Lav om på de små vaner

Når det nye år er lige om hjørnet, begynder mange af os på traditionen med at lave nytårsforsætter. Vi lover at spise sundere, dyrke regelmæssig motion og endelig rydde op i skabet, men i februar falder vi tilbage i de gamle vaner. Men hvad nu, hvis vi skiftede fokus fra storslåede, livsforandrende forsætter til de små vaner, der former vores daglige liv? I denne artikel vil vi udforske styrken ved små ændringer og give indsigt i, hvordan man bryder dårlige vaner på en frisk og effektiv måde.

Styrken ved de små vaner

Betydelige ændringer starter ofte med små skridt. I stedet for at overvælde os selv med monumentale løfter, så lad os overveje effekten af at ændre små vaner. Disse små justeringer kan akkumuleres over tid og føre til meningsfuld forandring. Her er nogle nytårsforsætter, du rent faktisk kan holde:

 Vær taknemmelig hver dag: Start hver dag med at reflektere over, hvad du er taknemmelig for. At føre en taknemmelighedsdagbog eller bare tage et øjeblik til at værdsætte de små glæder i livet kan øge din generelle lykke og dit perspektiv.

Drik mere vand: Dehydrering kan føre til forskellige helbredsproblemer, fra træthed til hovedpine. Øg gradvist dit vandindtag ved at drikke et ekstra glas vand hver dag. Du vil blive overrasket over, hvor meget bedre du får det.

Begræns skærmtid: I nutidens digitale tidsalder sidder vi ofte klistret til vores skærme i timevis. Sæt en timer til at minde dig selv om at tage korte pauser fra skærmen i løbet af dagen. Det kan hjælpe med at reducere belastningen af øjnene og forbedre dit fokus.

Øv dig i at spise med omtanke: I stedet for at følge en streng diæt skal du fokusere på at spise med omtanke. Vær opmærksom på smagen, konsistensen og duften af din mad. Det kan føre til sundere spisevaner og bedre fordøjelse.

Ryd op i et enkelt område hver måned: Det kan være overvældende at tage fat på hele hjemmet på én gang. Udpeg i stedet et område om måneden, hvor du vil rydde op. Ved årets udgang vil du have en mere ryddelig og organiseret bolig.

Bryd med dårlige vaner på en effektiv måde

Nu, hvor vi har udforsket nogle overskuelige nytårsforsætter, kan vi se nærmere på, hvordan man effektivt bryder dårlige vaner. I stedet for at gentage de samme råd, som du har hørt tusind gange, er her nogle nye tilgange:

Udskift uvanerne: Som Charles Duhigg foreslår i sin bog ‘The Power of Habit’, skal du identificere de udløsende faktorer, der fører til vanen i stedet for at forsøge at fjerne dem øjeblikkeligt. Når du forstår, hvad der udløser vanen, kan du finde en sundere erstatning, for eksempel en dyb vejrtrækning eller en kort gåtur når stressen rammer.

Brug to-minutters reglen: Inspireret af James Clear’s bog ‘Atomic Habits’, skal du opdele vaner i opgaver, der tager to minutter eller mindre. Målet er at gøre det så let, at du ikke kan sige nej. Disse små handlinger akkumuleres over tid.

 Omgiv dig med ansvarlighed: Ifølge adfærdseksperten Brian Wansink er ansvarlighed en kraftfuld motivator. Del dit mål om at bryde dårlige vaner med en ven eller familiemedlem, der kan opmuntre dig og fejre dine fremskridt sammen med dig.

Beløn Dine Succeser: Som psykologen B.F. Skinner sagde, styrker belønning adfærd. Belønninger behøver ikke være store – små belønninger kan være yderst motiverende.

Spor dine fremskridt: Før dagbog, eller brug en app til vanesporing til at overvåge din indsats. Ifølge ledelseskonsulenten Peter Drucker “bliver det, der måles, også gjort”. At se dine fremskridt visuelt kan være en stærk motivationsfaktor.

/by

Pelsbranchens genrejsning

Pelsbranchens genrejsning

Efter køb af tilbageværende skind og design af moderne pelsfrakker og -jakker med hjælp fra unge designere, holder Alex Petersen Grand Opening i sin ombyggede forretning i Nærum.

På to måneder har pelsfirmaet Alex Petersen fået butikken Skodsborgvej i Nærum ombygget. Det er sket for at kunne fejre firmaets 120 årsjubilæum og markere det med en ny herre- og dameafdeling, som er Europas største inden for rulamspelse, cashmere-frakker og-jakker. Og så rummer butikken også mere end 500 nydesignede minkpelse, fordi firmaet i stor udstrækning fortsat satser på at tilbyde dansk mink- og lammepels til kunderne. De renoverede lokaler indvies med en Grand Opening 11.-12. november, lyder det fra direktør Viggo Alex Petersen.

Ikke overraskende har han og de øvrige ni danske pelshandlere været igennem en svær tid efter corona og aflivningen af samtlige danske mink. Det har tvunget ham og kollegerne til at gå ud og købe de minkskind, der findes tilbage, og tilmed til overpris uden at kunne skrue priserne på pelsfrakker tilsvarende op. Det sker ikke uden en vis bitterhed, idet Viggo Alex Petersen føler sin branche forbigået i erstatningerne fra staten i kølvandet på mink-aflivningerne.

Hvad angår branchens image hos de yngre årgange er Viggo Alex Petersen dog mere end fortrøstningsfuld:

”Vi har fundet ud af, at jo mere oplysning forbrugerne får om, hvordan vi laver pelsene, og at dyrene faktisk har det godt, betyder meget. Sammen med unge bloggere arbejder vi derfor på at oplyse så meget som muligt om pels. Bloggerne har mellem en halv og en hel million følgere, som tidligere har været modstandere af pels. Men efter at vi har forklaret, hvordan det hele hænger sammen, har de unge følgere taget vores parti for at hjælpe et så bæredygtigt produkt, som pels er”.

At pels er bæredygtigt – for eksempel i forhold til dunjakker – skyldes ifølge Viggo Alex Petersen blandt andet, at det kan holde 100 år. Desuden kan pelse re-designes til at få nyt liv med et moderne udseende. Og så er pels let nedbrydeligt, når det ikke længere kan bruges til overtøj.

Klassisk og ultramoderne

Alex Petersen har designet og produceret pelse i fem generationer. Indehaver Viggo Alex Petersen fører traditionerne fra 1903 videre, og silkefor og knapper understreger stadig pelsenes detaljer. Firmaet har allieret sig med flere af pelsbranchens unge talenter, der bistår med udviklingen af nye pelsmodeller. De ultramoderne snit hænger i butikken på Skodsborgvej 305F side om side med klassiske pelse, der også er firmaets lidenskab. De fleste af pelsene fremstilles på Alex Petersens buntmagerværksted i Danmark eller i Italien.

/by

Unik have med behov for løft

Unik have med behov for løft

Forstbotanisk Have i Charlottenlund er en af landets ældste skovhaver med sjældne planter, træer og buske. Stedet trænger dog til nyt liv blandt andet med fældning af gamle træer og plantning af nye. Den lokale forening, Forstbotanisk Haves Venner, har derfor søgt fondsmidler til at sætte haven på Bregnegårdsvej i stand.

Charlottenlund Skov og Forstbotanisk Have har en historie helt tilbage til Christian den fjerdes tid og udgør kulturarv, som bidrager til borgernes livskvalitet. Området skæmmes dog af et ”uskønt areal”, som for år tilbage blev eksproprieret fra Forstbotanisk Have med henblik på benyttelse af DSB. Men nu henligger området som en trist, grusbelagt plads mellem jernbanen og haven, forklarer Claus Winberg, formand for Forstbotanisk Haves Venner siden 2021:

”Vi ønsker området tilbagekøbt fra DSB, så der kan genetableres et sammenhængende naturområde med den nuværende Forstbotanisk Have. Dels for at beskytte den eksisterende have, dels for at udvide naturområdet og forbedre levestedet for sjældne planter og dyr. Og så vil vi også gerne fremme borgerens interesse for og viden om et stykke unik dansk natur og kulturhistorie”.

Han tilføjer dog, at tilbagekøb og genetablering udelukkende kan realiseres med støtte og velvilje fra én eller flere fonde. Pt. har Forstbotanisk Haves Venner to fondsansøgninger ude for at få hjælp til at genoprette den 3,5 hektar store have i udkanten af Charlottenlund Skov. Svaret venter bestyrelsen på efter allerede at have modtaget én fondsbevilling, som finansierede landskabsarkitekters detaljerede beskrivelse af, hvad der bor ordnes i haven.

Undgik boligblokke

Forstbotanisk Haves Venner er blandt de borgere, som fik forhindret opførelsen af boligblokke klos op ad haven og jernbanen på den DSB-ejede grusplads ved Bregnegårdsvej. Samtidig var haven stærkt misligholdt og på vej til at glide tilbage til naturen. I dag ejer Naturstyrelsen haven, mens Gentofte kommune og Forstbotanisk Haves Venners godt 140 medlemmer står for den daglige vedligeholdelse.

Ud over at prøve at holde trit med brombærkrat med kraftige torne og selvsåede planter arrangerer Forstbotanisk Haves Venner løbende aktiviteter som fugleture, rundvisninger og koncerter i haven, som året rundt er åben for offentligheden.

Medlemskab koster 100 kr. om året. Læs hvordan man bliver medlem m.m. i Facebookgruppen ”Forstbotanisk Haves Venner” eller på www.fbhv.dk

Forstbotanisk Have var tidligere del af Arboretet i Hørsholm til uddannelse af botanikere ved Københavns Universitet. I haven findes 600 arter af træer og buske, hvoraf mange var hjemmehørende i andre egne af verden, før de prøvede kræfter med det danske klimas ekstremer. Viden fra haven har bidraget til forskningen og til drift af andre haver og parker. Haven blev grundlagt i 1838 og blev i 1936-70 holdt af bestyreren Carl Syrach Larsen, som var søn af havens tidligere gartner. Siden har haven været holdt ekstensivt og blev i højere grad til vildtvoksende natur, da der ikke længere var brug for den til undervisning. Det er dog gået bedre efter Skov- og Naturstyrelsens overtagelse i 2008, hvor Forstbotanisk Haves Venner også kom på banen.

I Forstbotanisk Have findes sjældne træer som kinesertræ, vandrende lind, kæmpetuja, tarmvrid-røn, mammuttræ, canadisk poppel, abetræ, duetræ og sjældne rododendron.

/by

Med vintertiden kommer (u) hyggen

Med vintertiden kommer (u) hyggen

 Regn og rusk, vintertid og tidligt mørkt er alle ingredienser, der indgår i den danske paradedisciplin hygge eller snarere uhygge.

Hygge = usundhed

Der er skrevet bøger om den danske hygge, alle taler om den danske hygge og alle praktiserer den danske hygge, i hvert fald i Danmark, hvor vi nærmest er eksperter udi denne hyggelige disciplin.

Desværre er det at hygge sig, på dansk, nok noget af det usundeste, man overhovedet kan foretage sig, for man foretager sig nemlig ikke noget som helst, når man hygger sig, lige bortset fra en lang række meget usunde ting.

Find 10 fejl

Forestil dig et billede af en klassisk dansk familie, der hygger sig en klassisk dansk, mørk, blæsende, kold og våd efterårsaften, eller bare tænk et døgn tilbage på dig selv og din familie. Hvad foretog I jer, hvad spiste I, hvad drak I, hvordan sad I etc.?

Hvis du og din familie er som gennemsnittet, så foretog I jer følgende:

  1. I sad eller nærmere hang i den bløde sofa (stor risiko for lændesmerter)
  2. I var 100% passive (dårligt blodomløb, blodpropper etc.)
  3. I sad skævt og sammenkrøllet med hovedet i hver sin IPhone (nakkeproblemer, hovedpine etc.)
  4. I spiste chips og drak cola (overvægt, diabetes 2 etc.)
  5. I drak dårlig kaffe og spiste citronmåne (mavesår, dårlig søvn, etc.)
  6. I sank mere sammen i sofaen (flere rygproblemer)
  7. I indåndede stearinlys-dampe (lungekræft, vejrtrækningsproblemer, allergi, etc.)
  8. I den sammenkrøllede siddestilling masedes alle jeres organer sammen (dårlig fordøjelse, vejrtrækningsbesvær, hjerteproblemer etc.)
  9. I talte ikke sammen, da I så Netflex, TikTok eller Instagram

(fordummende, fremmedgørende, stressende etc.)

  1. I faldt i søvn foran fjernsynet (nakkesmerter, hovedpine, dårlig søvn, stress etc.)

Come Rain or Come Shine

Det er vist meget tydeligt, hvor usundt det er at hygge sig, i hvert fald hvis man hygger sig lige så meget, som man plejer.

Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning, så se at finde det varme og vandtætte tøj frem og kom ud at gå, også når det regner og er mørkt og koldt. For faktisk er det endnu mere hyggeligt at komme hjem efter sådan en tur!

Det bliver hyggeligt at møde jer derude i mørket.

Ole Wessung

/by

Restauratør genopliver gamle traditioner på Skovriderkroen

,

Lokal restauratør vil genoplive gamle traditioner på Skovriderkroen 

Der skal pustes nyt liv i Skovriderkroen og mere gang i fredagsfesten, siger Mikkel Glahn, der nu genopliver de historiske fredage på kroen.

Der har været mere stille end vanligt på Skovriderkroen i weekenden efter covid og nedlukningen tog brodden af de lokales muligheder for at gå ud. Nu vil restauratørerne bag Skovriderkroen genoplive de festlige fredagstraditioner og puste lidt mere liv i weekenderne omkring Charlottenlund. Mikkel Glahn håber på, at de kan skabe rammerne for et sted, hvor nærområdet igen kan forenes fredag eftermiddag og aften.

“Skovriderkroen har jo en lang historie helt tilbage fra 1937 og har altid været et sted, der tiltrak folk. I 90’erne blev kroen kendt for sine fester i smukke rammer og selvom vi ikke skal lave en natklub, så kan vi godt lide ideen om at skabe et rum for hygge og mulighed for at sænke skuldrene i fede omgivelser efter en lang uge,” siger Mikkel Glahn, der er partner i MASH.

Helt konkret lokker kroen med musik, østers, champagne og cocktails til lave priser hver fredag – og de starter tidligt, så alle kan være med.

Som at møde gamle venner igen

Allerede ved den første aften i sidste uge kunne Mikkel Glahn mærke, at mange af gæsterne havde savnet et sted, hvor der er plads til at få en gå-hjem drink med kollegaerne eller et dusin østers og gode bobler med en kæresten. For ham er det et klart signal om, at der har manglet et sted at mødes om fredagen, og nu ser han frem til at åbne dørene igen i næste uge.

“Det er vores håb at skabe et sted og en stemning, hvor man kan samles efter arbejde eller før middagen – uden at man skal helt ind til København. Det var bare skønt at møde både velkendte smil og nye ansigter, der nød godt af halv pris på østers, cocktails og bobler,” fortæller Mikkel Glahn.

Med det nye initiativ håber Mikkel Glahn og resten af teamet at bidrage til mere byliv i området og vække Strandvejen til live i vintermørket.

“Derfor arrangerer vi bordene lidt anderledes, så man har mulighed for at sidde tættere på barområdet, hvor der vil være live musik fra DJs. Det gør vi for at skabe den rette barstemning, som man kender fra natklubberne uden at det skal blive for vildt – men med gode cocktails og service, som gæsterne kender det,” siger Mikkel Glahn.

Initiativet kører hver fredag i november til og med fredag den 22. december i på MASH Skovriderkroen, Strandvejen 235, 2920 Charlottenlund.

Faktaboks om initiativet:

Cocktail hour: Hver fredag kl. 17-18. 2 for 1 på alle cocktails og øl i barmenuen.

DJ-lounge: Hver fredag kl. 20.30-00.30. 12 Fin De Clair østers og én flaske champagne 995 kr.

/by

Kryoteknologi

Kryoteknologi

Kan mennesker fryses ned og genoplives i fremtiden?

I de senere år er hundredvis af mennesker blevet kryopræserveret i faciliteter i USA og Rusland i håb om en dag at blive tøet op, når videnskaben har gjort tilstrækkelige fremskridt til at kurere de sygdomme, der førte til deres død. Kryoteknologi, hvor man opbevarer menneskekroppe ved ekstremt lave temperaturer med det formål at genoplive dem i fremtiden, har vakt opsigt og skabt debat. Denne artikel udforsker kryoteknologiens verden.

Den kryotekniske proces

Inde i kryonik-faciliteterne venter frosne menneskekroppe på en chance for liv i fremtiden. Krypræserveringsfaciliteter som eksempelvis Alcor i USA tilbyder nemlig medlemmer muligheden for at blive kryopræserveret i håb om, at fremtidens fremskridt inden for videnskaben vil genoplive og helbrede dem.

Alcor er et af de få steder i verden, der specialiserer sig i kryopræservering. Dets næsten 1.500 medlemmer betaler et årligt gebyr samt 200.000 dollars (cirka 1,4 millioner kroner) for at få hele kroppen konserveret eller 80.000 dollars for kun hjernen. Til den pris kan man få lov til også at kryopræservere sit kæledyr for et lille gebyr oveni. Disse gebyrer finansieres ofte gennem livsforsikringspolicer. Fonden arbejder ud fra den formodning, at kryopræservering kan beskytte patienter mod den naturlige biologiske nedbrydning, der sker efter klinisk død. James Arrowood, co-CEO for Alcor, udtaler i en nylig artikel i The National Post, at Alcor fokuserer på den bedst mulige bevarelse af organer og overlader det til andre at udvikle genoplivningsteknologier.

Ifølge Alcor er medlemmerne ofte eventyrlystne og optimistiske mennesker, der mener, at de er født en generation eller to for tidligt. Flere af dem er forskere, som forsøger at forudse, hvilken slags verden de kan vågne op til i fremtiden.

Kryoteknologi og religion

Kryoteknologi har rejst spørgsmål om dens forenelighed med religiøse overbevisninger, især dem, der hævder, at kun Gud kan bestemme liv og død. Britiske Max Moore, der er filosof og tidligere direktør for Alcor, insisterer på, at kryoteknologi ikke er en direkte udfordring af religiøse principper. Han understreger, at teknologien ikke tilbyder evigt liv, men snarere forlænger livet gennem konservering i lighed med kunstigt åndedræt. More mener, at kryoniske patienter moralsk og teologisk svarer til personer i koma med usikre prognoser.

Selvom kryoteknologi kan være lovende for fremtiden, står den over for flere forhindringer. I øjeblikket er der ingen eksempler på, at det er lykkedes at genoplive kryonisk konserverede personer, og der findes betydelige psykologiske og kulturelle barrierer.

Hans Ramløvs indsigt

Mens skeptikere sætter spørgsmålstegn ved muligheden for genoplivning, tror fortalere som James Arrowood på kryoteknologiens potentiale til at blive videreudviklet af fremtidige teknologier.

Danske Hans Ramløv, professor med speciale i kryobiologi ved Roskilde Universitet og forsker i, hvordan lave temperaturer påvirker kuldetolerante organismer, kaster lys over de videnskabelige udfordringer ved kryoteknologi.

”Der ikke er nogen dyr, der ikke i forvejen tåler isdannelse i vævene (frysetolerante dyr), som man med succes har frosset med. Der var nogle bananfluelarver, hvor det lykkedes for nogle år siden, men det var kun ét bestemt udviklingsstadie og under helt specielle forhold. Men der findes altså dyr, som tåler at op til 85% af deres kropsvæske omdannes til is,” fortæller han.

Men mennesker er ikke blandt dem. Derfor er Ramløv skeptisk over for at kryopræservere mennesker med vores nuværende biologiske sammensætning. Han foreslår to mulige veje for fremtiden.

“Enten så konstruerer vi nogle mennesker som er transgene og har fået overført gener fra kuldetolerante dyr til deres genom, så de kan tåle nedfrysning. Eller også finder vi en måde at underafkøle mennesker på, så vi kan køle dem ned til for eksempel  -20 °C, men hvor der ikke er dannet is, hvilket muligvis også kræver transgene modifikationer. Man skal jo aldrig sige aldrig, så mine udtalelser er med alle mulige forbehold.”

Ramløv understreger dog, at disse muligheder ligger langt ude i fremtiden.

De fysiologiske udfordringer

Mennesker er varmblodede, komplekse og store organismer, som ikke er naturligt tilpasset til lave temperaturer. Når en menneskekrop kryopræserveres, ændrer isdannelsen sammensætningen og koncentrationen af stoffer i kroppens celler. Denne proces påvirker kroppens pH-værdi og ioner (salte) og forårsager skader på cellerne.

Kryopræserveringsfirmaer bruger kreative løsninger, herunder glycerol, kunstige antifryseproteiner og stoffer til at opretholde en relativt normal pH-værdi, påpeger Hans Ramløv. Ikke desto mindre er mennesker tilpasset 37 grader celsius, og nedfrysning af en krop fører til opløsning af enzymer, proteiner og cellemembraner. Optøningsprocessen kan være endnu mere skadelig, da de forskellige stoffer begynder at smelte, hvilket får cellerne til at briste.

Hans Ramløv forestiller sig en anden anvendelse af kryobiologi i fremtiden. Han håber, at forskning på dette område kan bruges til at etablere organbanker med underafkølede organer i flydende form, hvilket potentielt kan forbedre kvaliteten af frosne fødevarer og medicinske behandlinger for personer, der har været underafkølede.

/by

At faste er lig med en længere levetid

“Det skal være en livsstil og ikke en kur”

Eget motionsrum i kælderen under corona gav Leif Greibe et skub mod et større vægttab og en sundere levevis. Siden har han opsøgt en diætist og faster nu 16 timer i døgnet.

Leif Greibe har ingen sød tand. Men han kan godt lide salte peanuts. Dem nød han hver aften foran TV med et glas rødvin – og sommetider flere – til. Det gav bagslag på vægten for den knapt to meter høje musiker, som gennem årene tog på og blev lettere kvabset:

”Indtil da var jeg i det store og hele sund og slank. Jeg var ikke vant til at spekulere over min størrelse, men den var altså skredet i den forkerte retning”, husker Leif Greibe.

Leif Greibe, 56, pianist og kapelmester.

Bor i villa i Helsingør med hustru og otteårig søn.

Før var chips og rødvin en belønning. Nu opfatter Leif Greibe det nærmest som en straf.

Han så pludselig sig selv udefra som midaldrende og småfed. Og erkendte at der måtte gøres noget:

”Under corona var jeg hjemsendt. I den forbindelse tænkte jeg, at der måtte gøres noget. Jeg har aldrig været sportsmand og har ikke brudt mig om at løbe. At gå i fitnesscenter har også været en fiasko”.

I stedet købte Leif Greibe en kondicykel og en romaskine, som han installerede i kælderen. Hurtigt greb det om sig, så han udvidede sit motionscenter med vægte og multimaskine. At få sit eget fungerede for ham og har gjort det siden:

”Jeg er kommet ind i en god rytme. Efter at have afleveret min søn i skole om morgenen har jeg halvanden time, før jeg kører på arbejde. Den tid bruger jeg til træning”.

 

At Leif Greibe over et par år har tabt 18 kg skyldes ikke alene motion og styrketræning. Udover at skære de usunde aftenvaner væk er hans engagement i egen sundhed nemlig taget til et nyt niveau.

”En ven forærede mig bogen ”Life Span” (”Levetid”) af en amerikansk professor. Bogen handler om, at alderdom som en sygdom, vi alle får, og hvad vi kan gøre for at forebygge den”, forklarer Leif Greibe.

Den daglige fastekur

Fra bogen lærte Leif Greibe, at faste er en god måde at stresse kroppen og dermed genopbygge celler.

”At jeg begyndte at interessere mig for, hvordan man opnår en høj alder hænger jo sammen med vægttab, velbefindende og et bedre udseende. Jeg er også blevet gladere og har nemmere ved at komme op om morgenen. Og så har jeg fået blod på tanden til at gøre sundhed til en slags hobby, hvor jeg nørder med at sætte mig ind i kost og motion”.

Det har betydet en ny livsstil med 16 timers faste og et vindue på otte timer, hvor der må spises. Efter aftensmaden spiser han ikke før til frokost næste dag, for morgenmaden springer han over”.

”At faste bekommer mig vel og giver mig et højere energiniveau. Morgenmad spiser jeg kun i få tilfælde, hvor jeg for eksempel er inviteret til fødselsdagsbrunch”, siger Leif Greibe, som opsøgte diætist Marina Fredskilde for at få hjælp til at sænke sin fedtprocent.

”Min vægt var egentlig ok, men jeg var ikke bevidst nok om kaloriemængden, som hurtigt løb op. Jeg lagde mærke til, at jeg nemt kom til at indhente ugens kalorieunderskud i weekenden, hvor jeg ville forkæle mig selv. Derfor sagde jeg endegyldigt farvel til fredagschips”, fortæller Leif Greibe.

Selv om han er blevet mere opmærksom på at spise sundt, kører han stadig til McDonalds med sønnen, når de har været i svømmehallen.

Tricks til en sundere livsstil

Det løber hurtigt op, hvis man tager en ekstra portion aftensmad. Vent 20 minutter efter første portion og overvej, om du har brug for endnu en.

Overvej om slik og chips virkelig er nødvendigt. Måske behøver du ikke snacks?

Vær selektiv: Måske er det ikke værd at spise en kedelig kage til en reception?

Den eneste motion, der batter, er den man kan holde ud og som gør en glad og stolt.

Det eneste, der slanker, er bevægelse kombineret med at spise mindre og sundere. Har du skavanker som svøm, gå eller cykel. Det giver samtidig et mentalt frirum.

/by

Så kan man køre hjem

Så kan man køre hjem

Salget af alkoholfri spiritus har fulgt udviklingen i vin og øl – opad. Samlet sælger udgaverne uden procenter nu 50 procent mere end i fjor.

Ønsket om at drikke mindre alkohol, få færre kalorier, kunne køre bil og kunne tilbyde gæster alkoholfrie alternativer. Det er blandt de vigtigste årsager til, at alkoholfri spiritustyper sammen med alkoholfri vin og øl har fået vind i sejlene de seneste år. En ofte vist tv-reklame for den kendte Tanqueray Gin i alkoholfri udgave understreger tendensen, som onlinebutikken vinmedmere.dk oplever på daglig basis. I følge driftsleder Peer Mikkelsen er salget af alkoholfrie spiritus-, vin- og øltyper steget med 50 procent på et år og en yderligere stigning er bestemt forventet, siger han til Liebhaverboligen:

”Især er alkoholfri vin og øl efterspurgt. Men vi gør også, hvad vi kan for at gøre spiritus uden procenter kendt og tilbyde flere forskellige online”.

Driftschef Peer Mikkelsen fra vinmedmere.dk har det seneste år oplevet en stigning på 50 procent i salget af alkoholfri vin, øl og spiritus.

At flere foretrækker alkoholfri spiritus, eventuelt som supplement, skyldes blandt andet påvirkning fra sportsfolk, skuespillere med flere, som står frem i medierne og fortæller, at de ikke længere drikker alkohol. Desuden har der været salg til studenterfester, hvor værterne ønsker at kunne tilbyde alkohollette eller -frie vin- og spiritustyper til de unge. Et andet marked er plejehjem, hvor beboerne tager medicin, der ikke tåler at blive blandet med alkohol:

”Vi vil afsøge markedet for at kunne tilbyde et større udvalg i takt med, at alkoholfrie alternativer efterspørges mere og mere”, siger driftslederen.

Men hvorfor koster alkoholfrie spiritustyper stort set det samme som udgaverne med procenter i?

”Fremstillingsprocessen er langt henad vejen den samme med ens omkostninger. Desuden har de alkoholfrie spiritusser en kortere udløbsdato, hvilket også har betydning for prisen”, siger Peer Mikkelsen, som har erfaring for et hop i spiritussalg uden alkohol op til den næste store højtid – julen.

Tv-reklamer for alkoholfri Tanqueray Gin har været med til at sætte fokus på drinks uden procenter. Flasken koster 119 kr. hos vinmedmere.dk og sælges også af mange andre.

Kendte dropper alkohol

Kok Umut Sakarya, tv-vært Sarah Grünewald, musiker Mathilde Falch og standupper Thomas Warberg har det til fælles, at de er kendte – og ikke længere drikker alkohol.

Fakta-box:

Knap så tørstige som før

Salget af alkohol er faldet siden 1980´erne men steg under corona fra 9,2 liter til 10,4 liter ren alkohol.

Knap 35 procent af danske mænd drak i 2010 mere end 10 genstande i løbet af en uge. Tallet faldt til 23 procent i 2021. For kvinderne var de tilsvarende tal knap 25 procent og 8,8 procent.

65-74-årige drikker mest. Herefter følger de over 75-årige og de 16-24-årige.

Blandt storforbrugerne er det især de 35-54-årige, som ønsker at sænke deres forbrug.

I aldersgruppen 16-24 år findes de, som oftest drikker mere end fem genstande ad gangen.

Danskerne har Europa-rekord med flest som drikker fire genstande på samme dag. Herefter kommer tyskerne og rumænerne.

Lyres Highland Malt whisky er alkoholfri og koster 189 kr. hos vinmedmere.dk

 

/by

Vikingeborge vil på verdensarvsliste

Vikingeborge vil på verdensarvsliste

Danmark har flere bygninger og steder, som er umistelige for hele menneskeheden. De har længe stået på Unescos verdensarvsliste, og flere er på vej.

Danmark søger om at få fem ringborge fra Vikingetiden – som blandt andet Trelleborg ved Slagelse – på Unescos verdensarvsliste, og det afgøres til september. Foto: Nationalmuseet

At få et sted optaget på Unescos Verdensarvsliste er en blåstempling af stedets globale betydning. Det forpligter at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til et unikt sted. I Danmark er syv steder – flere med bygninger på – for tiden på listen. I vores område er det parforcejagtlandskabet i Nordsjælland og Kronborg Slot. Dertil kommer Roskilde Domkirke og Stevns Klint samt Vadehavet, Christiansfeld og Jellingmonumenterne i Jylland. Der er også tre steder på Grønland.

I Nordsjælland er to lokaliteter på Unescos Verdensarvsliste over umistelig kultur- og naturarv. Det er Parforcejagtlandskabet og Kronborg. Foto: Daniel Overbeck/VisitNordsjælland

Danmark søger om at få flere steder på Verdensarvslisten herunder Harald Blåtands fem danske ringborge fra Vikingetiden, hvoraf Trelleborg ved Slagelse er den bedst bevarede. Ringborgene ansøgte allerede i 2021, men afgørelsen blev udskudt sidste år, hvor Rusland havde formandskabet. De danske ringborges skæbne afgøres i stedet til september i Saudi-Arabien. Ansøgningen er et værk på 400 sider om ringborgene Trelleborg på Vestsjælland, Fyrkat og Aggersborg i det nordlige Jylland, Borgring ved Køge og Nonnebakken i Odense.

Kan man tages af igen?

Det er en lang proces at blive godkendt som Unesco-verdensarv. Flere tusinde steder i verden er allerede udnævnt. En optagelse forudsætter, at stedet først kommer på den såkaldte tentativliste og er ”på prøve”. Dér kan man stå i over ti år, hvor stedet yderligere skal kvalificere sig og redegøre for en lang række forhold. En enkelt bygning optages sjældent som verdensarv, med mindre der er tale om et helt unikt bygningsværk, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen, som har ansvar for det danske rigsfællesskabs verdensarvsarbejde. På tentativlisten findes forslag inden for kultur- og naturarv, og en plads på listen giver ikke automatisk adgang til verdensarvslisten. Det er Unescos Verdensarvskomité, der træffer beslutningen ud fra krav og kriterier om forskning, beskyttelse, forvaltning og formidling.

Dragør står på Unescos tentativliste men vil ikke gå videre med processen, som indebærer udgifter til vedligehold. Det er penge, man hellere vil bruge andre steder. Foto: Dragør Strandhotel

Verdensarvskonventionen forpligter lande til at bevare umistelig kultur- og naturarv. Når et sted optages, markeres det, at det er betydningsfuldt for hele menneskeheden og ikke kun lokalt. En stat er forpligtet til at orientere Verdensarvskomiteen om væsentlige ændringer. Overholdes reglerne ikke – måske ved krige og kriser – kan pladsen på Verdensarvslisten gå tabt.

Hvad er Unesco?

Det er FN`s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Unesco blev stiftet i 1945 med hovedkvarter i Paris. Medlemskab følger FN-medlemskabet, så alle medlemmer har ret til også at være i Unesco. Ikke-medlemmer kan optages på anbefaling af Unescos styrelsesråd. Eksklusion af FN betyder også eksklusion af Unesco. Organisation er finansieret af de enkelte medlemslande, som arbejder sammen med 350 ikke-statslige organisationer.

 

 

/by

Lommer-revy og polioklinik

Lommer-revy og polioklinik

Hornbæks kommende badehotel gemmer på en farverig fortid fra før, det blev hospital.

Hornbæk Hospital og kommende hotel er bygget i funkisstil i 1935 efter tegninger af arkitekt Ole Falkentorp. Han skabte også Hotel Astoria ved Københavns Hovedbanegård og kontorbygningen Ved Vesterport med kobber-facader. Hospitalet, som nu står over for en større transformation, var oprindelig badehotel og lagde hus til Hornbækrevyen med Stig Lommer som direktør. I 1950´erne blev hotellet til hospital for polioramte og huser i dag Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader (efter blandt andet trafik- og badeulykker), som skal flytte til nye rammer på Glostrup Hospital.

Luftfoto af Hornbæk fiskerleje og havn med det markante hospital og kommende badehotel i centrum. Foto: Esoft A/S

Hornbæk Hospitals markante hvidpudsede bygning er knap 5.500 m2 fordelt på tre-fire etager med tårn- og tagbygninger og delvist udnyttet kælder. Der er i dag adskillige konsultations- og behandlingsrum, personalerum, produktionskøkken m.m. Dertil kommer svømmehal med varmtvandsbassin til genoptræning, behandlingsfaciliteter og omklædningsrum. På sydsiden af bygningen findes en stor tagterrasse oven på stueetagens gymnastiksal.

Visualisering af NVMBR Architects og arkitekt Jon Clausens bud på, hvordan Hornbæk Badehotel kan komme til at se ud.

Det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme satte i september Hornbæk Hospital til salg og forlængede udbudsperioden til 31. januar. Årsagen var, at Byplanudvalget i Helsingør Byråd ønskede at arbejde videre med planer om kommende hoteldrift frem for i boliger, som kan risikere at stå tomme en del af året.

Hospitalet blev købt af COPI Group for et fortroligt beløb og forventes åbnet som hotel 1. maj 2025.

Vartegn for byen

”Bygningen er et vartegn for Hornbæk, og derfor er det vigtigt, at fremtiden for bygningen inddrager lokalsamfundet. På den baggrund tog vi i byrådet den beslutning, at der skal være hotel og publikumsorienterede aktiviteter på det nuværende hospital. Projektet, der er lagt op til, vil løfte Hornbæk og komme kommunen til gavn, så vi får endnu et unikt sted at besøge”.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær til Ritzau

Badehotel i særklasse

”Vores vision er at bringe bygningen tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel, der kan være frirum for lokale borgere og turister. Bygningen skal rumme et badehotel i særklasse med restaurant og spa-område i samarbejde med en veletableret hoteloperatør. Vi ønsker, at hotellet skal binde Hornbæk by sammen med havnen og havet og skabe liv og aktivitet året rundt. For at realisere visionen har vi igangsat et forløb med at definere, hvordan rammerne i bygningen skal udfyldes. Det sker sammen med en professionel operatør, indretningsdesignere og arkitekter. Sideløbende med dette arbejder vi med den fysiske bygning og med at holde ejendommens oprindelige udtryk for øje”.

Får nu en kærlig hånd

COPI Group er stiftet i 2011 af iværksætteren Jesper Brunander og har gennemført for mere end 10 milliarder kr. projekter i Danmark fordelt på 300.000 m2. COPI Group er specialiseret i ejendomsudvikling i det centrale København og har desuden aktiviteter i Frankrig, England og Schweiz. COPI udvikler bolig- og kontorejendomme lige fra studieboliger på Nørrebro til palælejligheder i København K. Om firmaet seneste købt, det gamle badehotel i Hornbæk, siger investeringsdirektør Peter Julius Jensen:

”Ejendommen trænger til en kærlig hånd efter at have fungeret som hospital siden 1950´erne. Vores vision er at give ejendommen et mere udadvendt udtryk og forhåbentlig skabe liv mod gaden modsat i dag, hvor ejendommen qua dens anvendelse fremstår mere lukket. De største forandringer kommer til at ske indendørs, hvor indretningen skal tilpasses for at give plads til værelser, restauranter, spa og receptionsområde”.

Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i ejendomsudvikleren COPI Group

Udvendigt vil der ske ændringer, som vil være tro mod ejendommens oprindelige udtryk. Der skal åbnes op, så det bliver naturligt at træde ind og bruge stedets aktiviteter også for dem, som ikke bor på hotellet. COPI Groups ønske er, at alle skal kunne bruge hotellets restauranter, bar og spa. Det skal være muligt at spise frokost og middag i hotellets restauranter, lige som der planlægges en lounge på tagterrassen, så gæsterne kan nyde udsigten. Investeringsdirektør Peter Julius Jensen tilføjer, at COPI Group sætter barren højt og sigter efter highend-kvalitet i samarbejde med en professionel hoteloperatør til at stå for den daglige drift.

/by

Ud at lufte poderne

Ud og lufte poderne

Der kan blive behov for en udflugt væk fra sommerhuset for at beskæftige børnene, især hvis vejret ikke er det bedste. Her er nogle forslag til, hvor turen kan gå hen i nærheden af Nordkysten. En enkelt er helt på Lolland, men så er den til gengæld både ny og imponerende!

Ud og bruge noget energi

Skal ungerne ud og brænde noget krudt af, er strandlegepladsen ved Hornbæk Havn en oplagt mulighed. Legepladsen har eksisteret siden 2010 og er gratis at besøge. På et underlag af sand er det muligt at klatre, gynge, bygge, balancere, lege kaptajn på eget skib og spionere gennem teleskoper. Siddende på en sten kan man møde sælen Luffe skåret ud af rødeg. Desuden er der mågen Jonathan, som er strandens maskot. Legepladsen er videreudviklet ved lokale initiativer, der har tilføjet små elementer her og der. Der afholdes Blå Flag-arrangementer på legepladsen, som Øresundsakvariet i Helsingør står for. Det kan blandt andet være superviseret jagt efter vanddyr ved vandkanten.

Bondegård med dyrebørn

Bondegårdsbesøg er en sikker vinder for børn i sommerlandet, og der er flere muligheder, som blandt listes op på www.visitnordsjaelland.dk En af dem er klassikeren Smidstrup Farmen på Helsingevej 38. Det er en stråtækt gård fra 1850, hvor danske husdyr kan opleves i en lille varieret bestand til en entrepris på 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn. De besøgende kan komme helt tæt på dyrene, som er tamme og kan klappes og rides på. Der er også kalve, kid, lam, føl, ællinger og andre dyreunger samt mulighed for en ridetur på pony og leg på gårdens naturlegeplads. Åbningstider er tirsdag-torsdag kl. 10-14.

Historie set i børnehøjde

Frederiksborg Slot byder sommeren igennem på mange oplevelser i børnehøjde. Besøg for eksempel Christian d. 4. `s gamle vinkælder, deltag i museets ferieaktiviteter, som kan ses på hjemmesiden, eller gå på opdagelse med den digitale guide og deltag i sporlege. Sidstnævnte består af forskellige temaer og henvender sig til 6-12-årige. Det kan være billedjagt med opgaver til at udforske museets malerier eller via en quiz blive klogere på kongens familie, krige, riger og klæder. Der er også mulighed for at prøve at skrive med fjer og pen, klæde sig ud i renæssancetøj og rustninger i aktivitetsrummet og opleve udstilling om C4 som barn. Børn under 18 år kommer gratis ind, mens deres forældre betaler 110 kr.

Klap en fisk på havnen

Klap en fisk-arrangementet på Hundested Havn åbnes endnu engang i år. Her kan børn og voksne på en 75 m2 flydende platform med to lavvandede rørebassiner komme i nærkontakt med fladfisk og krabber. Hver morgen hentes forskellige fiskearter ind fra Kattegat og Isefjord af lokale fiskere. Anlægget er døgnåbent, så man kan besøge det, når man vil frem til slutningen af oktober. Der kan ligge net over bassinerne, som man selv skal fjerne og lægge på igen, når man forlader stedet. Få skridt væk på Kajgaden 7 kan man opleve den årlige sandskulpturfestival med meterhøje skulpturer under temaet ”Der var engang”.

Frygtindgydende kæmper

Knuthenborg Safaripark på Lolland har netop åbnet et 1.000 m2 Evolutionsmuseum med ægte skeletter af dinosaurer fra Permtiden og istiden. Museet dækker 300 millioner års udviklingshistorie blandt vore tidligste forfædre, der levede i vand, tilpassede sig livet på land og udviklede sig til mennesker. Flere af fossilerne har museet selv været med til at udgrave i Wyoming, U.S.A., og den samlede værdi af de udstillede skeletter udgør et trecifret millionbeløb. En hovedattraktion er allosauren Big Joe, som er en ni meter lang, halvandet ton tung frygtindgydende kødæder fra Juratiden for 155 millioner år siden. Det er det mest velbevarede skelet, der nogensinde er fundet. Dagsbillet for voksne koster 159 kr. og 99 kr. for børn.

Prøv kunst på egen hånd

Gennem en lang årrække har børn haft adgang til eget børnehus med kreative udfoldelser på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Her kan børn fra 4 til 16 år tegne, male og modellere og gå kunstnere og arkitekter i bedene hjulpet på vej af børnehusets kunstformidlere. Der arbejdes med aktiviteter, som tager udgangspunkt i aktuelle udstillinger og Louisianas faste samling. Det kan være abstrakt med dyr af ler lige som Max Ernst. Eller at lade malingen dryppe og flyde på papiret som Sam Francis.  Eller bygge små møbler med limpistol og pap som Pipilotti Rist. Ved selv at få fingre i materialerne med inspirationen lige ved hånden får børnene et ligefremt og afslappet forhold til kunsten. Museet har åbent alle dage bortset fra mandag. De mindste skal følges af en voksen. Børn op til 18 år betaler ikke billet. For voksne er entreprisen 145 kr.

/by

Quiz dig vej gennem syv km stier!

Quiz dig vej gennem syv km stier

Gilleleje Labyrinten tilbyder spørgsmål af varierende sværhedsgrad. Svarer man rigtigt, ledes man mod udgangen og i modsat fald af en blindgyde..

Sidst i april åbnede Gilleleje Labyrinten på et fem hektarer stort område med syv kilometer stisystem. Der er tale om en quizlabyrint med 40 forskellige kategorier af spørgsmål med varierende sværhedsgrad og længde om alle emner lige fra dyr og politik til mad og drikke, ordsprog, sport, geografi, historie, kunst, film og TV m.m. Der er også særlige familiequizzer med spørgsmål egnet til børn i alle aldre. Ideen er, at man quizzer sig igennem labyrintens grønne stier omkranset af pil, løvtræer, buske, blomster og grantræer.

Der er 40-80 spørgsmål i hver quiz og to svarmuligheder, som leder de besøgende til højre eller venstre ved labyrintens T-kryds. Svares der rigtigt, ledes man mod udgangen. Svares der forkert, mødes man af en blindgyde og er tvunget til at vende om. Fem indgange sørger for, at ruterne er forskellige og afvekslende. Mod nord og syd er placeret i alt fire nødudgange.

Ved indgangen findes P-plads, kiosk og toilet. Entrepriser er 80 kr. for voksne og 50 kr. for børn. Åbningstider fra skoleferien og frem til september er kl. 10-16, bortset fra mandag. Indtil da holdes åbent fredag, lørdag og søndag. Også i efterårsferien i uge 42 åbner Gilleleje Labyrinten dørene.

Fem indgange sikrer, at ruterne i labyrinten er alsidige. Mod nord og syd findes fire nødudgange.

Direktørpar på fuldtidsjob

I ti år har Connie Vestergaard og Hans Sørensen boet på et husmandssted syd for Gilleleje. De ti hektarer jord har været forpagtet bort til en landmand, mens parret er gået på job som henholdsvis kontorassistent og vicevært. Men på vej til efterløn og pension fik de den idé at designe og anlægge en quizlabyrint for familier og mange andre. Efter at have fået de fornødne tilladelser såsom landzonetilladelse og tilladelse til at anlægge p-plads og udkørsel, bygge kiosk og toiletter og skaffe alkoholbevilling havde parret tænkt sig selv at drive labyrinten i sommerhalvåret. Trods hjælp fra voksne børn med flere har dette dog vist sig urealistisk, hvorfor der er ansat personale til at passe billet- og is-salg. I stedet bruger parret deres tid på at slå græsset på de syv kilometer stier, beskære træer og buske og andre praktiske opgaver, oplyser Hans Sørensen, som pt er ved at opsætte lade-standere.

Connie Vestergaard og Hans Sørensen havde knap 500 gæster på labyrintens åbningsdage i foråret. Måske bliver det flere til sommer.

/by