Inspiration og idéer til flere kulinariske glæder

Hvis vi ser bort fra, at citroner har en PH værdi på bare 2,5, og formentlig er på listen over tandlægernes skrækscenarier for syreskader på tænderne, så har citroner mange gode egenskaber og anvendelsesmuligheder. Som de fleste godt ved, så indeholder citroner C-vitamin, der er et vandopløseligt vitamin. Det betyder, at det et flygtigt vitamin, der ikke lagres, men udskilles med det samme, hvis ikke der er brug for det. Det er derfor svært at få for meget C-vitamin.

citrus træ sundhed citroner

C the light! 

C-vitamin er vigtigt for en lang række funktioner i kroppen, Det anvendes til at danne hormonet adrenalin, som kroppen har brug for til fysisk udfoldelse og i situationer der kan være forbundet med stress. Et gammelt husråd siger, at citron kan lindre forkølelse. Dernæst er citron god for fordøjelsen, nødvendig for dannelsen af bindevæv, et stærkt immunforsvar samt optagelsen af jern og calcium. (Kilde: Arne Astrup). Citroner indeholder også antioxidanter som kan hæmme betændelsestilstande.

Citroner er sure i smagen, men vidste du, at denne surhed kan være god til at balancere andre smage? Citroner går eks. rigtig godt sammen med mørke grøntsager, da det kan neutralisere den evt. bitre smag. Det er naturligvis også oplagt at balancere noget, der er for sødt med citron. Brug citronsaft som smagsingrediens i dressinger, marinader, i bagværk, i kødretter eller i drikke.

 

sunde citroner

 

Lunefulde citroner

I nogle kredse anvendes kogt citronvand som et middel til udrensning og øget velvære. Det skulle hjælpe til fordøjelsen på vej og hjælper kroppen til at optage mineraler samt hjælpe til kroppens udrensning.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med dette skal du blot gøre følgende:

Bring vand i kog. Når det har kogt, presser du en citron i det varme vand og lader det køle til du kan drikke det. Det kan også drikkes i koldt vand, men det er mindre belastende og mere “naturligt” for kroppen at drikke lunkent vand. Måske dit nye morgenritual?

Bøgen er sprunget ud, foråret er i fuldt flor …  så lad os tyvstarte på en af sommerens store glæder. Nemlig den lækre koldskål med kammerjunker, men her kommer den forklædt i en sund udgave, som smager lige så lækker som den ser ud. Velbekomme … jordbærkoldskål med nøddecrunch:

FET_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_koldskål-jordbær-crunch-luksus-sundhed

 

Koldskål

1 liter kærnemælk

250 gram jordbær

1 banan

2 tsk. vaniljepulver

1 tsk. kanel

2 spsk. lime saft

1 vaniljestang

50 gram chiafrø

Du blender alle ingredienserne. Rør derefter chiafrøene i. Flæk vaniljestangen og tilsæt den sammen med vaniljekornene i koldskålen og stil den på køl.  For at få en lidt mere cremet konsistens er der tilsat banan, men også chiafrø, som når de opblødes virker algerende og kan minde om konsistensen af æg. Chia indeholder meget protein og er samtidig rige på fibre, der er gode for fordøjelsen

Nøddecrunch

1 dl mandler

1 dl hasselnødder

1 dl solsikkekerner

50 gram tørrede abrikoser

50 gram tørrede dadler med sten

1. Sæt ovnen på 200 grader

2. Læg alle nødderne i blød i ca. 2 timer

3. Pil sten ud af dadlerne og læg dem i blød sammen med abrikoserne i ca. 2 timer.

4. Blend nødderne og drys dem på en bageplade. Blend derefter dadlerne og abrikoserne evt. sammen med en lille smule vand. Læg dem på bagepladen og bland forsigtigt massen sammen.

5. Nøddecrunchen skal have ca. 20 minutter på 200 grader.

6. Lad det køle ned og hæld det i en lufttæt beholder og kan holde sig i ca. 14 dage.

Anret med citronmelisse og friske jordbær.

Denne portion er til ca. 8 personer.

FET_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_Løbeprogram_Training Small-1

Løb 3 km helt uden pause – det tager kun 8 uger at nå dertil, hvis du er nybegynder

Hvis du har en drøm om at komme i gang med at løbe, så er det nu et godt tidspunkt at starte.  Dagen er allerede tiltaget betragteligt, det er tidligere lyst om morgenen og foråret er forhåbentlig rundt om hjørnet. Du får vitaminer fra solen, en dejlig fornemmelse i kroppen, humøret forbedres, maden smager bedre, du forbedrer din krops fysiologiske status og måske taber du dig? Der er altså lutter gevinster at hente, så hvad venter du på? Her følger et 8 ugers træningsprogram til at nå de 3 km samt gode råd til at komme i gang.

Gode råd

1. Det vigtigste udstyr er løbesko. Anskaf dig et par gode sko. Det betyder sko, der støtter din fodstilling, så du får et fornuftigt tråd når du løber og derved minimere risikoen for skader. Nogen falder indad (det hedder også pronation) på foden, andre udad og andre løber med en neutral løbestil. De fleste løbebutikker har løbebånd du kan få testet din løbestil og finde de sko der passer bedst til dig. Gamle løbesko, der ellers ser nye ud fordi de sjovt nok ikke har været brugt er ikke nødvendigvis stadig gode løbesko. Materialet i skoen, der absorberer de stød som kommer fra løbet bliver hen over tid hårdt og har derfor ikke ubegrænset holdbarhed. Du kan evt. tage de gamle/nye sko med, hvis du vil ave det tjekket af en professionel.

2. Træn evt. sammen med andre.  Forhør dig i din vennekreds om der er nogen der vil med ud at løbe. Det at lave aftaler med andre kan bidrage med et hyggeligt socialt aspekt og det at have mål sammen med andre giver også motivation og glæde ved det sociale samvær. Det bliver også nemmere når du har en aftale, der er nogen der regner med dig. Har du ikke en i bekendtskabskredsen så søg i dit lokalområde. Der findes efterhånden rigtig mange tilbud om udendørstræning. Du kan også hyre en personlig træner til at hjælpe dig i gang. Søg hjælp hvis det er svært.

3. Gør op med en mulig overbevisning om at du IKKE er løber eller IKKE kan løbe. For hvordan ser en løber egentlig ud? Det kan godt være at du ikke på nuværende tidspunkt kan løbe 3 km i et stræk, men det er vel også derfor at du går i gang med et forløb som dette ikke? Du kan gå og så kan du løbe lidt. Det er en start.

4. Hav tålmodighed. Ting tager tid, det gør det også at komme i form. Det er ikke altid hjernen og benene følges ad. Hovedet vil nogen gange mere end hvad benene og især lungerne er klar til, så tag det roligt, det skal nok komme.

5. Spar på kalorierne og få et endnu bedre resultat. Når vi træner forbrænder vi kalorier og forbrænder vi flere kalorier end vi indtager, så taber vi os. Det er bare sådan at det er begrænset hvor mange kalorier, der brændes af når man går i gang med at træne. Der er derfor ikke grund til at spise ekstra de dage du har motioneret. Beløn hellere dig selv med en ny løbetrøje eller en oplevelse.

6. Hvad gør man på dage hvor man bare ikke gider? De dage vil unægtelig opstå. Selv meget trænede personer oplever at der er dage, hvor det ikke er lysten der driver værket. Tag alligevel løbeskoene på. Kunne du bare gå en tur er det også ok og måske får du så alligevel lyst til mere når du først er ude.

7. Kan du koble nye løbeaktivitet sammen med andre aktiviteter? Noget du allerede gør i forvejen og som du synes er nemt. Det er langt større chance for succes, hvis du får koblet din løbetræning til noget du alligevel gør. Det kunne være når du har afleveret dine børn til fodbold, alligevel skal gå en tur med din hund eller noget tredje.

8. Viljestyrke. Du kan, du vil og du gør det. Hav øje for alt det du får ud af træningen, træn også din evne til at få sat handling bag. Dyrk det positive og betragt din viljestyrke som en muskel der også skal trænes. Jo flere gange du har gjort det jo nemmere bliver det.

 

Dit eget løbeprogram 

Dette program er baseret på at du træner 3 gange om ugen. Du kan fordele det sådan, at du træner 2 gange i løbet af ugedagene og en gang i weekenden. Tag et ur med på løbeturene, så du kan følge dit program.

Uge 1: Opvarmning 5 min. gang. Løb 1 min og gå 1. min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang

Uge 2: Opvarmning 5 min. gang. Løb 2 min og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 3: Opvarmning 5 min. gang. Løb 2 min og gå 1 min. Gentag  6 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 4: Opvarmning 5 min. gang. Løb 3 min og gå 1 min. Gentag 6 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 5: Opvarmning 5 min. gang. Løb 4 min. og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 6: Opvarmning 5 min. gang. Løb 4 min. og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 7: Opvarmning 5 min. gang. Løb 6 min. og gå 2 min. Gentag 3 gange og afslut med 5 min. gang.

Uge 8: Opvarmning 5 min. gang. Løb 6. min og gå 1. min. Gentag 3 gange og afslut med 5 min. gang. Opmål en distance på 3 km og prøv som sidste træningspas i den uge at løbe turen uden pause.

God fornøjelse!

Findes der noget bedre end at invitere gode venner eller familie på udendørs sensommermiddag? Kold rosévin, hjemmelavet lemonade, grill, sang, leg, snobrød og røverhistorier, når mørket falder på. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, guider vi dig her til, hvordan du kan dække et fint sensommerbord og skabe en mindeværdig aften for dine gæster. Og husk så på, at det altid er de ekstra små ting, der gør den helt store forskel. Husk: fine sugerør, hjemmelavede bordkort, lanterner med levende lys og god musik, så i kan danse natten lang.

Outstanding

OUT-STANDING

Det er nemt og bekvemt at have alt inden for rækkevidde når der grilles udendørs, så maden serveres varm og frisk. Med udekøkkenet fra danske ”Out-Standing” tilberedes middagen under åben himmel og du undgår at skulle gå fra dine gæster, imens du forbereder maden. Her kan alle samles om madlavningen. Stålkøkkenet er af høj kvalitet, brugsvenligt og nemt at vedligeholde og rengøre. www.out-standing.dk

Trip Trap copy

INTELLIGENTE TEKSTILER

På solrige dage er det svært ikke at lade sig rive med af sommerstemningen og give sig hen til hyggeligt samvær med familie og venner. Og netop samvær er i højsædet med Trip Traps Barriere® puder og hynder, som sætter et smukt touch på hjemmets udemøbler og sikrer, at ustadigt vejr ikke kommer i vejen for hyggen. Barriere® er et unikt tekstil udviklet til udendørs brug. Takket være vejrbestandige egenskaber har Barriere® puder og hynder en dyb farveglans og forbliver lysægte selv under stærk UV-påvirkning. Desuden er de også modstandsdygtige overfor jordslåethed og kan tåle at ligge i regnen. www.triptrap.dk

Holmegaard

COCKTAIL O’ CLOCK

Ingen sensommermiddag uden lækre cocktails. Servér iskolde Martinis for dine gæster i Holmegaard og Tom Nybroes nye Perfectionserie af cocktailglas. Glasset giver et eksklusivt pift til din borddækning og er samtidig elegant til servering af en let forret, portionssalat og fungerer selvfølgelig perfekt som et klassisk drink- eller cocktailglas. www.holmegaard.dk

Kähler copy

BØRNE BUKETTER

Disse fine Primavera vaser fra Kähler er perfekte til børnenes hjemmelavede blomsterbuketter fra haven. De små vaser er den helt rette størrelse til afplukkede rosenhoveder, markblomster og mælkebøtter. Kun fantasien sætter grænser og farverige vilde sommerbuketter pryder jo altid smukt på havebordet. www.kähler.dk

book copy copy

SÅ SKAL DER GRILLES

Louisa Lorang kommer i sin nye kogebog ”Grillbar” med sine bud på, alt det bedste hun kan lide at smide på grillen. Masser af grøntsager, Bar-B-Q, smækre skaldyr, sjusser og søde sager. www.lindhardtogringhof.dk

Bjørn-Wiinblad2

SMUKKE SERVERINGSBAKKER

Hvis der er en dansk kunstner, som med garanti har fundet sin inspiration i den botaniske verden til sit design, så er det Bjørn Wiinblad. Rosendahl relancerer i efteråret 2014 Bjørn Wiinblad som brand i en kollektion af interiør bl.a. bakker, keramik platter, vaser og kopper. Bakkerne kommer i de skønneste sommerfarver med frodige kvindeillustrationer og blomsterdekorationer. Perfekte at servere sensommermiddagen med. www.rosendahl.dk

Rosendahl

DÆK OP

Det er sjældent at pænt og praktisk design går hånd i hånd. Men det er faktisk tilfældet med Rosendahl’s Outdoor Grand Cru kollektion af service til udendørsbrug. Serien indeholder glas, tallerkner, skåle og kander i de fineste pastelfarver i kraftig plast. Dæk havebordet med dette service og du kan være sikker på, at intet går i stykker. Mix det op med fine servietter og friske blomster fra grøftekanten og du har det perfekte sommerbord. www.rosendahl.dk

Sika Design copy

MIDDAG VED LANGBORDET

Der er noget helt særligt ved at samles omkring et langbord og nyde en dejlig sensommermiddag sammen. Langbordet og tilhørende fletstole fra danske Sika Design er som skabt til formålet. Med havemøbel-serien ”Affaire” kan du samtidig drømme dig tilbage til 1930’ernes gadeliv i Paris. Møblerne er produceret i genbrugsteaktræ og rattan og er dermed vejrbestandige og lette at vedligeholde. www.sika-design.dk

 

FET_Sundhed_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_SplitShire-8377-800x500

Der kan være mange grunde til, hvorfor den enkelte dyrker motion, og der kan være mindst lige så mange grunde til, hvorfor man ikke dyrker motion. Hvis du er en af dem, der ikke dyrker motion, men godt kunne tænke dig at komme i gang, så vil det følgende forhåbentlig inspirere dig til at sætte handling bag ordene.

Tid bliver ofte brugt, som en af de primære grunde til, hvorfor mange mennesker ikke kan dyrke motion. Det kan være reelt nok, men hvor meget tid skal man egentlig bruge? I takt med, at arbejdsliv og fritidsliv kan flyde ind over hinanden, kan det være en udfordring at skabe plads til motion og finde tiden.

Et gammelt ordsprog hedder: at har du ikke tid til motion nu, så må du afsætte tid til sygdom senere i livet. Det kan måske lyde lidt skræmmende, og giver måske ikke det bedste afsæt for motivationen. I stedet for at tænke på motion som noget, der skal overstås og som en reel tidsrøver, så prøv at tænke det anderledes. Prøv i stedet at motivere positivt og sætte fokus på alt det du får ved at dyrke motion, snarere end alt det du skal frygte, hvis ikke du dyrker motion. Så hvor meget tid skal der til?

 

De officielle anbefalinger fra sundhedsstyrelsen om at være fysisk aktiv lyder:

  • At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen.
  • Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, men hvor man kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: Cykle og gang til og fra arbejde, havearbejde, trappegang og motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnitshastighed på 4 km/t.
  • Fysisk aktivitet af høj intensitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20–30 minutters varighed. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil m.m. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Men ved du hvad? Den tid, der anbefales i ovenstående, den får du aldrig foræret. Du skal selv tage den!

Hvis vi så ser bort fra alle formaningerne og tidsrøvere og de officielle råd, så kommer her nogle af de helt centrale positive effekter samt det udbytte du får af at træne kontinuerligt. Det er her du skal finde din motivation i alt det du får. Så lad Sundhedsstyrelsen sætte rammen og lad dig inspirere og motivere af alt det du får, nemlig:

En stærk og sund krop 

Når du er fysisk aktiv regelmæssigt bliver dit hjerte stærkere og bedre til at pumpe blod rundt i kroppen. Det betyder at blodtryk og puls falder også i hvile. Dertil kommer, at et veltrænet hjerte forbedrer chancerne for at overleve blodpropper i hjertet, da nettet af blodkar fungerer meget bedre.

En anden positiv gevinst er den reducerede risiko for åreforkalkning og blodpropper.  Det skyldes, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på fedtstofferne i blodet. Når man er aktiv, får man mere af det gode kolesterol og mindre af det dårlige, som betyder, at man har lavere risiko for åreforkalkning og blodpropper.

Stærke knogler, led og sener

Knoglerne styrkes, når man er fysisk aktiv og hos voksne forebygger den naturlige nedbrydning af knoglerne. Det kræver aktiviteter, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb eller gang, førend knoglerne styrkes.
Fysisk aktivitet styrker også ledbånd og sener, og sammen med en øget muskelmasse er det med til at forebygge overbelastning af kroppen.

En bedre blodsukkerregulering 

Når vi spiser, stiger blodsukkeret. For at få blodsukkeret ned på normalt niveau igen, udskiller kroppen insulin, som hjælper cellerne med at optage glukose (sukkerstoffer) fra blodet. Både overvægt og fysisk inaktivitet kan betyde, at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin og dermed mindre gode til at optage glukosen. Resultatet er, at blodsukkeret forbliver højt, og i værste fald udvikles type 2-diabetes. Fysisk aktivitet forbedrer altså cellernes insulinfølsomhed og kan derfor forebygge type 2-diabetes.

Hvis du vil tabe dig

Motionen påvirker også din appetit og det er som om, at maden smager bedre efter man har dyrket motion. Dog skal man være varsom med ikke blot at spise løs blot fordi man har trænet. Der skal ganske meget træning til for at forbrænde de ekstra kalorier, der nemt kan indtages under et måltid. Derfor bør man, hvis man gerne vil slanke sig ikke indtage meget mere mad blot fordi man har trænet. For utrænede personer, som gerne vil tabe sig anbefales gang i mange tilfælde da det ikke øger appetitten i samme grad.

Træning gør dig glad

Fysisk aktivitet påvirker signalstoffer i hjernen. Adrenalin, endorfin, dopamin, noradrenalin, melatonin og serotonin er blot nogle af de signalstoffer, der gennemstrømmer i kroppen og overskud eller mangel skaber en ubalance i kroppen og er bestemmende for dit fysiske og mentale velvære. Kroppen stimuleres positivt gennem motion og resultatet bliver at man kan føle sig opstemt, fuld af overskud, aktiv og godt tilpas.

Der er altså mange sundhedsmæssige fordele ved at dyrke regelmæssig fysisk aktivitet. Dette omfatter øget insulinfølsomhed, forbedret fedtstofskifte, øget kalorieforbrug og dermed nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og fedme. Vi kan kalde disse de mere langsigtede positive effekter.

Nu ved du altså, hvor meget tid der skal til, så hvad med at tage dig tiden og fokusere på de kortsigtede resultater, som glæde, veltilpashed og overskud i hverdagen.

Så hvad venter du på?

 

Artikel_Brødrene price_Liebhaverboligen_3445 copy

James og Adam Price er så at sige vokset op med Far til fire. De er i hvert fald sønner til Søs – skuespillerinden Birgitte Price. Nu betaler de tilbage til den arv som forfattere til musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland”. Pedanter vil straks påpege, at ’det hedder den slet ikke’. Sangen ”Til julebal i Nisseland” forekommer i ”Far til fire i byen” (1956), der var den fjerde i den uopslidelige serie om kontormanden, der er enlig far til fire børn. Men James og Adam Price holder sig til den folkelige opfattelse – og synes i øvrigt at de gamle films nostalgi er perfekt til en julehistorie: – Det er det, alle husker, siger James. – Lille-Per, der drømmer om julebal i Nisseland, og julen, der er truet og til slut reddes.

Traditionernes tid

– Den gamle serie af ”Far til fire” film har en skøn nostalgi, og det har julen også, mener Adam. – Julen skal man ikke pille ved. Også gastronomisk har vi måttet sande, at julen er traditionernes tid. Derfor blev vi hurtigt enige om at blive ved det gamle. Og så har vi en kvasi-tilnytning i kraft af vores mor. Selv om hun siden spillede store dramatiske roller, så kom folk stadig hen til hende og sagde, at ’åh, jeg husker Dem som Søs …’

– Til sidst tror jeg, hun forligede sig med det, indskyder James. – Til gengæld har vi Niels Olsen som Far, der så både oplever at spille i det nye univers – i filmene – og i det gamle fra Ib Schønbergs og Karl Steggers tid på scenen.

Kylling med skilt sovs

Nok er brødrene vokset op med en far, der i modsætning til filmens, var en mester i køkkenet, men i det daglige var det nu husbestyrerinden Frk. Christiansen, der stod for madlavningen i barndomshjemmet.

– Far var den eksklusive kok, som James udtrykker det. – Han lavede mad i weekenden, når han havde tid, og når der skulle tages billeder til ”Mad & Gæster”. Men i det daglige med frikadeller, hakkebøf og kylling med skilt sovs var det Frk. Christiansen. Det var naturligt i et travlt hjem som vores.
– Men at vi kom fra et anderledes hjem, hvad fars mad angik, det var vi meget bevidste om, når vi kom hos vores venner, tilføjer Adam.

Madpakken

Begge taler med kærlighed om Frk. Christiansens traditionelle middagsretter, men hendes madpakker var en lidt blandet oplevelse.
– Hvad madpakker angik, havde hun sine egne ideer, husker Adam. – Vi fik da både leverpostej og pølse, men hun kunne også finde på at give en salatmad med, altså salatblade, tomat og agurk. Men hvis man lægger agurk på et stykke rugbrød og putter det i en skoletaske i fire timer, så får man noget, der ligner … brød-pesto. Men James madpakker tager dog prisen …
– Jeg ved ikke, om det handlede om, at hun havde glemt at købe, ind eller det var et desperat råb om, at nu kunne jeg godt selv begynde at smøre madpakke, siger James. – Jeg fik to stykker med ristet løg og to stykker med pickles.

Smør og børnemad

De kendte TV-kokke, madskribenter og moderne mænd står selvfølgelig selv i køkkenet derhjemme. James dominerer helt i sit køkken, mens Adam deler med sin hustru, der er en habil kok. Det betyder dog langtfra, at den står på ’rigeligt med smør’, som det hedder i ”Spise med Price” programmerne.

– Det hele startede med, at vi fandt dette herlige klip med Konrad og Aksel, hvor Konrad beder om ’rigeligt med smør’, og det klippede ind i vores program hele tiden – med humor, naturligvis. Det, vi går ind for, er, at lave en ret, som den skal laves. Der skal ikke ekstra smør i, men det, der skal til. Og hvis man så er på kur, må man tilpasse retten til det, fastslår Adam.

– Når jeg går på restaurant, så forventer jeg ikke, at kokken har tænkt på mit velbefindende, men på, at maden smager godt!

Hjemme til daglig ser menuen også meget mere hverdagsagtig ud:
– Det er meget blandet, fortæller James. – Både frika- deller og hakkebøf, thaimad, indisk, pasta. Der er stor variation. Vi var på ferie i Italien, og jeg glædede mig til den italienske mad, men efter en uge, så havde jeg ærlig talt lyst til noget andet – til en god stærk kylling i karry.

– Jeg har en lille dreng på 5 år derhjemme, og det sætter sit præg på menuen, siger Adam. – Vi vænner ham hele tiden til noget nyt. Vi har talt om, at man skal spise alt på tallerkenen, både det grønne og det grove. Der er ingen grund til at give børn et sukkerchok, så der er et vist moment af sundhed på menuen.
Begge indrømmer dog, at deres madpakker til børnene ikke har været voldsomt mere spændende end dem, Frk. Christiansen smurte til Adam og James.

Julemenuen

Som bekendt har Brdrene Price vekslet deres popularitet som lune køkkensvende til rollen som restauratører både i Rosenborggade og i Tivoli. Sidstnævnte sted må de nødvendigvis tilbyde en Far-til-fire-menu.
– Ja, vi lader os da inspirere, siger Adam. – I forestillingen er budgettet ganske vist stramt for familien, så det er meget jævn mad, men til jul er der ingen smalle steder. Og det er selvfølgelig julemenuen vi sætter på. Med and eller flæskesteg.
– Det eneste sted vi afviger fra, hvad gamle dages familie ville spise, er risengrøden med smørklat og kanel, fortsætter James. – Det var jo for, at man ikke kunne spise så meget and bagefter. Her bøjer vi os for udviklingen og serverer risalamande.

Mad og musicals

Ellers er der en del lighedspunkter mellem den måde, de arbejder som musical-forfattere og som menu-magere på restauranterne
– Typisk starter det med, at James og jeg udveksler nogle ideer over mail. Så begrænser vi det, og til sidst går vi i køkkenet og finder ud af, om det smager godt, forklarer Adam. – Så skiller køkkenchefen det ad igen, så det bliver noget, der praktisk kan serveres for folk på restauranten. Hvis vi f.eks. synes, det er en god idé at servere forloren hare i Tivoli, så er det jo ikke sådan, at når folk bestiller, at man kan sige ’fint, så går jeg ud og rører farsen’. Men kan ikke lave det fra grunden, men man kan heller ikke have den forlorne hare stående i ovnen hele aftenen, for så bliver den tør.

I det hele taget er James og Adam Prices restaurantdrøm kun gået i opfyldelse, fordi de har nogle professionelle partnere, der står for at ’dekonstruere’ menuerne og regne køkkenprocenter og tjenerprocenter og alt muligt andet ud.

– Og nogle gang for at fortælle os, at det er for dyrt, indskyder James. – Det er i kraft af vore dygtige partnere og et dygtigt personale, at vi seriøst kan lege legen som restauratører og samtidig passe alt det andet ved siden af.

Lidt på samme måde bliver brødrenes musicals kogt sammen
– Først sætter vi os og snakker om indholdet, forklarer James. – Vi når frem til en detaljeret synopsis, og så går vi hver til sit. Enten sender jeg noget musik til Adam, eller han sender en tekst til mig. Jeg skriver bedst i enrum. Indtil tingene er pæne og næsten klar, er jeg meget blufærdig med at vise dem. Og vice versa.

Men sker det nogensinde, at James skriver teksten og Adam musikken?
– Ikke rigtig, siger Adam. – Jeg har fusket med et par tekster til cirkusrevyen, men ellers ikke. Til gengæld gav jeg Adam hans første job som musiker.
– Ja, jeg har spillet to professionelle jobs i mit liv, griner Adam. – Jeg har været hyggepianist i Illum, og så var jeg keyboardspiller/trommeslager/lysmand på Lindenborgrevyen 1986 for James.

Musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland” har premiere i Tivolis Koncertsal den 15. november.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Julespise med Price

Hvad er det mærkeligste, I har spist?

J: Det er jo forskelligt fra person til person; nogen synes lever er mærkeligt. Personligt vil jeg nok sige det ’mærkeligste’ er kalvehjerne. Det vil de fleste sige ydrk til.

A: I sommer smagte jeg dehydreret, fermenteret vandmand, og jeg har fået en ragout på frugtflagermus. Jeg vil ikke sige, det var en gastronomisk perle, men nu har jeg prøvet det. Ellers er insekter jo det nye sort. Jeg har ikke prøvet de levende myrer på Noma, men vi har fået pulveriserede myrer og græshopper, og det smagte fint.

Jeres yndlingsret?

A: Det synes jeg ikke, jeg kan sige, når mad fylder så meget i mit liv. Jeg skeler til, hvad sæsonen byder på.

J: Ja, nu er det efterår, så skal der noget nyt på bordet. Jeg er glad for at vi bor i et land med fire årstider, for det giver fire forskellige køkkener.

Det uundgåeligt: and eller flæskesteg?

J: gastronomisk er vi lidt udenfor, vi har serveret kalkun siden midten af 70’erne

A: Men jeg kan godt huske anden hjemme hos Morfar og mormor. Risengrød og and.

J: Når familierne bliver blandet, må man jo lave lidt til hver. Sidste år var det både kalkun, flæskesteg og medister. Det var stort med 22 mennesker!

Den bedste julefilm?

A: ”Det er herligt at leve”

J: Enig – måske med ”Meet Me in St. Louis” på andenpladsen

Den bedste julesang?

A: Jeg holder meget af gamle julesange, f.eks. ”Juletræet med sin pynt”. – Og fra den store verden ”Have Yourselves a Merry Little Christmas” .

J: Jeg kan ikke lade være med at sige ”It’s Gonna Be a Cold, Cold Christmas” med The Carpenters.

A: Åh ja, det er så godt.

I har jo pæn succes – hvad er jeres største fiasko, jeres ’ups’?

J: Jeg ved ikke om det var et ups, men der var et nummer i Lindenborg Revyen; det var en sang til sådan et lidt lummert stripnummer. Det var nok et lavpunkt i karrieren

A: Ja, men det er altid godt at starte på bunden …

J: Jeg havde det lidt skidt med det. Ideen var meget sjov, da vi sad den aften og fandt på det, men da vi opførte det, følte jeg den der rislen ned ad ryggen. Det var ikke godt.

Hvad ønsker du dig til jul?

J: Tid! Tid sammen med min søde kone.

A: Vi har så travlt – selv efter vores standard – men en serie programmer i udlandet, at vi næste ikke er hjemme i Danmark, så det at være hjemme … vi havde talt om at tage på ski, hvad vi begge holder af, men nej, jeg tror bare, vi skal side og se på hinanden og nyde julefreden.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

 

 

Spisehuser56_restauranter_T1Z5685

Fra krudttårn til kulinarisk spisehus. Liebhaverboligen har besøgt Spisehuset 56 grader på Holmen i København. Det er ægteparret, ildsjælene Kenneth og Kirstine Ellegaard, der i snart to år har drevet stedet frem til den succes, der både kan måles på smagen og de mange tilfredse kunder, der gæster restauranten.

56 grader er angivelsen af Københavns breddegrad, men samtidig også et udtryk for det nærhedsprincip som Spisehuset 56 grader hviler på. Et princip og en filosofi, der både inkluderer det nordiske køkkens grundessens; de lokale råvarer, men som ligeledes hylder en bæredygtig tilgang til gastronomien. ”Hvorfor flyve kød fra New Zealand til Danmark, når vi har mulighed for smagfuldt lammekød opdrættet på sjællandske gårdbrug. Og hvorfor bruge intetsigende grøntsager fra spanske mega-drivhuse, når vi kan få vores lokale leverandør til at dyrke dem med passion og kærlighed – og, vel at mærke, biodynamisk!” forklarer køkkenchef Kenneth Ellegaard, der selv er i gang med optagelserne til serien ”Kokken på Holmen”, hvor han fanger fladfisk med harpun fra Lynetten og dyrker grøntsager på mange af byens tage.

Smagen i stemning 

Ellegaards projekt med spisehuset på Holmen er blevet en stor succes. Det er et strålende eksempel på det torvekøkken og den terroir-forståelse, der skaber sublime oplevelser med udgangspunkt i en nordisk madkultur. Hos Spisehuset 56 grader laver køkkenteamet raffineret husmandskost uden laboratorieteknikker og unødig pyntesyge, men i stedet med fokus på smagen og stemningen i råvaren. Det skal ikke forstås som funky gulerødder møder groovy-braiseret oksespidsbryst, men som den følelse af behag, når maden er veltilberedt, gennemtænkt og fokuseret. Her hersker breddegraden, de skiftende årstider og jord- ens frembringelser – det er fra dette ophav, at køkkenchefen og det øvrige team møder gæsterne i restauranten. Resultatet er overbevisende!

Vinterhygge og søndagsseancer

Smag på søndagen – er et nyt koncept som Spisehuset 56 grader lancerer i denne måned. Det vil være søndage fyldt med overraskelser, varm atmosfære og en masse god mad. Her vil gæster for kun 250 kroner få drikkevarer og nyde køkkenets klassikkere samt nye tiltag og eksperimen- ter. En række uprætentiøse og hyggelige søndagsseancer, hvor Spisehuset 56 grader omdannes til et levende sted med smagfulde oplevelser og snak henover bordene. Seksoghalvtredsgraders kulinarisk krudt og kærlighed – bliv klogere på spisehuset56grader.dk eller følg med via facebook: www.facebook.com/pages/Spisehuset-56-grader

 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Eksplosivt kulinarisk spisehus!

Ammunitionslagret på Charlotte Amalies Bastion blev bygget i 1744 som en del af Christianshavns Voldanlæg, der skulle beskytte flådens skibe. Samtidig besluttede man at flytte hærens ammunitionslagre på større afstand af beboede arealer. Derfor blev der på nogle af de nye bastioner langs Christians- havns Voldanlæg etableret krudttårne: Carls (1690) og Wilhelms bastioner er bygget efter en ældre byggeskik, mens Frederiks Bastion og Charlotte Amalies Bastion var i funktion som ammunitionslager indtil 1970. Nu huser Charlotte Amalies Bastion det nordiske Spisehuset 56 grader.

Spisehuset56_Restauranter_T1Z5651

Spisehuset56_restauranter_T1Z5671

Spisehuset56_Restauranter_T1Z5656

 

 

 

Flere udlægger en del af haven som vinmark. De finder det eksotisk og fascinerende selv at dyrke vinstokkene, høste druerne og fremstille de ædle dråber i form af egen aftapning. Mød to  haveejere, som har gjort alvor af drømmen og er endt som specialister i deres usædvanlige hobby.

Artikel_Vinihaven

Artikel_Vin2

Kurt Jørgensen og hans kone ejer en 2200 m2 stor grund nær Arresø. Haven består af bakket terræn, som skråner mod sydvest. Her er den obligatoriske græsplæne, en udsigtsterrasse over sølandskabet samt træer, buske, køkkenhave og sågar bistader.

At haven alligevel ser anderledes ud end de fleste skyldes de 40 vinstokke, som står i snorlige rækker et par steder i haven. Kurt Jørgensen, som er pensioneret efter en lang IT-karriere, bruger sammen med sin kone en del af fritiden på at passe og pleje vinstokkene og i oktober høste druer nok til hjemmefremstilling af 40 flasker vin.

– Jeg har altid interesseret mig for vin og mad og har rejst meget i Frankrig. Vores børn sagde på et tidspunkt, at de kendte Frankrig bedre end Danmark, smiler Kurt Jørgensen.

 

Rondo, Regent og Millot

Kurt Jørgensen har tidligere lavet vin selv af frugt og bær, men meldte sig for 13 år siden ind i kooperativet Frederiksborg Vin, hvor medlemmerne hjælper hinanden med høst og fremstilling af vin. Kurt Jørgensen har været formand for Frederiksborg Vin og har været med til at hente sølv- og bronzemedaljer hjem. Sin egen private vin laver han dog hjemme i privaten:

– Jeg er vant til at læse tykke manualer, så jeg læste mig til det meste om, hvad jeg skulle gøre og ikke for at lykkes med projektet, fortæller Kurt Jørgensen, som høstede i egen have for første gang i 2003 og har været i gang lige siden:

– Hvis det bliver Indian summer, bliver 2013 et fremragende år, måske det bedste hidtil, håber Kurt Jørgensen, som dyrker druerne Rondo, Regent og Leon Millot.

Især den sidste vokser kraftigt men udmærker sig ved at være resistent mod sygdom:

– Hvorfor gider jeg interessere mig for at dyrke vin, kan man spørge. Fordi det er særlig fascinerende i Danmark, som er over den nordlige grænse for, hvor det kan lade sig gøre. Det er spændende selv at have hænderne nede i dyrkning og produktion og prøve håndværk-

et af. Det er lige som folk, der har et drivhus med tomater og agurker. De kan lide at fremavle egne afgrøder. Her går man bare et skridt videre, fordi der er en større bearbejdning efter høsten sammenlignet med salathoveder. Det er som med syltning, at arbejdet først rigtig begynder, når bærrene er plukket.

– Kurt Jørgensen står for Forening- en af Danske Vinavleres sekretariat og hjemmeside, og foreningen har mangedoblet sin medlemsskare på 20 år. Dengang var der kun 35 medlemmer, nu er tallet 1300, hvoraf nogle er erhvervs-avlere, men de fleste hobbyavlere. I bestyrelsen sidder udelukkende mænd, og man har en fornemmelse af, at vinavl ikke interesserer ret mange kvinder. Men Kurt Jørgensen er ikke enig, for som i hans tilfælde har hustru og mand den fælles interesse med at passe havens vinplanter og høste den sammen, når tiden er inde.

– For begyndere anbefaler jeg at læse så meget som muligt, melde sig ind i Foreningen af Danske Vinavlere, konsultere vinavl.dk.

og prøve processerne igennem, så man kan dumme sig, før man står med sin første høst, foreslår Kurt Jørgensen.

 

Artikel_Vin

To haver med vin

Også hos Henning Jensen, som er pensioneret ingeniør, er der fuld gang i vindyrkningen. De første 85 stokke plantede han i sin 1500 m2 sommerhushave på Vestsjælland i 2003. Året efter tilplantede han sin forhave i Valby med 68 stokke. Lige siden har han haft travlt med at passe de to vinmarker samtidig med 100 km afstand!

– Jeg smagte vin fra den kendte vinbonde Jens Michael Gundersens vinmark i Avedøre. Jeg tænkte, at hvis han kan, så kan jeg også. Det lykkedes, men jeg fik kam til mit hår.

 

Omfattende hobby

Henning Jensen høster på et godt år 350 kg druer, der ender som 300 halvflasker rød og hvidvin. Sidstnævnte har vundet både sølv og bronzemedaljer til flere vinskuer.

– Afhængigt af hvornår der kan høstes, blander jeg min høst fra Valby og Vestsjælland. Men i år er København så langt foran, at jeg må køre to forskellige produktioner, lyder det optimistisk fra Henning Jensen, som dyrker Rondo, Regent, Leon Millot og Ortega druer.

Set i bakspejlet har det været en omfattende hobby, især da han endnu var erhvervsaktiv. Og det er nødvendigt at være seriøs, omhyggelig og systematisk for at opnå et godt resultat på disse nordlige breddegrader, erkender han:

– Som ingeniør er jeg vant til at gå analytisk til værks, så jeg startede med at læse bogen ”Vindruer i danske haver” og gik så frem efter dens anvisninger. Siden har jeg brugt 600 timer årligt på det, der startede som en drøm om at lave min egen vin. Men selv om jeg fra begyndelsen ikke gjorde mig det store arbejde klart, viste det sig at være realistisk. Når bare jeg anstrengte mig, siger Henning Jensen, som kalder sit vinhus Jusjong Vinhus efter sine franske aner.

Artikel_Vinbonde_1

—————————————————————————————————————————-

Vær beredt

– Nybegyndere kan komme til at spilde høsten. For vin er sart og kan gå galt især på grund af iltning under gæringen. Iltes vinen bliver den til eddike og må kasseres. For at undgå det kan man øve sig på vinfremstilling med almindelige druer eller frugt og bær for at få rutinen. Brug Foreningen af Danske Vinavleres kurser for at lære at lave vin hjemme. På www.vinavl.dk forklares hvilke beholdere og andet udstyr, man har brug for, og hvad man skal undgå.

– Vinstokke købes i bundter på nettet for eksempel hos www.vinmager.dk som også sælger udstyr til vinproduktion samt kemikalier til tilsætning mm.

– Det udvalgte jordstykke renses fri for ukrudt. Til april plantes stokkene, og den tyske sort Rondo er en god og hårdfør begynderdrue, som modner godt på vore breddegrader. Det første år, hvor stokkene sætter lange rødder, vandes de, ellers ikke.

– For at opnå resultat skal man bruge minimum 20-30 vinstokke, som plantes med 1,30 meters mellemrum og med to meter mellem rækkerne – helst sydvendt. Som tommefingerregel giver én vinstok én flaske vin.

– Der kan høstes druer første gang, når planterne er tre år gamle.

– Efter høst kan der grovbeskæres i december/januar ved at fjerne gamle grene med ranker fra i fjor.

– I marts beskæres stokkene og nye druebærende grene bindes op på solid galvaniseret tråd.

– I april gødes og luges. Efter saftstigningen i april-maj plantes nye vinstokke hvor gamle er gået til.

– I maj luges og sprøjtes forebyggende med svovl mod angreb af meldug.

– I juni-juli blomstrer stokkene med det, der bliver til druer. Nye stokke vandes, hvis det ikke regner.

– I august dækkes klaserne med net mod fugle. Er der risiko for svampeangreb, kan der sprøjtes forebyggende. De mindste og dårligste klaser fjernes, hvis planterne bærer for meget – max. er par klaser pr. ranke.

– I september kasseres druer angrebet af skimmel for at redde høsten.

– I oktober klippes klaserne ned i kasser eller spande. Druerne sorteres forsigtigt, afstilkes og knuses. Hældes i vinballon med skaller, tilsættes gær og gærer i fire-syv dage, hvor smag og aroma trækkes ud af skaller og kerner. I en vinpresse fjernes skaller og kerner fra den gærede most.

– Restproduktet af kerner og skaller fjernes og kan evt. bruges til brændevin (kræver godkendelse hos Told & Skat).

– Vinen gærer i tre-fire uger afhængig af temperatur, mens den overvåges. Hvis vinen iltes, er den ødelagt. Vinen omstikkes under vejs for at fjerne bundfald. Vinen kan hældes på egetræsfad et par måneder for at tage smag. Herefter hældes vinen på flasker og er klar.

Kilde: Kurt Jørgensen, Jørgen Brint m.fl.

 

 

 

Artikel_BS2

Nyd de smukke herskabelige omgivelser, når Bernstorff Slot byder velkommen brunch og frokost.

Køkkenet på Bernstorff Slot har igennem længere tid haft stor succes med deres lækre søndagsbrunch og starter nu op med højtbelagte smørrebrød om lørdagen. Atmosfæren og køkkenets kulinariske frembringelser har gjort konceptet populært, når der skulle findes et hyggeligt og atmosfærefyldt sted til weekendhygge og herlige stunder med familien, kæresten eller vennerne. Nu er det så tilmed blevet muligt at nyde herlighederne med udsigt til den smukke slotspark … når vejret er til det!

Nyd frokosten i det grønne

”Ja det er faktisk aldeles pragtfuldt. Vi har efter forhandlinger med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fået tilladelse til udendørsservering. Det har været en fantastisk mulighed henover sommeren, hvor det ganske sikkert har givet det sidste pift til en skøn oplevelse i de royale omgivelser. Vi har været utroligt privilegeret denne sommer med det gode vejr og har i den grad nydt ”vores” nye område. Vores gæster helt sikkert også. Nu er vi så igen klar til at flytte ind i Slotskælderen med de smukke og stemningsfulde hvælvinger, som giver hygge på en helt anden måde, som hører efterår og vinter til”, fortæller en glad Karin Ruus Pedersen, marketingschef på Bernstorff Slot.

Lørdagsfrokost eller søndagsbrunch

Nyd en pragtfuld frokost med slotskøkkenets egne varianter af traditionelle højtbelagte smørrebrød. Nu udendørs bag slottet hvis vejret er til det.

Lørdage serveres smørrebrød mellem kl. 11.30 – 16.00 (køkkenet lukker kl. 14.30). Brunch mellem kl. 9.30 – 14.00 på søndage. Man behøver ikke bestille bord, men man kan godt! Telefon 39 63 10 80.

Artikel_BS1

Artikel_BS4

Artikel_Hummer

Stjernekokken Ronny Emborg har taget Restaurant Marchal på Hotel d’Angleterre med storm.
“Ronny Emborg er uden tvivl et af de mest lysende talenter i sin generation”, skrev Ole Troelsø i Børsens anmeldelse og Helle Brønnum Carlsen fulgte op med: “Genial michelinkok tryller med klassikerne” i Politiken. Liebhaverboligen har lånt en af køkkenchefens opskrifter, som er på menukortet netop nu, så man kan prøve kræfter med en af de helt store.

Stegt hummerhale med porre, æbler og hummerboullion med brunet smør og citronverbena
Til 4 personer

Hummerbouillon

5 kg hummerskaller, 2 liter hønsebouillon, Vand, Olie

• Skallerne ristes af på en pande i hed olie. Herefter placeres de i en dyb gastrobakke og hønsebouillon hældes over samt dækkes med vand og sættes i ovnen med låg ved 83 grader natten over. Næste dag sigtes bouillonen gennem fiskenet og reduceres til 1 liter og er nu klar til brug.

Hummerhale

4 hummerhale, 4 træpinde, Snor

• Hummerhalen bindes op med 2 pinde under halen, så den er helt lige. Herefter blancheres den i 30 sekunder og lægges derefter direkte i isvand. Hummeren pilles og tarmen pilles ud af den. Inden den tilberedes sættes en pind ind, hvor tarmen var, og den er nu klar til panden. Træpinden gør at halen ikke trækker sig.

Brunet smør

100 g saltet smør

• Smørret varmes op til 175 grader og sigtes igennem en klud.

Hummerbouillon med brunet smør:

1 dl hummerbouillon20 gram brunet smør, Finthakket citronskal, Finthakket citronverbena, Citronsaft

• Bouillon og brunet smør varmes op,
og smages til med citronskal, hakket verbena og citronsaft

Porre

4 porre

• Bunden af porren skæres i 5 cm lange stænger uden at tage det yderste af. Herefter vakumeres de. Dampes på 100% damp ved 83 grader i 20 minutter. Derefter direkte i isvand. Herefter pilles de yderste lag af og de er nu klar til brug.

Små løg og perleløg

4 små løg, 12 perleløg

• Perleløg og de små løg vakummeres hver for sig. Ved perleløgene med skal og de små løg skæres toppen fra inden.
De dampes ved 100% damp og 83 grader i 6 min og direkte i isvand derefter. Pilles og skæres til i top og bund.

Æblepurè

8 madæbler (belle boskop)

• Madæblerne skrælles og kærnehuset fjernes. Derefter vakummeres æblerne i små poser. Dernæst 10 minutter i mikroovn ved ½ effekt til de er møre og glasklare. De varme æbler lægges i en sigte 10 minutter, så overskydende væske kan løbe fra. Æblerne blendes helt glat i en blender og smages til med citronsaft. Den skal være syrlig. Sigtes gennem fiskenet.

Æbleskiver:

1stk Dansk jumanji æble

• Skær tynde skiver af æblet og skær skiverne i firkanter ved servering.

Kartoffelchips:

2 små kartofler

• Kartoflerne skæres på pålægsmaskinen i 1,5 cm ned i vand, slynges fri for vand og friteres i neutral olie ved 145 grader. Derefter kommes de i dehydrateren, så de smider olien.
Derefter drysses de med fint salt.

Urter pr. person

3 topskud brønkarse2 fuglegræs
3 kviste dild
2 små ramsløgsblade
2 kviste blomster fra skovmærke
1 stedmoderblomst

Servering:

Hummerhalen steges ved svag varme i klaret smør imens porre og løgene varmes i letsaltet vand. Der skæres tynde firkantetskiver æbler ud, mens æblepuréen lunes op i en gryde.Når hummerhalen er lun i midten, er den færdig og krydres med salt på begge sider

Løg, porre og æblepuréen anrettes rundt i en halv cirkel på tallerknen.

Derefter pyntes der med rå æble, kartoffelchips og urter. Hummerhalen lægges på som det sidste, og saucen sauces ved servering.

 

Eneste problem ved vin er, at man ikke kører så godt bil bagefter. Det er der heldigvis løsninger på. Et af de bedste er at checke ind på et vinhotel. Her kan man både nyde vinen og slingre direkte i en luksuriøs seng bagefter. Og drikke vin til morgenmaden.

vinhotel1

The Carneros Inn

Napa, Californien

Napa Valley er stort. Sådan rigtig stort. Alle kender det, og det fleste har været der. Næsten 5 millioner mennesker besøger Napa Valley vinindustri hvert år, hvilket gør Napa Valley til det andet mest populære turistmål i Californien, det er kun Mickey Mouse i Disneyland, der trækker flere besøgende. Napa regnes i dag for et af de allerbedste vinområder i hele USA. Kombinationen af middelhavsklima, geografien og undergrunden i Napa Valley gør det til et lille stykke vinhimmel. Og her ligger The Carneros Inn, omgivet af 27 tønder land med vinstokke og æbletræer. Mellem vindrikkeriet er der mulighed for løbeture mellem stokke, lader, siloer og hytter, så man kommer i rigtig nybygger-stemning.

www.thecarnerosinn.com

vinhotel3

Cavas Wine Lodge

Mendoza, Argentina

Argentina er i høj grad blevet et af de bedre vinlande, især Mendoza området er et sydamerikansk mekka for vinnørder. Mendoza er den vigtigste vinby i landet, idet den leverer 70% af Argentinas samlede vinproduktion. På Cavas Wine Lodge er der 14 værelser at vælge imellem. Fra luksusværelser til grand villa der med sine 350 kvadratmeter topper prislisten. Her kan man nyde områdets Malbec, og placeringen lige ved foden af de umådeligt betagende Andesbjerge gør hvert øjeblik speciel, når lyset changerer igennem dagen og maler forskellige farver på de majestætiske bjergsider.

www.cavaswinelodge.com

 

vinhotel6

Alluvia Stellenbosch Wine Farm

Stellenbosch, Sydafrika

Alluvia Stellenbosch Wine Farm er efter sigende det mest fotograferede vinhotel i hele Afrika. Nu er kontinentet måske heller ikke overrendt med netop vinhoteller, men dem der er, ligger hovedsageligt i Sydafrika. Og lige meget hvordan man vender og drejer vinglasset, så er der rimelig flot på Alluvia Stellenbosch Wine Farm. Liggende i Banhoek Valley mellem Stellenbosch og Franschhoek er her en udsigt, som får de fleste til at kigge dybt i flasken. På den gode måde forstås. Områdets to stjerner er Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, som sydafrikanerne får til at smage så fuglene synger.

www.alluvia.co.za

 

vinhotel8

Château Les Carrasses

Langeudoc, Frankrig

Når man tænker Frankrig og vin, så tænker man helt automatisk også store prægtige slotte. Den type som Jørgen Leth kan få en hel doven eftermiddag til at gå med, mens han messer sin Tour de France kommentering. På Château Les Carrasses i det sydlige Frankrigs Languedoc område kan du bo i en af hotellets 28 suiter i den charmerende bygning fra 1800-tallet. Her er dejlige private gæstehaver og terrasser, hvor man kan grille og senere tage sig en dukkert i de private, opvarmede swimmingpools. Og så kan man ellers tage det helt store kørekort indenfor vinsmagning. Der er ‘Meet the Winemaker’, ‘Smag Longuedoc’ og ‘ Tasting Masterclass’, ud over at man selvfølgelig kan følge skabelsen af en vin fra start til slut.

www.lescarrasses.com

vinhotel88

Solage Calistoga

Napa, Californien

Det her laid-back hotel er et lidt yngre, mere hipt tilbud end de normale Napa vinhoteller. Der er 83 urbane studio huse og atmosfæren er faktisk mere som på Ibiza end midt i USAs vincentrum med loungemusik og glade mennesker i pastelfarver over det hele. Og den store pool omgivet af palmer minder mere om Beverly Hills. Solage Calistoga er blevet kåret til landets bedste spa, og top ti spa i hele verden, så her er både mulighed for at få noget godt i kroppen og på kroppen. Der er cruisercykler, man kan låne, hvis man vil udforske området lidt uden at sætte sit kørekort i fare.

www.solagecalistoga.com

 

vinhotel200

Marqués de Riscal

Elciego, Spanien

Hvis man både er meget glad for vin og ligeså glad for arkitektur, så er Marqués de Riscal i Spanien det måske mest oplagte valg af alle. Hotellet, der ligner kæmpemæssige brede foldede gavebånd, er designet af den verdensberømte arkitekt, Frank Gehry, og lægger sig helt i spidsen, hvad angår avantgardistisk arkitektur. Blandt hans hovedværker er Museo Guggenheim Bilbao, der som andre af hans bygninger er blevet et ikon for stedet, hvor det er opført, ligesom Walt Disney Concert Hall i Los Angeles for øvrigt også er det. Det kan man så sidde og tænke over på den smukke bygnings tagterasse, mens man går ombord i de største vine fra den omgivende Rioja-region.

www.hotel-marquesderiscal.com

 

  kaffe10

Den kan drikkes til enhver lejlighed. Den er sort og holder dig vågen, når du famler efter tasterne eller blot vil opleve det sidste af midnatsforestillingen. Det skal handle om kaffe og de velsignede bønner fra træet coffea.

Hverdagens sorte bønner

Fra ”Damm good coffee!” i den amerikanske kultserie Twin Peaks til folkelige Madam Blå i grisehandler Larsens køkken i tv-serien Matador. Kaffe er alle vegne, men gror faktisk kun langs det tropiske bælte af jordklodens store vom. Derfor må vi nordiske eufomaner gøre os afhængige af det udbud, som grossister, mellemled, multinationale selskaber eller entreprenante affepushere kan fremskaffe fra den sydlige halvkugle. Den kan være iklædt charmerende navne som Gevalia, BKI, Merrild, Löfbergs Lila, Peter Larsens og ikke mindst Nescafé. Eller hvad med Madam Blå, Richs og den sønderjyske kaffetår med snaps og tiøren i bunden. Kaffe er en kultur, en livsstil. Det er vaner, traditioner og livslang afhængighed rørt med lige mængder sukker, mælk og utallige holdninger, meninger og ”fy for fanden da”, når den efter en dag på kontorets industrielle maskine smager af det som kommer ud i modsatte ende.

It’s All Over Now, Baby Blue

I mange har år har den største legende inden for ”speciality coffee” været Jamaican Blue Mountain. De blå bjerge, der er en del af det attraktive område på øens sydøstlige del, har med plantager udstrakt på omkring 12.000 hektar fremelsket de mest lovpriste og eksklusive kaffebønner gennem mange år. Det er de fi ne nuancer, frisk krop og den perfekte balance i de sødmefyldte undertoner, der har gjort efterspørgslen og priserne skyhøje på en certifi ceret pose Blue Mountain. I øjeblikket ligger prisniveauet og svinger mellem 500-600 kroner pr. 1/2 kilo. Det betyder med én in mente og to på toppen af prisen pr. gram er godt og vel een krone og, at en stor mundfuld friskbrygget bjergkaffe koster 14 kroner, hvis du kværner, brygger og selv drikker den i eget hjem. På cafeerne har man for længst opdaget et liebhavermarked for eksklusiv kaffe, og du kan i værste fald skulle bruge plastickortet for at betale en kop kaffe i lufthavnen eller andetsteds. Det er stadigvæk Jamaican Blue Mountain vi snakker om … det bliver straks anderledes, når vi bevæger os væk fra Jamaicas blå bjerge, rum og reggae til øvre Oceanien, hvor der i Indonesiens frodige skove lever et mår-ligende kattedyr ved navn Luwak. Den lille fyr har med sine distingverede spisevaner skabt stor furore i kaffekredse, hvor temperatur, kalkindhold og ristningsprofi ler er almene samtaleemner hver eneste gang, der brygges kaffe.

kaffe8

kaffe3

En mærkelig rejse fra jord til bord

Da jeg for et par år siden første gang bryggede en kande Kopi Luwak kaffe, havde jeg på fornemmelsen, at det var mit livs største aprilsnar jeg lige havde betalt for i dyre domme. Jeg havde opsnuset 100 gram ægte mår-lortekaffebønner, som jeg nu overhældte med kogende vand og serverede med chokoladekage og slavebrandy til det intetanende selskab. ”Hmmm en god kaffe. Dejligt og flere uhhmm, arhhh og hmmm fremkom fra de slubrende gæster. Nej, den smager ikke af lort! Kopi Luwak smager af god kaffe, og derfor besluttede jeg mig for at undersøge historien nærmere, inden jeg bestiller det næste skud af verdens dyreste kaffe … svinsk eller ej!

Den har prismæssigt overhalet Jamaicas Blue Mountain, og skal du have fat i et 1/2 kilo, skal du væbne dig med tålmodighed og 1000 kroner – eller en stigning på 100% i forhold til den hidtil dyreste kaffe fra skråningerne på Jamaica.

Håndplukket afføring

”Det er det mår-lignende dyr, der gør hele forskellen. Den indonesiske Luwak, der mest minder om et desmerdyr i udseende. En Palmeruller hedder den vist også, ifølge en kilde fra Københavns Zoo. Luwak’en gør en markant forskel smagsmæssigt, udbudsmæssigt og, kombineret med dens fantastiske historie – også prismæssigt”, fortæller Rune Lundgaard, indehaver af Risteriet i København.

”Den har nemlig en særlig evne til kun at spise de mest modne kaffebær. På sin vis er Luwak’en noget mere grundig end de fl este kaffebønder. Den kan dog kun fordøje frugtkødet omkring selve kernen i kaffebærret. Men ikke selve bønnen. Og det er netop denne faktor, der gør forskellen. For i stedet for at få fordøjet kaffebæret på almindelig manér, føres kaffebærret gennem Luwak’ens mavesystem. Undervejs nedbrydes proteiner, og i stedet trænger fordøjelsesenzymer ind i bærret. Efter cirka et døgns mørke frigives den så igen via afføringen og efterlades på jorden i eller omkring kaffeplantagen”, fortæller Rune Lundgaard og uddyber med en beroligende formaning;

”Det lyder ikke specielt indbydende, men ikke desto mindre er det netop denne proces, der gør det til de absolut mest eksklusive kaffebønner i verden. For bønnerne samles nu op af ansatte og gennemgår så – mere eller mindre – den normale rutine for kaffeplantagens bær og bare rolig – bærrene renses grundigt, meget grundigt.

Den mest omtalte forskel ved Kopi Luwak er den lave bitterhed. Bitterheden, eller mangel på samme, hænger nemlig sammen med kaffebærrets tur gennem Luwak’ens tarmsystem. Her ændres mikrostrukturen i bærret, idet proteinindholdet formindskes, og det har betydning for bitterheden. Resultatet er en kaffe, hvor selve smagen ikke er ulig den typiske fyldige bløde smag fra indonesisk kaffe. Det er en meget ren kaffe med noter af chokolade og sirup og … forståelig nok – jord”.

Rune Lundgaards fyldestgørende forklaring på den bizarre indonesiske kaffe gør mig ikke mindre ”hooked” på det næste skud. Jeg har stadigvæk regninger, der skal betales; skolepenge, kontingent og restance på julegaverne … jeg står endnu ikke i lort til halsen, men et 1/2 kilo nyristet Kopi Luwak er vel første skridt på vejen.

One more cup of coffee for the road, One more cup of coffee ‘fore I go. To the valley below.

Bob Dylan, 1976