Et ophold i Venedig bør også inkludere en tur til lagune-øen Burano. Et mini-Venedig med kanaler og kniplende kvinder, uden biler og med huse i ”vilde” farver.

 

FET_Burano_rejsereportage_BURANO

 

Her er huse i alle mulige og umulige farver. Skriggrønne, orange, gule, lyserøde, mørke-røde, purpurfarvede, lilla, blå og sorte og det hele i en skøn blanding. Men en fascinerende og anderledes blanding, som man bliver glad af at kigge på.

40 minutter med vandsporvognen fra Venedigs menneskemylder på Markuspladsen ligger et mini-Venedig, som kun de færreste turister kender til.

Det er øen Burano, der ganske som Venedig er bygget i lagunen på pæle og gennemskåret af kanaler på kryds og tværs. Men hvor Venedig er storby, larmende og turistfyldt, er Burano et stille ø-samfund beboet af lokale fiskere og kvinder, der knipler.

Og hvor Venedig er kendetegnet ved afskallede husfacader og paladser i sarte pastelfarver, så bliver husene på Burano hvert år malet op – i særdeles kraftige farver.

Begrebet pangfarver er ikke misvisende her, og det er en oplevelse af de specielle at vandre gennem Buranos små, smalle gader og se de mange forskellige huse, som ikke sjældent er i flere farver på én gang og også ofte udsmykkede med markiser i striber i helt andre farver. For slet ikke at nævne husenes mange blomsterkummer, som hænger under vinduerne – side om side med de mange snore med vasketøj, der blafrer i vinden. Så italiensk som noget.

Der bor kun et par tusinde mennesker på Burano, som er den ene af de tre øer i lagunen ud for Venedig, som turister i dag kan besøge.

De to andre øer er Murano, kendt for sin fantastiske glasproduktion af mundblæst og håndlavet glas, lysekroner og især spejle, som i fordums dage blev skabt til Europas mange kongehuse og adelsfamilier, og så øen Torcello, som i dag knap nok er beboet.

På Murano laves der stadig glas, og på Torcello kan man besøge domkirken, Santa Maria Assunta, der har fine glasmosaikker. Men vil man have en særlig og helt autentisk oplevelse, så er det på øen Burano, man skal stå af vandsporvognen.

 

Fisk og kniplinger

Et besøg på Burano er et besøg i fortiden. Ikke mindst på grund af Lagune-øernes historie, som faktisk er forhistorien og grundlaget for det Venedig, som man kender i dag.

Da Romerriget i sin tid gik i opløsning, blev Venedig og Istria-regionen et omtumlet område, og befolkningen flygtede ud på øerne, hvor de blandt andet på Torcello byggede den første store handelsby.

Senere, da sygdommen Malaria blev et problem på øen, rettede man blikket mod Venedig.

Øboerne flyttede simpelthen husene sten for sten til Venedig, Torcellos oprindelige kanaler fik lov at sande til, og derfor er der på Torcello i dag ikke meget at se på ud over smuk natur og så øens fine domkirke.

Anderledes gik det for Burano, som formåede at overleve via fiskeri og ø-kvindernes flid med at lave kniplinger. Mange steder kan man derfor den dag i dag på Burano se gamle kvinder sidde i husenes små døråbninger og udføre det gamle håndværk. Og i byens mange souvenirbutikker kan man stadig købe de ægte, håndlavede kniplinger, men desværre også  de ”falske” fra Kina. Så kig godt efter inden et eventuelt køb.

På Burano er der ingen biler, og øen er derfor en sand oase at besøge en varm sommerdag. Samtidig er øen heller ikke større, end at man sagtens kan gå den rundt på to ben, og restauranter, trattoriaer og caféer mangler heller ikke, hvis man i middagsheden trænger til en forfriskning.

 

Historisk restaurant 

Faktisk er der hele 23 spisesteder på den lille ø, og perlen over dem alle er restauranten Trattoria Da Romano. Restauranten har ligget på Burano i en menneskealder, og listen af notabiliteter som har spist her og besøgt stedet er lang. Hemingway har været her, Danny Kay har været her, og det samme har Le Corbussier, Lady Diana og Keith Richards, blot for at nævne nogle få. Og både maden og omgivelserne er en oplevelse.

Store lokaler med hvide duge, højt til loftet og vægge, der bugner af malerier og tegninger fra diverse kendte kunstnere, som har spist her gennem årene. Tjenerne er naturligvis faguddannede og udfører deres metier mesterligt og med den helt rette blanding af opmærksomhed og diskretion, ligesom stedet også tit har kendte kokke på visit.

Fisk er det naturlige valg på menuen, for det er fisk og skaldyr, som er øens levevej, og på  Trattoria Da Romana kan man få fiskeretter, så englene synger. Kigger man  på på restaurant- ens hjemmeside, kan man bl.a. se flere videoer om stedet, og samtidig også få et kig i køkkenet, hvor de dygtige kokke tilbereder en fiskemenu – ”à la Burano”.

 

Kun ét ”hotel”

Officielt findes der ingen hoteller på Burano. Men ønsker man alligevel at overnatte, kan det sagtens lade sig gøre. Der skiltes ikke meget med det, men øen har faktisk en restaurant – Al Raspo De Ua, som tilbyder overnatning i seks nydelige værelser, og det er anbefalelsesværdigt at prøve.

For hvor Venedig ofte føles livløs og affolket om aftenen, så lever Burano stadig, også efter at turisterne er sejlet hjem med den sidste båd.

Folk mødes på gaden og sludrer, snupper et spil kort eller drikker en aperitif på en af byens mange barer, og børnene leger på øens småpladser og torve. Og at vågne op til Buranos stilhed om morgenen, se disen lette i lagunen og sollyset bryde frem og iagttage, at det lille ø-samfund vågner, det er det hele værd.

Ud over en hovedgade med mange interessante butikker, de mange sidegader med fine kanaler og de fint malede huse har Burano ikke mange attraktioner.

Øen i sig sig selv, samfundet og historien er attraktionen, men et besøg på kniplingsmuseet bør man ikke snyde sig selv for.

Lige over for kirken San Martino med det foruroligende skæve kirketårn, ligger Museo Del Merletto, og her kan man blandt andet se et arbejdende værksted med kniplende kvinder samt se eksempler på det fine håndværk helt tilbage fra 1600-tallet.

 

FET_Burano_rejsereportage_Burano,-Liebhaver

FET_Burano_rejsereportage_Burano-8

FET_Burano_rejsereportage_Burano_højformat

FET_Burano_rejsereportage_Burano-9

FET_Burano_rejsereportage_Burano-2

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

REJSEFAKTA 

Fra København flyver flere fly-selskaber direkte til Venedig. Fra Billund kun med mellemlanding. Der går båd til Burano året rundt. 

Sejltiden er godt 40 minutter, og linje 12 fra Venedig er den smukkeste og mest direkte rute, hvis man da ikke vælger at tage turen med et tur-bureau. 

Stå på ved Fondamente Nuove. Båden sejler først til Murano, derfra til Mazzorbo, Burano og ender på Torcello. Eller tag linje 14, som sejler fra San Zaccaria (ved Doge-paladset) via Lido til Punta Sabioni. Herfra skifter man til linje 12, der sejler via Treporti til Torcello (sejlruterne kan skifte, så tjek altid med turistkontoret i Venedig først, www.turismovenezia.it  eller spørg i receptionen på hotellet).

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Rejsereportage_burano_kniplinger

Burano er kendt for sine fine kniplinger.

 

FET_Burano_rejsereportage_Keith-Richard-20071-1030x773

Rolling Stones-legenden Keith Richards er blot én blandt utallige notabiliteter, som gennem årene har spise på Trattoria Da Romano.

 

FET_Burano_rejsereportage_122-1030x687,-Mange-kendte---kunstnere,-forfattere,-politikere-og-skuespillere-har-besøgt-restauranten.-Billederne-på-væggen-taler-deres-eget-sprog

Kunstværker af kendte, som har besøgt restauranten pryder i rigt mål væggene.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Spisesteder

Burano har mange spisessteder, og fisk og skaldyr er øens absolutte varemærke. Specielt Trattoria Da Romana er en oplevelse. Adressen er: Via San Martino Destra 221. 

Se mere på www.daromano.it

Buranos eneste ”hotel” er restauranten Al Raspo De Ua, og den ligger på Via Galuppi 60.

Se mere på www.alraspodeua.it

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Burano_rejsereportage_sal-1030x773