Sommer, sol og sommerfortsæt

Skab positiv forandring i solen

Endelig er sommerferien her, hvor vi kan slappe af og nyde det (forhåbentlig) gode vejr på staycation herhjemme eller på en tur til Italien. Sommeren er et af de tidspunkter, der skærer året i to halvdele – den anden er nytåret. Det er her, børnene er midtimellem to klasser, her vi holder en lang pause fra arbejdet, og her vi ofte lader op uden egentlig højtid som jul eller nytår, men udelukkende med ferie og afslapning som formål.

Det betyder også, at det er her, vi virkelig får ro på og mulighed for at mærke efter i krop og sind. Derfor giver det faktisk rigtig god mening at tale om sommerforsætter og måske endda endnu bedre mening end det populære nytårsforsæt. Vi har nemlig god tid til at skabe positive forandringer i vores liv lige fra vores vaner og livsstil til vores generelle velbefindende og gøre forberedelser til at holde fast.

Ro til at sætte nye mål

Vi har talt med erhvervscoach Anne Back, der om nogen ved, hvordan man inspirerer andre til at mærke efter og få det så godt som muligt.

”Ofte byder vores sommerferie på god tid og masser af ro til at reflektere over, hvad vi gerne vil forandre i vores liv. Samtidig får vi som regel taget nogle gode snakke med vores familie, ægtefælle og venner om, hvordan vi ønsker, at den kommende tid skal se ud for os. Den refleksion og de samtaler er med til at sikre, at vi holder fokus på vores mål og drømme, fordi vi får taget stilling til, hvordan vi rent faktisk kommer i mål, når hverdagen rammer igen,” siger Anne Back.

Ifølge Anne Back betyder det også rigtigt meget, at solen skinner, at der er lyst, og at vi allerede i løbet af foråret har tanket godt op på sol og god energi. Modsat til nytår, hvor det er koldt, gråt, og vi netop har haft mange sammenkomster og forpligtelser.

”De fleste af os vil typisk have mere energi på den anden side af sommerferien, end vi har, når vi juleferien slutter. Og den gode energi er en god bølge at ride på, når man skal forandre ting i sit liv.

Samtidig ved vi, at når sensommeren og efteråret kommer over os, er der en tendens til, at vi som mennesker kigger mere indad og foretager os ting, som er mere indadvendte. Den tendens kan være en kærkommen ”hjælper”, når vi har brug for at prioritere os selv og tage vores drømme og mål alvorligt – ganske enkelt fordi der er bedre tid og luft til at lægge kræfter i vores egne ”projekter” hen over efteråret.”

Hvad kan du gøre

Anne Back slår fast, at det vigtigste er at sætte ord på, hvad man vil forandre. Om det handler om andre arbejdsopgaver, personlig udvikling eller mere overskud i hverdagen. Her er et sommerforsæt et godt udgangspunkt. Skriv det ned sort på hvidt, da det på den måde bliver muligt at forankre sine mål.

Derefter handler det om at lægge en plan for, hvornår og hvordan forandringen skal ske. Hvornår skal du for eksempel snakke med din chef, og hvad skal du sige, hvilke kurser kan du tage, eller hvilke venner vil du gerne se mere til, og hvordan kan I ses mere?

”De konkrete, ”to dos” er afgørende for, at du kommer i mål. Du skal ganske enkelt have en strategi for, hvordan du undgår, at automatpiloten sætter ind, så du ikke glemmer alle dine gode intentioner, når ferien er slut. Skriv eventuelt ned, hvorfor denne forandring er vigtig for dig, og hvad den vil give dig. Det er med til at motivere dig undervejs. Og så er det jo altid godt med et heppekor – for eksempel i form af en god ven, som du aftaler at give en status af og til.”

Bad i skovens dybe stille ro

Skovbadning eller Shinrin-Yoku på japansk har eksisteret i mange, mange år. Men de seneste år er denne wellnesstrend og terapiform blevet mere populær. Bente Colberg, der er behandler og har Skoven Heler, der tilbyder kropsbehandling og naturterapi, har altid haft fokus på naturens helende funktioner, og hun er også uddannet certificeret skovbadningsguide. Det lyder umiddelbart meget alternativt, men i bund og grund handler det om at tage imod den ro og fred, naturen tilbyder os.

”Mange terapeuter og psykologer med videre tilbyder i dag sessioner i naturen. Det vil sige, de praktiserer udenfor i stedet. Netop fordi naturen har en positiv indvirkning på os. Undersøgelser har påvist, at relationer med naturen har en positiv effekt. Et menneskes velbefindende på jorden og jordens eget velbefindende er ikke tilfældigt. Den hører sammen. Derfor indgår vi i og interagerer i et større system,” fortæller Bente.

Shinrin-Yoku er også natur-terapi. Men et nyere begreb, der blev “opfundet” i Japan tilbage i 80’erne. Man ville gerne blive bedre til at beskytte skovene. Og hvad ville være mere nærliggende end at dokumentere, at vi rent faktisk får et bedre helbred af at være i naturen.

”I Japan kan man i dag gå en tur med en læge i et af de mange Skovcentre, hvortil der er læger tilknyttede. Tænk, hvis vi kunne komme så langt herhjemme. Shinrin-Yoku adskiller sig fra andre Terapi-former ved, at terapeuten nu ganske enkelt er skoven i sig selv. Shinrin betyder skov og Yoku betyder bad på japansk. Man “bader“ i skovens synlige og usynlige økosystemer af insekter, æteriske olier, fuglesang, svampesporer med videre. Der er altså ikke tale om et skovbad i en sø.”

Ro til tankerne

Bente forklarer, at skovbadning gavner alle, men især har en positiv effekt på mennesker, der kæmper med for mange tanker i hovedet eller for eksempel stress og søvnproblemer. Det handler om, at vi i naturen og især i skoven bliver mindet om, at der er noget, der er større end os, og i skoven finder vi en helt særlig grounding.

Når Bente tager sine klienter med ud på en skovbadningssession, handler det om at have god tid og om at have planlagt ruten hjemmefra, så man ikke skal bekymre sig om, hvor man skal dreje og samtidig kommer forbi varieret beplantning og smukke steder. Det er blandt andet her, det kan være en god idé at have en guide med sig. Skovbadningen kan let vare to, tre eller fire timer, og undervejs skal der være fokus på langsom gang og rolig vejrtrækning.

”Når vi træder ind i skoven, går vi ind i et nyt rum. Det vil sige, at vi træder over en tærskel eller dørtrin til skovens rum. En slags ceremoniel handling. Det samme sker, når vi forlader skoven igen, så vender vi tilbage til hverdagen. Når vi er i skoven, skal vi ikke snakke sammen om hverdagen eller det udenfor skoven eller have lyd på mobilen, men udelukkende snakke sammen om skovens smage, dufte og lyde og på et tidspunkt skal vi være helt stille og bare tage alle lyde og dufte ind.

Herefter kan man sagtens praktisere skovbadning uden vejleder, når man går en stille og rolig tur i skoven med en veninde eller kæreste og husker alt det med at gå langsomt, trække vejret dybt og lukke bekymringer ude, mens man i stedet taler om, hvad man ser, mærker og dufter i skoven.

”Der er mere og mere forskning og dokumentation, der viser, at skovbadning kan hjælpe med at balancere vores nervesystem, afhjælpe angstsymptomer og stress-relaterede sygdomme samt andre som eksempelvis ADHD. Skovbadning kan endvidere bidrage med en bedre søvn og vedligeholde vores immunsystem. Forbedre blodtrykket og mindske inflammation i kroppen.”

Så er det bare at komme ud i skoven denne sommer og finde ro i kroppen.

Viva Magenta & farvefølelser

Årets Pantonefarve afspejler håb og optimisme i verden, og generelt vil vi 2023, ifølge trend- og fremtidsforsker Rikke Skytte se, at farver vælges meget mere ud fra følelser end ud fra mickotrends.

Farvernes verden er i konstant udvikling og har evnen til at fremkalde forskellige stemninger, og de kan påvirke den måde, vi ser verden på. Blandt andet derfor vælger Pantone, hvert år en farve, der afspejler det aktuelle kulturelle klima. I 2023 har Pantone valgt Viva Magenta som årets farve – en energisk nuance, der udstråler en følelse af positivitet, hvilket er præcist, hvad vi har brug for i disse usikre tider. Som Pantone forklarer, symboliserer Viva Magenta ”liv, energi og fremskridt”.

Og det er ikke helt unaturligt, at farverne repræsenterer det nuværende verdensbillede. Vi har talt med Rikke Skytte, der arbejder som trend- og fremtidsforsker indenfor design, om farvernes betydning.

Ifølge Rikke befinder vi os i øjeblikket i det, hun kalder for en post-mikrotrend-æra, hvor hurtigt skiftende trends bliver mindre relevante. I stedet leder vi efter farver, der fremkalder bestemte stemninger og følelser, snarere end efter det, der er populært eller trender lige nu. ”Farverne skal for eksempel få os til at føle os godt tilpas og give os glæde. De er ikke defineret af mikrotendenser, men mere af det, de psykologisk set, gør ved os. Viva Magenta symboliserer for eksempel saft og kraft, styrke, glæde og en ny begyndelse,” fortæller Rikke.

Rikke er ikke overrasket over, at Pantone har valgt Viva Magenta som årets farve for 2023. I de seneste år har vi set en stigning i skarpe farver i forbindelse med en tendens, som Rikke kalder for ”farvernes positive eskapisme”, hvilket Rikke mener, er en modtrend til de kriser, vi står over for i verden.

“Hvorfor kommer de dristige farver netop på et tidspunkt, hvor vi har det største kontroltab nogensinde? Det gør de, fordi vi gerne vil kunne søge tilflugt i det, vi omgiver os med netop i sådan en periode,” forklarer hun.

Velvære og glæde i fokus

Rikke forudser, at der vil være et stort fokus på at have det godt i 2023, og det er her, farverne kommer ind i billedet. Vi ønsker at vælge farver, der omfavner os og får os til at føle at føle glæde og kraft. Viva Magenta er med sin skarpe og livlige nuance perfekt til dette formål.

Rikke bemærker også, at farver sjældent står alene, og at de har brug for noget at spille op imod. Hun beskriver tidens farver via en farvepyramide med Viva Magenta i midten som en del af de stærke farver. I toppen har vi stadig de sarte digitale pasteller som lys lyseblå og skinnende grålig lyserød. Nederst finder vi en sikker base i jordfarver som beige, varm orange og brune nuancer. Men det er i samspil, de er stærkest og går op i en højere enhed.

”Hvis vi ser fremad, vil vi se flere farver i deres reneste form, efterhånden som bæredygtighed bliver endnu mere forfinet. Her vil materialet bestemme farven, afhængigt af om det er en naturlig farve eller skabt af genanvendte materialer. Derfor vil farvetrends blive endnu mere præget af omverdenen i fremtiden,” siger hun.

Med Viva Magenta i spidsen kan vi derfor vælge farver, der opløfter os og fremkalder gode følelser. Som Rikke Skytte bemærker, handler det om at finde glæden, legen og roen i det, vi omgiver os med, og derigennem gøre verden lysere og mere positiv i en turbulent tid.

Et nyt dansk studie afslører højt indhold af sundhedsskadelig syre i lakrids. Derfor bør mennesker med for højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme være varsomme med lakrids.

I Danmark er lakrids favorit-slikket efter chokolade. Men ikke blot i forhold til kalorier er det måske en god idé at vælge et andet indhold til slikskålen. At lakridsekstrakt – rålakrids – kan give forhøjet blodtryk, hvis man spiser for meget, har man vidst længe. Skurken er glycyrrhizinsyre, som er det naturlige sødestof i lakrids. Det er ufarligt i små mængder, men kan give problemer, hvis man får for meget. Og her viser ny forskning, at det er værre, end man hidtil har vidst, lyder det fra Hjerteforeningen

At spise mere end 50 gram lakrids om dagen kan true kroppens saltbalance og passer ikke sammen med forhøjet blodtryk.

I følge videnskab.dk har forskere analyseret forskellige lakridsprodukter på det danske marked. Og de advarer nu om en række lakridsprodukter med et højt indhold af den nævnte syre i flere af i alt 219 undersøgte produkter. Overraskende var det, at man for flere produkters vedkommende ikke skal spise mere end fire-fem gram lakrids for at få så meget syre, at man overskrider EU`s grænseværdi.

Omkring 20 procent af danskerne har for højt blodtryk, men mange er ikke klar over det.

En rod fra Syden

Lakridsrod er den tørrede rod af planten Glat Lakrids, der gror vildt og dyrkes i Middelhavsområdet, i Mellemøsten og i asiatiske lande som Indien og Nepal. Roden kan gå en meter ned i jorden, og planten skal være mindst tre år gammel, før den høstes. Ekstrakten bruges til fremstilling af lakridsslik, som vi kender det. Tørret lakridsrod til at tygge på kan man også købe i detailhandelen, lige som lakrids kan bruges til urtete, is og likør.

Lakrids i te og is er også kritisk

I følge EU`s grænseværdier bør man ikke få mere end 100 milligram glycyrrhizinsyre om dagen. Fire-fem stykker lakrids, en halv kop lakrids-te eller 59 gram lakrids-is er nok til at overskride grænsen.

Stort lakridsforbrug kan give forstyrrelser i kroppens saltbalance og reducere indholdet af kalium i blodet. Det kan medføre muskelsvaghed og forstyrrelser i hjerterytmen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne max. spiser 50 gram lakrids om dagen og børn kun det halve. Rå-lakrids og engelsk lakrids begrænses til to milligram dagligt på grund af ekstra højt indhold af den skadelige syre.