Maldiverne er mere end sandstrande og havvand, men det er et godt sted at starte! Tag med på en rejse til en af verdens smukkeste feriedestinationer, og lad dig friste til en uforglemmelig ferie i paradis.

Der er intet som Maldiverne

Alenlange sandstrande af kridhvidt sand, knitrende azurblåt hav og en sødlig duft af eksotiske himmelstrøg. Det er formentlig den mest stereotype forestilling om Maldiverne, men ikke desto mindre er det tæt på sandheden. For Maldiverne er og bliver en para- dis-destination – og dét på trods af, at mange af øerne forsvinder som følge af global opvarmning. I dag består Maldiverne af godt 1.200 øer, men flyver man over landet i det Indiske Ocean, forstår man de barske realiteter: Her kan man nemlig med egne øjne se de oversvømmelser, der opstod som følge af tsunamien i 2004. Her blev ca. end en tredjedel af øerne slugt af bølgerne. I dag er situationen dog stabiliseret, og selv om Maldiverne kun ligger én meter over havets overflade, og dermed ikke spås at overleve følgerne af den globale opvarmning, så er landet stadig én af de mest prestigefulde honeymoondestinationer i verden. Man valfarter hertil fra alle verdenshjørner for at få en bid af det gode liv, og når man først én gang har oplevet hvad det vil sige, er det meget svært ikke at ville tilbage. Der findes utallige paradisiske destinationer verden over, men der er intet som Maldiverne.

For at nå øerne skal man en tur forbi hovedbyen Malé, hvis lille lufthavn dagligt tager imod fly fra hele verden; man fornemmer dog, at destinationen især er populær blandt asiater og amerikanere. Flere og flere europæere får også øjnene op for landet, især i forbindelse med bryllupsrejsen eller ’once-in-a-lifetime-ferien’, der for mange er lig med overdådig luksus. Sidstnævnte er hvad man får på Maldiverne, og det testamenteres specifikt i form af femstjernede hoteller og resorter, hvis eneste mål er, at forkæle sine gæster så meget som overhovedet muligt. Det lyder fantastisk, men det koster til gengæld også.

Malés befolkningstal er rundt regnet 50.000 mennesker, og det er populært sagt en by i havet. Man skal ikke forvente hverken shopping eller natteliv på højt niveau – her handler det om andre ting – og det ægte Maldiverne finder man på øerne. Fra Malé kan man enten sejle eller flyve videre ud blandt atollerne (ø-grupperne), der i alt består af 26 enorme, ringlignende koralformationer, og denne rejse er i sig selv en uforglemmelig oplevelse.

En rejse til paradisøen

Maldivernes vigtigste indtægtskilde er turisme, men samtidig er regeringen meget observant på landets skrøbelige natur. Det er naturligvis tilladt at udforske øerne, men ture til landsbyer er guidede og der er – heldigvis – en stram regulering i forhold til turisternes indvirkning på miljøet. Det er ingen hemmelighed, at naturen påvirkes voldsomt af den øgede turisme, så man gør, hvad man kan, for at mindske skaderne og bevare de smukke omgivelser. Sidst- nævnte tæller bl.a. noget af jordens bedst bevarede koralrev. Især øgruppen Baa Atoll, der er formet af 105 koralrev, vækker opsigt. I 2011 blev øgruppen erklæret et UNESCO World Biosphere Reserve. Et sandt paradis for dykkere! På Maldiverne håber man, at alle øer bliver inkluderet i UNESCOs beskyttelsesprogram i 2017, men indtil videre er det ”kun” Baa Atoll, og et besøg her kan du også kun anbefales. Er man til naturlig skønhed, underspillet luksus og service på højt niveau, kan man fx aflægge øen Mudhdhoo Island et besøg. Øen i sig selv er ikke ret stor. Har man en cykel kan man nå rundt om den på ca. 20 minutter, men det er den frodigste ø i landet! Vejrende palmetræer, eksotiske planter og et rigt dyreliv; Mudhdhoo Island kunne ligeså vel gå under navnet ’paradisøen’. Mest opsigtsvækkende er dog øens femstjernede luksusresort, der tryllebinder selv den mest hårdnakkede turist. Har man først sat sine fødder på det knitrende sand, har man meget svært ved at forlade det igen! Dusit Thani Group er en thailandsk hotelkæde, hvis 29 hoteller er lig med underspillet luksus og skyhøj service. Præcis, som man oplever det på de bedste resorts i Thailand. Det virker måske paradoksalt at rejse helt til Maldiverne for at opleve thailandsk service, men ikke desto mindre er det præcis dét, der fuldender oplevelsen. Det er det bedste af to verdener, og der går ikke mange minutter efter check-in, før man føler sig som verdens rigeste – også mentalt. Alt på Mudhdhoo Island emmer af fred og ro. Det er en anden verden – og en verden, man gerne betaler dyrt for at opleve.

Der er to måder at nå øen på. Med speedbåd og fly. Men ligemeget hvilken mulighed man vælger, bliver man hilst velkommen af et yderst dedikeret personale, der står klar med vådservietter og drinks efter en lang rejse. Dusit Thani byder på et væld af private strandvillaer i forskellige prisklasser. Fælles for dem alle er dog det tropiske paradis, der venter lige uden for døren. Vælger man en såkaldt Ocean Villa, får man både egen pool samt direkte adgang til stranden, lagunen og de farverige koralrev. En sådan villa er bogstavelig talt placeret i havet, og der findes næppe noget mere luksuriøst, hvis man er til sol og strand døgnet rundt.

Privat butlerservice har vundet indpas på mange luksusresorts rundt om i verden, og Dusit Thani er ingen undtagelse. Her mødes man af sin egen butler allerede ved ankomsten, og han sørger for, at du har alt, hvad du skal bruge i løbet af dit ophold. Det er ikke sikkert, man får brug for vedkommende, for der er tilsyneladende styr på det meste i paradis, men ikke desto mindre sætter det prikken over i’et. Og nu vi er ved fuldendte oplevelser: Mudhdhoo Island kræver en rundtur på cykel. Selv om øen ikke er ret stor, anbefales det, at man låner en af de gratis cykler, der er opstillet uden for villaerne. Start dagen med en rask cykeltur til morgenmadsrestauranten – eller udforsk de kridhvide sandstrande – måske du er heldig at finde din helt egen plet. Efterfølgende kan du passende nyde en time i spaen eller melde dig på hotellets populære yogahold, der udbydes to gange dagligt.

Holistisk velvære og god mad

Nok er man langt fra alting, når man befinder sig på en af Maldivernes 1.200 øer, men god mad – og masser af den – er en selvfølge. Frisk fisk og skaldyr er naturligvis en stor del af menukortet men på Dusit Thani er det muligt at få stillet sulten i delikatesser fra alle verdenshjørner. Gæster har adgang til fem forskellige restauranter, hvoraf en af dem, Benjarong, tilbyder autentisk Thai-mad. Benjarong har vundet flere priser og er desuden kendt for at være én af Maldivernes bedste spisesteder. Den sublime udsigt over det fløjlsbløde Indiske Ocean gør det svært at modargumentere. Når middagen er indtaget kan man nyde en drink i baren eller slentre hjem langs vandkanten, og så er lykken gjort.

Spa og wellness er en stor del af Dusit Thanis identitet, og man fornemmer hurtigt dets holistiske tilgang til luksus. Devarana Spa er placeret i trætoppene midt på øen, og dét i sig selv kræver et besøg. Vil man have pulsen op, kan man booke en tid hos en personlig træner, spille tennis eller dykke. Sidstnævnte må til hver en tid fremhæves som et must do på Maldiverne og i særdeleshed på Mudhdhoo Island, hvis neonfarvede koralrev kan bjergtage selv den mest hærdede dykker. Maldiverne er i virkeligheden to verdener. Dén under vand og dén over, men det hele smelter sammen og udgør en af de smukkeste feriedestinationer i verden. Her får du luksus for alle pengene, men på flere niveauer, og det er i virkeligheden dét, der gør Maldiverne så spektakulært. En ferie på disse breddegrader kræver, at man lader sig overmande af den totale afslapning og lægger al planlægning på hylden, for Maldiverne opleves bedst i laveste gear – og gerne over en uge. Hverken mere eller mindre. Har man besluttet sig for en ferie til Maldiverne, eller måske en bryllupsrejse, hertil, så kan det varmt anbefales at lægge vejen forbi Dusit Thani, der tryllebinder med sin uovertrufne gæstfrihed og skarpe sans for detaljer. Søger man luksus i ordets reneste forstand, finder man det her.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Fakta om Maldiverne

• Maldiverne udgøres af i alt 1.200 små, flade koraløer, der tilsammen er på størrelse med Langeland.

• Langt de fleste af de 1.200 øer er ubeboede.

• Det officielle sprog er ’dhivehi’, men også arabisk og engelsk er meget udbredt.

• Den mest udbredte religion på Maldiverne er islam.

• Gennemsnitstemperaturen på 27-29 grader er nogenlunde stabil året rundt, men vejret er bedst fra midten af december til slutningen af april. Herefter begynder regntiden.

• Prisniveauet er relativt højt, da langt de fleste varer skal importeres.

Find mere information om Dusit Thani på www.dusit.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Skipper for en dag – eller skipper hele ugen? Shannonfloden, som løber midt ned gennem Irland er et eldorado for motorbådssejlere, der ønsker smuk natur, stilhed og autentiske, irske oplevelser.

Trafikken i Dublins lufthavn er en smule kaotisk. Egentlig ikke fordi der er vildt mange biler, men fordi vejbanen er fyldt med turister, som for første gang prøver at køre bil i venstre side. Det ved de lokale og kører derfor ekstra forsigtigt for ikke at stresse de mange ”nye”, som er på vej ud mod irske eventyr, måske for allerførste gang. Nogle er på vej til byerne Dublin, Galway eller Belfast – andre er på vej mod en af Irlands måske bedst bevarede hemmeligheder: En bådferie på den smukke Shannonflod.

Shannonfloden deler Irland i øst og vest. Som et fredfyldt 386 kilometer langt, blåt bælte løber den fra nord mod syd gennem store søer og med tilløb fra tilstødende kanaler  Og irerne, tyske og belgiske turister har fået øje på smørhullet for længe siden. For man kan sejle dér, uden at have skippereksamen og måske leje en luksus-yacht til otte personer eller bare en nøjes med en lille motorbåd – til en super romantisk ferie blot for to.

Irlands sjæl

Irlands vandveje, i daglig tale kaldet The Lakelands, er en rejse ind i Irlands sjæl. En stille ferieform, som efterlader ro til tanker, når båden langsomt glider frem gen-nem evigt grønne omgivelser med udsigt til græssende køer, keltiske middelalderklostre og små, lokale byer. Og det kræver ingen forudsætninger at leje en båd på Irlands vandveje.

Et utal af udlejningsfirmaer tilbyder motorbåde i alle størrelse og typer og fortæller også om de mange muligheder, der er for at sejle på enten på kanalerne, på selve floden, på søerne eller lige ned midt igennem det hele.

Vælger man det sidste, skal man have rigtig god tid. For bådene må ikke sejle mere end 12 kilometer i timen, men mindre kan absolut også være en oplevelse af de smukke. Og autentisk. For det er om noget, det en bådferie på Shannonfloden og søerne handler om: Stilhed, natur, dyreliv, måske en fiskestang og lidt hjemmefanget mad – tilsat besøg i de pittoreske irske småbyer, hvor der ikke sker det store, men hvor der altid er en pub eller to, som byder på både lækker mad, hyggelig bægerklang og levende folkemusik.

Et par lejede cykler med ombord på båden er også en god ide. For Shannonfloden bugter sig gennem landskaber med fine seværdigheder, borge, slotte og fortidsminder – værd at besøge, når lysten til at gå på land melder sig.

Fra Athlone til Clonmacnoise

Et godt sted at starte en bådferie fra kunne være i byen Athlone, som ligger midt i Irland. Bygget på begge sider af Shannonfloden og bundet sammen af en smuk bro. Byens stolthed er den gamle borg– Athlone Castle, som i en interaktiv udstilling fortæller Irlands ældste historie og selve byen er livlig og med mange gode butikker, så her er det godt at tanke bådens køleskab op. Samtidig kan

Athlone også byde på Irlands ældste pub. Det er Seans Bar, hvor der hver aften bydes på levende folkemusik, uovertruffen god stemning og naturligvis mørkt, irsk øl i stride strømme.

Sejler man fra Athlone og sydpå ned ad floden, kommer man til en af Irlands største seværdigheder, det gamle kloster Clonmacnoise, bygget af håndværkeren og den senere helgen St. Cieran i 548.

Stedet er et populært pilgrimssted og rummer ruinerne af en katedral, fem mindre kirker, to rund-tårne og et pænt antal højkors, deriblandt det kendte ”Cross of the Scriptures”. Det hele er placeret på en høj skrænt ovenfor floden, og her er den allermest vidunderlige udsigt. Historiens vingesus mærkes stadig, og et velfungerende besøgscenter fortæller hele historien – om stenhuggernes arbejde og om de sagnomspundne højkors, som skulle holde det onde på afstand.

En grum historie 

Følger man Shannonfloden videre sydpå, kommer man ud i søen Lough Derg, som er den største og den sydligste af floden Shannons søer og kendt for rigtig gode fiskemuligheder. På vestsiden af søen ligger landsbyen Mountshannon med blot 250 sjæle, kirker, pubber og stenhuse fra 1700-tallet, og ved nordsiden af søen finder man byen Portumna, som gemmer på en grum historie fra 1800-tallets Irland.

Hvis man nogensinde har undret sig over, hvorfor så mange irere lever i andre lande, kan svaret fås i Portumna. Nærmere bestemt i byens ”Workhouse”, som fortæller den frygtelige historie om den store hungersnød i Irland (1846-1852), hvor kartoffelhøsten slog fejl, og folk sultede ihjel i millionvis. Over en periode på blot 10 år emigrerede 2 millioner irere, mens mange af de tilbageblevne måtte lide den tort at flytte hen på The Workhouse (fattiggården i daglig tale), hvor man mod at arbejde kunne få husly og lige akkurat mad nok til at overleve. Men forholdene var forfærdelige og fattiggårdene forhadte. I alt blev der i Irland oprettet 163 Workhouses, hvor disciplinen var streng, og familierne blev skilt. Mænd og kvinder kom i separate afdelinger, kvinder med små børn måtte kun have børnene hos sig, indtil de var fyldt to år,og selv store piger og drenge boede i hver deres afsnit af fattiggårdene. Samkvem familiemedlemmerne imellem blev umuligt.

Fattiggårdene var ikke fængsler, og man kunne gå, hvis man ville, men for mange familier var der intet alternativ. Mændene skulle hugge sten, kvinderne lave mad og andet husarbejde, og børnene arbejdede også hårdt. Sygdommene florerede, fordi man boede for mange og for tæt, og rundt regnet én million irere døde  – alene af sult.

I Portumna kan man få en guidet rundvisning på The “Workhouses” – en ud af kun tre fattiggårde, som er tilbage i Irland i dag. Først i 1920 lukkede Irlands sidste “Workhouses”, men historien har for altid efterladt et dybt ar i den irske folkesjæl. Den dag i dag besøger mange, især amerikanere og australiere, de gamle “Workhouses” – for få oplysninger om deres rødder.

Killaloe og verdens største stjernekikkert 

Et populært sted at lægge til og også slutte en sejllads på Shannonfloden er helt syd på – i søen Lough Derg – ved tvillingebyerne Killaloe og Ballina. Den smukkeste, gamle stenbro med 13 buer forbinder her to meget hyggelige landsbyer, hvor man tillige også spiser rigtig godt – i hvert fald hvis man lægger vejen forbi Goosers Bar & Restaurant lige til højre for broen på Killaloe-siden. Et stort og varieret menukort med alt i friskfanget fisk er mere end anbefalelsesværdigt.

Indtil 2006 stoppede flodsejladsen her i Killaloe, fordi vandkraftværket Ardnachrusha spærrede floden, men nye sluser har i dag åbnet for mere vandvej, og nu kan man sejle helt til Limerick. For mange stopper en flodbåds-ferie dog her, men tit ikke uden en afstikker til slottet

Birr – inden flyveturen hjem fra Dublin.

Slottet Birr i byen af samme navn er et spændende sted med den smukkeste have – og i øvrigt på top ti over Europas smukkeste haver. Samtidig er slottet stadig hjem for aldelsfamilien Parsons, de direkte efterkommere af jarlerne og grevinderne af Rosse, som var pionerer inden for astronomi, fotografi og elektricitet. Bl.a. kan man på slottet Birr se et af verdens største teleskoper, lavet af den tredje Jarl af Rosse i 1840, ligesom et stort sciencecenter viser adelsfamiliens store videnskabelige interesser og mærkværdige opfindelser. Her blev også verdens allerførste dampdrevne helikopter opfundet, den fløj dog kun 100 meter og landede med et bump …

Se det hele, og glem ikke en rundvisning i de private gemakker også. Intet er nyt eller istandsat, men meget, meget autentisk og med et væld af hemmelige, skjulte døre. Bag hvilke der skjuler sig flere historier om en del af Irland, som ikke så mange kender til – endnu …

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Leje af båd

Flere firmaer lejer både ud. Silverline Cruisers, www.silverlinecruisers.com har alt lige fra store luksusbåde med plads til otte til ti personer til mindre både uden særlig komfort. Mail eventuelt til Barbara Smyth på barbara@silvercruisers.com.

At sejle med bådene kræver ingen forudsætninger, og man får en grundig introduktion, inden man starter. En nødkaldetjeneste står klar til at rykke ud, hvis man alligevel skulle få problemer.

Silverline Cruisers har base ved den sydlige del af Shannonfloden, herfra kan man også gøre turen omvendt, bøaf hvad beskrevet i artiklen. Eller spørge, om man kan boarde i Athlone i stedet.

To danske bureauer kan også hjælpe med bådleje: maritim-camping.dk og
sun-way.dk. Hos sidstnævnte klik på firmaet ”Seatravel.”

……………………………………………………………………………………………………………………………….

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Rejsefakta

Både SAS, Norwegian og Ryanair flyver fra København til Dublin. Flyver man fra Jylland, skal man regne med et flyskift.

Gode websider:

www.ireland.com
www.boathholidaysireland.com
www.midirelandtourism.ie
www.waterwaysireland.org
www.birrcastle.com
www.irishworkhousecentre.ie
www.goosers.ie
www.athlonecastle.ie
www.heritageireland.ie/en/clonmacnoise.

Overnatning:

Ønsker man overnatning på land undervejs er The Wineport Logde Hotel i Glasson en udsøgt oplevelse, www.wineport.ie. I byen Killaloe ligger Lakeside Hotel, www.lakesidehotel.ie med smuk udsigt til floden og broen, og i Atlone kan man bo på Radisson Hotel Blue – www.radissonblu.com/en/hotel-athlone

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Et ophold i Venedig bør også inkludere en tur til lagune-øen Burano. Et mini-Venedig med kanaler og kniplende kvinder, uden biler og med huse i ”vilde” farver.

Her er huse i alle mulige og umulige farver. Skriggrønne, orange, gule, lyserøde, mørke-røde, purpurfarvede, lilla, blå og sorte og det hele i en skøn blanding. Men en fascinerende og anderledes blanding, som man bliver glad af at kigge på.

40 minutter med vandsporvognen fra Venedigs menneskemylder på Markuspladsen ligger et mini-Venedig, som kun de færreste turister kender til.

Det er øen Burano, der ganske som Venedig er bygget i lagunen på pæle og gennemskåret af kanaler på kryds og tværs. Men hvor Venedig er storby, larmende og turistfyldt, er Burano et stille ø-samfund beboet af lokale fiskere og kvinder, der knipler.

Og hvor Venedig er kendetegnet ved afskallede husfacader og paladser i sarte pastelfarver, så bliver husene på Burano hvert år malet op – i særdeles kraftige farver.

Begrebet pangfarver er ikke misvisende her, og det er en oplevelse af de specielle at vandre gennem Buranos små, smalle gader og se de mange forskellige huse, som ikke sjældent er i flere farver på én gang og også ofte udsmykkede med markiser i striber i helt andre farver. For slet ikke at nævne husenes mange blomsterkummer, som hænger under vinduerne – side om side med de mange snore med vasketøj, der blafrer i vinden. Så italiensk som noget.

Der bor kun et par tusinde mennesker på Burano, som er den ene af de tre øer i lagunen ud for Venedig, som turister i dag kan besøge.

De to andre øer er Murano, kendt for sin fantastiske glasproduktion af mundblæst og håndlavet glas, lysekroner og især spejle, som i fordums dage blev skabt til Europas mange kongehuse og adelsfamilier, og så øen Torcello, som i dag knap nok er beboet.

På Murano laves der stadig glas, og på Torcello kan man besøge domkirken, Santa Maria Assunta, der har fine glasmosaikker. Men vil man have en særlig og helt autentisk oplevelse, så er det på øen Burano, man skal stå af vandsporvognen.

Fisk og kniplinger

Et besøg på Burano er et besøg i fortiden. Ikke mindst på grund af Lagune-øernes historie, som faktisk er forhistorien og grundlaget for det Venedig, som man kender i dag.

Da Romerriget i sin tid gik i opløsning, blev Venedig og Istria-regionen et omtumlet område, og befolkningen flygtede ud på øerne, hvor de blandt andet på Torcello byggede den første store handelsby.

Senere, da sygdommen Malaria blev et problem på øen, rettede man blikket mod Venedig.

Øboerne flyttede simpelthen husene sten for sten til Venedig, Torcellos oprindelige kanaler fik lov at sande til, og derfor er der på Torcello i dag ikke meget at se på ud over smuk natur og så øens fine domkirke.

Anderledes gik det for Burano, som formåede at overleve via fiskeri og ø-kvindernes flid med at lave kniplinger. Mange steder kan man derfor den dag i dag på Burano se gamle kvinder sidde i husenes små døråbninger og udføre det gamle håndværk. Og i byens mange souvenirbutikker kan man stadig købe de ægte, håndlavede kniplinger, men desværre også  de ”falske” fra Kina. Så kig godt efter inden et eventuelt køb.

På Burano er der ingen biler, og øen er derfor en sand oase at besøge en varm sommerdag. Samtidig er øen heller ikke større, end at man sagtens kan gå den rundt på to ben, og restauranter, trattoriaer og caféer mangler heller ikke, hvis man i middagsheden trænger til en forfriskning.

Historisk restaurant 

Faktisk er der hele 23 spisesteder på den lille ø, og perlen over dem alle er restauranten Trattoria Da Romano. Restauranten har ligget på Burano i en menneskealder, og listen af notabiliteter som har spist her og besøgt stedet er lang. Hemingway har været her, Danny Kay har været her, og det samme har Le Corbussier, Lady Diana og Keith Richards, blot for at nævne nogle få. Og både maden og omgivelserne er en oplevelse.

Store lokaler med hvide duge, højt til loftet og vægge, der bugner af malerier og tegninger fra diverse kendte kunstnere, som har spist her gennem årene. Tjenerne er naturligvis faguddannede og udfører deres metier mesterligt og med den helt rette blanding af opmærksomhed og diskretion, ligesom stedet også tit har kendte kokke på visit.

Fisk er det naturlige valg på menuen, for det er fisk og skaldyr, som er øens levevej, og på  Trattoria Da Romana kan man få fiskeretter, så englene synger. Kigger man  på på restaurant- ens hjemmeside, kan man bl.a. se flere videoer om stedet, og samtidig også få et kig i køkkenet, hvor de dygtige kokke tilbereder en fiskemenu – ”à la Burano”.

Kun ét ”hotel”

Officielt findes der ingen hoteller på Burano. Men ønsker man alligevel at overnatte, kan det sagtens lade sig gøre. Der skiltes ikke meget med det, men øen har faktisk en restaurant – Al Raspo De Ua, som tilbyder overnatning i seks nydelige værelser, og det er anbefalelsesværdigt at prøve.

For hvor Venedig ofte føles livløs og affolket om aftenen, så lever Burano stadig, også efter at turisterne er sejlet hjem med den sidste båd.

Folk mødes på gaden og sludrer, snupper et spil kort eller drikker en aperitif på en af byens mange barer, og børnene leger på øens småpladser og torve. Og at vågne op til Buranos stilhed om morgenen, se disen lette i lagunen og sollyset bryde frem og iagttage, at det lille ø-samfund vågner, det er det hele værd.

Ud over en hovedgade med mange interessante butikker, de mange sidegader med fine kanaler og de fint malede huse har Burano ikke mange attraktioner.

Øen i sig sig selv, samfundet og historien er attraktionen, men et besøg på kniplingsmuseet bør man ikke snyde sig selv for.

Lige over for kirken San Martino med det foruroligende skæve kirketårn, ligger Museo Del Merletto, og her kan man blandt andet se et arbejdende værksted med kniplende kvinder samt se eksempler på det fine håndværk helt tilbage fra 1600-tallet.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

REJSEFAKTA 

Fra København flyver flere fly-selskaber direkte til Venedig. Fra Billund kun med mellemlanding. Der går båd til Burano året rundt. 

Sejltiden er godt 40 minutter, og linje 12 fra Venedig er den smukkeste og mest direkte rute, hvis man da ikke vælger at tage turen med et tur-bureau. 

Stå på ved Fondamente Nuove. Båden sejler først til Murano, derfra til Mazzorbo, Burano og ender på Torcello. Eller tag linje 14, som sejler fra San Zaccaria (ved Doge-paladset) via Lido til Punta Sabioni. Herfra skifter man til linje 12, der sejler via Treporti til Torcello (sejlruterne kan skifte, så tjek altid med turistkontoret i Venedig først, www.turismovenezia.it  eller spørg i receptionen på hotellet).

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Burano er kendt for sine fine kniplinger.

Rolling Stones-legenden Keith Richards er blot én blandt utallige notabiliteter, som gennem årene har spise på Trattoria Da Romano.

Kunstværker af kendte, som har besøgt restauranten pryder i rigt mål væggene.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Spisesteder

Burano har mange spisessteder, og fisk og skaldyr er øens absolutte varemærke. Specielt Trattoria Da Romana er en oplevelse. Adressen er: Via San Martino Destra 221. 

Se mere på www.daromano.it

Buranos eneste ”hotel” er restauranten Al Raspo De Ua, og den ligger på Via Galuppi 60.

Se mere på www.alraspodeua.it

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 Tysklands svar på Skagen er den lille Nordfrisiske ø Sylt.

Det er de rige tyskeres legeplads. Og stedet, hvor restauranterne har flest Michelinstjerner i forhold til ferieparadisets størrelse. Hele 7 af de dyrebare madstjerner funkler på blot 99 km² ø, og navnet er Sylt.

På dansk hedder den Sild, men er tysk, og er man noget i Tyskland, ja, så ejer man naturligvis et hus på Sylt. Til i omegnen af godt 300.000 danske kroner pr. kvadratmeter, hvis man bor i den dyreste by på øen.

Her kan man om sommeren – og såmænd også resten af året – boltre sig i luksus på den underspillede måde. Gemt bag klitter eller diskret indrettet i smukke, stråtækte frisergårde finder man fancy restauranter, lækre spa-hoteller, natklubber og dyre mærkevarebutikker. Og det hele er puttet ind i rammerne af fantastisk smuk natur: et istidslandskab med stejle klinter, kilometerbrede strande med flettede solkurve, og naturligvis det store Vadehav, som ændrer sig over døgnet med flod og ebbe.

Tag med til Sylt, som nok er en ny oplevelse for de fleste danskere. Med færgen fra Rømø eller med biltog over dæmningen fra det tyske fastland, og oplev gammelt dansk land, iklædt nye, tyske klæder.

Liebhaverboligen guider til fem gode ferieoplevelser på Sylt.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

”Michelin-manden”

Der holder to sorte, skinnende Maseratier og en Tesla uden for Landhaus Stricker – et af Sylts mange gourmetsteder. Her huserer stjernekokken Holger Bodendorf, og har han tid, tager han naturligvis selv imod, når gæsterne ankommer. Iført skødesløs opknappet skjorte og tilbagestrøget hår ligner Holger en blanding af en meget maskulin udgave af Ken-dukken fra et Barbie-univers og den østrigske popsanger Hansi Hinterseer.

Holger ved godt selv, at han ser godt ud, og som indehaver af en Michelinstjerne i den ene af de to restauranter, som findes i Landhaus Stricker, kan han roligt være en tilfreds mand. Holger udgiver også årligt et fint magasin om sin forretning (og om sig selv) på Sylt, som udover de to restauranter også består af et luksushotel indrettet i et smukt gammelt hus i landsbyen Tinnum – med i alt 36 værelser.

Hos Holger køber man ikke bare en overnatning. Her køber man også en oplevelse, og kataloget hos Landhaus Stricker er stort: Golf-ophold, veninde-ophold (hvor ø-rundtur i en Maserati indgår), mor-datter-ophold, far-søn-weekend, ophold, hvor man undervejs bliver kureret for flyskræk, genforenings-kæreste-ophold, og sidst men ikke mindst et ophold, hvor det at ryge en god cigar bliver hyldet. Snup to overnatninger, spis fantastisk mad og oplev en aften i ryger-loungen med en cigar ekspert, hvor man kan dampe løs på de allerfineste Havanna’er med god samvittighed. Det er blot et af mange korte pakke-ophold, som landhaus Stricker tilbyder.

Se mere på www.landhaus-stricker.de

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Den største by

List, Keitum, Kampen, Morsum, Rantum, Hørnum – Sylt har mange små, forskellige byer, men én samler ligesom hele øen, og det er Westerland, som ligger nøjagtig på midten af den langstrakte ø.

I Westerland kommer toget ind, her lander de rigtig velhavende i deres eget fly, og det er også her man shopper, hvis man vil have mange butikker at vælge imellem. Westerland har en pæn, lang gågade, som ender i en strandpromenade, og er en sand sommerby med fest og farver i hele sæsonen. Og det er ikke kun de rige, som færdes her. For Sylt er naturligvis også en ferieø med tilbud til andre end lige multi-milliardærer. Børnefamilier, endagsturister og campister finder også vej til den flotte, nordfrisiske ø.

Westerland forener livsstil med tradition, er vært for internationale sportsevents og arrangør af mange kulinariske og kulturelle festivaller på øen. Her finder man også byens friluftsbad, Sylter Velle, ligesom byens absolutte spa-center, Day Spa Syltness Center også er hjemmehørende her. Her kan kropskulturen dyrkes godt og inderligt, hvis ikke lige man da foretrækker at være naturist – hvilket rigtig mange tyske feriegæster gør. Ca 60.000 af dem bader nøgne på Sylt hver sommer, så  er  man vild med det, er det stedet at gøre det. Men man behøver ikke…..

Se mere på www.syltnesscenter.de og www.sylt.de

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Naturen

Naturen på Sylt er naturligvis det største trækplaster for de mange, som hvert år lægger vejen forbi vadehavsøen. Kilometer lange sandstrande er møbleret med de klassiske, tyske strandkurve – i alt 11.000 opstilles i højsæsonen, og gemt bag klitter og diger er der altid en god restaurant, hvor man kan købe sig en ypperlig frokost med havudsigt.  Inde midt på øen græsser mere end 3000 fritgående får, og Sylt indbyder til cykelture på både almindelig jernhest og el-cykel gennem englandskaber, marsk og hedelandskaber og ditto klitlandskaber.

I Kampen, byen med Tysklands absolut højeste ejendomspriser – ligger klitten Uwe Düne 52,5 meter over havoverfladen, og fra toppen af den kan man se vidt. Også ned over Kampen bys ”hovedgade” – i folkemunde kaldet ”Whiskymilen”, hvor dyre restauranter og barer hver sommer befolkes af glade og højstemte feriegæster.

Sylt har 12 byer og mange landskaber. Og i øvrigt også mange fortidsminder. Gravhøje er intet særsyn her, og øens allerstørste seværdighed er da også gravhøjen fra yngre stenalder, Denghoog ved Wenningstedt.

Midt på øen, ved havet ud for byen Morsum, finder man et helt formidabelt istidslandskab, nemlig den en 21 meter høje Morsum Kliff, som rød og gylden knejser 1800 meter ned langs med kysten. Her kan man se jordlag, som går helt tilbage til Silurtiden (400-500 mio år tilbage) og være heldig at finde forsteninger af fortidsdyr. Hele to vandreklitter er der såmænd også på øen. De er op imod 1000 meter lange, 35 meter høje og bevæger sig ca. 4 meter mod øst – om året.

Se mere på www.sylt.de og www.sylt.de/da

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Landsbyen og Class-Eriks bar 

Gruset knaser på den helt rigtige ”Ranch-måde” når bilerne kører op ad den lange indkørsel til hotel Benen-Diken-Hof i byen Keitum. Keitum er den ældste og uden tvivl også smukkeste by på Sylt, bebygget med fine stråtækte, frisiske huse, og i tidernes morgen byen, hvor Sylts kaptajner tilbragte deres otium. Her er idylliske haver, skjulte stier, snoede veje og også hele to gode museer, man kan besøge. Sylter Heimattmuseum (Hjemstavnsmuseet) fortæller om øens historie op til omkring 1850, og  Altefriesische Haus (Det gammelfrisiske hus) viser, hvordan hjemmene var indrettet, og hvorfor arkitekturen er, som den er. De fleste huse i Keitum er kæmpestore, men huser i dag ikke længere kaptajnerne fra fordums dage, derimod er de fleste nu indrettet med udlejning for øje – eller som private feriehuse for velhavere.

Hotel Benen-Diken-Hof er naturligvis også indrettet i et oprindeligt Friser-hus. I dag drives det af Class-Erik Johansen og hans kone, en familie, der i generationer har tilhørt og stadig tilhører det danske mindretal, som stadig findes på Sylt. Godt 800 sjæle på øen udgør i dag ” de danske”, og man har stadig både dansk skole, kirke og en aktiv idrætsforening.

På hotel Hotel Benen-Diken-Hof kan man frit vælge mellem ophold i værelser, suiter eller luksuriøse ferielejligheder, som alle er indrettet i hotellets smukke Friser-huse og lige i centrum af den fine landsby. Her er alt, hvad et ferie-hjerte kan begære af spa-faciliteter og hygge, men det bedste sted på hotellet er den lille bar, som findes lige bag ved indgangsdøren.

Her kan man hver aften blive underholdt af værten selv, Claas-Erik Johansen, som taler dansk og har mange spændende historier at fortælle. Spørg bare, hvorfor der over baren er en udstilling af gamle legetøjs-tekno-brandbiler, og hør Claas-Erik fortælle, om dengang brandmændene fra New York besøgte brandmændene på Sylt.

Er man ikke til brandmandshistorier, kommer intet mindre end Verdensballetten på besøg på hotel Benen-Diken-Hof den 14. juli – for at danse i den smukke sommernat på de grønne plæner foran hotellet.

Se mere på www.benen-diken-hof.de og www.verdensballett.de

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Tid til te

Felix serverer te med affekteret og lidenskabelig stemme. Felix elsker te og er te-sommelier hos Teekontor Keitum et delikat sted, hvor gæster på Sylt kan blive indført i teens tusindårige kultur og historie, og tillige under diverse te-seminarer lære, hvordan man brygger den bedste kop te og smage på ditto forkellige af slagsen fra hele verden.

Teekontor Keitum serverer også kager og små, håndsmurte madder til, og det hele indtages til lyden af klassisk musik, spillet af en levende virtuos ved flyglet og med udsigt fra te-salonen ud over Keitums grønne marsklandskaber.

På Sylt er te noget, som næsten alle drikker om eftermiddagen. Naturligvis har traditionen rødder i de mange kaptajner, som i fordums tid hjembragte forskellige teer til øen, og i dag er det så blevet til indbegrebet af eftermiddags-kultur.

Te-stuen er indrettet som en hyggelig salon/lounge, og Felix er meget interesseret i at høre, hvad vi synes om den blå og meget sjældne te, som han lige har skænket for os. I forbindelse med te-salonen er der også en stor butik, hvor man kan købe næsten alle de slags teer, som findes i hele verden, tillige med en masse andre ting: lidt fint design til hjemmet, lækre kager, tilbehør til te osv.

Stedet afholder også tit koncerter inde i salonen, så nydelsen bliver for både smagsløg og ører. Kultur med kultur på. At gå på te-salon på Sylt er et must og en anbefalelsesværdig oplevelse.

Se mere på www.kontorhauskeitum.de