Fra at være lidt skamfuldt er genbrugstøj i dag blevet del af en livsstil, mange kan identificere sig med.
Heidi Fynbo Hansen har i 13 år drevet butik Woman2woman i Charlottenlund. Her tager hun brugt tøj, tasker m.m. i kommission for kunder, som ofte er de samme, der jævnligt selv køber tøj eller sågar møbler og butiksinventar hos hende. Begrundelsen for at købe brugt er typisk, at man kan finde et udvalg, der normalt ikke ses i butikkerne:
”Jeg selekterer med omhu, når en kunde kommer ind med noget, hun gerne vil have solgt. Jeg vælger efter min intuition. Der kan være en jakke fra Zara og en kjole hentet hjem fra udlandet af et mærke, vi ikke har herhjemme. Men det kan også være en Chanel-taske, hvor man virkelig kan spare ved at købe den secondhand”, forklarer Heidi Fynbo Hansen.
På de år, hun har haft sin butik på Rådhusvej 3, har hun oplevet en rivende udvikling. Dengang var genbrug en barriere, kunderne skulle overstige, mens det i dag er trendy at finde unikt tøj til en billig pris. Sådan er det også for Heidi Fynbo Hansen, som overvejende går i genbrugstøj, som hun køber af sine kunder eller finder andre steder.
Heidi Fynbo var i tøjbranchen som brandmanager men måtte stoppe på grund af allergi over for formaldehyd i nyt tøj, som hun var i daglig kontakt med. Derfor startede hun med salg af brugt tøj, hvor kemikalier er vasket ud.
Genbrugshaj siden ungdommen
Alt sit tøj – bortset fra underbukser – køber Anna Lewinsky, 57, i genbrugsbutikker. Favoritten gennem 15 år er Røde Kors butikken på Hellerup Strandvej, hvor hun kommer hver uge for at spotte nye varer. Genbrugstøj kan hun også finde på at skaffe fra Danmission, Lions og loppemarkeder, og møbler samt boligtilbehør som vaser, stof til pudebetræk køber hun blandt andet på auktion:
”Røde Kors ligger i cykelafstand til mit hjem. Desuden er niveauet højt”, siger Anna Lewinsky, som især tiltrækkes af vintagetøj fra 1920´rne og 30´erne, som bliver sværere og sværere at få fat på:
”Min mor er englænder, så forkærligheden for genbrug stammer derfra. Når vi var i London, skulle vi altid til bestemte vintagebutikker, og den vej fortsatte jeg ad herhjemme. Jeg var en af de første, og dengang var det forbundet med skam at gå i brugt tøj. Det var jeg dog ret ligeglad med, da jeg foretrak det unikke og historiske. Desuden er det spændende at gøre fund, men det kræver tid og tålmodighed at gå bøjlerne igennem”, siger Anna Lewinsky, som ikke går i genbrugstøj for at skille sig ud og være speciel og er komplet ligeglad med mærker.
”Jeg bor mere farverigt, end jeg går klædt. At bo med hvide vægge kunne jeg ikke. Når der er tøj eller ting, jeg ikke vil bruge mere, tilbyder jeg dem til min svigerdatter eller afleverer dem tilbage til Røde Kors-butikken”, lyder det fra genbrugseksperten, som ofte får komplimenter for sit tøjvalg.
Man skal være til genbrug. Kan man ikke holde tanken ud, nytter det ikke, mener Anna Lewinsky, som hver uge gennem 15 år er kommet i Røde Kors-butikken på Hellerup Strandvej.
Fordele ved genbrug
Spar ressourcer
Ved at undgå at tøj går op i røg på forbrændingsanstalten, kan der spares ressourcer både i penge og miljø. For eksempel bruges der 1.400 liter vand på at fremstille en T-shirt og et kg kemikalier på at producere et kg tekstil. Miljøstyrelsen anslår, at den store mængde tøjspild koster 100 millioner kr. årligt.
Spar selv penge
Genbrugstøj koster som regel kun en brøkdel af prisen for nyt. Så der er mange penge at spare ikke mindst på mærkevarer.
Få dit eget look
Med genbrugstøj kan man opnå en personlig stil uafhængig af mode. I genbrugsbutikker findes kjoler, bukser, frakker m.m., der kun blev syet få af, og som var moderne engang. Det kan også være tøj fra udlandet eller noget hjemmesyet.
A la skattejagt
At spotte genbrugstøj er som at jagte guld. Det kræver tålmodighed og kreativitet at finde det unikke, som til gengæld føles som et trofæ.
Sælg også selv
Har du fejlkøb, noget som ikke længere passer, kan man sælge det på genbrugsportal eller loppemarked, give til en veninde eller til genbrugsbutik. På den måde kommer tøjet igen i omløb.