– ny serie i Liebhaverboligen

I næste udgave af Liebhaverboligen kan du opleve vores nyeste samarbejde med en række af Nordsjællands førende butikker indenfor tøj, mode og beauty.

 

”Eksklusiv forvandling” vil være en fuldstændig forvandling af en heldig læser af Liebhaverboligen. Skulle det blive dig vil du således i samråd med vores faste team af eksperter blive iklædt med lækkert tøj, smykker og accessories samt stylet fra top til tå med lækre produkter. Det er smykkeforretningen Lynggaard, Frisør Kisum, brillebutikken 2Eyes og tøjforretningen Karin Winther, der vil forvandle den heldige læser med alverdens skønne produkter.

 

Ønsker du at deltage i ”Eksklusiv forvandling” skal du sende en kort præsentation af dig selv. Skriv hvorfor du ønsker at deltage, hvilken stil du har i dag samt lidt om dine ønsker i forbindelse med forvandlingen.

Send din mail til liebhaverboligen@eksklusivforvandling.dk og husk navn, adresse og tlf. nummer. Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 21. august. Den heldige læser vil herefter få besked direkte og skal efterfølgende præsentere forvandlingen i Liebhaverboligen, september.

Vores samarbejdspartnere på ”Eksklusiv forvandling”

Lynggaard

De traditionsrige smykkeforretninger på Ordrupvej i Charlottenlund og på Strandvejen i Hellerup præsenterer adskillige kollektioner – primært fra Ole Lynggaard Copenhagen, der med sin ekstravagante smykkekollektion repræsenterer både den rå og den feminine stil – men også fra andre kvalitetsmærker som Georg Jensen, Christine Hvelplund og Line & Jo.

 

Frisør Kisum

Tilbage i 1983 åbnede Jesper Kisum et eksklusivt solcenter på Jægersborg Alle 14. Solcentret betjener hver dag stadig en masse glade kunder. Få år senere åbnede så Frisør Kisum med Helle Kisum som daglig leder. Gennem årene har stedet etableret sig blandt de allerbedste saloner i landet. I dag er stedet tilmed blevet udvidet med eksklusiv neglesalon.

 

2Eyes

Brillebutikken 2Eyes har siden 2004 haft til huse på Ordrupvej 58. De to optikere Christina Sjøstrøm & Pia Toft Johansen har fra starten valgt at fokusere på service, stemning og professionel betjening hele vejen igennem. Udover steldesigns i eget navn henter brillebutikken 2Eyes stel hjem fra hele verden. På hylderne finder du blandt andet håndmalede stel fra Israel og ”skæve” briller fra Paris.

 

Karin Winther

Tøjforretningen Karin Winther åbnede i 1998 på Lindegårdsvej 2 i Charlottenlund. I butikken finder du nogle af de mest interessante danske og udenlandske tøjbrands. Indehaveren Karin Winther har desuden gjort det til butikkens varemærke altid at tage udgangspunkt i kundens egne ønsker og behov. Forretningen byder kvinder i alle aldre velkomne.

 

 

 

pilu2

Den bedste ferie er, når man er helt isoleret sammen med familien og helt uden internet, mener Pilou Asbæk, der bakkes op af Nicolas Bro, der har en forkærlighed for sommerhuset og ikke mindst for sommerfrokosten fra fiskehandleren. Lige nu er de begge midt i optagelserne af TV-serien ”1864” (derfor det lange hår), hvor de dog ikke mødes, men det gør de i – og som – ”Spies og Glistrup” i biograferne til august.

Featureinterview i Liebhaverboligen august.
pilu7 pilu3 

Tour de Charlottenlund – La Flamme Rouge Cykelløb 2013

Forberedelserne til årets Tour de Charlottenlund allerede godt i gang. I år vil gadeløbet således finde sted mandag den 5. august. Løbet foregår som sædvanligt i hjertet af Charlottenlund med opløb på Jægersborg Allé.

Selvom gadeløbet for den danske ”elite” og de danske Pro Tour ryttere er hovedattraktionen vil der igen i år også være arrangeret et La Flamme Rouge cykelløb til støtte for kræftramte. I forbindelse med sidste års La Flamme Rouge Cykelløb lykkedes det nemlig at indsamle fantastiske 100.000,- De indsamlede penge blev efterfølgende via La Flamme Rouge doneret til Pact Foreningen og anvendt som økonomisk støtte til en cykeltræningslejr for 12 medlemmer af Pact Foreningen. ”Ambitionen i år er at indsamle minimum samme beløb – og selvfølgelig også gerne lidt mere”, fortæller Ralf Ritter fra Ordrup Cykel Club til Liebhaverboligen.dk

Såfremt du ønsker yderligere information om La Flamme Rouge løbet er du meget velkommen til at kontakte enten Carsten Brandt på 20 13 73 81 eller Ralf Ritter på 27 90 29 03.

www.laflammerouge.dk

Foto: dancingonthepedals.com

 

 

At Rasmus Bjerg nyder sit arbejde, hænger ikke bare sammen med, at han indspiller film på Rivieraen, tager familien med i Cirkus Summarum hver sommer og i det hele taget har succes. Det skyldes, at han har sluppet sin angst, og nu arbejder af lyst.

– Jeg har altid været angst for, at der ikke var opgaver til mig, så jeg har sagt ja til utrolig mange ting, fortæller Rasmus Bjerg åbenhjertigt. – Jeg er bedre til at sige nej nu. Jeg har fået mere selvtillid, så jeg i dag mere bliver drevet af glæden ved at spille skuespil – ikke angst. Jeg er privilegeret i forhold til opgaver, men jeg tager ikke mit job så højtideligt – det får ikke lov til at æde mig. Jeg er gift med min kone, ikke med mit fag!

Rundt om Rasmus!

Hvor vil du allerhelst holde ferie?

Vi snakker om at gøre det til efteråret. Vi har aldrig prøvet at KØRE på ferie. Til Frankrig, til Kroatien… vi har heller aldrig været på Mallorca. Men det skal være et sted med varme, hvor vi kan bade.

På terrassen nede i varmen nyder du gerne… hvad?

Åh, der drikker man da rosé og spiser skaldyr – et plateau de fruit de mer… og så skulle det være en rosé fra et sted, hvor vi har været; Chateau Font du Broc. Den er ikke noget særligt, men det er sjovt, når man har været der.

Hvad er din største styrke?

Min ærlighed. Jeg er sådan en lige-ud-ad-landevejen type. Jeg har fundet glæden og trygheden ved at være mig selv. Før troede jeg, at jeg skulle være alt muligt andet. Nu har jeg lært at træde i karakter.

Og din største svaghed?

At jeg… er slem til at bekymre mig. Angst har fyldt meget i mit liv. Jeg er tit bekymret: hvordan har børnene det, om det nu går godt, om jeg gør det godt nok. Jeg arbejder med at blive bedre til at leve i nuet. Jeg VIL blive bedre til det.

Hvad er det mest romantiske du og din kone kan gøre?

Vi er faktisk gode til at hygge os; tage en halv fridag, køre ud i det blå og spise os en god frokost. Det er vigtigt, når man lever med struktur, at man kan punktere den og bryde hverdagens trummerum. Men vi havde ikke kunnet klare det uden struktur: Hun er ankeret – jeg er flyvsk og rastløs.

Er du til design og dyre ting?

Nej – jeg går ikke så meget op i ting. Eller jo, jeg har et Rolex ur. Jeg fik engang et legat, og så købte jeg det. Så kan jeg se på det og tænke tilbage på den anerkendelse. Men eller har jeg et afslappet forhold til statussymboler.

Hvordan holder du Skt. Hans?

Hvis vi er i gang med Cirkus Summarum, så holder vi det sammen med dem. Ellers noget spontant. Det er ikke en tradition, vi har. Det kunne være vi gik i Nymosen i Vandege. Det er ret hyggeligt dernede. Du kan godt hilse dine læsere, at det ligger på den HELT rigtige side af Lyngbyvejen

Hvad gør du for at slappe af?

Jeg har åndehuller ind imellem. Jeg er jo ikke på ved computeren hele tiden. Mit arbejder er HER, så jeg er ikke på arbejde hele tiden. Den største årsag til stress i vor tid er, at vi er koblet på hele tiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

London, Paris og Berlin klinger velkendt i de fleste berejstes ører, men der kan også være store oplevelser i vente i nogle af Europas mindre kendte storbyer. Liebhaverboligen.dk har udvalgt fire byer, der (også) er rejsen værd.

M

Bilbao

Hvis du vil besøge et sted dine venner med garanti ikke har været, så er Bilbao i det nordvestlige hjørne af Spanien et virkelig godt bud. Hvis man tæller alt med, så er Bilbao stadigvæk ikke større end København, men har alligevel masser af byde på. Mest kendt er nok Guggenheim museet, som er tegnet af Frank Gehry. Hvis du har nok tid, så tag et smut til San Sebastian, en lille times kørsel væk, og gå fuldkommen amok i noget af verdens bedste mad. Her er både den højeste koncentration af Michelinstjerner i verden, men ligeledes noget af det bedste gademad, man kan opdrive. Alle barer serverer tapas, man vil dræbe for at få flere af.

Landungsbrücken / Abendstimmung / evening mood

Hamborg

Små fem timers biltur fra København ligger Tysklands næststørste by og Europas næststørste havneby, Hamborg, der på mange måder sagtens kan hamle op med storebror Berlin. Her er ikke mange levn fra DDR-tiden, men metropolen Hamborg har en overflod af kulturelle tilbud, innovativ mad, alsidig shopping og en fed, afslappet stemning, som snildt kan måle sig med hovedstadens. Her er store palæer og luksuriøse shoppingcentre, men også små, hyggelige shoppinggader med kaffebarer, pladebutikker og små gallerier. En af de største attraktioner for tiden er havneområdet HafenCity, hvor man kan gå på fiskemarked og kunstmuseum eller tage på havnerundfart og se et af Europas største havneprojekter netop nu.

byer3

Budapest

Ungarns hovedstad er faktisk to byer. Buda og Pest, kun afskåret af den skønne blå Donauflod. På den måde kan man sige, at man egentlig får dobbelt så meget for pengene og allerede der har gjort et kup. Derudover oser den gamle smukke by af stemning på hvert et gadehjørne. Fra de smukt udsmykkede termalbade til den helt store konditorkunst. Og så er her masser af den gode slags violinmusik på de fleste gadehjørner, som man kan sidde og nyde mens den klassiske kogekunst fylder maven godt op for ingen som helst penge.

byer5

Vilnius

Litauen er ikke ligefrem danskernes foretrukne ferieland. Måske ved du ikke engang, hvor det ligger … Men det er værd at stifte bekendtskab med landet og ikke mindst dets hovedstad Vilnius, der er blandt Europas billigste storbyer. Der er direkte fly fra København til Vilnius og udover at være billig som få, så byder hovedstaden også på middelalderstemning, et kunstnerområde, der ligesom Christiania har erklæret sig frit og selvstændigt, katedraler, en Frank Zappa statue (!?), et KGB museum og en herligt spraglet befolkning sammensat af et utal af forskellige nationaliteter og trosretninger.

 

Maiken-Wexoe0692

Selvbyggede reoler, rundsav, havearbejde – så er kanalchef Maiken Wexø i sit rette element. Så det er klart, at hun føler den nye kanal, TV2 Fri, som sit barn. Man får måske ikke udført sit gør-det-selv-arbejde, mens man ser programmerne, men man kan blive bedre til det.

– Jeg er et udpræget gør-det-selv-menneske, fastslår kanalchef Maiken Wexø. – Det har jeg oparbejdet gennem mange år. Jeg kom sent ind på boligmarkedet, og det var dyrt at få det, vi ville have. Så er man nødt til at finde på selv. Det begyndte med, at vi fik et tilbud fra en murer om at lægge et stengulv, som vi syntes var for dyrt, og så lagde vi det selv. Det kunne vi godt. Så var der en snedker, der skulle lave et indbygget skab, der ikke kom til tiden, og så tænkte vi, at hvis én mand kan, så kan vi også.
Sådan gik det slag i slag – køkkenet, indbyggede reoler, haven, sommerhuset.
– Jeg elsker at gå i haven. Jeg har endda anlagt have for bekendte. Jeg kan godt lide at gå og se forvandlingen, at se tingene blive til: ’I år bliver hækken det, den skal være’, ’nu står blomsterne, som de skal’.

 

Maikens favoritter

Hvad er dit yndlingsværktøj?

Jeg er rigtig nysgerrig på fræsere – dem vil jeg godt udforske, men yndlingsværktøjet er nok stiksaven. Den kan sgu’ så meget; det er det mest håndholdte redskab, der findes. Eller rundsaven… man føler sig meget magtfuld! Men man skal godt nok bruge den meget for, at det kan betale sig.

 Hvad er dit yndlingsprogram?

”Extreme Makeover The Home Edition” og Tomas Gislasons Jørgen Leth-portræt ”Fra hjertet til hånden”. Alt det jeg lærte på MTV og Filmskolen, det gjorde han her. Det er den bedste dokumentarfilm.

 Hvilket program – som IKKE er TV2’s – ville du ønske var det?

”Den store bagedyst” og ”Brdr. Price” – dem ville jeg gerne have haft på Fri… og ”Barnaby” og ”Downton Abbey” – dem ville jeg gerne have haft på Charlie.

 B&O eller iPod… og hvad lytter du til på den?

iPod, men det er lidt et problem, at en producent har sat sig på al hardware. Det ser alt for ens ud; iPod, iPad og så videre. B&O er alt for dyrt til mig.

Jeg har lige downloadet alle Rod Stewarts hits. Det er det gode ved download: Man kan lytte til alting helt spontant, og så opdager man pludselig at det var sgu’ da cool. Men hensyn til min egen smag, så siger jeg gerne, at Iggy Pop har lavet en sang om alle de følelser, jeg nogensinde har haft.

 Hvilken hobby kan du IKKE forstå?

SPORT! Min store udfordring som TV-chef, at jeg skal have nogen til at ’oversætte’, når vi taler om sport. Jeg forstår ikke, hvorfor det er så sjovt at se på – jo, hvis det er en af de rigtig store kampe, hvor der er noget på spil.

 Hvad er det bedste, du kan bruge en græsplæne til?

Ikke noget, som jeg vil fortælle til dig… men det er da dejligt bare at ligge og kigge op i himlen, det er et dejlig blødt underlag. Og så er det vidunderligt, at græsset er det første, der skifter fra grå til grøn, når foråret kommer.

 Når du sidder på terrassen og ser solen synke, vil du gerne nyde… hvad?

Et glas iskold Sancerre. Lige lægge den i fryseren kl. 17, og så er den klar, når havearbejdet er færdigt ved 18-19-tiden.

 

sommer

Beskyttende pleje

La Roche Posey Anthelios er en transparent og plejende olie med faktor 50+. Den højeste UVA og UVB beskyttelse i en olie-konsistens. Giver ultra-effektiv UV-beskyttelse og pleje – på én gang! Diskret og indbydende duft gør olien endnu mere sensuel at anvende. Pris 200 ml. 199,-

www.laroche-posay.dk

sommer1

Intensiv effekt

Akademiklinikens Pure Lift er et aktivt, anti-age serum med intensiv fugtgivende effekt. Pure Lift er et af Akademiklinikkens bedst sælgende hudplejeprodukter, der er blevet reformuleret med et ekstra højt indhold af peptider og fugtgivende koncentrater. Virker stimulerende på kollagensyntesen. Passer alle hudtyper, der har behov for fugt og mere spændstig hud. Pris 50 ml. 720,- www.akademikliniken.dk

sommer2

After Sun til ansigt og krop

Sensai Silky Bronze After Sun beroliger og lindrer huden efter solbadning. Forebygger rynker og afskalning. Gennemfugter og giver silkeblød, glansfuld finish. 150 ml. kr. 595,-.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 40 23 19 11

sommer3

Balance

Sund, stærk og smuk hud er ikke aldersbetinget. Pai er fortaler for den nye hudplejetrend “Age Confidence” fremfor “Anti-aging. Pai Echium & Amaranth ansigtsolie tilfører huden en toptunet dosis af vitaminer, næringsstoffer og essentielle fedtsyrer. Hvert nøje udvalgte ingrediens arbejder i harmoni med huden for at sikre en optimal fugtbalance samt minimering af irritationer og miljømæssigt fremkaldt stress.

Pris 30ml. 495,-

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 38 10 01 11

sommer4

Bliv hurtigere brun!

Piz Buins TanProtect faktor 30 spray øger din huds naturlige brune pigment. Få en flot, holdbar og naturlig solbrun farve uden at gå på kompromis med solbeskyttelsen. Uden parabener. Pris 150 ml. 145,-.

www.matas.dk

 

 

medieplan_engelsk

netto1

Små specialbutikker må lade livet for de gul-sorte farver

Butiksejerne på det lille torv i Ordrup har fået sat huslejen gevaldigt op og flere har som følge taget konsekvensen og enten flyttet eller lukket deres butik. Planen er, ifølge dem selv, at tvinge dem ud, så der kan opføres en Netto-butik i lejemålene i stedet for.

 

Det er Saxo Properties, som ejer ejendommen, der huser Ninkaninus Legetøj, Dyp i Dyrup, antikbutikken Opus 57 og flere andre. Og at planen på det attraktive torv i Ordrup netop stiler mere i retning af supermarked end små forretninger er ganske vist. Liebhaverboligen.dk har kontaktet Gentofte Kommune, og her bekræfter planchef Michael Holst, at de rigtignok har en ansøgning om bygningen af et supermarked liggende fra Saxo.

”Det er helt muligt, der kan etableres et supermarked her. Der må være op til 1200 m2 butik til supermarked, men det aktuelle vil blive på ca. 800 m2”, fortæller Michael, der dog understreger, at der er flere faktorer, som skal være i orden først.

Ifølge Liebhaverboligen.dk’s oplysninger, skal der etableres ikke mindre end 64 parkeringspladser, hvis loven om én parkeringsplads per 12,5 m2 supermarkeds plads skal overholdes. Ydermere er der logistikken med vareindlevering.

Bulder og brag om natten

”Saxo har sendt forslag om indlevering ude fra Ordrupvej-siden af. Der er ikke nogen endelig konklusion fra os på hele projektet, men det kommer der inden sommer”, lover planchefen fra kommunen.

Og netop den løsning med vareindlevering er flere af de lokale beboere meget imod. ”Det bliver jo kørsel og støj klokken fire om morgenen med tung lastbilstrafik til følge. Det vil blive et helvede, og vi naboer vil gøre, hvad vi kan for at stemme projektet ned, når der kommer nabohøring”, fortæller en beboer. Nogle af de forretningsdrivende har ligeledes overvejet sag mod Saxo Properties på grund af den, i deres øjne, uretmæssige huslejeforhøjelse, som de mener udelukkende er en plan til at tvinge dem væk og give plads til Netto.

Administrerende direktør for Saxo Properties, Jesper Damborg, er selvfølgelig ked af, hvis nogen forretningsdrivende føler sig uretfærdigt behandlet. ”Vi handler så at sige ”by the book”. Vi har kun sat huslejen op til markedsværdien, alt andet ville være tosset, da den så bare ville blive sat ned igen af myndighederne. Lejere er et meget beskyttet folkefærd, hvor der gælder helt klare regler. Det er et såkaldt reguleret marked, og i løbet af fire år kan det gå den anden vej, hvor lejen igen kan falde”, fortæller Jesper Damborg, som naturligvis håber på en positiv afgørelse fra kommunen mht. til Netto-planerne.

For og imod Netto

Mange beboere i området og ikke mindst mange butiksejere i området mener, det vil gavne nærmiljøet med en Netto-butik, der kan virke som en magnet på handelslivet. På trods af, at der allerede i forvejen ligger hele syv supermarkeder indenfor en to km radius. Netto prøvede sidste år forgæves at komme ind i det lukrative område ved at søge om etablering af butik i Ordrup Kro, men her vendte kommunen tommelfingeren nedad. Argumentet var dengang den følgende tætte trafik til supermarkedet, som ville være til gene og fare for de omkringliggende skoler og institutioner.

Mediehuset Hellerup har eksisteret siden 1991. Vi udgiver flere forskellige blade og magasiner, og da hele produktionen foregår in-house, står vi også for totalproduktion af brochurer, kataloger, aviser, magasiner og blade for andre virksomheder. Formålet med vores egne udgivelser er at præsentere et budskab til læseren på en enkel, overskuelig og indbydende måde.

Vi har gennem tiden udgivet over 1.000 aviser, blade og magasiner, og i dag udgiver vi 24 publikationer om året; Liebhaverboligen hver måned i øst og seks gange årligt i vest, Liebhaverboligen PLUS i april og oktober, Sommerliv henover sommeren samt Hotel & Konference i september og november.

I virkeligheden behøver du ikke engang at nævne navnet på byen, blot sige, byen der aldrig sover, og med et, ved alle hvilken by du tænker på – ! Du kan ikke andet end at blive fascineret. Der dukker hele tiden nye steder op, nogle bliver verdenskendte natten over med hjælp fra tvserier, som Sex and the city, andre er så hippe, at man skal kende nogen der kender nogen, enten for at komme på gæstelisten eller simpelthen fordi de er så hemmelige, at turister sjældent ved af dem. New York har så meget at byde på, at én tur helt sikkert ikke er nok. Det vælter med turister på Manhattan, men selvom der i 2011 var mere end 50 millioner der besøgte byen, så føles det sjældent voldsomt. Det er utrolig nemt at finde rundt og både taxaer og metroen tager dig lige derhen du har lyst døgnets 24 timer. Uanset hvad du har lyst til, så kan du med sikkerhed finde det i New York på hvilket som helst tidspunkt af døgnet årets 365 dage.

Mit New York

Søren Rose er designer og ejer virksomheden Søren Rose Studio, som indtil for ganske nyligt kun lå i New York, i dag har han også en afdeling i København. Der er brosten på vejen uden for Søren Roses studie i Snaregade i København og på Harrison St i TriBeCa som er den bydel i New York hvor han holder til, men her stopper sammenligningen nok også. Søren har i de seneste 2,5 år boet i New York sammen med familien i bydelen TriBeCa.

srNew York 002 copy

Søren anbefaler 3 steder.

1. Smith & Mills er en familiens yndlings hænge-ud steder. Baren er en gammel ombygget hestestald med god mad og formidabel lokal stemning.

2. Når vejret tillader det, springer Søren og hans døtre i poolen på toppen af Soho House, et über trendy design hotel.

3. Endelig anbefaler Søren butikken Printed Matter til dem der ønsker lidt specielt kunst af lokale kunstnere til væggene.

ny1

Must-See’s …

1. Williamsburg

Manhattan? Nej da. I disse tider er alle de trendy og cool taget turen over floden til afslapning i Brooklyn og Williamsburg. Gå en tur gennem det jødiske kvarter, oplev den afslappede stemning i Williamsburg og gå på jagt i en af de mange vintage butikker.

2. Det perfekt foto

Intet Manhattan skyline foto – eller udsigt – er perfekt uden kongen af skyskrabere, Empire State Building, så drop udsigten herfra, og tag hellere turen til toppen af Rockefeller Center. Her får du 360 graders ugeneret udsigt over Manhattan. Få den bedste oplevelse og oplev solopgangen (7 – 8 om morgenen i maj måned), undgå de andre turister og søg direkte til udsigtsplatformen på 70. Etage.

3. High Line

Chelsea byder på noget af byens mest interessante moderne arkitektur. Den bedste måde at opleve dette på, er en tur på High Line, en 2 km. Lang park i 2. Etages højde. Parken er anlagt på den gamle togbane. Herfra er der udsigt til både Empire State, Chrysler Building og Frihedsgudinden. Spot Frank Gehrys snoet IAC bygning (555 West 18th St) og Jean Nouvels pixeleret bygning 100 11th Avenue.

ny2

Mad …

1. Artichoke Pizza

www.artichokepizza.com

Pizza slices to die for. Artichoke er byens bedste pizza. Du bør ikke gå glip af et stykke af deres pizza med artiskok, spinat og ost. Du kan desuden bestille online via deres hjemmeside og få bragt lige til døren – gratis!

 

2. Balthazar

www.balthazarny.com

Er du i Soho omkring frokost, bør du bestemt stikke hovedet ind forbi Balthazar. Stedet emmer af historie og det store højloftede lokale gør stemning helt unik. Hvis du har muligheden, så få en plads i baren. Maden kan bedst beskrives som amerikansk bistro.

3. Tartinery

www.tartinery.com

Tartines er det franske svar på smørrebrød og hos Tartinery har de forstået konceptet. Vælg blandt de mange smukt anrettet tartines, skyld ned med et glas hvidvin og du må endelig prøve deres hjemmelavet chokolade fondant.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Indbyggere: 8,3 millioner (i delstaten New York bor der 19,5 millioner)
Areal: 1.213 kvadratkilometer
Rejsen: SAS og United Airlines flyver direkte fra København på 8-9 timer. Lander du i Newark kan du tage bus eller tog. Fra JFK kan man tage metroen. Man kan med fordel bestille taxaservice hjemmefra til ca. 90 dollars fra Newark til Manhattan.
Sæson: Uanset hvornår du besøger byen lever den. Turismen i verdens mest besøgte by er jævnt fordelt henover året, men topper over sommeren, hvor temperaturen er omkring 27 grader. Om vinteren omkring frysepunktet. Du kan dog sagtens opleve hedebølge med 40+ grader eller det modsatte i vinterhalvåret, og vinden gennem de lange avenuer er det værste.
Drikkepenge: Drikkepenge gives til alle i servicefag. 15-20% på restauranter. På barer gives 1 dollar per drink som hovedregel og bor du på hotel er en til to dollar per nat til housekeeping kutyme. Husk også taxachaufføren, også selvom han hverken åbner bagagerummet eller døren for dig. Med andre ord, selvom betjeningen ikke er i top, giver man stadig drikkepenge, det er helt andre regler end i Danmark.

 

Tekst og foto: Per Kuskner

Selv om Waterfront kun er fem år gammel, har det oplevet en del søgang med udskiftning af butikker og caféer. Senest er OVSA og Arnold Busck lukket, og Imerco lukker snart. Hvad sker der egentligt for prestige-byggeriet ved Tuborg Havn?

water1

Liebhaverboligen.dk har spurgt centerleder Pia Sjøgaard, som heldigvis har godt nyt.: ”Året efter Waterfront åbnede, slog finanskrisen til. Og de nyetablerede butikker havde det hårdt midt i et område så veletableret som Strandvejen. For at favne udviklingen har vi analyseret og redefineret Waterfronts fremtidige rolle”, fortæller Centerchef Pia Sjøgaard.

”Vi er nu ved at omdanne huset til en oase og et samlingspunkt i lokalområdet. Vi er ikke et center og skal heller ikke konkurrere med sådanne. Vi er et stort hus, der har forskellige tilbud, der passer ind i din hverdag. Både hvad angår spa og velvære, dansestudie, gode cafeer, indkøb og udvalgte tøjbutikker. Steder der supplerer, men ikke overlapper hinanden.”

Joe & The Juice åbnede i oktober, TisvildeBistro måneden efter, og sidstnævnte efter kraftig opfordring fra stampublikummet i den nordsjællandske sommerhusenklave. ”Hvorfor laver I ikke en café som den her derinde, hvor vi er resten af året”, lød opfordringen fra landliggerne, og som sagt så gjort. Konceptet med musikere, som altid giver koncerter i bistroen i Tisvildeleje, er også bibeholdt. Således kiggede både Thomas Helmig og Søs Fenger ind og jammede for nylig på Waterfront.

Apropos musikken, er der lounge-lørdage hele sommeren med kendte musikere, der spiller ude ved havnefronten.

”I det hele taget gør vi tilgængeligheden til vandet meget større. Vi flytter promenaden, så man kan sidde helt ude ved kanten og bygger også nogle cabanaer, der både giver læ og forlænger sæsonen. Folk vil gerne bruge området rekreativt, så vi stiler efter at gøre hele området til en slags moderne bytorv”, fortæller Pia Sjøgaard, der glæder sig over, at kundetallet er helt oppe på to millioner om året.

De nye butikker omfatter: Joe and the Juice, Tisvilde Bistro,  42 RAW, Cycling Culture, S for Sneakers, Moshi Moshi mind, H&M herretøj og sport, Ny Kjølstad og Co., Ny Pellicani

Forhåbentligt bliver redefineringen af husets nye rolle den gyldne køl, som holder Waterfront lige i vandet fremover. For rekreative områder med både caféer og gode butikker er en mangelvare nord for København.

water4 water3 water2

Med tiden kommer udearealet ved Waterfront til at se således ud.