De nye ord vi lærte i 2024

– og hvad de fortæller om os

Sproget udvikler sig konstant i takt med verden omkring os. Nye begreber opstår, gamle ord får nye betydninger, og hvert år spejler denne sproglige udvikling tidens strømninger. I 2024 blev det danske sprog beriget med 45 nye opslagsord i Den Danske Ordbog, og Dansk Sprognævn kårede desuden fedtemøg som årets ord – et ord, der både rummer humor og klimabevidsthed.

’Fedtemøg’ – årets ord 2024

Fredag den 13. december blev fedtemøg kåret som årets ord i en særlig udgave af programmet Klog på Sprogpå DR P1. Afgørelsen blev truffet af en jury bestående af Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, Andrea Alberte Stengaard fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, værten Adrian Hughes, politikeren Sarah Glerup Kristensen og folketingsmedlemmet Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Fedtemøg – en folkelig betegnelse for døde brunalger, der rådner i vandkanten – slog ord som doomscrollingog hjemmeberedskab i finalen. Juryen beskrev det som ”et dejligt og konkret ord for klimaforandringerne og et godt, dansk ord, der med sin humoristiske tone gør alvoren lettere at forstå”.

Kåringen skete efter flere ugers forslag fra danskerne, hvor over 150 ord blev indsendt. Bruttolisten omfattede ord som abdikation, oversvømmelse og tronskifte. Juryen tilføjede også egne wildcards som friplejehjem, neurodivergent og swiftie, hvilket gjorde det samlede felt endnu mere alsidigt.

Tidligere års ord har ofte været knyttet til tidens mest markante begivenheder. For eksempel blev ChatGPTkåret i 2023, Kyiv i 2022 og samfundssind i 2020. I denne tradition står fedtemøg som et eksempel på, hvordan sproget fanger tidens puls – fra klimakamp til hverdagslivets humor.

Internationale ord i 2024

På den globale scene har ord som polarization og brain rot markeret sig som årets ord i henholdsvis Merriam-Webster og Oxford English Dictionary. Polarization afspejler den stigende politiske og sociale splittelse, mens brain rot fanger bekymringen for overforbrug af trivielt onlineindhold og dets påvirkning af den mentale sundhed. Begge ord afspejler dybere samfundsmæssige konflikter og debatter, der præger det globale fællesskab.

Samtidig fik ord som demure og fortnight en ny relevans, delvist takket være sociale medier og popkulturelle ikoner som Taylor Swift. Disse ord viser, hvordan internetkultur og globale strømninger påvirker sproget og bringer gamle udtryk til live igen.

45 nye ord i Den Danske Ordbog

I november 2024 blev Den Danske Ordbog opdateret med 45 nye ord, der på forskellig vis afspejler tendenser i samfundet. Blandt de tilføjede ord finder vi AI (kunstig intelligens), doomscrolle (søge destruktive nyheder online), mental load (presset ved usynlige opgaver i hjemmet) og miljøhund (hunde, der trænes til at opdage miljøforurening).

Disse ord viser især tre store tendenser i tiden. Teknologi fylder mere og mere, hvilket ord som AI og doodleafspejler. Klimakrisen sætter også sit præg, med ord som miljøhund og generationsforurening, der på forskellig vis italesætter vores miljøbevidsthed. Samtidig får hverdagslivets udfordringer mere plads i sproget, hvilket ord som mental load og sandwichgeneration understreger.

Sproget fanger dermed både de store globale strømninger og de små personlige kampe, der præger vores hverdag.

Hvorfor lige fedtemøg?

Selvom årets ord ofte fremhæver nye udtryk, er det ikke en betingelse. Fedtemøg er ikke nødvendigvis nyt, men det har fået fornyet relevans i 2024, hvor brunalger på danske strande blev et synligt symbol på klimaforandringerne. Ordet er let at forstå og har en humoristisk kant, der gør det velegnet til at skabe opmærksomhed om et alvorligt emne.

Som i tidligere år peger fedtemøg på en udvikling, der ikke kan ignoreres. Hvor ord som klimatosse i 2019 og coronapas i 2021 handlede om henholdsvis klimaaktivisme og pandemihåndtering, fanger fedtemøg tidens klimaudfordringer på en nærværende måde.

Traditioner fra vores naboer i Europa

I Danmark er vi meget traditionsbundne, når det gælder julemad. Om aftenen den 24. december ser julebordene over hele landet ret ens ud. And, flæskesteg, brunede kartofler, rødkål og den elskede ris à la mande med den skjulte mandel er næsten uundværlige dele af menuen. Men i andre dele af verden ser traditionerne omkring julemåltidet anderledes ud – og i mange lande varierer retterne ikke kun fra land til land, men også fra region til region og fra familie til familie. Lad os se på, hvordan juleaften smager rundt omkring i verden. Skribenten har spurgt sit europæiske netværk, som deler deres egne juletraditioner med os.

Finland: Joulupöytä – et regionalt festmåltid juleaften

I Finland spiser man julemiddag om aftenen den 24. december, ligesom i Danmark. Finske Eero Kaiku beskriver det finske julebord, kendt som joulupöytä, som et festligt udvalg af særlige retter, der kun serveres i julen. »Vi har en juleskinke som hovedret, der spises med sennep. Der er også gryderetter lavet af kålroe, gulerod og kartoffel, som fylder julebordet. Mange serverer også gravad laks og sild,« forklarer han. Han tilføjer, at der i visse regioner serveres lutefisk, og at desserten ofte består af svesketærter og risengrød.

Holland: Gourmetten og julemiddage den 25. og 26. december

I Holland fejres julen oftest den 25. december (første juledag) og den 26. december (anden juledag). Evy ter Grefte fremhæver den populære skik gourmetten, hvor familier samles omkring en bordgrill og selv tilbereder små retter. »Det er hyggeligt og socialt,« siger hun.

Maaike Leenders tilføjer, at mange hollandske familier tilbereder middage med flere retter 1. juledag, ofte med inspiration fra forskellige køkkener på grund af Hollands multikulturelle karakter. »Selv dem, der ikke laver mad, køber ofte færdige retter i supermarkederne for at skabe et festligt måltid,« forklarer Leenders. Selve juleaften, den 24. december, bliver ikke rigtigt fejret som standard i Holland.

Polen: En kødfri juleaftensmiddag den 24. december med regionale variationer

Karolina Jankowska fra Polen fortæller, at man i Polen fejrer juleaften med et stort måltid den 24. december – ligesom i Danmark. Det unikke ved den polske julemad er, at den er kødfri på denne dag. »Vi spiser stegte karper, barszcz (rødbedesuppe) med små dumplings og pierogi fyldt med kål og svampe,« siger Jankowska. »Traditionerne varierer meget afhængigt af regionen. Min svoger var for eksempel vant til schnitzler og kartofler til jul, hvilket kom som en overraskelse for mig.” Fiskebaserede retter er de mest almindelige og er en vigtig del af juleaften i Polen.

Frankrig: Dinde aux Marrons og Bûche de Noël – en blandet fest den 24. eller 25. december

I Frankrig varierer juletraditionerne meget fra region til region, men nogle klassiske retter skiller sig ud. Mélanie Gougam forklarer: »Dinde aux marrons – kalkun fyldt med kastanjer – er en meget typisk juleret i Frankrig, men det er ikke noget, vi laver i min familie. I stedet prøver vi nye opskrifter hvert år for at holde det spændende.«

Den berømte bûche de Noël, en træstamme, der ofte laves med smørcreme (bûche pâtissière) eller som is (bûcheglacée), er også populær. Mélanie tilføjer: »I min familie kan vi ikke lide smørcremeversionen, så vi laver kun den med is. Men begge dele er fast inventar i mange franske husholdninger.« Mélanies familie serverer også hjemmelavet foie gras og gravad laks som en del af deres personlige julemenu.

Østrig: Fra mettenwürstel til christstollen – en juleaftensfejring den 24. december

I Østrig fejrer man også juleaften om aftenen den 24. december. Lisa Wetzmüller og Birgit Spalt-Zoidl fortæller, at maden varierer meget, alt efter hvilken region der er tale om. »For os er Mettenwürstel – en særlig pølse, der kun fås i julen – en fast familietradition hos os«, siger Spalt-Zoidl og forklarer, at de serverer den i en traditionel Einbrenn-suppe. Wetzmüller tilføjer, at andre i hendes familie ofte serverer Christstollen til dessert – en krydret frugtkage, der minder om engelsk Christmas pudding.

Men er der ikke en øvelse, jeg kan lave?

Det spørgsmål møder jeg ustandseligt i klinikken fra patienter med lændesmerter, nakkesmerter eller begge dele.

Tænk lidt over naiviteten og den totale mangel på indsigt og eget ansvar, der ligger i det spørgsmål. Ofte er der tale om en person, der gennem lang tid har fået det værre og værre og nu endelig har taget sig sammen til at opsøge hjælp, og så spørger vedkommende, gud hjælpe mig, om der ikke skulle være én øvelse, én øvelse, ikke mange, men én.  Og selvfølgelig er der ikke det.

Løsningen er nemlig ikke øvelser og slet ikke én øvelse. Løsningen er at ændre på alle de dårlige vaner, der er årsagen til problemet, ikke at lave øvelser, der skal kompensere for dem, hvilket i øvrigt heller ikke er muligt. Jeg siger ikke, at det er dårligt at lave forskellige forebyggende øvelser, slet, slet ikke, men øvelserne kommer jeg tilbage til senere.

Vaner frem for træner

Jeg tror, det var professor og læge Bente Klarlund Petersen, der var en af de første, der beskrev 90-10 princippet, der omhandler vægttab. 90-10 betyder, at det, der afgør, om du taber dig, er 90 % hvad du spiser og 10 % hvor meget du træner, og faktisk tror jeg, at de fleste efterhånden snart har forstået, at hvis man vil tabe sig, så er det vigtigste at omlægge sine kostvaner frem for at begynde at dyrke motion.  Igen siger jeg ikke, at det er dårligt at dyrke motion, og jeg siger heller ikke, at du ikke forbrænder kalorier og taber dig, når du dyrker motion, det er bare ikke det vigtigste.

Ikke hvad, men hvor du fejler

Så, igen, som jeg efterhånden har skrevet nogle gange, er det ikke ”hvad du fejler, men hvor du fejler”, der er det vigtigste fokuspunkt.

En anden måde, man kunne sige det på, kunne være ”det er ikke, hvad du træner, men dine vaner”, der er afgørende for, om du skal undgå at få ryg-, nakke- eller andre smerter, for den sags skyld. Og det gælder jo også i forhold til vægttab.

Ingen Wegovy for rygsmerter

Der findes desværre intet kvik-fix eller smarte genveje for at undgå ryg- og nakkesmerter, men faktisk er løsningen endnu lettere. Man skal bare opføre sig, som man er designet til:

Set forfra: Ryggen skal altid være lige, både når man står, går, ligger og sidder

Fra siden: Naturligt svaj i nakke og lænd

Sidst: Næse og tæer skal vende samme vej

Du skal ikke

Du skal ikke sidde med korslagte ben, stå skævt og hænge i hoften, bære tasken over den ene skulder, ”tabe” hovedet ned i din iPhone eller iPad, ligge med 4 puder under nakken, sidde skævt foran din computer, kun bære indkøbsposer i den ene hånd etc. Jeg kunne blive ved og ved og ved med at skrive om alt det, du ikke må (og formentlig gør), men det er der hverken tid eller spalteplads til, så derfor vil jeg i stedet bruge én linje på det, du skal gøre og tænke på.

 Hold ryggen lige, hav de rigtige svaj og hav næse og tæer samme vej.

Bum – sværere er det ikke, så sæt i gang!

Fortidens rolle på Nordsjællandske navne

Når man kigger på mange af de særlige by- eller stednavne i Nordsjælland, er det tydeligt, at fortiden spiller en rolle for navngivningen. Bag flere af navnene ligger en lille sjov historie, og vi fortæller fem navnes historier her. Man kan selv gå på opdagelse på nettet og finde ud af, hvorfor ens sommerhusområde hedder, som det hedder – der kan gemme sig et lille guldkorn der!

Rågeleje
Rågeleje var oprindeligt et lillefiskerleje Nordsjællands imellem Gilleleje og Tisvildeleje. Navnet betyder ’Rågens bådeleje’, hvor ’Råge’ angiveligt henviser til den nu forsvundne by, Roka. Inden man begynder at udforske byen som en anden Indiana Jones, skal det siges, at Roka vistnok kun bestod af nogle få gårde, så… Senere er navnet forbundet med fuglen, rågen, som blandt andet var bomærke for Raageleje Kro. De første fiskere bosatte sig ved Højbro Åens udløb, som i dag er overdækket og ligger under landevejen. I henhold til jordebogen for Kronborg og Frederiksborg len 1582-83 havde Rågeleje 24 fiskere.

Liseleje
Liseleje blev grundlagt som et fiskerleje i 1784 af industrimanden J.F. Classen, ejer af godset, der endte med at omfatte sognene Kregme, Vinderød, Melby og Torup. Liseleje er opkaldt efter hans steddatter, Anne Catherine Elisabeth Iselin, som blev kaldt Lise. Det var tanken, at der skulle leveres fisk til Classens krudtværk i Frederiksværk. Det gamle ishus fra 1901 er Liselejes vartegn, og ligger for enden af Classensvej. Huset solgte ikke softice, det skulle opbevare fisk, og gjorde det muligt at eksportere fisk, efter at der var kommet jernbane til Frederiksværk.

Esbønderup
Esbønderup består af en mindre kerne af ældre huse fra 1800-tallet omgivet af parcelhuse fra 1960’erne. Esbønderup betyder »Esbens udflytterbebyggelse« Byen er altså opstået ud fra en ældre nærliggende by helt tilbage i vikingetiden, grundlagt eller tilegnet en mand ved navn Esben. Egentlig hedder den i dag Kirke Esbønderup, men det fulde navn bruges sjældent. Byen havde faktisk engang Danmarks ældste sygehus i moderne forstand fra 1755, men det er i dag nedlagt.

Dronningmølle
Dronningmølle er oprindelig en enkelt møllegård med en vandmølle ved Esrum Å’s udløb. Møllen blev på et tidspunkt flyttet til bygningen ved navnet ’Slottet’, som er nævnt i 1500-tallet. Navnet Dronningmølle stammer formentlig fra, at Christian 6.s moder dronning Sophie ejede denne gård. I 1897–98 opførte kaffegrosserer Ferdinand Andersen et stort teglværk i Villingebæk. Han ejede møllen, som han navngav Dronningmølle Teglværk. Da Helsingør–Gilleleje banen oprettede station i området, insisterede han på, at stationen kom til at hedde Dronningmølle Station.

Kulhuse
Kong Christian 4. besluttede i 1633, at der skulle anlægges en skibsbro i den nordlige del af Horns Herred, hvorfra der skulle udskibes tømmer, brænde og trækul fra Nordskoven. Der blev ansat en mand, som også var kulsvier, til at holde øje med udskibningen. Til ham blev huset Kulhus bygget, og det er herfra, navnet Kulhuse stammer. Da skibsbroen var anlagt, blev det muligt at udnytte træet i Nordskoven.