Julebelysning begrænses til seks timer

Men stemningen bliver den samme, lover handelsstandsforeningen, som ønsker at signalere samfundssind og begrænse lyshavet til mellem kl. 15 og 21.

Tiden er mærket af krig, inflation og høje energipriser. Det skal dog ikke spolere julestemningen i Hellerup og det øvrige Gentofte kommune, hvis det står til handelsstandens formand Jørgen Simmelsgaard, som driver Kop & Kande, Bog & Idé og Legekæden på Strandvejen i Hellerup. Han ignorerer dog langt fra situationens alvor og tager sine forholdsregler ved at begrænse gadernes lysshow:

”Vi juler, som vi plejer, og holder fast ved den traditionelle jul men med begrænset tændingstid på julebelysningen. Hvor der normalt vil være tændt julebelysning på handelsgaderne mellem kl. 6 og 24, bliver det denne gang kun fra kl. 15 til 21”, forklarer han og tilføjer, at det ikke så meget er prisen men derimod handler om det signal, man ønsker at sende til kunderne:

”I ti år har vi belyst med billig og energibesparende LED, som bruger markant mindre strøm. Med den begrænsede tændingstid ønsker vi at vise yderligere samfundssind”, er beskeden.

Handelsstandsforeningen har valgt at holde fast ved den traditionelle jul i Hellerup og hele Gentofte. Det sker ved at gøre, som man plejer for at undgå sort jul i byen. Juleudsmykningen vil derfor igen bestå af 84 ranker over handelsstrøgene, fem juletræer med lyskæder på centrale torve og opsatte lygtepælsmotiver, hvor der ikke er mulighed for at hænge ranker mellem to bygninger:

”Det er mit indtryk, at de enkelte butikker skruer ned for lyset for ikke at risikere, at kunderne bliver stødt over det, der kan opfattes som frås. Butikkerne begrænser alt, der lyser og pynter op på anden vis, hvilket næppe har nogen negativ betydning for salget”.

Brætspil og pander

Jørgen Simmelsgaard forventer ikke, at kunderne i år vil drosle lidt ned på julegavekøbet men derimod købe det lidt billigere og de frem for alt mere fornuftige julegaver:

”Det bliver i højere grad need to have frem for nice to have, og det vil gå gennem handelen som en rød tråd. Butikker, som er bevidste om dette og har et sortiment af den type varer på hylderne, vil klare sig bedst igennem og opnå en fornuftig julehandel”.

I sine egne butikker forventer Jørgen Simmelsgaard at gaver, vi kan rykke sammen om, bliver et hit. Det vil typisk være gammeldags brætspil og Lego. Inden for isenkram tror han på basale gaver som gryder og pander og de billigere køkkenmaskiner. De ting vil være i højsædet frem for vilde og avancerede maskiner, som kan en hel masse. High end-produkterne vil der være færre kunder til, og i stedet vil folk ønske value for money, som det hedder på godt dansk.

Tændingstiden på julebelysningen i Hellerup og Gentoftes handelsgader begrænses i år til seks timer, og også butikkerne oplyser mindre for at vise samfundssind.

Philip Marlowe anno 2022

Samværsager, utroskab, uberettiget sygefravær, overtrædelse af konkurrenceklausuler, svind fra lager, kontraktbrud, trusler og chikane. Der er mange grunde til at hyre en privatdetektiv til opgaver, politiet ikke tager sig af eller som supplement til ordensmagtens indsats, fortæller detektiver i Storkøbenhavn.

”Alle grupper i samfundet er udsat for bedrag”

Uffe Bodeholt, detektiv gennem 22 år og indehaver af UIP Consult Aps i København.

Hvilke opgaver har du som detektiv?

”For private er det samværssager over landegrænserne, hvor børn er involveret, samt sager om utroskab. For virksomheder kan det være mistanke om uberettiget sygefravær og overtrædelse af konkurrenceklausuler”.

Hvordan er en typisk dag på jobbet?

”De fleste opgaver medfører overvågning for eksempel fra en bil. Men i dag klares meget via nettet”.

Hvilke opgaver er i fremgang, og hvilke er på retur?

”De er blevet mere komplekse men er ellers meget det samme. Hvor vi kommer ind i billedet, foreligger der en eller anden form for bedrag eller forsøg på omgåelse”.

Er der opgaver, du ikke vil tage?

”Vi går ikke ind i opgaver, hvor motivet er hævn eller hjælp til kriminalitet”.

Hvor mange detektiver er der i firmaet, og hvad er jeres baggrund?

”Vi er 18 freelancere fordelt på hele landet og på alder, køn og baggrund. Det kan være alt fra pensionerede fra politiets efterretnings- og efterforskningstjeneste til husmødre. Derfor kan vi caste den rette agent til opgaven. Min egen baggrund er revision, regnskab og forsikring”.

Kan I komme ud for farlige situationer?

”Vi planlægger os ud af potentielt risikofyldte indsatser”.

Hvad må I som detektiver – og ikke?

”Vi arbejder altid inden for dansk lovgivning”.

Hvem er jeres kunder?

”Alle grupper i samfundet er udsat for bedrag. Men da det har en pris at udføre en opgave, begrænser det sig til dem, der har den økonomiske formåen”.

Kan du give realistiske priseksempler?

”Alt for 8.000 kr. til 350.000 kr.”.

Er detektiv en uddannelse, en ung kan vælge efter afsluttet skolegang, eller skal man være moden med erhvervserfaring?

”I Danmark findes der ikke en uddannelse som privat efterforsker. Spanien er det land i Europa, der er længst fremme på området med en treårig universitetsuddannelse”.

”Kunderne står med problemstillinger, de ikke selv kan løse”

Ulla Vang Christensen, indehaver af CIS Gruppen Aps. i Søborg har 12 års brancheerfaring.

Hvilke opgaver har I?

”80 procent af vores sager er for erhvervslivet. Det kan være tyveri fra lagerbeholdninger, CEO-svindel, kontraktbrud samt trusler og chikane. Det kan også være forsikringssager, brud på IT-sikkerhed m.m. For private er det ofte samværssager”.

Hvordan foregår jobbet?

”I dag er en stor del ved skrivebordet, men der er også opsøgende opgaver i marken for at sikre beviser ved hjælp af blandt andet observationer, fotografering, interviews og mystery shopping.

Hvor mange er I?

”12 med baggrund i politi, forsvar og det civile”.

Er der en risiko ved arbejdet?

”Ja under tiden men så er vi altid flere på opgaven afhængig af situationens alvor”.

Hvad må I i følge loven?

”I princippet har vi ikke flere beføjelser end andre samfundsborgere. Blot har vi specialiseret viden, træning og erfaring”.

Hvem er jeres kunder?

”Et bredt udsnit af virksomheder og private. Ofte står kunderne med komplekse problemstillinger, de ikke selv kan løse”.

Hvad gør man, hvis man vil være detektiv?

”Jeg kan anbefale at læse bogen ”Profession privatdetektiv” af Iben Danielsen”.

Kendte fiktive detektiver – nogen med tilknytning til politiet

• Sherlock Holmes
• Hercule Poirot
• Philip Marlowe
• Dick Tracy
• Miss Marple
• Christer Wijk
• Harry Callahan (“Dirty Harry”)
• Lord Peter Wimsey
• Ironside
• Van der Valk
• Culombo
• Martin Beck
• Tom Barnaby
• Kurt Wallander
• Vera Stanhope
• Dupont & Dupond

Privatdetektiver påtager sig jævnligt sager, politiet af mange grunde ikke kan gå ind i.

Spoelsbjerg Gaard er en gammel slægtsgård fra 1865, hvor man dyrker og sælger juletræer, gran, ænder, æg, græskar og lam. Gården ligger i Nordsjælland kun 30 km fra København.

På Spoelsbjerg Gaard hjælper hele familien til herunder børn, fætre og bedsteforældrene på 81 år.

”Vi lægger vægt på, at dem, der besøger os, får en god og hyggelig oplevelse i en ellers travl hverdag/julemåned. Vi er således ikke det største julemarked, men gør os umage i forhold til at være det hyggeligste og mest nærværende,” fortæller Tina Bang, der ejer gården sammen med sin mand, Jacob Stene.

    

Friske juletræer og økologisk gran

Når du besøger Spoelsbjerg Gaard, kan du vælge at tage på ATV-juletræssafari til fæld-selv plantagen, eller du kan vælge et af de nyfældede træer på gårdspladsen. Alle træer er friske, da de fældes løbende. Og på gården hjælper man gerne med at nette og sætte fod på, så dit træ både kan komme med hjem i bilen og stadig stå lige, når det kommer hjem i stuen.

Du kan både finde nordmannsgran, rødgran og pottetræer på den hyggelige gårdsplads.

På Spoelsbjerg Gaard har man også et stort udvalg af gran så adventskransen eller juledekorationen kan blive helt unik. ”Vi har blandt andet friskklippet nordmannsgran, nobilis, thuja, fyr, ene, buksbom, kristtorn, misteltenen, koglegrene af lærk samt birkeskiver til juledekorationen eller lignende, og vi får som regel ros for kvaliteten, da bundterne er både større, billigere og friskere end dem man ofte finder i København,” fortæller Tina. Alt klippegrønt er enten økologisk eller usprøjtet.

Kommer du i bil (eventuelt med trailer), er det som regel let at finde parkering, der er gratis.

Café, boder og dyr

I de fire adventsweekender holder caféen og de små boder i stalden også åbent. Her kan du købe god økologisk kaffe, varm kakao, hjemmebag, økologiske grill pølser og meget mere.

Boderne varierer fra år til år og weekend til weekend, men du kan altid finde en god advents-, mandel- eller julegave samt lidt forkælelse til dig selv eller hjemmet. I byder Tina og Jacob på et udvalg af skønne indiske tæpper og duge fra Roomers, boheme armbånd fra PearlsCph., smukke kranse fra Ulla Dupont, lækker hjemmelavet chokolade fra Artibus Chokolade samt gavekurve og julepynt fra Gaverummet. De mindste kan få en lille ridetur på hesten Frederik, der kommer forbi et par timer hver dag, og poderne kan også hilse på gårdens dyr – herunder gårdhunden Carlo, der altid er frisk på at lege med bold.

På Spoelsbjerg Gaards Facebook side kan du under begivenheder se, hvornår de respektive aktiviteter løber af stablen.

And og kamsteg til juleaften

Du har også mulighed for at købe kødfulde økologiske ænder og kamstege med hjem til juleaften – eller bestille med afhentning tæt på juleaften. Uanset er det altid en god idé at reservere kødet i god tid, da det er eftertragtet og efterspørgslen generelt er særlig høj i år. Du kan reservere ved at sende en mail til jacob@spoelsbjerg.dk

Faktaboks: Åbningstider og adresse

Der er åbent for juletræs- og gransalg hver dag fra klokken 10.00 til 17.00 alle dage frem til jul. Juleaftensdag lukker man klokken 12.00.

Caféen, boderne og ATV-juletræsafari har åbent de fire adventsweekender klokken 10.00 til 16.00.

• – 27. november
• – 4. december
• – 11. december
• – 18. december

Spoelsbjerg Gaard, Svestrupvej 12, 3650 Ølstykke.

Lidt om gården og vores filosofi

Spoelsbjerg Gaard er en gammel slægsgård, som blev genopført i 1865 efter en brand, og Jacob Stene Kristoffersen er nu 7. generation på gården og børnene Alma og Magnus er 8. generation.

Selve ejendommen har sandsynligvis været i familiens eje siden 1792, hvor Jacobs forfædre overtog den som arvefæstebønder fra Christian den 7. Da Jacob var barn, boede hans mormor og morfar på gården, og Jacob var tit med morfar i marken på den gamle grå Ferguson traktor, der stadig hjælper til på gården. Det er bl.a. den, der stadig bruges, når han om sommeren sår de mange græskar, til de populære græskarmarkeder i oktober.

Selve gården ligger tæt op ad Toreskov, der er plantet af Jacob i 1999 og opkaldt efter hans far. Ud over at øge herligheden og oplevelsen for ejendommen og fæld-selv oplevelsen, er skoven også gårdens vigtigste klimaindsats, idet den over tid fast vil lagre 10-17.000 tons CO2. Og det er rigelig kompensation for de aktiviteter gården byder på. Hertil kommer ydermere, at Jacob altid planter mindst et nyt træ for hvert juletræ, der fældes, og at skovbruget og landbruget i dag dyrkes økologisk. Det gælder også alle spise-, pynte- og Halloween græskarene, som sælges hvert år til græskarmarkedet i efterårsferien og op til Halloween.

De fire træer i logoet symboliserer i øvrigt gårdens fire beboere Tina, Jacob, Alma og Magnus.

Det sene efterår byder på mange udendørsoplevelser i netop Charlottenlund. Læs her om en række parker, anlæg og en større skov som gør, at man som Charlottenlund-borger kan blive i hjembyen, hvis man vil have frisk luft og træer langs stierne.

Petanque og træning

Ordrup Park ved Ordrupvej er en bynær park med et bredt grønt bånd, som forbinder Ordrup og Charlottenlund. Parken har åbne plæner med store gamle træer, legeplads for børnene, petanque-bane for de voksne, træningsfaciliteter og borde og bænke til picnic med kaffe, kage eller en lille drink!

Park ved ældreboliger

Ved Strandvejen syd for Charlottenlund Strandpark og Fort ligger senior-bebyggelsen Strandlund med en lille tilhørende strandpark. I området, hvor man sagtens kan gå en rask tur, vokser spredte opstammede træer. En mindre del af området udgøres af en forsænket sandstrand.

1915-have i en ny stil

I et hjørne af Ordrup Kirkegård kan man opleve en særlig villahave anlagt før Første Verdenskrig af landskabsarkitekt G.N. Brandt (1878-1945) uden stort set at være ændret siden. G.N. Brandt var i 28 år ansat som Gentofte Kommunes stadsgartner, og hans private have var i en helt ny havestil for den tid.

Urskov med høje stier

Ellemosen lige op til Ordrupgård er et lille stykke skov omgivet af private villaer og haver på samtlige sider. Der er hævede stier gennem den meget frodige mose, hvor man kan gå sig en tur måske efter besøg på museet. Bevoksningen er så varieret, at den minder lidt om en urskov.

Med gamle ege og bøge

Charlottenlund Skov og slotshave er den største og eneste ”rigtige” skov i området, som gennemskæres af flere stærkt trafikerede veje. Skovens areal er 76 hektarer, og en stor del af den er for nogle år siden udpeget til urørt naturskov. Mange høje og ældgamle bøge og ”veteranegetræer” vokser i Charlottenlund Skov, der også har en frodig underskov med lidt af hvert. I skoven findes tre de åbne områder Grøndalssletten, Skovridersletten og Brændegårdssletten. Den lille sø Graverdam ligger lidt uden for slotshaven med et lille gult bindingsværkshus ved bredden. I løvskovens vestlige hjørne findes Forstbotanisk Have med sjældne træer og buske.

Fort er også til udflugt

Charlottenlund Fort er et grønt område, man kan tage på udflugt til. Fortet blev bygget i 1883-86 som et kystbatteri, der var led i forsvaret af hovedstaden sammen med tre søforter, der tog sig af søforsvaret fra søsiden. Fortet var oprindelig et åbent jordværk med volde og voldgrav men blev i 1910-12 ombygget til et rigtigt kystfort blandt andet med kasematter og broer. De oprindelige kanoner ses stadig på deres oprindelige placering (men kan selvfølgelig ikke skyde). Fortet blev nedlagt i 1932 og er i dag campingplads og populært rekreativt område især for de unge om sommeren.

Kaffen er hældt i koppen, det er søndag og du har lagt dagens avis foran dig. Klar til at starte morgenen med en god portion atomtrusler, trafikuheld, økonomisk krise og historien om endnu en politiker, der har spist sovs og kartofler på statens regning. Alligevel smager kaffen som den skal. Der er ro og fred til at svælge i katastrofer og dårligdom – lige indtil halvvejs inde i avisen, hvor der måske alligevel er en notits om et gennembrud i kræftforskningen. Men lægger du overhovedet mærke til det? Er du blevet så blind, at avislæsningen er en søvnig og automatisk bladren uden skelnen mellem godt og dårligt. Læser du overhovedet andet end overskrifterne? Er det blot blevet en tradition at bladre avisen igennem uden længere at tage notits af, hvad der egentlig står?

Hvorfor er det, at vi mennesker drages af alle katastroferne? At vi overhovedet gider værdige avisen med de negative overskrifter på forsiden et blik? Vi har sat os for at undersøge, hvorfor det er, at aviserne har så stort et fokus på alt det dårlige? Hvorfor det får så meget plads og om det overhovedet kan gøres anderledes?

Konstruktiv journalistik

Svaret på om det kan gøres anderledes, er et rungende ”ja,” hvis du spørger Ulrik Haagerup, der er CEO & Founder af Constructive Institute ved Aarhus Universitet. Men ikke på den måde, at man helt fjerner de negative historier, men at man forholder sig konstruktivt til historierne og aldrig efterlader læserne i et hul, der er så dybt, at de aldrig kan kravle op igen.

”Det er avisernes og medierne opgave generelt at vise, at der er håb. At afdække alle sider af problemet ved at skue både tilbage og fremad og vise eksempler fra tidligere, hvor det er gået godt, selvom det først var skidt. Det er her, aviserne kan tiltrække læsere via en helt anden og knap så frygtbaseret metode,” forklarer Ulrik Haagerup.

Men først skal vi tilbage til, hvorfor der er så stort et fokus på de negative nyheder og hvorfor nogle medier benytter sig af store blinkende gule overskrifter, der virkelig fastslår at katastrofen er indtruffet.

”Helt tilbage til stenaldermennesket var hjernen primet til at være opmærksom på fare. Det har medierne udnyttet ved at bringe faresignalerne frem på forsiden for at få folk til at klikke på dem,” fortæller Ulrik Haagerup.

Mennesker har en tendens til at reagere på ord, der er forbundet med katastrofer og fare, som eksempelvis ’krig’, ’bombe’, ’død’ ’ulykke’ eller ’kaos’. Flere forskningsresultater viser, at hvis vi stiller dem ved siden af ord som ’baby’, ’sjov’ eller ’solskin’ er vi tilbøjelige til at klikke på eller drages af alle de negativt ladede ord.

Negative nyheder er godt brugte

Der er dog sket det, at de negative nyheder, ifølge Ulrik Haagerup, er blevet slidt op. Mange medier har spillet så meget på alle alarmklokkerne med den ene alarmerende overskrift efter den anden, der leder videre til en ikke særligt nuanceret artikel, man blot bladrer forbi. Mange læsere føler sig snydt, fordi der så mange gange er råbt vagt i gevær – også når nyheden ikke engang er noget særligt – at læseren enten bliver oversensitiv over for de dårlige nyheder eller følelsesløs. Det sidste resulterer i, at flere ikke længere gider følge med i nyhederne, fordi alt er negativt. Hvem gider høre om endnu et trafikuheld, hvor føreren af en bil er blevet dræbt eller om at nu, nej NU, smider russerne en atombombe.

Hvor det førhen var meget upopulært at sige, at man ikke fulgte med i nyhederne, er det i dag meget mere accepteret. Vi er gået nyhedskolde.

”Men der er en måde, hvorpå journalistikken igen kan blive mere nuanceret. Noget, der er stærkere end frygt og fare er: håb. Håbet er en stor drivkraft hos alle mennesker og derfor kan det også være det i nyhedsartikler,” fortæller Ulrik Haagerup.

Han fremhæver DR’s Ultranyt, der er nyheder for børn, som et meget konkret eksempel. Når man kommunikerer til børn, kan man ikke efterlade dem med en følelse af, at alt er skidt. Man er nødt til at vise det forfærdelige med håbet som perspektiv. Ulrik Haagerup mener, at det også gælder, når man kommunikerer med voksne.

Den negative historie om en bilulykke skal være relevant og vise et perspektiv, der enten handler om, at vi kan gøre noget, for at færre bliver dræbt i trafikken, eller at der generelt ikke sker så mange færdselsuheld med døden til følge. Det er den positive vinkel på det negative og dét, der gør nyhederne konstruktive.

”Vi skal altid fremstille en nyhed med tillægsspørgsmålene: Hvad så og hvordan?” siger Ulrik Haagerup.

Nuanceret journalistik er løsningen

Et af de medier, der formår at fremstille nyheder konstruktivt, ifølge Ulrik Haagerup, er Zetland. Vi har spurgt Jesper Olsen, der er en del af redaktørgruppen på Zetland om, hvilke overvejelser han og de andre redaktører gør sig, når de skal bringe en nyhed.

”Vi bringer kun to historier om dagen ud over et generelt nyhedsoverblik. Vi gør os naturligvis mange overvejelser om, hvilke historier vi så vælger at fortælle, når nu vi sorterer så meget af nyhedsstrømmen fra,” siger Jesper Olsen.

Han fremhæver, at man på Zetland foretrækker at bruge udtrykket, løsningsorienteret journalistik frem for konstruktiv journalistik og henviser til et citat fra journalisten Nina Fasciaux fra Solutions Journalism Network: “Problemer råber, løsninger hvisker.”

”Det klassiske eksempel handler om flystyrt: At 100.000 fly lander planmæssigt hver eneste dag, er ikke en nyhed. Men at ét fly styrter ned, dét er en nyhed. Og det her overdrevne fokus på sensationer, problemer, konflikter, på det, der går og er galt, risikerer at give et indtryk af, at verden er farligere og mere konfliktfyldt, end den er. I værste fald kan det føre til apati, sortsyn og kynisme, og den slags holder et samfund tilbage.

Vi bringer ikke historien om det enkelte flystyrt, det enkelte knivoverfald eller det enkelte røveri. Men vi kan sagtens finde på at bringe en historie om systemiske problemer med mere kriminalitet og flere flystyrt. Det handler nemlig ikke om noget så banalt som at fortælle positive nyheder i stedet for dårlige – det princip ville blot skævvride verdensbilledet den anden vej, og det gavner ikke noget. Det handler mindst lige så meget om, hvordan man fortæller sine historier: Leder man efter konflikterne, ekstremerne og problemerne? Eller leder man efter nuancerne, sammenhængene og løsningerne? Det er det sidste, vi forsøger at gøre i alle vores historier – positive såvel som negative,” siger Jesper Olsen.

Hos Zetland skelner man ikke mellem positive og dårlige historier, men mere mellem hvorvidt en historie er vigtig eller ej. I en tid, hvor tilliden til samfundets autoriteter, politikere, myndigheder og journalister daler samtidigt med store, alvorlige globale udfordringer, er der brug for mere nuanceret journalistik, der anviser løsninger og giver håb.

”Journalistikkens ekstreme fokus på det, der lige er sket, eller det, der skal til at ske, har det med at tabe blikket for de vigtigste udviklinger og tendenser, som netop har det med at ske langsomt over tid, så umærkeligt, at en presse, der kun er optaget af nuet, ofte overser dem,” slutter Jesper Olsen.

Tilbage til søndagsavisen og læseren med morgenkaffen i hånden. Den apatiske og næsten kyniske måde, hvorpå kaffen nydes til død og ulykke, kan ændre sig til en mere aktiv læsning. Hvis overskrifterne giver et nuanceret billede af virkeligheden og indgyder håb for fremtiden. Der er håb forude – og dét håb, gør søndagskaffen en hel del mere relevant og tiden ved morgenbordet rarere – i hvert fald hvis man vælger sin nyhedsstrøm fra medier, der er bevidst om at levere en mere konstruktiv journalistik.