Josephine Park har tilbragt et par måneder i en æbleplantage på Fyn under optagelserne til ”Venuseffekten”, så hun er en smule pinligt berørt over, at hun ikke kan huske, hvilken æblesort det var. Til gengæld er hun glad for, at filmen handler om kærlighed mellem to kvinder, uden at det bliver gjort til en problemfilm af den grund. Som i enhver anden kærlighedsfilm opstår der forviklinger. Men det kan faktisk også være ret sjovt. 

– Jeg holder meget af, at ”Venuseffekten” er en helt almindelig kærlighedsfilm, hvor det ikke bliver problematiseret, at kærligheden udspiller sig mellem to kvinder, Liv (Johanne Milland, red) og Andrea (Josephine, red.). Det kunne lige så godt have handlet om et heteroseksuelt par, siger Josephine Park. 

– Det er ikke en historie, vi før har set i dansk film.  

Som det hører sig til i en kærlighedsfilm, er det modsætninger, der mødes, og de problemer, som det giver, er dramaets brændstof. Og anledning til en del komik. 

Kernefamilie og vennefamilie 

– Selvfølgelig bliver vi alle påvirket af vores opvækst. Liv og Andrea er meget forskellige. Liv er vokset op i en kernefamilieidyl, og det præger hendes billede af, hvordan kærligheden ser ud. Andrea har mere en ”vennefamilie”. Det svære er, når vores kærlighed ikke ser ud som det billede, vi er vokset op med. 

– Andreas omgangskreds af kvinder – det er hendes familie. Du kan se det som ekstrovert, men det er også en umiddelbarhed. En livsstil, som hun elsker. Til gengæld har hun lidt et blind spot for, at Liv ikke har det på samme måde. Ingen af dem har ret. Det er bare to forskellige liv, som de prøver at forene. Og det er meget mere det, det handler om i ”Venuseffekten”, end at det er to kvinder. 

I filmen er Livs bror (også) homoseksuel, så en pointe er, at Liv måske føler en forventning om, at hun skal levere familiens børnebørn. Det er selvfølgelig ikke teknisk noget problem, som det også vises i filmen, og som Josephine Park selv demonstrerer. Hun er mor til Nelson på snart fire – og har Kirstine Høgsbros 17-årige som bonussøn. 

Og Josephines egne forældre får i den grad lov til at være bedsteforældre: 

– Min søn kommer tit hos min mor, fordi vi arbejder så meget, som vi gør. Jeg føler, at de er bedste venner. Han har også fået et stærkt forhold til min far. Der er et andet forhold mellem børn og bedsteforældre, der er nærmest en magi over det. Mine forældre føler i hvert fald ikke, at de behøver opdrage. Når Nelson er hos min mor eller far, så er det deres verden. Og forleden, da jeg ville blive lidt og hygge efter at have afleveret min søn, kiggede han på mig på den der måde: ”du skal ikke være her? Jeg vil have mormor for mig selv”. Alle andre steder vil han gerne have jeg er der, eller min kone er der, men her … 

At finde den rigtige 

I ”Venuseffekten” viser det sig, at familieidyllen på Fyn heller ikke er så let at opretholde – børnebørn eller ej. Men mange går jo og bøvler med kærligheden. Om det nu er at få parforholdet til at fungere eller overhovedet at finde kærligheden. Josephine selv er gift på syvende år, men det er så også det længste forhold, hun har været i. 

– Det er svært at finde nogen, som man tænker, er ”den rigtige”. At finde en at dele livet med, en som kan rumme en, og som man selv kan rumme? Det er et stykke arbejde, man gør.  

– Der er en brug-og-smid-væk-kultur, også hvad parforhold angår. Mit ægteskab er faktisk mit længste forhold. Det er spændende at være i. Og jo, nogle gange får man nogle kriser, men så kommer man over dem og opdager, at der måske endda er mere kærlighed på den anden side. 

– Det med kærligheden, det er svært for alle. Jeg kender ikke nogen – jo, jeg kender par, der har det godt – men ikke nogen, der synes, det er vildt nemt. Slet ikke nogen, der hele tiden har haft det nemt. 

At åbne verden for hinanden 

– Der alle mulige hverdagsskænderier, man kan have. For mig er det vigtigt at have samme livssyn – at der stadig kan være samtaler til klokken tre om natten. Det kan der for Kirstine og mig.  

– Men der, hvor man begynder at gøre verden mindre for hinanden, må man overveje, om det er rigtigt at være i et forhold. Når et forhold er godt, så åbner man verden for hinanden. Det er måske en utopi at gøre hele tiden. Men når parforholdet gør rummene mindre, så må man i hvert fald overveje, om man kan begynde at åbne dem igen. 

Det hjælper muligvis, at parterne har forståelse for hinandens arbejde. For Josephine Park betyder det, at hun er blevet utrolig god til at lukke ned for den permanente forstyrrelse, som mails, beskeder og sociale medier udgør i hverdagen.  

– I optageperioder får jeg forsømt nogle mennesker. Så samler jeg stumperne op bagefter. Heldigvis har jeg gode venner og en forstående familie.  

Den brudte familie 

Nogle gange holder det bare ikke. Forholdet ender i skilsmisse, og det kan ikke mindst være hårdt for børnene. Så er det de voksnes ansvar, at få det til at fungere. Josephine selv kan ikke huske sine forældre som andet end skilt fra hinanden, men husker det ikke som problematisk: 

– Mine forældre blev skilt, da jeg var to. Dengang gav de udtryk for at være gode venner – og det er de i hvert fald nu – selv om der nok var flere følelser i klemme dengang. Men det var ikke noget, jeg mærkede. Det har de været gode til.  

– Selv er jeg havnet i det, fordi min kone har et barn fra tidligere forhold. Vi tager vi i sommerhus alle sammen – det er uproblematisk. Det kræver, at der er nogle voksne, der er klar til at gøre sig umage for at det fungerer. Min far og mor kan i dag sidde og få grineflip sammen, så de ja – de har været dygtige. Og sikkert også gjort sig hamrende umage dengang. 

De fleste forbinder nok Josephine Park med hendes rolle i ”Doggystyle”, der har indbragt hende en Robert både for første og anden sæson (og så må vi se om den kommende tredje sæson er lykkens gang), men hun fik allerede sin tv-debut i ”Arvingerne”, mens hun stadig gik på teaterskolen i Århus. 

– Jeg syntes, jeg var meget heldig, husker Josephine. – Det var jo en god serie, og jeg blev taget ekstremt godt imod. Jeg gik jo stadig på skole, da jeg fik rollen. Jeg havde aldrig lavet noget film før, men jeg følte mig passet sindssygt godt på af de garvede spillere. De tog mig lidt i hånden, så det blev en god oplevelse.  

Anerkendelse og berømmelse  

Siden kom en masse teaterroller. Josephine har også en Talent Reumert i bagagen.  

– Det ville være løgn at sige, at det ikke betyder noget at få anerkendelse. At nogen sætter pris på en. Men jeg glemmer det tre sekunder efter, fordi jeg står i nyt projekt, og Gud nej, kan jeg overhovedet finde ud af noget? Sådan får jeg det hver gang – kan jeg nu finde ud af det? Opdager de nu, at jeg ingenting kan? Det er sådan noget helt selvoptaget noget. Så svaret er, at priser betyder meget, og de betyder lidt på samme tid. 

Josephine er nu sluppet ret godt fra det og har haft travlt foran kameraet i de seneste år, så vi får set en del mere til hende i den kommende tid. 

– Jeg synes, det er vildt sjovt at optage i udlandet. Noget af ”Natten har øjne” optog vi i London og det meste af filmen er på engelsk. Det er megasjovt at kunne arbejde alle mulige steder. Det gad jeg godt mere af, men jeg har ikke drøm om at flytte til L.A. 

Egentlig var det nu teatret, der greb Josephine, da hun kun var 15 år. Hun blev introduceret til det gennem sin fars kæreste og var solgt med det samme.  

– Det er lidt ligesom at læse bøger, siger hun. – Min mor var hurtig til at insistere på, at det skulle jeg. Jeg er taknemmelig for at have fået det univers at træde ind i. Jeg elsker at læse gode romaner. Det skal man lære. 

Det klassiske drama 

– På samme måde med teater. Man skal lære at lade sig rive med af det. Film og tv lettere at lade sig rive med af – hjulpet af nærbilleder, musik og effekter. Med teater skal man gøre sig lidt mere umage. Men det er fantastisk at gå i teatret, især oven på pandemien. Jeg var med i ”Kirsebærhaven”, der blev lukket ned efter halvanden uge – og vi tænkte, ”jamen, vi ses igen om en uge”. Hvad vi ikke gjorde. Så igen at se noget live – sammen med andre mennesker – det er magisk.  

Og efter to år udelukkende med film- og tv-arbejde står Josephine Park igen på scenen til marts, hvor hun skal spille ”Elektra” på Odense Teater. 

– Jeg har længe haft lyst til at lave noget rigtig tungt: Shakespeare eller en græsk tragedie – det har jeg faktisk ikke prøvet. Og apropos rum, der åbner sig. Hver gang man prøver noget nyt, åbner man rum i sig selv. Nu har jeg fået åbnet noget i filmafdelingen. Så er det dejligt at holde i det udtryk, man bruger på teatret. Det vil jeg ikke være foruden.  

 

Rundt om Josephine 

Hvad er dit yndlingsæble? 

Jeg ville elske at kunne det med æblesorter – især efter ”Venuseffekten” – men jeg er dårlig til alt med sorter af ting. Men i øvrigt kan jeg godt lide æbler. 

 

Er der en ret, som du er særlig godt til at lave? 

Jeg er ikke god til at lave mad. Det er lidt tosset, for jeg elsker at have gæster. Derfor ender det med at jeg køber dyrt ind af vin og snacks – en kæmpe salat og nogle lækre ting, man kan hapse af – fordi jeg ikke kan lave gæstemad. Eller min kone laver mad. Sjovt nok elsker jeg selv mad, så det er et underudviklet område. Jeg er uopfindsom og det med at følge en opskrift går ikke, for så kan jeg jo ikke have musik i ørerne samtidig. 

 

Din yndlingsserie? 

Lige nu er det ting som ”White Lotus” på HBO, og jeg er vild med ”Mare of Easttown”. For nylig har jeg også genset ”Sopranos” og ”Fleabag” 

 

Dit første kys? 

Det må være Emil fra parallelklassen … måske det var til en klubfest. 

 

Hvilken skuespiller kunne du godt drømme om at spille sammen med? 

Det skifter med, hvad jeg ser. Jeg bliver draget af universet i en serie, så det skifter.  

 

Hvilken klassisk rolle ville du gerne gøre til din? 

Jeg glæder mig til at spille ”Elektra”, men der er også mange Shakespeare-roller. Julie er måske lidt passé nu, men derudover noget, uanset hvad. Det er et guddommeligt sprog, mage til poesi finder man ikke. Men klart bedst på engelsk. 

 

Hvis ikke skuespiller – hvad kunne du så drømme om? 

Det ved jeg vitterligt ikke! Jeg var hooked på skuespillet som 15-årig … men måske noget før det. I mine meget unge år måske sygeplejerske. Det var mine mostre, og jeg syntes, de var seje. 

 

Verden åbner igen: hvor kunne du drømme dig hen på ferie? 

Et eller andet varmt sted – Kenya har jeg gået og tænkt på. Eller måske en efterårstur til Italien og gå rundt og nyde Firenze i det der støvede efterårslys. 

 

Den tid på året: din bedste og værste jul? 

Jeg synes alle mine juleaftener som barn var det bedste. Vi holdt den i mine bedsteforældres hus i Charlottenlund, og alle mine fætre og kusiner var der også. Den værste jul må helt klart være den, efter min søster døde. Men generelt har jeg gode juleminder. Til gengæld kan jeg få helt ondt i maven over folk, som ikke har en god jul. Det kan gøre mig lidt melankolsk. 

Sidste år var det første år, hvor Nelson egentlig forstod, hvad det gik ud på. Nu er han 4 år, og så bliver julen for ham. 

 

Og den klassiske: and, flæskesteg eller? 

Vi får det hele; flæskesteg, and og nogle gange kalkun. Jeg holder af både and og flæskesteg – og det er vel at mærke ikke mig der laver maden. Det er mine fætre, der har overtaget tjansen, og de beder mig rent ud sagt lade være med at hjælpe. 

 

Venuseffekten 

25-årige Liv lever et ganske konventionelt liv i provinsen. Hun arbejder på forældrenes gartneri og er netop flyttet i egen lejlighed for i det mindste at få lidt afstand til sin mor og noget, der ligner optakten til et borgerligt ægteskab med kæresten. Og så er det, hun møder Andrea, der holder en lille pause fra sin stressende københavnerhverdag i en campingvogn midt i onklens æbleplantage. Andrea er lesbisk og finder ikke noget unaturligt i at blive tiltrukket af en anden kvinde, men Liv er uforberedt på følelserne og det eventyr, som nu venter. For det første kys er blot starten på en lang række udfordringer for Liv og Andrea. 

Anne Emma Haudal, der også står bag ”Doggystyle”, fortsætter sin udforskning af kærlighedens vildveje i ”Venuseffekten”, hvor hun både har skrevet manuskript og instrueret. Johanne Milland (der rent faktisk er fra Fyn) spiller Liv og Josephine Park (der er ærkekøbenhavner og opvokset i København K og på Østerbro) Andrea. Som Livs forældre ses Sofie Gråbøl og Lars Mikkelsen. 

Josephine Park 

Josephine Park ankom med et brag i danskernes bevidsthed som Isa i 2. sæson af ”Arvingerne”. Siden har hun gjort sig bemærket på teatret og bl.a. i to sæsoner af den roste tv-serie ”Doggystyle”. 

Josephine er gift med dramatikeren Kirstine Høgsbro, og sammen har de sønnen Nelson. 

 

 

 

Under Geneva Watch Days sørgede Breitling for et storstilet show, da deres nye, farverige og motorsportsinspirerede Top Time kronografer blev lanceret.   

“Hvor skal vi hen?”, spørger jeg Fredrik, der er Breitlings mand i Skandinavien. Det er tirsdag den 31. august og vi er godt i gang med Geneva Watch Days, årets eneste store urmesse. Sammen med den samlede ur-verdenspresse er jeg inviteret til en pressekonference i Breitlings store Flagship Store ved søbredden i urenes hjemby nummer 1, Geneve. Men virvaret foran butikken og en håndfuld turistbusser med motoren i tomgang tyder på, at der er noget i gære. “Jah, vi måste bare köra i 10 minuter”, siger Fredrik med et skævt smil og stikker mig et armbånd, der giver adgang til bussen og senere eventet.  

Klar til ræs 

Ingen lader til at vide noget, heller ikke minde norske og svenske kolleger. Bussen snegler sig afsted i Geneves tætte trafik, men efter en halv times tid når vi ud til Palexpo, byens store kongrescenter ved lufthavnen. Det ville have taget 6 minutter med det effektive schweiziske regionaltog, men hey, sådan transporterer man jo ikke sine gæster.  

Inde i en gigantisk og halvmørk lagerhal er der linet op som til et stort modeshow, hvor catwalken består af brede stykker med betongulv omkranset af bildæk og lysinstallationer. På scenebygningen er en DJ-stand og en storskærm klar til action. Det lader til at Breitling har taget fusen på os, og stemningen er spændt. 

Da alle er på plads, slukker lyset og hallen fyldes af lyden af brølende motorer og hvinende dæk. Ind gennem scenen kører først en klassisk, blå Shelby Cobra, dernæst en knaldrød Corvette ‘Sting Ray’ og til sidst en grøn Ford Mustang – alle fra den gyldne æra i 1960erne, hvor amerikanske sportsvogne var vilde fuldblodsracere.  

Ny generation af Top Time kronograferne 

Efter et par paraderunder og fuld udblæsning fra DJ’en parkerer bilerne foran os, og Breitlings CEO Georges Kern træder ind i rampelyset og fortæller om de nye udgaver af Breitlings Top Time-kollektion, der er direkte inspireret af disse smukke biler.  

Efterfølgende er der en lille paneldiskussion, og så bliver der linet op med food trucks og cocktailbar samt masser af muligheder for at skyde billeder af både biler og ure. Jeg fanger Georges Kern og spørger ham, hvad det betyder for ham at kunne give sådan et show efter en lang corona-pause. “Vi har 3-4 lanceringer i løbet af året, men det her er i bund og grund den eneste fysiske event, vi har været til i næsten to år i, så jeg er meget glad for at være her sammen med de andre brands under Geneva Watch Days”, siger han og skynder sig videre. 

Jeg kigger nærmere på urene, der er friske i farverne, men har et cool udtryk og sidder godt på håndleddet. Den røde og grønne version måler 42 mm, mens den blå er på 40 mm, og i Breitling-regi føles de næsten små – eller i hvert fald mere gearede til slanke håndled som mine. Kasserne er af stål, der er safirglas ovenpå, og indvendigt er motoren i den røde og grønne et COSC-certificeret Breitling cal. 25 med tre registre, baseret på et klassisk ETA-værk. I den blå er der blot to registre, så det er et Breitling cal. 41, ligeledes COSC-certificeret og ETA-baseret. Alle tre modeller er tiltalende, og hvis du også synes det, skal du være hurtig, for der er kun lavet 500 stk. af hver.

 

Den røde version er inspireret af en Corvette ‘Sting Ray’ fra midten af 1960erne. Ref. A25310241K1X1 (500 stk.). Pris 40.550 kr. 

Den blå version er inspireret af Shelby Cobra, der blev introduceret i 1962 og i dag er et samlerobjekt uden lige. Ref. A41315A71C1X2 (500 stk.). Pris 40.550 kr. 

Den grønne version er inspireret af den første generation af Ford Mustang, der i perioden 1964-1969 var indbegrebet af maskulinitet og frihed på fire hjul. Ref. A253101A1L1X1 (500 stk.). Pris 40.550 kr. 

En klassisk Shelby Cobra fik lov at sparke showet i gang med sin potente motor. 

Man færdes mest på brosten, fliser og asfalt i Indre By men der er en lang række undtagelser og grønne åndehuller i bydelen. Vi har fundet ni vigtige steder, som alle har rod i kongelig eller militær historie. Bortset fra én som kun er knap 40 år gammel men også er knyttet til det kongelige slot.  

Kastel er også en park 

Kastellet med indgang fra blandt andet Esplanaden fungerer som en park, mange københavnere bruger for at komme ud i det grønne. Det blev bygget som en af byens volde i 1624 af Christian Firtal. Forsvaret holder til på Kastellet, som blandt andet råder over egen kirke, en mølle og tre militærhistoriske museer. Der har også været fængsel på Kastellet, hvor prominente fanger som Struensee og Griffenfeld sad under grusomme forhold. Foruden at være kaserne og arbejdsplads er Kastellet seværdighed og rekreativt område med mange stier. Anlæggets fødselsdag markeres med et åbent hus-arrangement sidste søndag i oktober, hvor også møllen er i funktion. Åben kl. 06-22. 

Lille oase bag museet 

Bag Glyptoteket (sted for udstilling af skulpturer skulptur på græsk) på Dantes Plads ved H. C. Andersens Boulevard ligger museumshaven. Den blev anlagt i 1906-08 efter tegninger af Valdemar Fabricius Hansen og er en lille skulpturpark med symmetrisk anlagte plæner og bede. Stedet bruges flittigt af både københavnere og turister, som slapper af med medbragt kaffe og lidt læsestof. Åben inden for museets åbningstider. 

Fuld af mindesmærker 

Churchillparken ligger ved Esplanaden, Frihedsmuseet, Kastellet og den engelske kirke St. Albans. Parken blev opkaldt efter statsmanden Sir Winston Churchill ved hans død i 1965. Her er flere mindesmærker og monumenter som blandt andet en portrætbuste af Churchill. Billedhugger Anders Bundgaards imponerende Gefionspringvand fra 1908 ligger også i parken for enden af Amaliegade. Stedet er forbundet med Langelinie med Gefionbroen.  

Idyllen ved Christiansborg 

Den magtfulde ø Slotsholmen rummer et af de mest idylliske åndehuller i byen. Bibliotekshaven foran Det Kongelige Bibliotek ligger centralt mellem Christiansborg og den gamle biblioteksbygning. Oasen tiltrækker lokale og turister, og et lavt bassin midt i røber, at her engang lå en havn. I dag er stedet præget af blomsterbede og store træer og er stille, bortset fra på hvert timeslag, hvor en vandskulptur udspyr vand. Skulpturen er udført af billedhugger Mogens Møller i 1999 i anledning af bibliotekets tilbygning Den Sorte Diamant. Haven stammer fra 1920 og ligger oven på Christian den Fjerdes havn Tøjhushaven. Den tidligere maritime funktion afslører sig også ved, at der i murværket for enden af haven er gamle fortøjningsringe fra 1600- og 1700-tallet. Åben kl. 06-22. 

Med en lang sø midt i 

Ørstedsparken med indgange fra blandt andet Nørre Voldgade og Nørre Farimagsgade er anlagt på tre år fra 1876 efter tegninger af landskabsarkitekt Henrik Flint. Promenadeparken blev hurtigt et populært sted for borgerskabet at vise sig frem og mødes på de sindrigt snoede stier og plæner, som skråner mod søen. Frederik den Syvendes bro fører over søen, som er en rest af byens tidligere voldgrav lige som lignende søer i Tivoli og Østre Anlæg. Blandt parkens mange monumenter er et af H. C. Ørsted, opdageren af elektromagnetismen. I parken findes legepladser, grillpladser og udendørscafé. Smedejernsbroen, som krydser søen, er formentlig Danmarks ældste af sine type og blev benyttet af Frederik den Syvende til hest.  

Byens allermest besøgte 

Mest berømte og mest brugte park i København er Kongens Have med indgange flere steder som eksempelvis Gothersgade og Øster Voldgade. Haven til Rosenborg Slot er landets ældste kongelige have. Som et populært åndehul på stenbroen besøges haven årligt af tre millioner mennesker. Haveplanen er ændret flere gange men har de samme hovedalleer: Kavalergangen munder ud i Herkulespavillonen og Damegangen ved H. C. Andersen-statuen med to gange på tværs af disse. I Kongens Have er staudebed, rosenhave, statuer, legeplads og anlægget Krumspringet. Åben  i oktober kl. 7-19. 

Vold blev grønt område 

Christianshavns Vold udgjorde i sin tid en del af Københavns befæstning, og i dag kan man gå tur på voldens grusstier ved bevoksede skråninger. Voldanlægget i en halvcirkel uden Christianshavn skulle beskytte byen mod angreb fra Amagersiden. Det er en jordvold med 12 bastioner og voldgraven Stadsgraven, der som en bred kanal adskiller Christianshavn og Amager. Christianshavns Vold er i dag et vigtigt grønt område for borgerne: Den sydlige halvdel er offentlig park, mens den nordlige udgøres af fristaden Christiania. Volden stammer fra 1600-tallet og er flere gange udvidet. Bastionerne har navne som Løvens Bastion og Enhjørningens Bastion.  

Stramt komponeret plan 

Amaliehaven ud til havnefronten ved Amalienborg skiller sig ud ved at være så ny som fra 1983 som gave fra A. P. Møller Fonden. Haven var stærkt udskældt, da den så dagens lys, tegnet af den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne. Den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro skabte fire bronzesøjler, springvandet midt i parken og kaskadefontæner i siderne. Det er svært at forestille sig, at her engang lå et skibsværft og et travlt havnekvarter med oceangående skibe. Her kan man få en rolig stund omgivet at vandkunst, grønt og udsigt til Operaen på Holmen. I haven er planter, der passer til de vanskelige jordbundsforhold. Mur og vægge er af fransk kalksten og fliser, trapper og vandkunst af bornholmsk granit samt bænke af afrikansk teak.  

Have under forandring 

Botanisk Have med indgang fra Gothersgade 128 har dam og palmehus og fortsætter ud til Øster Voldgade og Sølvgade. Haven har en samling af planter, træer og landskaber og hører under Københavns Universitet. Det er rekreativt område og turistattraktion. Haven får i disse år nyt væksthus, og nyt delvist underjordisk naturhistorisk museum, som er en sammenlægning af zoologisk og geologisk museum. Botanisk have går tilbage til år 1600, hvor den lå ved Fiolstræde og Krystalgade. Næste botaniske haver lå i henholdsvis Amaliegade og ved Charlottenborg, mens den nuværende stammer fra 1870´erne, hvor antallet af arter steg og krævede mere plads. I dag dyrkes 23.000 registrerede planter på friland og i væksthuse. Landskaber er blandt andet staudekvarteret, stenhøjene og granbakken. Åben kl. 8.30-16. 

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard.

Forfatter og journalist Nillou Zoey Johannsen er aktuel med romanen Nattens Blomst, der er en usentimental og bevægende fortælling om to generationer af kvinder i Iran. Nattens blomst tager sin begyndelse i Teheran, Iran, i 1950 og handler om to stærke kvinders kamp for et liv i frihed, men er også historien om et lands storhed og fald. Nillou deler her nogle af de oplevelser og rutiner, der betyder allermest for hendes liv som forfatter, kvinde og mor.  

De bedste gåture

Jeg er et gåmenneske. Før jeg fik børn, gik jeg alle steder, jeg går og går og går uden nogensinde at blive træt. Til gengæld bliver jeg lidt stresset af at cykle, det er som om min cykel kun kan være i strid modvind, det spontant regner fra en skyfri himmel og min nederdel sætter sig fast i kæden, så snart jeg er oppe på cyklen. Men altså, at gå rundt er ikke en effektiv løsning i en travl hverdag, så jeg går kun, når jeg virkelig skal forkæle mig selv. Ofte går jeg en kort tur på stranden, når jeg har afleveret mine børn i skolen. Havet beroliger og nulstiller hele mit system, lyden og synet af vandet og horisonten, er den lækreste sanseforkælelse.

Danmark, Danmark, Danmark

Jeg kom hertil som 8årig fra Iran. I 2019 besluttede min ex-mand og jeg at flytte familien til Bali for at prøve noget helt andet. Så ramte Corona verden og vores plan gik i vasken efter et halvt år på Bali, men jeg har aldrig været så lykkelig for at komme hjem, som da vi kom tilbage fra den tur. Selv den grå himmel har et hav af nuancer. Danmark er det land i verden med den længste kyststrækning, landets størrelse taget i betragtning, og sommeren er gået med strandture i og omkring København, Nordsjælland og på Bornholm med mine unger. Vi har spist fiskefileter med pommes, remoulade eller alt for sød ketchup i en uendelighed, og jeg ønsker mig ikke at være noget andet sted i hele verden end i det her lille, smukke land. 

Madlavning som leg

Hvis jeg ikke var forfatter, havde jeg nok været kok. Jeg kan virkelig godt lide at lave mad, synes det er sjovt at lege med smag og farver. Min iranske baggrund fornægter sig ikke i madlavningen, jeg elsker varme/gule/sure og stærke smage og krydderier som gurkemeje, karry, chili, sumak, berberibær og safran. Og så mener jeg ikke, at der er noget som helst mad i verden, der ikke bliver lidt bedre af noget lime eller citron. Hvis det ikke var for mine to megakræsne børn, der holder min madlavningsselvtillid lidt nede, havde jeg uden tøven sagt, at jeg er lidt af en sensation i køkkenet.

De bedste menneske

Som forfatter lever jeg af at gå på opdagelse i alle slags følelser, jeg lever af at rumme og udforske dem i deres yderste afkroge. Jeg kan og tør være i det mørkeste mørke såvel som i lyset uden at miste mig selv. Min følsomhed er som en indre sporhund, der fortæller mig, hvor jeg skal være, og hvornår jeg skal flytte mig. Den var en kæmpe hæmsko som barn og ung, fordi jeg ikke forstod den, men som voksen har min følsomhed vist sig at være min største skattekiste. Jeg har lært at give mig fuldt ud til de mennesker, jeg stoler på. Den nærhed og intimitet jeg har i mine relationer, er uden tvivl det, der giver mig de største og mest gyldne øjeblikke i mit liv. Ingen solnedgang eller vandfald kan for mig nogensinde overgå oplevelsen af at møde et andet menneske og selv blive mødt i ren kærlighed.

Dagens første oplevelse

Jeg er vanemenneske til fingerspidserne. Alle morgner starter på samme evindelige måde, og gud være nåde, hvis der mangler havremælk eller matchapulver til dagens første oplevelse, en matcha latte. En lille besk sag, som er gået hen og blevet en daglig livsnødvendighed. Efterfulgt af en havrelatte på min højtelskede nespressomaskine, mens jeg skriver dagbog. Rutiner er for mig en god måde at sætte rammer op i mit arbejdsliv, når jeg arbejder som forfatter og ikke har en daglig mødetid på en arbejdsplads. De fortæller min krop, at nu er vi i gang. Så starter arbejdsdagen og jeg stopper med at tælle kaffekopperne. 

Efterårsferien kommer snigende, hvilket betyder familiehygge, nærvær og skønne oplevelser. Fyld dagene med fælles oplevelser, rolige dage og små overraskelser, der samler og glæder hele familien.

Magisk musical

Årets magiske musical Robin Hood er Eventyrteatrets 30 års jubilæumsforestilling for hele familien, der byder på et festfyrværkeri af fægtekampe og overdådige kostumer. Med en god portion humor og spænding præsenterer Eventyrteatrets unge skuespiltalenter historien om mod, retfærdighed og folkets helt, der tager fra de rige og giver til de fattige. Forestillingen er egnet for alle eventyrelskere fra fem år og børnene vil elske at komme i god tid inden showet starter, for at opleve Den Eventyrlige Parade underholde på pladsen foran Glassalen i Tivoli. I hele efterårsferien giver billetten desuden adgang til “Halloween i Tivoli” på spilledagen.

Robin Hood får premiere den 9. oktober, se mere på www.eventyrteatret.dk

Efterår med skovens dyr

Bladene skifter farve, dagene bliver kortere, og nu er det efterår. Pindsvinet Pirke og Musen Mattæus går i gang med at forberede sig til vinteren. De skal både finde en varm vinterrede og et forråd af mad. Undervejs møder de flere andre dyr, der på forskellige måder er ved at gøre sig klar til den kolde vinter. Efterår med Pindsvinet Pirke er den kæreste naturbog på vers, der fortæller historien om, hvordan skoven bliver klar til vinterens rusken og rasen. Bogen er fuld af søde illustrationer, der går lige i hjertet på små og store. www.gyldendal.dk

Kortspil med vinger

Indimellem kommer der små analoge spil på gaden, der bare er helt fantastisk fine og gennemarbejdede. Biotopia er netop sådan et spil og det fanger med det samme interessen på grund af sine flotte illustrationer. I kortspillet skal du anlægge den bedste blomsterhave og tiltrække smukke, danske sommerfugle for på den måde at vinde spillet. Der er masser af læring og hyggelige stunder i det lille spil, der er enkelt at lære – men svært at mestre. Undervejs lærer du navnene på de sommerfugle, der flyver rundt i din have og børnene vil elske at genkende de fascinerende insekter som citronsommerfuglen eller admiralen. www.legebyen.dk

Ren magi

Kenneth Bøgh Andersen er en af tidens mest populære forfattere blandt børn og unge, og hans bøger er altid fantastisk spændende. Sidste skud på stammen ”Drømmeslot” er absolut ingen undtagelse. Romanen handler om 10-årige Leo, der er bange for mørke og altid ligger vågen længe efter, at lyset er blevet slukket. Indtil den dag han finder en snekugle med et smukt, hvidt slot indeni. Et magisk slot i en magisk verden, hvor alle ens drømme bliver levende, og som Leo en nat pludselig træder ind i. Her møder han drengen Alf, der bor helt alene på det store slot, og som med sin tryllestav kan få alle drømme til at gå i opfyldelse. Men hvad drømmer Alf selv om? Og hvad gemmer der sig nede i slottets kælder? www.gyldendal.dk

Skal vi tegne?

At tegne og male er noget af det hyggeligste, men det er ikke altid lige nemt. Denne inspirerende trin-for-trin guide er dedikeret til kreative og tegneglade større børn. Den indeholder masser af tips og tricks, som vil styrke deres teknik og færdigheder. Her kan de lære at tegne stort set alt – lige fra mennesker, kæledyr og dinosaurer til huse og rumskibe. De lærer også om tegneredskaber, farvelære og komposition. Sidst i bogen er der plads til, at børnene selv kan afprøve alt det, de har lært. De flotte og farverige fotos og illustrationer kombineret med letforståelig tekst gør bogen indbydende og nem at gå i gang med. www.globe.dk

Klassiske børnebogskarakterer vækkes til live

Det er ikke for tidligt at glæde sig til jul. I hvert fald ikke, hvis man er barn eller har en barnlig sjæl. I år bliver julen ekstra magisk med den fortryllende forestilling Cirkus Jul, der kombinerer cirkus, teater, sang og dans i et storladent show, hele familien kan samles om. I Cirkus Jul møder I Mustafa fra Mustafas Kiosk, selveste Næsehornet Otto, den frække Vitello, bøllen Orla Frøsnapper og ikke mindst – eller faktisk allermindst – Cirkeline. Rundt om teltet er cirkuspladsen indrettet med julelys, juletræer, julehøjtlæsning, juleknas, julebøger og masser af julemagi. Så kom i god tid og mærk den hyggelige stemning, der også er en vigtig del af den store oplevelse.

Oplev Cirkus Jul i København fra d. 18. november – 28. november, og i Aarhus fra den 10. december til den 20. december. Alt overskuddet fra Cirkus Jul går til Muskelsvindfonden. Se mere på www.cirkusjul.dk

En bæredygtig fremtid

Klimaforandringer og miljø fylder enormt meget hos børn og unge i dag. Det kan være rart at tale om det spændende emne med udgangspunkt i en bog, der netop beskriver, hvordan Jordens klima fungerer, og hvorfor det forandrer sig. Ved hjælp af fakta, fotos, grafik og masser af kort kan du lære, hvilken betydning klimaforandringerne har for verden, og hvad vi kan gøre for at ændre udviklingen. Få også forklaringen på begreber som drivhuseffekt, befolkningstilvækst, solenergi og mange flere. Bogen henvender sig til unge mennesker fra ca. 12 år, som gerne vil blive klogere på et af tidens mest presserende emner. Børn som i fremtiden skal være med til at løse de klimaudfordringer, vi står overfor. www.globe.dk

Juleglæde og en hyldest til de frivillige ildsjæle

Gør nedtællingen til jul endnu sødere med de 25 lækre overraskelser, der gemmer sig i Share the Love Big Advent Calendar. Den ikoniske beauty pakkekalendere er tilbage i et nyt og unikt design, som tager dig med ind i et magisk juleunivers. Bag hver låge gemmer der sig ikke kun et lækkert skønhedsprodukt – du finder også små, godgørende godbidder, som du kan dele med dine venner, familie og alle andre, du vil give kærlig opmærksomhed hver dag frem til jul. Denne jul hylder The Body Shop desuden den ultimative form for uselvisk kærlighed og omsorg, som millioner af frivillige og ubetalte omsorgspersoner giver til andre hver dag. Det er mennesker, som brænder for at hjælpe deres medmennesker, f.eks. udsatte for vold og misbrug, ældre, handicappede og andre. Alle køb bidrager til at støtte disse ildsjæle. www.thebodyshop.com

Et eventyr med magneter

Legetøj, der rummer mange timers sjov og er nemt at tage med på farten er skønt til ferien. Denne fine træ-kuffert, formet som et hus, har magnetisk fold-ud tavle og indeholder 50 geometriske figurer og lille bog med forslag til forskellige figurer. Det er rigtigt sjovt for de små at se, hvordan de enkelte dele danner flotte billeder, hvis blot de sættes sammen rigtigt. De nysgerrige venner Mumi og Lille My er også inkluderet. Kufferten er bygget i solidt træ, med metal klik-lås og snorehåndtag. www.globe.dk

Jeg befinder på Christiansborg. Ved min side er Nye Borgerliges stifter og partiformand, Pernille Vermund. Hun er iklædt sin kvindelighed; langt lyst hår kompletteret af hvid skjorte, stram nederdel, bare ben og stilletter. Klik, klak, klik, klak, klik, klak..  

De højhælede skos ekko klapper ned mod os som en salut fra Borgens bombastiske mure, mens vi med raske skridt bevæger os gennem magtens korridorer mod Ridebanen. Jeg forsøger uden held at afvise min indre trang til at smånynne ZZ Top-hittet Legs fra 1983. She´s got legs/She knows how to use them. For det ved hun virkelig, damen med stort D ved min side. Hun ved præcis, hvordan hun bruger de ben, hun går på. Det er næsten et omvandrende statement. Stærk politiker med dameben i næsen, kvinde uden frygt for at skilte med sin femininitet på politikkens maskuline højborg. Legs – et uomtvisteligt aktiv i den kønspolitiske magtkamp om ligestilling. Nærmest stakåndet frister jeg mig til at spørge, om hun tror, det er blevet sværere at være mand.

Ja. Det er det, svarer hun.

Vi bevæger os videre, op ad trapperne og ned ad den buede gang. Jeg er selvfølgelig nødt til at spørge, om det så også blevet sværere at være kvinde.

Nej. Det er ikke blevet sværere, men når vi taler ligestilling, er der stadig forhindringer for kvinden i forhold til at kunne være et helt menneske – i bl.a. politik. Mænd og kvinder skal have lov til at være hele mennesker og ikke bare et jakkesæt, som ligner hinanden, fordi vi på arbejdsmarkedet skal uniformeres væk fra vores personlighed.

Jeg pruster og stønner i det hæsblæsende tempo, som er sat for dagen. Men jeg følger trop.

Jeg er glad for at være kvinde – med alt, hvad det indebærer. Ligesom jeg synes, at mænd skal være glade for at være mænd med alt det, som dét indebærer. En del af identitetspolitikken går på, at man prøver at udviske de vidunderlige karaktertræk i os som mennesker, som også er forbundet med vores køn. Jeg mærker, som politiker, at jeg helst skal iføre mig en blazer og et par bukser. Og skulle jeg fristes til at iføre mig en kjole og få taget billeder af mig selv til en artikel, så er jeg jo lige pludselig alt for feminin, ik. Jeg tror, at hvis man kan få lov til at tage sin personlighed – sit hele menneske – med ind i det man laver og i vores kultur, så får vi mere ud af vores liv.

Jeg sveder nu. Ikke på grund af det, Pernille Vermund siger, men fordi jeg i min maskuline naivitet har klædt mig på til et iskoldt udendørs-interview ved Ridebanen – uden at ane, at den omtalte lokation er stedet på Borgen, hvor Nye Borgerliges leder har sit kontor. Nuvel, jeg nægter at afklæde mig. Jeg føler mig polstret. Beskyttet. Det er varmt, ja. Men sveden minder mig løbende om min mandighed, hvilket giver mig en eller anden form for falsk tryghed i mødet med den stærke kvindelige leder over for mig.

Jeg bruger min kvindelighed, fordi jeg ville være en virkelig dårlig mand – selvom jeg laver en sindssygt god parallelparkering.

Pernille Vermund smiler, mens hun siger det. Vi griner. Jeg er et kort øjeblik i tvivl, om det er sagt som privatperson eller politiker. Men det er egentlig underordnet, for vi griner. Det er det vigtigste. Døren lukkes, og jeg drager et lettelsens suk, mens vi sætter os over for hinanden. Den forpustede får sig en puster. Der er disket op. Kaffe og Karen Volf-vaniljekranse stirrer op på os fra bordet, men ingen af os rører ved buffeten. Endnu.

Kvinder er jo heldigvis forskellige. Men hvis vi som kvinder tillader vores kvindelighed at tage med os på arbejde, så tror jeg, vi kan bidrage med flere nuancer. Jeg generaliserer, når jeg nu siger, at mænd i højere grad er mere målrettede og risikovillige end kvinder. På det punkt er jeg nok lidt maskulin – ellers ville jeg ikke have stiftet partiet – men det kan indimellem betyde, at man glemmer at stoppe op og se sig lidt til siderne og få de kvaliteter med, som er på vejen mod målet. Kvinder derimod kan være mere i nuet, hvor de ser bredden, bedre end mændene gør det.

”Jeg bruger min kvindelighed fordi, jeg ville være en virkelig dårlig mand – selvom jeg laver en sindssygt god parallelparkering” Pernille Vermund, politiker

Så fremfor at jeg skal lægge låg på min kvindelighed og du på din maskulinitet, så tror jeg faktisk på, at vi kan opnå mere, hvis vi kan opnå en kombination af de evner, vi kan byde ind med som kvinder og mænd. For mig ville det være et stort tab at gøre mig til intetkøn. Jeg har ikke lyst til at afkønne mig.

Den maskuline retorik

Haps. Dér nappede Vermund en vaniljekrans. Snakken ligger egentlig også på et tidspunkt på dagen, hvor frokosten måske burde indtages, og jeg tænker, at Nye Borgerliges frontfigur må være sulten. Det er jeg. Hun spørger, om jeg vil have en. I en non-verbal retorisk dans med hovedet, ryster jeg et kønsløst men velopdragent nej-tak afsted. Jeg vil så gerne bevare dekorationen bedst muligt. Kald mig kvindeligt afbalanceret, mandhaftig eller respektfuld maskulin, men jeg nænner bare ikke at krumme på magthaverens bord.

Nu er kvindelighed jo mere end bare udseende. Det er bl.a. også, hvordan man kommunikerer. Og lige på dét punkt er jeg nok mindre feminin. Jeg tror, at en af mine udfordringer er min maskuline retorik. Men det er sådan, jeg er. Jeg ønsker ikke at foregive noget, jeg ikke er. Og derfor lyder jeg som mig. Jeg baserer eksempelvis i højere grad mine argumenter på statistik og logik end på følelser. Og det kommer så til udtryk i måden, jeg kommunikerer på. Jeg ved, at der er kvinder, der synes, jeg er for hård og kontant og bedre kan lide de kvindelige politikere, som er både blødere og blidere. Og dér overrasker jeg nok nogen. Jeg oplever ikke, at jeg er supermaskulin af udseende, men med et maskulint tankesæt, og der vil nok være nogen, der tænker, at det er meget mærkeligt. Og det er netop på dét punkt, at jeg vil fastholde, at vi som kvinder skal kunne få lov til at være hele mennesker.

”Mine rådgivere har det ikke nemt med mig. Man kan ikke fortælle mig, hvordan jeg skal være” Pernille Vermund, 45

Mine rådgivere har det ikke nemt med mig. Man kan ikke fortælle mig, hvordan jeg skal være. Min pressechef rådgiver mig men ved udmærket godt, at jeg gør, som det passer mig alligevel. Det er enormt vigtigt for mig, at jeg altid kan se mig selv i øjnene, at jeg står på egne ben, når jeg eksempelvis sidder her med dig. At jeg ikke står på et fundament, som en anden har skabt for mig, så jeg ikke lige ved, hvor jeg skal trippe hen, hvis jeg får et spørgsmål, som jeg ikke forventede. Det gør det hele meget nemt for mig. Derfor er jeg også rolig, når vi to taler sammen, for uanset hvad du spørger mig om, så svarer jeg bare det, jeg mener.

Så du er fuldstændig tro mod dig selv, når du sidder over for mig hér?

Ét hundrede procent. Hvis jeg skulle styles til at være i politik, ville jeg formentlig være blevet bedt om at lægge noget af min kvindelighed på hylden. Jeg ville formentlig være blevet bedt om at være, sige og gøre noget på en anden måde, end jeg gør nu. Pernille Vermund skænker sig en kop kaffe og gafler endnu en småkage. Jeg melder stadig pas. Hvis dekorationen skal smuldre, er det i hvert fald ikke min skyld, tænker jeg og rækker i stedet ud efter en af de danske vand fra Borgens kontor-buffet foran mig. Jeg har, fra jeg stiftede partiet, sagt, at jeg vil have lov til at være mig selv. Det betyder jo ikke, at man ikke udvikler sig. Jeg er selvfølgelig ikke den, jeg var for seks år siden. Jeg er ikke det samme sted. Man bliver klogere og ældre og modnes som menneske. Men jeg ville ikke på noget tidspunkt kunne leve et liv, hvor jeg skulle påtage mig en eller anden rolle, som ikke er mig. Det er også derfor, at folk indimellem slår sig på mig, når jeg insisterer på, at jeg taler et andet sprog med mine venner og veninder, end måden man ellers er vant til at høre politikere gøre. Jeg siger tingene ligeud. Sådan er jeg. Jeg har ikke bare rendt rundt med akademikere med høje lixtal. Jeg er arkitekt, jeg har været i skurvogne med håndværkere, som har præget mig. Jeg er ikke så poleret et menneske, som man måske havde foretrukket, hvis man havde designet et parti og dets ledelse.

”Jeg er ikke så poleret et menneske, som man måske havde foretrukket, hvis man havde designet et parti og dets ledelse” Pernille Vermund, stifter og formand for Nye Borgerlige

Men hele opbygningen af vores sekretariat-kultur er nok en mere feminin ledelse med frihed og ansvar til medarbejderne. Jeg ønsker ikke et hierarkisk, maskulint system, hvor alt skal detailreguleres af mig. Jeg skal selvfølgelig nok tage det overordnede ansvar, hvis tingene går helt galt. Men som udgangspunkt stoler jeg på folkene omkring mig, og jeg ønsker, at medarbejderne vokser i det, de laver. Hvis jeg kan give dem trygheden om, at det i sidste ende er mig, der tager ansvaret, men lader friheden råde for den iboende kreativitet i den enkelte, er jeg ret sikker på, at vi vil få en organisation og et sekretariat, som vil blomstre. Det synes jeg faktisk er lykkedes meget godt hér to år inde i folketingsarbejdet.

Det politiske iværksætterprojekt

Pernille Vermund sprudler om kap med boblerne i min kildevand. Jeg kan mærke, hun brænder for sin sag, D – Nye Borgerlige, et nu seks år gammelt nationalkonservativt, økonomisk liberalt, højreorienteret politisk parti, som hun sammen med Peter Seier Christensen stiftede tilbage i 2015, mens migranter i tusindevis krydsede grænserne og bevægede sig videre op ad de danske motorveje. Vi så nogle store udfordringer, som vi egentlig håbede, at de andre borgerlige partier ville løse, men som jo på ingen måde blev det. De var gået til valg på straksopbremsninger, og på at løse migrantkrisen, men lod migranter i tusindvis strømme ind over vores grænser.

”Jeg følte en form for borgerpligt ved at stifte partiet, men jeg frygtede også, at det ikke ville gå” Pernille Vermund, politisk iværksætter

Jeg følte en form for borgerpligt ved at stifte partiet, men jeg frygtede også, at det ikke ville gå. Som de fleste iværksættere, ved man godt inderst inde, at sandsynligheden for at være på markedet efter fem eller ti år er meget lille. Jeg havde aldrig turdet tro, håbe eller drømme om, at vi skulle sidde hér i dag, være valgt i folketinget og stå i meningsmålingerne til knap en firdobling af vores mandater.

Ser du da Nye Borgerlige som et iværksætterprojekt?

Det er jo det, det er. Man starter tingene op fra bunden og skaber værdigrundlaget. Det handler om at have en mission, man ikke kan lade ligge – og så bare gøre det. Så må det briste eller bære. Det kræver en iværksætterånd. Det er jo også det, der gør, at vi mod alle odds stiftede partiet og holdt fast. Iværksættere gør det samme. De ved godt, at risikoen for at fejle er til stede, men man gør det alligevel.

Men det er vel ikke hånden på kogepladen?

Mange iværksættere brugere hele deres formue og tager lån, som de risikerer at forgælde sig på. Det har vi ikke gjort. Men fra perioden mellem vi stiftede partiet, og til der var valg, havde jeg jo min forretning, Vermund Gere Arkitekter MAA, der skulle passes, og som jeg var nødt til at drosle ned på for at engagere mig politisk. Så det har da haft økonomiske omkostninger for mig personligt og for min familie. Jeg havde nogle drenge derhjemme, som nok syntes, det var sejt, at mor havde stiftet et politisk parti, men de kunne selvfølgelig også godt lide, dengang vi havde råd til en Tivoli-tur. Og det er der bare ikke råd til, når man satser alt. Ligesom når man stifter en virksomhed. Man ser ind i en periode, hvor der ingen indtjening er. Og så sætter man tæring efter næring.

”Jeg havde nogle drenge derhjemme, som nok syntes, det var sejt, at mor havde stiftet et politisk parti, men de kunne selvfølgelig også godt lide, dengang vi havde råd til en Tivoli-tur” Pernille Vermund, alenemor til tre

Dilemmaet er, at man føler en virkelyst, der kræver, at man gør det. Der kommer som regel noget udefra, som påvirker én til at blive opmærksom på en bold ved fødderne, som skal spilles. Man ser det for sig. Det er sjældent, man møder den følelse. Det er som i kærlighed; pludselig er forelskelsen der bare. Den kan ikke forceres. Jeg tror, der er nogle drivkrafter i os som mennesker, som man kan vælge at undertrykke. Nogle mennesker er mere afhængige af tryghed eller forudsigelighed. Derfor undertrykker de deres lyst, mens vi andre, der mærker instinkterne meget kraftigt – og er risikovillige – bare må realisere drømmene og tankerne.

Er det en filosofi, der praktiseres i partiet?

Det har været vigtigt fra begyndelsen at sige, at der skal være en decentral struktur i Nye Borgerlige, hvor vi skal sikre, at de mennesker vi ansætter, kan få lov til at udfolde deres fulde potentiale. De skal være villige til at tage ansvar for deres respektive område, have så meget frihed til at løse deres opgaver som overhovedet muligt, fordi jeg tror på, at det får mennesker til at give plads til den drivkraft. Og selvom de måske ikke ligefrem går ud og stifter et nyt parti, så tror jeg på, at alle har den iboende kraft i sig.

Kan tanken kanaliseres ud på vælgerne?

Ja. Når man taler politik og indretning af vores samfund, så synes jeg, det er noget af det, jeg ser som en udfordring i måden, vi har indrettet samfundet på. Vores samfund er blevet meget centraliseret og ensrettet. Vi er som danskere vidt forskellige. Vi lever og indretter os forskelligt, og alligevel accepterer vi et velfærdssystem, hvor vi alle sammen skal passe ind i de samme formler.

Den kønsløse barsel

Jeg sipper til min vand. Jeg registrerer, at det kulsyreholdige indhold gør, at jo mere jeg drikker, jo mere tørstig bliver jeg. Som at drukne på land gætter jeg på. Snakken om at passe ind i velfærdssystemets formler, giver mig trang til at fødes på ny i et land uden direktiver, og det lader til at være en naturlig overgang til at spørge om den øremærkede barsel, der som forslag nu skal til behandling i Folketinget.

Det er et glimrende eksempel på politisk ideologi. Det handler jo om, at ligestilling trumfer borgernes ønsker og indretning af hverdagen. Man har et ideologisk projekt, som handler om ligestilling, som man så vil køre ned over fordelingen af barslen. På den måde siger man også til borgerne, at der har været masser af muligheder for at fordele barslen frit mellem jer, men I har truffet valg, som vi politikere ikke synes er de rigtige valg. Der gribes ind i noget her, som for mig er noget af det mest sårbare, vi har; familielivet med helt små børn. Vi er som familier og som mennesker forskellige med forskellige behov, og jeg synes, at denne her øremærkning af barslen bliver en meget grænseoverskridende indgriben i danskernes privatliv.

”Tiden lige nu gør, at man næsten ikke tør sige, at der er forskel på mænd og kvinder” Pernille Vermund om barsel

Forslaget udspringer af et legitimt ønske om mænd og kvinders ligestilling og deres lige muligheder på arbejdsmarkedet. Men de fleste kvinder vælger altså åbenlyst, at de hellere vil være sammen med deres spædbørn end hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er der, hvor det både bliver et ligestillingsprojekt og et arbejdsmarkedsprojekt. Borgerne bliver betragtet som skaffedyr til velfærdsstaten, i stedet for at velfærdstaten ser borgerne som familie – mennesker, der kan have andre værdier end at tjene mange penge og gå på arbejde. Jeg kan godt forstå, at man stiller spørgsmål ved tingene, når noget, der er et familieprojekt, f.eks. skal have konsekvenser for kvindens pension. Jeg så gerne, at vi som kvinder forhandlede os til bedre barselsvilkår. Tiden lige nu gør, at man næsten ikke tør sige, at der er forskel på mænd og kvinder, men lad os da sikre, at vi i højere grad kompenseres for den tid, hvor vi som kvinder spiller vores biologiske rolle som mødre – perioden, hvor det anbefales, at barnet bliver ammet.

Den der fremtid

Jeg griber det berømte faldereb, der dingler usynligt over bordet foran mig. Tiden er egentlig gået, men den umulige tanke om, at Nye Borgerlige en dag måske skulle kollapse og forsvinde lige så hurtigt og overraskende, som det dukkede op, prikker til spørgsmålet, om deres frontfigur, Vermund, da vil genopfinde sig selv som arkitekt på tegnestuen.

Ja. Og det vil jeg også, når min tid som formand for Nye Borgerlige slutter. For den slutter på et tids – punkt. Jeg skal ikke sidde her, til jeg går på pension. Jo længere tid der går væk fra den virkelige verden, jo sværere bliver det at fastholde erindringen om de udfordringer, man mærker uden for Christiansborgs tykke mure.

”Jeg tror på, at der er risiko for magtblindhed ved at sidde på Christiansborg for længe” Pernille Vermund, D

Og jeg tror på, at der er risiko for magtblindhed ved at sidde på Christiansborg for længe. Man bliver så optaget af den magt og de muligheder, det giver at være politiker, at man kan glemme dét, som man egentlig var her for. Jeg vil helst ikke gro fast herin – de. Men der er store udfordringer i vores samfund, som skal løses. Og så længe de ikke er løst, så klør jeg på. Vi rejser os op. Snakken har nået vejs ende, og vi knejser. Jeg føler mig høj som Burj Khalifa, og mens jeg svajer mod døren til exit, stopper jeg nysgerrigt op for at spørge arkitektpolitikeren, Pernille Ver – mund, hvilken bygning hun ville være, hvis hun var en bygning.

Eiffeltårnet er jo noget helt særligt. Det er interes – sant at noget kan stå og være så ikonisk og på den ene side virke skrøbeligt, mens det på den anden side er så utrolig potent. Det er en fin kombination af det maskuline og feminine.

Burj Khalifa bøjer sig i støvet. Jeg forlader byg – ningen. She´s got legs/She knows how to use them….

 

Ny bog fortæller om det historiske landsted ”skandalepalæets” liv som børnehjem med moderne pædagogik, der var forud for sin tid.

Skandale-palæet har Ekstra Bladet flere gange kaldt Strandridergården på Vedbæk Strandvej, efter at ejeren flere gange har været på kant med naboer og kommune om til- og ombygninger og diverse anlæg på den næsten 12.000 m2 store grund ud til Øresund. Det har også været fremme, at en rigmandsdatter har set på ejendommen som med en salgspris på 200 millioner kroner kan blive den dyreste bolig i Danmarks nogensinde. Hidtil har den dyreste bolighandel været en ejendom til 150 millioner kroner, som også ligger i Vedbæk.

Strandridergården har i otte år været ejet af Evers Thomsen-familien, som har ønsket at bringe ejendommen tilbage til fordums storhed med inspiration fra Marselisborg Slot i Århus. Familien betalte Mandrup Philipsens Legat 27, 5 million kroner for ejendommen. Siden er stedet, der i tiden som børnehjem blandt andet var udstyret med et stort antal mindre værelser, badeværelser og toiletter samt et industrikøkken, ændret kraftigt for 100 millioner kroner. Fornyelserne dækker blandt andet opførelse af et tårn ved indgangspartiet, trappe til tagetagen, tilbygning med centralt placeret køkken, trappehus med adgang til terræn og kælder, terrasser med havetrapper, nye værelser, garderober og badeværelser på første sal, teknikrum, vaskekælder, vinkælder, træningsrum, kviste, swimmingpool, garagebygning med chaufførbolig, orangeri og meget mere.

Stedet har været omdrejningspunkt for konflikter, som har involveret Huslejenævn, Arbejdstilsyn, politi, kommune og naboer som fodboldspilleren Michael Laudrup, der siden er flyttet. Politianmeldelsen kom fra kommunen efter det, den anså for at være ulovligt byggeri på grunden. Også instanser som Kulturstyrelsen, Akademirådet og det lokale museum har talt imod at bygge om og ændre udseendet på arkitekturen, som skønvirkearkitekt Thorvald Bindesbøll (som blandt meget andet tegnede Carlsberg Hof-etiketten og fiskepakhusene i Skagen) skabte i 1895 for vingrosserer Georg Bestle som sommerresidens på den syv tønder land grund, hans far erhvervede 19 år tidligere. Bestle var i øvrigt også formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevarelse. Med årene blev grunden udstykket, men den er stadig større end de fleste.

Et palæ er to-tre etager lige som Strandridergården på Vedbæk Strandvej. Stedet har både været sommerresidens for en vingrosserer, børnehjem og senest rigmandsvilla.

En ny tids pædagogik

Nok så spændende er Strandridergårdens historie som børnehjem, der var forud for sin tid, hvad angik pædagogikken. Det startede i 1951, hvor arkitekt Poul Henningsens fik til opgave at tegne ombygningen af den rummelige sommerresidens for en grossererfamilie til børnerekonvalescenthjemmet Mindet ejet og drevet af Mandrup Philipsens Legat. Mandrup Philipsen var en ugift og barnløs chokoladegrosserer fra Frederiksberg, som ønskede at bruge sin formue på velgørende formål for børn og unge og oprettede et legat til formålet. Det eksisterer den dag i dag og støtter børn og unge i fortrinsvis Rudersdal kommune med beløb til specialskoler, klubber, uddannelses- og fritidsformål. Med lukningen af børnehjemmet og salget af ejendommen i 2013 fik legatet en god portion ekstra penge i kassen.

En netop udkommet bog markerer 50 året for børnehjemmet Strandridergårdens etablering i 1971. En af forfatterne er Jens Bruhn, der som lærer på Nærum Skole underviste mange af børnehjemsbørnene og desuden i en årrække sad som socialudvalgsformand i den daværende Søllerød Kommune med ansvar for driften af Strandridergården. Medforfattere er tidligere ledende skolepsykolog i Søllerød Henning W. Nielsen og børnehjemmets forhenværende forstander Jens Refsgaard, som gik bort tidligere på året. I en udtalelses til Frederiksborg Amts Avis siger Jens Bruhn, at børnehjemmet sørgede for at skabe et hjem for udsatte børn. Det skete ved hjælp af moderne pædagogik med respekt for børnene og deres biologiske familier – metoder som var forud for deres tid.

Bogen kan bestilles gratis via Mandrup Philipsens Legatets hjemmeside eller ved at skrive til jensbruhn1@gmail.com

Strandridergården ved Øresund er renoveret, ombygget, tilbygget og moderniseret for 100 millioner kroner. Resultatet er da også imponerende, selv om nogen ser kritisk på stilen.

Tidligere lærer i Nærum og formand for socialudvalget Jens Bruhn er medforfatter til bogen om Strandridergårdens historie som børnerekonvalescenthjem og senere børnehjem.

Der findes stolte urmagertraditioner flere steder i Tyskland, især i den lille bjergby Glashütte nær Dresden. Her får du tre eksempler på tysk design, grundighed og urmageri.

Ypperligt urmageri

Noget af det fineste urhåndværk i verden skabes i den lille tyske by Glashütte, der ligger i et skovområde nær Dresden i det, der før den tyske genforening var Østtyskland. Her havde staten tilskyndet (læs: tvunget) de gamle urmagere og urproducenter til at træde ind i et kooperativ, der fremstillede billige, men pålidelige ure til folket i de kommunistiske lande. Urene gik under betegnelsen GUB (Glashütter Uhrenbetriebe), og man kan forestille sig, at mesterurmagerne i deres stille sind sad og drømte om at skabe kunstværker som dette fra A. Lange & Söhne, der oprindeligt blev grundlagt i 1845 og rekonstrueret som selvstændigt mærke efter murens fald. I dag fremstiller mærket nogle af de smukkeste dress-ure overhovedet, blandt andet disse modeller fra Saxonia-kollektionen.

Lange & Söhne Saxonia Outsize Date 38,5 mm i hvidguld (ref. 381.026). Pris 218.000 kronerLange & Söhne Saxonia Outside Date 38,5 mm i rosaguld (ref. 381.032). Pris 218.000 kroner

Less is more

Nomos hører også til i Glashütte og repræsenterer urmageri på højt niveau, med egenudviklede urværker og en filosofi om at fremstille så meget som muligt inhouse. Men i modsætning til A. Lange & Söhne er Nomos’ formsprog rendyrket minimalisme med tråde tilbage til den store tyske Bauhaus-bevægelse inden for design. Den viste model er Metro Neomatik 41 mm med en nyskabende datovisning, hvor de to orange prikker løbende highlighter datoen. Tanken hos designer Mark Braun var, at de aflange prikker minder om et metrotog, der kører skiven rundt.

Nomos Metro Neomatik 41 mm (ref.). Pris 29.000 kroner (+ 400 kr. for valgfri indgravering på bagkassen)

Komikeren Anders Matthesen er tilbage i animationsuniverset med den længe ventede efterfølger til biografsuccesen Ternet Ninja. Her fortæller han om tilblivelsen af det, han selv kalder ”den herresvære toer”, og om sin egen tilgang til hovedpersonernes intense søgen efter hævn og retfærdighed; temaer der vækker genklang hos os alle. 

  

I 2018 tog filmfænomenet Ternet Ninja danskerne med storm. Nu er tiden endelig kommet til at opleve fortsættelsen med teenageren Aske, hans evigt lækkersultne bror Sune, familiens uundværlige onkel Stewart og naturligvis Ninjaen, der ganske vist har fået et nyt hylster – men som stadig er lige flabet indeni. Familien mødes under fjerne himmelstrøg for at bekæmpe den kyniske skurk Philip Eberfrø og hans skumle planer. Endnu engang kan vi glæde os til et eventyr spækket med humor og med vigtige budskaber til både børn og voksne. 

Næstekærlighed, fællesskab og retfærdighed er vigtige temaer for dig. I filmen kæmper de to hovedpersoner, 13-årige Aske og Ternet Ninja med, hvordan de skal forholde sig til de udfordringer, de møder på vej mod deres mål. Hvordan griber du det selv an, når du oplever en uret, du gerne vil rette op på? 

-Ternet Ninja har mottoet ”missionen frem for alt” og er parat til at ofre Aske for at nå sit mål. Midlerne bliver efterhånden ligegyldige for ham. Men nogle gange må vi vente og ikke bare ræse derudaf for enhver pris. Processen skal også være god, det er ikke kun målet det handler om. Det er det Aske kan lære Ninjaen. At rejsen i sig selv også er vigtig. At have en mission, der er så ærefuld, at alt andet mister sin betydning er måske ikke altid vejen frem. Hvordan man opfører sig som menneske er ikke ligegyldigt, bare fordi man tror, at man er på vej til at gøre noget, som er rigtigt. 

-Jeg tænker selv indimellem, at jeg burde samle nogle venner i en sen nattetime, så vi sammen kunne løbe ud i mørket med masker på, og bare stoppe alskens uretfærdigheder. Det er sådan en ønsketænkning om at rette op på ting. Men så bagefter tænker jeg, at det jo ikke kan nytte noget. Der findes ingen enkel måde at fikse verden på. Der er så meget som er uretfærdigt og så meget, der er forkert. Det er svært at navigere i et sådant univers. Det er ikke så rent, og jeg er ikke fuldt ud enig med hverken Ternet Ninja eller Aske – jeg har mange følelser, og tanker, som kæmper med hinanden.  

-Der kan også være situationer, hvor jeg ønsker at handle, men venter på at alle andre går samme vej. For eksempel synes jeg, at vi skal dele alt vi har i verden. Men jeg donerer alligevel ikke mit hus, bil og tøj eller forærer det hele væk til Langtbortistan. Ikke før alle andre også er med på ideen. Selvom jeg tænker, at jeg jo bare selv kunne starte med at gøre en forskel. Tit kan man ønske en forandring, men samtidigt være med til at fastholde tingene, som de er. Det er både dobbeltmoralsk og kujonagtigt.  

Ud i verden og tilbage igen 

I den nye film er der fokus på livets små og store dilemmaer. Men eventyret udspiller sig denne gang langt væk fra et dansk forstadsmiljø. Hvilke muligheder har det givet, at lade figurerne rejse ud i verden?  

-I etteren lå der en genkendelighed i at være i en almindelig dansk skolekantine og høre om en fest, man ikke rigtigt vidste om man var inviteret til. I toeren kan folk forhåbentligt genkende oplevelsen af at dalre rundt i et nyt land og ikke helt vide, hvor de skal hen, fornemmelsen af at blive solskoldet og forgæves skrue op og ned for airconditioningen.  Det har virkeligt været fedt at lave en roadmovie og på den måde også få mulighed for at lave sjov med danskernes stereotype opførsel, når de rejser ud. Filmen sender ”en kærlig sviner” til alle, der drikker sig lidt for stive og leger idioter på familieferien, hvor hverdagens små irritationsmomenter ofte fremstår tydeligere. Det kender jeg jo selv fra mine egne rejser. 

-Fra starten var ambitionen at lave en rigtig flot film. I animationsuniverset er det både mere udfordrende og mere kostbart at skabe storbyen Bangkok fremfor at tegne en cykelsti i Danmark. At få alle de farverige og forskelligartede bygninger, mennesker og steder til at leve. Man skal kunne mærke sandet mellem tæerne, dufte maden, fornemme varmen, høre de irriterende myg og indånde hele den der ”thai flavour”.  

I toeren befinder vi os i nye omgivelser på flere planer. Ternet Ninjas sjæl er tilbage i et nyt hylster og både han og Aske er et andet sted i deres personlige udvikling. Hvilke tanker har du gjort dig omkring det forhold, at historien på mange måder er en dannelsesroman? 

-I etteren slutter Aske med at ville redde hele verden. Men det viser sig at være problematisk for ham. Han kan ikke nå det hele, hverken fysisk eller psykisk. Han vil gerne op på et højere niveau: imponere kæresten, være den sejeste, den mest populære og alt det andet, man ønsker sig i teenageårene. Sådan er verden jo indrettet. Man skal være stræbsom, nå sine mål og være bedst. I stedet kunne man måske stoppe op og tænke, at der jo nok er noget af det, man kan, der er godt nok. At det faktisk er ok at være præcis som man er. Det er ikke fordi jeg synes, man skal lade sig begrænse eller undlade at udfordre sig selv. Men den amerikanske filosofi om, at man kan alt hvad man vil, bryder jeg mig ikke om. Det er et underligt fokus, altid at skulle have eller være noget, der er bedre end hvad andre har eller er. At den enkeltes spillebrik altid skal nå længere end de andres. Når vi nu har så mange fælles udfordringer, er det besynderligt, at vi ikke tænker mere på hvad vi kollektivt kan gøre, for at vi alle kan få det bedre. Hvordan vi sammen kan udvikle os som mennesker, oppe os i forhold til hinanden og forbedre den måde, vi behandler hinanden på. 

Et budskab om mod 

Ternet Ninja er en handlingens mand, der giver os et los bagi, når vi har brug for det. At vi skal være modige og ”gå ind i kampen” er Ninjaens vigtigste budskab. Men hvor meget minder du selv om Ternet Ninja på dette punkt? 

-Ternet Ninja udtrykker langt hen ad vejen mange af mine egne tanker. Hans ageren er ofte inspireret af handlinger, jeg ville ønske, jeg havde gjort. Nu er det ikke fordi jeg nogensinde har ønsket at stikke et sværd gennem nogen. Jeg tænker mere på den der ”kom nuuuu”! Tænk alt det jeg ikke har gjort i mit eget liv, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske. Alle de gange hvor jeg har vendt ryggen til en udfordring, fordi jeg har tænkt, at jeg ikke var god nok. Den begrænsende stemme inde i hovedet fyldte simpelthen for meget, og efterfølgende tænkte jeg, at det var virkeligt dumt.  

-Aske er jo egentlig heldig at have sådan en Ternet Ninja ved sin side. Det er mit håb, at Ninjaånden bringer en større kampgejst frem i os alle. Tænk hvor ofte der er sket noget godt i mit liv fordi jeg vovede mig op på en scene, selvom jeg var supernervøs. Tænk hvis jeg ikke havde turdet det. Ternet Ninja repræsenterer nogle af de ting, jeg med tiden har lært at sige til mig selv, og som jeg gerne vil give videre. Men der er altså nogle ting man selv må lære. Da jeg begyndte til kickboxing for ti år siden, blev jeg helt ”farveblind” af at blive hundset rundt i salen.  Det endte med at jeg bare smed mig ned på gulvet. Men min træner hev mig op igen og sagde: ”Du skal ikke lade hele verden se, hvor dårligt du har det. Hvis du er i kamp, må du rejse dig op. Du kan have det dårligt inden i. Du kan stå og være lige ved at dø. Men lad være med at vise det”. Nogle gange er man bedst tjent med, at nogen siger til en, at man skal tage sig sammen og ikke give op. Hvis jeg har besluttet, at mine unger skal have en ordentlig skolegang, så må jeg også stå tidligt op sammen med dem. Så kan det ikke nytte noget, at jeg piver over det; ”Get the job done” ville Ternet Ninja sige til mig – og det kan være meget godt at blive mindet om. 

Fra idé til ikon 

Ternet Ninja er efterhånden blevet et elsket lille ikon blandt børn og voksne. Hvilken betydning har Ninjaen for dig? 

-Gennem de sidste otte år har Ternet Ninja været en del af mit liv. I starten var jeg usikker på om folk kunne bruge ham til noget. Men nu har jeg set, hvordan ungerne tager ham til sig. Det kan være en treårig eller en attenårig, der har lavet en tegning eller hæklet en lille Ninja i håndarbejde. De forstår dens sjæl og fanger dens flabethed. Den er blevet et familiemedlem, og det er ret vanvittigt. I starten var han jo bare min signatur. Jeg tegnede ham på små kort til fødselsdage og i mine notesbøger. Men nu er han blevet levende, også for mig og han føles ægte.  

-Da den første film udkom, mødte jeg en lille purk i vandland med en Ternet Ninja bamse i favnen. Jeg sagde til ham, at den var godt nok fin, hvorefter han gav mig et hvad-er-du-for-en-latterlig-mand-blik. Han anede jo ikke hvem, jeg var. Men jeg havde simpelthen sådan en optur over det. Sidste sommer var jeg i Nord-Norge på moskussafari i bjergene. Guiden var en ung, spændstig fyr fra fjeldet med fodformede sko og kiks i tasken. Umiddelbart havde jeg intet til fælles med ham. Men da han fandt ud af, at jeg havde skabt Terkel og Ternet Ninja så ”flejnede” han bare helt ud. Det var virkeligt mærkeligt at stå der som almindelig familiefar i Norge og opdage, at folk der kender til ens arbejde. Så har figurerne fået sit eget liv. 

Hvordan har du det her før biografpremieren? Har du brug for en ternet Ninja på skulderen, der støtter dig – eller er du helt cool? 

-Jeg er ærligt talt nervøs for, om folk vil tænke ”nå, etteren var da bedre”. Men vi har ikke lavet en efterfølger for at gentage den første film. Inden Ternet Ninja 1 tænkte jeg på om folk ville synes, at den var kedelig i forhold til Terkel i Knibe. For der er jo ikke så meget blod og hærg. Ternet Ninja har mere på hjerte og flere dimensioner. Faktisk havde jeg en undskyldningstale klar efter den første fremvisning af filmen. Jeg blev oprigtigt overrasket over, at folk var så vilde med den. Man kan ikke se det man laver ovenfra mens man laver det, og man kender ikke fremtiden. Man kan jo gøre som bokserne og sige ”jeg vinder på torsdag”. Det er bare ikke så fedt, hvis man så ikke gør det. Så jeg er bestemt spændt, men samtidig glæder jeg mig enormt til at sidde i mørket, og forhåbentligt høre folk grine. 

Det allersidste kapitel 

Er du klar til at tage afsked med Ternet Ninja, eller kommer vi til at se mere til den flabede figur i fremtiden? 

-Hånden på hjertet, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg har hele tiden haft det sådan efter etteren, at jeg sad med nøglen til fortsættelsen på historien, og børnene ville vildt gerne høre mere. Lige nu er jeg ret træt og vi er mange, der længe har gjort os umage med den aktuelle film. Men der er også en åbning i bogen, fordi Ternet Ninja bliver hos Aske til sidst. Jeg har nogle tanker om hvordan det kan ende, men jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg kan manifestere dem. Jeg har også tænkt på, at de unger, der er vokset op med Ternet Ninja er blevet lidt ældre. Måske kunne jeg lave noget, der er lidt mere hardcore, uhyggeligt måske. Noget, der går i en anden retning, også for at udfordre mig selv litterært. Men jeg har ikke en treer på bedding, blot nogle tråde inde i hovedet. Men så længe der findes et eventyr, vil jeg gerne bygge videre på det. Som barn kunne jeg selv blive frustreret, hvis en god lydbog ikke fortsatte – faktisk kan jeg stadig som voksen tænke, at jeg gerne ville have hørt noget mere. Hvis man sidder med nøglen til et eventyr, så er det tarveligt ikke at følge op på det. Men det er også min klare fornemmelse, at hvis der kommer en bog mere, så rummer den det allersidste kapitel.  

Rundt om Anders Matthesen 

Hvorfor er du så vild med Ninjaer? 

Jeg har dyrket samuraier og middelalder Japan gennem hele min barndom og trænet kampkunst. Jeg er fascineret af den ægte samurai-kultur. Min kærlighed til samuraier vil jeg gerne give videre. Det er et svært emne at lave stand-up om, så det har været lidt en ”guilty pleasure” i mit liv. Jeg syntes det var sjovt at skabe min egen ninja – der så blev ternet, hvilket jo var latterligt, for så kan den ikke gemme sig nogle steder. Men sådan tog den ligesom form, og på magisk vis åbnede den en masse døre for mig. 

Du lægger selv stemmer til alle dine karakterer, dog ikke Aske og Jessica. Hvordan kan det være?  

Det er ligesom blevet en tradition og en aftale med publikum om, at det er mig, der laver stemmerne. Men da Aske er en lidt følsom hovedperson, valgte vi, at han skulle have sin egen stemme. Jessica kunne måske også blive lidt for Monty Python-agtig, hvis jeg skulle lægge stemme til. Så vi besluttede, at det elskende par i filmen fik ”rigtige” stemmer, og hele verden omkring dem er nogle tosser, som jeg lægger stemme til. Det giver lidt mere variation end i Terkel, hvor jeg lægger stemme til alt. Det er et sjovt greb, når man skal holde øje med én person, der dukker op i flere roller. Ligesom Eddie Murphy og Arsenio Hall gør det i filmen ”Coming to America”. Men selvfølgelig roder jeg også rundt i stemmerne indimellem – bortset fra Stewart. Ham kan jeg lave med lukkede øjne. 

Har du selv en yndlingsfigur blandt dine mange gengangere?  

Det må til hver en tid være Stewart, selvom jeg også er glad for Ternet Ninja. Stewart er bare mit evige alter ego. Han kommer ud af en livslang dyrkning af mandetyper med pomade i håret og guldringe, der dufter af øl og aftershave. Sådan nogle typer har jeg altid kastet min kærlighed på. Hvad enten det var købmanden i den lokale havekoloni med Elvis-hår og hornbriller eller en nabo, der var brødkusk og gik i træsko. Jeg har bare suget alle de der ”John Mogensen møder gangster fra Vesterbro”- typer til mig. Stewart har udgivet et rapalbum og har sin egen karriere. På et tidspunkt måtte jeg slå ham ihjel, fordi han ligesom overhalede mig. Men nu har han fået sit eget liv i et andet univers, og det fungerer rigtigt godt.  

Hvorfor spiller koldskål så vigtig en rolle i Ternet Ninja-universet? 

Koldskål er ligesom blevet en del af Askes frihedskamp. Jeg husker selv som barn det at have noget særligt, jeg måtte spise, når jeg var alene. Som pastramimadder eller koldskål. Koldskål er meget dansk, og det er sjovt, når andre lande har så svært ved at oversætte det, fordi de ikke forstår hvad det er. Ternet Ninja er også vild med det, og vi overvejer til filmpremieren at servere koldskål toppet med en enkelt kammerjunk som drink. Det er fedt at dyrke noget, der er så dansk. Det er det samme med omgivelserne i Albertslund. Jeg elsker dem fordi jeg selv er vokset op der. Det bliver sådan en fællesnævner, noget vi er mange, der holder af. Omvendt bryder jeg mig ikke om, når man med overlæg anbringer noget i en scene. Man skal være tro overfor det, man selv kan lide.  

Drømmer du nogensinde om at bo i et andet land end Danmark? 

Ikke på livstid. Men en afstikker til Los Angeles for at prøve at slå igennem med film eller stand-up, det gad jeg godt. Når ungerne bliver ældre, kunne det være spændende at bo i Japan et par år. Men jeg har svært ved at finde ud af, hvor velkommen man er og hvor nemt det er at passe ind, hvis man slår sig ned. Det er enormt fedt at være der som turist, og alle steder jeg har rejst igennem, har været noget helt særligt. Måske har det ikke den samme charme at bo der, sådan rigtigt. Men jeg ville gerne prøve det i en periode. 

Hvad er dit stærkeste karaktertræk? 

Optimisme og ”et godt humør” for at bruge et godt gammelt Otto Leisner udtryk. Jeg har et lyst sind og en tillid til at tingene sker af en årsag, og at det hele nok skal gå. 

Hvad er dit svageste karaktertræk? 

Flere ting slås i mig. Smålighed, forfængelighed, nærighed – de der gængse ting. Men så prøver jeg at kompensere ved for eksempel at være enormt gavmild. Jeg kan opføre mig som om jeg har bestemte karaktertræk, men samtidigt også gå helt i den modsatte grøft. Jeg kompenserer håbløst. For eksempel smider jeg vildt med min cykel for at modarbejde, at jeg i virkeligheden er enormt forsigtig og pertentlig.  

Blå Bog 

Anders Matthesen, også kendt under kunstnernavnet Anden, er standupkomiker, skuespiller, sanger, instruktør og manuskriptforfatter. Ligeledes er listen over de mange priser, han gennem tiden har modtaget, vældig lang. Han er født i 1975 og opvokset i Albertslund. Matthesen er blandt andet kendt for filmen Sorte Kugler, Jul på Vesterbro og Terkel i Knibe. I 2016 debuterede han som forfatter med bogen Ternet Ninja, som blev tildelt en Orla-pris i kategorien ’Bogen med den bedste handling’. Ternet Ninja blev forvandlet til animationsfilm i 2018 og er indtil videre set af næsten en million danskere. Den forrygende efterfølger Ternet Ninja 2 blev udgivet i 2019 og kan opleves i biografen fra den 19. august. Privat bor Anders Matthesen med sin familie på Frederiksberg. 

Forfatterduoen Kim Faber  og  Janni Pedersen  er kendt for  den succesfulde krimi Vinterland  (2019), der har rundet mere end 100.000 eksemplarer herhjemme. I 2020 udkom  Satans sommer og de er nu aktuelle med den tredje bog i serien,  Kvæler. Krimien  er en højaktuel fortælling om hævn, ondskab og dødsangst, hvor makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i efterforskningen af to mordsager med opsigtsvækkende personsammenfald. Her deler Kim og Janni, der også privat danner par, fem oplevelser, som spiller en helt særlig rolle i deres liv. (billede 1 og 2, fotokredit: Thomas Howalt Andersen) 

Hunderacen, der kræver en særlig opdragelse 

Da vi for en del år siden fik beaglen Bella, blev vi advaret af mange med forstand på hunderacer: Beagler kan ikke opdrages, de er for egenrådige og stædige, de stikker af, og de æder alt, de kommer i nærheden af, der bare minder om mad. Noget af det stemmer, men ikke det hele. For en beagle kan faktisk godt trænes. Det kræver bare, at man er mere stædig end den lille selvbevidste hund – hvilket i parentes bemærket betyder, at man skal være sindssygt stædig. Det blev til 15 år med den dejligste hund, vi overhovedet kunne have forestillet os. Og nu venter vi på, at der i løbet af sommeren dukker en lille ny beagletæve op i familien. I skrivende stund er hun netop blevet født, og hun skal selvfølgelig hedde Donna. 

Tv-serierne, vi begge er vilde med 

Det er ikke altid lige nemt at finde serier, vi begge to gider se. Men her er to, vi er enige om. Den ene er Homeland (især de første fem sæsoner). Serien er et virkelig godt eksempel på betydningen for alle fortællinger af en stærk og nuanceret hovedperson. Claire Danes er ganske enkelt blændende som den bipolare CIA-agent Carrie Mathison, som man skiftevis hader og elsker. Ydermere træder Homeland på en øm tå, når den stiller spørgsmålet: Hvem er det nu lige, der er de største terrorister her i verden, os eller dem? Den anden serie har også en stærk kvindefigur i centrum. I Mare of Easttown spiller Kate Winslet så eminent, at vi skal tilbage til Helen Mirrens fortolkning af kriminalinspektør Jane Tennison i ’Mistænkt’ for at finde en serie-præstation af samme kaliber. 

Rejsemålet, vi altid vender tilbage til 

Som stort set resten af verden har vi naturligvis også under corona-pandemien være grounded i vores hjemland. Det har vi sådan set haft det helt fint med, for det danske sommerland kan altså ret meget. Men vi savner vores ture til Berlin. Vi har i mange år besøgt den tyske hovedstad i hvert fald en, ofte to og en gang imellem tre gange om året. Det er svært at sætte fingeren på én bestemt ting i denne fascinerende by, som gør den til noget helt særligt, for der er så mange at vælge imellem. Skal vi alligevel fremhæve et enkelt forhold, må det være den måde, historien heller tiden springer op fjæset på én – næsten ligegyldigt, hvorhen i Berlin, man bevæger sig. Byen hverken kan eller vil skjule, at den har været centrum for nogle af verdenshistoriens største dramaer. Og vi elsker den. 

Restauranten, hvor venner samles 

Restaurant 20A ligger i Ravnsborggade (rigtig gættet, nummer 20A) på Indre Nørrebro, et solidt stenkast fra vores fjerdesals lejlighed. Stedet er ganske enkelt vores drøm om et lokalt spisested. Menukortet er enkelt og lige ud ad landevejen: Som regel et charcuteribræt, en forret, to hovedretter (kød og fisk) ost og en dessert. Maden er fremragende – rigelig, rustik og altid veltillavet – og i den grad til at betale. Det samme må siges om vinkortet, hvor der ofte gemmer sig små perler til små penge. Men 20A er mere end et spisested. Når ikke der lige er snestorm, fungerer restaurantens udeservering som en slags klublokale for nabolaget, hvor vi stort set altid kan støde ind i homies og venner og drikke et glas vin. Alle kvarterer burde have et 20A. 

Fristedet, der føles som en anden verden 

For over ti år siden besluttede vi i vores madklub, der mødes hver torsdag, at vi ville købe en ødegård sammen. Og det gjorde vi så. En tønde land dybt inde i skoven i det meget smukke Blekinge, med et uprætentiøst rødt træhus på grunden, som vi selv har suppleret med et stort anneks og masser af sengepladser. Det hele beliggende kun nogle få hundrede meter fra hele to søer, hvor vi bader og fisker. Det tager mellem to en halv og tre timer at komme derop, men det er som at komme til en anden og vildere verden – hvor man med lidt held i sprøjten kan møde elg, los, vildsvin, fiskeørn, ravn, grøn- og sortspætte og masser af andre fugle. Ret beset er det jo ikke så langt fra Nørrebro. Men det føles som at komme til en anden verden. 

Knager og bøjler er rart og praktisk at have til opbevaring af dit tøj. Men hvorfor ikke vælge varianter, der gør mere end blot at skabe ro og orden i dit hjem? Lad skulpturelle ophæng fylde i din indretning, hvor de pynter flot også når de ikke er i brug. Eksklusive materialer og legesyge former er med til at gøre de små hverdagsobjekter til noget helt særligt. 

Kreative knager 

Curvature-familien er en serie af organisk formede kroge og bøjler, håndformet i massiv messing med en mat finish. De finurlige kurver står i kontrast til det solide materiale og udgør en legende, funktionel tilføjelse til ethvert soveværelse, badeværelse, gang eller køkken. Hæng håndklæder, tøj eller dine yndlings accessories fra denne veldimensionerede krog. Krogene er håndlavede, så ikke to er ens. www.fermliving.dk 

Runde planeter

Planet Knagen er med sit enkle og elegante design nem at bruge flere steder i indretningen. Den er praktisk i brug, men også dekorativ i sig selv. Den kan kombineres med andre Planet knager i andre farver eller størrelser for et personligt og legende udtryk. Hæng viskestykker på den i køkkenet eller brug den til jakkerne i entreen. Planet knagen er lavet af 100% egetræ. 

Rå lava 

Den svampeformede Crust knage er lavet af lavasten fra Java i Indonesien. Hver lava knage har et unikt udtryk, og giver mulighed for at skabe en smuk og praktisk vægdekoration. Hæng gerne flere sammen et sted, hvor de træder tydeligt frem, så du kan have glæde af det flotte og rå look – også når der ikke hænger tøj på dem.

Simpel men sofistikeret 

Ava bøjlen fra Menu er med dens signifikante detaljer en bøjle, der fortjener at hænge fremme både med og uden frakker på. Bøjlen er skabt i pulverlakeret stål, kombineret med messing. Dens udformning afspejler sig i et traditionelt rektangel med afrundede former. Tænk at en lille praktisk bøjle kan være så flot.  

Kunstnerisk 

Illusion Hanger Black fra Woud er formgivet af den danske designer Philip Bro. Bøjlen er designet til at kunne skabe en illusion på baggrund af dens skråformede vinkler. Formen på bøjlen kan variere, alt efter hvilken vinkel, du anskuer den fra. Bøjlen kan både bruges i garderobeskabet i gangen eller i klædeskabet. 

Den nordsjællandske kyst byder på et væld af skønne strande, hvoraf nogen er ugenerte og ligger afsides, mens andre findes midt i badebyerne med adgang til butikker, cafeer og restauranter.  

Kendte strande

Bred, hvid og lækker 

Tisvildeleje Strand ligger i den nordøstlige del af Tisvilde Hegn. Det er en bred, sandstrand med stor p-plads en km fra stationen. Her er toiletter, livredder, kiosk og handicaprampe til vandet. På stranden er maleriske badehuse som lejes ud. 

Små stribede badehuse 

Rågeleje Strand ved Rågeleje Strandvej er en sandstrand i den vestlige ende af byens strandpromenade. Stedet er let tilgængeligt og med stor p-plads nær stranden, livredder, kiosk og toiletter. Rågeleje Øst er en lokal badestrand med lavt, børnevenligt vand mellem høfder. P-plads ligger i baglandet, men oversigtsforholdene er ringe, når strandvejen skal krydses, så pas på de mindste! På stranden er karakteristiske badehuse i flere farver. 

Her er løse hunde ok 

Smidstrup Strand ved Smidstrup Søvej 7 vest for Gilleleje er en familiestrand, som skiller den sig ud ved at være for hunde uden snor. Stranden er bred med sand, sten og overdrevsareal. Her er livredder, toiletter, badebro, p-plads.  

Credits: Sarah Green

Fra badebro hele året 

Gilleleje Veststrand ligger i hjertet af Gilleleje by ved Fejbergsvej. Stranden byder på en robust badebro til både sommer- og vinterbadning og er let tilgængelig med stor p-plads. Her er livredder samt toiletter ved Rema. 

Kendte strandbakker 

Strandbakkerne for enden af Østergade er endnu en af Gillelejes kendte strande. Den ligger øst for byen i forbindelse med et stort overdrev med bålplads og helårs badebro. Her er livredder, toiletter og lille p-plads. 

Endnu en hvid strand 

Dronningmølle Strand er en klassisk sandstrand. Adgangen sker fra østlige og vestlige ende ved henholdsvis Strandkrogen 2B og Dronningmølle Strandvej 548. Begge steder er toiletter og p-pladser.  

Fire km sand og klit 

Rørvig Strand kaldes en af Danmarks bedste strande. Den fire km lange sandstrand med klitter er børnevenlig, og der er mulighed for at cykle på en sti langs stranden i klitplantagen. Efter et kvarter er man ved havnen med alle faciliteter. På stranden er livreddere i sommerperioden. 

Kongen af badestrande 

Hornbæk Strand er en børnevenlig og bynær sandstrand med klitter og selvfølgelig livredder. Ved nedgangen til stranden findes café Sunspot og på havnen er kiosk, ishus, fiskehandel og fiskerestaurant, bar og tøjbutik. Øst for havnen ved strandlegepladsen er en lille bugt med endnu en børnevenlig strand. En naturskøn stenstrand findes desuden for enden af 8.Tangvej på vestsiden af byen. 

Øresund er også med 

Espergærde Strand med adgang fra havnen lige over for Mørdrupvej er en bred, børnevenlig sandstrand med badebro. Stranden er bemandet med livreddere og har faciliteter som cafeer, ishus, bager, fiskehus og restaurant og cafeer. Parkeringsmulighederne er spredte, og det er muligt for at gå fra stationen en kilometer væk.  

Credits: Mette Jonson

Klassiker foran byen 

Liseleje Strand lige foran byen er en bred, lavvandet sandstrand med livredder, stor p-plads, toiletter, ishus og cafeer, butikker m.m.  

Ukendte strande

 

Kystklint ved lyngbakker 

Heatherhill strand ved Rågelejevej 102 er en flot bred stenstrand langs det store hedeområde med lyng og andre planter og et mindre skovområde samt græssende får. Nederst er den stejle kystklint til stranden. Der er 200 meter til p-plads med toilet og kiosk. Ved stranden er livredder på forsøgsbasis. 

For naturister og heste 

Stængehus Strand ved Nyvej i det nordvestlige Tisvilde Hegn er en bred naturstand med sten og klitter langt væk fra by og trafik. Det er en interessant naturoplevelse at vandre gennem stier frem til klitrække og strand. Her er livredder, toilet, p-plads, naturiststrand og hestestrand med fold.  

Gammel hoteltrappe 

Hyrdebakken er et græsareal nær Tisvilde By med trapper fra det nedrevne Tisvilde Badehotel ned til stranden. Stranden er præget af kystbeskyttelse og badning i små laguner mellem høfder og bølgebrydere.   

En prisvindende trappe 

Solnedgangsbakken mellem Strandvejen 9 og 11 i Tisvildeleje er en perle klemt inde mellem sommerhuse. Herfra kan solnedgangen over Kattegat nydes fra toppen af kystskrænten. En prisvindende trappe fører ned til stranden med sand og sten, der er stærkt kystsikret. Adgang på cykel eller gående er bedst. Her er toilet. 

Ved den berømte kilde 

Helenekilde Strand med en blanding af sten og sand findes fra slugten ved Strandvejen 31 i Tisvilde. Her er kystsikret med høfder og udsigt til Sankt Helene Kilde. Her er ingen faciliteter og p-pladser men kun 600 meter til bycentrum. 

Ad den længste trappe 

Kaprifolievej Strand er en lokalstrand i Vejby. Der er klintekyst og et stort græsareal øverst. Adgang sker ad kommunens længste strandtrappe med må reposer og bænke til hvil under vejs. Stranden er badevenlig, selv om den er med sten. Her er ingen faciliteter men en lille p-plads.  

En lumsk understrøm  

Markvænget Strand i Vejby er en sandstrand, hvor der bades i laguner mellem bølgebrydere. Man skal dog tage sig i agt for lumsk understrøm under pålandsvind. Bortset fra toilet er her ingen faciliteter. 

Smal og snørklet sti 

Strandbjerggård er en stenstrand med badebro ved Hostrupvej 2 i Vejby. Adgang sker ad en smal og snørklet sti gennem et skovområde. Efter 150 meter åbner skoven sig mod en imponerende stejl og grøn kystskrænt. Stien fortsætter ned til strand og badebro. Der er græsparkering og toilet på campingpladsen på Hostrupsvej. 

Et overset overdrev 

Skibsreddergrunden ved Fyrrestien 1 A i Udsholt er et åbent område ned til stranden. Her er en stor p-plads men ellers ingen faciliteter. Fyrrestien Strand lidt længere henne ved Fyrrestien 7 er et lidt ukendt overdrev ud til kysten med skulpturelle, krogede fyrretræer.  Stranden har runde sten og klitter samt toilet og p-plads.  

Bad ved gravhøje 

Tinkerup Overdrev ved Tinkerup Strandvej 70 vest for Gilleleje er en hyggelig lokalstrand 500 meter vest for Tinkerup Strand. Stranden er badevenlig med sand og afrundede sten. Der er kun adgang til strand efor cyklende eller gående. En kort trappe fører fra overdrevet med to gravhøje ned til stranden.  

Sti formet af havet 

Tinkerup Strand ved Tinkerup Strandvej 30 B er en lille strand med lagune mellem bølgebrydere. Man kommer dertil fra et grønt areal via en grusvej formet af havet. Her er toilet og en lille p-plads.  

Fri leg for hunde 

Gilbjerghoved ved Tinkerup Strandvej 2 i Gilleleje er et åbent område ned til stranden, hvor hunde må gå løs. Her er p-plads men ellers ingen faciliteter. 

Ved to fyrtårne 

Gilleleje havn Østmolen ved Fabersvej tilbyder badebro, som er oppe hele året. På havnen er toiletter, og ved broen er p-plads til 20 biler. Nakkehoved Fyr ved Fyrvej 27-29 øst for Gilleleje har strand med en 40 meter høj klint med adgang via to trapper. Her ligger to fyrtårne i forbindelse med henholdsvis museum og kro. Her er p-plads og badebro.  

Vild eventyrstrand 

Munkerup Strand mellem Gilleleje og Dronningmølle har p-pladser og adgang fra Munkerup Strandvej 78. Det er et naturområde med snoede stier ned til en vild stenstrand ved siden af kunstmuseet Munkeruphus, hvor der er toilet. Mod Dronningmølle findes Hulerød Strand ved Hulerød 18. Det er en stenstrand ved udløbet af Esrum Å. På p-pladsen kan holde fire biler. 

Skjult Hornbæk-sted 

Hornbæk har også en stenstrand ved den naturskønne plantage. På Nordre Strandvej mod Helsingør overfor Sandagerhusvej kan der parkeres i vejsiden. Der er nedgang til denne strand med badebro og bord til picnic.  

Populær sandstrimmel 

Snekkersten Strand er en smal men populær strimmel sandstrand lang Strandvejen med græsarealer bagved. Her er bord og bænke og livreddere samt faciliteter på den nærliggende havn. Parkering sker langs vejen. 

Vand med sandbund 

Trekanten er stranden i Hundested by, 300 meter lang og med sandbund i vandet og klitter på land. Her er gode parkeringsmuligheder og udsigt til Isefjordens munding og Rørvig. Stranden nyder godt af faciliteter kun et par minutter væk i centrum og på havnen.

Rolige og børnevenlige 

Gråstenvej Strand ved Gråstenvej 12 ligger nær den bilfrie fiskerbyidyl Kikhavn tre km fra Hundested. Det er en børnevenlig strand med p-plads, livredder og toiletter. Nødebohuse Strand er en rolig børnevenlig strand med trappe som adgang til stranden lidt længere mod øst. Her er både sandstrand og sandbund. 

Asserbo og Melby 

Fra Tisvildeleje til Liseleje er der ubrudt strand. I mellem ligger Asserbo og Melby. Der er smukt klitlandskab, sandstrand med børnevenligt lavt vand. Bag stranden i Melby er overdrevet, en hede som i over 100 år var militært skydeterræn, med stier ned til vandet.  

Helsingørs bystrande 

Helsingør har flere mindre bynære strande, som både kommer byens borgere og turister til gode. En af dem er den langstrakte sandstrand i Julebæk over for Julebækhus med både strandlegeplads og p-plads. To andre findes i Højstrup i det nordlige Helsingør henholdsvis overfor Højstrupvej og Restaurant Ciao Ciao på Nordre Strandvej. To andre bystrande findes ved Marienlyst Strandhotel og på yderringen af Kronborg Slot. 

Kilder: www.gribskov.dk www.visitnordsjaellalnd.dk www.bornibyen.dk  

Adgang er ikke forbudt 

”Privat strand” ”Adgang forbudt for uvedkommende”. Ofte lykkes det at skræmme badegæster fra at slå sig ned og gå i vandet på stranden foran hus, sommerhus eller grundejerforening. 

Skræmmeskilte på såkaldte private strande om at man hverken må passere, bade eller sætte sig er som oftest ikke lovlige. Ser man sådan et skilt, kan man klage til kommunen. En undersøgelse viser, at der er henved 10.000 af den slags skilte ved strande landet rundt. Men i følge Naturbeskyttelsesloven må boligejere slet ikke beholde stranden for sig selv. Strandgæster må gerne både færdes, gå i vandet og tage kortvarigt ophold. Det vil sige ikke længere end en dag uden at slå lejr og overnatte og ikke under 50 meter fra beboelse.  

Der er således fri adgang til næsten alle danske strande med mindre to specifikke regler gør sig gældende: Hvis haven går helt ud i vandet, og stranden har været have til huset siden 1916. Eller at stranden har været del af en erhvervsvirksomhed eller har fungeret som forsvars- eller havneanlæg siden 1916. Er intet af dette tilfældet, må boligejeren ikke hindre adgang for offentligheden ved hjælp af skilte, hegn, mur eller trusler.  

Kilde: Bolius 

Søer til at svømme i 

Credits: Daniel Villadsen

Trækker badning i søer, er der et par muligheder: Teglgårdssøen ved Carlsbergvej i Hillerød, der med sit rene vand er en oase nær Hillerød bymidte. Der er anlagt en lille strand med badebro. Vandkvaliteten kontrolleres løbende. P-plads findes over for på Hammersholtvej. Ved Nødebo i Esrum Søs syd vestlige ende er der mulighed for at hoppe i fra bådebroen. Der er også en 1000 meter motionssvømmebane i søen ved Fredensborg Havn. Banen er markeret med en nummereret bøje for hver 100 meter.