Rejs så meget du kan …

Mens krigen raser i Mellemøsten, og flytrafikken bliver forstyrret i store dele af verden, er det godt, man kan holde ferie i Europa. Liebhaverboligen guider her til oplevelser, man (indtil videre…) altid kan komme hjem fra.

Krydstogt på Europas floder

Oplev kultur i verdensklasse, mens I bor på et lækkert, flydende boutique-hotel. Sejl gennem Wachau-dalen, hvor vinmarker og klippelandskaber præger flodbredden, og oplev tre hovedstæder på én rejse: Wien, Budapest og Bratislava. Og nyd det hele med gode gourmetmåltider og all-inclusive ombord.

Eller sejl på Dourofloden i Portugal, på Rhinen eller på Donau og vær klar til at gå på opdagelse i Porto, Berlin eller Prag. Mulighederne er mange, når det gælder krydstogter på Europas floder, og 

krydstogter ned gennem Europa sikrer slow travel og trygge oplevelser, for dem, som kun orker at pakke kufferten én gang, men som samtidig godt vil opleve en hel masse.

Især april måned er oplagt til et flodkrydstogt gennem Europa. Byerne er endnu ikke fulde af sommerturister, og man kan derfor få de historiske gader og stræder i Strasbourg, kaffehusene i Wien, Amsterdams kanaler og ikke mindst skønne portugisiske Porto for sig selv. Og at lægge til i disse byer giver en umiddelbarhed, som kun flodkrydstogter mestrer: Træd direkte fra skibets landgang og ud i det lokale liv, præcis når de første udendørsserveringer åbner, når de lokale parker står i de fineste lysegrønne farver, og forårsblomsterne er på vej.

Selskabet VIVA Cruises er mester i luksuskrydstogter på Europas floder. Og man kan booke både 4 dage og længere. Se mere på www.viva-cruises.com

Badehus og boutiquehotel i populært Berliner-kvarter

Midt i Prenzlauer Berg – et kvarter præget af klassisk Berlin-arkitektur – ligger Hotel Oderberger.

Et anderledes berlinerhotel, som netop i år kan fejre 10-års jubilæum, som er bærer af spændende byfornyelse. Hotellet ligger nemlig i det, der i tidligere tider var en lokal badeanstalt og et yndet samlingspunkt for Prenzlauer Bergs beboere.

I 2016 rykkede Hotel Oderberg ind i den ikoniske badeanstalt fra 1902, der i en del år havde ligget ubrugt og tom hen – med ambitionen om at forene fortid med fremtid. Den fine pool – altså den gamle smukke 1900-tals badeanstalt – er derfor fortsat hjertet i hotellet, men ikke nok med det – det er Berlins største hotelpool – og den kan stadig benyttes af de lokale. Som en af ejerne af Hotel Oderberg siger: ” Her kan du som international gæst både bade og svømme sammen med de lokale berlinere”.

Konceptet med at give nyt liv til et gammelt stykke kulturhistorie omfatter naturligvis også hotellets restaurant og bar. Også her mødes gæster og lokale flittigt – i den smukke gamle bygning, som i øvrigt indeholder 70 værelser, 5 suiter og 2 lejligheder. Alt i spitzenklasse.

Se mere på www.hotel-oderberger.de

Blomstrende gader i Spanien

Spanien er altid godt, og især når spanierne tidligt på forsommeren dækker deres gader med kæmpemæssige, farvestrålende blomstertæpper. Mange har sikkert set det i La Orotava på Tenerife, men hvad og hvorfor de gør det, er der mange, der ikke ved.

Det handler om blomsterfestivalen Corpus Christi, som er en af landets mest spektakulære religiøse fester.

Bl.a. på Tenerife skaber lokale kunstnere enorme blomstermosaikker på torvene. Nogle er flere hundrede kvadratmeter store, og motiverne kan være religiøse scener, historiske figurer eller abstrakte mønstre. 

Festivalen Corpus Christi holdes 60 dage efter påske, og blev oprindelig indført i 1264 af pave Urban IV. Formålet var at give nadveren sin egen festdag, fordi nadveren normalt kun indgår som en lille del af påskens festligheder, og lige siden har Corpus Christi derfor været en vigtig religiøs fest i bl.a. Spanien, men også i mange andre katolske lande.

En særlig tradition, sammen med de flotte blomstertæpper, er også de store processioner i mange byer, hvor bl.a. en udsmykket beholder med nadverbrødet (Jesu legeme) bæres rundt, ledsaget af røgelse og smuk kirkemusik. Men sammen med det religiøse islæt er festen også en folkefest, hvor gaderne fyldes med lokale tapas-barer, hvor man spiser og hygger sig; familier kommer i deres fineste tøj, og børn strøer rosen- og blomsterblade ud over det hele.

 

Især i byen Toledo giver indbyggerne den gas. Her bæres en speciel 2,5 meter høj, religiøs sølvskulptur gennem byen, fulgt af alle byens biskopper og præster, medlemmerne af de gamle broderskaber, soldater i ceremonielle uniformer samt korsangere og brassbands og traditionen er så vigtig, at den er blevet erklæret ”Festival af international turist-interesse”.

I Valencia og Sevilla fejrer man også storslåede Corpus Christi dage. Men mest interessant – måske fordi den er så mærkelig – er fejringen i den lille landsby Castrillo de Murcia. Her dyrker de ritualet

El Colacho – hvor mænd klædt ud som djævle hopper over spædbørn, der ligger på madrasser på gaden. Ritualet skal symbolisere beskyttelse mod ondskab.

Se, hvor og hvornår der er Corpus Christi på www.spain.info. 

Træt af charterhoteller med børn?

Så tag ungerne med på familielejr på Bornholm. Det sker i uge 31, og fokus er på at skabe rammer for en familieferie med fokus på de små og nærende øjeblikke, samvær, frihed og masser af sjov og ballade.

Sådan skriver ægteparret bag konceptet Familielejr på Bornholm, Line og Jacob Alsted, som vil sørge for, at alle familier bor i smukke, rummelige glamping-telte med både madrasser, dyner og puder. Stedet er Rø Jordbrug, som ligger på Bornholms østkyst med udsigt over Østersøen og Christiansø. Gøgleri, ler, yoga, hulebygning, strandtur, klippeklatring og musik er blot få af mange aktiviteter, som familierne kan hygge sig med i ugen, der aldersmæssigt henvender sig til familier med børn fra 0 år og op til teenagealderen. Lejren har fast kok, som sørger for maden, og det koster 16.500 kr. i grundpris for en uge i telt. Grundprisen dækker overnatning, alle måltider og alle aktiviteter i løbet af ugen for 4 personer.

Se mere på www.bornholmsfamilielejr.dk.

Søger du et alternativ til en tætpakket ferie? Mere fred, tid til nærvær og mulighed for flere eventyrlige oplevelser. Kort sagt, at kunne nyde livet, men ud fra et selvvalgt perspektiv.

Der er stor forskel på rejsefilosofi i krydstogtbranchen. Flere ønsker mere individuel frihed, både ombord og i land. Valget mellem koncepter som: ”ultra-inklusive luksus”, ”casual yacht style”, ”europæisk livsstil” og ”oplevelses- og ekspeditionskrydstogter”. 

Branchen imødekommer de stigende intellektuelle og kulturelle behov med større fokus på fitness, sundhed, spa-aktiviteter, kunst, uspoleret natur og historiske attraktioner.

Bedste forbrugerbeskyttelse i verden

Rederierne og rejsebureauer er ansvarlige for forkert og vildledende markedsføring. 

Misligholdelser bliver hurtigt delt på de digitale platforme, som X, Facebook og Instagram. Rejsegarantifondsordningen giver stor tryghed og økonomisk sikkerhed for alle, der booker krydstogtrejser hos danske rejsebureauer. 

 

Behov og ønsker har ændret sig

Krydstogtrejser i dag er ikke et spørgsmål om at rejse længere (væk), men om at rejse bedre. Som et af de nye rederislogans ganske godt beskriver: ”Glæden ved at rejse godt”.

Deluxe- og ekspeditionsrederierne tilbyder mere plads og mere kulturelt indhold. Hos disse rederier er fokus ikke på gigantiske skibe med tusindvis ombord. Med de særlige muligheder, som mindre skibe og yachts tilbyder, er oplevelsen og atmosfæren som at være gæst på private yachts.

For lystsejlere med passion for at sejle selv bør man f.eks. overveje Sea Cloud Cruises imponerende sejlyachts. Rederiet er inspireret af stolte, klassiske sejlskibe fra en svunden tid. Udsyn til de mange håndsatte sejl sat i høje master, flotte klassiske teakdæk og en elegant indretning. En stilart, der giver en rolig og harmonisk atmosfære, ligesom en ferie med en privatyacht. Meget anderledes end hvad større, traditionelle krydstogtskibe tilbyder.

Der er typisk fri adgang til broen på de mindre skibe. På sejlskibene fra Sea Cloud Cruises kan gæsterne deltage, når sejlene hejses og nedtages. Selvom alle yachts kan sejle for motor, er det kun sejlskibe, der kan tilbyde den sjældne oplevelse, det er: ”at glide gennem vandet” uden motorstøj, hvor kun vinden er drivkraften. For mange mindeværdige øjeblikke.

Mindre skibe kan anløbe de bedste destinationer og steder, som større skibe ikke kan. Mere spektakulære eksempler kan være sejladsen til centrum af Venedig. En bonusoplevelse, der kun er mulig med mindre skibe fra f.eks. Sea Cloud Cruises, SeaDream Yacht Club, Windstar Cruises og Emerald Cruises. Disse rederier ligger i gåafstand fra de smukke kanaler og smalle gader rundt om Markuspladsen. Et eksempel på, hvordan kunst, historisk arkitektur og unik atmosfære samles til en helhed. Nærhed til destinationen er netop det, mange søger, men kun få kan levere.

Unikke destinationer i Kroatien indeholder mulige besøg på den mondæne ø Hvar, et samlingspunkt for internationale jetsettere, kunstnere og lystsejlere. Øens by og havn, strande og restauranter summer af liv, men tilbyder også en rolig elegance, der gør oplevelsen til noget helt særligt. Man kan nyde et glas vin ved havnefronten, gå gennem de smalle og historiske gader eller blot lade sig opsluge af den afslappede stemning.

Adriaterhavets smukkeste strækninger med fjorden ind til Montenegro er også en kæmpe oplevelse. De dramatiske bjerge rejser sig næsten lodret fra havet, mens små historiske byer og kirker dukker op mellem bugter og fjorde. Landskabet giver en følelse af at sejle i en kulisse, hvor historie, kultur og natur smelter sammen.

Livet ombord er lige så vigtigt som destinationerne. Atmosfæren om aftenen er “yachting casual”. Elegant, men afslappet, uden behov for slips eller stive dresscodes, men hvor gæsterne klæder sig stilfuldt og komfortabelt, som man ville gøre på en privat yacht med gode venner.

Alle kahytter er udvendige, rummelige, og indretningen er klassisk maritim med træpaneler, fine tekstiler og store vinduer mod havet. Flere måltider kan nydes på dækket, under åben himmel med fri udsigt til kysterne og solnedgange over havet.

Den langsomme og rolige rejseform er en del af oplevelsen. Der er tid til at møde og tale med andre gæster, læse en bog i solen eller blot nyde roen og betragte horisonten. En velkommen kontrast til den hektiske hverdag, som mange ønsker at slippe væk fra.

Den erfarne krydstogtekspert Jesper Boas Smith siger: “Man bør vælge mindre skibe, når det ikke handler om størrelse og glitter, men om forkælelse, kvalitet og følelsen af ægte sejlads, med nærheden til havet og problemfri adgang til destinationerne. En oplevelse kun få har oplevet.”

For livsnydere, der ønsker mere indhold, er denne type rejser noget helt centralt. Det er ikke kun skibet, der gør turen mindeværdig. Kombinationen, atmosfæren og oplevelsen af at være en velkommen og integreret del af noget eksklusivt og autentisk.

I en tid, hvor mange rejseformer bliver mere standardiserede, repræsenterer denne type rejser en tilbagevenden til den rolige og klassiske rejsekunst. En rejseform, hvor man fortsat kan finde kvalitet, personlig service, store oplevelser og den oprindelige nærhed til havet.

 

En vinterrejse til byen Ilulissat ved Diskobugten byder på naturoplevelser af en anden verden.

Den knitrende lyd fra de skarpe meder skærer, mens slæden glider ind i det snehvide landskab. Solen, som her i februar er begyndt at vende tilbage, stråler på en dybblå himmel, og hundene er glade og trækker slæden med en iver, som gør, at kusken fornøjet gemmer pisken væk og vender sig smilende imod os. ”Jeg har altid haft hundeslæde og hunde,” siger han stolt. ”Det er mit liv og mit arbejde.” Vi er taget til isbjergenes by i Grønland.

Til Ilulissat, som også er hundeslædebyernes by, nordlysets by og en af de allermest populære destinationer, når man besøger Grønland om vinteren.

Modsat alle dem, som er søgt mod varme og palmefyldte himmelstrøg, har vi her i vinteren vendt snuden den anden vej – mod is, sne, kulde og arktiske oplevelser.

Men vi fryser ikke. Hverken på hundeslædeturen, hvor vi er blevet iklædt dragter, som holder kulden ude, eller når vi i de sene aften- eller dagtimer vandrer i byen eller på fjeldet for at se nordlys. For kulden her i Ilulissat er modsat kulden hjemme i Danmark tør og ikke fugtig, men naturligvis skal man have behørigt tøj på, når man er her. Tidligere tiders sælskindsdragter, som grønlænderne bar før, var klart bevidst tøj, men kan sagtens i vor moderne tid opvejes af kraftige dunjakker og frakker, som er vindtætte. Selv når frosten når ned på minus 20 grader, hvilket ikke er ualmindeligt.

På Unescos Verdensarvliste

Ilulissat ligger på kanten af Diskobugten og er verdensarv.

350 kilometer nord for polarcirklen ligger byen som en naturlig balkon over verdens mest aktive isfjord, og her har vi indlogeret os på Hotel Arctic.

Fra vores hotelværelse har vi udsigt til de enorme isbjerge, som flyder på fjorden, og hjemmefra har vi købt en udflugtspakke, som sørger for, at vi får alle de storslåede oplevelser, som livet her på kanten af verdens største islandskab kan byde på.

Lyden af is, der knækker dybt inde i fjorden, er som et pulsslag fra en verden, der altid har været der, men som kun de færreste giver sig selv lov til at opleve, og som alle frygter vil smelte med tiden på grund af verdens store klimabelastning. Og vi tager det hele ind med lige dele fryd og angst (over at det engang vil forsvinde), når vi på guidede bådture ude på fjorden sejler forbi og ind imellem de enorme og smukke isbjerge.

Selvmordskløft og fjeldgængere

Men Ilulissat er mere end sne og is. Områdets kulturarv er dybt forankret i grønlandsk historie og hverdagsliv, hvilket vi oplever, da vi besøger den forhistoriske boplads Sermermiut, hvor inuitkulturer har levet gennem 4.000 år.

Ruten er let at gå, for ud over det brede snedækkede plateau er der en lang en kilometer lang træbro, og i landskabet kan man endnu se mange rester, der vidner om inuitternes tidligere tilstedeværelse. Bl.a. Kællingekløften, en dyb kløft på toppen af sletten, hvor overleveringer fortæller, at gamle kvinder, som ikke længere ansås for at være nyttige for bopladsen, kastede sig i kløften for ikke at være til belastning for det tilbageværende samfund.

For mændenes vedkommende, når de blev gamle, vandrede de op i bjergene. De blev såkaldte ”fjeldgængere”, for heller ikke de ville være en belastning for samfundet. Og historierne om selvmordene i Kælligekløften og de gamle mænd, som blev til ”fjeldgængere”, er indgroet i grønlandsk historiefortælling. Historierne er på ingen måde bekræftet som værende sande, men alligevel lever de stadig i bedste velgående blandt den ældre grønlandske befolkning, og selv unge grønlændere kan den dag i dag være bange for at møde en ”fjeldgænger” en sen aftenstund.

Isfjordscentret

Ikke langt fra Kællingekløften ligger Isfjordscentret. En fantastisk smuk bygning i stål og glas, formet som en sneugle med et vingefang på 95 meter. Centret er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter, og her formidles på smukkeste vis alt om isen, glaciologi, naturpleje og kulturhistorie.

Via interaktive stationer kan den besøgende lære alt om, hvad isen betyder og har betydet for naturen og dens kredsløb, for menneskenes overlevelse, for kulturen og dyrene i landskabet og dermed få en større forståelse for klimaforandringerne. For is er vand, og vand betyder liv.

Fra centrets hyggelige café og faktisk overalt fra bygningen kan man via de kæmpemæssige panoramavinduer se ud over den omkringliggende natur – og bl.a. også se de mange hundeslæde-kenneler, som er flyttet ud af selve byens centrum, fordi de udgjorde en vis fare for byens børn. Slædehunde er ikke kæledyr, og går man en tur i Ilulissat by, vil man bemærke de mange farvede hegn rundt om legepladser, daginstitutioner og skoler. I dag ”bor” slædehundene uden for byen, men hegnene er her stadig som tavse vidner om, hvad man tidligere gjorde for at beskytte byens små børn mod hundene.

Knud Rasmussens barndomshjem

Selve Ilulissat er ikke stor, men er alligevel Grønlands 3. største by med 4.500 indbyggere og omkring 2.500 slædehunde. Ilulissat er også byen, hvor den store polarforsker Knud Rasmussen slog sine folder som barn, og hans barndomshjem kan man stadig besøge i byens museum. Lige over for museet ligger Zions Kirke, som også er et besøg værd, og et andet dejligt sted er byens lokale kunstmuseum, som bl.a. har en fin samling af den danske kunstner Emanuel A. Petersen. Ofte udstiller unge grønlandske kunstnere her også.

Et “Bræt” – stedet hvor man altid kan købe friskfanget fisk, røgvarer, rensdyrkød, hvalkød og andre lokale madvarer direkte fra naturens spisekammer – er her naturligvis også. Det er her, de lokale fangere og fiskere kommer med dagens fangst, og er det ikke lige frossen sæl eller hval, man skal have med hjem som souvenir, er der mange mindre butikker, hvor man kan købe grønlandsk kunst. Fine benskærerarbejder, tupilakker og flot forarbejdet tøj i skind — der er nok at vælge imellem.

Værelse med udsigt

Man bor og spiser fantastisk godt i Ilulissat. Vi boede på det 4-stjernede Hotel Arctic, som ligger med direkte udsigt fra alle værelser til Diskobugtens isfjord, og hotellet kan også tilbyde ophold i nordlyshytter på kanten af fjeldet.

To restauranter – Restaurant Ulo og Brasserie Ulo – serverer udsøgte grønlandske lækkerier: råvarer af bedste kvalitet købt hos lokale fiskere og fangere, og et måltid med blandet “alt godt fra havet” er en særlig god oplevelse, især når det er tilsat verdens mest spektakulære udsigt.

Men også hotellet Hotel Icefjord ligger med lignende beliggenhed, og er man slet ikke til luksus, findes der naturligvis både guesthouses og B&B’er, ligesom der findes mere lokale spisesteder såsom Restaurant Hotel Hvide Falk, Hangout Bistro og Inuit Café, der alle serverer både lokale og internationale retter.

Flere danske rejsebureauer tilbyder pakkerejser til Ilulissat. Bl.a. Grønlands Rejsebureau, Topas, Albatros Rejser, Stjernegaard Rejser, Nyhavn Rejser m.fl.

Hundeslædekørsel, helikopterture, hvalsafari, nordlysture, sejllads på Isfjorden mellem enorme isbjerge, vandretur til Sermermiut eller besøg i en afsidesliggende lille bygd – mulighederne for oplevelser er mange. På hjemmesiderne www.greenland-travel.dk og www.articexcursions.com er det muligt at se og booke udflugter, hvis ikke man får rejsebureauet til at arrangere det hele.

Grønland og Ilulissat kan besøges året rundt. Sommer og vinter er helt forskellige oplevelser, men begge fantastiske på hver deres måde. Om sommeren går solen stort set aldrig ned – om vinteren kan man se nordlys. Der er sol og lys igen i Ilulissat fra omkring slutningen af januar/februar måned.

Du har hørt om ø-hop, men hvad med Michelin-hop? Vi har været til østersspisning midt i Vadehavet og fået varmen hos Severin’s Resort & Spa, der står som en elegant base på en af Europas mest oversete øer.

Der findes rejser, der ikke blot viser dig et nyt sted, men ændrer den måde, du sanser verden på. Sylt er sådan et sted. I hvert fald hvis man smager sig gennem den langstrakte ø, formet af vind og marehalm et lille stenkast fra Rømø.

Her omgiver århundreders nordfrisiske kultur moderne luksus, mens Michelin-restauranter skyder op som perler i de østers, man kan åbne midt i Vadehavet sammen med nogle af verdens bedste kokke.

Har du appetit på mere end mad, byder øen både på ferieboliger, klassiske badebyer og nogle af Tysklands smukkeste hoteller. Vi valgte det femstjernede Severin’s Resort & Spa – et kystresort, der løfter hele Sylt-oplevelsen til noget større.

En ø af lys, ro og gastronomi

Du finder det i den historiske landsby Keitum, der regnes som Sylts grønne oase. Her snor små stier sig forbi eksklusive butikker, gallerier og hyggelige tehuse.

Det er dog de stråtækte kaptajnsgårde, du finder billeder af på din mobil, når du kigger tilbage på et levende katalog af arkitektur med stenmure og blomstrende haver.

Severins slanger sig som et stort S i udkanten af Keitum, tæt på Vadehavet, den historiske Harhoog-stengrav og den ikoniske Grønne Klit, der tiltrækker livsnydere fra hele Europa.

Michelin-stjerner og kulinariske fyrtårne

Og det er der især én grund til. Sylt er Nordeuropas mest gourmettætte ø. Så tæt, at du ikke når gennem alle herlighederne på en weekend.

Söl’ring Hof er nok øens mest ikoniske spisested med to Michelin-stjerner. Her tog køkkenchefen, Jan-Philipp Berner, sig personligt af både gæster og anretninger med havets råvarer og øens sæsoner. De burde sende en stjerne ekstra for Jan selv, der tog imod vores frakker, hentede sin private champagne i kælderen og ringede efter vores taxa, så vi ikke skulle vente tomhændet. Dagen efter lærte han os at åbne østers midt i havet – kun bevæbnet med champagne og gule gummistøvler. Vi nåede også at besøge Restaurant Bodendorf – en raffineret institution i Tinnum, hvor klassiske teknikker møder moderne gastronomi i dybe, helstøbte smage.

Én gang om året forvandler Island Food Festival Sylt til ét stort spisekammer. Pop-ups, smagninger, workshops og gæstekokke fylder øen med energi, du kan mærke i hele kroppen.

Severin’s Resort & Spa: En oase af luksus og varme

Festivalen er et perfekt match med luksusafslapning og alenetid på Severin’s Resort & Spa. Her mødes du af skøn arkitektur og et personale, der leverer service med ægte personlighed.

Når du ruller ind i indkørslen, bliver du tjekket ind med et glas bobler og en ro, der næsten føles koreograferet. Intet er påtaget, intet er forceret – alt er gennemført uden at være stramt.

Manageren, Max Westphal, hilser oprigtigt på gæster med et tip eller en historie, hvis de giver antydning af at ønske det. ”Det er hotellets DNA: at få fremmede til at føle sig hjemme.”

Værelser, suiter – og private luksushuse

Severin’s forfører dig med flere måder at bo på:

Fra Deluxe-værelser, kæmpe værelser og en rolig udsigt til havens grønne rum til suiter i to etager med to bruserum, badekar, loftsvindue til stjernerne og romantiske sovealkover til børn. Overalt står der blomsteropsætninger fra hotellets egne florister, og morgenens avis leveres til døren.

Den mest eksklusive mulighed er dog de ikoniske huse med egne saunaer, køkkener og muligheden for at få kokke på besøg. Perfekt til familier, firmaer og livsnydere, der vil bo privat uden at give afkald på hotellets service. Det gælder også de mange hunde, som har egne brusere og udeområder.

Spa og nøgent nordisk velvære

Spaen er kendt i hele Tyskland, og det forstår man. Her findes temasaunaer, hvor tyskerne smider alt tøjet, et hammam, en indendørs pool med pejs og glastag, der filtrerer lyset gennem store vinduer og giver tiden en anden tyngde. Længere. Langsommere. Bedre.

Spaområdet glitrer i sandfarvede nuancer, og behandlingsrummene tilbyder alt fra massage til signaturbehandlinger med lokale olier og havsalt.

Festivalen som omdrejningspunkt

Under Island Food Festival summer Severin af liv. Kokke og madentusiaster mødes i baren, deler anbefalinger og diskuterer smagninger, mens tjenere glider ind og ud med cocktails og små hapsere.

Det føles som at være midt i en bevægelse, uden at give afkald på den luksus og stilhed, der venter på værelset få skridt væk.

Der findes gourmetøer, og der findes smukke hoteller. Men Sylt og Severin’s løfter hinanden. Øens rå natur og gastronomiske kraft møder hotellets varme elegance – og tilsammen skaber de en rejse, der bliver hos dig længe efter, du er kommet hjem.

Den store canadiske singer-songwriter, Leonard Cohen, gjorde det. Gik i kloster – og det samme gør et stigende antal travle mennesker over hele verden i dag. Som modstykke til et hektisk arbejdsliv og en konstant digital tilstedeværelse booker de et ophold, hvor stilhed, enkle omgivelser og muligheden for at være totalt offline giver nyt liv og perspektiv på hverdagen. Liebhaverboligen guider her til klostre i Tyskland, som tilbyder ophold og anderledes indhold.

Autenticitet frem for wellness

Midt i et bakket landskab, måske med vinmarker, som breder sig så langt øjet rækker, ringer en kirkeklokke til bøn. Klokken kommer fra klostrets klokketårn, og inde bag de hvide mure har verden sat tempoet ned. Her lever måske benediktinermunke eller munke fra en anden orden – i samme rytme, som de har gjort det i århundreder, og her søger flere og flere moderne mennesker tilflugt. Tyskland er rigt på klostre, og mange af dem åbner i dag dørene for gæster, for i modsætning til luksuriøse wellness-hoteller tilbyder klostrene en helt anden form for luksus: tid, ro og fordybelse.

Maden er enkel – ofte baseret på klostrets egne køkkenhaver, og overnatningen foregår i hvide værelser uden tv eller minibar. Til gengæld venter der morgensang i stearinlysets skær og vandreture i stille landskaber.

Retræte og stilhed

Sådan et kloster ligger i Roggenburg i Tyskland. Nærmere betegnet i byen Ulm, i øvrigt byen hvor Albert Einstein blev født.

Klostret har i næsten 900 år været et sted for ro, refleksion og åndelig fordybelse. Her lever præmonstratenser-kannikerne stadig efter de gamle traditioner, og gæster bydes velkommen bag de smukke barokfacader, hvor historie og spiritualitet går hånd i hånd. Besøgende kan gå på opdagelse i den grønne klosterhave eller lade sig imponere af den storslåede klosterkirke, som er et højdepunkt inden for sydtysk barok-arkitektur.

Klostret tilbyder særlige retrætedage med fokus på stilhed, nærvær og indre ro – en invitation til at trække stikket og finde tilbage til sig selv, og der er mulighed for at overnatte i klostrets eget uddannelses- og gæstecenter.

Se mere på www.kloster-roggenburg.de

Fællesskab og samtale

Personlige samtaler – med respekt for den enkeltes behov og grænser, eller deltagelse i åndelige arrangementer, deltagelse i liturgien og fællesskab med andre søgende – det tilbyder klosteret Maria Laach.

Klostret ligger ved bredden af Laacher See, midt i Eifel-regionens dramatiske vulkanlandskab, og stedet er et benediktinerkloster, hvor ro og refleksion går hånd i hånd med naturens kraft og skønhed. Her kan man komme som gæst uanset tro eller ikke tro, og alle gæster indkvarteres i den rolige gæstefløj St. Gilbert, hvor måltider nydes i fællesskab med andre besøgende.

Klostret ligger direkte på Jakobsvejen, også kendt som Eifel-Camino eller Matthiaspilgerweg, et naturligt stop for pilgrimme, der ønsker både åndelig fordybelse og storslået naturoplevelse i én og samme rejse.

Se mere på www.maria-laach.de

Thai Chi og Qi-gong

Meditation, Tai Chi, Qi-gong og spirituelle kurser – det hele i naturskønne omgivelser med udsigt til de Schwäbiske Alper – det er programmet for besøgende i Benediktinerklostret Neresheim, som ligger i Baden-Württemberg.

Her kan man forene åndelig fordybelse med kulturel rigdom og historisk arv, bl.a. formidlet gennem klostrets spændende museum og munkenes levende traditioner. Musikelskere kan opleve internationale koncerter i den akustisk imponerende klosterkirke i senbarok-stil, og munkene engagerer sig aktivt i mødet med gæster gennem foredrag, meditationsdage og personlige samtaler, især centreret omkring emnerne mening og livsretning.

Gæster bor i et gæstehus med både huskapel og meditationsrum, og klostret ligger midt i naturparken Obere Donau, omgivet af dramatiske kalkstensklipper og grønne dale. En populær vandrerute ved klostret er ”Tal der Mönche”, som følger Donauflodens løb.

Se mere på www.abtei-neresheim.de

Faste og fordybelse

Fastekurser, kreative og spirituelle workshops samt mulighed for at deltage i nonnernes daglige rytme med bøn og stilhed – det får man i klostret St. Marienthal i Sachsen.

Her i det smukke grænseland mellem Tyskland, Polen og Tjekkiet ligger klostret, som er Tysklands ældste, stadigt aktive cisterciensernonnekloster. Det er grundlagt i 1234 og fungerer som et levende vidnesbyrd om næsten 800 års åndelig tradition og gæstfrihed. Her bliver alle taget imod med åbne arme, uanset om man blot gør et kort stop eller søger en længere klosterferie med fordybelse og ro. Også her tilbyder nonnerne samtaler og åndelig vejledning til de, som har brug for en fortrolig samtalepartner.

Se mere på www.kloster-marienthal.de

For alle

Klosterferie er ikke kun for de religiøse. Det er for alle, der længes efter nærvær, fordybelse og en ferieform, hvor indre ro er den største luksus.

Hvad man end søger – om det er meditation, faste, naturvandringer, stilhed eller samtaler om livets store spørgsmål, findes der klostre, der inviterer til ophold på egne præmisser, med åbne arme og hjerter. Klosterferie kan også være et tilbud til de, som har lyst til at prøve en enklere og mere bæredygtig livsstil – i hvert fald midlertidigt. Her er ingen unødige indkøb, intet digitalt forbrug, blot en daglig rytme, hvor tiden måles i klokkeslag frem for deadlines.

Livets drama i landskab og kunst

Træt af forudsigelige turistfælder og intetsigende oplevelser? Liebhaverboligen guider her til 4 anderledes oplevelser. Alle med tankevækkende indhold.

Ø-gruppen Lofoten i det nordligste Norge er et bjerglandskab kastet direkte op af havet. Spidse tinder, som spejler sig i dybblå, stille fjorde, og små hvide sandstrande og pastelfarvede solnedgange, som forvandler landskabet til et sandt eventyr.

Om sommeren er her lys døgnet rundt, og om efteråret og i de kommende vintermåneder kan man naturligvis opleve nordlyset danse over dette helt vilde landskab, som ikke findes mage til nogen steder.

Heller ikke mage til – nogen steder overhovedet – finder man, måske naturligt nok også her – Galleri Espolin – den ”blinde” kunstner Kaare Espolins galleri.

Over 200 værker – langt størstedelen i sort/hvid fremstillet i en lag-og-skrab-teknik primært skabt med sod og kul skildrer naturens kraft i de norske landskaber og menneskets oplevelse i og med den barske natur med en følsomhed, som ses meget sjældent.

Blandt andet viser et billede to drenge, som går med hinanden i hånden. Den ene er seende, den anden er blind, og den seende leder den blinde. To sider af kunstnerens eget jeg – hans alter ego, om man vil, for som meget stærkt svagtseende er Kaare Espolins kunstneriske udtryk skabt af især lys og mørke, former som kan opleves og fornemmes, når synet er svært reduceret. Og stemningen i billederne er derfor stærkest med udtrykket lagt i følelsen i motivet. Kystbefolkningens liv, storme, bølger og menneskers slid gennemsyrer værkerne, hvoraf mange også hænger bl.a. på Norges Nationalmuseum.

Galleri Espolin ligger i Storvågan i Kabelvåg, en kort køretur fra byen Svolvær. Og bygningen, som siden åbningen i 1992 er vokset med endnu en bygning, er også tæt på et kunstværk i sig selv. Integreret i landskabet med græstag og bløde linjer, så bygningen næsten virker som en forlængelse af naturen omkring sig.

Technomusik og billige drinks

Helt ny på rejsemarkedet for unge er rejser til Kosovo og især til landets hovedstad Pristina.

For gælder det ung musik, techno, elektronisk kultur og et prisleje, hvor selv den fattigste studerende kan være med – så er Pristina stedet.

Gennemsnitsalderen i Kosovo ligger omkring 29 år, hvilket giver en enorm base af unge mennesker, som driver koncerter, klubber og festivaler frem – både som publikum og arrangører.

Efter borgerkrigen på Balkan, som sluttede sidst i 90’erne, stod landet Kosovo med ødelagte byrum, begrænsede ressourcer og få kulturelle tilbud. Techno og elektronisk musik blev derfor et ”frirum” for unge, et sted hvor man kunne mødes uden politiske eller etniske skel, og hvor energien gik til musikken i stedet for til konflikten.

I mange vestlige byer er techno blot en musikgenre, men i Pristina har den været et redskab til at genopbygge socialt liv og markere en ny identitet som uafhængig nation. Nattelivet i Pristina er derfor ikke bare underholdning, men også en slags kulturel aktivisme, født ud af modstand fra en ekstremt ung befolkning, som vil livet efter den forfærdelige borgerkrig. Og blandt landets mange festivaler, som er værd at besøge, kan nævnes Sunny Hill Festival, startet af musikeren Dua Lipa, der tidligere har begejstret på Roskilde Festival.

Overalt i Pristina by er der klubber, barer og unge-tiltag, men byen rummer også mange fine gamle bygninger og er som destination også værd at besøge for ældre aldersgrupper. Maden er god – en fusion af Balkan/middelhav og Tyrkiet, og et måltid på en restaurant koster typisk fra 50-100 kroner. Kaffe og snacks fås tit for en flad 20 krone, og overnatning (på ok hoteller) fås for mellem 200-400 kroner. SAS flyver billigt fra København til Pristina.

Stjerner i verdensklasse

Der er stjerner, og så er der stjerner…

Sidstnævnte er dem, man kan se på himlen, og en fantastisk mulighed for at opleve dem får man, hvis man besøger den tyske stjernepark Havelland.

Stjernepark Havelland ligger i delstaten Brandenburg 70 km fra Berlin, og især fra oktober til december, hvor nætterne er kolde og med høj gennemsigtighed i luften, er der gode muligheder for at spotte himmelfænomener.

Havelland er et 1315 km² stort beskyttet naturområde, som er anerkendt for sin usædvanlig mørke nattehimmel. På klare nætter kan man her tydeligt se hele Mælkevejen, stjernebilleder, planeter og til tider også zodiakallyset (svag trekantet lyskegle på himmelen), fordi der næsten ikke er kunstigt lys i området. Og det flade landskab uden hverken bjerg- eller bysilhuetter giver en 360 graders udsigt over himmelen.

Naturparken, som også huser et rigt dyreliv, der er oplagt at udforske i de lyse dagtimer, er åben døgnet rundt, året rundt. Og det koster ikke noget at være der. Her er kanoruter, cykelstier, navngivne vandreruter og små landsbyer i nærheden, hvor der kan drikkes kaffe eller spises frokost på et lille landgasthof.

Ønsker man guidede ture til dagsudflugter eller stjernekiggeri, er det muligt via parkens hjemmeside, og det er i øvrigt også muligt, hvis man ønsker at overnatte at leje mindre feriehuse midt i parken. Sternenpark Havelland fik i 2014 UNESCO-stjernestatus.

Lær om fredskabelse og forsoning

Irsk øl, fish and chips, en vidunderlig by med ældgammel bymur og krogede gader – det er Derry i Nordirland.

Men Derry er også gavlmalerier i massevis, store og voldsomme, som skildrer den borgerkrig (The Troubles) mellem katolikker og protestanter, der i årevis hærgede Nordirland.

I dag er der fred, og på museet Peacemakers Museum kan man bl.a. blive klogere på, hvorfor.

Museet viser, hvordan lokale aktivister, fællesskaber og internationale aktører har arbejdet for at bygge bro og skabe forsoning mellem grupper i konflikt, og gennem portrætter, interviews og videoer møder man personer, der har risikeret noget for at få fred. Lige fra ungdomsledere til politiske forhandlere, hvilket viser den menneskelige dimension til de historiske begivenheder.

Workshops byder der også på – for eksempel kan besøgende afprøve konflikthåndtering i simulerede situationer eller lære om diplomati gennem spil og interaktive installationer.

Peacemakers Museum ligger i hjertet af Bogside-kvarteret, hvor nogle af de mest dramatiske begivenheder fandt sted under The Troubles, og udenfor finder man de ikoniske murmalerier.

Centret tilbyder guidede ture og foredrag, og vil man opdatere sin viden selv inden besøget i Derry, ligger der fem fremragende dokumentarfilm-afsnit om den nordirske konflikt på DR1.

Sejllads på fjorden, fiskeri, jagt, fantastisk mad og et kulturmøde, man bliver klog af – Grønlands største by kan tilbyde det hele.

Det er en af verdens mindste hovedstæder, men også en af de allermest interessante, og Donald Trump vil há den….

Beliggende midt i en verden af sne med udsigt til pukkelhvaler og drivende små isbjerge. Med et af verdens største fjordsystemer lige udenfor byen, der i længde kun er ti kilometer fra den ene ende til den anden, og med en natur, der i vildskab og skønhed tager over og former alt levende liv her. Vi er rejst til Nuuk.

Til Grønlands lille hovedstad, som af mange vælges fra til fordel for hundeslædeture længere nordpå, men som virkelig er et besøg værd året rundt.

Ikke mindst her i sensommeren, hvor selv september stadig byder på lange, lyse aftener, muligheder for at se nordlys og et landskab, som står i rødbrune og gyldne nuancer.

Nuuk er Grønlands største by og en kulturel smeltedigel. Her mødes tradition og modernitet i et samspil, som er særligt tydeligt i byens arkitektur, museer og gadeliv, og alle dele er der masser af i Nuuk, som sidst i august og især i september/oktober er mere stille, men også mere autentisk, fordi turisterne ikke er så mange som i den tidlige sommer og om vinteren.

Kulturhavnen, troen og mumierne

Nuuk centrum består dybest set af to hovedgader.

Den ene er en ”gågade”, som fører forbi det grønlandske parlament, kulturhuset Kattuaq (et meget smukt træhus med en ”bølgende” træfacade, inspireret af nordlys og trommedans tegnet af Schmidt Hammer Lassen) og det ret nye indkøbscenter – Nuuk Center – og videre ned til Kulturhavnen, den allerførste bebyggelse i Nuuk, hvor statuen af Hans Egede troner på den højeste klippe i den lille havn.

Hans Egede er ikke populær i Grønland, men klippen er et godt sted at overskue byen fra. Kigger man lige ud, kan man se over mod Håbet Ø, stedet hvor Hans Egede i 1721 startede sit liv og sin fordanskning af de grønlandske inuitter, og kigger man mod venstre, ser man rækker af moderne lejligheder med dyr havudsigt. Kigger man mod højre, fanger blikket en bid af det gamle Nuuk, den lille bygd Myggedalen, som med små træhuse i mange farver ligger forskudt på klipperne ned mod havet, og i dag er stedet, hvor Grønlands kreative klasse foretrækker at bo. Her ligger i øvrigt også maleren og præsten Niels Lynges hus, i dag som museum, og viser, hvordan en familie levede i Nuuk i 1940’erne og 50’erne.

Men Kulturhavnen er også stedet, hvor Grønlands Nationalmuseum ligger, og det er et interessant besøg. Her viser meget fine udstillinger alt om inuitkulturen i landet, og særlig interessant er det at se museets stolthed: De 500 år gamle inuitmumier, som i 1972 blev fundet af to brødre på rypejagt. Seks kvinder og to børn, alle påklædte og klar til rejsen i dødsriget, sådan som datidens inuitter troede det. Historien om inuitternes tro og deres helt specielle åndeverden fås også her.

Kunst og kultur

I det hele taget er Nuuk rig på spændende museer. Nuuks Kunstmuseum er i hvert fald en stor oplevelse, som bør ses, og byen i det hele taget sprudler af kunstnerisk aktivitet. Både i form af teater, musik og film, kunstgallerier og spændende udøvende kunstnere, og især sidstnævnte kan man se for fuld udblæsning på Nuuk Kunstmuseum.

Godt 1000 værker i alt, både malerier og skulpturer, fortæller Grønlands historie fra fortiden og op til i dag. Blandt andet set gennem udefrakommende kunstneres øjne, som på bedste ”guldalder-vis” skildrer det hårde fangerliv med lyset sat romantisk og nærmest guddommeligt, men også livet set og fortolket gennem nutidens unge, grønlandske kunstnere.

Især samlingen af maleren Emanuel A. Petersen (1894-1948) er spændende, fordi den grønlandske befolkning er skildret, som datiden ville se dem, et billede milevidt fra den reelle virkelighed, som var inuitternes liv i tiden.

Den virkelige ”virkelighed” ser man til gengæld i de mange sirligt udskårne benskulpturer, som skildrer den grønlandske åndeverden, og netop det samspil – guldaldermalerierne contra den ægte folkekunst – fortæller sin egen historie om den kolonisering, som Danmark igennem tiden har udsat Grønland for.

Brugseni og Hotel Hans Egede

Døgnet rundt kører en levende lysreklame henover butikken Brugseni i Nuuk. Det er Grønlands navn på danske Brugsen, og mens lysreklamen fortæller døgnets nyheder, sker der en masse udenfor butikken. Det er her nogle af de grønlændere, som ikke har en direktørløn, ofte holder lille loppemarked over egne ting, nogle sælger også fisk og kød, de selv har fanget, så naturligvis var det også her, at Donald Trumps søn ”fiskede” efter USA-positive grønlændere under sit besøg/mediestunt i Nuuk i januar i år.

Han inviterede dem nemlig på gratis frokost på hotellet lige over – Hotel Hans Egede – Nuuks allerfineste hotel, og det tilbud kan man egentlig godt forstå, tog kegler…

Både Brugseni og Hotel Hans Egede ligger på Nuuks anden ”hovedgade”, og begge steder er i den grad et besøg værd. Brugseni fordi butikken sælger alt lige fra mad til tøj og møbler og alt derimellem, og samtidig også har en fødevareafdeling, der tilbyder de lækreste delikatesser. En grøntafdeling fyldt med eksotiske frugter og alt i grøntsager forbløffer også, og afliver fordommene om, at grønlændere da nok kun lever af hval, sæl og spæk. Gå en tur, nyd den flotte butik, det store vareudbud og se Nuuks moderne befolkning, unge, ældre og børnefamilier, som også spiser og hygger sig i butikkens gode cafeteria.

Hotel Hans Egede er Nuuks fineste hotel. Her kan man bo i alt fra et almindeligt hotelværelse til en vild luksussuite med panoramaudsigt over Nuuk og den smukke fjord og fjeldet. Gastronomisk er Hotel Hans Egede også i topklasse – restauranten Sarfalik serverer de ypperste retter, den grønlandske natur kan tilbyde: moskus, ren, al slags fisk, fjeldurter og kvan med nordisk finesse, og restaurantens 5-retters tasting menu med tilhørende grønlandske vine er populær. Er man mere til kød fra okse og meget af det, holder A Hereford Beefstouw også til i hotellet, og det samme gør en skylinebar med flot udsigt øverst oppe også.

Nuuk og arkitekturen

Nuuk er en hovedstad i rivende udvikling. Det ses bl.a. ved store byggekraner pt., som ikke just forskønner byen, men som alligevel fortæller en spændende historie: Den om investorer, som bygger dyre lejligheder med betagende udsigter, og et boligmarked med m²-priser på mellem 40.000-50.000 kr. I selve centrum af Nuuk står de gamle boligblokke, som bl.a. tvangsforflyttede grønlændere fik tilbudt i midten af tresserne, her stadig. Som vidner om en arkitektur og en tid, der er svunden. Men nye kvarterer skyder også op i byen, og populær især er bydelen Qinngorput, møntet på yngre og børnefamilier, og den ligger smukt ved Malenebugten. En anden bydel er Nuussuaq, færdiggjort slut firserne, og på tegnebrættet er nu endnu en ny bydel – Siorarsiorfik, som måske skal have tunnelforbindelse. Ønsker man at se de nye bydele, går der offentlige busser dertil fra Nuuk centrum.

Rejsefakta/tips:

Nuuk kan besøges året rundt. Der går direkte fly til Nuuk fra både København og Aalborg.

Flere rejsebureauer tilbyder både pakkerejser og grupperejser til Nuuk: Greenland Travel (Grønlands Rejsebureau), Stjernegaard Rejser, Profil Rejser og Ruby Rejser. Vi rejste med Greenland Travel, og det var en uovertruffen god oplevelse.

Uanset hvad man vælger, sørg for at købe en pakkerejse. Så er man forsikringsmæssigt dækket, hvis vejret driller. Og det gør det tit med kort varsel i Grønland.

Ture kan købes arrangeret hjemmefra, men også bookes, når man er i Grønland, også hvis man har specielle ønsker. Google selv eller tjek bl.a. Arctic Excursions, Arctic Friend eller Nuuk Water Taxi.

Tip: Nuuk har hele tre kirker. Frelser Kirke fra 1849, Hans Egede Kirke (ny, moderne arkitektur) og Krist Konge Kirke, som er katolsk. Prøv at gå i kirke en søndag formiddag, der er salmebøger både på dansk og på grønlandsk, men kirkehandlingen foregår på grønlandsk. Her er tit mange lokale, og de synger meget smukt – på grønlandsk.

Kloden har stadig fjerne og utilgængelige horisonter, hvor de helt store naturoplevelser venter. Nogle få ekspeditionsskibe med isbryderstatus kløver sig hver sommer gennem pakisen for at komme tæt på hvaler, hvalrosser og isbjørne i Ishavet omkring Svalbard.

Krydstogter til Arktis og Antarktis

Ekspeditionskrydstogter er cruising for feinschmeckere. Det er udflugter til dele af kloden, der endnu er fjerne og utilgængelige horisonter, som kræver lange og nogle gange strabadserende rejser. Ja, den slags findes heldigvis stadig i det 21. århundrede.

Det afgørende for den lille håndfuld rederier, der har specialiseret sig i ekspeditionskrydstogter til bl.a. de arktiske egne, er at skibene ofte har isbryderstatus, og så er man villig til at se gennem fingre med andre ting.

Det kan være med små ekspeditionsskibe fra velkendte deluxe-rederier som; Silversea, Seabourn og Ponant Cruises. De seneste år er der også indsat mange små moderne skibe fra nye rederier, der har specialiseret sig inden for denne niche. F.eks. Atlas Ocean Voyages, Scenic Ocean Cruises og Swan Hellenic Cruises. Disse topmoderne skibe medtager typisk kun 150-200 passagerer.

Nærkontakt med natur og dyr

Dette ekspeditionskrydstogt går fra Tromsø via Bjørneøen til Svalbard. Flere rederier tilbyder også afgange inklusive fly direkte til Svalbard. De otte dage omkring Svalbard er blot beskrevet i programmet som sejlads gennem Svalbards stræder og fjorde. Her er ingen dag-til-dag-plan, for den bliver løbende besluttet og ændret af ekspeditionslederen i rådslagning med kaptajnen.

Daglige kort over isens udbredelse bliver nøje studeret af besætningen, hvilket er afgørende for krydstogtets videre færd. Vores sejlads viser sig at blive årets første, der er i stand til at komme nord for Svalbard og sejle hele vejen rundt om øgruppen.

Et par aftener forinden, hvor de fleste er på vej i seng, bliver vi alle pludselig gennet op på dækket for at observere en isbjørnemor med en omkring toårig unge, der svømmer lige godt 500 meter fra skibet. Efter en halv time i midnatssolens bragende solskin (solen står vel som den gør omkring klokken 18 på en dansk højsommerdag), er vi alle lysvågne og med adrenalinen pumpende, så ved midnatstid er salonen pludselig fyldt med sultne og tørstige passagerer.

Dagen efter observeres en stor flok hvalrosser på en lille ø, og selv om klokken nærmer sig 22, og passagererne hygger sig i baren, bliver alle straks tilbudt at iklæde sig termoundertøj, parkacoats og redningsvest og hoppe om bord i skibets Zodiac-gummibåde for at sejle over Ishavet og se nærmere på de store dyr. Langt de fleste takker ja.

Ekspert fra Harvard

På almindelige krydstogter er udflugter typisk et dyrt tilkøb. På ekspeditionsskibe som vores er de inkluderet i prisen og selve formålet med rejsen. Udflugter i arktiske egne er noget for sig. Ved bestillingen af krydstogtet blev vi bedt om at angive sko- og tøjstørrelser, og ved ankomsten til vores suite lå der to parkacoats klar til os på sengen (og i øvrigt til personligt eje). Vi blev også udstyret med gummistøvler og redningsveste, undervist i sikkerhedsprocedurer i gummibåde i Ishavet, og opdelt i små hold tilpasset størrelsen på gummibådene.

Efter få dage håndterer vi alle procedurerne med militær disciplin og præcision: Når meddelelse om vores hold (nummer fem) bliver givet over højtaleren, står vi klar og påklædt ved trappen ned til gummibåden inden for få øjeblikke.

Hver Zodiac bliver styret af et medlem af ekspeditionsholdet. Af skibets besætning er de 12 eksperter med speciale inden for hver sit område. Her er biologer, havbiologer, en geolog, en ornitolog, en historiker, en naturfotograf samt flere skytter. Skytterne sættes i land flere timer før passagererne for at afsøge områderne. Ved sejlads blandt isflager er riflerne også altid fremme. Og er sigtbarheden for lav, bliver landgang straks aflyst eller afbrudt: Man vil nødig overraskes, og rederierne tager aldrig chancer, når der er tale om gæsternes sikkerhed.

Ekspeditionslederen holder dagligt et informationsmøde om næste dags program, så alle er forberedt på næste dags oplevelser. Eksperterne holder også foredrag, f.eks. om datidens berømte ekspeditioner til Nordpolen. Man kan heldigvis blive i sin suite og se det hele på sit tv.

En af skibets havbiologer er Robin Aiello, der er uddannet ved Harvard University og tidligere rådgiver til den australske regering. Hun lader en gæst overtage styrepinden under en Zodiac-sejlads langs 200 meter høje klipper med titusindvis af fugle, mens hun forsøger at spotte og udpege en polarræv. Robins ekspertise og evne til at spotte dyr er afgørende for at gæsterne kan få de fantastiske fotos.

Et service-gen på 110%

Moderne deluxe-ekspeditionsskibe er en specialiseret niche af krydstogter, der kombinerer naturoplevelserne med skibets moderne komfort.

Det betyder, at mange af de sædvanlige ingredienser fra rederierne også er at finde her: Alt er inklusive døgnet rundt, uanset om det er Champagne serveret i Jacuzzien eller en godbid i suiten klokken tre om natten. Samme suite er i øvrigt udstyret med hjemmebar og butler-service. I restauranten er der fri seating, så man spiser hvornår og med hvem man har lyst.

Køkkenet kan være lidt hæmmet af, at kokken ikke kan få friske fødevarer hver dag. Omvendt er servicen blandt det bedste, jeg nogensinde har oplevet. Ikke kun fordi ratioen mellem besætning og passagerer er blandt de højeste i verden, men også fordi besætningens service-gen aldrig er under 110 procent.

En dukkert i Ishavet

Undervejs stopper kaptajnen en dag pludselig skibets motorer. Han har fundet en stor våge, hvor der er omkring 50 meter vand rundt om skibet. Det er dermed det perfekte sted til en fast tradition på arktiske ekspeditioner: En polar dukkert også kaldet ”Polar Plunge”.

Konceptet er så absurd, at det er uimodståeligt. Vi er over 81 grader nord – langt tættere på Nordpolen end Thule, og på højde med den allernordligste top af Grønland. Kun Ishavets pakis adskiller os fra Nordpolen. Fra øverste dæk kan vi se milevidt ud over den tætte is, der omkredser vores lille våge. Og så er det svært at glemme, at vi få kilometer herfra netop har haft et møde med verdens største rovdyr.

At hoppe i vandet her er en større sikkerhedsoperation. Flere Zodiac-gummibåde ligger klar nær skibet. Kun to gæster springer i vandet ad gangen, og hver er forsynet med sikkerhedsline og dedikeret livredder i modsatte ende. Faktum er, at vandet er knap én grad varmt.

Da jeg rammer vandet, gør det ikke fysisk ondt, som jeg havde frygtet, men efter 20 sekunder kan jeg mærke, hvordan flere muskelgrupper påvirkes af det kølige hav.

Jeg lader faldets momentum sende mig ned under Ishavets overflade og åbner øjnene. Vandet er lysende klart og blågrønt. Det er en verden, der er lige så smuk som den er farlig. Mødet med den varer kun et spinkelt øjeblik, men som med andre feinschmecker-ting her i livet – og på dette ekspeditionskrydstogt – er det en af de øjeblikke i livet, der er helt uforglemmelige.

Fortroligt kan jeg oplyse, at vandet faktisk ikke er mange grader koldere, end erfarne hjemlige ”vikinger” oplever i Øresund på en vinterdag. Typisk er det over 50 % af passagererne, der hopper med på trenden. Måske er det kollektivt pres, eller måske er det for at få det eftertragtede ”Polar Plunge certifikat” med hjem.

Et af de mest erfarne bureauer er Gaia Travel, der er specialister i rejser med mindre skibe www.gaiatravel.dk  Telefon82820909 E-mail; vip@gaiatravel.dk

Viden om Arktis og Grønland er højaktuelt lige nu. I Knud Rasmussens Hus i Hundested kan besøgende blive klogere på, hvordan vi fik Grønland, hvem de var på den tid – inuitterne så langt mod nord, og hvad de troede på i deres oprindelige kultur. Og sidst men ikke mindst kan man fornemme sjælen fra en mand, som ubetinget viede sit liv og al sin forskning til gavn for det grønlandske folk.

Der er udsyn så lang øjet rækker. Foran huset ligger havet milevidt, bygget på en 25.000 m2 stor grund tæt ved Spodsbjerg Fyr og afspejler alene med sin beliggenhed, en mand som havde et stort udsyn og engagement.

Manden hed Knud Rasmussen og var i årene fra sin fødsel og indtil sin død i 1933 manden, som forskede i Grønland og på talrige ekspeditioner kortlagde inuitternes liv.

Som barn af en grønlandsk mor og en dansk præst og sprogforsker var Knud Rasmussens mål ikke at erobre nyt land eller at være den første, som satte foden på et bestemt geografisk sted. Nej, Knud Rasmussens største interesse var at møde nye mennesker og især de inuitter, som han vidste levede længere mod nord i det Grønland, som han elskede og var født i, og som han hele sin barndom havde fået fortalt historier om.

Myter og kultur

I huset i Hundested kan man få hele historien om Knud Rasmussen fortalt.

Om hans liv og hans forskning, som i sin tid vakte stor undring i befolkningen, og som også dengang bragte Danmark på Verdenskortet, når det gjaldt viden om inuitternes liv og kultur. En forskning som bl.a. afslørede, at alle inuitter har det samme sprog langs hele det nordiske ishav og at det verdensbillede, de dengang troede på – naturligt nok – var udsprunget af livet i et meget barskt klima:

”Nederst er Havet, hvor fangstdyrene bor. I midten er Menneskenes Land, og øverst er Himlen. Her bor den store Indvoldsæder, som man skal forbi på sin vej til Månemanden, og som ved hvilke tabuer menneskene har brudt, hvorfor fangstdyrene er væk, og hvorfor en kvinde ikke kan få børn. Og stjernerne- de lyser gennem huller i himmelhvælvet”

Ovenstående er blot et lille kig ind i Inuitternes oprindelige mytologi overleveret fra generation til generation gennem sagn og myter. Og noget af det som optog Knud Rasmussen mest på hans talrige ekspeditioner. Forskning, som han især arbejdede med at nedskrive og dokumentere, når han mellem sin mange farefulde ekspeditioner opholdt sig i huset i Hundested.

Genopført efter brand

Knud Rasmussens Hus er oprindeligt opført i 1917 i engelsk inspireret cottage-stil, med kviste, karnapper og fint valmet stråtag. Og selvom huset i 2021 blev ramt af en ødelæggende brand, der gik hårdt ud over bygningens tagkonstruktion og flere af de udstillede genstande, lykkedes det heldigvis at redde rigtig mange af husets helt unikke genstande, og huset fremstår derfor i dag genopbygget og restauraret ganske som før. Fuldstændigt mage til det hus, som arkitekt Helge Bojsen-Møller i sin tid tegnede – tænkt i rå naturmaterialer, som jo også afspejler den arktiske verdens enkelhed.

Knud Rasmussens Enke, Dagmar Rasmussen, som også boede med ham i huset i Hundested, forærede både hus og indbo til Halsnæs kommune, og derfor har besøgende lige siden kunnet se og opleve den store polarforskers univers  – ganske som han forlod det ved sin alt for tidlige død i 1933.

Således kan man stadig se hans seng, dækket af et kæmpestort isbjørneskind, hans skrivemaskine, som han skrev sine mange forskningsresultater og bøger på, hans rejseudstyr, fotos og dagbøger samt mange særlige genstande, hjembragt fra de utallige ekspeditioner.

Ny udstilling

Når man træder ind i Knud Rasmussens Hus, træder man ind i en verden af eventyr og videnskab.  Selve huset er i to etager, og alle vægge er udstyret med billeder, fotos og tegninger af blandt andet vennen, kunstneren Harald Molkte, som fulgte Knud Rasmussen på mange af ekspeditionerne. Billederne af Molkte er kopier, originalerne hænger i dag på Nationalmuseet, og i underetagen af huset finder man også en pejsestue og en spisestue.

Helt nyt til den kommende åbningssæson i april er projektet ”Nyt liv i Kund Rasmussens Hus”. Museumschef Vibeke Descours Hansen fortæller, at en stor pengebevilling fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har resulteret i indretning af fire moderne udstillingsmontre i husets orignale, indbyggede skabe, tillige med nye lyd og lyseffekter i huset, som skal være med til at gøre oplevelsen i huset endnu mere intim, spændende og nærværende.

Han skaffede Danmark Grønland

I årene fra 1902 og indtil sin død i 1933 foretog Knud Rasmussen blandt andet syv store ekspeditioner, oprettede missionsstationen Nordstjernen i Kap York og grundlagde handelsstationen Thule.

Under den internationale retssag i Haag mellem Danmark og Norge om retten til Grønland var Knud Rasmussen rådgiver for den danske regering, og den 5. april 1933 fik Danmark tilkendt suveræniteten over hele Grønland. Knud Rasmussen døde otte måneder senere, han ligger i dag begravet på Vestre Kirkegård i København.

Knud Rasmussens Hus åbner for sæsonen den 12. april. Der er åbent fra torsdag til søndag fra kl. 11-16, samt åbent på helligdage og mandag i påske og efterårsferie. Grupper kan bestille en omvisning. Se mere på www.knusrasmus.dk

På den store grund, der omkranser huset, er i 1936 rejst en høj mindevarde. Samtlige sten i varden kommer fra forskellige lokaliteter i Grønland, og hvert år den 21. juni fejres Grønlands Nationaldag i Knud Rasmussens Hus med flaghejsning, taler, sange og musik samt grønlandsk mad og drikke.

Kom med til historisk middag og foredrag

FØR den reelle åbning af museet den 12. april inviterer museet i øvrigt til en historisk rejse – en Ekspeditionsmiddag – i anledning af 100-års jubilæet for den legendariske 5. Thuleekspedition.

Det foregår på KNUD Spisehus, som ligger i Hundested Havn (Havnegade 18) den 13. marts. Aftenen vil byde på en historisk menu, inspireret af ekspeditionens proviantlister, sjældne filmklip fra slæderejsen, samt et fasinerende foredrag om ekspeditionen ved museumsinspektør Søren La Cour Jensen.

For booking se mere på www.knudrasmus.dk

Ingen lades uberørt af et besøg på Færøerne, hvor der hvert år fordeles hvalkød til alle og især til de beboere, som bor mest isoleret og længst væk, når grindefangsten trækker massevis af tilskuere. Sådan har det været siden 1298, og er det stadig på de 18 vulkanske øer, hvor legender, sagn, overtro, og en helt særlig befolkning lever sammen – i pagt med det hele.

Det er himmel og hav, og dale og vandfald. Og klipper og græs, og fugle og fisk og hvaler, og sidst men ikke mindst – får, der dufter. Både i det strikkede tøj og i vinden – uanset hvor man på øerne befinder sig. Og det er også dér, hvor vejret kan skifte 10 gange på en dag.

Veksle mellem sol og regn, og nogle gange sne, og hvor folk til alle tider har lært at dele med hinanden. I dyb afhængighed af den barske natur, som også har fostret et utal af myter og sagn – der til stadighed- og til en vis grad – lever i bedste velgående.

Det er kort sagt Færøerne, vi denne gang er rejst til.

En skjult perle bestående af 18 vulkanske øer, som strækker sig mellem Island og Norge, og som synes at være taget direkte ud af et eventyr.

En del af det danske rigsfællesskab, som ikke ligner noget andet, men som er en meget smuk og varm oplevelse at besøge. Smuk på grund af den både barske, men også bløde natur, og varm på grund af den imødekommehed, man mødes med af den færøske befolkning. For selv om Færøerne er mest kendt for sin natur, er folket lige så fascinerende, fordi de igennem tiderne, som kun få – har formået at bevare deres unikke identitet og kulturarv meget intakt.

Lille hovedstad – stor mad

For de fleste starter eventyret på Færøerne i Thorshavn. Færøernes meget lille, men også meget charmerende hovedstad.

Byen er en af verdens mindste og ældste hovedstæder, men hvad den mangler i størrelse, opvejer den klart i karakter og historie. Den er øernes politiske og kulturelle centrum og med farverige huse med græstage og smalle brostensbelagte gader, indbyder Thorshavn til gode gå-ture, men også til forkælelse af smagsløgene. Både hvis man er til gourmand og især gourmet. For Thorshavn har både gode cafeer, men også Michelin-restauranter, der serverer lokale delikatesser som for eksempel færøsk lam, skærpekød (lufttørret fårekød), fermenteret lam og naturligvis friskfangede fisk i alle afskygninger. Fårehoved er en særlig elsket specialitet, og hvalkød (måske fra en grinde) kan også være på menukortet.

 

Musik og festivaller

Thorshavn er også der, hvor Færøernes innovative musikscene spiller. Og hvor især navne som Teitur, Eivør og Greta samt bands som Týr vil være kendte af mange herhjemme. En helt særegen musikstil, som blander det traditionelle med både moderne pop, metal og folk.

Koncertstedet i byen er kulturhuset, Nordens Hus, i øvrigt en flot arkitektonisk perle, og øerne er også hvert år værter ved et utal af musikfestivaller og folkefester af forskellig karakter.

En af de fester er Olaifesten, som hvert år afholdes den 28. og 29. juli. Olaifesten fejrer Færøernes nationaldag, det er en traditionernes fest, og folk kommer fra hver en afkrog af ø-riget for at deltage. Så vil man virkelig tæt på ægte folkeliv, er det Olaifesten man skal dyrke, hvor også den lokale underholdning er i top: kaproning, fællessang, musik, udstillinger og heltunikt kædedans – naturligvis med massevis af mennesker iklædt nationaldragter.

De største seværdigheder

At have bil til rådighed på Færøerne er en god ting. De 18 øer bindes sammen af et sindrigt system af tunneller, broer, veje og små færger, og det anbefales, at man bruger mindst 6 dage, hvis man vil opleve blot en brøkdel af øernes smukke og særegne natur.

Under vores besøg havde vi stor gavn af den danske blogger Sarah Green, som på sin blog/hjemmeside giver rigtig gode tip og anvisninger både til steder at besøge, og hvordan man kommer rundt og booker evt. sejlture med små færger.

Sarah Green foreslår blandt andet en tur til øen Mykiness – det er den med de mange søpapegøjer, vandfaldet Mulafossur og klippen Trøllkonufingyr, som findes på øen Vagar. Øen Streymoy (det er også her Thorshavn ligger), byder på de små bygder Saksun og Tjørnuvik, og vandfaldet Fossa er også godt at se. Besøges skal også øerne Kalsoy og Vidoy, men også øen Estruroy med bygderne Gjógv, Eidi og Kirkjubør, er et must.  Sidstnævte er Færøernes vigtigste historiske sted med spændende seværdigheder.

Myter og sagn

På Øen Kalsoy i bygden Mikladalur findes bl.a en statue, opstillet ved havet, som fortæller sagnet om ”sælkvinden”. En legende, som også den færøske sangerinde Eivør har skrevet et musikalsk drama om, for myter og sagn har i det hele taget haft og har stadig en stor indflydelse på færøsk kultur og identitet.

På de små øer, hvor vejret er barskt, og isolation ofte har præget livet, har disse historier været en vigtig del af færingernes sammenhængskraft og verdenssyn. De er blevet fortalt rundt om ildstederne gennem generationer, og i dag er disse sagn stadig en del af færingernes bevidsthed, og mange steder på øerne minder om deres tilstedeværelse.

Spøgelseshistorier er der også, en af de mest berømte er om Nykur, et ondskabsfuldt væsen, som lever i søer og farvande, og som kan tage form af en hest. Men også historier om havfruer og Huldufólk,  færingernes version af alfer og feer, går der mange historier om.

 Vejen derop

Med fly fra Danmark tager det, alt efter om du flyver fra København eller Jylland, mellem 2 og 3,5 timer at komme til Færøerne. Se mere på www. atlanticairways.com. Man kan leje bil på øerne, men vil man gøre oplevelsen uden bil – er det dog også muligt. Alle øerne er forbundet med et offentligt transportsystem af bus-og færgeforbindelser. For regionale busser se mere på ssl.fo

Sejle kan man også, hvis man ønsker at have egen bil med. Overfarten sejler fra Hirtshals og tager 38 timer om vinteren og 30 timer om sommeren. Se mere på www.smyriline.dk.

Ønsker man en tur til øerne med ”ført hånd” udbyder flere danske rejsebureauer færdigpakkede ture til Færøerne.

Gode websider: www.visitfaroeislands.com., www.sarahinthegreen.com

Praktiske tip:

Færøerne kan naturligvis besøges året rundt, og hver årstid har sin charme. Men vejrmæssigt lykkes de fleste udflugter på øerne bedst, hvis man rejser i perioden maj- august.

Husk tøj til praktisk ude-liv i al slags vej – og fryser du alligevel, er der rigtig mange virkeligt smukke, strikkede trøjer, huer og vanter at købe på øerne. Gjort af den fineste fåreuld

Om Færøerne:

Færøene har været en del af Danmark siden 1850, hvor øerne kom under dansk grundlov. I dag har øerne selvstyre, og Færøerne er ikke medlem af EU. Der bor 54.815 mennesker på Færøerne, og den første bosættelse skete i året 625, da en irsk munk slog sig ned på øerne for at leve som eneboer. I år 850 kom norske bo-sættere til øerne, og i dag er 17 ud af de 18 øer beboede. Færøerne er kendte for deres rige fugleliv og er hjemsted for millioner af havfugle. Søpapegøjer, lunder, alke, skarver mv. Hvaler og delfiner findes også, men især får præger synligt naturen på øerne. I dag findes der rundt regnet 70.000 får på Færøerne. Dyrene lever ude hele året.

På hundeslæde i et snedækket landskab eller på jagt efter det vidunderlige nordlys. Røde kinder i vinterkulden, besøg hos julemanden og viden om det samiske folk og det arktiske klimas historie og fremtid.  Alle dele kan opleves i Rovaniemi i Finland nord for polarcirklen.

November og december er for mange lig med rejser til de varmere himmelstrøg. Men for flere turister end før går turene nu nordpå. Til kulde og sne, til stilhed og arktisk natur – for klimaet, som optager os alle, er pludselig blevet interessant. Og historien om det arktiske klima nord for polarcirklen kan fås i byen Rovaniemi, som både med natur, men især med et museum og forskningscenter sætter spot på livet og klimaforandringerne i Arktis.

Et arkitektonisk mesterværk

Stedet hedder Artikum og ligger ved bredden af floden Uonasjoki. Det er bygget i 1992, er et arkitektonisk mesterværk midt i den lidt golde og øde natur og består, foruden af mange udstillingssale og det videnskabelige forskningscenter, af en lang, ikonisk glastunnel, som strækker sig mod himlen og arkitektonisk dermed symboliserer en bro mellem fortid og fremtid og samtidig giver de besøgende en mulighed for at opleve nordlysets magi, selv indendørs.

Som en kæmpemæssig, selvlysende sankthansorm snor museets 172meter lange glastunnel sig oven på det landskab, som resten af museet er gravet ned i. Og på godt 9000 kvadratmeter fortælles i mange flotte udstillingssale om livet for mennesker, dyr og planter i egne så kolde og golde, at både midnatssol og nordlys altid har været følgesvende for alt levende liv her.

Samerne – Finlands etniske minoritet  – har været her altid og troede blandt andet tidligere, at nordlyset var de dødes sjæle, som vinkede ned til dem. I dag ved vi, at nordlys opstår, når elektriske partikler (elektroner) med stor hastighed kommer ind i jordens magnetfelt og kolliderer med de øvre lag af atmosfæren. Gasserne vil lyse, og farverne genspejler blot de gasser, som findes i atmosfæren.

Forskning i klimaforandringerne

Tæt på 100.000 turister besøger årligt Artikum. Som regel på deres rejse længere nordpå på vej mod Nordkap. Og i museets udstillingshaller kan de besøgende blandt andet se, hvordan menneskabte forandringer i den øvrige del af verden påvirker de arktiske egne. Se hvad det betyder for naturen heroppe, hvilke brændstoffer vi bruger til vores transportmidler, og se hvordan resten af verdens forbrug i stigende grad påvirker livet for de mennesker og dyr, som lever her.

Artikums permanente udstilling – Arktisk i forandring – er i skrivende stund ved at blive opdateret med den seneste forskning og genåbner derfor den 6. december med resultater fra den seneste forskning. Her vil der blive fortalt både visuelt og interaktivt, dels om hvilken størrelse Arktis er og belyser alle aspekter af blandt andet de seneste klimamæssige forandringer – både når det gælder livet for mennesker, dyr og kloden som helhed.

Oplev eksempelvis arktisk kulde i et til formålet specielt bygget rum. Se og mærk årstidernes skiften i et andet og sidst men ikke mindst – oplev det fantastiske nordlys (på film). Liggende på bløde madrasser, ledsaget af lys og musik kan besøgende opleve dette mærkværdige farverige naturfænomen.

Lær om samerne

En væsentlig del af Artikums mission er også at bevare og formidle samisk kultur. Derfor udstilles også traditionelle, samiske klædedragter, håndværk og værktøjer, som giver et indblik i samernes liv igennem århundreder. Og besøgende kan lære om samisk sprog, samisk musik og de årlige rensdyrmigrationer, som er så centrale for netop den samiske kultur. Ligesom man også som besøgende kan deltage i workshops og foredrag og arktisk forskning, for Artikum samarbejder med forskere fra hele verden .

Selve byen Rovaniemi, som er finsk hovedstad i Lapland, byder dog også på meget andet end lige forskning og museumsbesøg. Mange vil vide, at selveste julemande bor her og slet ikke i Grønland, og rejser man med børn og barnlige sjæle, er et besøg i julemandens landsby en yndet udflugt især i julemånederne.

Julemand og nordlys

November i Rovaniemi er er også en fremragende måned at opleve nordlyset, og det lokale visit Rovaniemi tilbyder flere guidede ture, hvor turister tages med til de bedste steder, væk fra byens lys for at se naturfænomenet. Turene kan både laves med minibus, men også som snescooterture og hundeslædeture. På mange af disse ture tilbydes også besøg i traditionelle samiske landsbyer.

I november begynder også julemarkedet i Rovaneimi at tage form. Her kan købes alt i håndlavede gaver og lokale delikatesser, rensdyrskind og selvfølgelig kan man smage på lokal og finsk mad.

 Is-hotel og sauna

Naturligvis byder Rovaneimi også på både is-hoteller og is-fiskeri. Alt med is er ”hypet” i regionen, og det er da en speciel oplevelse at sove på et is-hotel. Det er dyrt og nok også lidt koldt, men mindre kan også gøre det. Det lokale turistkontor og andre private aktører tilbyder ture, som eksempelvis laver rundvisning på et is-hotel, en frokost måske og derefter en oplevelse i is-spa med efterfølgende sauna. Er det derimod ski, som trækker er Ounasvaare et populært skisportsområde lige udenfor Rovaneimi, og selvom skisæsonen typisk først starter senere på sæsonen, kan man være heldig, allerede i november, at finde præparerede langrendsløjper.

Sidst men ikke mindst er Rauna Dyrepark også et besøg værd. Parken, som ligger godt en times kørsel syd for Rovaniemi, tilbyder de besøgende at se en bred vifte af arktiske og nordlige dyrearter i deres naturlige omgivelser. Her kan man opleve, isbjørne, ulve, losser, rensdyr og mange andre arktiske dyr, og parken deltager desuden i avlsprogrammer, hvillet gør et besøg både lærerigt og meningsfuldt. Også her kan turister om vinteren deltage i guidede ture med eksempelvis hundeslæde, eller man kan forsøge sig med is-fiskeri. Samtidig findes der også en stor legeplads og en klappegård med kaniner og geder, hvis man har små børn med.

Er man til arkitektur i det hele taget, er selve bykernen i Rovaniemi også et besøg værd. Under Laplandskrigen fra september 1944 til april 1945 blev 90 procent af byen fuldstændig ødelagt af tyske tropper. Genopbygningen begyndte i 1946, og en del af de nye bygninger er tegnet af den berømte finske arkitekt Alvar Aalto. Blandt andet byens administrative og kulturelle centrum, som huser rådhus, teater, musik og kongressat samt landsbiblioteket.

Falder talen på museet Artikum, skal det også nævnes, at det er tegnet af den danske aritektgruppe Birch-Bonderup & Thorup-Wade.

Rejsefakta:

Direkte fly fra København til Rovaniemi tager 3,5 timer. Med mellemlanding godt 5,5 timer.

For guidede ture og byen Rovaniemi generelt se www.visitrovaniemi.fi

For museet Artikum se www.artikum.fi

Liebhaverboligen var afsted for egen regning.

Perus oprindelige befolkning ved Titicaca-søen er på gyngende grund.

Indianerne ved Titicacasøen lever stadig som for flere hundrede år siden. 

Titicacasøen i Peru er verdens højst beliggende sø. Den er ligeså stor som Sjælland, ligger 3810 meter over havet, og turister kan her besøge og bo hos nogle af Perus mest oprindelige folk: Uros-indianerne, som lever på siv-øer på Titicaca-søen og indianerne på øen Taquile, hvor mændene er mestre i at strikke.

Øen føles underligt gyngende under fødderne. Gangen bliver nærmest hoppende, og man forventer hvert andet øjeblik at få våde fødder. Men der sker ikke noget. Øen ligger fast, er fortøjet på bunden af søen, og indianeren viser os med et oldnordisk måleinstrument lavet af en pind med snor på, at siv-øen faktisk er fire meter tyk. Vi kan være ganske rolige. Der er styr på det. Hans og hans forfædre har levet på sådanne siv-øer i mere end 300 år.

Vi er i Peru. På den smukke Titicaca-sø, som deles mellem landene Peru og Bolivia i Sydamerika.

Her godt en times sejllads ude i Titicaca-søen findes dette enestående samfund f indianere. Som lever heler deres liv på selvbyggede siv-øer. Det findes ikke mage til i hele verden, og øerne er naturligvis en af Perus store attraktioner, som turismen i stigende grad invaderer og gennemfotograferer.

Spiser sivene

Øerne er bygget af totorasiv, beboerne hedder uros-indianere og er blandt nogle af de fattigste i Peru. For århundreder siden flygtede de fra inkaernes og aymara-indianernes dominans på landjorden, og siden har de boet her på de menneskeskabte siv-øer, de bygger ved at dykke ned på bunden af Titicaca-søen, hvor de skærer stykker ud af sivenes rodnet. Stykkerne af rodnettet binder de sammen til store flader ved hjælp af tovværk, naturligvis lavet af siv, og ovenpå disse ”rodbunde” dynger de metervis af friske siv, indtil øen er tyk og bæredygtig. Med tiden rådner sivene naturligvis nedefra, hvorfor uros-indianerne hele tiden må forny øerne med friske siv eller om nødvendigt hele tiden bygge nye.

Øen, vi denne dag besøger, er kun fire måneder gammel, og det samme gælder de godt 10 sivhytter her, som er hjem for netop denne ø´s beboere.

Hver ø er beboet af hele familier, som dels lever af at spise roden fra sivene og fisk, som de fanger og sælger fra smukke, store både, som også er flettet af siv. En teknik som blandt andet nordmanden Thor Heyerdal har benyttet til sine sivbåde. Ellers sælger øboerne fine broderier og andet håndværk til de mange turister, som aflægger øerne besøg. En indtjeningsmulighed for fattige indianere, siger nogle, en rå udnyttelse af et sårbart samfund, mener andre.

Hjertet i Andesbjergene

En rejse i Peru er for de fleste en rejse i inkaernes fodspor. Landets allerstørste attraktioner er den skjulte inka-by Machu Pichu, den smukke bjergby Cusco og Naazca-linjerne, de mærkværdige geometriske figurer i ørkenen, som kan ses fra luften, men et besøg ved Titicaca-søen bør man så sandelig heller ikke snyde sig selv for. Som verdens højest beliggende sø, er Titicaca-søen skabt som saltvands-sø af sammenstødet mellem to kontinentalplader, og ud over at man her kan besøge uros-indianerne, kan man også besøge andre oprindelige samfund på øer ude i søen.  Det drejer sig blandt andet om indianerne på øen Armantani og øen Taquile.

Taquile bebos af en helt anden race end uros-indianerne, og her er det muligt for turister at overnatte privat – under primitve forhold.

Strikkende mænd og ingen biler

Taquile indianerne har en kollektiv indstilling til tilværelsen og derfor går overnatningerne på skift mellem øens beboere, så alle får del i indtægterne. Men husk lommelygte og toiletpapir. Taquile er kulsort, når mørket sænker sig, og selvom øen har fået mobilsignal (ellers flygter ungdommen helt ), er det med strøm til lys ikke det helt store. Solceller sørger for strøm til, at hver familie kan køre et tv-apparat og lidt lampelys med spare-pærer, men gadebelysning er ikke eksisterende.

Selve øen er en stor stejl knold. Her er ingen veje og naturligvis heller ingen biler, kun stejle stier, og terasserede landskaber, som de lokale spurter op og ned ad (turisterne hiver efter vejret i den høje luft), og så er her stor gæstfrihed og sagt muligheder for at overnatte i nogle af familiernes små, fine, lerklinede gæstehytter.

Tale sammen kan man mest med fingersprog, men nogle af øens beboere taler dog engelsk, og det er muligt at komme helt tæt på og være med til  dagligdags aktiviteter så som fiskeri og  grøntsagsdyrkning. Og så naturligvis strikning. For på Taquile handler meget om strik. Det er mændene der strikker, blandt andet deres egne huer, som i mønstret viser om de er gift eller ej, og kvinderne væver – blandt andet farverige sjaler og nederdele.

Strik fra Taquile regnes for noget at det fineste i Peru, og en dansk designer har for år tilbage i øvrigt besøgt og undervist Taquile-indianerne i, hvordan de kan modelberegne deres meget sirlige strik til større ting end lige pandebånd og huer.  Også antropologer har gennem årene udvist interesse for det kollektive liv/samfund på Taquile, og bl.a. udstyret indianerne med engangskameraer, som de kunne skildre/fotografere deres daglige liv med.

Det resulterede i en fin fotoudstilling i 2006 i Rundetårn i København.

Hvordan:

Enhver tur ud på Titicaca-søen sker fra Havnebyen Puno, hvor også utallige turbureauer arrangerer ture ud til både siv-øerne eller de længere ude liggende øer.

Man kan flyve til Puno, eller køre den vidunderligt smukke tur over den mægtige Andes-højslette kaldet Punaen fra andre byer i Peru, hvis man selv arrangerer sin tur. Gør man ikke det –  kan man købe en færdig rundrejse hos et af de mange danske bureauer, som laver rejser til Peru, inklusiv ophold ved Titicaca-søen.

Helbred:

En god gang mavepine ses ofte i Peru. Så husk antibiotika. Højdesyge kan også være et problem, blandt andet ved Titicaca-søen, som ligger i næsten 4000 meters højde over havet. Gå stille og roligt de første par dage eller tyg coca-blade ligesom de lokale. De kan købes på hvert et gadehjørne. Med hensyn til vaccinationer – tjek hos Statens Seruminstitut www.ssi.dk