Rejs så meget du kan …

Spanien kan byde på nogle af Europas smukkeste togrejser. I togvogne, der ligner noget fra en film fra det forrige århundrede, men som hvad angår luksus og komfort så absolut matcher nutiden. Så oplev det smukke Baskerland, Andalusiens charmerende landskaber eller pilgrimsbyen Santiago de Compostela med både guide og gourmet-mad, mens toget fragter dig klimavenligt gennem landskabet.

Dadadum, dadadum, dadadum.

Den rolige lyd af tog mod sveller, som langsomt, men sikkert tilbagelægger kilometer efter kilometer gennem grønne landskaber er meditativ. I spisevognen med de små lamper og de røde plysstole serverer en tjener iført hvide handsker gourmet-mad, og efter middagen er der snak og mingle i baren. Et smil og en G & T – i toget kan man kan møde nye venner. Dadadum, dadadum, dadadum.

Udenfor vinduerne skifter himlen farve efter døgnets rytme, og der stoppes på fremmede perroner i fremmede byer. På en togrejse kan tankerne få frit løb, sjælen kan følge med, og det samme kan klimaet.

90 procent af de spanske tog drives af elektricitet fra vedvarende kilder,og det resulterer i en klar reduktion af CO2-aftrykket. Så som alternativ til den klimabelastende flyrejse er togrejserne derfor  blevet moderne igen. Og selvom det at tage toget måske ikke lyder af så meget, kan det i virkeligheden være en af de mest storslåede måder at rejse på.  For togrejsen er en også en rejse i sig selv. Kort sagt –  en rejse i rejsen: At sidde tilbagelænet og afslappet og ud gennem vinduerne se, hvordan landskaberne, ændrer sig –  ligesom menneskene, byerne og maden gør det. Det er det det hele handler om.

Luksushotel på hjul

Den spanske tog-rute Transcantabrico er et luksushotel på hjul. En  tidløs rejseoplevelse, som forbinder Baskerlandet med Galicien. Selve ruten forbinder byen San Sebastian med Santiago De Compostela, og rejsen på Transcantabrico-Gran Lujo-ruten er den ultimative luksusrejse med tog.

Selve turen varer 8 dage, og der er håndholdt nydelse hele vejen. Toget har bevaret romantikken fra de store tog fra det tidlige 20.århundrede, men det hele er tilsat moderne faciliteter, og landskaberne, som passeres på denne rute er fantastiske.

Undervejs besøges byer, museer, kirker, og alle de store seværdigheder, som ruten passerer, og naturligvis afhentes passagererne ved toget af flersprogede guider, som følger med ud på ekskursionerne.

Mange af stederne hvor toget stopper er Unesco-verdensarv, her i blandt hulerne i Altamira, Picos de Europa Nationalpark, og de før-romanske monumenter i Ovieo, blot for at nævne nogle få.  Og tilbage i toget – efter en oplevelsesrig udflugt  – venter så ved aftenstide underholdning i form af små fester, shows, dans og musik, og naturligvis er det hele med alle måltider inklusive.

Slutdestinationen på Transcantabrico Gran Lujo-ruten – er byen Santiago De Compostela i Galicien, hvortil pilgrimme fra hele verden er valfartet til de senere år. Enten som gående hele vejen, cyklende eller som andre igen – at ankomme som rejsende med tog.

Katedralen i Santiago.

”Kongelig” tog-tur

Andalusien er Spaniens sydligste provins. Det er her ”hovedstaden” hedder Sevilla, og også her hvor der danses fyrigt og passioneret Flamenco-dans. Mauriske bygningsværker præger landskabet, som rummer dybe søer, høje bjerge, grønne dale og langs kysterne kridhvide strande, og Toget – Al Andalus er som et palads på hjul.

Faktisk er togets vognsuiter en tro kopi af de vognsuiter som i sin tid blev brugt til at transportere den britiske kongefamilie mellem Calais og Cote d’Azure. Og lounge-vognene alene er såkaldte ”jernbane-juveler”, bygget i årene fra 1928 -1930 og med nænsom hånd renoveret og fornyet, så de lever op til nutidens krav om både sikkerhed og komfort.

Her er flotte sovekupeer med brede, bløde senge og minibar, naturligvis dagens friske morgenavis, toiletartikler og tøfler, vin til alle måltider og underholdning på toget, når de rejsende ikke lige er på udflugt.

Al Andalus starter i Sevilla og ender i Sevilla. Og togturen kan gøres på enten 7 dage eller 4 dage, ligesom der også findes to forskellige ruter man kan vælge. Den ene hedder den Andalusiske rute og går fra Sevilla gennem Jerez, Sanlucar de Barramedar, Cadiz, Ronda, Granada, Ubeda, Baeza, Cordoba og ender igen i Sevilla. Og den anden rute – Lusitanan ruten – går Fra Sevilla gennem Merida, ind til Lissabon og Oporto i Portugal, hvor der bl.a. sejles på Dourofloden og derfra atter tilbage til Sevilla

Et highligt på Al Andalus togets 7 dages tur (den Andalusiske rute) er  i øvrigt maden – for undervejs vil de rejsende blandt andet  blive præsenteret for retter lavet af  prestigefyldte, spanske mesterkokke.

Den gastronomiske tur

Costa Verde Expressen er endnu et spansk  luksus-tog fra Transcantabrico, som kører gennem Spaniens grønne hjerte i Baskerlandet– fra Bilbao til Santiago Del Compostela. Her tilbydes en 6 dages tur, ad to forskellige ruter – den ene hedder den grønne rute , mens den anden hedder Jacobean ruten, og sidstnævnte følger den gamle Jacobsvej til pilgrimsbyen. På begge ruter kan man vælge at stå på enten i Bilbao eller i Santiago de Compostela.

Undervejs kan de rejsende forvente pragtfuld natur, og ikke mindst pragtfuld mad – for på Costa Verde Expressens tog indtages alle frokoster og middage på forskellige restauranter, som alle er kendte i Spanien for at servere ypperlige regionalretter. Så vil man lære det nordspanske køkken at kende fra alle sider – er det Costa Verde Expressen man skal boarde.

Selve toget er luksus på hjul – selv kalder togselskabet deres rejse for ”en drøm af et krydstogt på skinner”, og som med de andre luksustog er underholdning ombord og udflugter en del af hele rejseprogrammet.

Turist-tog og pilgrimstog

Som tog- eller økoturist i Spanien har man mange forskellige muligheder. Ud over luksustogene, som nok koster mere end en student eller en almindelig mellem-indkomstfamilie har råd til – findes der nemlig flere togmuligheder for den mindre pengepung også.

Faktisk er Spanien kendt for at have det største netværk af højhastighedstog i Europa, og er man ung og til storby-hop, sørger de spanske lyntog for klimavenlig og hurtig rejse mellem landets byer, mens mange regionaltoge kan tilbyde den langsommere rejse gennem landskabet.

Et mere prisbilligt alternativ til de tre ovenfor beskrevne luksus-tog-ruter er toget La Robla Express som, stadig i det nordlige Spanien, tilbyder bl.a en 3-eller 6 dages tur  – også med alt inkluderet, men med knap så fine sovekupeer (standard sovekupe), maden er buffet, spisevognen mere skrabet osv. men turen, som kaldes Pilgrimsruten, tilbyder, at de som gerne vil vandre en del af selve pilgrimsruten Caminoen – kan få mulighed for det.

Er man på egen hånd i Spanien – på bilferie eller cykelferie eller andet kan en kortere togtur af blot en enkel dags varighed måske også friste som en udflugt.

Og her tilbyder Spaniens mange turisttog flere sjove og smukkke oplevelser. Blandt andet kan man hoppe på ”Cervantes Toget”, som afgår fra Madrid og kører til den historiske by Alcala de Henares, fødestedet for den mest berømte spanske forfatter gennem tiderne: Miguel de Cervantes, ophavsmanden til figuren Don Quixote. Undervejs på togturen optræder skuespillere klædt ud i 1600-tals kostumer.

En tur med Sigüenza Medieval Toget er en anden 1-dags togtur, som går fra Madrid og til byen Sigüenza, som ligger 130 km fra Madrid. Selve byens Sigüenza er en fin middelalderby med bymur,  middelalderslot og flot katedral,og undervejs vil udklædte folkesangere ”riddere” og ”prinsesser” spille musik og teater for de rejsende, ligesom der også bydes på kager. Ankommet til Sigüenza er der guidet rundtur til byens seværdigheder, og undervejs vil der blive smagsprøver på typiske madretter så som migas og castiliansk suppe.

Rejsefakta:

Spanien har ophævet kravet om at rejsende skal udfylde sundhedsformular før indrejse. De nye regler gælder alle over 12 år, der kan fremvise gyldigt EU coronapas, som kan bevise, at man enten er vaccineret, har fået negativt testresultat eller er blevet rask efter at have haft covid-19.

Men tjek alligevel altid altid Udenrigsministeriets rejsevejledning for Spanien for sidste nyt om coronarestriktioner mv. på www.um.dk

Luksustog-ruterne Transcantabrico Gran Lujo, Al Andalus, Costa Werde Express og La Robla Express kan alle bestilles hos det spanske jernbanenetværk Renfe. Se www.renfe.es. Her kan man se de forskellige ruter, se udflugter,priser, hvad som inkluderet, afgangsdatoer mv.

Cervantes Toget se mere på www.esmadrid.com/en/cervantes-train

Siguenza Medieval Toget se mere på www.esmadrid.com/en/medieval-train-siguenza

For alt om Spanien se mere på www.spanien-info.dk

Byen Cusco i Peru er en vild naturoplevelse i næsten 4000 meters højde. Herfra kan man besøge Inkarigets absolutte mesterværk, Machu Picchu, men også opleve en rørende folke-fest blandt de indfødte højlandsindianere, når de sammen med byens mest prominente borgere fejrer den årlige begivenhed ”Jordskælvets Herre.


“Jordskælvets Herre” bæres i procession gennem Cusco. Fra alle altaner og balkoner strøer folk lyserøde blomsterblade.

I den ene hånd holder den gamle indianerkvinde et lille krøllet billede, som forestiller Jesus med en tornekrans på. Med den anden hånd griber hun krampagtigt om kirkebænken, mens hun knæler så dybt ned, at de lange, sorte fletninger næsten rører ved kirkegulvet.
Oppe ved alteret er en anden kvinde i færd med at pynte den ellers nøgne, sorte Kristus-figur. Han får fint lænde-klæde på, får lyserøde nucchu-blomster i en krans om hovedet og bliver i det hele taget puslet om, som var han kvindens eget barn.
Vi er taget til Cusco i Peru.
Den måske smukkeste af alle Perus byer, beliggende højt oppe i Andesbjergene – for at opleve et fantastisk skue, som finder sted her hvert år i påsken, når indbyggerne fejrer årsdagen for dengang, deres Kristus-figur reddede dem fra et jordskælv.
Dagen er 2. påskedag, og hele byen er på den anden ende, når den sorte Jesus-figur på en stor bærestol af sølv fragtes hele byen rundt – båret af byens stærkeste mænd. Og sceneriet her er specielt interessant, fordi man – som et af de eneste steder i Peru – kan se, hvordan indiansk natur-religion forener sig med landets ellers katolske tro.


En indiansk familie fra Perus højland har pyntet sig til fejringen af “Jordskælvets Herre”.

En blanding af to kulturer.
Cusco er intet mindre end en perle i de peruvianske Andesbjerge. Beliggende som udgangspunkt for udflugter eller vandreture op til det sagnomspundne inka-tempel Machu Picchu besøges byen hvert år af tusindvis af turister.
Byen, som ligger i Den Hellige Dal, har et meget smukt centrum, pladsen Plaza de Armas, der omkranset af bjerge og små huse med røde tegltage giver den besøgende ind-trykket af en ualmindelig roman-tisk byplanlægning.
Rundt om pladsen vidner pittore-ske huse med gamle, smukke træ-balkoner om spaniernes både arkitektoniske og religiøse dominans over dette ellers så oprindelige indianerland, og ikke mindre end tre katolske kirker pryder pladsen. En af dem er byens katedral, og det er herinde, hele det spektakulære skue starter, når byens gudfrygtige kvinder pynter den sorte Jesus-figur. Legenden fortæller nemlig, at figuren reddede Cusco under et jordskælv i 1650, da indbyggerne netop for at redde figu-ren fra ødelæggelse slæbte den ud på Armas-pladsen.
I samme sekund stoppede jordskæl-vet, og hvert år lige siden er den sorte Kristus-figur derfor blevet pyntet og båret i procession rundt i hele byen.


Togturen til Machu Picchu går igennem flere klimazoner. Der er sælgere ved næsten alle stoppesteder.

Marsvin er en yndlingsret
Sammensmeltningen af indiansk gudetro og katolicisme sker, fordi den nuværende katadral i Cusco er bygget oven på et gammel inka-tempel dedikeret til guden Apulla Tikse Wiracocha.
Ham ofrede indianerne altid den lyserøde nucchublomst til – og netop denne blomst smykker de nu den sorte Kristus-figur med og bærer ham i procession rundt i byen. Ganske ligesom de gjorde i fordums tider med deres gamle mumier af får, præster og inkaledere.


Byen Cusco ligger i 4000 meters højde i de peruvianske Andesbjerge.

Selve ceremonien begynder altid ved 12-tiden med en messe i katedralen. Kirken er stopfyldt af indianere i for-skellige farvestrålende klædedragter, som viser, hvilken landsby i højlandet de kommer fra, og kirken bærer i sine udsmykninger da også præg af, at vi er i et indiansk domineret område.
Det ses bl.a. tydeligt i de mange male-rier fra Cusco-skolen, som hænger rundt omkring i katedralen. Kendetegnende for Cusco-skolen er nemlig, at malerierne blev udført af kristnede indianere, som naturligt nok har skildret de bibelske hændelser med indianske øje.
Tydeligst ses det i det det store billede, som forestiller ”Den sidste Nadver”. Her består måltidet af stegt marsvin, en delikatesse, som inkaerne altid spiste, når de holdt religiøse fester og ceremonier, og den dag i dag er stegt marsvin et absolut højdepunkt, når der skal spise fint og festes. Og i Cuscos højland finder man ingen indianerfamilier, som ikke selv har deres egen lille marsvinefarm ude i baghaven.

Byens stærkeste mænd bærer
Omkring kl. 15 er Jesus-figuren pyntet og puslet færdig, messen er overstået og ”Jordskælvets Herre” (sådan hedder den sorte Kristus-figur i folkemunde) placeres på den smukke bærestol af sølv, så processionen ud i hele byen kan begynde.
Alle i Cusco deltager. Lige fra samtlige byens præster til nuværende og tidligere borgmestre, børn fra oplandets mange skoler, skolelærerne, byens samlede politistyrke og medlemmer af enhver slags forening eller håndværkerlaug – alle deltager de i processionen, bærende på deres egne flag.
Fra tage, balkoner og vinduer kig-ger folk med, og ned over den sorte Kristus-figur strør de smukke, lyserøde nucchublomster. Timerne efter endt procession dækker blomsterne næsten alle gader i Cusco.
Til hver en kirke og hver en helligdom i Cusco bæres figuren så hen. Opto-get varer det meste af dagen. Det er festligt og fantastisk, og når klokken nærmer sig 19, samles hele byen atter på Plaza de Armas.


Lamaer/Alpakaer er et yndet dyr i Peru. Og bruges til bløde, varme trøjer og vanter.

Fattige indianerfamilier med mange børn er kommet langvejsfra, og alle har de et billede af Jesus med sig. Krøllet, gammelt og måske fundet i et ugeblad, men det bærer præg af at være både bedt til og ejet i mange år. Og her på pladsen står de så med gudfrygtige ansigter vendt mod katedralens store tunge dør, som præcis klokken 19 igen slipper den sorte Kristus-figur ind.
Bagefter er der hygge og spas for både børn og voksne. Massevis af sælgere sørger for popcorn til sliksultne børn, og alle byens brandbiler, som i mellemtiden er kørt i stilling på pladsen, slutter festlighederne af med at hyle i sirenerne.

Fra Cusco til Machu Pichhu
Cusco ligger i 3326 meters højde og er – heleI året rundt– et slaraffeland af oplevelser.
Overalt i byen er der tur-bureauer, som tilbyder alt lige fra endags-ture til inka-templet Machu Picchu, men også flere dages ture ud i oplandet omkring Cusco og Den Hellige Dal. Turene kan have vildt forskelligt indhold – lige fra lokal madlavning til besøg og oplevels-er med den lokale shaman. Specielt under corona-tiden er vandring i fri luft på Inka-stien blevet populært.
Inkastien er en pilgrimsrute anlagt for at give vandrerne en følelse af samhørighed med naturen, og man kan vælge forskellige distancer på alt lige fra 44 km til 82 km. Det er forbudt at vandre på Inkastien alene, men de mange turbureauer tilbyder naturligvis også guidede vandreture. Er man slet ikke til vandring overhovedet – kører der også flere togforbindelser fra Cusco og op til Machu Picchu. Selve togturen er en oplevelse i sig selv, fordi man under den godt tre timer lange tur passerer forskel-lige klimazoner. Således er klimaet i ”slut”-stationsbyen Aquas Calientes subtropisk. En underlig fornemmelse, når man kommer lige fra det kølige og højtbeliggende Cusco og ender i 30 graders fugtig varme omgivet af bananpalmer. For oplysninger om diverse togruter fra Cusco til Machu Picchu, se mere på www.perurail.com

Rejsefakta
Corona:
For rejse til Peru, tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger på www.um.dk.
Tjek også, hvilke vacciner der kræves ved indrejse til Peru.
Se mere på www.rejse.ssi.dk eller www.vaccination.dk

Hvordan:
Rigtig mange rundrejsebureauer arrangerer ture til Peru – studer både pris og indhold grundigt – der er mange forskellige tilbud.

Højdesyge:
Højdesyge kan forekomme, når man færdes i Cusco og i højlandet. Tag den med ro og tyg evt. coca-blade ligesom de lokale. De kan købes på ethvert gadehjørne. De fleste hoteller har som regel også gratis coca-blade stående fremme – til coca-the.

Mad:
Undlad heller ikke at spise rigtig lokalt. Rundt omkring i Cusco – lidt væk fra hovedstrøget, findes mange små restauranter, som serverer kartoffel/kød-tung peruviansk mad. Og naturligvis stegt marsvin.

Indkøb:
Lamaer/alpacaer ses overalt i Peru og giver uld til den fine forarbejdede strik. Det er rørende billigt at købe i Cusco-området, og i selve Cusco centrum findes mange lækre forretninger med alpacha-uld produkter. På det lokale grøntsagsmarked i byen kan man dog tit også være heldig at finde ældre kvinder, som sælger deres strik meget billigt. Fint forarbejdede sølv-s- og guldsmykker er en anden vare, man med fordel kan købe i Peru.


En ung indianerkvinde bærer sit barn på ryggen på Plaza de Armas i centrum af Cusco.


Det er de stærkeste mænd, som bærer den sorte Jesus-figur på en tronstol af ægte sølv.[/caption]


Plaza de Armas i Cuscos centrum.

Liebhaverboligen var ikke inviteret af nogen, men var i Peru for egen regning.

Det nordlige Portugal er fyldt med historie, som man blandt andet kan overnatte i.

Gamle klostre, familiedrevne herregårde og fine slotte inviterer indenfor og fortæller om landets oprindelige sjæl. Det i sig selv er en rejseoplevelse af de store

Sangen hedder en fado, og det er længslernes sang.

Den har dybe rødder i den portugiske folkesjæl, handler om skæbnen og kærligheden, som ingen kan flygte fra, og vi hører den en aften i en stille landsby i det nordlige Portugal.

Siddende på en terrasse i tusmørket, med udsigt over vinmarker, der frodigt og grønne kaster sig ned mod bunden af landskabets dal, drikker vi liflig portvin, og tænker at livet næppe kan blive meget bedre.

Hos grever og baroner

Vi er på tur i det nordlige Portugal. Har netop forladt byen Porto, hvor gamle koner med fiskekurve på hovedet skridter de smalle, brostensbelagte gader af, mens de råber op mod balkonerne, og paladser og huse beklædte med kakler fortæller om Portugals mægtige historie. Om et lille land med stor rækkevidde, om en mægtig kolonimagt i mange århundreder.

Det med kolonimagten synes dog uendelig fjernt i nutidens Porto, hvor livet leves mere stille end i hovedstaden Lissabon, men stadig dejligt autentisk. Hvor frokosten gerne varer to timer og hvor ingen synes at have nød at skynde sig, og hvor historiens vingesus alligevel er ideligt tilstede, selvom Porto i dag er en moderne by.

For samme nat og de mange efterfølgende nætter falder vi i søvn i bløde dyner – enten på store gamle herregårde, fine slotte eller i oldgamle klostre, hvor væggene stadig emmer af historie.

Vi bor på Pousadaer og hos grever og baroner. For greverne og baronerne har nemlig i Portugal – i lighed med hvordan danske slotte og herregårde i dag overlever på turisme – i mange år inviteret turisterne indenfor. Indrettet deres egne hjem med fine værelser, hor man kan bo første klasses i autentisk stil og spise til middag med den adelige familie i deres egne stuer.

Et statsligt initiativ

Navnet Pousada betyder egentlig ”kro” – eller et sted hvor man kan hvile for natten og nyde lokal mad og vin. Og i hele Portugal findes i dag et stor udbud af Pousadaer, samt mere end 100 private steder, som alle indbyder til overnatning i ægte, historiske omgivelser. De mange, private herregårde er organiseret i et fællesskab, Solares de Portugal og Turihab, og Pousadaene er skabt af den portugiske stat.

Indrettet gamle klostre, eller i fantastiske, historiske bygninger, oftest på en bakketop med vid udsigt over landskabet, ligger disse fantastiske ”hoteller”, som et vidnedsbyrd om en anderledes måde at bevare et lands kulturarv på. Den første Pousada åbnede i 1942, og siden er omkring 50 paladser, slotte og fine herregårde blevet omdannet til Pousadaer. I dag dog delvist privatiserede, men en uovertruffen interessant måde at bo på, når man rejser i Portugal.

Hvor traditionerne lever

En rejse i det nordlige Portugal er en rejse ind i Portugals sande hjerte.

Landskabet mod nord domineres af regionen Minho, som regnes for at være nationens fødested, og livet hér har dybe rødder i traditionerne. Her er grønt så langt øjer rækker, og frugtbare gårde og ejendomme er gået arv i samme familie igennem århundreder. Små fiskerlejer præger kysten, hvor der også findes gode badestrande, og længere inde i landet ligger et væld af små, pittoreske landsbyer, som perler på en snor.

Ponte de Lima ved floden af samme navn, kun små 70 kilometers kørsel fra Porto – er en sådan perle. En gammel romersk bro gennemskærer floden, og hver weekend er her marked, hvor de lokale kommer for at sælge deres høns, kaniner og ænder. Og kvinderne – især dem fra fiskerbyen Viano Do Caselo, er iklædt fine lokale dragter og behængt med guldsmykker.

En gammel tradition, som stadig lever i bedste velgående. Allerede fra pigerne er små, køber mødrene hvert år en guldkæde eller ring, som en økonomisk sikkerhed til pigerne for resten af deres liv.

I Ponte de Lima ligger herregården Calheiros – lige udenfor byen og højt oppe på en bakketop. Her bor greven af samme navn- Francisco de Calheiros- som i de seneste 35 år har inviteret turister til at bo i sit private hjem. Slægten har boet i huset siden det 17. århundrede, og grevens forældre er begravet i et lille kapel i selve huset.

Vi spiser til middag i familiens spisestue, og med greven selv for bordenden er underholdningen ubetalelig. Han er en meget stolt, smuk, ældre herre, men lysende øjne og en stadig udtalt appetit på kvinder. Så er gæsten ved siden af greven af hunkøn, bliver hun bedåret på udsøgt vis. Herregården har i mange år været selvforsynende med både mad og vin, og selv bebor familien 1. salen i den store herregård, mens  der i stueetagen er frit slag for gæsterne i husets mange, mange rum. Og udenfor, på et højt plateau, findes en mindre swimmingpool med udsigt over Lima-dalen, og store rhodondron-træer (nej, ikke buske) i mange farver pryder den smukke herregårdshave.


Fiskerkone i Portos smalle gader. Gammel møder nyt.

Pilgrimskirken i Braga

Samme nat går vi til ro i grevens hus for allerede næste morgen at fortsætte vor rejse dybere ind i Portugals hjerte. Vi tager til byen Braga, som har en seværdighed, vi aldrig har set mage til.

På en østvendt skråning udenfor byen er bygget en kirke med en trappe, der intet mindre end fører direkte op til ”Himlen”.

Det er kirken Bom Jesus do Monte, opført i årene 1722-181, med en trappe kantet med 14 kapeller, der viser hele Jesu vej fra den sidste nadver og til korsfæstelsen.

Samme trappe fortsætter i endnu en trappe, der viser de fem sanser i form af barokke skulpturer, hvor vand løber ud af øjne, næse, ører mund osv. for til sidst at ende i endnu en trappe, som viser de tre dyder: Troen, Håbet og Kærligheden. En lille tandhjulsbane fragter de turister op, som ikke orker den lange pilgrimsvandring op ad trappen, og oppe ved selve kirken er der både souvenirbutik og restaurant. Og i øvrigt også et hotel for de som ønsker at overnatte ved siden af kirken.

Selv fortsætter vi rejsen mod byen Guimaraes – byen som er betegnet som selveste nationen Portugals fødested.

Her i denne smukke middelalderby udråbte Alfonso Henriques sig selv i 1139 til Portugals første konge, og en gammel borg fra år 900 i midten af middelalderbyen føjer med spændende udstillinger de rigtige rammer til den stemning af for længst forsvundne tider, som stadig lever her. Guimaraes er naturligvis på UNESCOS liste over verdenskulturarv.


Kirken Born Jesus do Monte i byen Braga

Pousada og papir-tapeter

Lidt udenfor Guimaraes ligger også Pousadaen Santa Marinha, fantastisk indrettet i et gammelt kloster.

Højt beliggende på en bakketop med vid udsigt over hele byen kan man her indlogere sig i fuldstændig autentiske omgivelser. Klostret, som i det 12. århundrede var hjem for augustinske munke, blev i 1972 omdannet til Pousada og vandt i 1985 også en arkitektur-pris for sin fine, nænsomme renovering.

Her er kæmpe klosterhave, swimmingpool med udsigt, fontæner, balkoner og på førstesalen også meget smukke eksempler på de fine portugisiske kakler Azulejos, som er kendt over hele verden.

Pousadaen rummer i alt 49 dobbeltværelser og to suiter, alle med alle tænkelige moderne bekvemmeligheder, men indrettet i den originale stil, og i hvert værelse kan man bogstavelig talt mærke munkenes slidsomme liv.

Fredfyldte omgivelser og historisk vingesus fås i øvrigt også på herregården Casa de Sezim – også i byen Guimaraes.

Godt fire kilometer udenfor byen, gemt bag store træer ligger nemlig en purpurfarvet tidslomme, kun renoveret til det allermest nødvendige, men med stuer og rum – som oser af sjæl. Casa de Sezim har været i familiens eje siden 1736, og herregårdens store stolthed er uden tvivl de fine vægdekorationer i husets fem ”en-suite-stuer”. Her viser meterhøje 1300-tals bemalede vægtapeter særprægede motiver som bl.a. dramatiske scener fra borgerkrigen i USA, billeder Fra Ellis Island, fra Indien og andre eksotiske steder. Alle billederne dokumenterer slægtens store rejselyst og tapeterne står fuldt originale. Selve herregården rummer kun otte dobbeltværelser til udlejning, alle helt forskellige, men de fleste udstyret med flotte, originale himmelsenge. Og udenfor, langs med huset – løber en balkon, hvor gæster kan nyde morgenmad, fritid og måske et glas vin, mens tankerne kan finde ro ved udsigten over stedets smukke have, vinmark og swimmingpool.

Med udsigt over Douro-floden

Fra Guimaraes ville det have været oplagt at fortsætte rejsen videre østpå – for at opleve Douro-dalens landskaber og ensomme vingårde. Vi valgte dog i stedet at tage tilbage til Porto for at overnatte i den ultimative oplevelse – ”vin-hotellet” the Yeatman.

The Yeratman har intet med en Pousada eller en herregård at gøre, men er et nyere luksushotel beliggende på en bakketop med en fantastisk udsigt over hele Porto by og floden. Så er man ”vino-fil” er dette stedet.

Swimmingpoolen har form som en vinflaske, daglig serveres fantastiske vinmenuer og naturligvis kan man overnatte i i en dobbeltseng forklædt som vintønde…..

Fadosang og bog-tempel

Undlad ikke at lytte til Fado-sang, hvis turen går til Portugal. Fado har været sunget overalt i landet siden1820érne, måske endnu tidligere og betyder meget for portugiserne. Ordet Fado betyder skæbne og ordet ”saudade” som er knyttet til Fadoen handler udover skæbne også om sorg, længsel, savn, nostalgi, hjemve og ulykkelig kærlighed. Den største fado-sangerinde i nyere tid og måske den allerstørste nogensinde er Amalia Rodriques. Hun udviklede sin helt egen stil indenfor genren og var indtil sin død i 1999 en af de mest feterede portugisiske sangerinder.

Google Fado i Porto og der kommer mange forskellige muligheder.

Rejsefakta:

For rejser til Portugal tjek udenrigsministeriets rejsevejledninger. Portugal er i øvrigt et af de europæiske lande, som har meget høj vaccinedækning  for Covid 19 i befolkningen.

Pousadaer: En oversigt fås på www.pousadas.pt.

Pousadaen Santa Marinha  – se mere på Pousada Mosterio de Guimaraes, eller på www.pousadasofportugal.com

Private herregårde: se mere på www.solaresdeportugal.pt

Herregården Calheiros – se mere på www.pacodecalheiros.com

Casa de Sezim – se mere på www.sezim.pt eller på www.booking.com

Vin-hotellet the Yeatesmann – se mere på www.the-yeatman-hotel.com

Nyttige websider: www.portugalnyt.dk, www.visitportugal.com

VI REJSER IGEN

Indtil sidst i oktober måned har verdenskortet for danskere, som gerne vil rejse til udlandet, været opdelt i farver. Nu er farverne hvad angår smitte væk fra verdenskortet, og Udenrigsministeriets rejsevejledninger fortæller ikke mere om smittebilledet med covid 19, men kun om almindelige rejse-risici. Der er altså fortsat farver i rejsevejledningerne for alle lande, men nu fortæller farverne kun om risiko for terror, almindelig sikkerhed osv, ligesom de gjorde før coronaepidemien ramte verden Færdigvaccinerede danskere eller tidligere smittede kan uden problemer rejse til mange lande, men nu er det altså ekstra vigtigt, man tjekker indrejserestriktioner og krav på de enkelte landes ambassaders hjemmesider, før end man begiver sig ud i verden.

Flere oplysninger kan fås på www.um.dk

 

 

Antwerpen i Belgien er et møde med en by, hvis omdrejningspunkt er diamanter. Men byen er også et møde med flere etniske samfund, som lever side om side, uden at have ændret deres kultur synderligt.
Et af dem er byens jødiske samfund, som lever afsondret – og alligevel midt i byen. En gå-tur i kvarteret er en interessant oplevelse

 

De færdes på gaden i lange sorte frakker, formummede i skæg og store hatte og undgår altid dit blik, hvis du som kvinde forsøger at kigge direkte på dem. Kvinderne bærer ofte paryk eller tørklæde, er altid ledsaget af et hav af barnevogne og små børn, og de henvender sig aldrig til dig, hvis du er fremmed. Altid følges og snakker de kun til og med hinanden – og det i et lille netværk af ganske få gader i en af Belgiens mest moderne storbyer.

Antwerpen er en af Europas største havnebyer og et godt bud på en weekendferie året rundt. For her kan man  både opleve verdens største center for diamanthandel, købe noget af det nyeste og smarteste modetøj og sidst men ikke mindst – få et indblik i et multikulturelt univers af de mere sjældne.

Lige udenfor og omkring byens smukke hovedbanegård, (som i øvrigt ligner Central Station i New York til forveksling) venter nemlig en ortodoks, jødisk bydel, et selvvalgt parallelsamfund, som lever sit helt eget liv – side om side med den øvrige by.

 

Strandet efter krigen

I mere end seks århundreder har der levet ortodokse jøder i Antwerpen.

De ankom i bølger – de fleste fordrevne – fra andre dele af Centraleuropa allerede i starten af det 13. og 14. århundrede. Senere blev de uddrevet igen, bl.a. anklaget for at have bragt pesten med sig, for så atter på ny igen at blive tolereret, fordi de var vigtige for byens økonomiske udvikling. Og op mod Anden verdenskrig levede der således godt 55.000 jøder i Antwerpens ortodokse bydel, som desværre – efter krigen – blev minimeret til det halve.

Selvom Belgien som nation søgte at beskytte sine jøder og ikke efterlevede nazisternes krav om gule armbind til jøderne, blev Antwerpens jøder alligevel udslettet under krigen, og de, som vendte tilbage – kom andre steder fra i Europa. Ikke for at blive, men blot for via byens store havn – at komme videre til USA for at søge lykken dér. Og de som ikke lykkedes og som ikke fik lov at rejse, blev tilbage i Antwerpen og udgør derfor  i dag stammen i byens jødiske samfund.

 

Verdens førende diamantby

I dag tæller det jødiske samfund i Antwerpen mellem 15.000 og 20.000 mennesker.

De fleste er hassidiske jøder, som hele deres liv har levet af at handle med diamanter, og Antwerpen er også verdens diamantby nummer 1.

Hvert år passerer polerede diamanter for en værdi af mere end 16 milliarder igennem byens diamantdistrikt, der går under navnet kvadratmilen, og her  i byen ligger også fire af verdens diamantbørser . I en nærmest T-formet og i begge ender skarpt bevogtet gade  foregår hverdag ædelstens-handel for milliarder, og i gaderne rundt om banegården ligger diamant og juveler-butikkerne side om side.

For få år siden var de fleste af butikkerne ejet af Antwerpens jøder, men i de senere år er andre etniske grupper kommet til på markedet. Det er inderne og armenierne, som nu har overtaget det der før var jødernes højborg, for diamanter kan unægtelig slibes billigere i Indien, og det har givet skrap konkurrence til de jøderne, for hvem handel med diamanter ellers i århundreder har været et almindeligt erhverv. Blandt andet fordi diamanter er lette at pakke sammen, hvis man ofte må flygte…

-Men hvis man stadig vil leve, som man gjorde det for mere end 100 år siden, stadig vil holde sabbat og dermed lukket næsten hele week-enden, så er man heller ikke konkurrencedygtig i en moderne verden og får heller ikke fat i de mange turister, som kommer netop i week-enden for at købe en diamantring til konen eller kæresten, siger en mand på turistkontoret, da jeg spørger hvorfor udviklen er gået til inderne.

En lukket verden

I Antwerpens jødiske bydel bærer gaderne navne som Lange Kievistraat, Appelmannstraat og Simonstraat.

Sproget, man taler er yiddish – en blanding af tysk, hebraisk og lidt flamsk, og området har godt 20 synagoger, helt egne skoler, hvor piger og drenge undervises adskilt, jødiske plejehjem, badeanstalter med rituelle bade og naturligvis jødiske butikker og restauranter, som udelukkende sælger og serverer kosher-mad.

Her i disse få gader kan man leve et fuldt og helt jødisk liv, afsondret fra resten af byen og som barn få en opvækst uden tv, computerspil, vildt ungdomsliv og alskens andet farligt fordærv. Her bliver ægteskaber arrangeret af forældrene, og her har man hele sit sociale liv i synagogen, og rabbineren er den klogeste mand, som alle lytter til og retter sig efter.

Som turist er man heller ikke specielt velkommen i det jødiske kvarter, men dog heller ikke det modsatte, bare man undlader at fotografere. Men som samme (turist) er det interessant at slentre rundt i kvarteret her ved banegården, og søndag er en god dag. Her begynder den jødiske uge nemlig, og alle butikker er åbne

Kig ind i en jødisk boghandel, hvor tiden synes at stå stille. Køb kager hos en jødisk bager, prøv store hatte eller tørklæder i en af de små fortretninger, tag med på en rundvisning i en synagoge eller sid blot på en fortovscafé og iagttag livet, som det udspiller sig i denne specielle bydel.

Og sidst men ikke mindst – spis middag på restaurant Hoffy´s i Lange Kievistraat.

 

Mad med historie

På Hoffys restaurant kan man opleve jødisk kultur på allernærmeste hold og mæske sig i retter, som har overlevet uden indblanding fra andre madkulturer, mens man på fineste vis betjenes af Mochi Hoffmann – en af flere brødre, som i dag driver restauranten.

Som en af de jødiske familier, der selv er blevet udkonkurreret af inderne i diamantbranchen, har familien Hoffmann fundet andre veje: Turistvejen, selvom det ikke er populært i et samfund, hvor alle helst vil leve stille og i fred.

Men Hoffmann-familien har set lyset i interessen fra de fremmede, og i deres restaurant sælger man derfor konceptet ” en anderledes gastronomisk oplevelse” (Læs:jødisk, traditionel mad) og et personale, som hellere end gerne vil svare på spørgsmål og fortælle om jødisk skik og kultur.

-Hør hør, de taler yiddish!!! Er det ikke bare herligt med sådan en diskussion? Og kan I lide maden? Det er rigtig god og hjemmelavet yiddish-mad, og rabbineren kommer her flere gange om dagen for at tjekke maden.

Ansigtet på vores tjener på Hoffy´s ansigt ”revner” i et smil, som går helt op til ørerne, og kalotten på hans runde hoved nærmest roterer af begejstring. Fem mænd – unge såvel som ældre iklædt den typiske beklædning for hassidisk, ortodokse jøder – lange sorte frakker, hårkrøller ved tindingebenet og store sorte hatte eller pelshuer runde som møllehjul – sidder ved nabobordet og diskuterer på det for alle andre uforståelige sprog, altimens tjeneren serverer for de turister, der denne aften har fundet vej til restauranten.

Længere nede af samme gade sælger andre små familiedrevne butikker jødiske hatte, parykker og tørklæder til kvinder, og mest af alt føles oplevelsen i disse få gader, som en tur tilbage i en gammel film fra for 100 år siden.

 

Mode og museer

At diamanter er det, alt drejer sig om i Antwerpen, er ikke til at komme udenom.

Derfor er det også en rigtig interessant oplevelse at besøge det nye diamantmuseum, DIVA, som åbnede i 2018, eller blot shoppe rundt i de mange små juvelbutikker i diamantdistriktet. Her kan man købe alt, hvad hjertet begærer ud i de glitrende stene, og gider man ikke det, byder byen på mange andre kulturelle oplevelser også.

Besøg eksempelvis maleren Rubens hus, Det moderne museum MAS eller gå en tur i byens flotte underjordiske tunnel-verden kaldet De Ruin. Og drik en kop kaffe på Grote Markt, besøg den helt vidunderligt flotte Antwerpen Central Station, kig ind i kirken, Chatedral of our Lady, eller shop til du dropper i byens modemekka, der holder til i bl.a. Nationalestraat og gaderne omkring. Eller find et julemarked på en af byens mange pladser, hvis du er her i julemånederne. Antwerpen har meget at byde på.

Rejsefakta:

Dansk/europæisk coronapas accepteres ved indrejse fra Danmark til Belgien. Desuden skal der udfyldes en PLF-formular inden indrejse – se link til ambassaden i Bruxelles på www.um.dk

– hvor formularen findes.

Alt om Antwerpens forskellige tilbud, Rubens Hus, den underjordiske tunnel-verden og byens øvrige museer og mode-gader  kan ses på www.visitantwerpen.be

For åbningstider på diamantmuset DIVA se mere på www.divaantwerp.be

Menu, åbningstider mv. for kosher-restauranten Hoffy´s i det jødiske kvarter, kan ses  på www.hoffs.be

Liebhaverboligens journalist var ikke inviteret af nogen, men var afsted på egen hånd og for egen regning.

 

 

 

 

 

Vi rejser igen!
Indtil sidst i oktober måned har verdenskortet for danskere, som gerne vil rejse til udlandet, været opdelt i farver.
Nu er farverne hvad angår smitte væk fra verdenskortet, og Udenrigsministeriets rejsevejledninger fortæller ikke mere om smittebilledet med Covid 19, men kun om almindelige rejse-risici. Der er altså fortsat farver i rejsevejledningerne for alle lande, men nu fortæller farverne kun om risiko for terror, almindelig sikkerhed osv, ligesom de gjorde, før corona-epidemien ramte verden.
Færdigvaccinerede danskere eller tidligere smittede kan uden problemer rejse til mange lande, men nu er det altså ekstra vigtigt, man tjekker indrejserestriktioner og krav på de enkelte landes ambassaders hjemmesider,før end man begiver sig ud i verden.
Flere oplysninger kan fås på www.um.dk

Middelfart er for mange kun vejen over Lillebælt mod Jylland. Men den lille, fynske købstad gemmer på flere unikke oplevelser, som kun fås her. Blandt andet Nordens største museum for keramisk kunst.

Det er den eneste af sin art i Danmark overhovedet, men er mærkeligt nok ukendt for de fleste. Selvom det har eksisteret siden 1994 og rummer en samling på over 60.000 kunstværker. Beliggenheden er underskøn – med udsigt til Lillebælt udenfor og indsigt til så kendte kunstnere som Thorvald Bindelsbøll, Peter Brandes, Asger Jorn, Axel Salto, Alev Siesbye og Gutte Eriksen – blot for at nævne nogle enkelte få.

Vi er taget til Fyn.

For Fyn er fin, og det er i sandhed også Keramikmuseet Clay, som på blot 27 år har opbygget den  fineste og mest interessante samling af dansk og international keramisk kunst – den største af sin art i hele Norden, og som vi her i november er rejst over for at besøge. For keramik har indenfor de seneste år fået en renæssance i boligindretningen, og vi er vilde med det.

Bygget ind i skrænten

Museet Clay ”bor”  i Middelfart.

I en bygning, som ved første øjekast kun åbenbarer en smuk, rød hovedbygning i historicistisk stil, men som indenfor og især under jorden – rummer et 1500 m2 stort, moderne museum med underjordiske udstillingssale. Bygget ind i skrænten under det gamle hovedhus, og med en glasfacade og udsigt under jorden fra – ud til vandet ved Lillebælt.

Udenfor er det hele omgivet af en skulpturpark, hvor beliggenheden og udsigten til hele to broer – både den gamle Lillebælts-bro og den nye – og med skoven som nærmeste nabo nærmest må betegnes som fabelagtig. Og her kan besøgende bl.a. opleve Peter Brandes 5 meter høje keramikkrukke, som i sin tid blev skabt til Verdensudstilingen i Sevilla i 1992.

235 års keramikhistorie

Siden de første mennesker på jorden fandt på at brænde ler og skabe potter, gryder og krus af det let tilgængelige naturmateriale, har keramikere og kunstnere til stadighed søgt at finde nye udtryk i formgivningen af ler og glasurer. Og på netop Clay Keramikmuseum kan man se perler fra de seneste 235 års danske design-og industrihistorie. Samtidig med den enorme samling af både dansk og udenlandsk keramik råder museet nemlig også over den såkaldte skatkammer-samling – en samling på 55000 genstande, som i 2010 blev foræret til museet af Royal Scandinavia.

Samlingen trækker tråde helt tilbage til 1700-tallet og rummer, udoverover værker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, Bing og Grøndal og fajancefabrikken Aluminia, også klassikere som stellet Flora Danica, Hejrestellet og andre kunstneriske frembringelser fra væsentlige perioder som ”Skønvirke” og art-deco-perioden.

Gaver fra kunstsamlere

Museet Clay startede i 1994, på initiativ af en gruppe aktive keramikere og kunstnere fra gruppen Clay Today. I starten blev der kun udstillet i den røde historicistiske bygning, der oprindelig blev opført som enkesæde til det nærliggende Hindsgavl Slot i 1856, men fordi keramiksamlingen i de følgende år voksede eksplosivt, startede man i 2008 på en udvidelse af museet. Og med hjælp fra  Realdania og fire andre  fonde kunne HM Dronning Margrethe i 2015 indvie det nuværende Clay Keramikmuseum.

På museet er der naturligvis også en kunstshop og en dejlig cafe – sidstnævnte med den flotteste udsigt til vandet fra den underjordiske afdeling, hvor bl.a. mange værker fra Erik Veistrups samling dominerer.

Erik Veistrup er Danmarks nok mest uortodokse kunstsamler, som bla. alene i 2005 donerede 857 keramiske værker til museet. Nu har han gjort det igen og doneret 100 nye spændende værker, som publikum kan se på museet. Den sjoveste og pt. aktuelle udstilling, som løber indtil 15. maj 2022, hedder ”Danske Stel – fra yndige blomster til grov glasur”. Her vises i alt 20 ikoniske spisestel, som alle afspejler en kulturel og tidsmæssig epoke. Lige fra Mågestellet til – ja, kom selv om se.

Brosten og brigdewalking

Middelfart er lige dele afslapning og spænding. Er man til en velbevaret middelalderby med bindingsværkhuse, brostensgader og små museer om byens historie, kan man få det i rigt mål. Men adrenalin-suset er her også. For i de seneste 6 år har folk uden højdeskræk kunnet få en oplevelse i 60 meters højde – nemlig en gå-tur på den gamle Lillebæltsbro.

Turen foregår på en gangbro oppe på toppen af broens stålkonstruktion, mens en guide fortæller om broen, dens arkitektur og dens historie, som i tiden var intet mindre end en ingeniørmæssig bedrift. Lillebæltsbroen er indviet i 1935, og dens bropiller er bygget på plastisk ler i vanddybder på op til 35 meter. Bropillerne er stadig de dybest funderede  bropiller i Danmark.

Undervejs er deltagerne fastspændt med karabinhager til broens gelænder, og selve gåturen er 178 meter lang. Alle i almindelig god form, uden højdeskræk kan deltage, dog kan turen kun gennemføres i sikkert vejr.

Er man på ingen måde til andet end at nyde udsigten til den historiske bro – kan Middelfart byde på den dejligste havnefront. Her ligger flere gode restauranter med både udendørs og indendørs servering og den skønneste udsigt til bæltet og hele to broer. Både den gamle og den nye Lillebæltsbro.

På Sindsygehospital

I skab på Syddansk Universitet – i spande fyldt med formaldehyd – stod i mange, mange år godt 10.000 hjerner. Alle har de tilhørt sindsyge mennesker,  og en del af dem kommer fra Middelfart.

En flig af denne makabre historie og mange andre i samme genre kan man få fortalt, hvis man besøger psykiatrisk samling i Middelfart.

Her boede i mere end 100 år sindslidende danskere, i et område kaldet Teglgårdsparken, og det er bla. mange af disse patienters hjerner, som stadig findes – dog nu flyttet til Odense Universitetshospital.

Hjernerne blev i perioden fra 1945 (på samtlig danske sindsygehospitaler) og helt op til starten af 1980èrne i al hemmelighed opereret ud, inden afdøde blev lagt i jorden.

Hverken patienterne eller deres pårørende blev informeret om indgrebet– for det var i tiden ikke ulovligt, men metoden har helt op til for få år siden været genstand for massiv etisk diskussion.

Meningen var naturligvis, at hjernerne skulle bruges til forskning i psykiske sygdomme. Men i mange år levede samlingen en hengemt tilværelse og stod faktisk bare og samlede støv i et skab. Nu er den sikret for eftertiden i et samarbejde mellem Syddansk universitet og Odense Universitetshospital og er rent faktisk – verdens største samling af hjerner.

En del af de afdøde – de hjerneløse kalder man dem, kan man iøvrigt ”besøge ”på Sjælland, hvor en lille skovgravplads kaldet de hjerneløses kirkegård, er at finde på et andet tidligere psykiastrisk hospital, sindsygehospitalet Nykøbing Sjælland.

Lydværk og stille rum

På Psykiatrisk samling i Middelfart kan den besøgende i dag få indblik i hverdagen og vilkårene for både patienterne og de ansatte. Middelfart Sindsygehospital var i drift fra 1888 til 1999 og havde i sin storhedstid op til 1200 patienter. Teglgårdsparken, som hospitalet hed, bestod af statelige bygninger og naturskønne omgivelser, som skulle give sindet ro, og selve Teglgårdsparken lå også afsondret, som en lille by for sig selv, med eget vand-og gasværk, kirke og kirkegård, samt afdelinger til patienterne og boliger til personalet. På de udendørs arealer var anlagt køkken- frugthaver og plantet træer, der stadig kan ses i parken.

Selve udstillingen er opbygget i en af hospitalets tidligere afdelinger, hvor man kan tydeligt kan fornemme, hvordan livet var som sindslidende i Danmark. Her er stille sengestuer, stille opholdsstuer, instrumenter fra forskellige behandlingsformer, personaleuniformer og patienttøj og lydværket ”Hører du stemmer”  kan opleves.

I dag er Teglgårdsparken et sted med virksomheder, private boliger og institutioner, og udstillingen Psykiatrisk samling er kun en lille bygning i hele komplekset. Men til gengæld en bygning med en ”stor” historie – i de stille rum.

Smuttur

November måned sætter alene med sin årstid en naturlig  en begrænsing for oplevelserne i lille Middelfart. Men ovenstående oplevelser kan man som besøgende få året rundt, og til et week-end-get away i den mørke tid er det rigelig underholdning. Og vil man opleve mere, kan man jo altid køre en tur til Fredericia. Byen på den anden side af Lillebæltsbroen, hvor nye oplevelser venter…

 

Fakta:

Keramikmuseet Clay ligger på Kongebrovej 42. Se mere på www.claymuseum.dk

Brigdewalking gennemføres året rundt, hvis vejret ellers tillader det. En guidet tur koster 305 kroner for voksne og 245 kr. for børn. Se mere på www.brigdewalking.dk. Man kan også ringe til Brigdewalkings callcenter (alle dage mellem 9 og 14) på telefon 88 32 58 00.

Psykiatrisk Samling ligger i Teglgårdsparken 17, 1 sal. Fra november til februar er der åbent fra 10-13 på tirsdage, torsdage fra 13-16 og igen hver 1. søndag i måneden fra 13-16. Se mere på www. Middelfart-museum.dk

www.visitmiddelfart.dk og www.visitlillebaelt.dk kan man læse mere om andre arrangementer i byen og regionen. Bl.a. er der strikke og uldfestival i Middelfart den 6. november.

 

 

Vi rejser igen!

Verden skifter farve. Fra grøn til gul til orange/skraveret og til rød. Corona er er mange steder på retur, og vi kan rejse igen – i hvert fald i store dele af Europa. Liebhaverboligen er også retur. Med rejseartikler fra både ind- og udland, med historier fra dejlige egne og steder, hvortil man kan rejse enten uden eller med kun få restriktioner. Men hvor vi tager hen, afgør vi fra måned til måned. For verden skifter stadig farve lidt uforudsigeligt – en stund endnu.

Sort sol. Når fugleflokken angribes af en rovfugl, ændrer den form. Foto Lars Krucov Detlef

Sort sol, østersafari og sønderjysk kaffebord på slottet. Sønderjylland kan alt det særegne og anderledes, man ikke ser andre steder i Danmark. En efterårstur til Vadehavet og marsklandet er i den grad anbefalelsesværdig.

En times tid før solnedgang begynder de at sætte sig. Stærene i det sønderjydske landskab. Som sorte perler på en snor sætter de sig på landskabets mange luftledninger – og altid kun på nulledningerne. Og så pludselig – letter de.
Flere flokke på én gang bliver til en samlet flok, som cirkler rundt i luften og farver himlen aldeles sort. I tusindvis, nogle gange helt op imod en million i antal, kredser de over marsken for så pludselig igen – på et splitsekund – at dykke ned og gå til ro i rørskoven. Der lyder en koncert uden lige af fuglekvidder og søvnigt ”næbgnaveri”, mens fuglene finder sig til rette på den trange plads. Og så bliver der stille. Men kun indtil næste hold fugle atter kommer sejlende i luften. Som en sort masse over himlen skifter flokken form, hver gang den angribes af en rovfugl, cirkler et par gange, indtil indtrængeren er slået på flugt eller forsvundet med en enkelt stær i munden, og dykker så igen ned – som ved et lynnedslag.

Østers og Michelin-kokke
Vi er taget til marsklandet ved Tønder for at se stærenes efterårsdans. Fænomenet kaldes sort sol og er et tilbagevendende naturfænomen, som hvert år tiltrækker mange turister til det syddanske. Vadehavet og marsken er et af de fladeste steder på jorden og et af de smukkeste og mest særegne landskaber i Danmark. Ingen andre steder i landet er jorden så flad, roen så stille og himlen så høj. Og vadehavet i Danmark er da også kategoriseret som verdensarv på Unescos liste.
Her kan man både forår og efterår se sort sol, og så man kan også samle østers i spandevis på det flade og stille vand. Helt gratis -og i uanede mængder. Det er den invasive art kaldet stillehavsøsters, som man finder i Vadehavet og i øvrigt også flere andre steder i Danmark. Det er en stor, flot østers, som smager godt, men som der ganske enkelt er for mange af. Så pluk bare løs.!!!
Fra den. 8. – 11.oktober i år afholdes derfor Danmarks Østerfestival på Rømø og i Tønder kommune. Her vil Michelin-kokke fra hele verden dyste om titlen som ”Årets Østerskok”, ”Danmarks bedste østersåbner eller ”verdens bedste østers”. Og der vil være en masse forskellige arrangementer, smagsprøver, talks og rige muligheder for at tage med på guidede ture: Østers-ture, urte-ture, rundvisninger m.m. Og at melde sig til en guidet tur er en rigtig god ide. For netop guiderne ved, hvor man bedst kan finde de mange østers .

Guidede østersture er populære. Foto Ulrik Pedersen

De store Stillehavs Østers smager rigtig godt, hvis man griller dem. Foto Ulrik Pedersen

Prisbelønnet vandrerute
Turen er godt 54 km lang og guider den vandrende igennem hele Tøndermarsken. Den hedder Marskstien og har netop fået stor international anerkendelse, og alle kan gå den, fordi den er så flad. Undervejs kommer man gennem hele marskens specielle landskab af diger, græssende får, pumpestationer, kanaler og søer med et rigt fugleliv. Og sidst men ikke mindst går ruten gennem marskens byer. Fra Rudbøl i syd over bl.a. Tønder, Møgeltønder, Nørremølle og til Højer, som i fordums tid var marskens absolutte hovedstad. Beliggende lige bag ved diget og dengang med en aktiv havn også. Havnen eksisterer ikke mere, men Højer er her stadig og er absolut et besøg værd. Byen gennemgår i disse år en storstilet renovering med penge fra Realdania, som sætter de de smukke, gamle huse og marskgårde i stand. For intet sted i Danmark findes så stor og helstøbt en koncentration af gammel dansk og vestslesvigsk byggeskik bevaret – som i Højer. Få fat i den fine, lille folder (udgivet af Realdania)– Grænselandets arkitektur, som i billeder beskriver den store kulturhistorisk, arkitektoniske arv af huse fra 1600 tallet og op til 1920, som kan ses i både Tønder, Møgeltønder og i den grad også i Højer. I Højer er byens flotte mølle er netop blevet renoveret, med fin cafe i den gamle møllegård, og torvet i Højer byder på bl.a. Markshotellet og den romantiske cafe ”Fruens Vilje”. Og samtidig er hele Højer by i skrivende stund ved at få lagt nye brosten overalt -så de snævre gader atter kan få liv, som i fordums tider.
På både turistkontoret og på nettet kan man få et vandrekort over Marskstien med tilhørende beskrivelser af de attraktioner, den vandrende passerer. Og orker man ikke alle de 54 km, kan turen sagtens gås i mindre etape.

Sønderjysk kaffebord på slottet
Engang boede her en prins med sin prinsesse. Det er naturligvis Slottet Schackenborg i Møgeltønder, vi taler om. Byen med nok Danmarks smukkeste og længste brostensbelagte hovedgade, hvorfra prins Joachim i mange år drev landbrug sammen med først grevinde Alexandra, senere med prinsesse Marie.
Nu er Schackenborg Slot overgået til en fond og åbnet op for publikum. Med udendørs klassiske koncerter i slotshaven og det store sønderjyske kaffebord i den smukke, nyrenoverede ”herskabsstald”. Her kan man i øvrigt, mens man nyder de mange kager – sidde i ægte Wegner stole, for den verdenskendte møbelarkitekt kommer netop fra Sønderjylland. Fra Tønder – hvor man i mange år har kunnet se og stadig kan se – alle hans kendte stole udstillet i Tønders Vandtårn. Nu kan man også møde Wegner i Møgeltønder og oven i købet sidde i hans møbler – på Schackenborg.
Udover at drive hotelvirksomhed – Schackenborg har også flotte, renoverede hotelværelser, tilbydes der også rundvisninger på den smukke slot.

Marksstien er ialt 54 km lang og går igennem marskens små byer. Foto Ulrik pedersen

Marksstien er ialt 54 km lang og går igennem marskens små byer. Foto Ulrik pedersen

På Schackenborg Slot kan man nyde det sønderjyske kaffebord. Foto- Trine Jepsen

Marsktårnet
Marsken i Nationalpark Vadehavet strækker sig over et meget stort område. Så langt øjet rækker er der grønt og blåt og fladt. Blikket afbrydes kun af de mange hvide pletter, som er massevis af får, der græsser – og så af himlen, fuglene, et ensomt belig – gende hus og horisonten, der går som en lige linje igennem landskabet.
Den totale udsigt over hele herligheden fås i Skjær – bæk lidt nord for Højer by – fra det nye Marsktårn, som er tegnet af den verdensberømte, danske arki – tekt Bjarke Ingels tegnestue BIG
Marsktårnet er 25 meter højt, og den spiralformede konstruktionen tager udgangspunkt i naturen og den menneskelige DNA. Med en totalhøjde på 36 meter over havets overflade kan man i godt vejr se helt til Esbjerg, Sild og Rømø fra tårnets udsigtsplat – form, og nede på jorden bydes på både cafe, restau – rant, glamping og autocamper-campingplads, hvis man fra ”sit eget hus” ønsker at opleve fænomenet sort sol på egen hånd.
Indtil Højer by er renoveret, tænker de fleste nok stadig på Tønder som hovedbyen i marsken. Og byen er da også i den grad værd at besøge. Fine, gamle huse, smukke brostensbelagte gader og stræder, vandtårnet med alle Wegners stole udstillet og så i øvrigt en masse gode butikker. Og er det de store kunstoplevelser, der trækker, ligger maleren Emil Noldes hjem og kunstmuseum kun et stenkast væk i den lille tyske by, Seebüll syd for grænsen.
Det er i den grad også en interessant oplevelse, men også en helt anden historie…

Markstårnet. Foto Bjarke Ingels Group

Arkitekturen i marsken er helt ssæregen. Foto Claire Droppert

Slotsgade i Møgeltønder er brostensbelagt og har mange, fine huse. Foto Destination Sønderjylland

Fakta
Sort sol kan opleves både forår og efterår. En af de store udbydere på markedet, hvis man ønsker en guidet tur, er firmaet Sort Safari, www.sortsafari.dk. De ved præcis, hvor de største stæreflokke befinder sig på alle tidspunkter af døgnet, og Sort safari arrangerer også østers – ture, urteture, ørneture, vandringer i marsken m.m.

Danmarks Østersfestival finder sted i dagene den 8.-11. oktober på Rømø. Man kan læse mere om hele arrange – mentet på www.danmarksoestersfes – tival.dk, og her også se hvordan man kommer med på østersture mv.

Marskstien er en prisbelønnet vandrerute, og på www.tondermarsken.dk kan man finde et digitalt kort over hele Marskstien. Samme sted kan man også finde forslag til overnatningsmuligheder i samtlige de byer, som stien går igennem. Man kan også læse om byerne, om Marsk-initiativet ( bl.a. om de mange penge, som Realdania i disse år bruger på renovering i Højer by), cykelmuligheder, naturen, dyrelivet mv.

Schackenborg Slot ejes og drives i dag af Schackenborg Fonden, som er stiftet i 2014 af Prins Joachim, Bitten og Mads Clausens Fond, ECCO Holding A/S og Ole Kirks Fond. Prinsesse Marie og prins Joachim er protektorer. I dag er slottet åbent for offentligheden med både hotelvirksomhed, restauranter, rundvisninger og kulturelle arrange – menter. Se mere på www.schackenborg.dk

Tønder by er marskens største omdrejningspunkt. Se mere på på www.romo-tonder.dk . På www.visitsonderjylland.dk kan man læse alt om hvad HELE Sønderjylland kan tilbyde. Liebhaverboligen var ikke inviteret af nogen, men var afsted på egen hånd og for egen regning.

Den nordsjællandske kyst byder på et væld af skønne strande, hvoraf nogen er ugenerte og ligger afsides, mens andre findes midt i badebyerne med adgang til butikker, cafeer og restauranter.  

Kendte strande

Bred, hvid og lækker 

Tisvildeleje Strand ligger i den nordøstlige del af Tisvilde Hegn. Det er en bred, sandstrand med stor p-plads en km fra stationen. Her er toiletter, livredder, kiosk og handicaprampe til vandet. På stranden er maleriske badehuse som lejes ud. 

Små stribede badehuse 

Rågeleje Strand ved Rågeleje Strandvej er en sandstrand i den vestlige ende af byens strandpromenade. Stedet er let tilgængeligt og med stor p-plads nær stranden, livredder, kiosk og toiletter. Rågeleje Øst er en lokal badestrand med lavt, børnevenligt vand mellem høfder. P-plads ligger i baglandet, men oversigtsforholdene er ringe, når strandvejen skal krydses, så pas på de mindste! På stranden er karakteristiske badehuse i flere farver. 

Her er løse hunde ok 

Smidstrup Strand ved Smidstrup Søvej 7 vest for Gilleleje er en familiestrand, som skiller den sig ud ved at være for hunde uden snor. Stranden er bred med sand, sten og overdrevsareal. Her er livredder, toiletter, badebro, p-plads.  

Credits: Sarah Green

Fra badebro hele året 

Gilleleje Veststrand ligger i hjertet af Gilleleje by ved Fejbergsvej. Stranden byder på en robust badebro til både sommer- og vinterbadning og er let tilgængelig med stor p-plads. Her er livredder samt toiletter ved Rema. 

Kendte strandbakker 

Strandbakkerne for enden af Østergade er endnu en af Gillelejes kendte strande. Den ligger øst for byen i forbindelse med et stort overdrev med bålplads og helårs badebro. Her er livredder, toiletter og lille p-plads. 

Endnu en hvid strand 

Dronningmølle Strand er en klassisk sandstrand. Adgangen sker fra østlige og vestlige ende ved henholdsvis Strandkrogen 2B og Dronningmølle Strandvej 548. Begge steder er toiletter og p-pladser.  

Fire km sand og klit 

Rørvig Strand kaldes en af Danmarks bedste strande. Den fire km lange sandstrand med klitter er børnevenlig, og der er mulighed for at cykle på en sti langs stranden i klitplantagen. Efter et kvarter er man ved havnen med alle faciliteter. På stranden er livreddere i sommerperioden. 

Kongen af badestrande 

Hornbæk Strand er en børnevenlig og bynær sandstrand med klitter og selvfølgelig livredder. Ved nedgangen til stranden findes café Sunspot og på havnen er kiosk, ishus, fiskehandel og fiskerestaurant, bar og tøjbutik. Øst for havnen ved strandlegepladsen er en lille bugt med endnu en børnevenlig strand. En naturskøn stenstrand findes desuden for enden af 8.Tangvej på vestsiden af byen. 

Øresund er også med 

Espergærde Strand med adgang fra havnen lige over for Mørdrupvej er en bred, børnevenlig sandstrand med badebro. Stranden er bemandet med livreddere og har faciliteter som cafeer, ishus, bager, fiskehus og restaurant og cafeer. Parkeringsmulighederne er spredte, og det er muligt for at gå fra stationen en kilometer væk.  

Credits: Mette Jonson

Klassiker foran byen 

Liseleje Strand lige foran byen er en bred, lavvandet sandstrand med livredder, stor p-plads, toiletter, ishus og cafeer, butikker m.m.  

Ukendte strande

 

Kystklint ved lyngbakker 

Heatherhill strand ved Rågelejevej 102 er en flot bred stenstrand langs det store hedeområde med lyng og andre planter og et mindre skovområde samt græssende får. Nederst er den stejle kystklint til stranden. Der er 200 meter til p-plads med toilet og kiosk. Ved stranden er livredder på forsøgsbasis. 

For naturister og heste 

Stængehus Strand ved Nyvej i det nordvestlige Tisvilde Hegn er en bred naturstand med sten og klitter langt væk fra by og trafik. Det er en interessant naturoplevelse at vandre gennem stier frem til klitrække og strand. Her er livredder, toilet, p-plads, naturiststrand og hestestrand med fold.  

Gammel hoteltrappe 

Hyrdebakken er et græsareal nær Tisvilde By med trapper fra det nedrevne Tisvilde Badehotel ned til stranden. Stranden er præget af kystbeskyttelse og badning i små laguner mellem høfder og bølgebrydere.   

En prisvindende trappe 

Solnedgangsbakken mellem Strandvejen 9 og 11 i Tisvildeleje er en perle klemt inde mellem sommerhuse. Herfra kan solnedgangen over Kattegat nydes fra toppen af kystskrænten. En prisvindende trappe fører ned til stranden med sand og sten, der er stærkt kystsikret. Adgang på cykel eller gående er bedst. Her er toilet. 

Ved den berømte kilde 

Helenekilde Strand med en blanding af sten og sand findes fra slugten ved Strandvejen 31 i Tisvilde. Her er kystsikret med høfder og udsigt til Sankt Helene Kilde. Her er ingen faciliteter og p-pladser men kun 600 meter til bycentrum. 

Ad den længste trappe 

Kaprifolievej Strand er en lokalstrand i Vejby. Der er klintekyst og et stort græsareal øverst. Adgang sker ad kommunens længste strandtrappe med må reposer og bænke til hvil under vejs. Stranden er badevenlig, selv om den er med sten. Her er ingen faciliteter men en lille p-plads.  

En lumsk understrøm  

Markvænget Strand i Vejby er en sandstrand, hvor der bades i laguner mellem bølgebrydere. Man skal dog tage sig i agt for lumsk understrøm under pålandsvind. Bortset fra toilet er her ingen faciliteter. 

Smal og snørklet sti 

Strandbjerggård er en stenstrand med badebro ved Hostrupvej 2 i Vejby. Adgang sker ad en smal og snørklet sti gennem et skovområde. Efter 150 meter åbner skoven sig mod en imponerende stejl og grøn kystskrænt. Stien fortsætter ned til strand og badebro. Der er græsparkering og toilet på campingpladsen på Hostrupsvej. 

Et overset overdrev 

Skibsreddergrunden ved Fyrrestien 1 A i Udsholt er et åbent område ned til stranden. Her er en stor p-plads men ellers ingen faciliteter. Fyrrestien Strand lidt længere henne ved Fyrrestien 7 er et lidt ukendt overdrev ud til kysten med skulpturelle, krogede fyrretræer.  Stranden har runde sten og klitter samt toilet og p-plads.  

Bad ved gravhøje 

Tinkerup Overdrev ved Tinkerup Strandvej 70 vest for Gilleleje er en hyggelig lokalstrand 500 meter vest for Tinkerup Strand. Stranden er badevenlig med sand og afrundede sten. Der er kun adgang til strand efor cyklende eller gående. En kort trappe fører fra overdrevet med to gravhøje ned til stranden.  

Sti formet af havet 

Tinkerup Strand ved Tinkerup Strandvej 30 B er en lille strand med lagune mellem bølgebrydere. Man kommer dertil fra et grønt areal via en grusvej formet af havet. Her er toilet og en lille p-plads.  

Fri leg for hunde 

Gilbjerghoved ved Tinkerup Strandvej 2 i Gilleleje er et åbent område ned til stranden, hvor hunde må gå løs. Her er p-plads men ellers ingen faciliteter. 

Ved to fyrtårne 

Gilleleje havn Østmolen ved Fabersvej tilbyder badebro, som er oppe hele året. På havnen er toiletter, og ved broen er p-plads til 20 biler. Nakkehoved Fyr ved Fyrvej 27-29 øst for Gilleleje har strand med en 40 meter høj klint med adgang via to trapper. Her ligger to fyrtårne i forbindelse med henholdsvis museum og kro. Her er p-plads og badebro.  

Vild eventyrstrand 

Munkerup Strand mellem Gilleleje og Dronningmølle har p-pladser og adgang fra Munkerup Strandvej 78. Det er et naturområde med snoede stier ned til en vild stenstrand ved siden af kunstmuseet Munkeruphus, hvor der er toilet. Mod Dronningmølle findes Hulerød Strand ved Hulerød 18. Det er en stenstrand ved udløbet af Esrum Å. På p-pladsen kan holde fire biler. 

Skjult Hornbæk-sted 

Hornbæk har også en stenstrand ved den naturskønne plantage. På Nordre Strandvej mod Helsingør overfor Sandagerhusvej kan der parkeres i vejsiden. Der er nedgang til denne strand med badebro og bord til picnic.  

Populær sandstrimmel 

Snekkersten Strand er en smal men populær strimmel sandstrand lang Strandvejen med græsarealer bagved. Her er bord og bænke og livreddere samt faciliteter på den nærliggende havn. Parkering sker langs vejen. 

Vand med sandbund 

Trekanten er stranden i Hundested by, 300 meter lang og med sandbund i vandet og klitter på land. Her er gode parkeringsmuligheder og udsigt til Isefjordens munding og Rørvig. Stranden nyder godt af faciliteter kun et par minutter væk i centrum og på havnen.

Rolige og børnevenlige 

Gråstenvej Strand ved Gråstenvej 12 ligger nær den bilfrie fiskerbyidyl Kikhavn tre km fra Hundested. Det er en børnevenlig strand med p-plads, livredder og toiletter. Nødebohuse Strand er en rolig børnevenlig strand med trappe som adgang til stranden lidt længere mod øst. Her er både sandstrand og sandbund. 

Asserbo og Melby 

Fra Tisvildeleje til Liseleje er der ubrudt strand. I mellem ligger Asserbo og Melby. Der er smukt klitlandskab, sandstrand med børnevenligt lavt vand. Bag stranden i Melby er overdrevet, en hede som i over 100 år var militært skydeterræn, med stier ned til vandet.  

Helsingørs bystrande 

Helsingør har flere mindre bynære strande, som både kommer byens borgere og turister til gode. En af dem er den langstrakte sandstrand i Julebæk over for Julebækhus med både strandlegeplads og p-plads. To andre findes i Højstrup i det nordlige Helsingør henholdsvis overfor Højstrupvej og Restaurant Ciao Ciao på Nordre Strandvej. To andre bystrande findes ved Marienlyst Strandhotel og på yderringen af Kronborg Slot. 

Kilder: www.gribskov.dk www.visitnordsjaellalnd.dk www.bornibyen.dk  

Adgang er ikke forbudt 

”Privat strand” ”Adgang forbudt for uvedkommende”. Ofte lykkes det at skræmme badegæster fra at slå sig ned og gå i vandet på stranden foran hus, sommerhus eller grundejerforening. 

Skræmmeskilte på såkaldte private strande om at man hverken må passere, bade eller sætte sig er som oftest ikke lovlige. Ser man sådan et skilt, kan man klage til kommunen. En undersøgelse viser, at der er henved 10.000 af den slags skilte ved strande landet rundt. Men i følge Naturbeskyttelsesloven må boligejere slet ikke beholde stranden for sig selv. Strandgæster må gerne både færdes, gå i vandet og tage kortvarigt ophold. Det vil sige ikke længere end en dag uden at slå lejr og overnatte og ikke under 50 meter fra beboelse.  

Der er således fri adgang til næsten alle danske strande med mindre to specifikke regler gør sig gældende: Hvis haven går helt ud i vandet, og stranden har været have til huset siden 1916. Eller at stranden har været del af en erhvervsvirksomhed eller har fungeret som forsvars- eller havneanlæg siden 1916. Er intet af dette tilfældet, må boligejeren ikke hindre adgang for offentligheden ved hjælp af skilte, hegn, mur eller trusler.  

Kilde: Bolius 

Søer til at svømme i 

Credits: Daniel Villadsen

Trækker badning i søer, er der et par muligheder: Teglgårdssøen ved Carlsbergvej i Hillerød, der med sit rene vand er en oase nær Hillerød bymidte. Der er anlagt en lille strand med badebro. Vandkvaliteten kontrolleres løbende. P-plads findes over for på Hammersholtvej. Ved Nødebo i Esrum Søs syd vestlige ende er der mulighed for at hoppe i fra bådebroen. Der er også en 1000 meter motionssvømmebane i søen ved Fredensborg Havn. Banen er markeret med en nummereret bøje for hver 100 meter.  

Fordi du deler ejerskabet, kan det lade sig gøre at købe ikke bare én, men fem ferieboliger i Europa til en pris, der svarer til et mindre sommerhus i Danmark. MyHomes tager sig af alt fra boligkøb til renovering, indretning og den løbende drift. Så du kan slappe af fra ankomst til afgang. Hvert land, egn og by er nøje udvalgt for at opfylde din families behov for sol, strand, ski, natur og kultur året rundt. Hør mere på informationsmødet online onsdag den 18. august fra kl. 17:30 til 19:30.

Tilmeld dig mødet her: https://myhomes.dk/informationsmoede

I den eksklusive Quantus forening bliver du ejer af en luksusvilla med pool i Marbella, et klassisk stenhus med pool i Piemonte, og lejligheder i eksklusive Megève og skønne Villefranche-sur-Mer.Alle steder med god plads til venner, familie og de store armbevægelser.

Ejerskabet deles med 15 andre rejseglade familier, og dermed kan du og din familie nyde boligerne i gennemsnit 13 uger om året, og med stor fleksibilitet i feriekalenderen – helt op til 28 uger årligt.

Vi finder, køber, renoverer og indretter dine boliger og står for den efterfølgende drift og servicering, så du kan nyde din ferie fra første minut.

Hør meget mere om Quantus, og få svar på dine spørgsmål, på vores online informationsmøde onsdag d. 5. maj fra kl. 17:30 til 19:30.

Tilmeld dig mødet her: https://myhomes.dk/informationsmoede/

Kunst i verdensklasse og historie, som ændrede Danmark, er blot få af mange oplevelser, man kan få på Lolland. Her – blandt roer, herregårde og indfødte ildsjæle – vokser et utal af interessante og anderledes attraktioner, som er ukendte for de fleste.

Det høres i blæsten som en nynnen. Som en sang, der stiger og falder. Og som ændrer sig med lyset og vinden og tiden og nogle gange også bliver helt væk. Lyden kommer fra 10 kæmpemæssige stenstøtter. Med ansigter skåret i granit, der står i en rundkreds omkring mig og synger. Og jeg tænker, jeg er kommet til Påskeøerne i det sydlige Stillehav eller til Stonehenge i England. Men jeg er på Lolland. Bag ved de store figurer er Smålandshavet hvidt og hidsigt, og dagen er kort, for vi skriver november og mørketid. Så i en tid med corona både hjemme og ude, er vi derfor denne gang taget til Lolland, hvor luften er frisk, og der er masser af den, og hvor en af Danmarks allermest interessante attraktioner er ved at blive skabt.

De syngende stenstøtter
Monumentet hedder Dodekalitten. og står i de Lollandske Alper ved Kragenæs Havn. Placeret på toppen af en bakke med storslået udsigt over Smålandshavet, jættestuen Glentehøj og tre andre bronzealderhøje har billedhuggeren Thomas Kadziola rejst 10 ud af i alt 12 stenfigurer med  udhuggede hoveder – alle i en højde på hver 7-9 meter og med en vægt på hver mellem 25 og 45 ton. Figurerne står i og danner en rundkreds på godt 30 meter i diameteren og synger til hinanden – eller sådan lyder det i hvert fald, når man går rundt imellem dem. For ud fra mindre  granitblokke, placeret ved foden af figurerne, strømmer elektro-akustisk musik ud døgnets 24 timer og ændrer sig i takt med, at tiden, vinden og lyset skifter.


Dodekalitten, foto: Bibi Nissen.

Et dansk Stonehenge
Ordet Dodekalit er græsk og betyder Tolvsten. Og netop 12 kæmpemæssige granitsten med ansigter vil være resultatet, når Dodekalitten om nogle år står helt færdigt. Projektet startede som en idé om et lollandsk Stonehenge mellem filmkomponisten Gunnar Møller Petersen og billedhuggeren Thomas Kadziola tilbage i 2006 – bygget på komponistens tanker om sagnet om ”Lolerne” og har siden udviklet sig til et af Danmarks allermest spændende og besynderlige monumenter. I 2010 faldt de første store mejsel-hug, men grundet en konflikt forlod Gunnar Petersen i 2016 projektet og skrev i stedet bogen ’Dodekalitten’, som handler om Lolerne. Billedhuggeren Thomas Kadziola har siden fortsat projektet sammen med komponisten Wayne Siegel, der nu har udviklet og oversat den til monumentet komponerede musik til elektro-akustiske toner, og i 2016 indviede dronning Margrethe, at man rejste figur nummer tre. Siden er det gået stærkt, og i 2025 forventes  monumentet at stå færdigt – med 12 stenstøtter i alt.

Lolerne og Lolland
Ifølge Gunnar Møller Petersens bog ’Dodekalitten’ starter sagnet om Lolerne med en bibelsk  syndflod, som igangsatte en folkevandring, der endte på Lolland. Et folkeslag, som måske  oprindeligt kom fra regionen omkring Sortehavet, vandrede 5500 år før vor tidsregning mod nord og byggede måske også Stonehenge og lignende store stenbyggerier, som viser dem andre steder i Bretagne, England og Irland. Uanset hvor de slog sig ned, tog de deres ”forfædre” med sig. 12 store sten, som de rejste, og som symboliserede deres 12 høvdinge eller shamaner eller bare de forfædre, som havde haft en bemærkelsesværdig personlighed og som sang godt. De satte forfædrene i en rundkreds med ansigterne mod hinanden, drejet ind mod midten, og som sådan er også  Dodekalitten konstrueret. Som en hyldest til fortiden på Lolland, men også en hyldest til  fremtiden, og monumentet er da også allerede kommet på den internationale rejseguide Lonely Planets liste over absolutte topattraktioner i Danmark.

Fordomme og roer
I mange år har Lolland ellers ikke lige været topdestinationen på de flestes ferieliste. For fordommene over årene har været og er mange. Rigtig mange ved, at på Lolland ligger badelandet Lalandia, her er tv-serien ”På røven i Nakskov” optaget, og så er der fladt og roer over det hele. Men ikke mange ved, at roer er Lollands hvide guld, som har indbragt landsdelen ufatteligt mange penge, at landsdelen har Danmarks dyreste landsbrugsjord, er rig på slotte og herregårde, og at det moderne Danmark i øvrigt blev født på Lolland. Den historie kan man få på herregården Pederstrup, hvor statsmanden C.F Reventlow i en årrække udviklede og praktiserede sine moderne idéer, som blandt andet resulterede i, at stavnsbåndet blev ophævet, bønderne sat fri og almuens børn fik skolegang.

Det bemalede hus
En anden interessant sjæl, som også er født på Lolland, men som også kun få kender til, er maleren Richard Winther. Hans historie finder man i byen Vindeby, på Marrebækvej 6, hvor der ligger et undseeligt og forfaldent hus. Mest af alt ligner det en nedrivningsparat gammel villa med forsømt have og afskallede vinduer, men her boede kunstneren Richard Winther fra 1993 til 2007, og huset fungerede både som atelier, værksted, kunstkammer og beboelse. Richard Winther var i mange år et velbeskrevet blad indenfor den ”tunge” klasse af danske  billedkunstnere og var sammen med blandt andre Per Kirkeby, Jens Jørgen Thorsen og Poul Gernes en del af EKS-skolen, den eksperimenterende kunstskole, der blev skabt i 1961 som en protest mod det traditionsbundne Kunstakademi i København, som Richard Winther i øvrigt også i perioder var professor ved. I huset på  Marrebækvej kan man se Richard Winthers hovedværk. Selve huset er faktisk  kunstværket, fordi Winther har dekoreret i alt 72 kvadratmeter af husets indre med i alt 56 lofts- og vægmalerier.

Richard Winther i døråbningen til huset i Vindeby. Foto: Steen Møller Rasmussen.

Sex og mytologi
Mange af motiverne er hentet fra Ovids genfortællinger af den antikke mytologi og beskriver gru
og kærlighed. Kærligheden beskrives erotisk og decideret seksuelt, og når huset den dag i dag stadig eksisterer, skyldes det kun en enorm indsats fra ”Foreningen Richard Winthers Hus i Vindeby”, som sideløbende også arrangerer events i huset og særudstilinger, hvor for eksempel studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi udstiller. ”Richard var et sparsommeligt menneske og boede i huset i alle årene uden at opvarme mere end et enkelt rum, og det har huset måske taget skade af,” fortæller formand i foreningen, Birthe Hvarre, som, hvis man er så heldig, at hun er tilstede ved besøg i huset, er en guldgrube af gode og interessante historier om Richard Winther. Blandt andet historien om, at Richard Winther var en af meget få danske kunstnere, som har været inviteret til at udstille på Guggenheimmuseet i New York. Richard Winters Hus er åbent hver lørdag i både november og december fra 14–16, og det anbefales, at man tager godt med varmt tøj på ved besøget, for foreningen har ikke råd til at opvarme huset hele tiden i   vinterhalvåret. Kan man ikke lørdage på det givne tidspunkt, er det muligt at aftale adgang til huset uden for normal åbningstid – enten hos Birthe på telefon 3061 0301 eller hos Anne på 6128 3367. Entréen er så 100 kroner pr. person.

Et bemalet loft i Richard Winthers Hus. Foto: Eva Baré

Koncerter i stalden
Richard Winthers hus i Vindeby er blot én af flere ”ukendte hemmeligheder,” som Lolland gemmer på. Langt ude på landet i en ombygget svinestald findes også den fineste lille koncertsal, som afholder klassiske koncerter. Med verdensstjerner vel at mærke. Bag alt dette står godsejer Christine Krabbe, den ene halvdel af godsejerparret fra herregården Frederiksdal. For at vise, hvordan en herregård stadig havde en berettigelse som kulturbærer i et lokalsamfund, åbnede hun allerede i 1982 Frederiksdal Gods for offentligheden og inviterede til koncerter. Hele landsbyen dukkede op, og successen var total. I dag driver Christine Krabbes søn Harald Krabbe godset   Frederiksdal med en succesfuld produktion af udsøgte kirsebærvine, som man kan komme og  smage på, og Christine Krabbe har derfor i de sidste mange år i stedet afholdt sine klassiske  koncerter på gården Elvermose, hvor hun egenhændigt har fået opført en lille, intim koncertsal. I skrivende stund kendes programmet ikke endnu, men interesserede kan se mere og købe billetter på www.elvermosekoncerter. dk. Under corona tillader salen 50 publikummer, så der er rift om billetterne.

Koncertsalen på Elvermose. Foto: Eva Baré

Sov i himmelsenge
Ialt ligger der hele 45 herregårde/godser på Lolland, og egnen er dermed det sted i Danmark, hvor herregårdene ligger tættest. Mange af godserne har i dag specialiseret sig i nicheproduktion ud i lokale fødevarer. Blandt andet brygger man prisvindende øl på Krenkerup Gods, og som noget ganske unikt driver man hoteldrift på Herregården Fuglsang. Fuglsang Herregård i Toreby kan føres tilbage til dronning Margrethe I’s regeringstid og var oprindeligt et krongods. I 1866 blev stedet til refugium for danske kunstnere, og i de senere år har man også specialiseret sig i herregårdsophold. Som noget aldeles unikt er det derfor muligt at overnatte i herregårdens historiske værelser, indtage kaffen i de autentiske stuer og gå en tur i den umådeligt smukke og parklignende herregårdshave. 13 værelser i hovedbygningen byder på nætter blandt himmelsenge og antikviteter, og seks værelser i annekset byder på mere moderne indretning. Det hele til en pris, som ikke koster en herregård. Overfor Fuglsang Herregård ligger tillige et af Danmarks smukkeste kunstmuseer, men det er ingen hemmelighed. Det er Kunstmuseet Fuglsang, som med spændende arkitektur og ditto udsigt til det lollandske landskab pt. inviterer på en stor udstilling af den danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand.

Fuglsang Kunstmuseum med udsigt over Skejten fra et museumsvinduerne.

På Fuglsang Herregaard kan man overnatte i de autentiske værelser.

Rejsefakta:

Dodekalitten: www.dodekalit.dk.
Parkér ved Kragenæs Havn, følg skiltene og gå ad Gentehøjstien gennem skoven. En smuk tur på en lille kilometer.
Reventlow-museet i Pederstrup: www.aabne-samlinger.dk
Richard Winthers Hus i Vindeby: www.rdo-huset.dk
Koncerter på Elvermose: www.elvermosekoncerter.dk
Frederiksdal Gods: www.frederiksdal.com
Krenkerup Gods: www.krenkerup.dk
Fuglsang Herregård: www.fuglsangherregaard.dk
Fuglsang Kunstmuseum: www.fuglsangkunstmuseum.dk
Alment: ww.visitlolland-falster.dk

Prøv en anderledes ferie på Møn og oplev stjerner, stilhed og traveture i et af Danmarks smukkeste Dark Sky-områder. En romantisk getaway er anbefalelsesværdigt.

Guidet Dark Sky-tur. Foto: Morten Pihl

Rejser i en corona-tid:

Bange for karantæne i et fremmed land? Eller for at blive lukket inde på et krydstogtskib? For at have mundbind på det meste af tiden, eller for at være helt alene ved poolen, på restauranten og ved seværdighederne, fordi de andre turister ikke turde rejse?

Både de danske og de udenlandske rejsevejledninger kan ændre sig med dags varsel. Og pist væk er ferieturen – og måske også pengene …

Corona er en udfordring for alle rejseglade – også for Liebhaverbolig- ens rejsejournalist, Eva Baré, som derfor i den kommende tid rapporterer fra vores eget land. Gode forslag til særlige oplevelser i Danmark, romantiske getaways eller blot lidt fridagsferie.

Mulighederne er mange, og med denne artikelserie ønsker Liebhaverboligen god rejselyst i dit eget, smukke land. Og håber naturligvis, at vi alle snart igen kan rejse trygt    i HELE verden.

Natten er sort som kul, men med lysende stjerner på himlen i tusindvis. Det er som at kigge ind i en uendelig verden af funklende diamanter, der fortsætter ud i galaksen, og egen eksistens på jorden føles pludselig meget lille.

   Vi kigger på stjerner. På natsort himmel. På Møn. Og drikker champagne. Udenfor i mørket og i den begyndende oktoberkulde åbenbarer stilheden sig for os, men bringer os på en sær måde også tættere sammen. Vi oplever sammen. Uden ord. I en verden, som ellers til hverdag er præget af kimende telefoner, larm fra biler og evigt kørende tv-kanaler, er vi taget på getaway til Møn og har lejet os ind i hytten ”Her sker ikke en skid”.

  Hytten er et levn fra koldkrigstiden. En gammel udkigspost, hvorfra alle skibe i den kolde krig blev registreret. Her sad nat og dag gamle fyrmestre og officerer fra flåden, ofte med en cigar i munden, mens de spejdede ud over havet. De kunne fortælle fantastiske historier om Kap Det Gode Håb, Kap Horn og bølger så høje som huse, og de havde indgående kendskab til Warszawa-pagtens skibe og fly. Her sad de og observerede, skrev ned og videresendte oplysninger om skibe, der havde kurs mod og fra indsejlingen til Østersøen.

   Sådan siger idémanden bag hytten, Ole Eskling, om overnatningsstedet  ”Her sker ikke en skid” – og tilføjer, at ideen er at lade tiden komme i stedet for at lade den gå.

  Og det er virkelig en god idé. Hytten ligger ved Møns fyr, har den fedeste udsigt til havet og stjernerne, har køkken, toilet, varme og badekar i haven, og så kan den lejes af to, der har lyst til at prøve samvær på andre måder. Og cigarduften er for længst væk.

Geocenter Møns Klint

Møn er oplagt til fridagsferie og stjernestunder.

   Den lille brofaste ø syd for Sjælland kan nemlig mestre den største natur. Møns Klint er med sine 128 meter høje, hvide kridtklinter mod det turkisblå vand ganske enkelt et syn, man ikke ser andre steder i Danmark. Her blev Danmark født for 70 millioner år siden, og hele historien kan man blandt andet få fortalt på Geocenter Møns Klint, som ligger bygget ind i selve klinten.

   Her er tema-udstilllinger om dinosaurer og øgler, om fossiler og planter og sidst, men ikke mindst, også en svævebane på hele 120 meter, som både børn og barnlige sjæle kan prøve under kyndig vejledning. Centret fremstår pt. som en buet boome-rang på den skovklædte klint, der hvert år mister 20-40 centimeter til havet, og en dag også selv vil blive opslugt, hvis ikke man finder på noget, der kan forhindre det. I hele efterårsferien har centret et righoldigt program, hvis man har taget børnene med. Centret er også fint at opleve for voksne, hvis ikke man i stedet tager natur-turen; hele den lange trappe ned ad klinten til stranden, hvorfra udsigten opefter mildest talt er svimlende.

Camønoen – en vandrerute for alle

Der er Caminoen og så er der Camønoen.    

  Sidstnævnte er Møns pendant til den verdensberømte pilgrimsrute, og den strækker sig over hele 175 kilometer eller godt 250.000 skridt gennem Klintekongens Land. På Møn kalder de ruten for kongerigets venligste rute, og alle kan gå den. Både den lange tur og blot noget af den i mindre etaper. Undervejs kan man sove i shelter, på B&B, på hotel, campere, overnatte på et slot eller i fyrhytten ”Her sker der ikke en skid”. Og man kan vælge, om man vil gå langs vandet, på stier, ved broer eller gennem byer. Camønoen går faktisk helt ud til både Bogø og den lille ø Nyord for enden af landtangen Ulvshale, som forbinder Møn med Nyord. På www.camoenoen.dk kan man købe både fysisk og digitalt vandrekort. Hjemmesiden opdateres hele tiden med tips til, hvor man kan proviantere, hvor man kan overnatte og hvor man kan få oplevelser undervejs, som frivillige ildsjæle har fundet på den givne dag.

    Nyord er en helt speciel og bilfri oplevelse. Et ældgammelt bondesamfund, som nævnes helt tilbage til Valdemar Atterdags jordebog, og som i dag huser byen af samme navn som øen. I Nyord by ligger også købmandsbutikken Noorbohandelen (beboerne på Nyord hedder Noorboere), som i øvrigt har en fætter-butik i Torvehallerne på Israels Plads i København, og her kan man købe udsøgte specialiteter indenfor forskellig spiritus, varm kaffe og andre interessante lokale varer. Og så er Nyord i øvrigt – ligesom store dele af Møn – et udsøgt godt sted at kigge stjernehimler på.

Nordens første Dark Sky Park

Når mørket sænker sig, ændres alt. Lydene, duftene, planterne, dyrene – alt går mod en anden tilstand, samtidig med at stjernehimlen kommer frem, og det er en forunderlig oplevelse at se, hvordan verden tager sig ud, når der ikke er nogen lysforurening fra en storby til stede.

    Sådan er det på både Møn og Nyord, som faktisk også er Nordens førstudnævnte Dark Sky Park. I alt findes der kun 44 Dark Sky-steder i verden, heraf ligger blot ni andre i Europa. Og Møn og Nyord er tillige første område i verden, som er blevet udnævnt til at være både Dark Sky Park og Dark Sky Community.

   Møn er Dark Sky Community med udmærkelsen guld, hvilket bekræfter, at øen er et af de bedste steder i verden at kigge på stjerner. Og samtidig er det også en anerkendelse af det store lokale arbejde, som øboerne gør for netop at bevare og undgå, at forstyrrende lys ødelægger den flotte stjernehimmel på øen.

  Både på Møn og på Nyord kan man komme på stjernesafari. Morten Phil fra firmaet Dark Sky Møn Guide arrangerer guidede ture ud i nattemørket, hvor man kan forundres over Mælkevejen, se stjerne- hobe, planeter, stjernetåger eller galakser. Turene går til de smukkeste steder på Møn, og som en rigtig stjernenørd medbringer Morten blandt andet teleskoper, så man kan komme helt tæt på og lære om stjernerne og de andre himmelfænomener. Tips til at fotografere gives også, og er man interesseret i at få foreviget sin stjernesafari med et foto, kan det også ordnes.

 

Spændende overnatningssteder

På Møn kan man bo på mange måder.

   Liselund Ny Slot tilbyder ophold på et slot fra 1887, som ligger omgivet af den yndigste have, der er som taget ud af et H.C. Andersen-eventyr. På godset Klintholm kan man overnatte i moderne indrettede lejligheder, som går under navnet Lake Apartments.

  Begge overnatningssteder er i øvrigt også udmærkede steder at se stjernehimlen fra, og det samme gælder for overnatningsstederne Camønogaarden og Tiendegaarden.

   Camønogaarden har seks værelser til udlejning, men man kan også leje stedets campingvogn eller overnatte i telt eller shelter. På Tiendegaarden findes også B&B-værelser, og gården ligger desuden midt i et Dark Sky-område, så er man ikke til guidet stjerne-safari-tur, kan man tage en sovepose med udenfor og opleve det hele selv. Udover nævnte overnatningssteder er det på Møn også muligt at indlogere sig på hotel i hovedbyen Stege, bo på campingplads eller på en af både Møns og Nyords mange andre private B&B- steder.

Vælg din egen bøf

Uden mad og drikke duer helten ikke … Sådan siger et gammelt ordsprog, og på Møn er der gode muligheder for at blive en helt.

   Både Liselund Slot og Klintholm Gods har gode restauranter, og flere cafeer og mindre restauranter andre steder på øen tilbyder menukort, som kan imødekomme de flestes smag. Vil man selv vælge sit stykke kød er det blandt andet muligt hos Slagter Stig i Stege. Her i slagterbutikkens restaurant, Støberiet,
har gæsterne direkte adgang ind til slagterbutikken, hvor man så kan gå ind og pege på netop det stykke kød, man ønsker at få serveret på sin tallerken.

Oplevelser:

Geocenter Møns Klint  – se mere på www.moensklint.dk

Vandreruten Camønoen – se mere på www.camoenoen.dk

Nyord – se mere på
www.sydkystdanmark.dk og
www.nyord.nu

Noorbohandelen  – se mere på
www.noorbohandelen.dk

Stjernesafari: se mere på
www.darkskymoen.dk

Mad og overnatning:

Fyrhytten ”Der sker ikke en skid”  kan bookes på
www.derskerikkeenskid.dk

Liselund Ny Slot – se mere på
www.liselundslot.dk

Lake Apartments – se mere på
www.lakeapartments.dk

Camønogaarden – se mere på
www.camoenogaarden.dk

Tiendegaarden – se mere på
www.tiendegaarden.dk

Slagter Stig og restaurant Støberiet
– se mere på www.slagterstig.dk

Turen ned til stranden ved Møns Klint er lang, men flot.
Foto: Frame&Work, Sydkyst Danmark

Badekarret står udenfor i hytten “Her sker ikke en skid”. Hytten ligger helt yderst ved Møns Fyr. Foto: Klintholm Gods/Ole Eskling.

Stjernehimmel i solopgang ved Sømarkedyssen på Østmøn. Foto: Morten Pihl.

Lake Apartments. Foto: Klintholm Gods.

Fra lejlighederne i Lake Apartments er der udsigt til Møns stjernehimmel. Foto: Klintholm Gods.

Noorbohandelen i Nyord har mange forskellige specialiteter, også inden for spiritus.

Stege Byport. Foto: Palle Jørly, Sydkyst Danmark.

Thy i det nordligste Jylland er oplagt til fantastisk fridagsferie. Besøg Danmarks vildeste nationalpark, se den ”ukendte” maler Kirstens Kjærs Museum og få varmen med prisvind-ende, lokalbrygget, dansk whisky.

 

FET_Ved-Vangså.-Foto-Sosanne-Worm

Ved Vangså. Foto: Sosanne Worm.

 

Rejser i en corona-tid:

Bange for karantæne i et fremmed land? Eller for at blive lukket inde på et krydstogtskib? For at have mundbind på det meste af tiden, eller for at være helt alene ved poolen, på restauranten og ved seværdighederne, fordi de andre turister ikke turde rejse?

Både de danske og de udenlandske rejsevejledninger kan ændre sig med dags varsel. Og pist væk er ferieturen – og måske også pengene …

Corona er en udfordring for alle rejseglade – også for Liebhaverbolig- ens rejsejournalist, Eva Baré, som derfor i den kommende tid rapporterer fra vores eget land. Gode forslag til særlige oplevelser i Danmark, romantiske getaways eller blot lidt fridagsferie.

Mulighederne er mange, og med denne artikelserie ønsker Liebhaverboligen god rejselyst i dit eget, smukke land. Og håber naturligvis, at vi alle snart igen kan rejse trygt    i HELE verden.

 

Det er de store vidder, de store storme og den helt store natur. Men også de stille stunder, det lydløse græs og det blikstille vand.

Om efteråret kan man se store flokke af kronvildt. Med brølende hanner, der indædt kæmper om hunnernes gunst, og senere trækker et sandt galleri af forskellige fugle  – stære, ænder og traner – hen over det mærkværdige landskab på den store, store himmel. 

Vi er kørt til Nordjylland. På fridagsferie midt i en corona-tid, til et sted, hvor der er mere luft end mennesker,  og hvor man kan færdes sikkert  uden at skulle spritte hænder hele tiden. 

Helt nøjagtigt er vi taget til Thy – her hvor dialekterne stadig tales, og hvor en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder, Nationalpark Thy,  inviterer indenfor.

 

Danmarks største vildmark

Nationalpark Thy er Danmarks allerførste nationalpark. Og Danmarks største vildmark.

Et kæmpemæssigt område, som strækker sig i et op til 12 kilometer bredt bælte langs den jyske vestkyst fra Agger Tange i syd og til Hanstholm i nord. Med kyster og klitter, flade sletter og spejlblanke søer så langt øjet rækker. Udenom omgivet af idylliske, gamle fiskerlejer som blandt andet Klitmøller og Nr. Vorupør, og hvor de unge er vilde med at surfe på bølgerne i Klitmøller, tiltrækker den særprægede natur i Nationalparken dem som elsker at vandre, cykle eller bare køre hen til et udsigtspunkt med bilen  og kigge på landskabet og mærke naturen.

 

Nyt center til 32 mio.

24.000 hektar – eller 244 km2 og tre gange størrelsen af København. Så stort er hele området, og til næste år får Nationalparken derfor også et flot nyt center, som kan samle det hele: Nationalparkcenter Thy, som med en byggesum på 32 millioner kroner bliver til virkelighed med penge fra blandt andet A.P Møller Fonden, Realdania  og Nordeafonden. 

4. januar i år tog miljøminister Lea Wermelin det første spadestik, og centret, som skal bygges ind i en stor klit midt i Nr. Vorupør, forventes at kunne åbne for publikum i foråret 2021.

 

Fra Lodbjerg Fyr til Isbjerg

Indtil da kan man dog sagtens nyde den vilde natur på egen hånd. Og anbefalelsesværdigt er det at starte sin naturoplevelse med at køre til Lodbjerg Fyr, parkere bilen og nyde det fantastiske syn af uberørt landskab, så langt øjet rækker. Gå en tur ud i klitterne og plantagen ved fyret, nyd en kop kaffe og kage i den gamle fyrmesterbolig og kør derefter til Stensbjerg Landingsplads og besøg informationshuset. 

Eller kør til Isbjerg, hvor kronhjortene samler harem om efteråret, og nyd den betagende udsigt fra Hanstholm Vildtreservats højeste punkt. Her virker vildmarken næsten uendelig, og sammen med de store flokke af krondyr er det til tider også muligt at se hav- og fiskeørne svæve over området. Hanstholm Vildtreservat er et kerneområde i selve nationalparken, fordi man netop her kan se alle de landskabstyper, som er samlet i hele området. Hovedparten ligger på den tidligere havbund og består af klitter og hede, og mellem klitterne ligger sumpe, kær og søer og lyser op i klitheden. På Nationalpark Thys hjemmeside, www.nationalparkthy.dk, kan man se meget mere og få tips til køre- og vandreruter.

 

Med udsigt til Cold Hawaii

I Thy kan man bo på mange måder. Bed and Breakfast er den billige måde, Svinkløv Badehotel er den dyre og i skrivende stund allerede booket resten af året. Men der findes mange, små hoteller, og især det mindre Klitmøller Hotel er et fint og interessant bud til dejlig og romantisk overnatning på fridagsferien. 

Klitmøller Hotel ligger i hjertet af Nationalpark Thy og har en rigtig god restaurant og tre unikke suiter – alle med altan eller terrasse med udsigt til Vesterhavet. På hotellet er man også behjælpelig med forslag til gode gåture i nationalparken – ”Thyminoen” kalder de ruten, og vil man hellere cykle, har hotellet specialbyggede el-cykler, som kan lejes for 150 kr. om dagen. Sidst, men ikke mindst kan man på hotellet også ganske gratis låne våddragt, surfbræt, kayak eller stand-up boards, hvis man har lyst til at prøve de vilde bølger i Klitmøllers ”Cold Hawaii”.

Klitmøller Hotel lukker ned for vinteren den 1. november, men åbner igen for forårssæsonen den 1. marts. Se mere på www.klitmollerhotel.com og www.nielsjuel.com. 

 

Kirsten Kjærs Museum

Normalt er det de store kunstmuseer som Louisiana, Arken, Trapholt og Aros, der trækker de mange turister. Men gemt godt i det nordlige Thy, nærmere betegnet i Frøstrup, gemmer sig en sjælden og for de fleste aldeles ukendt kunstoplevelse, som med garanti vil gøre et stort indtryk.

Det er maleren Kirsten Kjærs Museum, som i en svensk-rødmalet stor træbygning inviterer indenfor til en kunstoplevelse, der eksploderer i farver.

Kirsten Kjær er født den 14. november 1893 i landsbyen Vester Thorup langt ude på landet mellem Limfjorden og Vesterhavet. Hendes far stod for det lokale mejeri, men Kirsten faldt aldrig ind i rammerne for et liv som almindelig husmoder i provinsen. Det meste af sin ungdom tilbragte hun derfor med at turnere med en teatergruppe, og efter et svært sygdomsforløb begyndte hun som 32-årig at male. Hun havde i de mellemliggende år fået kontakt til flere af de kendte, store danske malere, og gennem dem mødte hun mange kendte politikere og skuespillere, som hun portrætterede.

 

Skabt af ildsjæle

Kirsten Kjær malede med stor entusiasme lige til sin død som 91-årig, og det er hendes venner for livet, John Anderson og Harald Fulgsang, som i 1981 stiftede og startede Kirsten Kjærs Museum. Kirsten Kjær indsatte i taknemmelighed disse to venner som arvinger til hendes hus og produktion, som ved hendes død bestod af cirka 180 malerier og 100 tegninger, og i 1980 blev Fonden Kirsten Kjærs Fond stiftet. Harald Fuglsang investerede sine sparepenge, og John Anderson solgte sin Stradivarius-violin for at kunne starte museet, og lige siden har disse to ildsjæle været drivkrafterne bag museet.

I dag kan man således bese Kirsten Kjærs fantas- tiske malerier i det renoverede husmandssted i Frøstrup, hvor væggene er tætpakkede med farvestærke portrætter af kendte og ukendte fra hele verden. Fine, finurlige møbler, nips og Kirstens farverige gevandter og hatte ses udstillet sammen med malerierne, og de fortæller samlet historien om en fantastisk kvinde, som havde meget på hjerte. Entré skal man ikke betale – det er fuldstændig frivilligt, får man at vide, og bare denne tillidsfulde indgang til at ville give andre mennesker en oplevelse uden at få noget igen betyder, at man i den grad har lyst til at give.

 

Internationalt kunstcenter

Museet har – udover den faste udstilling – også skiftende udstillinger og er tilllige et internationalt center for billedkunstnere, keramikere og musikere, som for ganske få penge kan bo i museets gæstehus i en skabende periode. 

Ved ankomsten til museet vises der en film om kunstneren Kirsten Kjær på både dansk, tysk og engelsk, og museet har i sæsonen også en lille cafe. Museet er åbent fra april til november, alle dage fra 11-17, hvor der på udvalgte dage også arrangeres koncerter. Se mere på www.kkmuseum.dk 

 

Prisbelønnet dansk whisky

Ikke langt fra Kirsten Kjærs museum i Frøstrup ligger Thylejren. Et ”flipper”-fænomen – en aflægger af livsstilen på Christiania, som de fleste læsere over 60 år vil kunne huske omtalt i deres ungdom. Thy-lejren er dog i dag ikke spor spændende at besøge, meget langt fra Christianias virkelyst og fantasi, men spændende er det derimod at sætte kursen mod Snedsted, en halv times kørsel syd for Frøstrup, hvor whisky-brænderiet Thy Whisky holder til.

Her på familien Nicolajsens økologiske slægtsgård, Gyrup, fremstilles de dyre dråber udelukkende af danske råvarer fra familiens egne marker, og de to bryggere, Anders Bilgram og Nicolaj Nicolajsen,  giver smagsprøver på deres whisky, som for blot et halvt år siden er blevet kåret som bedste whisky i Europa.

 

Eget whiskyfad

Det er muligt både at komme på rundvisning og få smagninger på stedet, og er man dedikeret whisky-elsker, tilbyder stedet også, at man kan købe en privat fadandel.

Et par gange om året vælger Gyrup-gården nogle gode fade ud og udbyder dem som fadandele. Som fadandelhaver kan man således være med til selv at fylde sit fad og og følge lagringen på tæt hold, mens det friske destillat modner til en færdig whisky over 3-5 år. Samtidig giver andelen adgang til gårdens særlige fad-ejer-dage, hvor der tales om udviklingen af det private fad.

På en rundtur får man både set det økologiske landbrug og malteriet og destilleriet. Og til selve smagningen bydes der på fire prøver spiritus og whisky, hvortil der serveres lidt lokal ost og pølse. Det hele koster 200 kroner pr person og varer cirka to timer.

 Så længe der er corona-restriktioner, bedes man bestille arrangementet på info@thy-whisky.dk eller ringe på telefon 22754819.
Se mere på www.thy-whisky.dk. 

 

FET_Krondyrene-kæmper-om-hunnerne-om-efteråret.-Foto--Kristian-Kjærgaard

Krondyrene kæmper om hunnerne om efteråret. Foto: Kristian Kjærgaard.

 

FET_Vejviser-i-Klitmøller.-Foto--Rasmus-Kristiansen

Cold Hawaii i Klitmøller er stedet for surfere. Foto: Mark Wengler.

 

FET_Cold-Hawaii-i-Klitmøller-er-stedet-for-surfere.-Foto_-Mark-Wengler

FET_Solopgang-ved-skrænt-i-Nationalpark-Thy.-Foto--Kristian-Kjærgaard

Solopgang ved skrænt i Nationalpark Thy. Foto: Kristian Kjærgaard.

 

FET_Stenbjerg-Landingsplads.-Foto-Kristian-Kjærgaard

Stenbjerg Landingsplads. Foto: Kristian Kjærgaard.

 

FET_Kirsten-Kjærs-Museum.-Foto-Eva-Baré

FET_Portræt-af-stumfilmstjernen-Asta-Nielsen---Kirsten-Kjærs-Museum.-Foto--Kamilla-Askholm-Jørgensen

Farverige portrætter, nips og Kirstens hatte ses på museet. Foto: Eva Baré.

 

FET_Kirsten-Kjærs-Museum-udefra.-Foto-Eva-Baré

Kirsten Kjærs Museum udefra. Foto: Eva Baré.

 

FET_Dansk-Whisky---det-laver-de-i-Snedsted-i-Thy

Næsten klar … Den danske whisky i Thy er brygget udelukkende på danske råvarer.

FET_Næsten-klar...-Den-danske-whisky-i-Thy-er-brygget-udelukkende-på-danske-råvarer