Oslo er mere og andet end skihopbakken Holmenkollen og gågaden Karl Johan.
Byen er efter tv-serien SKAM blevet yderst populær blandt unge og har med en ny SKAM-guide og et hipt café- og restaurantmiljø rigtig meget at tilbyde alle aldre.
Sørenga Sjøbad. Ligesom København har Oslo naturligvis også et ”havnebad” Foto:visitoslo/Anne Sofie Bjørge
En lille hovedstad, men med store oplevelser. Sådan karakteriserer Norges hovedstad Oslo ofte sig selv, og sandt er det.
Smukt omgivet af store skove og søer ligger byen godt for et weekendbesøg fra Danmark, og nu har den lille hovedstad søsat endnu en stor oplevelse. I hvert fald stor, hvis man er en af de mange danskere, som er fan af den norske tv-serie SKAM, som ganske uventet er blevet et mega-hit langt udenfor Norges grænser.
VisitOSLO har lavet intet mindre end en SKAM-Guide. En vejviser rundt i det mere ukendte Oslo, som følger i sporerne på Evas, Nooras, Isaks, Evens og Sanas oplevelser og tager den besøgende med til de steder, hvor vigtige scener i tv-serien er indspillet, for stederne er ikke ”studie-optagelser”, men eksisterer i virkeligheden.
Sana er ny hovedperson
I serien SKAM kredser handlingen om en gruppe unge, som går på Hartvig Nissens Skole i Oslo. I tre sæsoner har seerne kunnet følge først Eva, siden Noora og sidst Isak i meget tætte og nærgående portrætter af ungdommens og pubertetens mange følelsesmæssigt, dybtgående problematikker. Og netop disse problematikker har serien skildret så fremragende, at også mange ældre har fulgt serien intenst. Senest meldte den danske folketingspolitiker Bertel Haarder ud, at han så SKAM og anbefalede alle at gøre det. Den nyeste sæson, som netop er lagt ud, følger den unge tørklædeklædte,muslimske pige Sana, og alle danske seere kan nu se de nye afsnit på DR3.
Den nye SKAM-Guide kan enten følges via et download fra nettet, eller man kan købe en guidet rundvisning med dedikerede, unge, norske guider.
Undervejs på SKAM-ruten kommer man bl.a. forbi Kaffebrenneriet, hvor Even og Isak mødes, inden de sammen tager på Radisson Blu Plaza Hotel i et af de sidste afsnit. Turen går også forbi skolen, som alle de unge går på – Hartvig Nissen Skole, der har ligget i Oslo siden 1849. Men også broen, hvor Noora og William kysser første gang, lejligheden, de senere flytter ind i, samt mange, mange flere steder er på ruten og viser nu turisterne et ”nyt” og mindre kendt Oslo.
I alt indeholder SKAM-guiden 16 steder, og et rutekort kan ses på www.visitoslo.com.
Klikker man på kortet, linkes der i øvrigt til de filmklip, som kan lokaliseres til stedet, og det er også muligt at høre musikken fra tv-serien. På samme webside kan man også booke en tur med de ”levende” SKAM-guider.
Isak (Tarjei Sandvik Moe)
Seriens kvindelige skuespillere, hvoraf tre af dem har været hovedpersoner. Sana med tørklædet er hovedpersonen i den nyeste SKAM- sæson, som netop nu kan ses på DR3.
Noora og Williams kærlighedshistorie fyldte i sæson 2.
5 fantastiske seværdigheder i Oslo:
Ud over at gå SKAM-ruten, skal man naturligvis se andet i Oslo også – uanset alder. For at Oslo er en by med kultur, hersker der ikke tvivl om.
Her findes bl.a. Nobels Fredspris-museum (Nobel Peace Center), som viser både permanente og skiftende udstillinger, der alle vedrører krig, fred og konfliktløsning. Centret ligger centralt på Rådhuspladsen i Oslo, og er i disse tider måske vigtigere end nogensinde at besøge.
Munch-Museet er et andet must. Her findes det berømte maleri ”Skriget” sammen med en enorm samling af øvrige Munch-malerier,
tegninger, møbler fra malerens hjem, brevsamlinger med mere. I øjeblikket er der en udstilling om kærligheden og Edward Munch.
Vigeland Skulptur Park er nok Norges mest kendte turistattraktion, men ikke desto mindre et sted, man SKAL besøge. Her finder man de smukkeste skulpturer af nøgne mennesker i alle afskygninger, og det er også her at Monolitten, 121 tæt sammenslyngede menneskekroppe står. Skulpturerne er alle lavet af den berømte, norske billedhugger, Gustav Vigeland, og en hel park er skabt til hans værker. Parken er i øvrigt åben døgnet rundt.
Om vikinger, Thor Heyerdahl og polarekspeditioner kan man få alt at vide, hvis man tager havnebussen fra Bryggen ved Rådhuset og
over til øen Bygdø – også kaldet Museumsøen. Her finder man Vikingeskibsmuseet, Kon-Tiki-
Museet og Fram-museet, hvor man på sidstnævnte blandt andet kan gå ombord på skibet Fram, der blev bygget til norske polar-ekspeditioner i 1892. Thor Heyerdahls tømmerflåde af balsatræ, Kon-Tiki er her naturligvis også.
Skal udsigten ud over Oslo nydes, bør et besøg i byens Operahus prioriteres. Oslos operahus er tegnet af det norske arkitektfirma ”Snøhetta,” der forestiller et isbjerg, som stiger op af havet og fra det skrå tag, som man kan gå op på, er der en formidabel udsigt ud over bugten ved Oslo. I øvrigt er huset 38.500 kvadratmeter stort og har kostet 3,9 milliarder norske kroner.
Siden 1800-tallet har Amalfikysten været et yndet udflugtsmål for kunstnere, forfattere og videnskabsmænd fra hele verden. Det er den stadig, og turisterne er selvsagt mange. Men i byerne Maiori og Minori leves livet stadig så autentisk og lokalt, at man kan føle sig som (næsten) den eneste turist.
Mi scusi, mi scusi…. den lille tykke dame med de fyldte indkøbsposer presser sig forbi os på den smalle sti. Stønnende og iført ærmeløs bluse med vildtvoksende hårtotter stikkende ud under armhulerne er hun indbegrebet af den midaldrende italienske mamma på vej hjem i middagsheden for at tilberede alle italieneres yndlingsret – pasta så engelene synger.
Hun forvinder ind i en lille have, hvor vasketøjet blafrer i den svage vind, og overalt dufter der af sol, citroner og havluft. Videre op ad skrænten
klatrer flere små huse, og lyserøde nerier blomstrer om kap med figentræer, appelsintræer, druer og endnu flere citrontræer. Kigger man ud til siden mødes blikket af en svimlende udsigt ud over det blå, Tyrrhenske Hav, og det er som at gå i paradisets have.
Vi er på Amalfikysten i Italien. Verdenskendt for sin skønhed og optaget på Unescos verdensarvliste af samme grund, og lige nu går vi på citronstien ”Sentiero Dei Limoni. Stien forbinder de to små kystbyer Maiori og Minori og er stadig en hemmelighed for de fleste. For hvor de udenlandske turister flokkes i hobetal i byer som Ravello, Positano, Amalfi og Sorrento foretrækker de lokale at holde ferie i Maiori og Minori, og det ikke uden grund. Her er simpelthen gudesmukt, autentisk italiensk så det ligner en Fellinifilm, og så er her citronstien.
To autentiske byer
Maiori betyder den store by og Minori betyder den lille by. Man kan sagtens gå fra den ene til den anden by langs med kysten, men en virkelig oplevelse får man, hvis man begiver sig op ad den lille bjergsti, som i folkemunde kaldes for citronstien. Det er ikke en tur for gangbesværede, for op og op går det, og den forholdsvis korte afstand mellem byerne tager mellem to og tre 3 stønnede timer at gennemføre. Belønningen ligger i udsigterne, i duftene og i oplevelsen af det lokale liv, som i århundreder har udspillet sig her på bjergskrænterne. Citronerne dyrkes i massevis, de bruges til fremstilling af den kendte Limoncello-likør, og den dag i dag bæres høsten stadig ned af æsler med fyldte kurve. Men turen er ikke for gangbe-sværede, og det anbefales, at man tager en flaske vand med og undgår middagsheden.
En retro-tidslomme
Maiori ligger midt på Amalfikysten og er dermed et godt udgangspunkt for ture ud til Amalfikystens seværdigheder. Selve byen er lokal og autentisk. Her er et fint udvalg af butikker, dejlige restauranter, den fineste strandpromenade og så den lokale strand.
Som på et postkort fra 70’erne står her i massevis af private parasoller i alle mulige farver, og så har vi har fundet et fantastisk hotel med swimmingpool lige ud til kystpromenaden. En rendyrket tidslomme – ganske ligesom den lokale strand, for hverken arkitektur eller interiør på hotel Pietra di Luna har forandret sig siden 1970’erne som når vi hjemme går på jagt efter retro-boligfund i orange, brun og limegrøn, bor vi nu lige midt i det, og det med havudsigt.
Hver aften promenerer italienske turister og lokale familier på den fine promenade, og går man turen langs med kysten, ender man efter ca. en halv times gåtur i nabobyen Minori. Og hvad Maiori ikke har af smukke huse fra svundne tider, finder man til gengæld i den lille by Minori, hvor især byens romerske villa er et besøg værd.
Minori er også byen, hvor limoncelloen oprindeligt stammer fra, og herfra kommer i øvrigt også stjernekokken Jamie Olivers italienske læremester. Her er ikke så mange butikker som i Maiori, men til gengæld et meget hyggeligt, lille centrum med kirke og plads, hvor der hver torsdag er marked med alverdens ting – samme marked findes i øvrigt hver fredag i Maiori.
Minori har en af Amalfikystens bedste sandstrande, og som noget helt unikt finder man også her kagebutikken Di Riso, hvis konditor er blevet velsignet af selveste Paven. Gå på opdagelse i butikkens mange kagemontrer og prøv nogle af Italiens allerbedste kager – det er ikke engang dyrt.
Kunstnernes foretrukne kyst
Byerne på Amalfikysten ligger som perler på en snor. Og dagligt forbinder både skibe og busser de mange byer med hinanden. Flere forskellige sejlruter med hver sin farve cirkulerer mellem Napoli, kystbyerne og Sorrento-halvøen, og fra både Maiori og Minori kan man sejle til den farve-strålende by Positano, og derfra komme videre.
Amalfikystens historie er lang og spændende, og tilbage i 1800-tallet var det også kunstnernes foretrukne sted, når de skulle skabe. Skrive, male, tænke store tanker eller bare sig lade sig inspirere til næste værk. Her malede skagensmaleren P.S. Krøyer og hans Marie, Karen Blixen og H.C. Andersen var her naturligvis også, og midt i det hele forfattede H.D. Lawrence den berømte bog om Lady Chatterley´s Elsker.
I Maioris bagland ligger i tråd med denne historie derfor også et helt særligt sted, nemlig refugiet San Cataldo, som i mere end 100 år har tilbudt gratis ophold for danske kunstnere og videnskabs-mænd, og som stadig gør det.
En halv times køretur fra Maiori op i baglandet til byen Scala finder man det tidligere Benedictiner-kloster, som den danske italiensrejsende Carl Wiinstedt i 1909 købte og restaurerede, med henblik på at gøre det til et studiehjem for danske videnskabsmænd, kunstnere og andre ”åndsarbej- dere”. Refugiet San Cataldo åbnede derfor i 1924, med 9 fine rum og tilhørende fællesrum – alle med udsigt og ro til fordybelse, og lige siden er det blevet besøgt af danske kunstnere, forfattere, musikere, videnskabsmænd og lign. som gratis eller for meget ringe betaling kan få tildelt et ophold.
Hvert år får 40 danske ”åndsarbejdere” tildelt et ophold på mellem 14 og 28 dage i klostret, og rækken af kendte danskere, som har tænkt kreative tanker her, er lang. Men nogen turistattraktion er det ikke. Som almindelig dødelig kan man se klos-tret udefra og ellers læse den spændende historie på hjemmesiden www.sancataldo.dk.
Shop amok i Sorrento
For de fleste på ferie (læs: især kvinder) er shopping vigtigt. Og vil man shoppe igennem på Amalfikysten anbefales det at tage til Sorrento. Som i øvrigt ligger fantastisk smukt med udsigt til vulkanen Vesuv og storbyen Napoli i det fjerne.
Sorrento kan alt det med butikker, som de mindre kystbyer ikke kan. Her er rigtig mange gode tøjforretninger, specialbutikker med italienske fødevare-lækkerier, fantastiske keramik-shops og sidst men ikke mindst – her kan man købe det ældgamle Sorrentinske håndværk, Intarsia – indlagt papir i mange, mange lag i træ, fremstillet som borde, smukke æsker, konsolure, spilledåser, syborde, smykkeskrin osv. osv.
De fleste turister ledes hen til den store intarsia-butik på Sorrentos hovedstrøg, men drop den og besøg i stedet far og søn, som i generationer har lavet dette fine håndværk. Alene at besøge deres butik med tilhørende værksted er en oplevelse. Og har du lyst til en speciel ting, som ikke ses i butikken, laver de den.
Vi fik omskabt en smuk æske til en opbevaringsboks for de dyre armbåndsure – med fine puder indlagt og gode rum. Se adresse og få hele historien på familiens hjemmeside www.gargiuloinlaid.it
Sandaler er et andet særkende for Sorrento – håndlavede naturligvis, og byen er fuld af små værksteder, hvor mænd sidder og syr og hamrer sommerskoene til de bare fødder. Køb færdige eller få lavet på bestilling.
Rejsefakta
Det bedste tidspunkt for et besøg på Amalfikysten er fra april til juli og så igen fra september til november. Man kan enten arrangere turen selv med fly og lejet bil eller benytte offentlig transport, såsom busser, tog og bådfarter, som fungerer rigtig godt på Amalfikysten. Eller man kan købe en arrangeret tur – mange danske rejsearrangører har Amalfikysten på programmet.
Rigtig gode oplysninger findes på www.in-italia.dk. Siden kan alt om transport og rejseveje, seværdigheder, byer, hoteller mm. En god webside til byen Maiori findes på www.aziendaturismo-maiori.it
Hotel Pietra di Luna, www.pietradilunahotel.it Citronstien, Sentiero Dei Limoni, finder man tæt på turistinformationen i Maiori. Opgangen hedder Scala Santa.
Myanmars allerstørste turistattraktioner er de tusindvis af gyldne pagoder, templer og klostre, som ligger spredt ud over det hele. Rejs med til et land, hvor religion og
befolkning hænger så nøje sammen, at det indimellem kan ligne og skabe noget, der minder om politisk magt.
Med militær præcision stiller munkene op før dagens eneste måltid.
Klip, klap, klip, klap. Lyden af bare fødder på den støvede asfalt ledsager både drengene og mændene i de paprikarøde munkekjortler, når de i det tidlige morgengry i Yangon går fra hus til hus for at samle almisser eller mad i deres tiggerskåle.
Sådan ser alle morgener ud i Burma, landet som siden 1989 har heddet Myanmar, og som det i mange år ikke har været politisk korrekt at besøge.
Nu er det ok, for nye valg har givet landet en folkevalgt præsident og dermed skubbet det tidligere militærdiktatur længere væk fra magten, folkehelten Aung San Suu Kyi er løsladt, og demokratiske vinde blæser nu håbefuldt over det land, som i mange år har været en gåde for mange.
For hvad er det for et land, hvor munke har næsten lige så stor indflydelse på magten som et politisk parti, og hvor det at være munk i folkeopfattelsen er lige så selvfølgeligt som at spise, sove og trække vejret?
Svaret ligger i Myanmars gyldne pagoder. Som i titusindvis stikker deres gyldne toppe op overalt i landskabet. Mange steder beklædte med ægte guld fra top til tå og udstyret med ufattelige mængder af ædelsten, glimter de nat og dag og er uafbrudt genstand for en tilbedelse, som er svær for en vesterlænding at forstå.
Men pagoderne er kernen i det hele. Bag de mange lag af ægte bladguld åbenbarer sig nemlig historien om et land og et folk, som er født ind i og stadig lever hele livet ud fra en religiøs livsfilosofi.
Yangon og Shwedagon-pagoden
Den sædvanlige rejse rundt i Myanmar følger næsten altid ruten Yangon, Bagan, U Bein-broen i Amapura, Mandalay, Inlesøen og Kalaw.
Førstnævnte byder på det fantastiske syn af den kæmpemæssige Shwedagon-pagode, som med sin 4,5 tons tunge, ægte, guldbelagte
kuppel ubestridt er Myanmars største helligdom. Beklædt med mere end 5000 diamanter og 2000 rubiner, safirer og topaser signalerer pagoden, at buddhismen i dette land vægtes mere end tungt.
Men stedet er også ”helligt” som politisk samlingssted, for netop her ved pagoden holdt Aung San Suu Kyi – efter sin hjemvenden fra London – i 1988 sin berømte tale til det burmesiske folk.
Dengang, i militærregimets tid, var det forbudt befolkningen at samles i det offentlige rum mere end 5 personer ad gangen, men ved helligdomme var det tilladt at mødes. Og tusinder af burmesere mødtes derfor denne dag og lyttede til Aung San Suu Kyi, som dog allerede året efter var sat i husarrest, og hele landet sat skakmat af et militærdiktatur, som undertrykte, udsultede og solgte ud af landets rigdomme. Kun landets pagoder og tilbedelsen af buddhismen turde generalerne ikke røre.
For at forstå Myanmar – og hvordan det kunne lykkes en flok generaler at undertrykke et helt land så længe – er man nødt til at forstå landets form for buddhisme.
Nogle har ment, at netop samme religion er grunden til, at generalerne kunne tage magten, fordi befolkningen i deres tro var blevet tæt på apatiske og kun gik op i god karma i det næste liv – andre mener, at det netop var og er troen, som gjorde, at selvsamme generaler til sidst måtte bøje sig.
For også generalerne var/er vokset op i den buddhistiske tro – og med alle deres onde gerninger, ville de selv ende med en dårlig karma. Uanset hvilken teori man hælder til, er Theravada-buddhismen, med alle dens gyldne pagode- og tempelmanifestationer, den allerstørste turistattraktion i Myanmar og nøglen til forståelsen af dette forunderlige land.
Solnedgangen over Bagan
Bagan sydvest for byen Mandalay er den burmesiske kulturs udspringskilde. På blot 250 år blev her fra år 1100 bygget mere end 10.000 pagoder til Buddhas ære. Selv om tidens tand og et jordskælv sidste år ødelagde over 170 større og mindre pagoder, er der stadig tæt på 3000 af dem tilbage, og synet er ufatteligt.
Uanset hvor øjet rammer i det flade landskab, fanger det et tempel, en pagode eller en stupa, og rødklædte munke ses overalt. Lydløse varmluftsballoner svæver morgen og aften henover det 40 kvadratkilometer store landskab, og hver aften nyder turisterne solnedgangen over Bagans templer fra de allerhøjeste pagoder. Åndeløst indånder de stemningen, mens solen kaster sit rødgyldne lys over himlen, og mosekonens bryg fugtigt stiger fra den flade jord.
Det var Kong Anawratha, som i 1100-tallet introducerede theravada-buddhismen i Myanmar, og den har været der lige siden. Samme konge indførte også munkesystemet, for hver en munk er et glimt af Budda, og i Myanmar er der derfor ”munkepligt” for alle mænd. På et eller andet tids-punkt i deres liv skal de prøve at leve en tilværelse som munk.
Munkene ved U Bein
Ved den gamle kongeby Amarapura flokkes turisterne for at se den vejrbidte U Bein-bro, som er bygget af teaktræ for 200 år siden.
Broen går tværs over floden Ayeyarwady, og er et leben af sælgere og munke, som haster over til det nærliggende Mahadanyon-kloster, der er hjem for over 1000 munke. Her er det muligt hver dag inden klokken 12 at se munkene spise dagens eneste måltid, for det meste doneret af en rig burmesisk familie – eller blot tilberedt af de fødevarer, som munkene selv fra solopgang har indsamlet i deres tiggerskåle.
Allerede ved 11-tiden begynder munkene at strømme ud af beboelseshukronsene for at tage opstilling i lange rækker. Med nærmest militær præcision stiller de op, både de gamle mænd og de små drenge, og alle står de så næsten ubevægelige, indtil serveringen begynder. Værdigt og langsomt går de hen og får fyldt deres skåle, for derefter at indtage deres pladser i klostrets store spisesale.
I Myanmar starter munkelivet tidligt. For de fleste drenge allerede i 7-års-alderen, hvor de kronrages og kommer i kloster.
Ceremonien kaldes Shin-Pyu og betragtes som en stor dag i enhver drengs liv. For førend man har gennemgået sin Shin-Pyu, er man ikke at betragte som andet end et dyr. For at blive et rigtigt menneske må man trække sig fra det sekulære liv, forlade sin familie for en tid, gå fra dør til dør hver morgen med sin tiggerskål og kun spise ét måltid om dagen. Man skal lære at være ydmyg og modtage alle gaver, selv den mindste som var det den største, og man må ikke eje andet end sin kjortel, sin tiggerskål, et barberblad, en synål, et bælte og en si, som skal sørge for, at man ikke kommer til at sluge noget som helst levende.
Som Buddha selv skal man så i sin munketid gøre gode gerninger, meditere og studere Buddhas lære – og måske, hvis man er flittig nok, selv opnå oplysning. For piger er det dog ikke obligatorisk at studere Buddhas lære, men i Myanmar bliver også mange piger og kvinder munke (nonner). Og thera- vadabuddhismens nonner tæller i dag godt 75.000 piger og kvinder.
Socialt netværk
Den burmesiske munkeorden hedder Sanga. Og er i antal af mennesker lige så stor som Myanmars væbnede styrker, Tatmadaw. 500.000 munke i alt bor i klostre spredt ud over hele landet. De ledes af 10 åndelige ledere og har altid – især under militærdiktaturet – fungeret som landets sociale sikkerhedsnet.
Her har burmeserne undervejs i undertrykkelsesprocessen altid kunnet hente styrke, mad og ikke mindst lærdom. For i perioder har Sanga, når generalerne i sin tid for at straffe befolkningen lukkede skoler og universiteter, været det eneste sted, hvor landets børn kunne få undervisning.
Sangas betydning er og har derfor altid været enorm, når det gælder befolkningens kærlighed. For i klostrene har befolkningen, hvis de var hjemløse, altid kunnet få tag over hovedet, et måltid mad og en værdig tilværelse. Men også for mange fattige familier har munkeordenen i perioder fungeret som et pusterum for børnene. Et ophold i et kloster som munkedreng har lært mange børn at læse og har for andre fungeret som en lille ferie, et pusterum i en økonomisk presset hverdag. For ud over den obligatoriske munketid (Shin-Pyu’en) tilbringer mange af Myanmars børn under opvæksten en tid i et kloster.
I fraværet af en stat, som i årevis ikke fungerede, er Sanga derfor blevet en dybt forankret institution, og almisser til munkene er en selvfølgelighed. En selvforsynende ”karmacyklus”, hvor en befolkning tager vare på sine munke, og munkene tager vare på befolkningen.
Sådan har livet i Myanmar set ud, længere end folk kan huske.
Og derfor var det i sin tid også en magtdemonstration af dimensioner, da munkene under en opstand i 2007 vendte deres tiggerskåle på hovedet og nægtede at modtage almisser fra militæret og folk i regeringen.
For det var om noget – dårlig karma!
………………………………………………………………………………………………………………………….
Rejsefakta
Rejsen til Myanmar kan gøres enten som rundrejse arrangeret af et bureau, eller man kan gøre den på egen hånd. Dog er mange dele af Myanmar ”lukket” land for turister på grund af kampe mellem etniske og religiøse mindretal, som alle nu forsøger at få del i den nye politiske magt. Og derfor kan det være besværligt eller ligefrem umuligt at besøge andre steder – end de, som udgør den ”officielle” turistrute.
Vælger man at rejse på egen hånd, har flyselskabet Emirates (www.emirates.com) de billigste flybilletter på ruten København – Dubai – Yangon.
Hotel/logi bør bestilles hjemmefra – det kan være svært af finde ledige steder ved ankomst, da Myanmar ikke ligefrem ”drukner” i hoteller. De allerfleste hoteller har i øvrigt tilbud om udflugter med lokale guider, især er trekkingture fra den gamle, engelske bjergstation, Kalaw, anbefalelsesværdige. Det samme gælder en tur med nattoget fra Yangon til Mandalay. Tag tog nummer tre, bestil en ”upper-class-sleeping-car” og få en rigtig god, lokal oplevelse fjernt fra den vanlige turiststrøm. Bestil på www.seat61.com og husk madpakke!
Rigtig god læsning om alt – seværdigheder, udflugter osv. findes i Politikens guidebog – ”Turen går til Myanmar” samt Lonely Planets guide-bog om Myanmar.
Vil man læse mere indgående om Myanmar bag turist- attraktionerne kan Mette Holm og Mogens Lykketofts bog fra 2012 – ”Burma Myanmar – fortællinger fra et land i forandring” – stærkt anbefales.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Shwedagon-pagoden i Yangon er belagt med ægte guld
I de største templer står meterhøje guld-buddhaer.
Vinterferien kan bruges på andet end skiferie, f.eks. en tur til Ungarns smukke hovedstad, Budapest, der oser af gammeldags luksus. Med på vejen får du også de mest budget-venlige rejsedestinationer i 2017. God tur!
Budapest for livsnydere
Jeg besøgte Budapest for første gang i efteråret, og lige siden har jeg været forelsket i byen, der på smukkeste vis kombinerer gammeldags charme med moderne luksus. Vidste du, at Budapest er hjemsted for Europas ældste metro-system? Eller at byens zoologiske have er en af verdens ældste?
Der er masser at komme efter i Ungarns hovedstad, men her får du – til en start – en mini-guide til en af mine nye favorit storbyer.
Her skal du bo:
Siger man Budapest, må man også sige luksus. Byen er fyldt med fem-stjernede hoteller, hvor både service, komfort og æstetik går op i en højere enhed. Vil du gerne have en personlig betjening, men samtidig føle dig som verdens rigeste? Så er Corinthia Hotel Budapest et ganske udmærket bud. Det åbnede dørene i 1896 under navnet ’Grand Hotel Royal’, og det er ikke svært at se, hvor film-successen ’Grand Budapest Hotel’ har fået sin inspiration fra. Corinthia er en familie-ejet hotelkæde, hvorfor man fornemmer en afslappet stemning, men dette går ikke ud over service-niveauet, der absolut stadig er på sit højeste.
Luksuriøse madvarer som foie gras, trøfler og kaviar indgår som en fast del af Budapests mad-scene, der vækster mere end nogensinde.
Du kan få champagne og førnævnte madvarer til meget rimelige priser, men snyd ikke dig selv for et kig bag kulisserne, det er nemlig her, man overraskes allermest. Det ungarske køkken byder på tunge, men velsmagende retter som gullasch og kanin-stuvning, men der findes også en hel del vegetariske alternativer – især i det jødiske kvarter.
Spis en god middag på Café Kor (ligesom de lokale) – her er både maden og stemningen i top.
Ingen tur til Budapest uden en tur i spa! Siden bronzealderen har byens indbyggere ladet sig forkæle af de thermiske kilder, der efter sigende kan kurere alverdens helbredsproblemer. Dette er måske ikke tilfældet i de store, lækre spaer på hotellerne – som dog også er et besøg værd. Derfor anbefaler jeg, at man bruger en eftermiddag i den kendte spa Szechenyi, som er beliggende i byens største park. Her kan man boltre sig i en af de tre udendørs-pools eller slappe af i de indendørs faciliteter såsom dampbad og sauna.
Det kan være en dyr affære at rejse om på den anden side af jorden. Ikke desto mindre har rejse- guiden Lonely Planet sammensat en list over ek-sotiske destinationer, der bør frekventeres i 2017, hvis man ønsker at få meget for sine penge. Og hvem gør ikke dét. Her får du 10 af destinationerne:
Regitse Rosenvinge er 28 år, journalist her på magasinet og stiter af den prisvindende rejseblog The Copenhagen Traveler, der kombinerer eco travel med luksusoplevelser.
Har du spørgsmål til et rejsemål eller gode idéer til fremtidigt indhold, er du velkommen til at sende Regitse en mail på regitse@mhh.dk.
Vinterferien står for døren, og hvad er bedre end en skiferie, hvor hele familien kan være ude i den smukke natur. Le og lege – børn og voksne i fællesskab og samtidig også blive dygtigere sammen – som familie. Se mor eller morfar vælte på pisten, mens familiens 6-årige suser ned af bakken i flotteste stil – det er oplevelser, som gør årets skiferie til et dyrebart minde, som i hvertfald af børnene huskes resten af livet.
I vore nabolande Norge og Sverige, samt i Frankrig og Østrig er der gode skisportssteder, som har specialiseret sig i børnefamilier.
Det behøver ikke koste en formue, og man behøver heller ikke rejse særlig langt for at få en skioplevelse som familie. Selvom Danmark i skimæssig sammenhæng er et u-land, når det kommer til bjerge, behøver familien ikke flytte sig længere end til det sydlige Sverige for at kunne komme både på skiskole og få udfordringer nok til hele familien.
Blot et par timers kørsel fra København (320 km) ligger nemlig det svenske skisportssted Isaberg – i folkemunde kaldet for ”De københavnske Alper” og tilbyder absolut optimale oplevelser til nybegynderfamilien. Området er ikke stort, men netop overskueligt for ny-begynderne, og hvis børnene ikke kan overskue en hel dag på ski, findes her masser af aktiviteter ved siden af skiløbet. Man kan prøve langrend, fiske på isen eller løbe på skøjter. Og hele 72 fine hytter tilbyder overnatning midt i det hele. Snup et par dage, en uge eller blot en en-dagstur for at prøve – flere danske bureauer arrangerer én-dagsture til netop Isaberg.
Skal skiløbet for hele familien kunne noget mere, er Branäs (8 timer nord for København) imidlertid stedet. Sidste år blev Branäs for 8. gang kåret som Sveriges bedste ski-område for børnefamilier, og hele 29 nedfarter og 20 lifter ( inklusiv 1 kabinelift) byder på piste-oplevelser på alle niveauer.
Branäs serverer bl.a. gratis, varmt saftevand på pisterne, og alle udendørs aktiviteter er gratis for børn, ligesom små under 6 år heller ikke skal betale for liftkort. Fleksibel skileje er et andet plus, for ikke alle børn har lyst til at stå 7-8 timer hver dag, og endelig kører et lille tog hver dag i fast pendulfart mellem selve skiområdet og den hyggelige by, som kan byde på mange gode restauranter.
Se mere på www.danmark.visitsweden.com og klik på skiområder og Branäs.
På ski med snemanden Valle
Rigtig mange danskere sværger til ski-løb i Norges fantastiske fjelde. Og er man som fami-lie glad for Norge, så er Trysil et sandt skipara- dis for børn. Her underviser skiskolerne børn helt ned til 3 år, og snemanden Valle er et populært og gennemgående tema i hele området. I Valles verden er der ingen krav til præstationer, her handler det om at lære at køre sikkert og trygt på pisterne og frem for alt om at have det sjovt i sneen. Valle synger fællessange med børnene, arrangerer after-ski, skattejagter og spiller teater tre gange om ugen, og Valle kan såmænd også passe børn, mens forældrene snupper en tur på løjperne – alene.
Trysil er Norges største skisted og består af fire sammenhængende områder, som hver har deres særpræg. Formet som en sukkertop er der skiløb på tre sider – stejle sorte pister i Høgegga til de rutinerede, grønne bakker til de usikre og blå og røde pister til de lidt mere øvede, og dertil hele fire terrænparker med forskellige udfordringer til alle aldre og niveauer.
Man kan bo luksuriøst på to resorthoteller eller leje en hytte til flere familier, og næsten al indkvartering er lige ved bakkerne med ski-in og ski-out, hvilket også betyder, at man ikke nødvendigvis selv behøver at have bil med til Trysil. Vælger man alligevel bilen, ligger Trysil godt to en halv times kørsel fra Oslo.
Hele 45 skisportssteder i nabolandet Frankrig mod syd kan bryste sig af at have mærkatet ”Familie Plus”, som indikerer, at her gør man noget specielt for børnfamilierne. Men hvis hele familien skal afsted på ski og det til Frankrig, bør man undgå de allerstørste skiområder så som Val Torens og Tignes. Områderne er for uoverskuelige og pisterne generelt for svære. En helt unik og dejlig oplevelse for hele familien fås til gengæld, hvis man besøger områderne Valmore eller Valloire.
Især er Valloire en overset perle blandt de mindre, franske skiområder. Her er gratis liftkort til børn under 6 år, overvægt af lette pister og dertil også børnevenlige indkvarte-ringsmuligheder. Og sidst med ikke mindst – her er autentisk fransk!
Valloire er en rigtig by med en stor, fastboende lokalbefolkning, og derfor er der altid livlig aktivitet og god stemning i byen.
Gode delikatesseforretninger frister med lækre, franske fødevarer, og byen har også et ugentligt marked, som liver op på pladsen foran landsbykirken. Byen er så langt fra en satellit-by, som man kan komme det i Fankrig, og blandt andet i januar måned prydes hoved- gaden af flotte sneskulpturer.
Terrænet i Valloire udgøres af tre bjergmassiver, og begyndere skal blot op med kabinen, hvor der er masser af gode øvepister.
Til gengæld er der ikke så mange svære pister, men selve Valloire ligger blot 30 minutters kørsel fra Val Torens, hvor sværhedsgraderne er helt i top. De fleste børnefamilier foretrækker på grund af den lange vej til Frankrig at tage fly frem for at køre selv eller køber en færdig tur hjemmefra. Flyv til Lyon og tag derfra med Altibus til Valloire.
Flere danske bureauer har også skirejser til Valloire – eksempelvis Danski.
Alpernes mest familievenlige område – det prædikat har terrænet omkring de tre charmerende byer Serfaus, Fiss og Ladis i Østrig fået utallige gange. Her smelter hele familiens behov sammen til en højere enhed, for her er noget for alle. Børn, voksne, nybegyndere, øvede og adrenalin-junkies.
For de mindste byder Murmlipark og Kinderschneealm i Serfaus på timers leg og læring, og i Bertas Kinderland i Fiss-Ladis tilbyder et område på 125.000 kvadratmeter det samme og mere til. Danske ski-lærere står klar til at undervise hele familien samlet – og det er især en god ide, hvis alle er nybegyndere, og ingen har lyst til at være alene i børneskiskole.
Så kan det sagtens lade sig gøre at blive undervist sammen med mor og far, hvis man hyrer en privat skilærer. Er børneskiskolen dog et hit blandt de små – skorter det ikke på udfordringer til de voksne imens. Og rejser man med teenagere, er der i Serfaus-Fiss-Ladis ikke mindre end 9 forskellige funparks, som familiens sejeste medlemmer kan muntre sig i.
Hele området strækker sig over i alt 214 piste-kilometer med alt fra carving-strækninger og lette promenade nedkørsler til konkurrence-pister og pukkelpister. Er man til langrend, er der 112 km langrendsløjper, og efter skiløbet venter endnu flere tilbud om oplevelser. I flæng skal blot nævnes: Snowbikes, snowblades, svæve med Serfauser Sauser, flyve med Fisser Flieger eller en tur i kæmpekarrusellen Skyswing. Og hele vinteren igennem er der forskellige shows i hver af de tre byer – med opvisninger på springbakken, hvor freeridere, akrobater og motorcykelkørere laver halsbrækkende stunts.
Der er sne på bakkerne i Vallåsen, som ligger blot 60 km nord for Helsingborg. I den kommende weekend kan du bo på Hotel Riviera Strand i Båstad, som ligger 15 minutters kørsel fra Vallåsen.
Du får to overnatninger på hotellet, men betaler kun for én!
Dette tilbud gælder kun i den kommende weekend (uge 3). Prisen for to personer, inklusiv morgenmad og to overnatninger, er 2.200 svenske kroner. Familielejlighed fra 2.800 svenske kroner.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2017/01/FET_vallasen_liten.jpg373559Sarah Emilie Høeghhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSarah Emilie Høegh2017-01-19 14:11:482017-01-24 09:11:44Tag på ski i weekenden på Vallåsen!
Selv ved vintertide, hvor alt er koldt og bart, er byerne i det bakkede landskab et besøg værd. Især for livsnyderen, der tiltrækkes af barolo, trøfler og perfekt tilberedte pastaretter.
En rejse til Piemonte er en rejse ind i vinens og gastronomiens verden. Uanset hvor meget man værdsætter natur, kultur og historie, er maden og vinen svær at komme udenom. Så hvorfor ikke bare lade sig flyde med og nyde alt det gode, der udspringer af denne region:
Farverne, duftene, smagene. Vi er taget til det nordvestlige Italien. I ly af de sneklædte alper spreder det bakkede landskab sig over godt 25.000 kvadratkilometer. Piemonte betyder ”for foden af bjergene”, og det er netop sådan, man oplever den frodige natur, der udgør et af verdens førende vin-områder. Overalt kryber vinstokkene op ad stejle, svært fremkommelige skråninger og vidner om, at der kræves en særlig indsats for at frembringe de fascinerende baroloer, barbarescoer og barberaer – for nu blot at nævne de mest kendte.
De hvide trøfler
Og hvor der ikke dyrkes vin i disse storslåede omgivelser, spiller ikke mindst hasselnøddebuskene en vigtig rolle i agrikulturen. Det er ikke en tilfældighed, at f.eks. verdensberømte Ferrero – ja, dem med Nutella – har hjemme på disse kanter. Der er simpelt-hen nødder i overflod. I løs vægt, i chokoladen, i pastaretterne og salaterne og i egnens berømte hasselnøddetærter.
Endelig kommer vi ikke uden om de dyrebare hvide trøfler. De dyrkes ganske vist ikke, men vokser under optimale betingelser i de piemontesiske skove. Her går trøffeljægere i ly af natten på rov med deres hunde, som snuser sig frem til de aromatiske svampe, der gror under jorden. I sæsonen, som strækker sig fra efteråret til et stykke ind i vinteren, har enhver restaurant med respekt for sig selv således hvide trøfler på menuen.
Hver årstid sin charme
Med al den herlighed i vente er der ikke meget, der taler for ikke at udforske Piemontes kulinariske og vinøse verden. Og så er der faktisk også rigtig pænt. Uanset årstiden har området sin særlige charme – om det sner og vinstokkene står indtørrede og afpillede, eller om sommersolen stråler højt på himlen og bakkerne er grønne og frodige.
Liebhaverboligen giver her på siderne tip til, hvad der kan gøre Piemonte-turen til først og fremmest en vellykket vin-, mad- og kulturoplevelse.
HOVEDBYEN ALBA
I Langhe-området, som primært omfatter vinene Barolo, Barbaresco, Nebbiolo og Barbera d’Alba samt Dolcetto, er Alba en slags centrum. Byen er et godt udgangspunkt for ekskursioner ud i vinlandet – også til de øvrige distrikter – fordi den ligger nogenlunde midt i det hele. Det er samtidig en historisk vigtig by, der daterer sig tilbage til romertiden. Her finder man både en katedral, ældgamle tårne, kirker og paladser og en hyggelig hovedgade. Alba er desuden kendt som trøffelbyen, fordi man her sælger de kostbare svampe på særlige markeder og i specialbutikker.
HER SKAL DU SPISE
Det piemontesiske køkken er rigt og mættende. Masser af hjemmelavet pasta, smør, fløde, æg, ost og svampe (ikke mindst trøfler) indgår i retterne, og kører man gennem hele registret med forret, pasta, hovedret og dessert, kan man ikke rokke med ørerne, når man rejser sig fra bordet.
Der er heldigvis langt mellem de middelmådige restauranter, for det er tydeligt, at restauratører og køkkenchefer sætter en ære i at leve op til de høje standarder, man har i regionen. De lokale vil simpelthen ikke finde sig i at få serveret ringe mad.
Overalt er der fremragende køkkener, så nedenstående er blot et beskedent udvalg af anbefalelsesværdige restauranter:
Har man maskinen, er det ingen sag at lave sin egen pasta. Det har de færreste dog, men derfor kan det nu være ganske interessant at prøve at tilberede sin egen pasta helt fra bunden. Et besøg på køkkenskolen Terra Accademia FoodLab på Roddi-slottet i Barolo-zonen giver adgang til de rette køkkenfaciliteter, og under ledelse af en professionel køkkenchef guides man gennem opskrifterne på nogle af de lokale livretter – blandt andet pocheret æg i ostefondue og ragú (traditionel kødsauce) med hjemmelavet pasta.
Hele seancen foregår i en afslappet atmosfære, hvor kokken demonstrerer tilbered-ningen og man herefter overlades til sin egen køkkenstation. Når maden er færdig, spiser man sammen med de øvrige deltagere og nyder et par gode glas vin til.
Vældig fornøjeligt og lærerigt. accademiafoodlab.it
VIDUNDERLIGE VINE
Piemonte kan i grove træk deles ind i tre områder rent vinmæssigt: Langhe, Roero og Monferrato. Jo, der er også nogle yderdistrikter, som vi i denne sammenhæng må se bort fra.
Langhe-området er det mest berømmede. Herfra får vi de ædle baroloer og barbarescoer. Vine lavet på nebbiolo-druen, som skal lagre henholdsvis fire og tre år, før de frigives. Det er som regel store, ranke vine med masser af garvesyre. De kan være svære at drikke som unge, men udvikler sig med årene til flotte, fløjlsbløde rødvine med noter af læder, tobak, chokolade, orangeskal og viol. Ikke billige, men absolut en stor nydelse at drikke.
Også nebbiolo-vinene uden for Barolo- og Barbaresco-zonen er værd at stifte bekendtskab med. De kan drikkes relativt unge og koster kun det halve. Og endelig er der Barbera d’Alba-vinene, som er lidt mørkere og mere krydrede med et højt syreindhold. Nogle fadlagres, andre ikke – men oftest et rigtig godt glas til prisen og anvendeligt til mange typer mad.
I Roero-distriktet rangerer hvidvinene højt på listen. De produceres fortrinsvist på de lokale druer arneis og favorita, der giver friske, delikate vine, som skal drikkes helt unge.
Alto Monferrato-området er hjemsted for bl.a. Asti-vinene. Det er for eksempel de krydrede barberaer og de søde, mousserende moscatoer.
Bedste råd:
Kør rundt i distrikterne, besøg vingårdene og smag, smag, smag!
TAG PÅ TRØFFELJAGT
De hvide trøfler omtales af nogle som ”jordens diamanter”. Det kræver særlige evner og en god portion tålmodighed at være trøffeljæger (trifulau) som den erfarne Rino Sandri. Han og hans specialtrænede hund Billy kender skovene i Roero-distriktet ud og ind og samarbejder til perfektion om at opspore de eftertragtede svampe.
Hunden løber tæt på trøffeljægeren og snuser i skovbunden, og når den får færten af en trøffel, begynder den at skrabe i jorden. Så gælder det om at være hurtig med hakkejernet, inden hunden æder svampen.
Ofte foregår jagten om natten, så trøffeljægeren kan arbejde uforstyrret. Der er stor konkurrence blandt jægerne, og ingen ønsker at afsløre, hvor de gode steder er.
Alt afhængig af kvaliteten sælges trøflerne på markedet til en pris på ca. 30 kr. pr. gram. De hvide trøfler (tuber magnatum pico) har en voldsom aroma med noter af bl.a. ammoniak, honning, hvidløg og våd skovbund. De har en kort holdbarhed og skal derfor spises så friske som muligt. Bør ikke varmes op, men rives blot hen over retter med frisk pasta, kød eller æg og ost.
Man kan komme på trøffeljagt med Rino og endda spise og bo hos ham og hans familie. Se mere på cascinavrona.eu/en/
………………………………………………………………………………………………………………………….
NYTTIGE ADRESSER
Det er en god idé at forberede sig så godt hjemmefra som muligt, inden man drager af sted til Piemonte. Her er et par nyttige www-adresser, der giver god information om hele regionen og dens seværdigheder. De fleste af siderne er også på engelsk:
En rejse i Vietnam – fra nord til syd – fortæller stadig historien om et folk, som ikke lod sig kue. Som efter Vietnamkrigens afslutning i 1975 har rejst sig, og i dag buldrer derud af. Hemmeligheden synes at være stolthed kombineret med livsmod og stor, stor flittighed.
Hun står krumbøjet, gammel og flittig. Med den kegleformede hat på hovedet og rynker i et ansigt, som har oplevet både krig og sejr – og fejer samvittighedsfuldt med sin slidte riskost. Foran en Rolls Royce-butik, hvor store skinnende biler til millioner af kroner glitrer og glimrer ud gennem ruderne. Og billedet – kontrasten – er grotesk. Men også skelsættende. Og i den grad et billede på Vietnam af i dag.
Fattigdom og rigdom side om side. Motorcykler og dyre biler side om side. Og kommunisme og markedsøkonomi side om side. Bundet sammen af et folk, som har gennemlevet flere krige end kan tælles på to hænder, men som stadig står, måske stærkere end nogensinde før, med en voksende middelklasse godt på vej og en ditto vækst, der er forbløffende. Og det hele i et land, som både har super moderne storbyer og bønder med vandbøfler, som stadig pløjer markerne, og heldigvis også stadig og på trods – en skønhed, som åbenbart uanset hvad – ikke er til at slå ud af kurs.
Vi er i Vietnam. På rundrejse fra nord til syd og er startet i Hanoi. Byen som Prins Henrik har tilbragt sin ungdom i, og som stadig er meget fransk inspireret. Med fine gader med skyggefulde træer, en hyggelig byplan og en anderledes, autentisk charme. Her spiser man stadig på gadekøkken for næsten ingen penge, her er gaderne og boulevarderne fyldte af millionvis af motorcykler og knallerter med travle vietnamesere på vej til og fra, og det er også her, at den fattige kvinde fejer foran den dyre Rolls Royce-butik. Som i øvrigt ligger lige ved siden af vores hotel – naturligvis et femstjernet et – midt i byen.
Ho Chi Minhs hus
Hanoi er Vietnams gamle hovedstad og har været det i mere end 1000 år. Byen er en af Asiens smukkeste, med en gammel bydel, som stadig er opdelt i gader, hvor der i een gade eksempelvis kun sælges sko, i en anden silke, i en tredje tasker og i en fjerde måske musikinstrumenter eller køkkenting til hjemmet. En by, som på een og samme tid er heftigt pulserende og samtidig præget af en ro, som kun synes at findes her, hvor i øvrigt også Vietnams legendariske kommunistleder Ho Chi Minh slog sig ned og boede i et lille spartansk hus ved siden af det officielle præsidentpalads.
Vi ser det hele og mere til. Spadserer langs med den store boulevard bygget i stiv russisk arkitektur og forbi mausoleet, hvor Ho Chi Minhs balsamerede lig ligger til skue, og ved godt, at vi spadserer forbi gravmælet for den mand, som om nogen har gjort Vietnam fri fra utallige fremmede besættelsesmagter. Og som også – selvom han døde få år inden USA endelig trak sig ud af landet efter Vietnamkrigen, – om nogen har sat den mentale agenda hos hele det Vietnamesiske folk. Der selvom de dengang kun var en flok bønder – formåede at give en stormagt som USA kamp til stregen, så det ville noget.
Vietnamesiske piger ved Litteraturens Tempel
Vietnams stærke kvinder
De har langt, sort hår og fin, hvid hud. Iklædt den klassiske kvindedragt ao dai, og med firkantede studenter-huer på, befolker de den lille park ved Litteraturens Tempel midt i Hanoi, hvor de stolt lader sig fotografere på den store eksamensdag. De er Vietnams kvinder og i den grad også en del af fortællingen om et folk, som er bemærkelsesværdigt stolt og sejt. Deres mødre og bedstemødre kæmpede side om side med mændene i Vietnamkrigen og andre krige, og i dag tager mange af dem, selvom familiemønstret i Vietnam stadig er gammeldags og konfuciansk, store eksaminer. Og de er næsten alle sammen erhvervsaktive og en stor del af enhver families forsørgelsesgrundlag. Fra starten af prioriterede kommunistpartiet sundhed og uddannelse højt, og i dag går over 90 procent af alle børn derfor mindst 5 år i skole, og rigtig mange kvinder tager lange uddannelser. Modsat mange andre lande, hvor kvinder i denne verden ikke levnes megen hyldest – er det anderledes i Vietman. Her findes hele to kvindemuseer – et i Hanoi og et i Ho Chi Minh City, hvor kvindens rolle i samfundet og i familien fortælles – og hyldes. I Hanoi er udstillingen desværre kun på Vietnamesisk, men i Ho Chi Minh City er alle skilte og tekster på engelsk.
Lygternes by
Vi rejser videre med bus ned gennem landet og indlogeres efter en sejltur i den smukke Ha Long-bugt – på et fint hotel ud til det Sydkinesiske Hav i byen Hoi An. Hoi An ligger midt i Vietnam og er en lise for sjælen med en gammel bydel helt uden trafik. Her slukker man for al elektricitet, hver gang det er månemånedens 14. dag, og byen fremstår disse specielle aftener fuldstændig magisk – kun oplyst af farvestrålende silkelamper, som hænger i massevis foran alle huse.
Hoi An er en gammel by. På Unescos Verdensarv liste og en af de meget få byer, som ikke blev berørt af Vietnamkrigen. På grund af ødelagte jernbane- linjer og en opdæmmet flod blev byen afskåret fra krigens rædsler og derfor efterladt helt uskadt i al sin skønhed. Gamle velbevarede handelshuse fra byens tid som vigtig havneby fortæller stadig historierne om japanske, franske og kinesiske handelsmænd, som i sin tid bosatte sig her, og skal man have syet tøj af den fineste silke, er Hoi An byen.
I det hele taget føles opholdet i Hoi An, som at ”være på landet” i det travle Vietnam. Vi har hele tre overnatninger og besøger derfor også lokale landsbyer og ser, hvordan de dyrker deres urter og køkkenhaver. Og sidst med ikke mindst kommer vi på ”kokkeskole”. Bliver med kyndig guide taget med på det lokale marked ved floden for at købe ind og sejler derefter afsted med fyldte kurve og ankommer nedenstrøms til en lille lokal restaurant, hvor vi lærer at tilberede vores indkøb, så vi hjemme i Danmark kan overraske familien med vaskeægte vietnamesisk kogekunst.
Børn er absolut velkomne i Vietnam
Middagslur på markedet i Hoi An
Hotel med historie
Floden hedder noget så romantisk som Parfumefloden. Men der er ikke meget parfume over den. Klasse har til gengæld det hotel, som vi bliver ind-
kvarteret på, da vi efter Hoi An næste gang stopper i kejserbyen Hué. Her skal vi se de gamle kongegrave og den gamle Kongeby, hvorfra Vietnam i fordums tider blev styret i næsten 150 år, men er der noget der næsten kan matche disse seværdigheder ligeså godt – hvis man er lidt til luksus – så er det det legendariske hotel, Hotel Saigon Morin, som vi bor på.
Hotellet er bygget i 1901 og var dengang samlingssted for den rigeste del af byens franske befolkning. I en periode på 30 år fra 1954 og frem til slutningen af 1980’erne fungerede hotellet som universitet, men i 1990’erne blev det atter renoveret og fremstår derfor igen i dag – fuldstændig som i glansperioden i begyndelsen af 1900-tallet. Et væld af kendte mennesker har boet her, og hotellet er fuldstændig bedårende indrettet i fransk kolonistil af bedste klasse. Store brede mahogni-senge og ditto antikke møbler pryder de store luftige og højloftede værelser, der alle har udsigt over byen og den ikke duftende, men dog pæne flod. En fantastisk gårdhave danner rammen om alle måltider, og fordi Charlie Chaplin også i en periode har boet her med sin kone viser man i gårdhaven hver aften klassiske Chaplin-film af bedste kaliber på et stort lærred. Er man til Chaplin, luksus og et sus af verdenshistorien, er Hotel Saigon Morin virkelig en oplevelse at bo på.
Motorcykler i millionvis er stadig Vietnamesernes foretrukne transportmiddel
Snedig krigsførelse
Heden og fugtigheden er slående. Skyskraberne er høje og mange, og på næsten ethvert gadehjørne tilbyder enten en Starbucks, en Burger King eller en Kentucky Fried Chicken-butik, internationale kaffe- eller fastfood-oplevelser. Her tripper designer-lårkorte Vietnam-piger rundt på sylespidse hæle, her blander biler i millionklassen sig med mylderet af motorcykler i en aldrig stoppende strøm, og kontrasten til det Vietnam vi hidtil har besøgt undervejs, er slående.
Vi slutter rejsen i Ho Chi Minh City, byen der engang hed Saigon. Og oplever her måske kernen i hele rejsen, i hvertfald, når det gælder historien om Vietnamkrigen, nemlig de berømte Cu Chi Tunneller, et par timers kørsel udenfor byen over mod den cambodjanske grænse.
Her byggede befrielsesfronten FNL både før og under Vietnamkrigen et 250 kilometer langt system af tunneller, som både husede kommandocentraler, beboelsesrum, sygehuse, køkkener og beskyttelsesrum, der blev brugt af modstandsbevægelsen.
Skjult i terrænnet, kun med bitte små lemme til nedgang, var det umuligt for amerikanerne at lokalisere, hvor Viet Congérne befandt sig, og nogle af tunnellerne blev også bygget direkte under de amerikanske baser med mulighed for hurtige angreb og tilbagetrækning. De 3-4 meter tykke lofter var bygget til at kunne modstå vægten af en tank på 6 tons og klare bomber på op til 100 kg.
Museet for krigsminder
I dag kan turister komme ned og se det sindrige tunnel-system og høre lokale guider med stolthed i stemmen fortælle om denne snedige måde at føre mod-krig på. Og på Museet for krigsminder, som i centrum af Ho Chi Minh City kan opvise en imponerende udstilling af tanks og kampvogne, vises også billedet, som fik en hel verden til at vågne og Vietnamkrigen til at stoppe: Billedet af den lille pige, som nøgen løber på vejen midt i krigens rædsler.
Den dag i dag er der stadig uenighed blandt historikere om vigtigheden af Vietnamkrigen, og så sent som i 2015 har forfatteren Niels Bjerre-Poulsen udgivet mammutværket ”Vietnamkrigen – en international historie.”
Uanset hvad historikerne dog mener – er landet, nationen og folket en rejse værd. Skønhed, vækst og livsmod går her hånd i hånd med en helingsproces, man ikke ser i mange andre lande, der som Vietnam har lidt så frygteligt – engang.
Det berømte billede af Vietnam-krigens gru hænger på Museet for Krigsminder i Ho Chi Minh City
En vietnamesisk guide viser, hvor små nedgangene til tunnellerne under jorden var. Hullet blev dækket med ”dæksel” af jordbund og var umuligt for amerikanerne at opdage
………………………………………………………………………………………………………………………….
RejseFakta
Det bedste tidspunkt at besøge Vietnam er fra december til april.
Liebhaverboligen rejste med TEMA-Rejser på rundrejsen ”Den store Vietnamrejse.”
Se mere om oplevelser, som ikke nævnes i artiklen på www.temarejser.dk. Inkluderet i rejsens pris er ud over rigtig gode hoteller og næsten samtlige måltider og udflugter – også drikkepenge til lokale guider og chauffører. Så når rejsen er betalt, behøver man stort set kun lommepenge.
Der flyves direkte København-Bankok-Hanoi, og da opholdet i Vietnam er på 13 dage, er visum ikke påkrævet.
Sidst på året vil TUI, som ejer TEMA-Rejser, i øvrigt etablere en direkte rute for pakkerejser til Vietnam med deres nyeste fly, en Boing Dreamliner 787. Med den vil man kunne flyve til tropeøen Phu Quoc.
Det er en god ide at tjekke hos Statens Seruminstitut for nødvendige vaccinationer på www.ssi.dk
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/12/SLIDE_Vietnam_Rejseguide_P1120250.jpg307620Eva Baréhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngEva Baré2016-12-27 20:22:272016-12-27 20:22:27PÅ TUR I ET STOLT LAND
Berlin i december er et overflødighedshorn af julemarkeder og kulturtilbud døgnet rundt. Et af de nyeste pop-up-tilbud er opera i private hjem.
Når mørket sænker sig over byen, tændes alle lysene. Og ved udendørs boder, i opvarmede telte eller andre spændende steder mødes man til dampende hed glühwein, en currywurst eller måske en middagsret lavet af en Michelin-kok.
Ingen by i Europa stråler så smukt i juletiden som Berlin, hvor Tysklands mangeårige tradition for julemarkeder her opleves bedre og større end nogen andre steder.
Berlin har i julemåneden over 60 julemarkeder og dermed noget for enhver smag. Alt lige fra de traditionelle markeder med nisselandskaber, honningkager og glühwein til de mere urbane, hippe og luksusprægede markeder. Med alt lige fra sidste skrig i hipster-mode til dyrt design indenfor boligindretning, mad lavet af
Michelin-kokke og vine fra de bedste ”huse”.
Snup en weekend eller en fridags-ferie og shop amok til hele familien. Men nyd også samtidig Berlins store kulturscene, som netop i julen bugner af spændende tilbud.
Vi har plukket blandt de mange oplevelser og guider til et par af de markeder, som er MUST SEE, og et par stykker som er for et lidt mere snævert publikum.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
For luksus-elskere
Julemarkedet på Gendarmenmarkt er et af Berlins allermest populære. Beliggende midt imellem Französicher Dom, Koncerthuset og Deutcher Dom er markedet let at finde, og 1000 glimtende lyskæder stråler hver dag i december om kap med de mange tilbud. På Gendarmenmarkt er luksus i højsædet, og her er det naturligvis Michelin-kokke, som tilbyder julemad i opvarmede telte. Dygtige glaspustere, smykkekunstnere og træskærere sælger rigtig fine ting på samme marked, og hver dag/aften er der underholdning ved lokale kunstnere/artister. Det koster 1 euro for voksne at få adgang til markedet, som i øvrigt også er ”sikkerhedstjekket”, hvorfor store kufferter, tasker og lignende ikke må medbringes.
Neukölln er endnu et af Berlins ”nyere”, hippe kvarterer, hvor kreative ildsjæle er flyttet ind og har forvandlet et slidt arbejderkvarter til en summende og tjekket bydel med masser af undergrundskultur og ditto musik. Og naturligvis er her også et julemarked – Klunkerkranich, som ligger højt hævet og med udsigt til bydelens tage. Klunkerkranich fungerer som marked af forskellig slags året rundt og i alle weekender i advent altså også som julemarked.
Allerede i starten af november måned forvandles Potzdamer Platz til et gigantisk vinterlandskab. Besøgende kan kælke på en 7 meter lang kælkebane, der er isbane, og man kan leje skøjter.
Og i december ”bygges” så et julemarked ”uden på”, og Potsdamer Plats forvandles til et eventyrligt julelandskab med traditionelle boder, som har åbent både dag og aften. Alt i tyske, tunge pølsespecialiteter, kager, gave-artikler af alle slags, glühwein, jägerthee osv. er i rigt mål indenfor rækkevidde.
Naturligvis har Berlin også et julemarked, som henvender sig til veganere/vegetarer. Det hedder Green Market og finder sted i weekenden den 17. og 18. december i bydelen Neukölln. Foodtrucks tilbyder alt ud i veganer/vegetar-julemad, såmænd også forklædt som traditionelle belgiske vafler, honningkager og vin.
Adr.: Agora Rollberg, Alte Kindl-Brauerei, Am Sudhaus 2, Neukölln, Berlin.
Er navnet på en julemarkeds-lounge, hvor godt 200 både nationale og internationale kunstnere og designere tilbyder alt det nyeste indenfor kunst, mode og design. Markedet ligger centralt i Berlin Mitte og løber kun af stablen een weekend, nemlig den 3. og 4. december. Det koster 5 euro at komme ind, og der er levende musik og dj.
Adr.:Kraftwerk Berlin, Köpernicker Str. 79, berlin, Mitte.
Slottet Charlottenburg i Berlin Vest er et eventyrlandskab ud i begrebet julemarkeder. Er man til gammeldags jul og ditto romantik er dette stedet, hvis man kun har tid/overskud til eet julemarked. Med det smukke, gamle slot som baggrund glitrer og glimrer julemarkedet her hele december, og har udover alle de traditionelle juleboder, også et lille vintermarked specielt for børn med gammeldags karrusel, fut-tog, bil-bane osv.
Adr.: Charlotteburg, Spandauer Dam 20-24, Charlottenburg, Berlin.
Naturligvis har hundeejere/hundeelskere også deres eget julemarked i Berlin. Her fås alt, hvad de firbenede venner måtte tænkes at kunne ønske sig – lige fra frakker/hundetøj, pote-sko, halsbånd, gå-løbe-liner, hundekurve, hundemad osv. osv. Markedet er kun i weekenden den 3. og 4. december.
Adr.: Forsthaus Paulsborn, Hüttenweg 90, Berlin Zehlendorf.
Udover julemarkederne er Berlin året rundt et eldorado af kulturtilbud ud i enhver genre. Og et af de nyeste tiltag tager publikum med bag Berlins kulisser og helt ind i de private hjem.
Det er pop-up kultur-tilbuddet Home Opera, som ganske enkelt går ud på, at man kan opleve levende, ægte opera i private hjem. Berlin er fuld af gamle, smukke, højloftede lejligheder, hvor beboerne synes fint om ideen med at få fremmede mennesker på besøg til en operaoplevelse, og i disse intime omgivelser kan man så opleve fremragende operasangere, så tæt på som aldrig før.
Det er den danske operasanger Hetna Regitze Bruun, der har fundet på ideen, og sædvanligvis bydes der på en aften i de private hjem på 2 x 45 minutters sang med en lille pause imellem. I pausen serverer indehaveren af lejligheden lidt snacks og en drink, og gæsterne snakker med hinanden, som var de til en privat fest.
Selve repertoiret kalder Hetna Bruun for ”Opera Tapas”, fordi der er tale om smagsprøver fra både opera, operetter og musicals. Teamet bag Home Opera består af i alt fire meget dygtige operasangere, som hyres fra gang til gang – fordi de hver især til daglig – optræder på store scener andre steder. Programmet er også forskelligt fra gang til gang, og bliver ofte først til, når den givne lokalitet kendes. Samme lokalitet (lejlighedens adresse) holdes i øvrigt også hemmelig lige indtil 24 timer før koncerten.
Hvis man ønsker at være med som gæst, melder man sig på www.homeopera.net, hvor der også løbende gives besked om kommende arrangementer. En ”privat” aften i operaens tegn kan fås for mellem 300 og 500 kr. pr. person – afhængigt af i hvilket land, der optrædes. For selvom Hetna Bruun har startet og udviklet konceptet Home Opera i Berlin – kan man være heldig at opleve det i andre europæiske storbyer også. I hele december er Home Opera allerede ”optaget” , men er man i Berlin i januar – hvor en del af julemarkederne også stadig er åbne – kan man booke til årets første Home Opera, som synges den 14. januar.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rejsefakta
På www.365-24.berlin kan man læse alt om samtlige kulturelle tilbud i Berlin.
I bil tager det mellem seks og seks en halv time at køre fra København til Berlin. En række busselskaber samt DSB tilbyder billig transport, det samme gør en lang række flyselskaber.
Der findes et land mod nord, som på én gang både fascinerer og forbløffer.
Tag med til Grønland og hovedbyen Nuuk, som formentlig er én af verdens sidste bastioner for eventyrer.
Stik nordøst og ca. 4,5 times flyvning fra Kastrup Lufthavn findes et land ulig mange andre. Her er noget af verdens reneste luft, uspoleret natur så langt øjet rækker, og en oldgammel kultur, der kan spores helt tilbage til 2.500 før Kristus. Vi taler naturligvis om Grønland.
Dette mægtige land – og verdens største ø -er beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet og har siden 1814 haft et stærkt tilhørsforhold til Danmark; først som koloni og senere som amt. Selvom Grønland fik selvstyre i 1979, har Danmark stadig ansvar for bl.a. pengepolitik og udenrigsanliggender, og således bevares indtil videre et kulturelt og politisk bånd, der har været aktivt i mere end tusinde år. Men hvad er Grønland i dag? Efter et nyligt besøg i hovedstaden Nuuk (det gamle Godthåb), blev mine fordomme gjort til skamme; Grønland er så meget mere, end hvad man tror. Jovist, hundeslæder, massive isbjerge og snehvide isbjørne findes her stadig – i den nordlige del af landet, vel at mærke, selvom den globale opvarm-ning også har fået sit tag i denne del af verden. Men kigger man bag facaden, finder man det, de fleste ikke ser; et Grønland i rivende udvikling, et paradoks af nyt og gammelt, barske vidder og ubegribelig skønhed.
Nuuk er med sine små 17.000 indbyggere et godt eksempel på, hvor Grønland er på vej hen. Her har erhvervsrådet i Sermersooq Kommune (på størrelse med Frankrig og beliggende i det nord-østlige Grønland) lanceret kampagnen ’Colorful Nuuk’, der sætter fokus på den enorme diversitet, man oplever her. Der findes et hav af nationaliteter i byen grundet de mange nye tiltag og arbejdspladser, og kulturelle tilbud skyder op som paddehatte på ugentlig basis. Det er ikke kedeligt at bo i Nuuk, tværtimod overraskes man af den hastigt voksende kunst- og iværksætterscene, der præger bybilledet. Kommunen tilbyder en lang række muligheder for folk, der ønsker at starte egen virksomhed, så måske det er her, man bør tage hen, hvis man har en god idé. Alt dette er en del af det nye Grønland, som polarforskeren Knud Rasmussen ikke så, da han voksede op her i slutningen af 1800-tallet.
’Det gode liv’ i Nuuk
Nuuk er muligvis ikke hjemsted for dét Grønland, som mange måske drømmer om at opleve. Her skal man en tur længere op af vestkysten, f.eks. til landets tredjestørste by Illulisat, hvor ovennævnte Knud Rasmussen blev født, men ikke desto mindre, er det stærkt anbefalelsesværdigt at spendere et par dage i byen, som i forhold til størrelsen rummer mange forskellige tilbud for besøgende.
Vi indlogerede os på Nuuks største hotel; det fire-stjernede konferencehotel Hans Egede, som også huser én af Grønlands absolut bedste restauranter, Sarfalik. Sidstnævnte leverer gastronomi på højt plan – det bedste spisested i Grønland, kan man fristes til at sige – og højdepunktet er specialiteter som grindehval, sæl og moskusokse. Det er en fin oplevelse at sidde dér på 5. sal med direkte udsigt til fjeldene Lille Malene og Store Malene, som minder én om naturens vildskab. Den er alle- stedsnærværende, også her i Nuuk. Hans Egede er opkaldt efter den dansk-norske missionær, der grundlagde byen i 1728, men udover navnet er der ikke megen historisk vidnesbyrd at hente i det moderne konferencehotel. Skal det være ekstravagant og en smule mere privat, kan det tilrådes at leje Margrethesuiten – en 180 m2 liebhaverbolig med 5 værelser tæt på Kolonihavnen og med en udsigt over Godthaabsfjorden, der kan tage pusten fra enhver. Nuvel, man betaler en smule mere for at bo her, men hvor ellers får man panoramavinduer, havudsigt og legesyge grønlandshvaler lige udenfor vinduet for 4.800 kr. i døgnet?
Den spirende grønlandske kunstscene kommer blandt andet til sin ret på Nuuks kunstmuseum, der åbnede i 2005. Med en placering i den gamle Adventskirke, blot få minutters gang fra centrum, er der ingen undskyldning for ikke at hive en time eller to ud af kalenderen og gå på opdagelse i en verden, der på én gang forbløffer og fascinerer. Inde bag væggene findes nemlig en imponerende samling af grønlandske kunstværker fra den nu afdøde entreprenør Svend Junge Pedersens private samling, og det yderst vidende og energiske personale tilbyder guidede rundvisninger af ca. en times varighed. Moderne installationer, traditionelle oliemalerier og skulpturer udformet i både metal og hvaltand står side om side og efterlader ingen tvivl hos besøgende. Grønlandsk kunst er på vej frem.
Udover kunstmuseet bør man også aflægge Grønlands Nationalmuseum et besøg. Det er et imponerende arkiv af nyere og ældre fund, der tilsammen danner rammen om Grønlandsk nationalhistorie – og det er absolut ikke kedeligt! Især ét af fundene kan give kuldegysninger hos selv den mest hårdføre arkæolog; en samling 500 år gamle mumier fundet af et brødrepar i 1972. Qilakitsoq- mumierne, som de også kaldes, blev fundet på en gammel inuit boplads på Grønlands vestkyst, og på grund af den tørre luft og de lave temperaturer er mumierne ekstremt velbevarede. I dag kigger de 6 kvinder og 2 børn troligt på én gennem glasruden på nationalmuseet, og det er ikke et syn, man sådan lige glemmer.
Eventyr på de åbne fjorde
En tur til Grønland kræver naturligvis ét eller flere sejladser på de ufatteligt smukke fjorde. I Nuuk er det oplagt at begive sig ud på det vidtstrakte fjordsystem Nuup Kangerlua, også kaldet Godt- håbsfjorden, som strækker sig fra indlandsisen til Labradorhavet. På en solbeskinnet dag kan det tilrådes at begive sig ud på den ca. 30 kilometer brede fjord i selskab med Arctic Boat Charter – en virksomhed, der tilbyder guidede ture langs Grønlands kyster. Der er naturligvis flere muligheder for at komme rundt i fjordene, men Arctic Boat Charter opererer med sikre og ikke mindst komfortable fartøjer, f.eks. skibet M/S Sterna, der har hjemme i Nuuk. Og så er skipper, Eric Palo Jacobsen, en hyggelig vært, der ligger inde med en enorm viden om både Grønland og den fascinerende naturhistorie. På en sådan tur kom jeg på mit livs første dybhavsfiskeri, jeg smagte søpindsvin fanget direkte ved fjordens enorme klippesider, og jeg drak noget af det reneste vand i verden fra ét af de dramatiske vandfald. En sådan tur sætter sig utvivlsomt på nethinden, hvor den bliver for evigt.
Er man til mere action-prægede oplevelser på fjordene og indlandsisen, kan det anbefales at kontakte Touring Greenland, som skræddersyr stort set alle former for oplevelser. Er du til hvalsafari i speedbåd, en tur i hundeslæde over indlandsisen eller til en omgang kajaksejlads? Ønsker du at møde den lokale Inuit-befolkning eller at deltage i et såkaldt ’kaffemik’ (en grønlandsk form for kaffebord)? Mulighederne er uendelige og heldigvis er der masser af hjælp og vejledning at hente hos de etablerede virksomheder i Nuuk, for hvem alt synes at kunne lade sig gøre.
I 2016 blev Grønland udnævnt til at være én af verdens ’hotteste’ rejsedestinationer af rejsemagasinet Lonely Planet, og lige siden har turister fra alle verdenshjørner valfartet hertil. Turismen tager stadig sine spæde skridt, ikke mindst i hovedbyen Nuuk, som byder på uventet livsnyderi i form af gode caféer, smukke fjordblik og lækre, grønlandske specialiteter, men der hersker ingen tvivl om, at den udvikler sig med lynets hast. Turismen er en væsentlig faktor for Grønlands udvikling og overlevelse, men på samme tid kræver den en forøget forståelse for landets værdier og ressourcer.
Grønland er en sjælden diamant – måske én af de sidste af sin slags på jorden – men den kan ikke slibes. Dens utæmmede og rå natur hænger uløseligt sammen med dens ufattelige skønhed. Landet er i sandhed en af de sidste store bastioner for eventyrere og globetrottere med hang til vildskab og udfordringer.
Air Greenland flyver direkte fra København til Kangerlussuaq, hvor man skal skifte for at komme videre til Nuuk. Flyvetiden i alt er ca. 5,5 timer.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/12/FET_Grønland_Rejsereportage4.jpg559559Regitse Rosenvingehttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngRegitse Rosenvinge2016-12-05 11:51:222016-12-05 11:51:22På arktisk eventyr højt mod nord
Skøn villa i højderne over filmbyen Cannes, med havudsigt og en fantastisk swimming-pool.
Forældresoveværelse med balkon; tre yderligere soverværelser og 2 badeværelser.
Opholdsstue i direkte forbindelse med stor udsigtsterasse. Køkken og spisestue i åbent plan; udendørs grill-terasse i forbindelse hermed. Integreret garage og smukt anlagt have.
Placering: 10 minutters kørsel til La Croisette med Cannes’ berømte strande, butikker og natteliv 20 minutters kørsel til Nice Cote d’Azur lufthavn
Pris: 6,9 mill. kr. – husets Mercedes cabriolet kan indgå i handelen
Kontakt: lone.hubner@gmail.com
Morgensolen glitrer i Middelhavet. Du står på molen, parat til vandskituren, og bagefter et dyp i det krystalklare blå.
Senere nyder I skaldyr på strandens bedste restaurant, og slentrer en tur på rue d’Antibes.
Med det smukke landskab i bakspejlet og vinden i håret, ruller du afsted til vinbonden i Pampelonne og henter et par kasser af verdens bedste vin rosé …
Aftenen falder på, mens familie og venner samles omkring grillen på terrassen og senere til en night-cap på kanten af pool’en under stjernerne.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/10/FET_Cannes_Ferievilla_Tilsalg13267749_1725291787713159_390028224457979063_n.jpg694559Sarah Emilie Høeghhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSarah Emilie Høegh2016-10-31 12:19:022016-11-11 10:01:01Sommer i Super Cannes
Drømmer du også om lune nætter, azurblåt hav og alenlange sandstrande? I denne måned af rejseuniverset tager vi dig bl.a. med til paradisiske Maldiverne.
Drømmeferien går til…Maldiverne!
Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Maldiverne står højt på de flestes ønskeliste, når det kommer til once in a lifetime-rejseoplevelser. Landet, der består af 1.200 flade, koralformede øer, lokker hvert år tusindvis af turister til fra nær og fjern – ikke bare på grund af klimaet og naturen – men fordi serviceniveauet og “feriefaktoren” bare er en tand højere end andre steder.
Jeg besøgte Maldiverne tilbage i juni, og selvom det var regnsæson, (det anbefales at rejse hertil mellem december-april!), så fik jeg en klar fornemmelse af landet og dets kultur. Den maldiviske befolkning er stolt af deres land, men det smuldrer desværre år for år. Den store synder er klimaforandringerne, der simpelthen oversvømmer mange af de lavtliggende øer, der ofte kun er hævet én eller to meter over havets overflade. Det er ikke en billig rejsedestination, bl.a. fordi alle varer skal importeres hertil, men brug gerne lidt ekstra og få oplevelsen med – inden det er for sent. Maldiverne er stadig enhver dykkers paradis, og øgruppen Baa Atoll huser således noget af verdens bedst bevarede koralrev. Det er et sandt paradis for alle sanser – du kan læse meget mere i min artikel “En bid af paradis på Maldiverne”, som du også finder i denne udgave af magasinet.
Her skal du bo
Er du til underspillet luksus og skyhøj service, vil du formentlig elske det femstjernede luksusresort Dusit Thani, der holder til på den frodige Mudhdhoo Island i det sydlige Maldiverne. Man kan enten sejle eller flyve hertil direkte fra hovedbyen Malé, og et ophold kræver minimum 3 nætter, hvis man vil have det hele med. Øen er lille, men der findes både spa- og træningsfaciliteter, fem restauranter og en af Maldivernes største infinity-swimming pools. Dusit Thani har ofte gode tilbud på ophold – så tjek hjemmesiden, inden du booker.
Sydafrika (Cape Town) Bedste rejsetidspunkt: november-marts
Sicilien Bedste rejsetidspunkt: maj-august
Argentina (Buenos Aires) Bedste rejsetidspunkt: oktober-marts
……………………………………………………………………………………………………………………………….
SPØRG Regitse
Regitse Rosenvinge er 28 år, journalist her på magasinet og stiter af den prisvindende rejseblog The Copenhagen Traveler, der kombinerer eco travel med luksusoplevelser.
Har du spørgsmål til et rejsemål eller gode idéer til fremtidigt indhold, er du velkommen til at sende Regitse en mail på regitse@mhh.dk.
