Inspiration og idéer til flere kulinariske glæder

Sundhed på bloggen: Motion gør dig glad og meget mere

,

FET_Sundhed_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_SplitShire-8377-800x500

Der kan være mange grunde til, hvorfor den enkelte dyrker motion, og der kan være mindst lige så mange grunde til, hvorfor man ikke dyrker motion. Hvis du er en af dem, der ikke dyrker motion, men godt kunne tænke dig at komme i gang, så vil det følgende forhåbentlig inspirere dig til at sætte handling bag ordene.

Tid bliver ofte brugt, som en af de primære grunde til, hvorfor mange mennesker ikke kan dyrke motion. Det kan være reelt nok, men hvor meget tid skal man egentlig bruge? I takt med, at arbejdsliv og fritidsliv kan flyde ind over hinanden, kan det være en udfordring at skabe plads til motion og finde tiden.

Et gammelt ordsprog hedder: at har du ikke tid til motion nu, så må du afsætte tid til sygdom senere i livet. Det kan måske lyde lidt skræmmende, og giver måske ikke det bedste afsæt for motivationen. I stedet for at tænke på motion som noget, der skal overstås og som en reel tidsrøver, så prøv at tænke det anderledes. Prøv i stedet at motivere positivt og sætte fokus på alt det du får ved at dyrke motion, snarere end alt det du skal frygte, hvis ikke du dyrker motion. Så hvor meget tid skal der til?

 

De officielle anbefalinger fra sundhedsstyrelsen om at være fysisk aktiv lyder:

  • At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen.
  • Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, men hvor man kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: Cykle og gang til og fra arbejde, havearbejde, trappegang og motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnitshastighed på 4 km/t.
  • Fysisk aktivitet af høj intensitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20–30 minutters varighed. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil m.m. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Men ved du hvad? Den tid, der anbefales i ovenstående, den får du aldrig foræret. Du skal selv tage den!

Hvis vi så ser bort fra alle formaningerne og tidsrøvere og de officielle råd, så kommer her nogle af de helt centrale positive effekter samt det udbytte du får af at træne kontinuerligt. Det er her du skal finde din motivation i alt det du får. Så lad Sundhedsstyrelsen sætte rammen og lad dig inspirere og motivere af alt det du får, nemlig:

En stærk og sund krop 

Når du er fysisk aktiv regelmæssigt bliver dit hjerte stærkere og bedre til at pumpe blod rundt i kroppen. Det betyder at blodtryk og puls falder også i hvile. Dertil kommer, at et veltrænet hjerte forbedrer chancerne for at overleve blodpropper i hjertet, da nettet af blodkar fungerer meget bedre.

En anden positiv gevinst er den reducerede risiko for åreforkalkning og blodpropper.  Det skyldes, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på fedtstofferne i blodet. Når man er aktiv, får man mere af det gode kolesterol og mindre af det dårlige, som betyder, at man har lavere risiko for åreforkalkning og blodpropper.

Stærke knogler, led og sener

Knoglerne styrkes, når man er fysisk aktiv og hos voksne forebygger den naturlige nedbrydning af knoglerne. Det kræver aktiviteter, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb eller gang, førend knoglerne styrkes.
Fysisk aktivitet styrker også ledbånd og sener, og sammen med en øget muskelmasse er det med til at forebygge overbelastning af kroppen.

En bedre blodsukkerregulering 

Når vi spiser, stiger blodsukkeret. For at få blodsukkeret ned på normalt niveau igen, udskiller kroppen insulin, som hjælper cellerne med at optage glukose (sukkerstoffer) fra blodet. Både overvægt og fysisk inaktivitet kan betyde, at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin og dermed mindre gode til at optage glukosen. Resultatet er, at blodsukkeret forbliver højt, og i værste fald udvikles type 2-diabetes. Fysisk aktivitet forbedrer altså cellernes insulinfølsomhed og kan derfor forebygge type 2-diabetes.

Hvis du vil tabe dig

Motionen påvirker også din appetit og det er som om, at maden smager bedre efter man har dyrket motion. Dog skal man være varsom med ikke blot at spise løs blot fordi man har trænet. Der skal ganske meget træning til for at forbrænde de ekstra kalorier, der nemt kan indtages under et måltid. Derfor bør man, hvis man gerne vil slanke sig ikke indtage meget mere mad blot fordi man har trænet. For utrænede personer, som gerne vil tabe sig anbefales gang i mange tilfælde da det ikke øger appetitten i samme grad.

Træning gør dig glad

Fysisk aktivitet påvirker signalstoffer i hjernen. Adrenalin, endorfin, dopamin, noradrenalin, melatonin og serotonin er blot nogle af de signalstoffer, der gennemstrømmer i kroppen og overskud eller mangel skaber en ubalance i kroppen og er bestemmende for dit fysiske og mentale velvære. Kroppen stimuleres positivt gennem motion og resultatet bliver at man kan føle sig opstemt, fuld af overskud, aktiv og godt tilpas.

Der er altså mange sundhedsmæssige fordele ved at dyrke regelmæssig fysisk aktivitet. Dette omfatter øget insulinfølsomhed, forbedret fedtstofskifte, øget kalorieforbrug og dermed nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og fedme. Vi kan kalde disse de mere langsigtede positive effekter.

Nu ved du altså, hvor meget tid der skal til, så hvad med at tage dig tiden og fokusere på de kortsigtede resultater, som glæde, veltilpashed og overskud i hverdagen.

Så hvad venter du på?

 

/by

Far til fire hvoraf en blev mor til to

,

Artikel_Brødrene price_Liebhaverboligen_3445 copy

James og Adam Price er så at sige vokset op med Far til fire. De er i hvert fald sønner til Søs – skuespillerinden Birgitte Price. Nu betaler de tilbage til den arv som forfattere til musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland”. Pedanter vil straks påpege, at ’det hedder den slet ikke’. Sangen ”Til julebal i Nisseland” forekommer i ”Far til fire i byen” (1956), der var den fjerde i den uopslidelige serie om kontormanden, der er enlig far til fire børn. Men James og Adam Price holder sig til den folkelige opfattelse – og synes i øvrigt at de gamle films nostalgi er perfekt til en julehistorie: – Det er det, alle husker, siger James. – Lille-Per, der drømmer om julebal i Nisseland, og julen, der er truet og til slut reddes.

Traditionernes tid

– Den gamle serie af ”Far til fire” film har en skøn nostalgi, og det har julen også, mener Adam. – Julen skal man ikke pille ved. Også gastronomisk har vi måttet sande, at julen er traditionernes tid. Derfor blev vi hurtigt enige om at blive ved det gamle. Og så har vi en kvasi-tilnytning i kraft af vores mor. Selv om hun siden spillede store dramatiske roller, så kom folk stadig hen til hende og sagde, at ’åh, jeg husker Dem som Søs …’

– Til sidst tror jeg, hun forligede sig med det, indskyder James. – Til gengæld har vi Niels Olsen som Far, der så både oplever at spille i det nye univers – i filmene – og i det gamle fra Ib Schønbergs og Karl Steggers tid på scenen.

Kylling med skilt sovs

Nok er brødrene vokset op med en far, der i modsætning til filmens, var en mester i køkkenet, men i det daglige var det nu husbestyrerinden Frk. Christiansen, der stod for madlavningen i barndomshjemmet.

– Far var den eksklusive kok, som James udtrykker det. – Han lavede mad i weekenden, når han havde tid, og når der skulle tages billeder til ”Mad & Gæster”. Men i det daglige med frikadeller, hakkebøf og kylling med skilt sovs var det Frk. Christiansen. Det var naturligt i et travlt hjem som vores.
– Men at vi kom fra et anderledes hjem, hvad fars mad angik, det var vi meget bevidste om, når vi kom hos vores venner, tilføjer Adam.

Madpakken

Begge taler med kærlighed om Frk. Christiansens traditionelle middagsretter, men hendes madpakker var en lidt blandet oplevelse.
– Hvad madpakker angik, havde hun sine egne ideer, husker Adam. – Vi fik da både leverpostej og pølse, men hun kunne også finde på at give en salatmad med, altså salatblade, tomat og agurk. Men hvis man lægger agurk på et stykke rugbrød og putter det i en skoletaske i fire timer, så får man noget, der ligner … brød-pesto. Men James madpakker tager dog prisen …
– Jeg ved ikke, om det handlede om, at hun havde glemt at købe, ind eller det var et desperat råb om, at nu kunne jeg godt selv begynde at smøre madpakke, siger James. – Jeg fik to stykker med ristet løg og to stykker med pickles.

Smør og børnemad

De kendte TV-kokke, madskribenter og moderne mænd står selvfølgelig selv i køkkenet derhjemme. James dominerer helt i sit køkken, mens Adam deler med sin hustru, der er en habil kok. Det betyder dog langtfra, at den står på ’rigeligt med smør’, som det hedder i ”Spise med Price” programmerne.

– Det hele startede med, at vi fandt dette herlige klip med Konrad og Aksel, hvor Konrad beder om ’rigeligt med smør’, og det klippede ind i vores program hele tiden – med humor, naturligvis. Det, vi går ind for, er, at lave en ret, som den skal laves. Der skal ikke ekstra smør i, men det, der skal til. Og hvis man så er på kur, må man tilpasse retten til det, fastslår Adam.

– Når jeg går på restaurant, så forventer jeg ikke, at kokken har tænkt på mit velbefindende, men på, at maden smager godt!

Hjemme til daglig ser menuen også meget mere hverdagsagtig ud:
– Det er meget blandet, fortæller James. – Både frika- deller og hakkebøf, thaimad, indisk, pasta. Der er stor variation. Vi var på ferie i Italien, og jeg glædede mig til den italienske mad, men efter en uge, så havde jeg ærlig talt lyst til noget andet – til en god stærk kylling i karry.

– Jeg har en lille dreng på 5 år derhjemme, og det sætter sit præg på menuen, siger Adam. – Vi vænner ham hele tiden til noget nyt. Vi har talt om, at man skal spise alt på tallerkenen, både det grønne og det grove. Der er ingen grund til at give børn et sukkerchok, så der er et vist moment af sundhed på menuen.
Begge indrømmer dog, at deres madpakker til børnene ikke har været voldsomt mere spændende end dem, Frk. Christiansen smurte til Adam og James.

Julemenuen

Som bekendt har Brdrene Price vekslet deres popularitet som lune køkkensvende til rollen som restauratører både i Rosenborggade og i Tivoli. Sidstnævnte sted må de nødvendigvis tilbyde en Far-til-fire-menu.
– Ja, vi lader os da inspirere, siger Adam. – I forestillingen er budgettet ganske vist stramt for familien, så det er meget jævn mad, men til jul er der ingen smalle steder. Og det er selvfølgelig julemenuen vi sætter på. Med and eller flæskesteg.
– Det eneste sted vi afviger fra, hvad gamle dages familie ville spise, er risengrøden med smørklat og kanel, fortsætter James. – Det var jo for, at man ikke kunne spise så meget and bagefter. Her bøjer vi os for udviklingen og serverer risalamande.

Mad og musicals

Ellers er der en del lighedspunkter mellem den måde, de arbejder som musical-forfattere og som menu-magere på restauranterne
– Typisk starter det med, at James og jeg udveksler nogle ideer over mail. Så begrænser vi det, og til sidst går vi i køkkenet og finder ud af, om det smager godt, forklarer Adam. – Så skiller køkkenchefen det ad igen, så det bliver noget, der praktisk kan serveres for folk på restauranten. Hvis vi f.eks. synes, det er en god idé at servere forloren hare i Tivoli, så er det jo ikke sådan, at når folk bestiller, at man kan sige ’fint, så går jeg ud og rører farsen’. Men kan ikke lave det fra grunden, men man kan heller ikke have den forlorne hare stående i ovnen hele aftenen, for så bliver den tør.

I det hele taget er James og Adam Prices restaurantdrøm kun gået i opfyldelse, fordi de har nogle professionelle partnere, der står for at ’dekonstruere’ menuerne og regne køkkenprocenter og tjenerprocenter og alt muligt andet ud.

– Og nogle gang for at fortælle os, at det er for dyrt, indskyder James. – Det er i kraft af vore dygtige partnere og et dygtigt personale, at vi seriøst kan lege legen som restauratører og samtidig passe alt det andet ved siden af.

Lidt på samme måde bliver brødrenes musicals kogt sammen
– Først sætter vi os og snakker om indholdet, forklarer James. – Vi når frem til en detaljeret synopsis, og så går vi hver til sit. Enten sender jeg noget musik til Adam, eller han sender en tekst til mig. Jeg skriver bedst i enrum. Indtil tingene er pæne og næsten klar, er jeg meget blufærdig med at vise dem. Og vice versa.

Men sker det nogensinde, at James skriver teksten og Adam musikken?
– Ikke rigtig, siger Adam. – Jeg har fusket med et par tekster til cirkusrevyen, men ellers ikke. Til gengæld gav jeg Adam hans første job som musiker.
– Ja, jeg har spillet to professionelle jobs i mit liv, griner Adam. – Jeg har været hyggepianist i Illum, og så var jeg keyboardspiller/trommeslager/lysmand på Lindenborgrevyen 1986 for James.

Musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland” har premiere i Tivolis Koncertsal den 15. november.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Julespise med Price

Hvad er det mærkeligste, I har spist?

J: Det er jo forskelligt fra person til person; nogen synes lever er mærkeligt. Personligt vil jeg nok sige det ’mærkeligste’ er kalvehjerne. Det vil de fleste sige ydrk til.

A: I sommer smagte jeg dehydreret, fermenteret vandmand, og jeg har fået en ragout på frugtflagermus. Jeg vil ikke sige, det var en gastronomisk perle, men nu har jeg prøvet det. Ellers er insekter jo det nye sort. Jeg har ikke prøvet de levende myrer på Noma, men vi har fået pulveriserede myrer og græshopper, og det smagte fint.

Jeres yndlingsret?

A: Det synes jeg ikke, jeg kan sige, når mad fylder så meget i mit liv. Jeg skeler til, hvad sæsonen byder på.

J: Ja, nu er det efterår, så skal der noget nyt på bordet. Jeg er glad for at vi bor i et land med fire årstider, for det giver fire forskellige køkkener.

Det uundgåeligt: and eller flæskesteg?

J: gastronomisk er vi lidt udenfor, vi har serveret kalkun siden midten af 70’erne

A: Men jeg kan godt huske anden hjemme hos Morfar og mormor. Risengrød og and.

J: Når familierne bliver blandet, må man jo lave lidt til hver. Sidste år var det både kalkun, flæskesteg og medister. Det var stort med 22 mennesker!

Den bedste julefilm?

A: ”Det er herligt at leve”

J: Enig – måske med ”Meet Me in St. Louis” på andenpladsen

Den bedste julesang?

A: Jeg holder meget af gamle julesange, f.eks. ”Juletræet med sin pynt”. – Og fra den store verden ”Have Yourselves a Merry Little Christmas” .

J: Jeg kan ikke lade være med at sige ”It’s Gonna Be a Cold, Cold Christmas” med The Carpenters.

A: Åh ja, det er så godt.

I har jo pæn succes – hvad er jeres største fiasko, jeres ’ups’?

J: Jeg ved ikke om det var et ups, men der var et nummer i Lindenborg Revyen; det var en sang til sådan et lidt lummert stripnummer. Det var nok et lavpunkt i karrieren

A: Ja, men det er altid godt at starte på bunden …

J: Jeg havde det lidt skidt med det. Ideen var meget sjov, da vi sad den aften og fandt på det, men da vi opførte det, følte jeg den der rislen ned ad ryggen. Det var ikke godt.

Hvad ønsker du dig til jul?

J: Tid! Tid sammen med min søde kone.

A: Vi har så travlt – selv efter vores standard – men en serie programmer i udlandet, at vi næste ikke er hjemme i Danmark, så det at være hjemme … vi havde talt om at tage på ski, hvad vi begge holder af, men nej, jeg tror bare, vi skal side og se på hinanden og nyde julefreden.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

 

 

/by

56 Grader

Spisehuser56_restauranter_T1Z5685

Fra krudttårn til kulinarisk spisehus. Liebhaverboligen har besøgt Spisehuset 56 grader på Holmen i København. Det er ægteparret, ildsjælene Kenneth og Kirstine Ellegaard, der i snart to år har drevet stedet frem til den succes, der både kan måles på smagen og de mange tilfredse kunder, der gæster restauranten.

56 grader er angivelsen af Københavns breddegrad, men samtidig også et udtryk for det nærhedsprincip som Spisehuset 56 grader hviler på. Et princip og en filosofi, der både inkluderer det nordiske køkkens grundessens; de lokale råvarer, men som ligeledes hylder en bæredygtig tilgang til gastronomien. ”Hvorfor flyve kød fra New Zealand til Danmark, når vi har mulighed for smagfuldt lammekød opdrættet på sjællandske gårdbrug. Og hvorfor bruge intetsigende grøntsager fra spanske mega-drivhuse, når vi kan få vores lokale leverandør til at dyrke dem med passion og kærlighed – og, vel at mærke, biodynamisk!” forklarer køkkenchef Kenneth Ellegaard, der selv er i gang med optagelserne til serien ”Kokken på Holmen”, hvor han fanger fladfisk med harpun fra Lynetten og dyrker grøntsager på mange af byens tage.

Smagen i stemning 

Ellegaards projekt med spisehuset på Holmen er blevet en stor succes. Det er et strålende eksempel på det torvekøkken og den terroir-forståelse, der skaber sublime oplevelser med udgangspunkt i en nordisk madkultur. Hos Spisehuset 56 grader laver køkkenteamet raffineret husmandskost uden laboratorieteknikker og unødig pyntesyge, men i stedet med fokus på smagen og stemningen i råvaren. Det skal ikke forstås som funky gulerødder møder groovy-braiseret oksespidsbryst, men som den følelse af behag, når maden er veltilberedt, gennemtænkt og fokuseret. Her hersker breddegraden, de skiftende årstider og jord- ens frembringelser – det er fra dette ophav, at køkkenchefen og det øvrige team møder gæsterne i restauranten. Resultatet er overbevisende!

Vinterhygge og søndagsseancer

Smag på søndagen – er et nyt koncept som Spisehuset 56 grader lancerer i denne måned. Det vil være søndage fyldt med overraskelser, varm atmosfære og en masse god mad. Her vil gæster for kun 250 kroner få drikkevarer og nyde køkkenets klassikkere samt nye tiltag og eksperimen- ter. En række uprætentiøse og hyggelige søndagsseancer, hvor Spisehuset 56 grader omdannes til et levende sted med smagfulde oplevelser og snak henover bordene. Seksoghalvtredsgraders kulinarisk krudt og kærlighed – bliv klogere på spisehuset56grader.dk eller følg med via facebook: www.facebook.com/pages/Spisehuset-56-grader

 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Eksplosivt kulinarisk spisehus!

Ammunitionslagret på Charlotte Amalies Bastion blev bygget i 1744 som en del af Christianshavns Voldanlæg, der skulle beskytte flådens skibe. Samtidig besluttede man at flytte hærens ammunitionslagre på større afstand af beboede arealer. Derfor blev der på nogle af de nye bastioner langs Christians- havns Voldanlæg etableret krudttårne: Carls (1690) og Wilhelms bastioner er bygget efter en ældre byggeskik, mens Frederiks Bastion og Charlotte Amalies Bastion var i funktion som ammunitionslager indtil 1970. Nu huser Charlotte Amalies Bastion det nordiske Spisehuset 56 grader.

Spisehuset56_Restauranter_T1Z5651

Spisehuset56_restauranter_T1Z5671

Spisehuset56_Restauranter_T1Z5656

 

 

 

/by

Bliv din egen vinbonde

Flere udlægger en del af haven som vinmark. De finder det eksotisk og fascinerende selv at dyrke vinstokkene, høste druerne og fremstille de ædle dråber i form af egen aftapning. Mød to  haveejere, som har gjort alvor af drømmen og er endt som specialister i deres usædvanlige hobby.

Artikel_Vinihaven

Artikel_Vin2

Kurt Jørgensen og hans kone ejer en 2200 m2 stor grund nær Arresø. Haven består af bakket terræn, som skråner mod sydvest. Her er den obligatoriske græsplæne, en udsigtsterrasse over sølandskabet samt træer, buske, køkkenhave og sågar bistader.

At haven alligevel ser anderledes ud end de fleste skyldes de 40 vinstokke, som står i snorlige rækker et par steder i haven. Kurt Jørgensen, som er pensioneret efter en lang IT-karriere, bruger sammen med sin kone en del af fritiden på at passe og pleje vinstokkene og i oktober høste druer nok til hjemmefremstilling af 40 flasker vin.

– Jeg har altid interesseret mig for vin og mad og har rejst meget i Frankrig. Vores børn sagde på et tidspunkt, at de kendte Frankrig bedre end Danmark, smiler Kurt Jørgensen.

 

Rondo, Regent og Millot

Kurt Jørgensen har tidligere lavet vin selv af frugt og bær, men meldte sig for 13 år siden ind i kooperativet Frederiksborg Vin, hvor medlemmerne hjælper hinanden med høst og fremstilling af vin. Kurt Jørgensen har været formand for Frederiksborg Vin og har været med til at hente sølv- og bronzemedaljer hjem. Sin egen private vin laver han dog hjemme i privaten:

– Jeg er vant til at læse tykke manualer, så jeg læste mig til det meste om, hvad jeg skulle gøre og ikke for at lykkes med projektet, fortæller Kurt Jørgensen, som høstede i egen have for første gang i 2003 og har været i gang lige siden:

– Hvis det bliver Indian summer, bliver 2013 et fremragende år, måske det bedste hidtil, håber Kurt Jørgensen, som dyrker druerne Rondo, Regent og Leon Millot.

Især den sidste vokser kraftigt men udmærker sig ved at være resistent mod sygdom:

– Hvorfor gider jeg interessere mig for at dyrke vin, kan man spørge. Fordi det er særlig fascinerende i Danmark, som er over den nordlige grænse for, hvor det kan lade sig gøre. Det er spændende selv at have hænderne nede i dyrkning og produktion og prøve håndværk-

et af. Det er lige som folk, der har et drivhus med tomater og agurker. De kan lide at fremavle egne afgrøder. Her går man bare et skridt videre, fordi der er en større bearbejdning efter høsten sammenlignet med salathoveder. Det er som med syltning, at arbejdet først rigtig begynder, når bærrene er plukket.

– Kurt Jørgensen står for Forening- en af Danske Vinavleres sekretariat og hjemmeside, og foreningen har mangedoblet sin medlemsskare på 20 år. Dengang var der kun 35 medlemmer, nu er tallet 1300, hvoraf nogle er erhvervs-avlere, men de fleste hobbyavlere. I bestyrelsen sidder udelukkende mænd, og man har en fornemmelse af, at vinavl ikke interesserer ret mange kvinder. Men Kurt Jørgensen er ikke enig, for som i hans tilfælde har hustru og mand den fælles interesse med at passe havens vinplanter og høste den sammen, når tiden er inde.

– For begyndere anbefaler jeg at læse så meget som muligt, melde sig ind i Foreningen af Danske Vinavlere, konsultere vinavl.dk.

og prøve processerne igennem, så man kan dumme sig, før man står med sin første høst, foreslår Kurt Jørgensen.

 

Artikel_Vin

To haver med vin

Også hos Henning Jensen, som er pensioneret ingeniør, er der fuld gang i vindyrkningen. De første 85 stokke plantede han i sin 1500 m2 sommerhushave på Vestsjælland i 2003. Året efter tilplantede han sin forhave i Valby med 68 stokke. Lige siden har han haft travlt med at passe de to vinmarker samtidig med 100 km afstand!

– Jeg smagte vin fra den kendte vinbonde Jens Michael Gundersens vinmark i Avedøre. Jeg tænkte, at hvis han kan, så kan jeg også. Det lykkedes, men jeg fik kam til mit hår.

 

Omfattende hobby

Henning Jensen høster på et godt år 350 kg druer, der ender som 300 halvflasker rød og hvidvin. Sidstnævnte har vundet både sølv og bronzemedaljer til flere vinskuer.

– Afhængigt af hvornår der kan høstes, blander jeg min høst fra Valby og Vestsjælland. Men i år er København så langt foran, at jeg må køre to forskellige produktioner, lyder det optimistisk fra Henning Jensen, som dyrker Rondo, Regent, Leon Millot og Ortega druer.

Set i bakspejlet har det været en omfattende hobby, især da han endnu var erhvervsaktiv. Og det er nødvendigt at være seriøs, omhyggelig og systematisk for at opnå et godt resultat på disse nordlige breddegrader, erkender han:

– Som ingeniør er jeg vant til at gå analytisk til værks, så jeg startede med at læse bogen ”Vindruer i danske haver” og gik så frem efter dens anvisninger. Siden har jeg brugt 600 timer årligt på det, der startede som en drøm om at lave min egen vin. Men selv om jeg fra begyndelsen ikke gjorde mig det store arbejde klart, viste det sig at være realistisk. Når bare jeg anstrengte mig, siger Henning Jensen, som kalder sit vinhus Jusjong Vinhus efter sine franske aner.

Artikel_Vinbonde_1

—————————————————————————————————————————-

Vær beredt

– Nybegyndere kan komme til at spilde høsten. For vin er sart og kan gå galt især på grund af iltning under gæringen. Iltes vinen bliver den til eddike og må kasseres. For at undgå det kan man øve sig på vinfremstilling med almindelige druer eller frugt og bær for at få rutinen. Brug Foreningen af Danske Vinavleres kurser for at lære at lave vin hjemme. På www.vinavl.dk forklares hvilke beholdere og andet udstyr, man har brug for, og hvad man skal undgå.

– Vinstokke købes i bundter på nettet for eksempel hos www.vinmager.dk som også sælger udstyr til vinproduktion samt kemikalier til tilsætning mm.

– Det udvalgte jordstykke renses fri for ukrudt. Til april plantes stokkene, og den tyske sort Rondo er en god og hårdfør begynderdrue, som modner godt på vore breddegrader. Det første år, hvor stokkene sætter lange rødder, vandes de, ellers ikke.

– For at opnå resultat skal man bruge minimum 20-30 vinstokke, som plantes med 1,30 meters mellemrum og med to meter mellem rækkerne – helst sydvendt. Som tommefingerregel giver én vinstok én flaske vin.

– Der kan høstes druer første gang, når planterne er tre år gamle.

– Efter høst kan der grovbeskæres i december/januar ved at fjerne gamle grene med ranker fra i fjor.

– I marts beskæres stokkene og nye druebærende grene bindes op på solid galvaniseret tråd.

– I april gødes og luges. Efter saftstigningen i april-maj plantes nye vinstokke hvor gamle er gået til.

– I maj luges og sprøjtes forebyggende med svovl mod angreb af meldug.

– I juni-juli blomstrer stokkene med det, der bliver til druer. Nye stokke vandes, hvis det ikke regner.

– I august dækkes klaserne med net mod fugle. Er der risiko for svampeangreb, kan der sprøjtes forebyggende. De mindste og dårligste klaser fjernes, hvis planterne bærer for meget – max. er par klaser pr. ranke.

– I september kasseres druer angrebet af skimmel for at redde høsten.

– I oktober klippes klaserne ned i kasser eller spande. Druerne sorteres forsigtigt, afstilkes og knuses. Hældes i vinballon med skaller, tilsættes gær og gærer i fire-syv dage, hvor smag og aroma trækkes ud af skaller og kerner. I en vinpresse fjernes skaller og kerner fra den gærede most.

– Restproduktet af kerner og skaller fjernes og kan evt. bruges til brændevin (kræver godkendelse hos Told & Skat).

– Vinen gærer i tre-fire uger afhængig af temperatur, mens den overvåges. Hvis vinen iltes, er den ødelagt. Vinen omstikkes under vejs for at fjerne bundfald. Vinen kan hældes på egetræsfad et par måneder for at tage smag. Herefter hældes vinen på flasker og er klar.

Kilde: Kurt Jørgensen, Jørgen Brint m.fl.

 

 

 

/by

Weekendhygge på slottet

Artikel_BS2

Nyd de smukke herskabelige omgivelser, når Bernstorff Slot byder velkommen brunch og frokost.

Køkkenet på Bernstorff Slot har igennem længere tid haft stor succes med deres lækre søndagsbrunch og starter nu op med højtbelagte smørrebrød om lørdagen. Atmosfæren og køkkenets kulinariske frembringelser har gjort konceptet populært, når der skulle findes et hyggeligt og atmosfærefyldt sted til weekendhygge og herlige stunder med familien, kæresten eller vennerne. Nu er det så tilmed blevet muligt at nyde herlighederne med udsigt til den smukke slotspark … når vejret er til det!

Nyd frokosten i det grønne

”Ja det er faktisk aldeles pragtfuldt. Vi har efter forhandlinger med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fået tilladelse til udendørsservering. Det har været en fantastisk mulighed henover sommeren, hvor det ganske sikkert har givet det sidste pift til en skøn oplevelse i de royale omgivelser. Vi har været utroligt privilegeret denne sommer med det gode vejr og har i den grad nydt ”vores” nye område. Vores gæster helt sikkert også. Nu er vi så igen klar til at flytte ind i Slotskælderen med de smukke og stemningsfulde hvælvinger, som giver hygge på en helt anden måde, som hører efterår og vinter til”, fortæller en glad Karin Ruus Pedersen, marketingschef på Bernstorff Slot.

Lørdagsfrokost eller søndagsbrunch

Nyd en pragtfuld frokost med slotskøkkenets egne varianter af traditionelle højtbelagte smørrebrød. Nu udendørs bag slottet hvis vejret er til det.

Lørdage serveres smørrebrød mellem kl. 11.30 – 16.00 (køkkenet lukker kl. 14.30). Brunch mellem kl. 9.30 – 14.00 på søndage. Man behøver ikke bestille bord, men man kan godt! Telefon 39 63 10 80.

Artikel_BS1

Artikel_BS4

/by

Sigt mod stjernerne

Artikel_Hummer

Stjernekokken Ronny Emborg har taget Restaurant Marchal på Hotel d’Angleterre med storm.
“Ronny Emborg er uden tvivl et af de mest lysende talenter i sin generation”, skrev Ole Troelsø i Børsens anmeldelse og Helle Brønnum Carlsen fulgte op med: “Genial michelinkok tryller med klassikerne” i Politiken. Liebhaverboligen har lånt en af køkkenchefens opskrifter, som er på menukortet netop nu, så man kan prøve kræfter med en af de helt store.

Stegt hummerhale med porre, æbler og hummerboullion med brunet smør og citronverbena
Til 4 personer

Hummerbouillon

5 kg hummerskaller, 2 liter hønsebouillon, Vand, Olie

• Skallerne ristes af på en pande i hed olie. Herefter placeres de i en dyb gastrobakke og hønsebouillon hældes over samt dækkes med vand og sættes i ovnen med låg ved 83 grader natten over. Næste dag sigtes bouillonen gennem fiskenet og reduceres til 1 liter og er nu klar til brug.

Hummerhale

4 hummerhale, 4 træpinde, Snor

• Hummerhalen bindes op med 2 pinde under halen, så den er helt lige. Herefter blancheres den i 30 sekunder og lægges derefter direkte i isvand. Hummeren pilles og tarmen pilles ud af den. Inden den tilberedes sættes en pind ind, hvor tarmen var, og den er nu klar til panden. Træpinden gør at halen ikke trækker sig.

Brunet smør

100 g saltet smør

• Smørret varmes op til 175 grader og sigtes igennem en klud.

Hummerbouillon med brunet smør:

1 dl hummerbouillon20 gram brunet smør, Finthakket citronskal, Finthakket citronverbena, Citronsaft

• Bouillon og brunet smør varmes op,
og smages til med citronskal, hakket verbena og citronsaft

Porre

4 porre

• Bunden af porren skæres i 5 cm lange stænger uden at tage det yderste af. Herefter vakumeres de. Dampes på 100% damp ved 83 grader i 20 minutter. Derefter direkte i isvand. Herefter pilles de yderste lag af og de er nu klar til brug.

Små løg og perleløg

4 små løg, 12 perleløg

• Perleløg og de små løg vakummeres hver for sig. Ved perleløgene med skal og de små løg skæres toppen fra inden.
De dampes ved 100% damp og 83 grader i 6 min og direkte i isvand derefter. Pilles og skæres til i top og bund.

Æblepurè

8 madæbler (belle boskop)

• Madæblerne skrælles og kærnehuset fjernes. Derefter vakummeres æblerne i små poser. Dernæst 10 minutter i mikroovn ved ½ effekt til de er møre og glasklare. De varme æbler lægges i en sigte 10 minutter, så overskydende væske kan løbe fra. Æblerne blendes helt glat i en blender og smages til med citronsaft. Den skal være syrlig. Sigtes gennem fiskenet.

Æbleskiver:

1stk Dansk jumanji æble

• Skær tynde skiver af æblet og skær skiverne i firkanter ved servering.

Kartoffelchips:

2 små kartofler

• Kartoflerne skæres på pålægsmaskinen i 1,5 cm ned i vand, slynges fri for vand og friteres i neutral olie ved 145 grader. Derefter kommes de i dehydrateren, så de smider olien.
Derefter drysses de med fint salt.

Urter pr. person

3 topskud brønkarse2 fuglegræs
3 kviste dild
2 små ramsløgsblade
2 kviste blomster fra skovmærke
1 stedmoderblomst

Servering:

Hummerhalen steges ved svag varme i klaret smør imens porre og løgene varmes i letsaltet vand. Der skæres tynde firkantetskiver æbler ud, mens æblepuréen lunes op i en gryde.Når hummerhalen er lun i midten, er den færdig og krydres med salt på begge sider

Løg, porre og æblepuréen anrettes rundt i en halv cirkel på tallerknen.

Derefter pyntes der med rå æble, kartoffelchips og urter. Hummerhalen lægges på som det sidste, og saucen sauces ved servering.

 

/by

Verdens bedste vinhoteller

,

Eneste problem ved vin er, at man ikke kører så godt bil bagefter. Det er der heldigvis løsninger på. Et af de bedste er at checke ind på et vinhotel. Her kan man både nyde vinen og slingre direkte i en luksuriøs seng bagefter. Og drikke vin til morgenmaden.

vinhotel1

The Carneros Inn

Napa, Californien

Napa Valley er stort. Sådan rigtig stort. Alle kender det, og det fleste har været der. Næsten 5 millioner mennesker besøger Napa Valley vinindustri hvert år, hvilket gør Napa Valley til det andet mest populære turistmål i Californien, det er kun Mickey Mouse i Disneyland, der trækker flere besøgende. Napa regnes i dag for et af de allerbedste vinområder i hele USA. Kombinationen af middelhavsklima, geografien og undergrunden i Napa Valley gør det til et lille stykke vinhimmel. Og her ligger The Carneros Inn, omgivet af 27 tønder land med vinstokke og æbletræer. Mellem vindrikkeriet er der mulighed for løbeture mellem stokke, lader, siloer og hytter, så man kommer i rigtig nybygger-stemning.

www.thecarnerosinn.com

vinhotel3

Cavas Wine Lodge

Mendoza, Argentina

Argentina er i høj grad blevet et af de bedre vinlande, især Mendoza området er et sydamerikansk mekka for vinnørder. Mendoza er den vigtigste vinby i landet, idet den leverer 70% af Argentinas samlede vinproduktion. På Cavas Wine Lodge er der 14 værelser at vælge imellem. Fra luksusværelser til grand villa der med sine 350 kvadratmeter topper prislisten. Her kan man nyde områdets Malbec, og placeringen lige ved foden af de umådeligt betagende Andesbjerge gør hvert øjeblik speciel, når lyset changerer igennem dagen og maler forskellige farver på de majestætiske bjergsider.

www.cavaswinelodge.com

 

vinhotel6

Alluvia Stellenbosch Wine Farm

Stellenbosch, Sydafrika

Alluvia Stellenbosch Wine Farm er efter sigende det mest fotograferede vinhotel i hele Afrika. Nu er kontinentet måske heller ikke overrendt med netop vinhoteller, men dem der er, ligger hovedsageligt i Sydafrika. Og lige meget hvordan man vender og drejer vinglasset, så er der rimelig flot på Alluvia Stellenbosch Wine Farm. Liggende i Banhoek Valley mellem Stellenbosch og Franschhoek er her en udsigt, som får de fleste til at kigge dybt i flasken. På den gode måde forstås. Områdets to stjerner er Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, som sydafrikanerne får til at smage så fuglene synger.

www.alluvia.co.za

 

vinhotel8

Château Les Carrasses

Langeudoc, Frankrig

Når man tænker Frankrig og vin, så tænker man helt automatisk også store prægtige slotte. Den type som Jørgen Leth kan få en hel doven eftermiddag til at gå med, mens han messer sin Tour de France kommentering. På Château Les Carrasses i det sydlige Frankrigs Languedoc område kan du bo i en af hotellets 28 suiter i den charmerende bygning fra 1800-tallet. Her er dejlige private gæstehaver og terrasser, hvor man kan grille og senere tage sig en dukkert i de private, opvarmede swimmingpools. Og så kan man ellers tage det helt store kørekort indenfor vinsmagning. Der er ‘Meet the Winemaker’, ‘Smag Longuedoc’ og ‘ Tasting Masterclass’, ud over at man selvfølgelig kan følge skabelsen af en vin fra start til slut.

www.lescarrasses.com

vinhotel88

Solage Calistoga

Napa, Californien

Det her laid-back hotel er et lidt yngre, mere hipt tilbud end de normale Napa vinhoteller. Der er 83 urbane studio huse og atmosfæren er faktisk mere som på Ibiza end midt i USAs vincentrum med loungemusik og glade mennesker i pastelfarver over det hele. Og den store pool omgivet af palmer minder mere om Beverly Hills. Solage Calistoga er blevet kåret til landets bedste spa, og top ti spa i hele verden, så her er både mulighed for at få noget godt i kroppen og på kroppen. Der er cruisercykler, man kan låne, hvis man vil udforske området lidt uden at sætte sit kørekort i fare.

www.solagecalistoga.com

 

vinhotel200

Marqués de Riscal

Elciego, Spanien

Hvis man både er meget glad for vin og ligeså glad for arkitektur, så er Marqués de Riscal i Spanien det måske mest oplagte valg af alle. Hotellet, der ligner kæmpemæssige brede foldede gavebånd, er designet af den verdensberømte arkitekt, Frank Gehry, og lægger sig helt i spidsen, hvad angår avantgardistisk arkitektur. Blandt hans hovedværker er Museo Guggenheim Bilbao, der som andre af hans bygninger er blevet et ikon for stedet, hvor det er opført, ligesom Walt Disney Concert Hall i Los Angeles for øvrigt også er det. Det kan man så sidde og tænke over på den smukke bygnings tagterasse, mens man går ombord i de største vine fra den omgivende Rioja-region.

www.hotel-marquesderiscal.com

 

/by

Verden bedste lortekaffe

,

  kaffe10

Den kan drikkes til enhver lejlighed. Den er sort og holder dig vågen, når du famler efter tasterne eller blot vil opleve det sidste af midnatsforestillingen. Det skal handle om kaffe og de velsignede bønner fra træet coffea.

Hverdagens sorte bønner

Fra ”Damm good coffee!” i den amerikanske kultserie Twin Peaks til folkelige Madam Blå i grisehandler Larsens køkken i tv-serien Matador. Kaffe er alle vegne, men gror faktisk kun langs det tropiske bælte af jordklodens store vom. Derfor må vi nordiske eufomaner gøre os afhængige af det udbud, som grossister, mellemled, multinationale selskaber eller entreprenante affepushere kan fremskaffe fra den sydlige halvkugle. Den kan være iklædt charmerende navne som Gevalia, BKI, Merrild, Löfbergs Lila, Peter Larsens og ikke mindst Nescafé. Eller hvad med Madam Blå, Richs og den sønderjyske kaffetår med snaps og tiøren i bunden. Kaffe er en kultur, en livsstil. Det er vaner, traditioner og livslang afhængighed rørt med lige mængder sukker, mælk og utallige holdninger, meninger og ”fy for fanden da”, når den efter en dag på kontorets industrielle maskine smager af det som kommer ud i modsatte ende.

It’s All Over Now, Baby Blue

I mange har år har den største legende inden for ”speciality coffee” været Jamaican Blue Mountain. De blå bjerge, der er en del af det attraktive område på øens sydøstlige del, har med plantager udstrakt på omkring 12.000 hektar fremelsket de mest lovpriste og eksklusive kaffebønner gennem mange år. Det er de fi ne nuancer, frisk krop og den perfekte balance i de sødmefyldte undertoner, der har gjort efterspørgslen og priserne skyhøje på en certifi ceret pose Blue Mountain. I øjeblikket ligger prisniveauet og svinger mellem 500-600 kroner pr. 1/2 kilo. Det betyder med én in mente og to på toppen af prisen pr. gram er godt og vel een krone og, at en stor mundfuld friskbrygget bjergkaffe koster 14 kroner, hvis du kværner, brygger og selv drikker den i eget hjem. På cafeerne har man for længst opdaget et liebhavermarked for eksklusiv kaffe, og du kan i værste fald skulle bruge plastickortet for at betale en kop kaffe i lufthavnen eller andetsteds. Det er stadigvæk Jamaican Blue Mountain vi snakker om … det bliver straks anderledes, når vi bevæger os væk fra Jamaicas blå bjerge, rum og reggae til øvre Oceanien, hvor der i Indonesiens frodige skove lever et mår-ligende kattedyr ved navn Luwak. Den lille fyr har med sine distingverede spisevaner skabt stor furore i kaffekredse, hvor temperatur, kalkindhold og ristningsprofi ler er almene samtaleemner hver eneste gang, der brygges kaffe.

kaffe8

kaffe3

En mærkelig rejse fra jord til bord

Da jeg for et par år siden første gang bryggede en kande Kopi Luwak kaffe, havde jeg på fornemmelsen, at det var mit livs største aprilsnar jeg lige havde betalt for i dyre domme. Jeg havde opsnuset 100 gram ægte mår-lortekaffebønner, som jeg nu overhældte med kogende vand og serverede med chokoladekage og slavebrandy til det intetanende selskab. ”Hmmm en god kaffe. Dejligt og flere uhhmm, arhhh og hmmm fremkom fra de slubrende gæster. Nej, den smager ikke af lort! Kopi Luwak smager af god kaffe, og derfor besluttede jeg mig for at undersøge historien nærmere, inden jeg bestiller det næste skud af verdens dyreste kaffe … svinsk eller ej!

Den har prismæssigt overhalet Jamaicas Blue Mountain, og skal du have fat i et 1/2 kilo, skal du væbne dig med tålmodighed og 1000 kroner – eller en stigning på 100% i forhold til den hidtil dyreste kaffe fra skråningerne på Jamaica.

Håndplukket afføring

”Det er det mår-lignende dyr, der gør hele forskellen. Den indonesiske Luwak, der mest minder om et desmerdyr i udseende. En Palmeruller hedder den vist også, ifølge en kilde fra Københavns Zoo. Luwak’en gør en markant forskel smagsmæssigt, udbudsmæssigt og, kombineret med dens fantastiske historie – også prismæssigt”, fortæller Rune Lundgaard, indehaver af Risteriet i København.

”Den har nemlig en særlig evne til kun at spise de mest modne kaffebær. På sin vis er Luwak’en noget mere grundig end de fl este kaffebønder. Den kan dog kun fordøje frugtkødet omkring selve kernen i kaffebærret. Men ikke selve bønnen. Og det er netop denne faktor, der gør forskellen. For i stedet for at få fordøjet kaffebæret på almindelig manér, føres kaffebærret gennem Luwak’ens mavesystem. Undervejs nedbrydes proteiner, og i stedet trænger fordøjelsesenzymer ind i bærret. Efter cirka et døgns mørke frigives den så igen via afføringen og efterlades på jorden i eller omkring kaffeplantagen”, fortæller Rune Lundgaard og uddyber med en beroligende formaning;

”Det lyder ikke specielt indbydende, men ikke desto mindre er det netop denne proces, der gør det til de absolut mest eksklusive kaffebønner i verden. For bønnerne samles nu op af ansatte og gennemgår så – mere eller mindre – den normale rutine for kaffeplantagens bær og bare rolig – bærrene renses grundigt, meget grundigt.

Den mest omtalte forskel ved Kopi Luwak er den lave bitterhed. Bitterheden, eller mangel på samme, hænger nemlig sammen med kaffebærrets tur gennem Luwak’ens tarmsystem. Her ændres mikrostrukturen i bærret, idet proteinindholdet formindskes, og det har betydning for bitterheden. Resultatet er en kaffe, hvor selve smagen ikke er ulig den typiske fyldige bløde smag fra indonesisk kaffe. Det er en meget ren kaffe med noter af chokolade og sirup og … forståelig nok – jord”.

Rune Lundgaards fyldestgørende forklaring på den bizarre indonesiske kaffe gør mig ikke mindre ”hooked” på det næste skud. Jeg har stadigvæk regninger, der skal betales; skolepenge, kontingent og restance på julegaverne … jeg står endnu ikke i lort til halsen, men et 1/2 kilo nyristet Kopi Luwak er vel første skridt på vejen.

One more cup of coffee for the road, One more cup of coffee ‘fore I go. To the valley below.

Bob Dylan, 1976

/by

Luksus starter ved minus 8 grader

,

8grader1 8grader7

Frost er normalt en vinavlers værste fjende, men ikke i Canada. Her er den tværtimod Guds gave til smagsløgene, for landet er verdens største producent af en af de sidste hemmeligholdte luksusvarer; isvin.

Sneen knirker under skoene, som var det vat. Richard Slingerland skutter sig, trækker huen lidt ekstra ned over ørene, inden han kigger ud over de forfrosne og afpillede vinmarker, der ligger dækket af et glinsende hvidt tæppe foran ham. Klokken er tre om natten en mørk og kold januardag, men et smil breder sig alligevel bag hans tågede ånde; det bliver en god høst af isvin i år. Isvin er en sød vin, typisk brugt som dessertvin. Og hemmeligheden er frosten. For hvor vanlige vine høstes i løbet af efteråret, så lader producenterne af isvin druerne sidde på stokkene til langt ind i iskolde januar. Når temperaturen falder til under nul, fryser vandet i druerne, og kun den koncentrerede saft med alt dens sublime smag kan presses ud, fordi syre og aromastoff er forbliver fl ydende lidt længere. Eftersom en drue for det meste består af vand, er problemet så bare, at man kun får et par dråber fortættet nektar ud af hver klase druer, hvilket jo meget naturligt forklarer den høje pris, der typisk følger med isvin. Samtidig er der risikoen for råd og fugleangreb, fordi druerne hænger ubeskyttet så længe. Der er masser, der kan gå galt, og faktisk siger tommelfingerreglen da også, at der skal 10 gange så mange druer til at lave isvin som til normal vin, men til gengæld finder man heller ikke noget, der smager bedre. Det er det bedste af det bedste, alt andet er frosset væk.

h&k.indd

Guldmedalje kickstartede vindrømmen

Richard Slingerland er tredje generation i familiens vinfi rma, Pillitteri, som ligger på Niagara halvøen i Canada, en times kørsel nord på fra det berømte vandfald. Her burde man egentlig ikke kunne dyrke vinstokke, men det er der nogen, der har glemt at fortælle canadierne. Hele området har i århundreder produceret masser af normal vin, det er dog først de senere år, kvaliteten er kommet derop, hvor det også er sjovt som forbruger at sætte glasset til læberne, endog rigtig sjovt, hvis der er isvin i glasset. Familien Pillitteri boede oprindeligt på Sicilien i Italien, hvor morfar Pilliteri arbejdede som politibetjent, indtil han en dag i 1948 blev så træt af bestikkelse og mafi ametoder, at han rykkede hele familien til Canada. Han begyndte at dyrke både normal vin og isvin på amatørbasis, og sendte for sjov en flaske isvin ind til en amatørkonkurrence for søde vine i 1988. De sendte en guldmedalje tilbage og kickstartede dermed hans drøm om at starte professionelt. Siden er det gået slag i slag. ’Der er andre end os, der kan lide vores isvin’, fortæller Richard Slingerland med en fremstrakt arm, da vi er gået indenfor i varmen. Den smukt oplyste hall er spækket med over 500 pokaler i glasskabene fra gulv til loft . ’Worlds best’,

’Nr. 1’ og ’Gold Medal’, står der på de fleste, senest et diplom fra ’Eff ervescents du Monde’ – konkurrencen for mousserende vine afh oldt i Bourgogne i Frankrig, hvor Pillitteri endnu engang hev en guldmedalje med hjem til Canada.

’Vi har altid prøvet grænser af. Jeg tror, det ligger til vores familie at være meget nysgerrig, og vi prøver hvert år nye druesorter, nye metoder og nye teknikker. Nogle gange bliver det noget værre møg, og det prøver vi så ikke næste år, men en gang imellem rammer vi guld’, fortæller Richard Slingerland, mens han hælder et glas af det nyeste skud på stammen op til os: En Sparkling Vidal Icewine lavet på hybriddruen Vidal Blanc, som har en fornem evne til at producere højt sukkerindhold i koldt klima samtidig med, at den indeholder nok syre til at styre de søde smage. Boblerne fl yder langsomt mod glassets top, som var det gylden, tyk motorolie, og smagene er så langt fra kold vinter, som de overhovedet kan komme. Passionsfrugt, ananas og litchi-toner glider rundt blandt hinanden i munden, og Richard Slingerland kan godt se på os, at dét havde vi trods alt ikke forventet. ’Den eff ekt ser vi tit hos folk, der ikke har smagt isvin før. Nogle bliver helt stille og lukker øjnene, andre råber, som havde de vundet i lotto. Den er nu også god’, siger han med et underspillet smil og skænker et glas til sig selv.

Den søde kulde

Det kræver nogle helt specielle vejrforhold, hvis man vil producere isvin. Der skal være sol om dagen, så druerne modnes ordentligt, kulde om natten, så syren holder tøjlerne i smagen, og så det springende punkt; frost på under -8 grader tre dage i træk, så producenten kan nå at høste druerne, inden de tør op igen, når solen står op. Da er det, at hele familien Pillitteri ifører sig dynejakker og store støvler for at høste om natten. Der er ikke mange steder i verden, hvor netop alle disse betingelser er opfyldt. Bourgogne, Tyskland, Østrig og New Zealand oplever fra tid til anden disse kolde vintre, men langt fra hvert år, hvilket gør det til en sjældenhed, at de producerer isvin hvert år. Sådan er det ikke i Canada.

Niagara halvøens ekstreme vejr med varme solrige somre og isnende vintre er som skabt til produktionen af isvin. Producenterne her er lige så sikre på knaldkolde vintre, som amen i kirken, hvilket gør, at de hvert eneste år kan fyre isvin af – siden 1989 er der kun to vintre, der ikke har givet dem den fornødne kulde. Og nej, det er ikke tilladt at fryse druerne kunstigt i en fryser, selvom det ville være en hel del nemmere og meget billigere. ’Der er mange, der har prøvet, men det smager ikke af det samme’, siger Richard Slingerland. ’Og så må det for øvrigt heller ikke kaldes icewine, men hedder i stedet iced wine. Det kan slet ikke sammenlignes. Smagen skal udvikles langsomt igennem de fi re måneder med koldt vejr, så druerne er små, rynkede og fyldt med frost. Så er det, at vi får lov til at smage gudernes nektar’, siger han og lukker øjnene, mens han smager på isvinen. Det er svært at være uenig.

 

/by

Uskyldens tår

, ,

rose1

For et par år tilbage var jeg til åbningen af en drønsmart vinbar i indre by. Der blev talt meget om terroir, glastyper, og der blev vrøvlet om fodbold, skattetryk og shopping. Altså en fuldstændig almindelig aften i byen! Det var dog ganske varmt, og svedperlerne sprang efterhånden om kap med boblerne i de sponsorerede magnumflasker fra Champagne. En selvsikker ung kvinde banede sig vej til baren og bestilte med den største fornøjelse ”fire glas af den kolde jordbærvin”. Ikke mere tung parfumeret Malbec, syndig Sangiovese, korporlig Grenache og blommefed Cabernet. Ikke mere kompleks syre, holdbar terroir eller brugbar krop … nej, kold jordbærvin og ”skru så venligst lidt op for musikken”. Jeg blev straks forelsket – og det var ikke i hendes kurvede former, Louboutin-stiletterne, eller den knaldskarpe pomade på læberne. Nej, jeg blev forelsket i det lykkelige liv og kunsten at tilpasse sig Vorherres omgivelser uden at fægte med arrogante betragtninger og påtaget namedropping udi i dyre vine og oplevelsesøkonomiske investeringer: ”Gider ikke Noma længere … ej heller Bistroen i Tisvilde!”, postulerede kammeraten i den azurblå skjorte med logo og farvelade på hele ryggen. Hverken Christianshavn eller Tisvilde kunne dog få mine øjne væk fra Louboutin-kvinden i baren. Hun var på vej ud af mit liv, på vej ned med fire glas jordbærvin til fashionista-klanen og gruppen af speltmødre på drikfældig kvartalsorlov. ”Hej kommer du tit her. Der skal to til en tango” Jeg ledte forgæves efter dårlige bemærkninger, men lod dem ligge og forsøgte at kommentere på sidste weekends resultater i Premier League. For sent og forkvaklet, nu blev der talt om moden frugt, intens kompleksitet og oversøiske vine fra Torbreck, Penfolds etc. Jeg prøvede i stedet at skabe kontakt til kredsen af powermoms i designerpumps. Malmros og Kragh-Jacobsen kunne skabe pinlige øjeblikke på film, så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det samme på en nyåbnet vinbar; ”Hvad er der i glassene? I virker lykkelige”, skrålede jeg ind i øret på Louboutin-kvinden. ”Vi, drikker kold rosé”.

 

Natten er lyserød!

”Min søn Storm er lige startet til parkour trods det, at hans far ivrigt overlæsser ham med Manchester City gear. Han køber altid gaver med hjem fra London. Tror faktisk også, han vil købe den nye spilledragt med hjem i denne weekend. Hvad laver du – rejser du også meget?” Louboutin-kvinden snakkede videre om løst og fast. Jeg anede ikke, hvad klokken var slået. Selvsikkerheden blev på vinkortet, og jeg betalte en omgang af jordbærvinen. De store glas blev fyldt med flere længsler, og DJ’en spillede elektroniske tango-rytmer. Duften bredte sig og transformerede sig nu til læskende syre, hindbær og søde æbler. Noter af bærfrugt blandede sig pludselig med Stella McCartney-parfumer og Lanvin-cologne. Min første roséåbenbaring var overstået. Kroppen dejsede mod kerneværdier og søndagslogistik.

rose7

Solskinsvin

Hos flere og flere vinhandlere bevidner de rosévinens gennembrud samt den stigende popularitet for de lyserøde vine de senere år. Jens Foss Nolsøe fra Lars Bjørn Vinimport i Charlottenlund nikker anerkendende ”Det er rigtig, at interessen er steget markant. Vi oplever en stigende interesse for god rosé, men sådan er det jo næsten hver sommer. Solen kalder på rosévin, og trods det danske vejr, egner den sig jo perfekt til ferie- og sommerstemning. Vi må dog tilstå, at vores kunder nyder god rosé hele året”, fortæller han og jeg forestiller mig straks, at solskinstimerne i heroppe nordpå må springe kurven i DMI’s statistikker. Rosé hele året!

 

Udflugt

Rosé er til terrassen, til haven og til udflugt. Rosé er til ferie, frihed og friske bemærkninger fra højre og venstre. Rosé er en vin, der egner sig perfekt til grin! Den lyserøde farve skriger på længsel efter mere sol, varme og opdateringer fra det søde liv. Den egner sig endnu ikke til det gode selskab. Egentlig er der ganske få eksperter og smagsdommere, der spontant fremhæver rosévinen som det perfekte match til kulinariske udskejelser med fokus på helhed, format og karakter. Her er det altid rød og hvid, som hældes i glassene. Åh nej, ikke hos os – i hvert fald ikke, når vi er lykkelige og solen skinner eller, når vi græder og trænger til opmuntring. Det kan være de absolut mest anerkendte producenter fra Tavel, Bandol, Côtes de Provence m.m., eller det kan være nye spændende eksemplarer fra mindre kendte gårde og slotte. Fransk, spansk eller oversøisk. Rosé er rosé er rosé … også i hverdagen, hvor transport, bleskift og alenlange diskussioner passende kan udskiftes med rosé og kroket, rosé og grill eller rosé og snak.

Efter stormen

Det er dog spændende, om lykken holder ved den dag plæneklipperen og træ-køllerne pakkes væk i det bagerste skur.

rose3

 

/by

De sorte klove

,

sort2

Jeg oplevede første gang miraklet i starten af 1990’erne. Jeg ledte efter et herberg i en spansk by ved grænsen til Portugal … det viste sig dog at være vanskeligt. Siestaen havde allerede fundet sin sløve stemning frem, og de lokale hoteller var krybet i skjul bag persienner og træskodder. Solen stod højt på himlen, og med et kom tørsten. Væk var tanken om herberget og den bløde seng efter nattens ukomfortable tilværelse i toget fra Madrid. Nu var det kun et spørgsmål om nytappet øl, der drev ned af væggene i mit øverste tænkende kammer for fornuft og andet psykologisk rod. Jeg fandt bodegaen, og manden bag bardisken skænkede mig et glas Cruzcampo. Hertil anrettede han en tapas-tallerken med oliven, brød og skinke til mig. Det næste øjeblik blev et vendepunkt i mit liv.

 

Jamónes ibéricos de bellota er betegnelsen på noget af det ypperste, man kan anskaffe sig inden for kategorien af forædlede råvarer. Her entrerer natur og kultur sammen det himmelske værelse for fuldkommen og smagfuld gastronomi. De tyndt skårede skiver af skinken fra det iberiske svin rammer velkomment smagsløgene med en af de mest intense aromatiske oplevelser. Inden da har de levet som en del af grisens bagdel – fra den store halemuskel til den sortgrå klov, der betræder de spanske jorde i egene omkring Huelva, Cáceres eller måske Extremadura. Det er denne bagdel, der efter et par års intensiv kultivering bliver til den smukkeste fordel af et traditionsrigt håndværk og en række yderst smukke økologiske produktionsmetoder. Jamón ibérico de bellota er i sandhed et resultat af orgie af vellevned før det havner på en tallerken, et vokspapir eller direkte i kæften på voldsom trængende gastro-turist fra de nordlige himmelstrøg. Det er den spanske sortfodsgris – pata negra – der gennem fire-fem måneders opfedning i de spanske skove gør sig selv attråværdig og lækker for indviede af svinets herligheder. Der er dog stadigvæk et par hindringer, inden det iberiske svin kommer gennem kvalitetskontrollen og bliver klassificeret under betegnelsen Ibérico de bellota og modtager stemplet ”Denominiación de Origen” på bagen. Den første hindring er faktisk en stor del af hemmeligheden bag den smagfulde skinke – det er nemlig bellota, eller på dansk agern fra egetræet, der giver grisen dens særlige karakteristiske smag af nødder. Et ægte stykke Jamón iberico de bellota skal tilbringe 4-5 måneders nonstop frisind og lykke hos dens ejer, der roder, snuser og frit græssende æder ”bellota” fra skovbunden. Denne periode kaldes ”montanera” og betyder, at grisene i betragtelig grad forøger deres slagtevægt med optil 50%. Alt sammen grundet et liv blandt egetræerne i de spanske skove.

 

sort5

 

5000 år gammel metode

Fra deres søde liv i skovene bliver de sendt til slagteriet. Efter transporten får de kære grisebasser dog lov til at hvile sig i et døgn, inden de skal under kniven. På den måde afstresses dyrene, og pH-værdien i kødet for lov til at falde til ønsket niveau. Dyret skæres herefter ud efter den berømte Serrano-metode, hvor grisens bagben fra halemusklen ned til kloven kommer til at udgøre det færdige stykke skinke. Efterfølgende stables de kontrollerede skinker i afmålte mængder salt efter en lag-på-lag metode, hvor tidsperioden er afhængig af den enkelte skinkes vægt. Denne produktionsmetode kendes tilbage fra mindst 5000 år før Kristi fødsel – så det er et yderst traditionelt håndværk, der praktiseres for at skabe det endelige resultat af velsmagende kød. Skinken skal dog lige vaskes og tørres i omkring 6 til 12 måneder inden den kan benyttes som den originale vare på disken i bodegaen eller delikatessen. Det er tilmed i denne periode, at skinken smider en del overflødig væske og fordeler fedtet jævnt i hele bagbenet. Er den så færdig? Nej, herefter skal den yderligere en tur i en mørk og fugtig kælder hos dens endelige ejer. En tur på 10 til 12 måneder, hvor den endelige modning sker og den dækkes af et beskyttende lag af mug. Og det er i de lange måneder i den mørke kælder, at der sker de mest sære ting under overfladen af skind og mug. Herinde hersker der snart fuldkommen harmoni mellem muskelfibre og fedt. Skinken er blevet til koncentreret smag af 2-3 års venten, fodring, saltning, tørring og kærlighed. Den er blevet til Jamón ibérico de bellota!

 

Den danske forbindelse

Fra min første oplevelse på bodegaen i starten af 1990’erne har jeg konsumeret og nydt den himmelske spise, hver eneste gang jeg har haft en mulighed. Hvad enten det sker i Salamanca, Santiago eller Sevilla – jeg elsker, når de skærer de smukke skiver af den fedtmarmorerede skinke. Det sker ikke i Parma eller i København, selvom jeg dog har hørt rygter om god skinke fra sådanne områder. Spanien har en særlig plads, og det var ellers lige på nippet til, at den iberiske skinke blev en mangelvare i starten af 1990’erne, og jeg dermed aldrig villet have haft den oplevelse i den lille by langt vestpå. Spanien havde nemlig i 1987 oplevet et frygtelig udbrud af afrikansk svinepest, og man frygtede det værste kunne ske for både produktionen og den efterfølgende eksport af de efterspurgte skinker. USA havde allerede lukket af for importen og samtidig kom der nye udbrud til de følgende år. Det var ifølge overleveringerne en sending med inficerede madrester og andet affald fra et angolansk flyselskab, der ved et uheld havnede på et landbrug ikke langt fra lufthavnen i Lissabon. De følgende 30 år blev den afrikanske svinepest spredt udover den iberiske halvø og truede i flere omgange besætningerne med de iberiske sortfodssvin. Redningen kom … og den kom udefra i skikkelse af en erfaren dansk veterinærlæge ved navn Jørgen Westergaard, der sørgede for den rette ekspertise og kontrol f.eks. i forbindelse med anmeldelsespligt og efterfølgende kompensation af sygdom i besætningerne. I midten af 1990’erne kunne sygdommen erklæres udryddet i hele Spanien. Og sidste år blev han tilmed hædret for hans indsats og koordinering af samarbejdet mellem de spanske myndigheder, EU og de spanske griseavlere. 50 år efter det første udbrud på halvøen blev Jørgen Westergaard tildelt ”Officer Cross of the Spanish Order of Land, Fishing and Food Merit”. En medalje, man i den grad skal huske på, når man næster gang lader mundvandet få frit løb efter den sorte fods skinke fra de spanske skove.

 

/by

Vin i blodet

flasker

Sommerferien er ved at være overstået, og de fleste lokale detailbutikker har fjernet skiltet med “Sommerferielukket” på døren. De gode vinminder fra Spanien, Italien eller Frankrig hænger dog stadig i erindringen, og måske du er heldig at finde “ferievinen” hos din lokale vinhandler. Det er nemlig ikke kun os amatører, der returnerer til Danmark med vinøse minder. De profesionelle vinhandlere har ikke kunne afholde sig fra at feriere med kommercielle tanker, hvilket Liebhaverboligen fandt ud af, da vi stillede dem fem spørgsmål om vin, ferie og fremtiden. ………………………………………………………………………………

Rasmus Vejbæk-Zerr

Købmand og sommelier hos Rotunden Hellerup Foodmarket

 1. Den bedste vin du har fået i sommerferien?

2009 Reserve Pinot Noir fra Flatrock Cellars Winery, Ontario Canada. Nydt på terrassen med min dejlige svigerfamilie og den skønneste udsigt til Okanagan Lake og omgivende bjerge.

 2. Hvor mange dage i din sommerferie drak du ikke vin?

Cirka hver 3. dag.

 3. Det er 30 grader. Helt blå himmel. Du sidder med tåspidserne i vandet. Hvilken vin passer bedst til dette scenarie?

Må jeg bede om et glas koldt læskende Mosel Riesling, med 12-18 gram restsukker.

 4. Har du været professionel i din sommerferie?

Ja, jeg har brugt tre dage på møder med vinproducenter i Canada.

 5. Hvilken ny vin glæder du dig mest til at præsentere for dine kunder i butikken?

Jeg glæder mig til at præsentere canadisk vin fra Ontaria for vores kunder. Med et klima som Bourgogne findes her nogle meget oversete og store vine. De kan stort set ikke købes i Danmark, og de få som findes på det danske marked, er meget kostbare. Det vil jeg gerne ændre på i samarbejde med nogle, af de absolut bedste producenter i Canada, som jeg har indgået aftaler med. Til efteråret lancerer vi fremragende vine lavet på Pinot Noir, Cabernet Franc, Riesling og Chardonnay og naturligvis Icewine.
…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Hans Werge

Lyngby Vinkælder

1. Den bedste vin du har fået i sommerferien?

Inden turen gik sydpå besøgte vi Restaurant Casa d’Antino i Dronningens Tværgade. Finalevinen er så absolut den bedste vin, jeg har fået her i sommer. Det var en 2004 Barolo Monfortino af Giacomo Conterno. Det er toppen af Barolo, og denne vin er – sammen med den legendariske 1989 Riserva Collina Rionda fra Bruno Giacosa – den eneste Barolo, der nogensinde har fået 100 points i Parker’s Wine Advocate. Det var en kæmpe oplevelse. Den er imidlertid mindst 10 år fra at være moden, så det var ægte barnemord. I princippet vil jeg anbefale at gå efter andre årgange af denne vin, hvis man vil nyde den indenfor nær fremtid, da den er et æselspark af tannin på nuværende tidspunkt.

2. Hvor mange dage i din sommerferie drak du ikke vin?

Det har ikke været mange. Vi boede i Vaison-La-Romaine, hvor appellationen er Côtes-du-Rhône og hvor der er flere gode ”Villages”-landsbyer i nærheden, eksempelvis Cairanne. Der er heller ikke langt til de mere berømte appellationer Vacqueyras, Gigondas og Chateauneuf-du-Pape som vi i sagkundskabens navn (kun derfor, naturligvis) også lagde vejen forbi. Så svaret på spørgsmålet må være sådan cirka 0…:·)

3. Det er 30 grader. Helt blå himmel. Du sidder med tåspidserne i vandet. Hvilken vin passer bedst til dette scenarie?

Der bliver det ikke bedre end med et køligt glas Rosévin fra Provence, der med sin sarte lakse-rosa farve og indbydende væsen kombinerer en helt delikat, fin og let karakter med en meget intens smagsoplevelse. I min arbejdsgivers interesse bør jeg nævne, at vi aktuelt har tilbud på Chateau Routas; en Provence-rosé med en normalpris på 89,50 pr. flaske, som vi august sælger 3 flasker til i alt 225 kr.

4. Har du været professionel i din sommerferie?

På vejen hjem fra Rhone-dalen lagde vi vejen ind forbi Moselfloden i Tyskland. Min arbejdsgiver indledte sidste år samarbejdet med en af Mittelmosel’s ældste og bedste producenter; Meulenhof. Vingårdens historie går tilbage til 1300-tallet, og man er i sagens natur nødt til at lave gode vine, hvis man skal kunne afsætte sin vin over så lang en årrække. Meulenhof laver aktuelt to tørre Rieslinger; En udgave på druer fra stokke, der er dyrket i en mark, hvor jordbunden er særligt rig på skifer fra den Devonske tidsalder for ca. 400 millioner år siden. Den anden udgave er en slags ”storebror” til Devon-Schieffer’en, nemlig en regulær Spätlese Trocken fra en af Mosels stejleste marker; Erdener Treppchen. Navnet på marken betyder ”Erdens små trapper” og refererer da også til en række små trappetrin, der er bygget ind i klippevæggen for mange, mange år siden, da markens hældning kan nå 65% (!) Man skal med andre ord ikke miste balancen her, for så risikerer man at tumle temmelig langt ned i dybet. Det er fantastisk, at bønderne stadig laver vin under så møjsommelige forhold, men vinene bliver ganske enkelt bedst fra disse stejle marker.

I august tilbyder vi i øvrigt Devon-Schieffer til 99,50 mod en normalpris på 119,50, mens Spätlede Trocken kan erhverves til 119,50 (normalpris: 149,50).

 5. Hvilken ny vin glæder du dig mest til at præsentere for dine kunder i din butik, og hvad koster den?

Det er helt klart en spansk rødvin ved navn Jaros fra distriktet Ribera del Duero, som er lige på trapperne i årgang 2010. 2009’eren har været en af vores bedste vine i luksus-klassen i lang tid, og 2010 regner spanierne selv for en endnu større årgang! Jeg kan ikke vente med at smage den og både håber og forventer, at den vil overgå 2009’eren.

2010’eren kommer til at koste 219,- , men vi kører et august-tilbud på 149,50.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Bjarne Sundby

Marketingchef Erik Sørensen Vin

1. Den bedste vin du har fået i sommerferien?

En af de fem dage jeg tilbragte i Barolo-distriktet, besøgte vi en lille restaurant, Trattoria Marsupino, hvis vinkort blandt andet bød på en Grand Cru Dizy Champagne fra Jacquesson i årgang 1997. Fantastisk! Champagnen blev nærmest foræret væk til blot 57 euro. Erik Sørensen Vin har eneforhandlingen i Danmark for Champagne Jacquesson, og da vi i sin tid solgte den var detailprisen 100 euro. Vi fik altså årgangschampagne på restaurant for lidt over 400 kr!

2. Hvor mange dage i din sommerferie drak du ikke vin?

Selvfølgelig bliver sommerferien brugt til at nyde vin HVER dag – så må jeg finde plads til de ”hvide” dage, når man er tilbage i trædemøllen.

3. Det er 30 grader. Helt blå himmel. Du sidder med tåspidserne i vandet. Hvilken vin passer bedst til dette scenarie?

Det bliver uden tvivl en flaske Bandol Rose 2012 fra Domaine l’Hermitage. Børsen anmelder vinen i sin store sommerartikel om rosé (50 vine smagt) den 26. juli, hvor vinen sammen med to andre kommer i top i anmeldelsen og får 5 stjerner ud af 6.

4. Har du været professionel i din sommerferie?

Vi besøgte Chiara Boschis på hendes vingård i Barolo by, hvor vi så de nye kældre. Til frokost smagte vi hendes Dolcetto, Barbera d’Alba, Nebbiolo og de tre single vineyard Baroloer alle i årgang 2009 – Cannubi, Via Nouva og nyer-hvervelsen Mosconi. Nogle dage senere – på rejse gennem Veneto i Valpolicella og Soave distrikterne – besøgte vi Prà i Soave, som er en af de absolutte topspillere i Soave-ligaen. Det blev også til et høflighedsvisit hos en af vore Amarone producenter, Tenuta Chiccheri, som er nabo til berømte Dal Forno. Tenuta Chiccheris ejeren Giancarlo Ruffo, en rigmand fra Milano, investerer i øvrigt voldsomt i denne vingård for at nå op på siden af den berømte nabo – og det er godt på vej, synes jeg.

5. Hvilken ny vin glæder du dig mest til at præsentere for dine kunder i butikken?

Lige før sommerferien startede vi salget af en ny spansk vin, Mordaz 2011 fra Tierra de Castilla lavet på Temperanillo druen. Den er allerede testet af flere vinanmeldere og har fået topkarakterer alle steder. Vi glæder os til at præsentere alle vores kunder for denne vin, som vi er sikre på langt de flest vil finde yderst interessant. Prisen er kun 49,95 pr. flaske – en pris, der utvivlsomt også er attraktiv, når kontoudtogene fra banken, Diners og Mastercard dumper ind ad postkassen efter en velfortjent sommerferie…:·)

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

John Krøigaard-Larsen

Ejer Theis Vine

1. Den bedste vin du har fået i sommerferien?

An Negra 2011 fra Bodegas Anima Negra.

2. Hvor mange dage i din sommerferie drak du ikke vin?

Højst 2-3 dage…:·)

 3. Det er 30 grader. Helt blå himmel. Du sidder med tåspidserne i vandet. Hvilken vin passer bedst til dette scenarie?

Quibia fra Bodegas Anima Negra.

4. Har du været professionel i din sommerferie?

Ja, jeg har besøgt Bodegas Anima Negra på Mallorca for at diskutere forretning, men også for at besøge mine gode venner dér og spise en god middag. Det var tilbage i 2001, at jeg første gang besøgte vingården, hvis navn betyder “Sort sjæl”. Dét besøg har været en af mine bedste beslutninger gennem tiden.

5. Hvilken ny vin glæder du dig mest til at præsentere for dine kunder i din butik, og hvad koster den?

Det er Insolglio di Cinghale fra Tenuta di Biserno, som er Lodovico og Piero Antinoris nye elite vingård. Prisen for en flaske er 249,95.

vin88

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

/by