Hvilke udfordringer står kommunen overfor?

Opgaverne står i kø

Liebhaverboligen har spurgt borgmester Sofia Osmani om, hvilke udfordringer Lyngby-Taarbæk kommune står over for i 2023. Pres på daginstitutioner og skoler, udligning til andre kommuner, mangel på arbejdskraft, inflation, svær fremkommelighed ved letbanebyggeri og stigende udgifter på det specialiserede socialområde er nogen af dem.

Hvad er de største udfordringer, kommunen står overfor det kommende år?

”Vi er en attraktiv kommune, hvor mange gerne vil bo, og det giver pres på dagtilbud og skoler. Særligt hvad angår dagtilbud, skal vi have bygget nyt, så vi kan passe flere børn, og det er det svært at finde plads til”, siger Sofia Osmani og tilføjer:

”Vi er også en kommune, som udligner en stor del af indtægterne til andre kommuner. Derfor er vi som kommune ikke bedre stillet end andre, selv om det er nærliggende at tro. Som de fleste andre kommuner har vi en stram økonomi, og den bliver ikke bedre af øget inflation, mangel på arbejdskraft og stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Men heldigvis har vi et godt udgangspunkt med lav gæld og en sund kassebeholdning”.

Lyngby-Taarbæk er en populær bosætnings- og erhvervskommune, men det har sine udfordringer, erkender Sofia Osmani (kons.), som har været borgmester i ni år.

Hvordan adskiller udfordringerne sig i forhold til nabokommunerne?

”Det afhænger af, hvilke kommuner der sammenlignes med. Rudersdal og Gentofte løfter en endnu større del af udligningsregningen. Til gengæld har de to kommuner markant færre almene boliger end Lyngby-Taarbæk. I Gladsaxe kommune er det omvendt”, lyder det fra borgmesteren, som fortsætter:

”Det er dog mit indtryk, at vi har mange af de samme strukturelle udfordringer, men at presset i forhold til tilvækst på børneområdet er større her. Dertil kommer, at vi som universitetsby har flere studerende. Og så oplever vi stor interesse især fra de videnstunge erhverv, som gerne vil etablere sig og udvikle sig i Lyngby-Taarbæk qua nærheden til DTU”, forklarer Sofia Osmani og bemærker:

”Vi har et stærkt handelscentrum og er dermed en naturlig magnet for omegnskommunerne, men anlægget af letbanen udfordrer os på fremkommeligheden. Det er jeg super ærgerlig over, men vi gør vores yderste for at få det bedste ud af situationen”.

Nødvendige renoveringer

Hvilke kommunale projekter vil borgerne i Lyngby-Taarbæk opleve i 2023?

”Renoveringen af Lundtofte Skole står klar her efter årsskiftet. Om alt går vel, er rådhuset også færdigrenoveret inden udgangen af året. Det sidste betyder, at vi kan spare på den dyre husleje i lokaler i Lyngby Storcenter, fordi vi får plads til flere medarbejdere på selve rådhuset”, siger borgmesteren, der kommer med en mere generel afsluttende bemærkning:

”Vi arbejder videre med helhedsplanen for Lyngby Centrum, hvad angår bæredygtighed, biodiversitet og klimatilpasninger. For blot at nævne nogle af indsatserne”.

Flere familier med børn giver ekstra pres på Lyngby-Taarbæks daginstitutioner og skoler. Lundtofte skole fra 1953 har netop gennemgået en større renovering. 

/by

Ikke uden risiko at mangle en tand

Har man af den ene eller anden grund mistet en tand, vil det ofte være seksårstanden i over- eller undermunden. Senere i livet er den lille kindtand bag hjørnetanden i overmunden mest udsat, fortæller tandlæge Maj-Britt Liliendahl, hvis praksis ligger på Højbro Plads ved Strøget i København.

”Tanden må ud, hvis der ikke er nok at bevare, og hvis den for eksempel er flækket, har paradontitis eller har fået mange fyldninger gennem tiden. De fleste patienter kan heldigvis godt forstå vigtigheden af at få lavet en ny tand, men enkelte vælger at lade være”, siger Maj-Britt Liliendahl.

Hun gør dog, hvad hun kan for at forklare vigtigheden af ikke at gå rundt med et tomt hul i tandrækken. Det kan afstedkomme et skævt og uhensigtsmæssigt bid, kæbeledsproblemer, muskelspændinger, hovedpine og parodontitis, når nabotænderne til den udtrukne tand ikke længere har noget at ”læne sig op ad”:

”Det er min pligt i henhold til mit tandlægeløfte at oplyse om konsekvenserne. Jeg lægger fakta frem om indgreb og priser, som ligger på 22.000-26.000 kr. for en bro og 25.000-30.000 kr. for et implantat. Nogen vil hellere bruge pengene på andre ting, mens andre er ligeglade med den manglende tand eller ikke kan overskue det, de ser som en stor og voldsom proces med flere besøg i tandlægestolen”.

Undersøgelser viser, at det er stigmatiserende at mangle én eller flere tænder.  Alligevel giver nogle få patienter på tandlægeklinikken udtryk for, at det ikke betyder noget, og at manglen nok ikke ses:

”Så spørger jeg, om vedkommende lægger mærke til manglende tænder hos andre. Og så kan de ofte godt se, at det måske ikke er så smart”.

”Med flere manglende tænder kan det være svært at tygge maden ordentligt. I yderste konsekvens kan det for nogen give problemer med fordøjelse og tarmsystem”, lyder det fra tandlæge Maj-Britt Liliendahl, København K.

Mistet tand var ikke synlig:

”Jeg er da også forfængelig”

Da Claus Kærmark for nogle år siden fik trukket en tand ud i den bageste del af overmunden, undlod han at få tanden erstattet med en ny. Hullet i tandrækken var nemlig ikke synligt, så det kunne afskrække de kunder, han kom ud til som malermester.

”Havde det været synligt, ville jeg bestemt have fået det ordnet. Jeg er jo også forfængelig og tænker på min fremtoning”, erkender han.

Netop betydningen af fremtoningen har ændret sig i forhold til, da Claus Kærmark begyndte i faget i 1980´erne og med årene blev selvstændig. Hvor han selv har ansat en svend med en tandsygdom og manglende tænder uden at se noget problem i det, kan han mærke, at udseendet er kommet til at spille en større rolle:

”For mig var medarbejderens præstationer vigtigst. Så kan jeg sagtens se bort fra en manglende tand. Og den pågældende medarbejder fik faktisk ordnet sine tænder efter et stykke tid”, husker Claus Kærmark, som selv har prøvet at arbejde for en mester, der forlangte af sine medarbejdere, at de skulle være velsoignerede, i rent tøj hver dag og høflige, når de rykkede ud for at male.

”Det var lidt usædvanligt for 30 år siden, at den slags krav lige frem var nedfældet i ansættelsesaftalen. Malere, murere og tømrere har jo mere beskidt arbejde end elektrikere og installatører, som har mulighed for at se pænere ud i tøjet. Men i dag skal alle håndværkere være præsentable. Så kan manglende tænder nok også have betydning”.

Nogen vælger at spare bro eller implantat og leve med en manglende tand i munden.

/by

Hvordan går det i pelsbranchen?

Pels der kan holde i 100 år

Minkbranchen fik en helt ufortjent lussing, da erhvervet blev lukket ned – i hvert fald hvis man spørger pelshandler Viggo Alex Petersen fra ALEX PETERSEN/Brdr. Alex Petersen i Nærum. Ikke desto mindre er der aldrig solgt så mange minkpelse som i 2020 og 2021. Kunderne efterspurgte og hamstrede minkpelse, fordi de var nervøse for ikke at kunne få pels fremover.

Direktør Viggo Alex Petersen udlejer og sælger brugte pelse og har ansat en SoMe-medarbejder og flere bloggere for at udbrede kendskabet til pels.

Før minkerhvervet blev nedlagt, købte pelsfirmaet ALEX PETERSEN skind til fire-fem års forbrug og har derfor kunnet levere. Viggo Alex Petersen nævner flere argumenter for at vælge pels som fremtidens overtøj. Det er langtidsholdbart, bæredygtigt og biologisk nedbrydeligt. For som Viggo Alex Petersen spørger og selv svarer på:

”Hvor finder man et materiale, der holder så længe og som med mange år på bagen kan sys om til andet tøj eller til plaider og puder eller doneres til velgørenhed og holde frysende børn og voksne i flygtningelejre og krigshærgede områder varme?”.

For at få flere til at holde kulden fra døren med pels, når vinteren viser tænder, har Viggo Alex Petersen fundet en måde at markedsføre produktet til de yngre årgange: Han tager gamle pelse i bytte og giver samtidig nedslag i prisen for nye. De 600-800 pelse, han har fået ind på den måde, lejer han billigt ud for 500 kr. Derved kan mennesker, som ikke før har gået med pels, prøve naturmaterialet på egen krop, før pelsen skal leveres tilbage til maj måned. Beløbet er et depositum, kunden får tilbage, hvis hun køber. Brugte pelse kan erhverves for 3.000-6.000 kr. alt efter længde m.m.

Pelse luftes flittigt

Viggo Alex Petersen har senest ansat en ung medarbejder til at styre firmaets aktiviteter på de sociale medier. Desuden er tilknyttet flere bloggere, der låner pelse og gør en indsats for at overbevise andre om pelsens fordele, og at dyrene har haft det godt:

”Derved er ringen sluttet, og vi får fortalt historien om, at pels er ok”, siger Viggo Alex Petersen, som mener, at danskerne godt kan bruge mere viden om pels som et bæredygtigt produkt:

”Efter beskeden om at minkavlerne må avle igen, er det mit indtryk, at pelsejere går så meget som muligt med deres pelse. Tilråb og chikane ser vi heldigvis ikke herhjemme som i for eksempel England”, forklarer Viggo Alex Petersen og tilføjer:

”Jeg holdt for nylig foredrag, hvor jeg spurgte ud over salen, om de fremmødte stadig ville købe mink. Svaret var et rungende ja!”.

”Vigtigt at støtte sin lokale pelshandler”

Buntmagermester Sten Bergström, 54, har været i pelsbranchen, siden han var 16 år og har haft sin forretning STEN BERGSTRÖM Charlottenlund i 20 år. Han har prøvet lidt af hvert men aldrig det, der er sket for pelsbranchen de seneste to år:

”Vi er udfordret qua det, regeringen foretog sig under corona. Mink er talt ned, selv om det er det mest bæredygtige landbrug i Danmark. Der bliver ikke noget overflødigt tilbage fra mink, som får foder fra fiske-, fjerkræ- og svineproduktionen og hvis eget overskud, der ikke skal bruges til pels, ender som biobrændsel, olieshampoo til hunde og heste samt opvarmning på fjernvarmeværker. Og med afføringen brugt til gødning i økologiske landbrug, er produktionen C02-neutral”, mener Sten Bergström.

Han har i dag færre kunder og ikke de samme muligheder for valg af skind, som da Copenhagen Fur eksisterede. Det udfordrer forretningen på at være kreativ i design og toning af skind, da firmaet nu skal handle skind fra Sage Furs i Finland:

”Vi kan ikke tilbyde det udvalg, vi gerne vil med de kvaliteter, vi er vant til. Det er tidskrævende og op ad bakke at skulle finde de bæredygtige og dyrevelfærds-certificerede skind i Europa, når de ikke længere fås herhjemme. Jeg og den øvrige branche løber panden mod en mur uden mulighed for kompensation for tabte muligheder m.m. Derfor er det vigtigere end nogensinde at støtte op om sin lokale pelshandler”.

Pels er bæredygtigt og biologisk nedbrydeligt. Selv om en pels er gammel, kan den sys om til nyt overtøj, plaider og puder og børnetøj eller gives til velgørenhed.

 

/by

Plej huden på skiferien

Det er skisæson og en ferieform, de fleste elsker. En aktiv ferie med sne, motion og en kold øl eller varm kakao i solen i de østrigske alper, norske fjelde eller et helet tredje eller fjerde skiferiested.

Når vi tager på badeferie, husker vi altid solcreme og fugtighedscreme, men hvad med skiferien? Hvordan plejer vi bedst vores hud? Med solen, der reflekteres rigtigt meget af alt sneen, de kolde og skiftende temperaturer samt vinden, er nemlig en ekstra udfordring for din hud. Vi giver dig en guide til, hvordan du plejer huden på skiferien.

Dobbelt op på fugt

Kulden får din hud til at blive tør og skællende, fordi den bruger sit naturlige fugtlager og samtidig bliver hudbarrieren også svækket. Derfor skal man doble op på fugt, når man er på skiferie – og gerne på hele kroppen, selvom den ikke er direkte disponeret for kulden. Brug en type til ansigtet og en anden type pleje til resten af kroppen.

Vælg en fugtighedscreme, der er oliebaseret, da cremer med for meget vand, kan fryse ude i kulden.

Cremen Below 10 Degrees fra Tromborg beskytter huden mod udtørring og kolde temperaturer. Den modvirker desuden rødme og beroliger huden.

UV-skjold

Oppe på bjerget er UV-strålerne ekstra stærke, da ozonlaget er tyndere, og der er færre skyer i atmosfæren til at absorbere de skadelige stråler. Samtidig mærker du måske ikke solen brænde, når du suser ned ad bjerget med vinden i ansigtet. I forvejen er huden følsom, derfor er den ekstra udsat for UV-strålerne. Sneen reflekterer også UV-strålerne, så du i princippet bliver ramt af dem to gange.

Vidste du, at Alperne er det sted i Europa, hvor der er målt de højeste UV-niveauer

Sådan gør du: Smør huden ind, 15 minutter før du går ud, så den kan nå at trænge ind i huden. Smør derefter huden cirka hver anden time. Husk ørerne, og husk også at have en god læbepomade med UV-filter med dig og måske en solstift til næsen, der er ekstra udsat.

Få en god og dybdegående UV-barriere med solcremen Fluid 50+ og solstiften fra Avène, der tilbyder den højeste mulige solbeskyttelse og dæmper irritation

 After-pleje

Vi ved godt, at afterski-baren kalder, men inden du tager afsted, eller før du går i seng, så tag et øjeblik til at pleje huden igen efter dagens skistrabadser. Kombinationen af vind, kulde, sol og varmen fra pejsen eller radiatoren indenfor er hård kost for din hud. Giv din hud et ordentligt skud fugt og måske en beroligende kur i løbet af natten, der afhjælper rødme og irriteret hud.

Masken Skin Hydrating Masque fra Dermalogica er den perfekte redning, der tilfører masser af fugt og genopbygger barrieren

 

/by

Energirigtig wellness på badeværelset

Det er sparetider, og vi skal spare på energien, på alle områder og i alle hjemmets rum. Et af de helt store energislugere er badeværelset. I en lang periode har badeværelset været vores helle og en wellnessoase. Vi har bygget alt fra indretning til farver og lyssætning op omkring tanken om ro og afslapning. Men nu er det slut med lange, varme karbade, knald på gulvvarmen og dyre hudplejeprodukter (vi skal jo spare alle steder). Men det behøver faktisk ikke være SÅ trist. Der er nemlig rigtigt meget, du kan gøre – og gøre anderledes – som er godt for både energiforbruget og miljøet. Faktisk er det kun godt, at vi tænker en smule mere, og at luksuriøs wellness igen bliver noget, helt særligt og ikke nødvendigvis hverdag.

Invester i en sparebruser

Vi kommer ikke uden om, at badet skal være kortere og måske en halv grad koldere. Men du kan gøre endnu mere. En almindelig håndbruser spytter 20 litervand ud i minuttet, mens en sparebruser kun bruger 7 liter per minut. Det betyder faktisk, at en familie på 4 personer kan spare 190.000 liter vand om året, hvis man regner med et bad på 10 minutter per person hver dag. (Kilde Bolius)

Færre og koldere bade

Selvom du installerer en sparebruser, skal du stadig korte dit bad ned. Alternativt kan du vælge at bade mere sjældent. Faktisk er det slet ikke sundt for vores hud, hvis vi sæber os ind under bruseren hver eneste dag. Ved at bade for ofte fjerner vi vigtige bakterier fra huden sammen med dens naturlige fedtstoffer. Desuden er det sundere for huden at skrue ned for varmen i badet.

Sluk for vandet

Sluk for vandet, når det ikke skal skylle. Hvis du gerne vil bruge dine forskellige bodyscrub-produkter eller din hårkur, så sluk for vandet, mens du putter det på huden eller lader det sidde i håret. Sluk også for vandet, mens du barberer ben, og brug en barberskum i stedet. Du overlever nok at småfryse – man må jo lide for skønheden.

Fyld også kun badekarret halvt op med vand til dit næste karbad, og gå i det hele taget i karbad en smule mindre, end du plejer.

Tørbørstning

Alternativt kan du tørbørste dig og helt undgå vandet. Tørbørstning er faktisk en meget gammel teknik, hvor man eksfolierer kroppen og øger blodcirkulation samt stimulerer lymfesystemet med en tør børste.

Lav hjemmelavede scrubs

Hvis du virkelig gerne vil spare, findes der en masse fantastiske opskrifter på lette og billige bodyscrubs, du selv kan lave. Noget så simpelt som sukker, kokosolie eller olivenolie og citronsaft er en fantastisk kombination.

Glem det elektriske lys

Det bedste ved wellness er, at det faktisk kun er hyggeligere i stearinlysets skær.

Tænk alternativt, og småt er godt

Tænk i alternative wellnessoplevelser på dit badeværelse. Lav et fodbad frem for et helt bad. Tag en blød og lun badekåbe på, læg en varm klud med et par dråber æteriske olier over ansigtet, og omgiv dig med stille musik og levende lys.

/by

Nytårsforsætter

For 4.000 år siden drejede nytårsforsætter sig om at betale sin gæld og levere lånte ting tilbage. I gamle bondesamfund bad man om overlevelse og mad på bordet for det kommende år. De seneste 50 år har nytårsforsætter handlet om at tabe i vægt, komme i bedre form og holde op med at ryge.

Farvel til overflødige kilo, for meget slik og fed mad. Og goddag til sund livsstil med færre kalorier, mindre alkohol og mere motion. Det handler et typisk nytårsforsæt om, og dertil kommer ambitioner om at være sødere mod andre mennesker og drage omsorg for dem, være mere flittig, se mindre tv m.m. Hvorfor sætter vi ofte mål, som er dømt til fiasko, fordi de er næsten umulige at efterleve?

Vi har trang til at starte på en frisk med optimistiske nytårsforsætter i en pagt, vi indgår med os selv, mens champagnen og den søde kransekage sættes til livs, og 31. december bliver til 1. januar. Undersøgelser viser, at kun få procent lever op til de høje idealer og løfter, de havde planer om at leve efter – som eksempelvis at besøge fitnesscenteret oftere og komme mere ud i naturen:

Man har større chance for at lykkes med forandringer, hvis de kobles på noget, man allerede gør, mener sociolog, foredragsholder og forfatter Anette Prehn. Hun har skrevet mere end 20 bøger blandt andet om, hvordan hjernens evner kan hjælpe os til at ændre noget i vores liv.

”Nytårsforsætter svarer til at fri til kæresten, når man er fuld. Intensionen er god men timingen dårlig. Det bliver let højstemte mål, snarere end bæredygtige”, udtaler Anette Prehn, der som sociolog, foredragsholder, underviser i Hjernesmart vaneændring og forfatter til ”Hjernesmart ledelse”.

Faktisk er nytårsforsætter deciderede uheldige, hvis man virkelig ønsker at ændre noget og have succes med at gennemføre det, mener hun. Så hellere vente til at andet tidspunkt på året, hvor motivationen virkelig er der:

”Man læner sig op ad en højere magt, som man håber kan hjælpe eller lige frem frelse én. I den situation glemmer man gamle vaner og bagage, som kan gøre intensionerne om den perfekte forandring til et håbløst anliggende”.

Anette Prehn opfordrer til at være mere realistisk og skabe snedige ændringer, som passer til netop os og ikke kun er et glansbillede:

”Hvis man for eksempel har den ambition at ville mere udendørs, er januar måske ikke det bedste tidspunkt. Så hvorfor ikke sætte sig det mål, at det nye skal starte sammen med foråret og fortsætte derefter?”, spørger Anette Prehn, som har endnu et konstruktivt forslag:

”Hvis man taler i telefon med sin far et par gange om ugen, kan man stille det krav til sig selv, at man skal have snøret vandrestøvlerne og være på vej ud, når man ringer op. Så slås to fluer med ét smæk”.

Skal andre indvies?

Holder man fast ved sine nytårsforsætter, vil man måske overveje, om andre skal have det at vide. Kan det hjælpe til at holde fast og gennemføre, hvis man først har betroet andre, at man for eksempel vil holde op med at ryge? Eller er det bedre at holde planerne tæt til kroppen og først fortælle andre om det, hvis forehavendet lykkes?

”Det er forskelligt, hvor stort behov for støtte og solidaritet, vi har. Det kan være godt at få et par betroede hjælpere med. Men at indvie hele verden på sociale medier, vil jeg fraråde. Her er tavshed snarere guld. For nederlaget føles større, når omverden kan bevidne, at man har fejlet – igen”.

Babylonien og Rom

Traditionen med nytårsforsæt går tilbage til Babylonien i det nuværende Irak for 4.000 år siden og handlede dengang om at levere lånte materialer og redskaber retur og betale sin gæld. I Romerriget lovede folk ofte at være gode ved andre mennesker omkring nytår. Da kristendommen vandt indpas, blev løfterne udskiftet med bønner og faste. I de gamle bondesamfund fremkom man med ønsker og bønner om overlevelse og mad på bordet det følgende år. Nytårsforsætter, som vi kender dem, stammer formentlig fra 1800-tallet.

Nytårsforsætter har i årtier drejet sig om slankekure, rygestop og om at sætte turbo på motionen.

Nytårsforsæt kredser stadig om at skære ned på fed og sød mad og trække i træningstøjet.

/by

Kirkens mest hektiske måned

December er en af årets travleste i kirken med gudstjenester, skole- og ældrearrangementer. Dåb efter jul og et kirkebryllup nytårsaften kan der dog blive plads til!

Der er nok at se til i Helleruplund Kirke i december med blandt andet jule- og nytårsgudstjenester og juleafslutninger i kirken for områdets skoler.

Drop In-dåb og ditto vielser er for en tid sat på standby i Helleruplund Kirke på Bernstorffsvej og i kommunens øvrige kirker. Såvel kirken som menigheden står nemlig midt i én af årets travleste perioder, hvor såvel privatpersoner som kirken har travlt. Det sidste kan kordegn Lars Phister fortælle detaljeret om:

Som kordegn har Lars Phister, Helleruplund Kirke, rigeligt at se til i december: Der er både julearrangementer, skoleafslutninger og gudstjeneste til jul og nytår.

”Det ekstra i form af for eksempel babysalmesang udgår i december, hvor der er rigeligt at se til i form af før-julearrangementer, jule- og nytårsgudstjeneste og skoleafslutninger for både kommunale og private skoler lige op til jul”.

I december tilbyder kirken også et arrangement med servering af æbleskiver og kaffe for de ældre, mens spaghetti-gudstjenester for familier midt på ugen i juleperioden springes over:

”Der er selvfølgelig konfirmandundervisning og andre begivenheder, vi normalt har. Det gælder også en lørdag med barnedåb, som er den første lørdag i måneden, og som allerede er afholdt”, forklarer Lars Phister.

Hellerup Kirke på Margrethevej tilbyder lige som Helleruplund Kirke på Bernstorffsvej hele fem gudstjenester mellem 24. december og 1. januar.

Selv om det er sparsomt med vielser i julemåneden, er det ikke usædvanligt, at forældre ønsker at holde barnedåb mellem jul og nytår. Og så er der opstået en skik med at blive gift nytårsaftensdag. Det siger kirken ja til, hvis der ellers er plads.

Lars Phister har været kordegn i Helleruplund Kirke 27 år og har oplevet, hvordan samfundet i den tid har ændret sig. Spaghettigudstjeneste, lørdagsdåb og babysalmesang fandtes ikke i kirken dengang i 90´erne, husker han:

”Samfundet har jo ændret sig. På nogle punkter har det givet mere arbejde, på andre mindre. Med computerens indtog er kontorarbejdet blevet lettere. For eksempel skal vi ikke føre kirkebøger i hånden længere, for nu foregår alt online og kræver i øvrigt ikke altid personligt fremmøde”.

Hvad er forskellen?

På højmesse og gudstjeneste? Førstnævnte er betegnelse for den gudstjeneste, som afholdes i kirken om formiddagen på søn- og helligdage. Det er Folkekirkens standardgudstjeneste. Gudstjeneste er en bredere betegnelse der, foruden højmessen, kan dække over en række forskellige gudstjenesteformer for eksempel eftermiddag og aften.

/by

Er venskabsbyer stadig en gevinst?

Ja og for Gentoftes vedkommende især venskabsbyen i Grønland. I Gentofte kommune har de fleste mødt et grønlandsk barn fra bygden Tasiilaq og har lært om stedets levevis. Enten har de selv haft et skolebarn boende eller kender nogen, der har.

Elever fra femte klasse på Tasiilaq skole i Sermersooq kommune har flere gange været på udveksling i Danmark og boet hos familier i Gentofte.

Mens flere kommuner siger farvel til venskabsbyer til fordel for ligesindede i andre mere relevante netværk, holder Gentofte fast ved sine. Kommunen har kun få venskabsbyer sammenlignet med andre danske byer af samme størrelse. Flere har en lang række venskabsbyer ikke kun i Europa men også mere fjerne og eksotiske steder som Kina og Malaysia. Men især venskabet med Tasiilaq i Østgrønland har en både nyttig og aktiv side, forklarer kommunaldirektør Torben Frølich, som senest selv har været til venskabsbytræf med borgmester Michael Fenger i Hanko i det sydlige Finland:

”Med Tasiilaq har vi et formelt samarbejde. Med de øvrige venskabsbyer er samarbejdet skåret ind til benet til et to dages træf hvert andet år, hvor lokalpolitikere og embedsmænd mødes for at inspirere hinanden til blandt andet klima og borgerinddragelse. Samarbejdet er neddroslet til et arbejdsvenskab, og antallet af venskabsbyer udvides næppe grundet den benhårde prioritering af økonomi, som foregår nu”.

Torben Frølich medgiver, at begrebet venskabsbyer er endt mere symbolsk i dag, hvor danskerne rejser til alverdens steder på jordkloden og ikke længere finder Halland så fremmedartet. Kendskabet til særligt Grønland fik dog en heldig sideeffekt, da Gentofte i 2018 blev udnævnt til Unicef-kommune. Da gjorde mange af kommunens borgere, foreninger og institutioner en indsats for i løbet af året at samle penge ind til blandt andet at styrke børns rettigheder på Grønlands østkyst, hvor Tasiilaq ligger. Det blev til i alt 1,2 million kr.

I Gentofte kommune har næsten alle mødt et grønlandsk skolebarn fra venskabsbyen Tasiilaq. Enten har barnet boet hos dem eller hos andre familier.

Foreningen Nordens idé

Flere danske kommuner har mange venskabsbyer, mens andre har ingen eller få. Til sidste kategori hører Gentofte, som foruden venskabsbyer i Grønland og Finland også er venskabsby med Stord i Norge og Halmstad i Sverige. Venskabsbyerne er ret forskellige både i indbyggertal og areal. Foreningen Norden opfandt oprindelig begrebet for at styrke kontakter mellem de nordiske lande og fremme forståelsen for samfundsforhold, kultur og sociale forhold landene imellem ved gensidige besøg. Nogen opbyggede også netværk i forbindelse med eksport, partnerskaber og andet. Gennem årene er venskabsby-ideen udvidet til også at omfatte lande uden for Norden. Som regel foregår samarbejdet ved at kommunalpolitikere, myndigheder og foreninger tager initiativ til arrangementer, som gør kendskabet til hinandens byer større. Konkret sker det ved besøg, udstillinger, sportskampe og andet.

På Gentofte kommunes hjemmeside hedder det, at venskabsbyer er et internationalt samarbejde, hvor byerne deler inspiration med hinanden for at udvikle sig. Repræsentanter for venskabsbyerne besøger derfor hinanden på tværs af landegrænser.

 

/by

Skånes Grand Canyon!

Her er høje klipper, vilde vandløb og fascinerende udsigter over sprækkedalen fra forhistorisk tid og det skånske landskab. På de skovklædte højdedrag findes ruter på afmærkede stier med varierende sværhedsgrader både til begyndere og erfarne vandrere. Tag gerne derover på denne årstid og få en enestående oplevelse!

Til trods for at Söderåsen ligger under 40 km fra Sjælland er landskabet et helt andet end på vores side af Øresund. Her tre kvarters kørsel øst for Helsingborg vrimler det med gårde og agerland, og pludselig skyder et dramatisk klippelandskab med bøgeskove og dybe kløfter med fossende vandløb i bunden op. Det højeste punkt i Nordeuropas største naturskov med Skäralidkløften midt i er Kobbarhatten over 200 meter over havet. Udsigtspunktet byder på en enestående panoramaudsigt over skov og dal, og landskabet omtales ofte som Skånes Grand Canyon.

Åsen blev dannet af forhistoriske vulkanudbrud. Derfor består klipperne i området af stenarter som gnejs og basalt.

Det er et smukt og dramatisk sted med vandremuligheder, hvor alle kan være med på flere niveauer af vandringer. Lige fra en rolig gåtur i skoven uden sved på panden til lange vandreture med kraftige stigninger og perler som udsigtspunktet Hjortspringet. De markerede vandrestier tilbyder en 900 meter handicapvenlig rute og den 7,2 km lange tur op på åsen – og alt derimellem. En af stierne går langs Skär-åen ind i sprækkedalen med høje skrænter på begge sider. Efter et par kilometer og en 90 meters stigning, nås Kopparhatten, som man også kan komme til i bil ad en asfalteret vej nede fra hovedparkeringspladsen.

For dem, der holder af at vandre i spektakulær natur med storslået udsigt over sprækkedalen og det skånske landskab, er nationalparken ideel til en endagstur via overfarten fra Helsingør.

Forhistorisk udbrud

Söderåsen er en såkaldt horst, et opragende parti af jordskorpen. Højderyggen, som er fremkommet af vulkanudbrud og foldninger af landskabet i forhistorisk tid for 150 millioner år siden, strækker sig fra Röstänga i sydøst til Åstorp i nordvest. Sæt GPS´en til og bliv ledt af motorveje og landeveje til hovedindgangen i Skäralid med den store parkeringsplads, hvor der også er besøgscenter, infotavle og cafeteria ud til den store centrale og sagnomspundne Odins sø med udsigt ind i åsen som smagsprøve på, hvad der venter. Åsen er designet så smart, at man går rundt om den enten den ene eller den anden vej. Stierne på vandreruterne går igennem klippelandskaber med et rigt dyre- og planteliv og er afmærket med forskellige farver, så man kan følge ruterne eller krydse ind på nye alt efter formåen og tid til rådighed. En stor del af stierne er belagt med tømmer, så man undgår at stå i mudder til knæene i det mere eller mindre fugtige terræn afhængigt af, hvor meget det har regnet.

I 2001 blev Söderåsen udnævnt til nationalpark, men den dækker kun en lille del af den 20 km lange og op til ti km brede ås med høje klippeformationer. Området fra Skäralidskløft i nord til Nackarpsdalen i syd var dog allerede beskyttet inden da og et populært udflugtsmål, ikke mindst for de danskere, man møder under vejs på vandreturen i ferier og weekends. Foretrækker man at have landskabet mere for sig selv og kan man slippe afsted, er hverdage ideelle.

Söderåsen danner grænse mellem løvskovsbæltet og nåleskovsbæltet. Nord for åsen bliver der gradvist flere grantræer!

/by

Frygt og fornuft styrer gaveindkøb

Frygt og fornuft styrer gaveindkøb

Fra at realisere og udvikle os selv på toppen af behovspyramiden – og lade det afspejle sig i julegaverne – har vi i år et ganske andet fokus. Krig, inflation, prisstigninger, klimakrise og generel utryghed appellerer til at tænke i basale behov og give gaver derefter. Det er fremtidsforsker fra firmaet Future Navigator, Liselotte Lyngsø overbevist om. Hun skyder derfor kvalificeret på, at der under juletræerne vil ligge bamsedragter, lækre varme trøjer, luksusnattøj, sjove varmedunke og selvvarmende termokopper som kan sikre hygge i hjemmet og det nære:

”Oplevelser indenfor kultur i form af koncertbilletter og biografpakker, spiseoplevelser og weekendophold vil også være oplagte julegaveideer. Selv de unge tager på glamping-ture og andre oplevelser i trygge rammer tæt på naturen. Det bæredygtige og politisk korrekte indvirker også på julegaverne i år”, mener Liselotte Lyngsø, som generelt ser en sær jul for sig:

”Vi får næppe oplyste huse at se som tidligere år med rensdyr og lyskæder over alt på buske og husfacader. Ikke fordi det egentlig er så dyrt i forhold til andet el-forbrug, men det er signalværdien i lysdekorationerne, som får os til at droppe julebelysningen”.

“Verdens problemer skræmmer og får os til at købe fornuftige, langtidsholdbare julegaver med tilknytningen til hjemmet. Oplevelsesgaver inden for kultur, mad og weekendophold centrerer sig også om det trygge, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, stifter af Future Navigator”

Udstyr til gamere kunne også være en oplagt gaveidé efter et par år med forsyningsproblemer. Knapheden findes dog fortsat, så måske må forældre finde på noget andet til deres store børn:

”I lyset af prisstigninger og inflation holder virksomhederne på hat og briller, og det gør private forbrugere også. Men vi vil samtidig gerne opleve noget, hvor vi kender konsekvenserne. For vi vil også leve, mens problemerne raser”, mener Liselotte Lyngsø.

Hun vender samtidig tommelfingeren op for julegaver, der er gode, langtidsholdbare og fornuftige investeringer, som holder værdien. Det kan være møbler, kunst og mærkevarer i tøj og boligudstyr.

Kæphest, snurretop, kridtpibe, rangle og sabel under juletræet

Allerede i renæssancen blev der givet julegaver i velstående kredse. Det kunne være små værdifulde ting, husets herre delte ud til familien, som sølvmønt, sølvske, bæger eller ring – og bagværk til tjenestefolkene. I 1700-tallet kunne børnene få vugge med dukke, fløjte eller rangle. Husfaderen fordelte gaverne, som ikke var pakket ind. Gaverne var kønsspecifikke og gav fingerpeg om modtagernes forventede roller i deres fremtidige liv. Perioden afspejlede borgerskabets velstand med gaveregn over børnene i form af for eksempel bold, dukkeseng, top, kæphest og sabel!

Fra begyndelsen af 1800-tallet spredte juletræet sig til danske overklassehjem og blev tæt forbundet med de endnu uindpakkede julegaver. Der var fortsat legetøj til børnene og sølvknapper, bogmærker og bøger til de voksne. Selv om de mindre rige først fik juletræ i 1900-tallet, blev der alligevel delt gaver ud. Det kunne være strikket hue eller strømper, kridtpibe og snurretop. Midt i 1800-tallet hang gaver uden indpakning på juletræet sammen med pynt og godter. Var der ikke plads nok, blev de lagt under træet. Gaverne til børnene, som nu var i centrum for festen, kunne være sprællemand, miniaturelandsby af træ, tromme og trompet. De voksne fik eksempelvis broderede seler og hæklet pung.

Der skete et skred, så børnene også begyndte at give julegaver, der ofte var hjemmegjorte. Klunketidens overlæssede stil omkring 1890 smittede af på julegaverne, som for første gang var indpakkede, så indholdet var en overraskelse for modtageren. I 1900-tallet begyndte børnene at skrive ønskesedler ofte med varekataloger som inspiration. Som noget nyt ønskede drengene sig dampmaskiner og andre af tidens tekniske opfindelser.

Engang blev uindpakkede julegaver delt ud af husets herre til hele husstanden. Senere begyndte børnene også selv at give gaver og skrive ønskesedler – og så blev gaverne pakket ind med det element af overraskelse, vi kender i dag.

I følge indkøbsdirektør Esben Hougaard vil Magasin i år sælge flere varme, praktiske og billige julegaver. Foruden gavekort er der blandt andet tale om køkkenmaskiner, loungetøj, plaider, sutsko, uldsokker.

/by

Shop fra sofaen elller i butikken?

Det er fristende at sidde hjemme bag skærmen og bestille alle varerne på nettet. Det er der også mange, der gør, men heldigvis er der også stadig mange, der besøger de fysiske butikker. Det viser sig også, at der igen åbner flere nye fysiske butikker rundt omkring i Danmark, og EjendomDanmark har set en stigning af udlejede butikslokaler. En rapport, som er udarbejdet af analysevirksomheden KPMG, viser overraskende, at kunderne elsker at vende tilbage til de fysiske butikker, og at størstedelen af julehandlen kommer til at foregå fysisk. Det er især det sociale aspekt, og at man fysisk kan mærke stemningen og røre ved produkterne, der gør det.

Men hvad er fordelene ved fysisk juleshopping og online-shopping, og hvad skal du huske? Vi ser nærmere på fordele og ulemper, så du kan shoppe trygt – for det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet.

Fordele ved online-shopping

Spring køen over

Du kan springe køen over og gå direkte til kassen, når du har fundet det, du vil købe. Du behøver heller ikke løbe fra butik til butik, men kan skifte mellem butikkerne med et enkelt klik.

Shop uden for landets grænser

Internettet kan bringe dig vidt omkring, og det gælder også, når du køber julegaver. Udvalget kan være anderledes og priserne nogle gange lidt billigere. Her kan du sagtens tage en tur til Tyskland, Sverige, London, Paris eller endda USA. Husk, at der kommer told oven i, hvis du køber uden for EU, og at forsendelsen ofte tager længere tid fra udlandet. Læs altid om shoppen har gode anmeldelser på for eksempel Trustpilotfysiske eller shop via større, kendte webshops.

Tilbud og udvalg

Når du shopper online, er der ofte rabatkoder og andre tilbud, end når du shopper i den fysiske butik. Desuden er udvalget ofte større i onlinebutikker.

Ulemper ved online-shopping

Ventetid og pasform

To af de største ulemper ved at shoppe online er, at du ikke kan fornemme størrelsen på forhånd, og at du skal vente på, at pakken bliver sendt til dig. Noget, som især ved juletid giver anledning til store bekymringer, da der er travlt hos pakkebudene, og der kan være forsinkelser.

Læg fragt oveni

Selvom du skal betale for benzin hen til butikken, skal du også lægge fragt til prisen, når du shopper online. Så medmindre du kan købe alt samme sted, kan det hurtigt løbe op i fragtpriser.

Mere skærmtid

Hvis du i forvejen bruger skærmen meget, så kan du hurtigt lægge et par timer oveni, hvis du køber gaverne online.

Fordele ved at shoppe i en fysisk butik

Personlig hjælp

Hvis du ikke helt ved, hvad du skal give, så kan personalet i butikkerne være en stor hjælp. Fortæl blot lidt om den, du skal give en gave til, og så får du hurtigt en række idéer til nye produkter, trends eller gode klassikere.

Indpakning

De fleste fysiske butikker tilbyder stadig indpakning. Så hvis du køber gaverne i butikkerne, så er indpakningen klaret med det samme. Samtidig sparer du miljøet for en hel masse emballage i forbindelse med forsendelse.

Godt for miljøet

Hvis du har mulighed for at samle dine indkøb, så det kun kræver en køretur til storcentret eller indkøbsgaden, sparer du miljøet for fragt af en hel masse forskellige varer, der skal bringes til din hoveddør. Endnu bedre er det, hvis du tager bussen eller cyklen.

Støt lokalsamfundet og bymiljøet

Ved at tage en tur ned til de fysiske butikker er du med til at holde liv i bymiljøet og lokalsamfundet. Det betyder faktisk langt mere, end du tror.

Ulemper ved at shoppe i en fysisk butik

Udsolgte varer

Når du går ind i en fysisk butik, kan du ikke altid være sikker på om den vare, du skal have, er udsolgt eller ej.

Prisoverblik

Det kan være svært at sammenligne priserne i de fysiske butikker med hinanden og få et hurtigt overblik. Nogle gange kræver det et par ture frem og tilbage mellem butikkerne, før du beslutter dig.

Tidskrævende

Især i juletiden kan det være meget tidskrævende at shoppe i en fysisk butik. Der er mange mennesker og køen, er lang. Så det er en god idé med god tid – julegaverne i den fysiske butik kan ikke bare klares i frokostpausen.

/by

Glæden ved at give et godt formål i gave

Glæden ved at give et godt formål i gave

Hvad skal du give til din far, som har alt eller til din kræsne bedste ven, som faktisk helst selv vil købe det, han mangler? Svaret er faktisk ret enkelt. Giv en gave, der tjener et godt formål. Det giver faktisk mere glæde, end du aner, hvis modtageren pakker, en pakke op, hvor der står, at man nu ejer et stykke skov eller lignende. Vi laver her en miniguide til velgørenhedsgaver, der bringer glæde – både under træet, men også ude i verden.

Red naturen med bevis

Hos Den Danske Naturfond kan du købe en helt særlig gave, som både går til et godt formål, men rent faktisk også ser smuk ud på væggen. Giv et smukt skovbevis eller naturbevis med en flot illustration efter eget valg trykt på kunstpapir og køb eventuel en ramme ved siden af til at sætte det i. Du vælger selv, om du vil redde fra 10 kvadrater og op til et valgfrit antal kvadratmeter. På én gang velgørenhed og noget smukt til væggen.

Et velmenende smykke

Du kan faktisk både give en gave, som modtageren får noget ud af, og som samtidig støtter en god sag. Hvis din bedste veninde ønsker sig smykker, så er et godt bud at købe et smykke, der har noget på hjerte. I samarbejde med Pilgrim har Læger Uden Grænser fået designet en flot halskæde med en tynd kæde og et firkantet møntvedhæng med Læger Uden Grænsers logo indgraveret. Halskæden fås i både guld og sølv og alt overskuddet, fra købet går til den gode sag.

Giv ”et barn”

Du kan give andre den glæde at blive fadder via SOS Børnebyerne for et af verdens udsatte børn. Du kan vælge, hvilken verdensdel barnet skal komme fra, og om det skal være en dreng eller en pige og på den måde, gøre fadderskabsgaven endnu mere personlig. Et fadderskab giver et barn mulighed for at få en tryg opvækst i en SOS-børneby med en ny og kærlig familie, en uddannelse og en fremtid. Gavemodtageren får en velkomstmappe og to gange om året en rapport med posten direkte fra børnebyen. I rapporterne står der, hvordan det går med fadderbarnet. Det er en meget personlig gave, og gavegiveren betaler fremadrettet for fadderskabet, eller betalingerne kan overdrages. Du kan også nøjes med at give en enkelt donation i gave.

Adopter et dyr

Er din mormors yndlingsdyr en elefant, eller kunne din bror godt tænke sig en tiger? Så har du faktisk muligheden for at lade dem adoptere et vildt dyr og være med til at sikre det, et godt liv. WWF gør det nemlig muligt at adoptere et dyr og sikre den en fremtid under gode vilkår. Igen en mulighed for at gøre velgørenhedsgaven lidt mere personlig ved at tænke over, hvilket dyr du føler, passer til den du giver adoptionsbeviset til.

En særlig oplevelse i gave

En anderledes og velgørende gave kan være at give en oplevelse – gratis eller ej. Giv for eksempel en billet eller en tilmelding til et velgørenhedsløb, hvor billetoverskuddet går til et godt formål. Der findes flere løb i løbet af året, men hold øje med for eksempel ECCO Walkhaton, der støtter Hjerteforeningen, Brysternes Motionsdag for brystkræft eller RunTogether for Børns Vilkår. Du kan også arrangere en dag, hvor du sammen med en god ven tager ud og samler skrald sammen – I kan eventuelt deltage i affaldsindsamlingen.dk. Du kan også melde jer til, indsamler for Røde Kors, Red Barnet eller andre organisationer og give en gåtur med indsamlingsbøssen i gave.

/by