Barcelona er et must, hvis man interesserer sig bare lidt for romantisk byferie og spændende arkitektur. Men også hvis man vil forstå Cataloniens store ønske om selvstændighed, er arkitekten Antoni Gaudís værker gode at blive klog af.

 

Gaudís ufuldendte katedral La Sagrada Familia forventes først færdig om flere år.

 

Det er som at træde ind i en verden af tro og eventyr. Hjertet synker i brystet, og følelsen af at være en åndelig tissemyre, i forhold til arkitekten Antoni Gaudis geni og tro på det gudsommelige i tilværelsen, er enorm. Himmelstræbende søjler i de mærkværdigste former og materialer holder katedralens kuppel, og lyset vælder ind fra de mangefarvede og anderledes formede vinduer og skaber en overjordisk stemning af evighed. Ved det store alter hænger udspændt, mager og lidende, under en sekskantet baldakin oplyst af gyldne glaslamper, en jesusfigur på et trækors.

Vi er på smuttur i Barcelona og på besøg i byens absolutte topseværdighed – Katedralen. Arkitekten Gaudís ufuldendte mesterværk, som der stadig bygges på, og som her 135 år efter, at den første mursten blev lagt, stadig står som et sindbillede på en region i Spanien, der længe har trukket overskrifter med sine mange demonstrationer for et ønske om selvstændighed fra moderlandet, fordi de føler sig ”anderledes”.

Arkitekten Gaudí følte sig også anderledes, hvilket hans mange byggerier i Barcelona til fulde bevidner.
Alle opført omkring århundredeskiftet som en sær blanding af surrealisme, kristendom og catalansk nationalisme, og ifølge Gaudí i øvrigt resultatet af catalanernes generelt større sans for skønhed og åndelighed end resten af indbyggerne i det store spanske rige.

Uanset hvad – om Gaudí havde ret eller ej – er Barcelona et must at besøge, hvis man bare har den mindste interesse for arkitektur.

Mere end 14 helt fantastiske bygningsværker – lige fra privatindrettede rigmandshjem til kirker og parker i den smukke by er skabt af hans ”krøllede” hjerne og giver i dag et fantastisk indblik i den spanske modernista-bevægelse. En kunstnerisk retning, som opstod i Europa i slutningen af 1800-tallet og især slog igennem indenfor arkitekturen, men også i malerkunst og musik i øvrigt. Blandt andet sås modernismen samtidigt i Frankrig under navnet Art Nouveau, i Tyskland som Jugendstil og i Danmark som stilen Skønvirke. Skabt i en økonomisk opgangstid, hvor mange blev ustyrligt rige, blandt andet på grund af industrialiseringen og den nye samhandel med Amerika.

 

De bærende søjler i katadralen antager eventyrlige former. Lyset er aldeles ”guddommeligt” og Under kuplen hænger Kristus-figuren under en gylden baldakin.

 

Barcelonas grønne hjerte

Hjertet i Barcelona er den lange Rambla. En grøn fodgænger-kile, som løber fra byens trafikale centrum, Plaza de Catalunya, og helt ned til kysten, hvor hvide badestrande lokker med køligt badevand på en hed sommerdag. Her på Ramblaen leves livet fra morgen til aften på små, udendørs cafeer og i de tilstødende sidegader åbenbarer det romantiske og allerældste Barcelona sine bedste oplevelser.

Kvartererne Barri Gottic og La Ribera er vidunderlige at vandre rundt i.

Små, snævre gader og gyder med fine specialforretninger og autentisk folkeliv, skyggefulde pladser og oldgamle kirker, bygget i den smukkeste gotiske stil og hver aften oplyst af
de smukkeste gamle gadelamper i smedejern.

Kvarteret omkring Ramblaen er også et godt sted at indtage aftensmaden,  for her er både lokale restauranter og naturligvis også turistfælder, men helt galt i byen går man ikke, hvis man i Barri Gottic-kvarteret indtager aftenmenuen på Placa Reial.

Denne store palmeomkransede plads i neo-klassicistisk arkitektur er et åndehul i det ellers lidt mørke kvarter, og de mange restauranter på pladsen lokker med udendørs servering og næsten garanteret – gratis optræden af gøglere, akrobater og andre ofte meget dygtige gadeartister aftenen igennem.

 

Ramblaen er Barcelonas levende puls.

 

Madmarked og musikhus

Med direkte indgang fra Ramblaen finder man også Barcelonas gamle og helt overdådige madmarked La Boqueria, der sælger alt det bedste, som det catalonske køkken har at byde på.

Boder med fisk, tapas, grøntsager, vine og helt særlige delikatesser sælges her og har været solgt her i mere end 170 år. Markedet er i øvrigt Spaniens største med tæt på 700 boder, og halvdelen af dem har været i samme families eje i over 130 år.

Ganske ofte ser man også Barcelonas gourmetkokke købe dagens råvarer her – så kvaliteten er i top.

Arkitektonisk er den ældste del af Barcelonas centrum omkring Ramblaen og det gotiske kvarter præget af den arkitektur, som hørte tiden til. Men indimellem sniger enkelte modernista-byggerier sig også ind i helheden – især super fint repræsenteret i området kaldet La Ribera, hvor Antoni Gaudís samtidige arkitektkollega, lluis Doménech, i 1905 opførte Barcelonas absolut smukkeste musikhus – Palau de la Musica Catalana.

Huset regnes for at være en af den catalanske modernismes hovedværker, og det er et must at besøge og se de fine glasmosaikker, de farvestrålende kakler, de mærkværdige søjler og de mange snørklede skulpturer fra musikkens verden, som præger facader og vægge. Koncerter af alle slags, lige fra klassisk musik til hård rock og Flamenco, opføres stadig i huset, som dog i dagtimerne er åbent for gode, guidede rundvisninger.

 

Koncertsalen i Palau de la Musica er et af hovedværkerne indenfor catalansk modernista-arkitektur. Flot dekorerede søjler præger facaden i musikhuset.

 

Gaudis legeplads

Er man rejst til Barcelona for at nyde Gaudís ”vilde” arkitektur, er det dog et stykke væk fra Ramblaen og de romantiske kvarterer, man skal søge.
Nærmere bestemt til bydelen Eixample, som blev planlagt i 1850’erne, da Barcelonas gamle bydel var blevet for trang grundet stor tilflytning.

En ny, lys og moderne bydel med brede boulevarder og nøjagtig lige store husblokke blev bygget, og her slog især Barcelonas højere middelklasse og det bedre borgerskab sig ned.

Financieringen til bydelen kom fra indtægterne fra den boomende tekstilindustri og fra de store formuer, som hjemvendte catalanske emigranter havde skabt sig ved plantagedrift og slavehandel med mere bl.a. i Amerika.

En af disse emigranter var forretningsmanden Eusebi Güell i Ferrer, og hans formue ligger til grund for Antoni Gaudís tidlige succes. I starten troede ikke mange på Gaudis evner, nogle beskrev endda hans arkitektoniske udtryk som ”fordrukkent”, men Güell så lyset i Gaudí og var pengemanden bag nogle af de allerstørste af Gaudís værker. Gaudí byggede også et hus nær Ramblaen til Güell selv  – et pragteksemplar, som i 2012 stod færdig-renoveret og siden har været åbent for offentligheden.

 

Naturen som forbillede

I modernista-bevægelsens arkitektur spillede naturen en stor og meget fremtrædende rolle.

Også Gaudí, som siden sin tidlige ungdom havde været dybt religiøs, betragtede naturen som Guds skaberværk og mente, at når man kopierede naturen og dens former, så kopierede man også skabelsen.

Derfor ser man i Gaudís bygninger blomster, blade, dyr og bløde organiske former sammen med det kristne kors i rigt mål. Ikke en eneste ting er firkantet, og alle disse ornamenteringer/symboler er skabt ved at blande materialer, man ellers ikke gjorde i byggeindustrien på det tidspunkt. Vægge og lofter er beklædt med glasurbrændte kakler, tage og vægge kan bølge, rum kan fremtræde som drypstenshuler og klippelandskaber og kobber, glas, mosaik, smedejern og rå upudsede mursten er anvendt i nye sammenhænge. Alt ned til den mindste detalje er dekoreret, selv møbler, lamper, dørhåndtag, ruder osv.
For den indre indretning skulle være lige så flot dekoreret som selve bygningen.

Det er i Eixample-kvarteret  at langt de fleste af Gaudís allermest spektakulære bygningsværker findes. Mange af dem bygget som hjem for de velhavende forretningsmænd og mange af dem beliggende på det eksklusive forretningsstrøg Passeig de Gracia og i området omkring, men også bygningsværker opført af andre, samtidige modernista-arkitekter ligger i det samme kvarter.

Helt fantastiske er b.la. Casa Battlo, Casa Milá (hedder også La Pedera), Casa Vincens (som netop er restaureret og åbnet sidste år), og sidst men ikke mindst Park Güell uden for Eixample-bydelen. Park Güell er som et surrealistisk Disneyland, og på vejen derop kan man i øvrigt besøge et relativt nyt 4D Gaudí ”museum”.

 

Døde som en ”ukendt”

I sin samtid fik Antoni Gaudí ikke helt den anerkendelse, som han nyder i dag. Indrømmet – det var en stor ting at få lov til at stå for mesterværket, kirken La Sagrada Familia, som Gaudí anså for sit absolutte hovedværk, men som også, måske, blev en for stor besættelse for ham at fuldføre.

I 1883 begyndte Gaudí på La Sagrada Familia, men i 1911 fik han tuberkulose og havde efterfølgende nogle meget hårde år.

Mange i hans familie og omgangskreds døde, og en økonomisk krise i 1915 standsede arbejdet på La Sagrada Familia. I 1918 døde hans ven og mæcen Eusebi Güell også, og måske derfor viede Gaudí resten af sit liv til byggeriet af La Sagrada Familia og boede i sin sidste levetid rent faktisk på en feltseng på byggepladsen i katedralen.

I 1926 blev han kørt ned af en sporvogn på vej til bøn i sin lokale kirke, men fordi han gik lurvet klædt, blev han taget for blot at være en simpel tigger og fik ikke behandling før end det var for sent. Gaudí afgik ved døden den 10. juni, kun 73 år gammel, og med et ufuldendt mesterværk i gang.

Siden har man naturligvis ud fra Gaudís tegninger fortsat byggeriet af La Sagrada Familia, som måske, men kun måske vil stå færdigt i 2026. Med 12 tårne på tre facader, som skal symbolisere apostlene, og yderligere 5 andre tårne, der skal symbolisere Jomfru Maria og de fire evangelister, er der stadig meget at tage fat på…

 

Parque Güell  ligner en mellemting mellem en hobbit-by og et Disney-landskab. Fra parken er der en fin udsigt ned over byen.

Casa Battlo var et eksisterende byhus, som Gaudí ombyggede. Bemærk de fine roser overalt på facaden. De er lavet i keramik.

 Loft, lampe og dekorerede dørkarme i Casa Batlo

 Casa Vincens åbnede først for offentligheden sidste år.

Casa Mila (La Pedera) – set udefra.

 

Rejsefakta

Hotel:

Liebhaverboligen var inviteret til Barcelona af Visit Barcelona og Hotel 1898, som er beliggende midt på Ramblaen tæt ved Plaza de Catalunya.

Hotellet er oprindelig et gammelt forretningsdomicil for tobakskompagniet, General Philippines Tobacco, og indrettet i luksuriøs koloni-stil. Huset var i 1898 både forretning og hjem for den velhavende familie Lopez, som skabte sin formue på Philippinerne.

Her er tagterrasse med pool og bar, veludstyret spa i kælderen og en gourmetrestaurant. Værelser fås i alle varianter – lige fra  basic luksusværelser til deluxe-suiter med egen terrasse og lille pool. Beliggenheden er unik – tæt på alt og kun fem minutters gang fra det store madmarked La Boqueria. For flere oplysninger og evt. priser se www.hotel 1898.com

 

Hotel 1898 ligger midt på Ramblaen og har en fin tagterrasse.

 

Rejse:

Vi fløj med det spanske lavprisselskab Vueling, men også SAS  og Norwegian flyver København – Barcelona. Fra Billund flyver Ryanair direkte til Barcelona. I Barcelona lufthavn kan man enten tage offentlig transport til centrum eller taxa. Taxa-tur uden for myldretid tager godt en halv time og koster ca. 30 euro.

Offentlig transport:

Det er supernemt at komme rundt til Barcelonas mange seværdigheder.
Et godt udbygget metronetværk kører alle steder hen, og der hvor metroen ikke når ud, går der by-busser. Plaza de Catalunya for enden af Ramblaen er udgangspunkt for både metro, by-busser og sightseeingbusser, og turistkort til både metro og busser kan købes på turistkontoret, som ligger på Plaza de Catalunya 17 (underjordisk). Her kan man også købe billetter til de mange Gaudí-bygninger og få gode råd om andre seværdigheder end nævnt i denne artikel. For Barcelona er også et slaraffenland ud i museerfor blandt andet Picasso, Miro og Salvador Dali.

Øen Porto Santo byder med ni kilometer gylden sandstrand, stilhed ud over det sædvanlige og i tilgift også gratis golf –  på pusterum for både sind og pengepung.

 

 

Flyet fra Danmark er ladet med gråt guld.

De er alle næsten 60 plus og bærer på enorme golftasker. En del af dem har været her før, og andre har hørt om øen fra venner og tænkt, at det var da en god deal. For det er ferie med gratis golf. På en rigtig god bane. I et klima, som er dejlig varmt – året rundt.

Øen hedder Porto Santo. Og er en nærmest gold ø midt i Atlanterhavet, som engang i tidernes morgen blev opdaget af Columbus, men siden har ført et liv, som nærmest kun er  de lokales hemmelighed.

Ikke mange fra resten af verden kender dens eksistens, men blandt portugisere er den et hit. Fodboldstjernen Ronaldo har et hus her og elsker at besøge øen, og en af grundene er den enorme sandstrand, som næsten fylder hele sydkysten af øen.

Hele 9 kilometer lang er den, med det fineste gyldne sand og det reneste vand, som oftest ikke skaber andet end børnevenlige bølger.

Den enorme række af ofte grimme turisthoteller bygget direkte på stranden glimrer også ved deres totale fravær. Hvilket gør, at stranden er smuk i sin gudsskabte natur, med lidt klitter, solstole og kun lyden af havets brusen.

Nyt all-inclusive-koncept

Det er denne stilhed og denne naturlighed, som er øens trækplaster. Foruden goldbanen, som ligger højt oppe – midt inde på øen og som fra flyveren af nærmest er den eneste grønne plet, man kan få øje på. Og disse to ting i kombination – en fantastisk dejlig golfbane og en gylden sandstrand –

det er de to ting, som et dansk charterrejsebureau har sat sammen til en nyskabelse inden for all inclusive konceptet og kaldt det for ”Ø-all-inclusive”.

”Ø-all-inclusive” går nemlig i al sin enkelhed ud på at feriegæsterne – ud over naturligvis all-inclusive mad og drikke i forskellige kategorier – også har ubegrænset green fee på øens golfbane, gratis kan låne cykler på hotellet, har gratis adgang til wellness, spa og tennis, og i øvrigt også er velkomne på de gratis vandreture ud på øen, som rejsebureauet tilbyder.

På Porto Santo bor de danske gæster på hotellet Vila Baleira. Her er store rummelige værelser, og ditto lejligheder, to restauranter, som serverer rigelig og god mad, og en håndfuld barer – både i hotellet, ved poolen og ved stranden. Ikke opulent og ikke overdådig luksus, men fint og alt nok, og ikke større end at man let kan finde rundt og forbi det smukke poolområde og ned til den private strand, hvis man er til de blå bølger og den smukke strand.

 

Poolområdet på hotel Vila Baleira ligger i en smukt anlangt have  

 

Golf og fremragende mad

Udenfor hotellet går en lille bus direkte op til golfbanen, og det er hittet for de fleste gæster i de tidlige formiddagstimer og om eftermiddagen.

Golfbanen er 6,5 kvadratkilometer stor og består af en 18 hullers par 72-bane, en 9-hullers par 3-bane, en driving range, chipping green og putting green. Den ligger højt, med svimlende udsigter både ud over havet og over den nærmest vulkanagtigt udseende ø med forrevne basaltklipper og dybe slugter. Søer, kuperet terræn og kløfter gør, at banen er pænt udfordrende, og den er da også tegnet af den anerkendte arkitekt og selv dedikerede golfspiller, Severiano Ballesteros, som i 2002 skabte denne bane som sin sidste – med udsøgt hensyntagen til både miljø og natur.

En restaurant med den smukkeste udsigt ligger også på samme golfbane og er et must, hvis man er til ypperlig gourmet. Endda til yderst rimelige priser. Efter portugisisk skik er der efter danske forhold enorme mængder mad på tallerkenen, men ærlig talt – hvem er ikke bare en lillebitte smule træt af petitfour-små anretninger…?

Efter golfen og en god frokost er der dømt afslapning for de fleste her på Porto Santo. For det er i virkeligheden det, som er øens største aktiv, når man først har fået øje på det. En tur ved stranden med en god bog og udsigt til Atlanterhavet, en hyggelig drink ved poolen, måske et slag tennis eller bare en gå- eller cykeltur på de gratis af slagsen – på Porto Santo er tempoet helt nede, og det er det, det hele handler om.

Her er kun en af hver ting. Et apotek, en tankstation, kun en af hver butik, et lægehus og en helikopter, som flyver den syge til Madeira – den nærmeste ø, hvis man bliver meget syg. Et lille stille sted, som i virkeligheden stadig lever det samme liv, som man har gjort det i århundreder.

 

Golfbanen er beliggende højt – midt inde på øen.

Det er arkitekt og golfspiller Severiano Ballesteros, der har tegnet golfbanen.

 

Livet på Porto Santo

I  øens hovedby, Vila Baleira, modtager små, venlige, hvide huse med brostensbelagte stræder den fremmede. Her er ingen monumentale bygninger, men et lille museum indrettet i det hus, hvor Columbus angiveligt boede, da han fandt øen, et smukt lille torv, en fin kirke, og nogle få restauranter og barer. De unge på øen drikker det lokale sprut-hit Poncha, en slags stærk punch der fås i mange varianter, og spiser de hjemmelavede brød, Bolo Do Caco, der minder om en slags pizza lavet af kartofler med fyld af hvidløg, ost, skinke og bacon, og som smager helt vidunderligt.

Man kan let gå ind til byen, enten hele vejen langs med stranden eller på selve vejen, men man kan også tage på rundtur på denne mærkværdige ø, hvilket er stærkt anbefalelsesværdigt, selvom – hvor underligt det end lyder man sagtens kan få en uge til at gå fint blot ved at opholde sig i hotellets omgivelser og på golfbanen.

Porto Santo blev officielt opdaget i 1418, og myten siger, at det var en enkelt medbragt gravid kanin, som er den oprindelige årsag til øens goldhed. Kaninen og dens hurtigtvoksende afkom åd simpelthen alt grønt på øen, men den sande forklaring er i virkeligheden nok en anden. Hvor sydkysten domineres af den smukke lange sandstrand, er nordkysten anderledes rå og barsk, med utilnærmelige, stejle og forrevne klipper, og mod øst er landskabet tæt på ørkenagtigt. Klimaet er tørt og ensartet året rundt, her er varmt både sommer og vinter, og øen lider undertiden af vandmangel. For at afhjælpe tørken, holde på fugtighed efter regn og bekæmpe jorderosion blev der derfor i 1960’erne plantet en del nåletræer, som nu er vokset til små skove. Også det danske Hedeselskabet har plantet træer på Porto Santo i årene 1990 – 93, og den dag i dag uddeler øens Forstvæsen gratis træer til udplantning.

 

Torvet er fint med små restauranter

Livet leves stille i Vila Baleira

 

På besøg hos en samler

Det barske liv på Porto Santo kan allerbedst ses, hvis man begiver sig ud på en køretur tværs over øen. Landskabet er betagende på sin egen golde måde, og flere smukke udsigtspunkter passeres på vejen over til øens største landsby, Camacha, som virkelig har en nørdet seværdighed at byde på.

I midten af nærmest ingenting har senor José Cardina for egne midler og med egne hænder bygget et etnografisk museum, som fortæller hele historien om det hårde liv for at skaffe mad på bordet på den golde ø.

Hakker, spader, vindmøller, trætrug, kar, økser, save og alskens andet inventar er samlet i José Cardinas fine museum, hvor hver eneste ting er så smukt restaureret, at man ikke tror sine egne øjne. 10 år måtte han vente, inden han fik færdigbygget museet, og ventetiden bedrev han bl.a. med at fremstille minimodeller af de gamle redskaber, bygge fantastiske dioramaer og tro kopier af fontæner i sten og træ, som også er udstillet i museet.

Museet er et vidnedsbyrd om en perfektionistisk mands livsværk med at skildre sin ø´s historie, og i tilknytning til  museet har Cardina også en produktion af den fineste Madeira-vin, som han sælger af. Flaskerne står inde i museet, men hvis man kommer på god fod med ham, kan man være heldig at blive inviteret med om i baglokalet – hvor vintønderne står – og her få smagsprøver på de bedste af årgangene.

Vinstokkene kan man se i hans lille vingård. Et mærkværdigt syn, for her i Porto Santos tørre, golde jord, nærmest kravler vinstokkene hen ad jorden. Tørre og søde druer, men gode. Og gode er i øvrigt også Carmachas to restauranter – Estrela do Norte og Torres – hvis man får lyster ud over det ”all-inclusive”.

 

José cardina harselv bygget sit etnografiske museum

Gamle redskaber er restaureret til perfektion

 

Rejsefakta

Primo Tours (www.primotours.dk) flyver til Porto Santo fra Billund,
og fra København flyver Folkeferie.dk (www.folkeferie.dk). Selve flyvetiden er omkring 4, 5 timer og fra i år kan man komme til Porto Santo året rundt minus august måned.

Begge rejsebureauer tilbyder konceptet med “all-inclusive”,  som bl.a. indebærer greenfee og bustransport til Porto Santo Golfe, gratis vandreture, gratis cykel-leje, gratis tennis og spa på hotellet Vila Baleira. All-inclusive-konceptet kan i øvrigt tilkøbes i flere kategorier, alt efter hvor meget mad og drikke man ønsker inkluderet. Der er udelukkende danske guider på hotellet.

Klimaet på Porto Santo er tørt og tempereret med gennemsnitstemperaturer på 23 grader om sommeren og 19 grader om vinteren. Den sparsomme nedbør som øen får falder mest mellem november og marts, men det regner kun i kort tid ad gangen. Der bor ca. 5000 mennesker på hele Porto Santo. Fra øen er der direkte færge til Madeira, men man kan også flyve – næsten lige så billigt.

Selv om franske La Clusaz har fostret ikke mindre end 10 verdensmestre på ski, er destinationen stadig ukendt for de fleste danskere. Tag med til en snedækket alpeidyl, hvor freeride-ski er i særklasse, og hvor autentisk bistromad, fuldmåne-skiløb og oplevelser for hele familien er prioriteret.

 

 

Ski, ski og atter ski.

Glæden ved at suse ned ad kridhvide pister i høj sol dagen lang, og sene eftermiddage og aftener fyldt med hyggelig afterski, god mad og sjovt selskab rangerer højt på listen over mange danskeres ønsker til en ferie i det nye år. Og hvert år pakker omkring 400.000 af os faktisk derfor skitøjet og støvlerne og drager til Sverige, Norge, Østrig, Frankrig eller Italien.

Statistikken viser, at vi tit vender tilbage til steder, vi før har besøgt. Til det velkendte, det trygge, det i vores bevidsthed ”sikre”, men hvorfor ikke prøve noget nyt engang imellem?

Noget større eller mindre måske? I et helt andet land end det sædvanlige? Og med udfordringer der i det nye år også er helt nye?

 

En tidslomme  

Rundt omkring i de førende skilande findes masser af oversete ”perler,” og en af dem kunne være La Clusaz i de franske alper. En lillebitte by med kun godt 1900 sjæle, som bor her året rundt, men som rent faktisk kan byde på både skiløb i topklasse og ditto lokalt liv – så fjernt fra satellitby-atmosfære som noget.

Landsbyen La Clusaz ligger med fly fra Danmark til Geneve kun halvanden time væk. Og fra lufthavnen er der blot en times bilkørsel, til man er midt i den mest nuttede alpeidyl. Med kirke på torvet, små snævre gader, træbeklædte stenhuse, og et skiløb som har været ”spitzenklasse” lige siden 1907. Skiløbet er, om man så må sige, kommet til La Clusaz og ikke omvendt. Og en af verdenslegenderne indenfor freeride-ski er da også både født og opvokset her i byen.

I størrelse rangerer La Clusaz på en destinationsliste kun som Frankrigs 15. største skisportssted. Men byen er velkendt blandt franskmænd som noget aldeles unikt, når det gælder netop off-piste-løb, og selvom stedet ikke hører til de højst beliggende, er her alligevel altid masser af sne.

Dyb, hvid puddersne, som for de dedikerede er en aldeles jomfruelig oplevelse at stå i. Stille, stille og i øvrigt i et terræn, som er pænt bevokset med træer, hvilket gør, at man altid – selv i vejr med dårlig sigtbarhed – kan orientere sig i landskabet.

 

Skiløb for alle og freeride-ski i top

La Clusaz byder på skiløb for alle. Og på alle niveauer. Som før nævnt freeride i det nærmest uendelige, men også gode og velpræparerede pister til såvel den trænede alpinløber som til nybegynderen. Og til langrendselskeren alene er der 70 kilometer langrendsspor på Confins og Beurregard plateauerne.

Alpeidyllen i La Clusaz råder over i alt 125 kilometer løjper (Clusaz-Manigod), der fordeler sig på 84 forskellige pister: 7 sorte, 29 røde, 30 blå og 18 grønne. 49 lifte bringer folk rundt og op i terrænet, og helt ny i år er en 6 personers stolelift, tillige med et nyt tiltag for de 10-13-årige, der på en speciel skiskole og under kyndig vejledning kan lære/prøve at køre freeride under opsyn. For La Clusaz er også et skisportssted, der har rigtig meget at tilbyde børnefamilier, og er for 16. år i træk kåret med Familiy Plus-mærket, som et af Frankrigs mest familievenlige skisportssteder.

Selve skiområdet i La Clusaz fordeler sig over tre bjergkamme, som ligger ved siden af hinanden. Det ”letteste” område er L´ Etale, og det ”sværeste” er Col de Balme, og herfra kan man man via først en kabinelift og derefter en stolelift pludselig befinde sig i 2600 meters højde og i klart vejr se hele Mont Blanc massivet mod sydøst, og hvis man tør – iøvrigt også stå næsten hele vejen ned ad bjerget.

 

La Clusaz er en ”rigtig”by med mennesker, som bor og lever her hele året.

Den kendte ost Reblochon er ”opfundet” i området. Flere delikatesseforretninger tilbyder lokale specialiteter.

 

Masser af oplevelser

Freeride, langrend, snesko, snowboard, skøjter og kælk. Alle lyster kan stort set tilfredsstilles i La Clusaz, som altid har imødekommet de krav, der ellers nu i stigende grad stilles til flere og flere skisportssteder – nemlig noget at fordrive tiden med, når man ikke lige står på ski.

I La Clusaz bor man midt i en gammel by, som lever hele året, og derfor er en tur i de små snævre landsbygader også en oplevelse ud i bl.a. fransk gastronomi og delikatesser. Reblochon-osten er hjemmehørende i området, og i byen blander skibutikkerne sig med almindelige dagligvarebutikker og ditto med hjemmelavede delikatesser. Små bagerier, oste- og pølseforretninger sælger lokalt producerede varer, og restaurantlivet er også lokalt. I La Clusaz serverer man fransk bistromad og ovenikøbet til rimelige priser, og hver mandag er det muligt at gå på marked.

For vandhunde og legebørn byder Aravis Aqua Centre på timevis af underholdning i både udendørs og indendørs opvarmede pools, og for dem, der foretrækker steder uden ”børnelarm,” har mange af  byens gode hoteller rigelige muligheder for afslappende spa-oplevelser. En aktivitet, som er helt unik for byen, er i øvrigt også ”sporten” Joerging, som handler om at blive trukket på ski – af en hest. Det går stærkt og kan på ingen måde sammenlignes med rolig pony-ridning, som vi kender det, og det er sjovt. Men nok bedst, hvis man ikke er helt spritny på ski…

 

To gange i foråret er der fuldmåne-skiløb i byen

 

I fuldmånens skær

Den 3. februar og den 3. marts er helt specielle dage i La Clusaz. Disse datoer er der nemlig dømt fuldmånefest i byen og i bjergene, og helt konkret udmønter det sig i, at man kan stå på ski ned ad Beauregard og Crét du Merle løjperne, som kun er oplyste af månens skær.

Det var turistkontoret i byen, inspireret af fuldmånefesterne i Thailand, der allerede for 15 år siden besluttede at lave noget lignende i byen, og senere på aftenen er der dømt fest med gratis koncert. Gratis koncerter og øvrig kulturel underholdning er der iøvrigt også tit i hele sæsonen. Det sker ved kirkepladsen, som er byens naturlige centrum.

 

Alle former for ski-sport er tilgængelige i La Clusaz. Også langrend.

Free-ride-skiløb er i top i La Clusaz.

 

To gode hoteller i La Clusaz:

Hotel Beauregard 

Man kan bo både billigt og dyrt i La Clusaz, alt efter om man er en større gruppe, en familie eller blot et par på ski. Men hotel Beauregard er et af de mest autentiske og hyggelige skihoteller i byen. Her er ski in/ski out, og nærmeste lift er blot 100 meter væk fra hotellet, som har fire stjerner. Stedet råder over 95 værelser – opdelt i både dobbeltværelser, familieværelser og værelser med inter-connecting doors, hvor man kan være op til seks personer. Stedet er især godt, hvis man har yngre børn med, og der er både legerum med spil, film og aktiviteter. Indendørs pool, jacuzzi, hammam og sauna er her også.
Se mere på www.hotel-beauregard.fr/en

 

Hotel Au Coeur du Village 

Ønsker man derimod mere luksus, er det fem-stjernede hotel Au Coeur du Village et godt valg. Her er alt, hvad et luksushjerte begærer ud i smukt indrettede suiter – naturligvis udstyret med skabe, der kan tørre det fugtige skitøj. Hotellet ligger ved foden af pisterne, har super lækker spa og indendørs pool og hele to gode gourmetrestauranter med en ret fabelagtig, egen vinkælder. Rigtig romantisk for to. 

Se mere på www.hotel-aucoeurduvillage.fr/en 

 

Rejsefakta

Sæsonen i La Clusaz løber fra starten af december til slutningen af april.
Fra lufthavnen i Geneve er der kun en lille times kørsel til La Clusaz.
Man kan leje bil i lufthavnen eller tage en lokal bus fra Geneve.
Alt om La Clusaz, hoteller, skipas, oplevelser osv. kan ses på
www.laclusaz.com. 

 

 

 

På Madeira kan temperaturen juleaften sagtens være 20 grader. Men julesstemning mangler der ikke. Rejs med til Atlanterhavets perle, hvor julen er en af årets allersmukkeste fester – kun overgået af nytåret, som med sit enorme fyrværkeri den 31. december er blevet optaget i Guinness Rekordbog.

 

 

Det store julemarked på Mercado dos Lavradores i hovedbyen Funchal den 23. december er en oplevelse i sig selv.

For udover juleting er de mange boder også fyldt med eksotiske frugter. Papaya, mango, dadler, kokos, ananas, bananer og kiwi nærmest flyder i farvestrålende orgier ud fra bugnende borde, og jule-glöggen er skiftet ud med drikken poncha eller sødmefyldt madeira i glas.

Alle barer i området er åbne hele natten, og folk går glade rundt og ønsker hinanden god jul, synger, drikker og danser, og ud fra små kirker, kapeller og højtalere strømmer sang, orgel- og julemusik.

Byens parker er fyldt med julemænd og snemænd, og træerne er pyntet med lysende stjerner og julekugler. Den specielle julesandwich, carbe vinho alhos, som består af vin, kød og hvidløg, serveres fra de mange boder og på hovedstrøget – dér hvor forfatteren Ernest Hemingway engang drak sig kreativ, og Churchill i en svunden tid elskede at promenere, står kæmpemæssige, lysende juleinstallationer. Som i fantasifuld overdådighed langt overgår de julemarkeder, vi som danskere ellers ynder at besøge op til jul.

 

Subtropisk paradis

Vi er på øen Madeira. Et stykke af paradis, som engang i skabelsens tid blev smidt med kærlig hånd lige midt i Atlanterhavet – godt 600 kilometer fra Afrikas kyst.

Her er klimaet subtropisk, og vil man holde jul langt fra Danmarks decemberkulde og mørke, er Madeira et godt bud. Juleriet starter allerede den 8. december og varer lige til ind i januar, og temperaturen holder sig ofte omkring de 17-20 grader i dagtimerne i december måned. Mange vælger derfor også at tage nytåret med, ikke på grund af varmen alene, men fordi Madeira også er kendt for sit nytårsfyrværkeri, som ved midnat den 31. december oplyser hele Funchals bymidte. Uforglemmeligt og vildt imponerende, siger de, som har overværet det, og derfor er Madei- ras nytårsfyrværkeri også at finde i Guinness´s Rekordbog – som et af verdens største.

 

En europæisk forpost

Madeira er en del af ø-gruppen Madeira, som består af i alt 6 øer. Alle øerne blev omkring 1419-20  koloniseret af portugiseren Henrik Søfareren, og han døbte den største af øerne, Madeira. Navnet betyder skov på portugisisk, for netop Madeira var på det tidspunkt totalt dækket af bl.a. laurbærskov, som portugiserne dog brændte af for at kunne bo på øen. I dag kan man stadig se laurbærskov på øen –  men nu som fredet område og på UNESCO’S Verdensarvlist.

Den dag i dag er Madeira stadig portugisisk og dermed kristen og med juletraditioner, vi som nordboere kan dele og forholde os til. Og et besøg – også udenfor juletid  – er stærkt anbefalelsesværdigt. For på Madeira kan man lidt af det hele:

Vandre i fantastiske landskaber, besvime over svimlende udsigter,
se hvaler og delfiner på bådeture, opleve en kosmopolitisk storby, høre spændende lokal musik, spise fantas- tiske egnsretter og sidst men ikke mindst beundre og forundres over en ø, som i frodighed overgår selv en have-entusiasts vildeste fantasier.

På Madeira blomstrer hortensiaerne vildt langs med næsten alle veje. Blomster i alle afskygninger, arter og farver gror som ukrudt i øens lava- holdige jord. Og palmer, eksotiske frugttræer og andre sjældne planter nærmest kappes om den sparsomme plads på øens stejle terrasser, hvor bananpalmer dominerer med store grønne klaser af den søde frugt. På Madeira gror intet mindre end 112 forskellige plantearter i ca. 750 forskellige varianter, og 16 af planterne findes alene kun på Madeira.

 

Vandring langs levadaer

Den store frodighed skyldes bl.a. øens mange Levadaer. Et 2000 kilometer langt, sindrigt system af vandingskanaler, som gennemskærer øen på kryds og på tværs og sørger for at bringe vand fra øens nordlige side over til den sydlige og mere tørre side. Langs med alle disse vandingskanaler kan man vandre og opdage øens indre områder, gå gennem frodige bananplantager, duftende fyrreskove eller laurbærskove – og se isolerede, små landsbyer, hvor bønder dyrker frugt og grønt som for 100 år siden. Og Levadaerne findes i alle vandrings-sværhedsgrader – så der er ingen undskyldning.

Levadaerne blev oprindelig bygget af de mauriske slaver, som portugiserne i 1500-tallet bragte til øen. Men de fleste af kanalerne/stierne er dog skabt i begyndelsen af det 20. århundrede. Den seneste levada er lavet i 1966 og er 106 meter lang. I dag kan man trygt udforske de spændende stier og ruter, for levadaerne passes og plejes af professionelle levadeiros, som sørger for at fjerne nedfaldne blade og holde kanalerne fri for jord fra evt. jordskred.

 

Svimlende udsigter

Ind og ud og op og ned. Vejene på Madeira snor sig. Tunneller er hugget gennem bjerge, fly lander på baner, der står på pæle i vandet, og veje stiger næsten stejlt op i landskabet og går gennem landskaber, man ellers kun ser i Mellem- og Sydamerika, og kun 25 minutters kørsel væk fra hovedbyen Funchal rejser et af Madeiras smukkeste bjerge sig.

Pico do Ariero er 1818 meter højt, og i klart vejr kan man se helt til øen Porto Santo. I knap så klart vejr er udsigten dog også formidabel, for hvide skyer hviler på alle klippetoppene. Pico do Ariero er et must på Madeira og et godt udgangspunkt for vandreture i den svære klasse. Er man slet ikke til vandreture, kan man dog sagtens nyde udsigten alligevel, for det er muligt at køre med bil næsten helt op til bjerget – og en ganske let sti at gå fører ud til den vildeste udsigt. Vender man blikket og fødderne den anden vej, findes et landskab måske endnu smukkere, nemlig Eira do Serrado – et udsigtspunkt, hvorfra man kan se ud over Nonnernes dal.

Nonnernes Dal er en af Madeiras mest hemmelighedsfulde og sagn- omspundne seværdigheder. Dybt nede i denne ufremkommelige dal, som til forveksling kan ligne bjergområderne omkring Macchu Pichu i Peru, gemte en nonneorden sig i 1566 for plyndrende pirater. I dag er det landsbyen Curral das Freiras, som breder sine små huse op langs de stejle bjergsider, og byens fine kirke og torv med tilhørende restauranter og butikker er velbesøgt af turister. I hele området kan man naturligvis vandre i alle sværhedsgrader, og gider man ikke det, er udsigten og udsigterne alene – det hele værd.

 

Festivaller året rundt

Madeiras vigtigste og mest berømte højtid er naturligvis julen og nytåret. Midnatsmessen selve juleaften i Funchals Katedral Sé er en særlig begivenhed, som ledes af øens biskop og vil man opleve den, er det om at komme i god tid.

Nytåret er spektakulært ud over alle grænser, men er man på Madeira udenfor jul og nytår, har øen et væld af andre spændende festivaller, som man kan opleve.

Januar er viet til en Vandre-festival og en Orienteringsløbs-festival.
I februar er der Karneval med store optog og samba-dans og musik, og i april – normalt et par uger efter påske er der Blomsterfestival.
En begivenhed, som trækker mindst lige så mange mennesker til Madeira, som julen og nytåret gør det.

Her kan man ikke bare se øens mange blomster blomstre i vildt flor, Blomsterfestivallen optager især de lokale, som gennem hele året har forberedt sig til eventen. Blandt andet dækkes mange af Funchals gader med kæmpemæssige blomstertæpper og løbere, og imponerende optog af børn og voksne klædt ud med og som blomster kører og går igennem byens gader. Et væld af koncerter, udstillinger og andre arrangementer præger udover optogene også byen.

 

Fire særlige oplevelser på Madeira:

Jeep-safari

Vejene er så stejle og smalle, at vi gyser. Op og op går det – næstenlodret, og til den ene side er der svimlende havudsigt, til den anden udsigt til tusindvis af landbrugs-terrasser med med bananer og eksotiske frugter. Book en jeep-tur og kør off-road i Madeiras vilde og uberørte landskaber, og bed chaufføren om at stoppe for frokost ved restauranten Quinta do Furao. Her kan man få en virkelig god frokost til en virkelig god pris og med en udsigt, der er ubetalelig.

Se mere på:
www.mex.pt og www.quintadofurao.com

 

Kurveslæde-tur

Vi bliver anbragt i en flettet kurve- slæde, to mænd i hvidt tøj tager hver et reb og afsted går det så i fuld fart. Ned ad  den glatte og stejle asfalt godt to kilometer fra bydelen Monte og ned til centrum af Funchal. Sådan fragtede adelen i gamle dage sig selv ned til bymidten, og i dag kan turister stadig prøve den besynderlige slædetur fra Monte for godt 15 euro pr. person. Sjovt og en anelse skræmmende. Men sikkert nok.

Kurveslæderne finder man lige nedenfor kirken i Monte.

 

Kabelbane til stilhed 

Det varer kun et par minutter, og så er vi i en anden verden. Nærmere bestemt i den lille og helt isolerede gamle fiskerby, Faja dos Padres, som kun kan nås med en kabelbane 300 meter ned ad en lodret klippe.
Hernede kan man enten overnatte og få en stille oplevelse i pagt med naturen, eller man kan nøjes med at spise på stedets eneste restaurant, som ligger smukt ud til vandet.
Værten dyrker alt grønt og frugt selv, og fisk er naturlivis friskfang- ede. Faja dos Padres ligger circa 10 kilometer fra Funchal.

Se mere på:
www.fajadospadres.com

 

Hvaler og delfiner

”Nu må I ikke forvente for meget”, siger den kvindelige guide på den hurtiggående ribboat, da vi i fuld fart drøner ud på hval-safari. Men efter bare 20 minutters sejllads er vi alligevel omgivet af hele fire kaskelothvaler og en lille hval-kalv. Og bagefter svømmer en flok på mere end 20 delfiner forbi. Havet omkring Madeira har indtil flere forskellige hvalarter og masser af delfiner. En rørende og vild oplevelse.

Se mere på:
www.rota-dos-cetaceos.pt 

 

Allerede den 8. december er Funchal julepyntet og stemningsfuld.

 

Nytåret på Madeira skydes ind med manér. Også til stor glæde for de mange krydstogtsskibe, som ligger i havnen og kan kigge ind på byen.

 

Ved julemarkedet ”lillejuleaften” er alle på gaden.

 

Når solen stiger op over Funchal, ligner byen et belyst amfiteater.

 

Svimlende udsigter findes alle steder på øen.

 

Rejsefakta

Fra  Sjælland  har bl.a. Spies (spies.dk), Apollo (apollo-rejser.dk) og Tui (tui.dk) rejser med direkte fly fra Kastrup til Madeira. 

Vil man kun have en flybillet, flyver Norwegian (norwegian.com) også direkte.

Fra Jylland har Sun Charter (suncharter.dk) rejser med direkte fly fra Aalborg Lufthavn til Madeira.

Bor man i Århus har Aarhus Charter (aarhuscharter.dk) rejser med direkte fly fra Aarhus Lufthavn til Madeira. Aarhus Charter har også et koncept, som hedder KulturCharter. Konceptet giver mulighed for individuel udarbejdelse af et ferieprogram, gode råd og ekspertsparring – helt efter gæstens ønske. Man mødes over en kop kaffe, og det koster ikke ekstra. 

 

Det ligner et landskab fra peru, men er udsigten udover Nonnernes Dal er på Madeira.

 

Nyd en god frokost med svimlende udsigt til. På restauranten Quinta do Furao – som i øvrigt også har hotelværelser – er det muligt.

 

Madeira har ingen naturlige strande. Men alle store hoteller har naturligvis dejlige, udendørs pools.

 

Blomsterfestivallen i april er et trækplaster.

Kun ti minutter udenfor Palmas fine bymidte ligger et hotel med aristokratiske traditioner.
Her er privat butler en selvfølge, og det samme er en årlig gourmet-aften, tilberedt af stjerne-kokke fra hele verden.

 

 

Skal jeg stryge morgen- avisen frue?
Manden smiler med et åbent og venligt ansigt, som om han mener det – og det gør han også.
Han VIL virkelig stryge min morgenavis, hvis jeg ønsker det, og i det hele taget vil han gøre næsten alt, hvad jeg beder ham om.

Mangler jeg at købe en gave, vil han gøre det for mig, har jeg glemt en bog til min godnatlæsning, kan han hurtigt skaffe een, kan jeg ikke finde vej til spa-afdelingen eller poolen, vil han følge mig, og trænger min kjole til at blive strøget, behøver jeg end ikke bede om det.

Navnet er St. Regis og ovenstående service – det at have sin egen Butler – er hverdag her på hotellet, som er et af de fineste på vidunder-øen Mallorca.

Beliggende kun 20 minutters kørsel fra lufthavnen og 10 minutters ditto fra hovedstaden Palmas centrum er hotellet St. Regis Mardavall et luksuriøst bekendtskab. Med alt lige fra enkeltværelser til diamantsuiter, og en prisliste der spænder fra 2000 kroner pr. overnatning og op til 7900 kroner. Men så er der også betalt for både morgenmad og butler, og for en oplevelse, hvor alt bare fungerer perfekt, og der ikke kan sættes en finger på noget

Årets gourmet-event

Denne weekend i sensommeren er alt dog en anelse anderledes end vanligt, og hele hotellet står næsten på den anden ende. For årets store begivenhed venter – den store gourmet-aften, en kulinarisk safari, hvor ikke færre end 10 meget dygtige kokke fra 7 forskellige lande er hentet til Mallorca for at kokkerere for netop Hotel St. Regis gæster.

En aften hvor der vil være den lækreste og mest interessante gourmet-mad ad libitum. De dejligste vine ad libitum. Champagne ad libitum og desserter ad libitum. Og det hele sat op udendørs i hotellets bourgain-villa-blomstrende have, på borde hvor man kan se kokkene tilberede specialiteterne, ja selv i køkkenet kan man denne aften komme ind og hente mad og ellers så slentre rundt i en afslappet stemning til blød bossanova-musik fra det levende orkester, mens man nyder de spændende retter.

Blot for at nævne nogle få er kokkene i år Mor Cohen fra Israel, Manuel Peruyero fra Mexico, Daniel Franco fra Tenerife, og fra New York er James Ortiaga kommet. En kendt drink-mixologist (ja, det hedder det) er hentet hertil fra Istanbul, og dessert-eksperten Sabrina Schanz fra Berlin ligeså, og sammen med hotellets egen Michelin-stjerne-kok, Markus Wonisch, vil alle disse madkunstnere gøre deres ypperste for at pirre smagsløgene hos selv de mest forvænte gæster.

Det er 7. gang at begivenheden – Culinary Safari – afholdes på St. Regis her på Mallorca, men ifølge traditionen for St. Regis-hotellerne, som der er mere end 21 af spredt over hele verden, findes der ganske enkelt ikke FOR store begivenheder. Og det har rod i forhistorien om St. Regis-hotellerne.

De rigeste af de rigeste

Det allerførste St. Regis Hotel så dagens lys for første gang i New York i 1904. Skabt af en af byens fine- ste familier – the Astors, som var kendt for at leve et liv i sus og dus og ikke mindst luksus – og helt ud over det sædvanlige.

Fruen i familien, Caroline Astor, var bl.a. kendt for  at ”håndplukke” sine mere end 400 eksklusive gæster til sine private te-parties, store middagsselskaber og opulente galla-fester, og skabte på den måde bl.a. USAs´ første sociale rangliste. Og med i tiden blev hendes kærlighed til vild luksus, diamanter og ditto dyre fester signaturen for det ypperste af det ypperste for det amerikanske aristokrati i New Yorks gyldne cirkler.

Det var Carolines søn, John Jacob Astor, som både var opfinder, forfatter og i øvrigt også hovedarving til familieformuen, som skabte det første St.Regis og dermed cementerede familiens eftermæle i New York for evigt.

John havde en stor forkærlighed for ny teknologi og skabte med baggrund i dette  – en for tiden –  helt ny oplevelse af luksus, langt fra hvad man tidligere havde kunnet opleve på hoteller. Og hurtigt blev St. Regis i New York derfor det nye in-sted for alle, der var noget, og som havde penge.

Det var her, man kom for at se og blive set, og det var i øvrigt også John, som ”opfandt” den traditionelle engelske Butler-service, som eksi-sterer den dag i dag på samtlige St. Regis hoteller verden over. Og St. Regis på Mallorca bygger på nøjagtig det samme eftermæle og den samme tradition, men naturligvis i ny arkitektur og i nye tider.

Et hideaway

På St. Regis kan man udover at holde ferie naturligvis også holde et storstilet bryllup eller en konfe- rence i lækre omgivelser. Det største konferencerum er over 200 kvadratmeter og har adgang til en terrasse med udsigt over middelhavet. Lidt blæret kan det måske også være at invitere gæsterne med til aften-ritualet i hotellets bar, Es Vent, hvor dagen hver aften skylles ned med et glas god champagne – naturligvis åbnet med sabel, ligesom Napoleon gjorde det i sin tid, når han fejrede sine sejre.

De fleste bruger dog hotellet som en kærkommen lejlighed til en luksus-smuttur i en travl hverdag, og især er ugen, hvor den kulinariske safari finder sted, populær. Men også børnefamilier er at finde på hotellet, som både har børneklub og tilbyder pasning af de små. Og er man helt uden børn og bare til afslapning og velvære, tilbyder en meget stor spa-afdeling alt ud i wellness.

Hele fire restauranter kæler hver dag og aften for gæsternes ganer – en af dem er restauranten Es Fum, som har en Michelin-stjerne, og trænger man til andet end hotellets omgivelser, venter der en verden af oplevelser, hvis man begiver sig ud på øens mange snoede veje og besøger små fiskerlejer eller autentiske landsbyer langt inde midt på øen. Mallorcas natur er smuk og varieret og fyldt med steder, hvor man stadig kan føle sig som næsten den eneste turist.

 

Palma centrum har den smukkeste Rambla

 

Lille by med stort indhold

Et must at besøge er dog hovedstaden Palma, som bare ligger ti minutters køretur fra hotellet. Byen blev grundlagt af romerne allerede i år 123 f. kr. og byder på alt, hvad man kan forvente af en hovedstad: Fantastisk historie, mangeartet arkitektur, et rigt kulturliv, shopping i luksusklassen og dertil en masse hyggelige cafeer og restauranter.

Særligt den gamle del af byen er stemningsfuld og domineres af den mægtige La Seu Katedral fra 1229, hvor bl.a. den verdenskendte kunstner Gaudi har stået for en del af den indre udsmykning. Udenfor tilbyder hestevogne romantiske køreture rundt i den gamle by – en god måde at overskue det store tilbud af seværdigheder, som alle ligger indenfor relativt kort afstand af hinanden.

Besøg Bellver Slottet, det arabiske bad eller måske Dali-museet – der er bygget som en villa og indrettet som et almindeligt hjem, der udover de almindelige møbler er fyldt med Salvador Dali´s mærkværdige og fantastiske kunstværker.

Listen over seværdigheder i Palma er lang, og gider man ikke være højkulturel på ferien, er der  mange andre muligheder også.

Besøg eksempelvis Palmas fodboldstadion, Iberostar Estadio, som hver 14. dag spiller kampe med masser af lokale fans og ditto autentisk kolorit til følge. Det lille stadion har plads til knap 24.000 tilskuere, og er man heldig, kan man måske få billetter til en af kampene mod de rigtigt store hold….

 

Hotelhaven er hyggelig og har mange smukke, sjældne planter.

Hotellets spa-afdeling er et kapitel for sig med alt det bedste indenfor wellness. 

En af aftenens mest nyskabende gourmet-oplevelser var en “mo-derne” version af spansk paella.

Der anrettes med passion og akuratesse.

 

Årets gourmet-event

Gourmet-eventen, Culinary Safari, tiltrækker hvert år mange gæster og kan bookes på felicitas.sauzier@stregis.com eller på telefon + 34-971-629 629.

Det koster 209 euro pr. person, og alt er inkluderet – også drikkevarer.
Man behøver ikke bo på hotellet for at deltage i eventen. 

I skrivende stund er datoen for næste års Culinary Safari ikke fastlagt endnu.

 

Fra Hotellets terrasse er der flot udsigt over Middelhavet’’.

Kæmpemæssige bourgainvillaer pryder haven på St. Regis.

 

Rejsefakta

St. Regis Mardavall Mallorca ligger 20 kilometer fra Son Sant Joan lufthavnen, 1 kilometer fra marinaen i Puerto Portal og 9 kilometer fra hovedstaden Palma.
Der kan bestilles shuttleservice fra lufthavnen. 

Se mere på www.stregismardavall.com.
Reservation: info.mardavall@stregis.com.

En bred vifte af selskaber flyver direkte til Mallorca fra både København og Billund. Mange til meget lave priser.

 

Cykelsporten har kronede dage i Danmark. Tour de France ruller ligeså hurtigt over tv-skærmen som hobby-cyklisterne træder i pedalerne, på de danske landeveje.
Det handler om fællesskab og motion – men ikke mindst om røverhistorier og det rigtige udstyr. Det danske landskab savner dog de strabadserende stigninger, vi ser på tv. Derfor søger vi i højere grad nye udfordringer.

 

Cyklen er ikke kun til transport

Alt i mens verdenspressen gang på gang udråber Danmark som verdens største cykelnation og København som cykelbyen over dem alle, så stopper det ikke der. Mange danskere benytter dagligt jernhesten som transportmiddel, men et stærkt stigende antal danskere hopper også i sadlen i deres fritid.

Motionscykling er nemlig en af de hurtigst voksende sportsgrene
herhjemme. Tal fra Idrættens Analyseinstituts rapport om danskernes motions- og sportsvaner viser, at i 2016 dyrkede 12% af alle voksne danskere cykelsport.

Fællesskab på to hjul

I samme rapport fremgår det også, at kun lidt over 10% af de danske cykelmotionister deltager i konkurrencer. Så hvorfor spænder så mange danskere hjelmen og trækker i de stramme cykelshorts?

Ifølge Kim Sivert Jensen, som ved siden af sit job som grafiker har været cykelmotionist i 10 år,  er forklaringen simpel.

”En hygge-løbetur, hvor man løber og snakker, det kan være rigtig svært. Men på cykel kan man opnå den berømte omklædningsrumsstemning. Og du kan være rigtig mange afsted – og kan blive ved i rigtig mange år,” forklarer Kim Sivert Jensen.

Hobbyen bliver ekstrem

Cykelsportens vokseværk kan måske forklares med sammenværet og stemningen. Men også muligheden for altid at kunne køre noget sværere eller noget mere ekstremt, stemmer godt overens med ekstremsportens udvikling i Danmark.

”For 10 år siden løb jeg et maraton, og der sagde folk ”arg du er ikke rigtig klog”. I dag er et maraton ingenting – nu er det ultra-maraton og 100 km løb, som folk stræber efter,” fortæller Kim Sivert Jensen.

Selv har Kim Sivert Jensen deltaget i det berømte ekstrem-cykelløb La Marmotte tre gange. Her skal man besejre fire berømte og berygtede Tour de France-bjerge; Col du Glandon, Col du Telegraphe, Col du Galibier og Alpe d’Huez. Fire stigninger, som man ofte ser de professionelle cykelryttere bestige i tv.

Stejle stigninger lokker danskerne

Det er ikke kun Kim Sivert Jensen, som bliver tiltrukket af det mere ekstreme aspekt af cykelsporten. I 2015 var cykelferien den næstmest efterspurgte ferieform hos rejseselskabet Star Tours. Her er de foretrukne destinationer enten Mallorca eller Grand Canaria.

”Mallorca er ekstremt fedt, fordi det er meget cykelvenligt, og vejene er fantastiske,” fortæller Kim Sivert Jensen, der også har cyklet i Toscana, Nice og på Grand Canaria, og forsætter.” Altså når man snakker om, at man skal afsted, så handler det jo altid om syden. Fordi det er der man tænker, at bjergene ligger.”

Nye udfordringer mod nord

Som med alle andre sportsgrene, søger man naturligt det, som er lidt mere ekstremt. Derfor besluttede Kim Sivert Jensen, sammen med fire cykelkammerater fra cykelklubben Rapha Cycling Club i København, at søge efter den næste store udfordring på to hjul.

Med Bergen som kommende værtsby for VM i landevejscykling i september 2017 faldt valget naturligt på Norge.

”At de har VM i år, det bliver rigtig godt for dem. Der får man jo et ind-
blik i, hvad det er for et land de kører i, hvad det er for nogle stigninger,” fortæller Kim Sivert Jensen begejstret, efter han er hjemvendt fra turen, og forsætter.” Når man for eksempel har været på Mallorca, så ville man kunne snakke om alle de klassiske stigninger, som man selv har været på. Med Norge kan man pludselig fortælle om nogle nye stigninger, og man kan fortælle om, at man har kørt noget af VM-ruten.”

Fjeldene er ikke kun til skiløb

Kim Sivert Jensen og hans venner kunne hurtigt mærke, at fjeldene omkring Bergen var noget helt end det, de var vant til sydpå.

”Naturen i Norge var virkelig rå, altså det der med, at der bare er klipper på alle sider, og det er ligesom om, at der bare lige er tegnet en sort streg igennem, som så er vejen. Og den blev bare ved. Det der med, at man tænker, nu er jeg oppe, men så drejer man bare rundt om et bjerg og bliver bare ved, ” fortæller Kim Sivert Jensen.

Selvom alle på turen havde en del erfaring fra de traditionelle cykel-
feriedestinationer mod syd måtte de hurtigt sande, at Norge også kunne byde på større udfordringer, end de havde troet hjemmefra.

”I Norge findes der stigninger, der er ligeså strenge og ligeså krævende som sydpå, og måske også til en vis grad voldsommere. Der var nogle af drengene, der sagde, at de ikke havde kørt noget, der var så vildt,” fortæller Kim Sivert Jensen og kon-
kluderer:” Det er det, der er interessant, hvis man vil køre noget som er lidt tought og lidt anderledes – der Norge helt klart noget.

”Folgefonna, var det vildeste”

Især én stigning var speciel for dreng- ene. Omtrent 100 km vest for Bergen ligger Folgefonna. Et fjeld med en gletsjer og et ski-resort på toppen, der ligger 1.651 meter over havets overflade.

”Da vi kører den lange stigning på 18 km op ad Folgefonna, der går vi jo fra 16 grader i dalen og op til en 2-3 stykker på toppen. Og når man kommer derop, så er der er jo folk, der går med deres ski. Det var virkelig underligt. Så hvis det skal være højere og vildere, så tror jeg, det er det rigtige sted,” fortæller Kim Sivert Jensen begejstret og forsætter. ”På Folgefonna er den nogle steder oppe og ramme 19% i stigning – nogle af de andre drenge havde 22% på deres computer. Altså, det er jo kortvarigt, men det er sådan noget med, at cyklen står helt stille. Det havde jeg undervurderet. Men hvis man netop godt vil noget lidt mere ekstremt, så er det altså fedt at prøve.”

Men det regner jo hele tiden, gør det ikke?

Det er specielt det omskiftelige vejr, som oftest er blevet udråbt som Norges akilleshæl, når den danske cykelturist skal vælge rejsedestination. Og selvom vejrudsigter sjældent kan narre nogen, så mener Kim Sivert Jensen ikke, at vejret nødvendigvis behøver at være en ulempe.

”Jeg kan jo godt følge folks bekymring, men jeg vil sige, at netop det at køre noget andet end Nice og Mallorca, det har altså også sin charme. Og så ligger Norge jo lige der oppe,” griner Kim Sivert Jensen ved tanken om, at Norges fjelde er meget tættere på, end Sydeuropas bjerge, og forsætter.” Det er bare mere ekstremt på grund af vejret og alle de vilde stigninger. Men vejret er en del af udfordringen. Og det fede er at man kan køre i sol på det ene bjerg og regn på det næste.

Noget for enhver smag

Hvis du netop er hoppet på den verserende cykel-trend, men allerede søger nye og mere kuperede udfordringer, man ikke lade sig afskrække af Norges barske natur og ubarmhjertige stigninger. Man finder nemlig terræn til alle niveauer.

Skulle man imidlertid allerede være fristet af Norges mere ekstreme cykelterræn, så påpeger Kim Sivert Jensen, at udstyret skal være i orden – for det kræver forberedelse at besejre fjeldenes voldsomme stigninger.

”Sydpå kører man jo med en lidt anden gearing end herhjemme. Men jeg havde tænkt, at jeg ikke behøvede at skifte, da vi skulle til Norge. Men altså, jeg sad i det, man kalder ”panik-gearet” det meste af tiden op. Der kørte jeg 39/28, og det betyder bare, at hele din rytme forsvinder. Så i Norge, der er det rigtig vigtigt, at man også har styr på sin gearing,” pointerer Kim Sivert Jensen.

Luksus i unik natur

Et andet aspekt, hvor Norge også skiller sig ud fra Sydeuropas populære cykelferiedestinationer er, at man kan sejle derop. Og netop sejlturen beskriver Kim Sivert Jensen som en stor del af helhedsoplevelsen af Norge.

”Det var ret vildt, at sejle ind igennem fjorden. Da vi vågnede om morgen og lige fik kigget ud igennem koøjet, så tænkte man what the f**k. Er vi på vej ind i ringenes herre? For det var sådan lidt eventyrs-agtigt,” fortæller Kim Sivert Jensen fascineret og tilføjer, ”jeg synes at naturen var smukkere i Norge end sydpå. Det er så dejlig råt i Norge.”

Også indkvarteringen husker Kim Sivert Jensen som noget ganske særligt – i sær i kontrast til hans ture sydpå.

”Når vi har været i Nice, så har vores lejligheder været ”jo billigere desto bedre,” griner Kim Sivert Jensen og sammenligner med Norge, ”det var en helt særlig oplevelse. Det var nogle vanvittigt gode hoteller, som var utrolig autentiske. Det var virkelig en oplevelse, som gik ud over det vi havde forventet hjemmefra.”

Vender man tilbage til Norge?

Hjemvendt fra fjeldene sidder Kim Sivert Jensen tilbage med en oplevelse, som overgik alle hans forventninger. Hans kærlighed til cykelsporten, sammenholdet og omklædningsrumsstemning gør, at han vil blive i sadlen mange år endnu. Og det var næppe hans sidste cykeleventyr nordpå.

”Det er ikke min sidste tur til Norge”, konstaterer Kim Sivert Jensen, ”den næste tur kunne netop være for at vise mine bedste cykelkammerater, at Norge er fedt – det skal vi prøve en dag.”

Sammenlignet med de fortrukne cykelferier til Sydeuropa, så bliver de nok ikke udskiftet permanent med den friske fjeldluft – kun på en betingelse…

”Hvis vejret i Norge, var ligesom i Nice i slut august, så havde jeg altid taget Norge! – Så skal de også oppe sig lidt med kaffen deroppe, men det må komme med tiden”, griner Kim Sivert Jensen, ”men efter alle indtrykkene har lagt sig, så fornemmer man godt, at Norge kunne blive det nye ”it-sted” for cykling.”

Bonus info: I september 2017 afholdes VM i landevejscykling i Bergen, så det vil være oplagt at slå to fluer med ét smæk. Norge lover et spektakulær VM hvor særligt enkeltstartsruten  aldrig før er set til et VM.

 

Fjeldene er ikke kun til skiløb Kim Sivert Jensen og hans venner kunne hurtigt mærke, at fjeldene omkring Bergen var noget helt andet end det, de var vant til sydpå.

 

”Folgefonna, var det vildeste” I sær én stigning var speciel for drengene. Omtrent 100 km vest for Bergen ligger Folgefonna. Et fjeld med en gletsjer og et ski-resort på toppen, der ligger 1.651 meter over havets overflade.

 

Selvom det regner en del i Norge kiggede solen også forbi af flere omgange, og det blev naturen ikke mindre skøn af. 

 

 

TIPS

Hvis det skal være nemt kan du lade Bikethefjord skræddersy en tur til dig. Afsæt gerne 5 dage til en fantastisk tur langs de smukke norske fjorde, nyd friheden ved at få transporteret din bagage undervejs, dejlig mad og en god hvile på de historiske hoteller & restauranter langs ruten. De gennemsnitlige mountainbike afstande pr. dag er ca. 50 km og kræver kun lidt cykling erfaring, men der findes også længere landevejscyklingruter op mod 100 km og med større stigninger. Du kan læse mere om mulighederne her: 

www.bikethefjords.com

 

 

TIPS TIL HOTELLER

Fantastisk morgenmad, udsigt og fænomenal spa:
www.solstrand.com

Charmerede familiedrevet hotel fra 1722, lokale råvarer og unik stemning: www.utnehotel.no

På en bakketop finder man dette hotel, et nyrenoveret landsted med charme og
god mad:
www.storeringheim.no

 

 

TIPS TIL TRANSPORT

Man kan komme til Norge, eller området omkring Bergen på mange måder. Med Fjordline kan du have din bil (og udstyr) med. Transport tiden kan bruges på at gå ombord i en buffet med krabbeklør, norsk laks, utallige slags kød med friskt tilbehør, og tilsvarende stor morgenbuffet, og du vågner op til en smuk indsejling:
www.fjordline.com