En vinterrejse til byen Ilulissat ved Diskobugten byder på naturoplevelser af en anden verden.

Den knitrende lyd fra de skarpe meder skærer, mens slæden glider ind i det snehvide landskab. Solen, som her i februar er begyndt at vende tilbage, stråler på en dybblå himmel, og hundene er glade og trækker slæden med en iver, som gør, at kusken fornøjet gemmer pisken væk og vender sig smilende imod os. ”Jeg har altid haft hundeslæde og hunde,” siger han stolt. ”Det er mit liv og mit arbejde.” Vi er taget til isbjergenes by i Grønland.

Til Ilulissat, som også er hundeslædebyernes by, nordlysets by og en af de allermest populære destinationer, når man besøger Grønland om vinteren.

Modsat alle dem, som er søgt mod varme og palmefyldte himmelstrøg, har vi her i vinteren vendt snuden den anden vej – mod is, sne, kulde og arktiske oplevelser.

Men vi fryser ikke. Hverken på hundeslædeturen, hvor vi er blevet iklædt dragter, som holder kulden ude, eller når vi i de sene aften- eller dagtimer vandrer i byen eller på fjeldet for at se nordlys. For kulden her i Ilulissat er modsat kulden hjemme i Danmark tør og ikke fugtig, men naturligvis skal man have behørigt tøj på, når man er her. Tidligere tiders sælskindsdragter, som grønlænderne bar før, var klart bevidst tøj, men kan sagtens i vor moderne tid opvejes af kraftige dunjakker og frakker, som er vindtætte. Selv når frosten når ned på minus 20 grader, hvilket ikke er ualmindeligt.

På Unescos Verdensarvliste

Ilulissat ligger på kanten af Diskobugten og er verdensarv.

350 kilometer nord for polarcirklen ligger byen som en naturlig balkon over verdens mest aktive isfjord, og her har vi indlogeret os på Hotel Arctic.

Fra vores hotelværelse har vi udsigt til de enorme isbjerge, som flyder på fjorden, og hjemmefra har vi købt en udflugtspakke, som sørger for, at vi får alle de storslåede oplevelser, som livet her på kanten af verdens største islandskab kan byde på.

Lyden af is, der knækker dybt inde i fjorden, er som et pulsslag fra en verden, der altid har været der, men som kun de færreste giver sig selv lov til at opleve, og som alle frygter vil smelte med tiden på grund af verdens store klimabelastning. Og vi tager det hele ind med lige dele fryd og angst (over at det engang vil forsvinde), når vi på guidede bådture ude på fjorden sejler forbi og ind imellem de enorme og smukke isbjerge.

Selvmordskløft og fjeldgængere

Men Ilulissat er mere end sne og is. Områdets kulturarv er dybt forankret i grønlandsk historie og hverdagsliv, hvilket vi oplever, da vi besøger den forhistoriske boplads Sermermiut, hvor inuitkulturer har levet gennem 4.000 år.

Ruten er let at gå, for ud over det brede snedækkede plateau er der en lang en kilometer lang træbro, og i landskabet kan man endnu se mange rester, der vidner om inuitternes tidligere tilstedeværelse. Bl.a. Kællingekløften, en dyb kløft på toppen af sletten, hvor overleveringer fortæller, at gamle kvinder, som ikke længere ansås for at være nyttige for bopladsen, kastede sig i kløften for ikke at være til belastning for det tilbageværende samfund.

For mændenes vedkommende, når de blev gamle, vandrede de op i bjergene. De blev såkaldte ”fjeldgængere”, for heller ikke de ville være en belastning for samfundet. Og historierne om selvmordene i Kælligekløften og de gamle mænd, som blev til ”fjeldgængere”, er indgroet i grønlandsk historiefortælling. Historierne er på ingen måde bekræftet som værende sande, men alligevel lever de stadig i bedste velgående blandt den ældre grønlandske befolkning, og selv unge grønlændere kan den dag i dag være bange for at møde en ”fjeldgænger” en sen aftenstund.

Isfjordscentret

Ikke langt fra Kællingekløften ligger Isfjordscentret. En fantastisk smuk bygning i stål og glas, formet som en sneugle med et vingefang på 95 meter. Centret er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter, og her formidles på smukkeste vis alt om isen, glaciologi, naturpleje og kulturhistorie.

Via interaktive stationer kan den besøgende lære alt om, hvad isen betyder og har betydet for naturen og dens kredsløb, for menneskenes overlevelse, for kulturen og dyrene i landskabet og dermed få en større forståelse for klimaforandringerne. For is er vand, og vand betyder liv.

Fra centrets hyggelige café og faktisk overalt fra bygningen kan man via de kæmpemæssige panoramavinduer se ud over den omkringliggende natur – og bl.a. også se de mange hundeslæde-kenneler, som er flyttet ud af selve byens centrum, fordi de udgjorde en vis fare for byens børn. Slædehunde er ikke kæledyr, og går man en tur i Ilulissat by, vil man bemærke de mange farvede hegn rundt om legepladser, daginstitutioner og skoler. I dag ”bor” slædehundene uden for byen, men hegnene er her stadig som tavse vidner om, hvad man tidligere gjorde for at beskytte byens små børn mod hundene.

Knud Rasmussens barndomshjem

Selve Ilulissat er ikke stor, men er alligevel Grønlands 3. største by med 4.500 indbyggere og omkring 2.500 slædehunde. Ilulissat er også byen, hvor den store polarforsker Knud Rasmussen slog sine folder som barn, og hans barndomshjem kan man stadig besøge i byens museum. Lige over for museet ligger Zions Kirke, som også er et besøg værd, og et andet dejligt sted er byens lokale kunstmuseum, som bl.a. har en fin samling af den danske kunstner Emanuel A. Petersen. Ofte udstiller unge grønlandske kunstnere her også.

Et “Bræt” – stedet hvor man altid kan købe friskfanget fisk, røgvarer, rensdyrkød, hvalkød og andre lokale madvarer direkte fra naturens spisekammer – er her naturligvis også. Det er her, de lokale fangere og fiskere kommer med dagens fangst, og er det ikke lige frossen sæl eller hval, man skal have med hjem som souvenir, er der mange mindre butikker, hvor man kan købe grønlandsk kunst. Fine benskærerarbejder, tupilakker og flot forarbejdet tøj i skind — der er nok at vælge imellem.

Værelse med udsigt

Man bor og spiser fantastisk godt i Ilulissat. Vi boede på det 4-stjernede Hotel Arctic, som ligger med direkte udsigt fra alle værelser til Diskobugtens isfjord, og hotellet kan også tilbyde ophold i nordlyshytter på kanten af fjeldet.

To restauranter – Restaurant Ulo og Brasserie Ulo – serverer udsøgte grønlandske lækkerier: råvarer af bedste kvalitet købt hos lokale fiskere og fangere, og et måltid med blandet “alt godt fra havet” er en særlig god oplevelse, især når det er tilsat verdens mest spektakulære udsigt.

Men også hotellet Hotel Icefjord ligger med lignende beliggenhed, og er man slet ikke til luksus, findes der naturligvis både guesthouses og B&B’er, ligesom der findes mere lokale spisesteder såsom Restaurant Hotel Hvide Falk, Hangout Bistro og Inuit Café, der alle serverer både lokale og internationale retter.

Flere danske rejsebureauer tilbyder pakkerejser til Ilulissat. Bl.a. Grønlands Rejsebureau, Topas, Albatros Rejser, Stjernegaard Rejser, Nyhavn Rejser m.fl.

Hundeslædekørsel, helikopterture, hvalsafari, nordlysture, sejllads på Isfjorden mellem enorme isbjerge, vandretur til Sermermiut eller besøg i en afsidesliggende lille bygd – mulighederne for oplevelser er mange. På hjemmesiderne www.greenland-travel.dk og www.articexcursions.com er det muligt at se og booke udflugter, hvis ikke man får rejsebureauet til at arrangere det hele.

Grønland og Ilulissat kan besøges året rundt. Sommer og vinter er helt forskellige oplevelser, men begge fantastiske på hver deres måde. Om sommeren går solen stort set aldrig ned – om vinteren kan man se nordlys. Der er sol og lys igen i Ilulissat fra omkring slutningen af januar/februar måned.

Den store canadiske singer-songwriter, Leonard Cohen, gjorde det. Gik i kloster – og det samme gør et stigende antal travle mennesker over hele verden i dag. Som modstykke til et hektisk arbejdsliv og en konstant digital tilstedeværelse booker de et ophold, hvor stilhed, enkle omgivelser og muligheden for at være totalt offline giver nyt liv og perspektiv på hverdagen. Liebhaverboligen guider her til klostre i Tyskland, som tilbyder ophold og anderledes indhold.

Autenticitet frem for wellness

Midt i et bakket landskab, måske med vinmarker, som breder sig så langt øjet rækker, ringer en kirkeklokke til bøn. Klokken kommer fra klostrets klokketårn, og inde bag de hvide mure har verden sat tempoet ned. Her lever måske benediktinermunke eller munke fra en anden orden – i samme rytme, som de har gjort det i århundreder, og her søger flere og flere moderne mennesker tilflugt. Tyskland er rigt på klostre, og mange af dem åbner i dag dørene for gæster, for i modsætning til luksuriøse wellness-hoteller tilbyder klostrene en helt anden form for luksus: tid, ro og fordybelse.

Maden er enkel – ofte baseret på klostrets egne køkkenhaver, og overnatningen foregår i hvide værelser uden tv eller minibar. Til gengæld venter der morgensang i stearinlysets skær og vandreture i stille landskaber.

Retræte og stilhed

Sådan et kloster ligger i Roggenburg i Tyskland. Nærmere betegnet i byen Ulm, i øvrigt byen hvor Albert Einstein blev født.

Klostret har i næsten 900 år været et sted for ro, refleksion og åndelig fordybelse. Her lever præmonstratenser-kannikerne stadig efter de gamle traditioner, og gæster bydes velkommen bag de smukke barokfacader, hvor historie og spiritualitet går hånd i hånd. Besøgende kan gå på opdagelse i den grønne klosterhave eller lade sig imponere af den storslåede klosterkirke, som er et højdepunkt inden for sydtysk barok-arkitektur.

Klostret tilbyder særlige retrætedage med fokus på stilhed, nærvær og indre ro – en invitation til at trække stikket og finde tilbage til sig selv, og der er mulighed for at overnatte i klostrets eget uddannelses- og gæstecenter.

Se mere på www.kloster-roggenburg.de

Fællesskab og samtale

Personlige samtaler – med respekt for den enkeltes behov og grænser, eller deltagelse i åndelige arrangementer, deltagelse i liturgien og fællesskab med andre søgende – det tilbyder klosteret Maria Laach.

Klostret ligger ved bredden af Laacher See, midt i Eifel-regionens dramatiske vulkanlandskab, og stedet er et benediktinerkloster, hvor ro og refleksion går hånd i hånd med naturens kraft og skønhed. Her kan man komme som gæst uanset tro eller ikke tro, og alle gæster indkvarteres i den rolige gæstefløj St. Gilbert, hvor måltider nydes i fællesskab med andre besøgende.

Klostret ligger direkte på Jakobsvejen, også kendt som Eifel-Camino eller Matthiaspilgerweg, et naturligt stop for pilgrimme, der ønsker både åndelig fordybelse og storslået naturoplevelse i én og samme rejse.

Se mere på www.maria-laach.de

Thai Chi og Qi-gong

Meditation, Tai Chi, Qi-gong og spirituelle kurser – det hele i naturskønne omgivelser med udsigt til de Schwäbiske Alper – det er programmet for besøgende i Benediktinerklostret Neresheim, som ligger i Baden-Württemberg.

Her kan man forene åndelig fordybelse med kulturel rigdom og historisk arv, bl.a. formidlet gennem klostrets spændende museum og munkenes levende traditioner. Musikelskere kan opleve internationale koncerter i den akustisk imponerende klosterkirke i senbarok-stil, og munkene engagerer sig aktivt i mødet med gæster gennem foredrag, meditationsdage og personlige samtaler, især centreret omkring emnerne mening og livsretning.

Gæster bor i et gæstehus med både huskapel og meditationsrum, og klostret ligger midt i naturparken Obere Donau, omgivet af dramatiske kalkstensklipper og grønne dale. En populær vandrerute ved klostret er ”Tal der Mönche”, som følger Donauflodens løb.

Se mere på www.abtei-neresheim.de

Faste og fordybelse

Fastekurser, kreative og spirituelle workshops samt mulighed for at deltage i nonnernes daglige rytme med bøn og stilhed – det får man i klostret St. Marienthal i Sachsen.

Her i det smukke grænseland mellem Tyskland, Polen og Tjekkiet ligger klostret, som er Tysklands ældste, stadigt aktive cisterciensernonnekloster. Det er grundlagt i 1234 og fungerer som et levende vidnesbyrd om næsten 800 års åndelig tradition og gæstfrihed. Her bliver alle taget imod med åbne arme, uanset om man blot gør et kort stop eller søger en længere klosterferie med fordybelse og ro. Også her tilbyder nonnerne samtaler og åndelig vejledning til de, som har brug for en fortrolig samtalepartner.

Se mere på www.kloster-marienthal.de

For alle

Klosterferie er ikke kun for de religiøse. Det er for alle, der længes efter nærvær, fordybelse og en ferieform, hvor indre ro er den største luksus.

Hvad man end søger – om det er meditation, faste, naturvandringer, stilhed eller samtaler om livets store spørgsmål, findes der klostre, der inviterer til ophold på egne præmisser, med åbne arme og hjerter. Klosterferie kan også være et tilbud til de, som har lyst til at prøve en enklere og mere bæredygtig livsstil – i hvert fald midlertidigt. Her er ingen unødige indkøb, intet digitalt forbrug, blot en daglig rytme, hvor tiden måles i klokkeslag frem for deadlines.

Sejllads på fjorden, fiskeri, jagt, fantastisk mad og et kulturmøde, man bliver klog af – Grønlands største by kan tilbyde det hele.

Det er en af verdens mindste hovedstæder, men også en af de allermest interessante, og Donald Trump vil há den….

Beliggende midt i en verden af sne med udsigt til pukkelhvaler og drivende små isbjerge. Med et af verdens største fjordsystemer lige udenfor byen, der i længde kun er ti kilometer fra den ene ende til den anden, og med en natur, der i vildskab og skønhed tager over og former alt levende liv her. Vi er rejst til Nuuk.

Til Grønlands lille hovedstad, som af mange vælges fra til fordel for hundeslædeture længere nordpå, men som virkelig er et besøg værd året rundt.

Ikke mindst her i sensommeren, hvor selv september stadig byder på lange, lyse aftener, muligheder for at se nordlys og et landskab, som står i rødbrune og gyldne nuancer.

Nuuk er Grønlands største by og en kulturel smeltedigel. Her mødes tradition og modernitet i et samspil, som er særligt tydeligt i byens arkitektur, museer og gadeliv, og alle dele er der masser af i Nuuk, som sidst i august og især i september/oktober er mere stille, men også mere autentisk, fordi turisterne ikke er så mange som i den tidlige sommer og om vinteren.

Kulturhavnen, troen og mumierne

Nuuk centrum består dybest set af to hovedgader.

Den ene er en ”gågade”, som fører forbi det grønlandske parlament, kulturhuset Kattuaq (et meget smukt træhus med en ”bølgende” træfacade, inspireret af nordlys og trommedans tegnet af Schmidt Hammer Lassen) og det ret nye indkøbscenter – Nuuk Center – og videre ned til Kulturhavnen, den allerførste bebyggelse i Nuuk, hvor statuen af Hans Egede troner på den højeste klippe i den lille havn.

Hans Egede er ikke populær i Grønland, men klippen er et godt sted at overskue byen fra. Kigger man lige ud, kan man se over mod Håbet Ø, stedet hvor Hans Egede i 1721 startede sit liv og sin fordanskning af de grønlandske inuitter, og kigger man mod venstre, ser man rækker af moderne lejligheder med dyr havudsigt. Kigger man mod højre, fanger blikket en bid af det gamle Nuuk, den lille bygd Myggedalen, som med små træhuse i mange farver ligger forskudt på klipperne ned mod havet, og i dag er stedet, hvor Grønlands kreative klasse foretrækker at bo. Her ligger i øvrigt også maleren og præsten Niels Lynges hus, i dag som museum, og viser, hvordan en familie levede i Nuuk i 1940’erne og 50’erne.

Men Kulturhavnen er også stedet, hvor Grønlands Nationalmuseum ligger, og det er et interessant besøg. Her viser meget fine udstillinger alt om inuitkulturen i landet, og særlig interessant er det at se museets stolthed: De 500 år gamle inuitmumier, som i 1972 blev fundet af to brødre på rypejagt. Seks kvinder og to børn, alle påklædte og klar til rejsen i dødsriget, sådan som datidens inuitter troede det. Historien om inuitternes tro og deres helt specielle åndeverden fås også her.

Kunst og kultur

I det hele taget er Nuuk rig på spændende museer. Nuuks Kunstmuseum er i hvert fald en stor oplevelse, som bør ses, og byen i det hele taget sprudler af kunstnerisk aktivitet. Både i form af teater, musik og film, kunstgallerier og spændende udøvende kunstnere, og især sidstnævnte kan man se for fuld udblæsning på Nuuk Kunstmuseum.

Godt 1000 værker i alt, både malerier og skulpturer, fortæller Grønlands historie fra fortiden og op til i dag. Blandt andet set gennem udefrakommende kunstneres øjne, som på bedste ”guldalder-vis” skildrer det hårde fangerliv med lyset sat romantisk og nærmest guddommeligt, men også livet set og fortolket gennem nutidens unge, grønlandske kunstnere.

Især samlingen af maleren Emanuel A. Petersen (1894-1948) er spændende, fordi den grønlandske befolkning er skildret, som datiden ville se dem, et billede milevidt fra den reelle virkelighed, som var inuitternes liv i tiden.

Den virkelige ”virkelighed” ser man til gengæld i de mange sirligt udskårne benskulpturer, som skildrer den grønlandske åndeverden, og netop det samspil – guldaldermalerierne contra den ægte folkekunst – fortæller sin egen historie om den kolonisering, som Danmark igennem tiden har udsat Grønland for.

Brugseni og Hotel Hans Egede

Døgnet rundt kører en levende lysreklame henover butikken Brugseni i Nuuk. Det er Grønlands navn på danske Brugsen, og mens lysreklamen fortæller døgnets nyheder, sker der en masse udenfor butikken. Det er her nogle af de grønlændere, som ikke har en direktørløn, ofte holder lille loppemarked over egne ting, nogle sælger også fisk og kød, de selv har fanget, så naturligvis var det også her, at Donald Trumps søn ”fiskede” efter USA-positive grønlændere under sit besøg/mediestunt i Nuuk i januar i år.

Han inviterede dem nemlig på gratis frokost på hotellet lige over – Hotel Hans Egede – Nuuks allerfineste hotel, og det tilbud kan man egentlig godt forstå, tog kegler…

Både Brugseni og Hotel Hans Egede ligger på Nuuks anden ”hovedgade”, og begge steder er i den grad et besøg værd. Brugseni fordi butikken sælger alt lige fra mad til tøj og møbler og alt derimellem, og samtidig også har en fødevareafdeling, der tilbyder de lækreste delikatesser. En grøntafdeling fyldt med eksotiske frugter og alt i grøntsager forbløffer også, og afliver fordommene om, at grønlændere da nok kun lever af hval, sæl og spæk. Gå en tur, nyd den flotte butik, det store vareudbud og se Nuuks moderne befolkning, unge, ældre og børnefamilier, som også spiser og hygger sig i butikkens gode cafeteria.

Hotel Hans Egede er Nuuks fineste hotel. Her kan man bo i alt fra et almindeligt hotelværelse til en vild luksussuite med panoramaudsigt over Nuuk og den smukke fjord og fjeldet. Gastronomisk er Hotel Hans Egede også i topklasse – restauranten Sarfalik serverer de ypperste retter, den grønlandske natur kan tilbyde: moskus, ren, al slags fisk, fjeldurter og kvan med nordisk finesse, og restaurantens 5-retters tasting menu med tilhørende grønlandske vine er populær. Er man mere til kød fra okse og meget af det, holder A Hereford Beefstouw også til i hotellet, og det samme gør en skylinebar med flot udsigt øverst oppe også.

Nuuk og arkitekturen

Nuuk er en hovedstad i rivende udvikling. Det ses bl.a. ved store byggekraner pt., som ikke just forskønner byen, men som alligevel fortæller en spændende historie: Den om investorer, som bygger dyre lejligheder med betagende udsigter, og et boligmarked med m²-priser på mellem 40.000-50.000 kr. I selve centrum af Nuuk står de gamle boligblokke, som bl.a. tvangsforflyttede grønlændere fik tilbudt i midten af tresserne, her stadig. Som vidner om en arkitektur og en tid, der er svunden. Men nye kvarterer skyder også op i byen, og populær især er bydelen Qinngorput, møntet på yngre og børnefamilier, og den ligger smukt ved Malenebugten. En anden bydel er Nuussuaq, færdiggjort slut firserne, og på tegnebrættet er nu endnu en ny bydel – Siorarsiorfik, som måske skal have tunnelforbindelse. Ønsker man at se de nye bydele, går der offentlige busser dertil fra Nuuk centrum.

Rejsefakta/tips:

Nuuk kan besøges året rundt. Der går direkte fly til Nuuk fra både København og Aalborg.

Flere rejsebureauer tilbyder både pakkerejser og grupperejser til Nuuk: Greenland Travel (Grønlands Rejsebureau), Stjernegaard Rejser, Profil Rejser og Ruby Rejser. Vi rejste med Greenland Travel, og det var en uovertruffen god oplevelse.

Uanset hvad man vælger, sørg for at købe en pakkerejse. Så er man forsikringsmæssigt dækket, hvis vejret driller. Og det gør det tit med kort varsel i Grønland.

Ture kan købes arrangeret hjemmefra, men også bookes, når man er i Grønland, også hvis man har specielle ønsker. Google selv eller tjek bl.a. Arctic Excursions, Arctic Friend eller Nuuk Water Taxi.

Tip: Nuuk har hele tre kirker. Frelser Kirke fra 1849, Hans Egede Kirke (ny, moderne arkitektur) og Krist Konge Kirke, som er katolsk. Prøv at gå i kirke en søndag formiddag, der er salmebøger både på dansk og på grønlandsk, men kirkehandlingen foregår på grønlandsk. Her er tit mange lokale, og de synger meget smukt – på grønlandsk.

Viden om Arktis og Grønland er højaktuelt lige nu. I Knud Rasmussens Hus i Hundested kan besøgende blive klogere på, hvordan vi fik Grønland, hvem de var på den tid – inuitterne så langt mod nord, og hvad de troede på i deres oprindelige kultur. Og sidst men ikke mindst kan man fornemme sjælen fra en mand, som ubetinget viede sit liv og al sin forskning til gavn for det grønlandske folk.

Der er udsyn så lang øjet rækker. Foran huset ligger havet milevidt, bygget på en 25.000 m2 stor grund tæt ved Spodsbjerg Fyr og afspejler alene med sin beliggenhed, en mand som havde et stort udsyn og engagement.

Manden hed Knud Rasmussen og var i årene fra sin fødsel og indtil sin død i 1933 manden, som forskede i Grønland og på talrige ekspeditioner kortlagde inuitternes liv.

Som barn af en grønlandsk mor og en dansk præst og sprogforsker var Knud Rasmussens mål ikke at erobre nyt land eller at være den første, som satte foden på et bestemt geografisk sted. Nej, Knud Rasmussens største interesse var at møde nye mennesker og især de inuitter, som han vidste levede længere mod nord i det Grønland, som han elskede og var født i, og som han hele sin barndom havde fået fortalt historier om.

Myter og kultur

I huset i Hundested kan man få hele historien om Knud Rasmussen fortalt.

Om hans liv og hans forskning, som i sin tid vakte stor undring i befolkningen, og som også dengang bragte Danmark på Verdenskortet, når det gjaldt viden om inuitternes liv og kultur. En forskning som bl.a. afslørede, at alle inuitter har det samme sprog langs hele det nordiske ishav og at det verdensbillede, de dengang troede på – naturligt nok – var udsprunget af livet i et meget barskt klima:

”Nederst er Havet, hvor fangstdyrene bor. I midten er Menneskenes Land, og øverst er Himlen. Her bor den store Indvoldsæder, som man skal forbi på sin vej til Månemanden, og som ved hvilke tabuer menneskene har brudt, hvorfor fangstdyrene er væk, og hvorfor en kvinde ikke kan få børn. Og stjernerne- de lyser gennem huller i himmelhvælvet”

Ovenstående er blot et lille kig ind i Inuitternes oprindelige mytologi overleveret fra generation til generation gennem sagn og myter. Og noget af det som optog Knud Rasmussen mest på hans talrige ekspeditioner. Forskning, som han især arbejdede med at nedskrive og dokumentere, når han mellem sin mange farefulde ekspeditioner opholdt sig i huset i Hundested.

Genopført efter brand

Knud Rasmussens Hus er oprindeligt opført i 1917 i engelsk inspireret cottage-stil, med kviste, karnapper og fint valmet stråtag. Og selvom huset i 2021 blev ramt af en ødelæggende brand, der gik hårdt ud over bygningens tagkonstruktion og flere af de udstillede genstande, lykkedes det heldigvis at redde rigtig mange af husets helt unikke genstande, og huset fremstår derfor i dag genopbygget og restauraret ganske som før. Fuldstændigt mage til det hus, som arkitekt Helge Bojsen-Møller i sin tid tegnede – tænkt i rå naturmaterialer, som jo også afspejler den arktiske verdens enkelhed.

Knud Rasmussens Enke, Dagmar Rasmussen, som også boede med ham i huset i Hundested, forærede både hus og indbo til Halsnæs kommune, og derfor har besøgende lige siden kunnet se og opleve den store polarforskers univers  – ganske som han forlod det ved sin alt for tidlige død i 1933.

Således kan man stadig se hans seng, dækket af et kæmpestort isbjørneskind, hans skrivemaskine, som han skrev sine mange forskningsresultater og bøger på, hans rejseudstyr, fotos og dagbøger samt mange særlige genstande, hjembragt fra de utallige ekspeditioner.

Ny udstilling

Når man træder ind i Knud Rasmussens Hus, træder man ind i en verden af eventyr og videnskab.  Selve huset er i to etager, og alle vægge er udstyret med billeder, fotos og tegninger af blandt andet vennen, kunstneren Harald Molkte, som fulgte Knud Rasmussen på mange af ekspeditionerne. Billederne af Molkte er kopier, originalerne hænger i dag på Nationalmuseet, og i underetagen af huset finder man også en pejsestue og en spisestue.

Helt nyt til den kommende åbningssæson i april er projektet ”Nyt liv i Kund Rasmussens Hus”. Museumschef Vibeke Descours Hansen fortæller, at en stor pengebevilling fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har resulteret i indretning af fire moderne udstillingsmontre i husets orignale, indbyggede skabe, tillige med nye lyd og lyseffekter i huset, som skal være med til at gøre oplevelsen i huset endnu mere intim, spændende og nærværende.

Han skaffede Danmark Grønland

I årene fra 1902 og indtil sin død i 1933 foretog Knud Rasmussen blandt andet syv store ekspeditioner, oprettede missionsstationen Nordstjernen i Kap York og grundlagde handelsstationen Thule.

Under den internationale retssag i Haag mellem Danmark og Norge om retten til Grønland var Knud Rasmussen rådgiver for den danske regering, og den 5. april 1933 fik Danmark tilkendt suveræniteten over hele Grønland. Knud Rasmussen døde otte måneder senere, han ligger i dag begravet på Vestre Kirkegård i København.

Knud Rasmussens Hus åbner for sæsonen den 12. april. Der er åbent fra torsdag til søndag fra kl. 11-16, samt åbent på helligdage og mandag i påske og efterårsferie. Grupper kan bestille en omvisning. Se mere på www.knusrasmus.dk

På den store grund, der omkranser huset, er i 1936 rejst en høj mindevarde. Samtlige sten i varden kommer fra forskellige lokaliteter i Grønland, og hvert år den 21. juni fejres Grønlands Nationaldag i Knud Rasmussens Hus med flaghejsning, taler, sange og musik samt grønlandsk mad og drikke.

Kom med til historisk middag og foredrag

FØR den reelle åbning af museet den 12. april inviterer museet i øvrigt til en historisk rejse – en Ekspeditionsmiddag – i anledning af 100-års jubilæet for den legendariske 5. Thuleekspedition.

Det foregår på KNUD Spisehus, som ligger i Hundested Havn (Havnegade 18) den 13. marts. Aftenen vil byde på en historisk menu, inspireret af ekspeditionens proviantlister, sjældne filmklip fra slæderejsen, samt et fasinerende foredrag om ekspeditionen ved museumsinspektør Søren La Cour Jensen.

For booking se mere på www.knudrasmus.dk

På hundeslæde i et snedækket landskab eller på jagt efter det vidunderlige nordlys. Røde kinder i vinterkulden, besøg hos julemanden og viden om det samiske folk og det arktiske klimas historie og fremtid.  Alle dele kan opleves i Rovaniemi i Finland nord for polarcirklen.

November og december er for mange lig med rejser til de varmere himmelstrøg. Men for flere turister end før går turene nu nordpå. Til kulde og sne, til stilhed og arktisk natur – for klimaet, som optager os alle, er pludselig blevet interessant. Og historien om det arktiske klima nord for polarcirklen kan fås i byen Rovaniemi, som både med natur, men især med et museum og forskningscenter sætter spot på livet og klimaforandringerne i Arktis.

Et arkitektonisk mesterværk

Stedet hedder Artikum og ligger ved bredden af floden Uonasjoki. Det er bygget i 1992, er et arkitektonisk mesterværk midt i den lidt golde og øde natur og består, foruden af mange udstillingssale og det videnskabelige forskningscenter, af en lang, ikonisk glastunnel, som strækker sig mod himlen og arkitektonisk dermed symboliserer en bro mellem fortid og fremtid og samtidig giver de besøgende en mulighed for at opleve nordlysets magi, selv indendørs.

Som en kæmpemæssig, selvlysende sankthansorm snor museets 172meter lange glastunnel sig oven på det landskab, som resten af museet er gravet ned i. Og på godt 9000 kvadratmeter fortælles i mange flotte udstillingssale om livet for mennesker, dyr og planter i egne så kolde og golde, at både midnatssol og nordlys altid har været følgesvende for alt levende liv her.

Samerne – Finlands etniske minoritet  – har været her altid og troede blandt andet tidligere, at nordlyset var de dødes sjæle, som vinkede ned til dem. I dag ved vi, at nordlys opstår, når elektriske partikler (elektroner) med stor hastighed kommer ind i jordens magnetfelt og kolliderer med de øvre lag af atmosfæren. Gasserne vil lyse, og farverne genspejler blot de gasser, som findes i atmosfæren.

Forskning i klimaforandringerne

Tæt på 100.000 turister besøger årligt Artikum. Som regel på deres rejse længere nordpå på vej mod Nordkap. Og i museets udstillingshaller kan de besøgende blandt andet se, hvordan menneskabte forandringer i den øvrige del af verden påvirker de arktiske egne. Se hvad det betyder for naturen heroppe, hvilke brændstoffer vi bruger til vores transportmidler, og se hvordan resten af verdens forbrug i stigende grad påvirker livet for de mennesker og dyr, som lever her.

Artikums permanente udstilling – Arktisk i forandring – er i skrivende stund ved at blive opdateret med den seneste forskning og genåbner derfor den 6. december med resultater fra den seneste forskning. Her vil der blive fortalt både visuelt og interaktivt, dels om hvilken størrelse Arktis er og belyser alle aspekter af blandt andet de seneste klimamæssige forandringer – både når det gælder livet for mennesker, dyr og kloden som helhed.

Oplev eksempelvis arktisk kulde i et til formålet specielt bygget rum. Se og mærk årstidernes skiften i et andet og sidst men ikke mindst – oplev det fantastiske nordlys (på film). Liggende på bløde madrasser, ledsaget af lys og musik kan besøgende opleve dette mærkværdige farverige naturfænomen.

Lær om samerne

En væsentlig del af Artikums mission er også at bevare og formidle samisk kultur. Derfor udstilles også traditionelle, samiske klædedragter, håndværk og værktøjer, som giver et indblik i samernes liv igennem århundreder. Og besøgende kan lære om samisk sprog, samisk musik og de årlige rensdyrmigrationer, som er så centrale for netop den samiske kultur. Ligesom man også som besøgende kan deltage i workshops og foredrag og arktisk forskning, for Artikum samarbejder med forskere fra hele verden .

Selve byen Rovaniemi, som er finsk hovedstad i Lapland, byder dog også på meget andet end lige forskning og museumsbesøg. Mange vil vide, at selveste julemande bor her og slet ikke i Grønland, og rejser man med børn og barnlige sjæle, er et besøg i julemandens landsby en yndet udflugt især i julemånederne.

Julemand og nordlys

November i Rovaniemi er er også en fremragende måned at opleve nordlyset, og det lokale visit Rovaniemi tilbyder flere guidede ture, hvor turister tages med til de bedste steder, væk fra byens lys for at se naturfænomenet. Turene kan både laves med minibus, men også som snescooterture og hundeslædeture. På mange af disse ture tilbydes også besøg i traditionelle samiske landsbyer.

I november begynder også julemarkedet i Rovaneimi at tage form. Her kan købes alt i håndlavede gaver og lokale delikatesser, rensdyrskind og selvfølgelig kan man smage på lokal og finsk mad.

 Is-hotel og sauna

Naturligvis byder Rovaneimi også på både is-hoteller og is-fiskeri. Alt med is er ”hypet” i regionen, og det er da en speciel oplevelse at sove på et is-hotel. Det er dyrt og nok også lidt koldt, men mindre kan også gøre det. Det lokale turistkontor og andre private aktører tilbyder ture, som eksempelvis laver rundvisning på et is-hotel, en frokost måske og derefter en oplevelse i is-spa med efterfølgende sauna. Er det derimod ski, som trækker er Ounasvaare et populært skisportsområde lige udenfor Rovaneimi, og selvom skisæsonen typisk først starter senere på sæsonen, kan man være heldig, allerede i november, at finde præparerede langrendsløjper.

Sidst men ikke mindst er Rauna Dyrepark også et besøg værd. Parken, som ligger godt en times kørsel syd for Rovaniemi, tilbyder de besøgende at se en bred vifte af arktiske og nordlige dyrearter i deres naturlige omgivelser. Her kan man opleve, isbjørne, ulve, losser, rensdyr og mange andre arktiske dyr, og parken deltager desuden i avlsprogrammer, hvillet gør et besøg både lærerigt og meningsfuldt. Også her kan turister om vinteren deltage i guidede ture med eksempelvis hundeslæde, eller man kan forsøge sig med is-fiskeri. Samtidig findes der også en stor legeplads og en klappegård med kaniner og geder, hvis man har små børn med.

Er man til arkitektur i det hele taget, er selve bykernen i Rovaniemi også et besøg værd. Under Laplandskrigen fra september 1944 til april 1945 blev 90 procent af byen fuldstændig ødelagt af tyske tropper. Genopbygningen begyndte i 1946, og en del af de nye bygninger er tegnet af den berømte finske arkitekt Alvar Aalto. Blandt andet byens administrative og kulturelle centrum, som huser rådhus, teater, musik og kongressat samt landsbiblioteket.

Falder talen på museet Artikum, skal det også nævnes, at det er tegnet af den danske aritektgruppe Birch-Bonderup & Thorup-Wade.

Rejsefakta:

Direkte fly fra København til Rovaniemi tager 3,5 timer. Med mellemlanding godt 5,5 timer.

For guidede ture og byen Rovaniemi generelt se www.visitrovaniemi.fi

For museet Artikum se www.artikum.fi

Liebhaverboligen var afsted for egen regning.