skabt er ofte prædikatet på Ferraris lille V6’er, som blev bygget fra 1967 (206 GT hed de første modeller) og indtil 1974. Den lille utroligt velkørende centermotor-sportsvogn var også Ferrraris første model, som blev masseproduceret – knap 4.000 stk. nåede det at blive til. Den var opkaldt efter Enzo’s første søn, Alfredo ”Dino”, som døde 24 år gammel af en sjælden form for muskelsvind. 246 GT blev udødeliggjort som en af ”De Uheldige Heltes” bil, nemlig amerikaneren Danny Wilde spillet af Tony Curtis. I åbningsscenen drøner han om kap i Monaco med den anden uheldige helt, engelske Roger Moore, som naturligvis kører Aston Martin. Priserne for en velholdt 246 GT eller den lidt kraftigere GTS ligger på den helt forkerte side af millionen i dag. 

Det bli’r ikke større 

Vi testede Audis gigantiske Q7’er (S line 55 TFSI e) for nyligt, som faktisk i dimensioner er større end Q8. Testbilen var en plugin-hybrid, som (i princippet) kan køre næsten 50 km. på ren el. Motoren var på samlet 381 hk., og samspillet mellem disse monstrøse kræfter og el var yderst behageligt. Tyst som ingen anden ved cruise-speed, og et smukt lille brøl fra V6’eren, når man trådte pedalen i bund. Der er plads til alt og alle i denne bil. Fem passagerer og al den bagage, man lyster, og når sæderne lægges ned, så er den forvandlet til en mindre kassevogn. Desværre udleder den over 50 g CO2 per kilometer, så på trods af de gode takter med elkørsel etc., har regeringen bestemt, at dette ikke er en lavemissionsbil, og prisen røg 90.000 kroner op med et trylleslag. Det afholder nok ikke klientellet og køberne væk fra dette pragteksemplar af en Audi. Pris på testbilen var lige over 1.6 mio., men Q7 fås fra 1.159.990 kr. 

Elektrisk håndværker 

De er ikke så hurtige som tyskerne endnu, men nu er både franske og japanske bilmærker ved at vågne op fra emissions-døsen og producerer elbiler, som for Toyotas vedkommende har materialiseret sig i indtil videre to modeller: Toyota Proace Electric og Toyota Proace Verso Electric. Liebhaverbilen suste rundt i begge to for nylig, da de (på belgiske nummerplader) var landet i København. Meget homogene og med en dejlig logisk opbygget og intuitiv førerplads. Vejen frem er elektrisk for mange håndværkerbiler og minibusser. Man kan vælge mellem et 50 KWh-batteri med 230 km. eller, hvis man har brug for mere dagligt kørselsbehov et 75 kWh med 330 km. i ”tanken”. 

Hurtigste SUV’er fra 0-100 km/t i verden 

De er store og yderst kraftfulde, men de kan ikke følge med de rigtige sportsvogne rundt på en racerbane. Til gengæld har de et gigantisk optræk på trods af deres størrelse. Her er de hurtigste fra 0-100 km/t: 

3.7 sekunder: 

Audi RS Q8, BMW X5 M CompetitionMaserati Levante Trofeo og Mercedes-AMG GLE 63 S 

3.6 sekunder: 

Alfa Romeo Stelvio Quadrifoglio og Porsche Cayenne Turbo S E-Hybrid 

3.5 sekunder: 

Dodge Durango SRT Hellcat, Mustang Mach-E GT, Jeep Grand Cherokee Trackhawk og Lamborghini Urus 

2.6 sekunder: 

Her er det den overkommelige og slet ikke spor sjældne Tesla X, som i P100D-modellen og i ”Ludicrous-mode” slipper næsten 1000 hk. løs og kører alle i sænk – og så til gengæld ganske lydløst.

SUV’er (Soft Utility Vehicle) har for længst overhalet de ”gammeldags” personbiler såsom sedan og coupé i globale salgstal. SUV’er byder på langt mere plads, ofte bedre muligheder for firehjulstræk, og så er de især blevet populære på, at man træder op i dem i stedet for ned i dem.

Mange nyder at have et overblik og se ned på vejen frem for hen ad den. Når det er sagt, så er disse biler som regel lidt dyrere i anskaffelse, har en sløjere brændstoføkonomi og mere vuggende og knap så dynamiske køreregenskaber som sedaner. 

Skrabet, men slet ikke tosset 

 Test: Dacia Sandero Stepway, 90 hk. Fra: 149.990 kr. 

En spritny SUV med masser af plads, gennemprøvet Renault-teknologi og ditto motor (kun benzin, ingen diesel) for 150.000 kroner lyder som et slagtilbud. Og kan man leve med, at der står Dacia på bilen og ikke Renault, så er det faktisk et slagtilbud til de SUV-glade danskere. 

Testbilerne havde franske nummerplader, da de kom til Danmark forleden. 

Dørene lyder så også, som om de vejer 300 gram, når man smækker dem i, og den springer ikke ligefrem som en panter, når  speederen trædes i bund. Men dørene er faktisk forstærkede, og interiøret er hverken plastikagtigt eller tarveligt.  

Designet er meget offroad-agtigt med pæn frihøjde, plasticforstærkede hjulkasser og tagbøjler. Sikkerhedsmæssigt er der heller ingen slinger i valsen med seks airbags som standard, automatisk nødbremse, blind spot warning og meget mere. 

Når det er sagt, så får man også rigtig meget mere for pengene, hvis man lige lægger noget ekstra mønt. Topmodellen eksempelvis koster kun 187.000 og har meget mere udstyr og en mere behagelig CVT-automatgearkasse, som der var en verden til forskel, da vi prøvekørte den for nylig i forhold til det manuelle gear. 

Pænt og overskueligt interiør i Dacia Stepway. 

Ups:  

  • Pris, pris, pris 
  • Pæn finish trods skrabet budget 
  • 3 års garanti 

Downs: 

  • Manuelt gear lidt ”klonket 
  • Minus-prestige 

DNA’et i behold 

Test: Jeep Renegade Phev AT6, 190 hk. Fra: 290.000 kr. 

Det ligner en kirke i Michigan, men turen med testbilen gik nu kun til Sydfyn og Falsled Kirke. 

Man er ikke 100% sikker på, hvorfor Jeep hedder det, den gør, men den mest sandsynlige forklaring er, at under 2. Verdenskrig kaldte man små lette køretøjer for ”General Purpose” (til alle formål) og forbogstaverne her GP udtales ”Jeep”. 

Og der er langt fra krigens primitive, meget rå og benhårde Jeeps til det eksemplar, vi fik fat i til testugen. Bl.a. var det en hybrid (ca. 50 km. på en opladning), så meget af tiden gled vi bare tyst og roligt af sted. Der var bløde skindsæder, godt anlæg med DAB-kanal og varme i rattet.  

Men der er nu også fuldt firehjulstræk i mange indstillinger såsom mud, snow, sand, Hill-hold, Hill-descent m.m., så selv om de fleste Renegades nok mest kommer til at tøffe afsted på landevejene og gaderne i byen, er det nu meget rart at vide, at den virkelig kan forcere nok så meget terræn, hvis det gælder. 

De første Renegades blev også produceret som forhjulstrukne, men nu har Fiat-koncernen (som ejer Jeep og Chrysler) besluttet sig for, at alle Jeep Renegades som udgangspunkt skal have permanent firehjulstræk. Den produceres i Italien og ikke i Michigan, som derimod står for produktionen af Jeeps andre modeller. 

Mange funktioner i rattet, men lidt gammeldags udtryk og design i infotainment. 

Ups: 

  • Skarp pris for et ikon 
  • Masser af standardudstyr 
  • Gode offroad-egenskaber 

Downs: 

  • Lidt svampet køreindtryk, hvis ikke den står i Sport 

Lille og lækker 

 Test: Audi Q2 35 TFSI, 150 hk. Fra: 349.989 kr. 

Den syner større end den er, også med den nye opdaterede kølergrill. 

Det var testens skarpeste og mest ”good looking” af dem alle, Audis mindste SUV: Q2’eren. Men ret skal være ret, så var den proppet med ekstraudstyr såsom dynamikpakke, 5-eget letmetalfælge i titangrå, B&O Premium Sound System, kromdetaljer ind- og udvendigt – ja, så der var ikke sparet på noget, og prisen røg derfor op på heftige 537.000 kroner for testbilen. 

Men det er en lækker bil. At Audi er et premium-mærke på linje med BMW og Mercedes-Benz mærkes også her i den lavere ende af modelrækken. Liebhaverbilen var med i Schweiz tilbage i 2016, da Q2 fik verdenspremiere, og her var den en nytænkning med dens linjeføring, som var dynamisk og synede af mere bil end de kun 419 cm., som gør den til en af korteste SUV’er på markedet. 

Nu har den fået et (meget diskret) facelift, hvor LED-lygter foran og bagtil er standard, opdateret software i kabinen og en kølergrill, som minder om dens storebrødre Q3 og Q7. 

Audien var kvik (8.6 sek. til 100 km/t) og letkørt med det dejlige S-Tronic gear. Vi ramte lige under 16 km/l ved blandet kørsel, og det er en anelse i underkanten for så lille en SUV. Officielt hedder det dog 18.9 km/l ved blandet kørsel, hvordan de så end gør det.  

Intet at udsætte i Audis kabine, hvor aluminiumspedalerne giver et godt og sportsligt indtryk. 

Ups: 

  • Lækkerhed overalt 
  • Behagelig og dynamisk på samme tid 

Downs: 

  • Dyr 
  • Lidt forslugen 

Tordendrønet fra VW 

 Test: VW Tiguan R, 320 hk. Pris fra: 810.944 kr. 

Tiguan er VW’s næststørste SUV kun overgået af Touareg. 

Plug-in, fuldt elektrisk eller måske bare en ladcykel? Valgene er mange, når man skal have de praktiske sko på for at lave grønne fodaftryk. Heldigvis er der stadig noget fandenivoldskhed over visse bilmærker, inklusive VW, som lige har lanceret en alt andet en politisk korrekt bil. 

Tiguan R hamrer ind på motorvejens yderspor med sine 310 hk. og udstråler gammeldags benzinpotens med sine fire afgangsrør bagtil. 

Den har også en beskeden økonomi på kun lige over 10 km/l, og den er stort set umulig at køre pænt med den sportslige 7-trins DSG-gearkasse, himmelske lyd og et avanceret firehjulstræk, som ikke kun fordeler motorkraften mellem for- og bagaksel, men også mellem venstre og højre baghjul for endnu mere sportslig kørsel. 

VW’s Tiguan-model hører til blandt de tre bedst sælgende SUV’er i verden, og den er også virkelig et alsidigt køretøj.  

Bagagerummet er uden irriterende indadgående kanter i karosseriet, så når bagsæderne er lagt ned, sluger den enorme mængder af selv brede kasser, stole og små sofaer.  

Testbilen var en diskret bil, hvor kun R-logoet, de store fælge og udstødningsrørene bagtil fortæller, at her kommer en konkurrent til AMG-drengene – til halv pris. 

Skarpt og ergonomisk. VW har med stor omhu opdateret Tiguans kabine. 

Ups: 

  • Hurtig 
  • Rummelig 
  • OK pris for den slags biler 

Downs: 

  • Brændstoføkonomi 

BMW’s mindste roadster er sjov og lækkert udstyret, men mangler lidt “oomph!” med den lille motor.

 

FET_Liebhaverbilen_A

Det er en af de smukkeste roadstere, som BMW har lanceret i mange år.

 

TEST: BMW Z4 sDrive 20i
197 hk., Pris fra 683.442 kr., Testmodel: 862.676 kr.

 

BMW har altid haft stolte traditioner for roadstere. Således er den ikoniske 507’er fra 1956-60 både smuk og kraftfuld med sin V8’er og fuldstændig ubetalelig – også dengang, så den endte med et sølle produktionstal på kun 252 styks. Noget af et salgsflop, men det gør dem i dag ganske attraktive for samlere med pengepungen i orden.

Liebhaverbilens BMW-roadster havde ikke en V8’er under motorhjelmen – desværre. Det var indgangsmodellens mindste 2.0 motor, med fire cylindre og 197 hk. Se, det burde jo være rigeligt med power, skulle man tro, til en lille topersoners sportsvogn, men alligevel har man den følelse i slutningen af testugen, at det var meget mere en lækker cruiser end en livlig og potent sportsvogn. 

På trods af baghjulstrækket og førnævnte hestekræfter, blev det aldrig rigtig medrivende på de snoede veje i høje omdrejninger.

Udstyrsstykke

Testmodellen havde til gengæld masser af ekstraudstyr, som forkæler chaufføren og passageren såsom læderindtræk, antiblænd-bakspejl, Ambient light, sportslæderrat og meget mere, som kommer i den såkaldte M Sport-pakke til 115.000 kr. ekstra. Ydermere er det sublime sportsautomatgear til små 27.000 kr. også et must. Standardudstyret indbefatter bl.a. navigation, DAB-radio, metallak og tre års BMW-service. 

Anvendelig i hverdagen

Som det sig hører og bør med nye biler, skal man ikke stå og bøvle med besværlige kalecher. Den røg op og i automatisk med fart op til 50 km/t, og den var af stof i modsætning til tidligere modellers (og andre tidligere cabrioleter fra BMW) ståltag, som gjorde dem både tungere og betød, at bagagerummet ikke kunne rumme så meget som en lille håndtaske. 

Det kan Z4’erens – med taget oppe eller nede var der fine 281 liter, som sluger et par små kufferter eller et golfsæt (vigtigt for Z4’erens potentielle købere). Ydermere var der en skiklap i midten, hvis man agter at køre til Norge eller Schweiz til vinter med egne ”brædder”.

Konklusionen er, at Z4’eren er en fin og veludstyret cruiser, men i modsætning til dens ”tvillingesøster”, Toyotas nye Supra, som den deler platform, teknik og motor med, så er den langt fra så dynamisk et køb. 

Til gengæld er den åben og hamrende smuk i linjerne, og det gælder jo så også for de ”rigtige” Z4-sportsvogne såsom 30i og den store M40i.

 

Ups

Meget smukke linjer.
BMW-kvalitet overalt.
Baghjulstræk.

 

Downs

Lidt for ”pæn” i køreegenskaberne med den lille motor.

 

FET_Liebhaverbilen_D

Den cruiser som en drøm, man skal bare ikke forvente rally-præstationer i svingene. 

 

FET_Liebhaverbilen_C

Der er kompakt i kabinen, men man sidder godt, og der er meget fralæggeplads, når det nu er en ”upraktisk” roadster.

 

FET_Liebhaverbilen_B

Også bagfra er linjerne besnærende.

Vi tester to af Mercedes’ ypperste AMG-modeller mod hinanden til en samlet pris af næsten 8 mio. kr. Halleluja!

 

Test

Mercedes-AMG
GT 63 S
639 hk.
4.040.965 kr.
Mercedes-AMG
GT C roadster
557 hk.
Pris: 3.711.132 kr.

 

FET_Liebhaverbilen_A-AMG

Den ser ond ud, den nye gangsterlimousine fra AMG. 

FET_Liebhaverbilen_C-Cabrio

Roadsteren er en ægte head-turner på vejen. Ikke noget for generte bilister.

 

Liebhaverbilen – det navn forpligter. Og med to biler med tilsammen 1.200 hestekræfter, accelerationer på henholdsvis 3,2 sekunder og 3,7 sekunder fra stilstand op til 100 km/t og – nå ja, en prislap samlet på tætved otte mio. gode danske kroner, må man sige, vi lever op til det navn. For AMG-biler i den klasse er og bliver liebhaveri. Kun de færreste kommer til at nyde disse pragteksemplarer i carporten eller på vejene herhjemme i det stadig så afgiftsplagede Danmark.

Men er der så stor forskel på de to, når det kommer til stykket? Altså udover, at den ene har fire døre, fire sæder og fast tag, hvor den anden er en åben sportsvogn med plads til kun to og et minimalt bagagerum.

Anerkendende blikke

Svaret er ja. Også i den grad. Storebror, som jeg vil kalde GT 63 S, er både større, lidt dyrere og med sin anvendelighed mere ”fornuftig” end lillebror. Jeg kørte en weekendtur til Fyn med fire voksne med masser af oppakning, som det store bagagerum slugte uden problemer. 

På rastepladsen ved Knudshoved parkerede vi, og mange sendte den anerkendende blikke, men når den er i Comfort-mode, er den ellers så voldsomme V8’er ganske lydløs. Selve designet er også diskret, om end magtfuldt, men ikke på en ”se mig, se mig”-måde. 

Det er heller ikke en rå sportsvogn, for selv når man trykker klampen i bund i Sport eller Sport+-mode, så slår bæstet alle kløerne i asfalten. Her er ingen udskridninger eller fare på færde, da alle systemer og navnlig firehjulstrækket gør, at man føler sig ganske sikker, så længe politiet ikke står på lur.

En skør verden

Ganske anderledes står det til med lillebror, GT C roadster. Han har nemlig syngende ADHD og vil frem i verden. Da alle kræfter kanaliseres over i baghjulene, så skrider og slår den med bagenden, indtil ESC’en på et splitsekund retter den op igen.

Den er så vild i designet med sin kæmpe grinende mund, onde skrå LED-øjne og en profil, som ligger helt nede i asfalten, som om en kæmpe har trampet på den. 

Jeg har testet hundredvis af biler, men kun ganske få har givet samme reaktion blandt andre bilister, fodgængere og andet godtfolk som roadsteren her. Unge car-spotters smider deres cykler og løber efter den og tager billeder, når man kører ned ad gaden, andre bilister (mest mænd, surprise!) filmer den, når man kører forbi og selv et lille barn skreg, da han så den: ”Mooor, se den der bil….!” En skør, men sjov bilverden, og ikke noget for den introverte bilist, som gerne bare vil køre i fred og ro.

Svært valg

Begge har motorer, som er konstrueret af ingeniører fra helvede med en lyd som en tordengud, men mens lillebror ”kun” har et Nm på 680, så har storebror skræmmende 900 Nm. Han har også et 9-trins AMG-Speedshift, hvor lillebror må nøjes med et 7-trins.

Alligevel er det svært at sige, hvilken bil der er mest komplet. Det er som at sammenligne æbler og appelsiner.

GT 63 S er et fornuftigt valg, som er yderst anvendelig til daglig brug også, men den kan da også udfordres til sjov og ballade. Blandt andet  med et Driftmode, hvor der tvinges flere hestekræfter over på baghjulene og derved får den til at køre sidelæns som en indkøbsvogn. 

GT C er generelt en sjovere køreoplevelse, men også mere krævende. Den bliver lidt af et ”projekt” at køre til daglig. 

Hvis jeg skulle vælge, tror jeg nu, at jeg tager dem begge to … 

 

FET_Liebhaverbilen_B-AMG

Her sidder man godt i de saddelbrune nappasæder. 

 

FET_Liebhaverbilen_D-cabrio

Farvekombinationen magnetitsort yderst og macchiatobeige inderst er ikke tosset.

 

Up

Sublime køreegenskaber
Prestige
Fart og kræfter som få andre biler

 

Down

Eksorbitante priser på ekstraudstyr. Vi nævner i flæng: Nappa-performance sæder i roadsteren til ca. 160.000 kr. og eksteriør kulfiberpakke i GT 63 S til godt 190.000 kr.