Et nyt, innovativt og karakteristisk design, som passer perfekt ind i det overordnede køkkenkoncept. Sådan lyder beskrivelsen af ATAGs nye Cooling Center. Din vision om at tilberede mad af de bedste råvarer for dine gæster afspejler din personlighed og kulinariske ambitioner, og derfor skal du have hvidevarer, som kan leve op dine krav.
Strømlinet, gennemtænkt og yderst elegant
Cooling Centeret, der består af fryser, vinkøleskab og køleskab, er ikke kun et flot samling af produkter i dit køkken, det giver også den bedste køling til dine friske produkter. Temperaturen reguleres elektronisk og kølestrømmen sikrer en ensartet temperatur over hele køleskabet. Apparatet kan installeres i en skabsvæg og har luksus rustfri stålpaneler og håndgreb. Stålfronter og håndtag leveres sammen med skabene. Den samlet skabsvæg af produkter, vil tilføre køkkenet et eksklusivt look og samtidig opfylde familiens opbevarings behov.
Den ultimative funktion for vinelskeren
Vin kan tjene som et diskret akkompagnement til et måltid, som supplement til eller som katalysator for madens smag eller som kontrast til rettens smag. ATAG vinkøleskab med dets 2 klimazoner betyder, at du nu kan opbevare og servere både rød- og hvidvin med ideelle temperatur. Vin skal opbevares liggende for at forhindre, at proppen tørrer ud, luft trænger ind i flasken og vinen oxiderer, da dette kan påvirke vinens smag og aroma. UV-stråler kan også få vinen til at oxidere.
Frisk mad i længere tid
Produkter, der er opbevaret ved en temperatur på tæt ved 0 ºC, holder sig friske i længere tid. Fugtigheden er, ud over temperaturen, en anden vigtig faktor for opbevaring af mad. ATAG har to slags Climate Fresh Boxe, en tør Climate Fresh Box og en box, hvori fugtigheden kan justeres fra tør til fugtig. En tør Climate Fresh box er ideel til opbevaring af kød og mælkeprodukter. En fugtig Climate Box er specielt designet til opbevaring af frugt og andre produkter, der ellers vil udtørre. Den store fordel ved DuraFresh-systemet er, at det bevarer kvaliteten og forlænger madvarernes opbevaringstid. De fastholder vitaminer og mineraler bedre, og varernes smag og struktur bliver bevaret på optimal måde.
Nej tak! Jeg har glutenallergi … jeg tåler ikke hvede. Det er et udsagn, man hører oftere og oftere ved sociale sammenkomster. Der er efterhånden flere og flere, der kommer med ytringer om fødevareintolerance, fødevareallergi etc. For dem, som ingen fordøjelsesproblemer eller maveproblemer har, kan det synes lidt pjattet, men for dem, der vitterlig har glutenallergi, er det en helt anden sag, men hvad betyder det egentlig?
Fakta om intolerance
Cøliaki, glutenallergi eller glutenintolerance er en kronisk og dermed livslang tarmsygdom. Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg. Dem, der har denne sygdom kan ikke nedbryde og udskille gluten, og det skaber problemer i maven. Det skyldes det, at der er fimrehår i tyndtarmen, der er blevet ødelagt. Symptomerne bliver diarré, vægttab og manglende optagelse af vitaminer og mineraler. Slimhinden i tyndtarmen er beskadiget, og følgerne er bl.a. træthed, diarré, i værste fald blodmangel og knoglesmerter.
Sygdommen behandles med glutenfri kost og de fleste oplever at få det bedre efter et par måneder på den nye kost – dvs. en kost uden hvede, rug og byg. Man skal dog være opmærksom på, at gluten også findes i flere typer pålæg – bl.a. som antiklumpningsmiddel, så man kan risikere at skulle udelade mange fødevarer i sin kostplan.
Det menes, at ca. 1% lider af glutenintolerance, selvom der sagtens kan være langt flere, der har diagnosen uden at vide det.
En alvorlig sygdom
Glutenintolerance er en alvorlig tarmsygdom. En del mennesker er desværre så uheldige, at samtidig også lider af laktoseintolerance. Det betyder, at de ikke kan nedbryde laktose i tarmen. Følgevirkningerne er nogle af de samme symptomer som ved glutenintolerance.
Spis brød til …
Spiser man mange hurtigt-optagelige kulhydrater, så bliver de fleste oppustede og kan føle sig drænet for energi. Det kan derfor minde om nogle af de samme symptomer, som gluteintolerance og man kan måske fejlagtigt tro, at man har samme lidelse. Det er dog langt fra sikkert.
Vælges kornprodukter med fuldkorn så stiger blodsukkeret ikke nær så meget og fibrene i kornet sænker optagelsen i tarmen. Hvorvidt man vil spise korn eller ej er op til den enkelte, men man skal huske på, at kulhydrater, som korn er, bidrager som vigtig energikilde til kroppens muskler, nerver og hjerne.
Hvis man har mistanke om intolerance bør man søge læge og få taget en blodprøve. Ellers er der kun at sige: Spis varieret og spis (fuldkorns) brød til!
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/02/CAT-Liebhaverboligen-Sundhedsv--rkstedet-Glutenallergi-Hvede.jpg200235Camilla Christoffersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngCamilla Christoffersen2014-08-06 09:48:272015-02-06 09:50:45Sundhed på bloggen: Glutenallergi eller glutenhysteri?
Du har måske hørt om de små smagsneutrale birkeslignede frø. Men hvilken fidus er der i at spise noget, der ikke rigtig har nogen smag?
Smagen af sundhed!
Det chiafrøene ikke har i smagen har de i sundheden. Derfor kan du med fordel inddrage disse frø i dit daglige indtag af mad. Chia er 100% procent naturlige frø og fra Syd- og Mellemamerika, hvor de oprindelig indgik som en daglig bestanddel af kosten på linje med andre afgrøder som majs og andre korn.
Energi til hele systemet
Chiafrøene har et højt koncentrat af kostfibre, protein, calcium, kalium, antioxidanter og n-3 fedtsyrer/omega 3. Kostfibre giver en god mæthedsfornemmelse over tid, da de nedsætter tiden fra selve indtagelsen af føden frem til afføringen. Dernæst holder de tarmsystemet sundt. Kostfibre findes i kulhydrater som frugt og grøntsager. Protein er kroppens byggesten og vigtige for os blandt andet, fordi det sørger for energiforsyning i vores muskler, hormonproduktion og absorbering af fedtstoffer i tarmen, hvilket også en af grundene til at magre mejeriprodukter er sunde. Mangel af protein påvirker vores immunforsvar negativt. Calcium danner stærke knogler og fremmes ved optagelsen af D vitamin i knoglevævet. Kalium er et mineral, der har en vigtig opgave i forbindelsen mellem muskler, nervesystem og hjerte. Antioxidanter beskytter vores celler og er med til at opbygge et stærkt immunforsvar. N-3 eller omega 3 hører under de flerumættede fedtsyrer og er vigtige for kroppen og skal tilføres via kosten. De findes også i fede fisk og hjælper kroppen til at fungere i en lang række processer eks. vores syn og cellebeskyttelse. Undersøgelser tyder også på at indtaget af omega 3 kan påvirke humøret positivt.
Tilskud til hverdagen
Chiafrøene har altså en lang række fordele, som du kan drage nytte af ved at tilføre dem i din kost. Får du ikke spist nok fisk (2-3 gange om ugen) kan Chia frøene kompensere lidt der. Chiafrøene kan f.eks. indgå i dej til bagning, som drys på yoghurten, i salater, i smoothies eller i desserter. Der er masser af opskrifter på internettet. Lægges det i vand bliver det en anelse grødet i konsistensen, fordi det binder væsken. Anbefalingerne går på at spise 1-2 spsk. om dagen. Da fiberindholdet som nævnt er højt skal man ikke spise for meget da det kan give maveproblemer. Kan købes i helsekost og større supermarkeder.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/02/CAT-Liebhaverboligen-Sundhedsv--rkstedet-Chia-chiafr---sundhed-blog-web.jpg200235Camilla Christoffersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngCamilla Christoffersen2014-07-20 10:20:162015-02-06 10:20:55Sundhed på bloggen: Har du prøvet Chia?
I følge mejerigiganten Arla er det islandske produkt Skyr, som i virkeligheden udtales ”skir” en kæmpe succes, der bare bliver ved med at eksplodere salgsmæssigt. Salget blev således tredoblet fra 2012 – 2013. Produktet har altså fundet indpas hos danskerne og med god grund.
Skyr er rigt på protein og det er godt at spise protein, hvis man gerne vil tabe sig eller bare vil stabilisere vægten. Det er fordi protein mætter godt uden at indeholde så mange kalorier. Skyr indeholder dog ikke fuldkorn og fibre, så man skal være opmærksom på, at det ikke optager pladsen fra produkter som rugbrød og havregryn. Voksne mennesker har brug for 75 gram fuldkorn om dagen, det svarer eksempelvis til en skål havregryn og to stykker rugbrød. Fuldkorn anses som værende et aktivt våben i forebyggelse af kræft.
Tilbage til skyr. Der er utrolig mange anvendelsesmuligheder med skyr. Her kommer tre hurtige fra Sundhedsværkstedet, som er lette sommer-mellemmåltider. Hver portion svarer til ca. 100 Kcal.
1. Rør 1 tsk. vaniljepulver i skyren. Tilsæt derefter friske hindbær eller som her frysetørrede hindbær.
2. Skær et bundt rabarber i små tern og kog dem i ca 10. minutter tilsat en stang vanilje. Lad det køle ned. Tilsæt skyren en skefuld hampefrø, en skefuld chiafrø og Raw cacao nibs og en spiseske den nedkølede rabarber. Tilsammen en bombe af protein, antioxidanter, kostfibre og mæthed i flere timer og den smager fantastisk.
3. Riv det, der svarer til 1/2 tsk. frisk ingefær ned i skyren. Tilsæt derefter friske krydderurter. Her med dansk skovsyre.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/02/CAT-LIEBHAVERBOLIGEN-SUNDHEDSV--RKSTEDET-SKYR-Products-16.jpg200235Camilla Christoffersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngCamilla Christoffersen2014-07-06 10:18:382015-02-06 10:19:59Sundhed på bloggen: Tre lækre med skyr
Hvis vi ser bort fra, at citroner har en PH værdi på bare 2,5, og formentlig er på listen over tandlægernes skrækscenarier for syreskader på tænderne, så har citroner mange gode egenskaber og anvendelsesmuligheder. Som de fleste godt ved, så indeholder citroner C-vitamin, der er et vandopløseligt vitamin. Det betyder, at det et flygtigt vitamin, der ikke lagres, men udskilles med det samme, hvis ikke der er brug for det. Det er derfor svært at få for meget C-vitamin.
C the light!
C-vitamin er vigtigt for en lang række funktioner i kroppen, Det anvendes til at danne hormonet adrenalin, som kroppen har brug for til fysisk udfoldelse og i situationer der kan være forbundet med stress. Et gammelt husråd siger, at citron kan lindre forkølelse. Dernæst er citron god for fordøjelsen, nødvendig for dannelsen af bindevæv, et stærkt immunforsvar samt optagelsen af jern og calcium. (Kilde: Arne Astrup). Citroner indeholder også antioxidanter som kan hæmme betændelsestilstande.
Citroner er sure i smagen, men vidste du, at denne surhed kan være god til at balancere andre smage? Citroner går eks. rigtig godt sammen med mørke grøntsager, da det kan neutralisere den evt. bitre smag. Det er naturligvis også oplagt at balancere noget, der er for sødt med citron. Brug citronsaft som smagsingrediens i dressinger, marinader, i bagværk, i kødretter eller i drikke.
Lunefulde citroner
I nogle kredse anvendes kogt citronvand som et middel til udrensning og øget velvære. Det skulle hjælpe til fordøjelsen på vej og hjælper kroppen til at optage mineraler samt hjælpe til kroppens udrensning.
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med dette skal du blot gøre følgende:
Bring vand i kog. Når det har kogt, presser du en citron i det varme vand og lader det køle til du kan drikke det. Det kan også drikkes i koldt vand, men det er mindre belastende og mere “naturligt” for kroppen at drikke lunkent vand. Måske dit nye morgenritual?
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/02/CAT-Liebhaverboligen-Sundhedsv--rkstedet-sunde-citroner.jpg200235Camilla Christoffersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngCamilla Christoffersen2014-06-06 10:29:192015-02-06 10:34:09Sundhed på bloggen: Citroner er sure og gule …
Bøgen er sprunget ud, foråret er i fuldt flor … så lad os tyvstarte på en af sommerens store glæder. Nemlig den lækre koldskål med kammerjunker, men her kommer den forklædt i en sund udgave, som smager lige så lækker som den ser ud. Velbekomme … jordbærkoldskål med nøddecrunch:
Koldskål
1 liter kærnemælk
250 gram jordbær
1 banan
2 tsk. vaniljepulver
1 tsk. kanel
2 spsk. lime saft
1 vaniljestang
50 gram chiafrø
Du blender alle ingredienserne. Rør derefter chiafrøene i. Flæk vaniljestangen og tilsæt den sammen med vaniljekornene i koldskålen og stil den på køl. For at få en lidt mere cremet konsistens er der tilsat banan, men også chiafrø, som når de opblødes virker algerende og kan minde om konsistensen af æg. Chia indeholder meget protein og er samtidig rige på fibre, der er gode for fordøjelsen
Nøddecrunch
1 dl mandler
1 dl hasselnødder
1 dl solsikkekerner
50 gram tørrede abrikoser
50 gram tørrede dadler med sten
1. Sæt ovnen på 200 grader
2. Læg alle nødderne i blød i ca. 2 timer
3. Pil sten ud af dadlerne og læg dem i blød sammen med abrikoserne i ca. 2 timer.
4. Blend nødderne og drys dem på en bageplade. Blend derefter dadlerne og abrikoserne evt. sammen med en lille smule vand. Læg dem på bagepladen og bland forsigtigt massen sammen.
5. Nøddecrunchen skal have ca. 20 minutter på 200 grader.
6. Lad det køle ned og hæld det i en lufttæt beholder og kan holde sig i ca. 14 dage.
Løb 3 km helt uden pause – det tager kun 8 uger at nå dertil, hvis du er nybegynder
Hvis du har en drøm om at komme i gang med at løbe, så er det nu et godt tidspunkt at starte. Dagen er allerede tiltaget betragteligt, det er tidligere lyst om morgenen og foråret er forhåbentlig rundt om hjørnet. Du får vitaminer fra solen, en dejlig fornemmelse i kroppen, humøret forbedres, maden smager bedre, du forbedrer din krops fysiologiske status og måske taber du dig? Der er altså lutter gevinster at hente, så hvad venter du på? Her følger et 8 ugers træningsprogram til at nå de 3 km samt gode råd til at komme i gang.
Gode råd
1. Det vigtigste udstyr er løbesko. Anskaf dig et par gode sko. Det betyder sko, der støtter din fodstilling, så du får et fornuftigt tråd når du løber og derved minimere risikoen for skader. Nogen falder indad (det hedder også pronation) på foden, andre udad og andre løber med en neutral løbestil. De fleste løbebutikker har løbebånd du kan få testet din løbestil og finde de sko der passer bedst til dig. Gamle løbesko, der ellers ser nye ud fordi de sjovt nok ikke har været brugt er ikke nødvendigvis stadig gode løbesko. Materialet i skoen, der absorberer de stød som kommer fra løbet bliver hen over tid hårdt og har derfor ikke ubegrænset holdbarhed. Du kan evt. tage de gamle/nye sko med, hvis du vil ave det tjekket af en professionel.
2. Træn evt. sammen med andre. Forhør dig i din vennekreds om der er nogen der vil med ud at løbe. Det at lave aftaler med andre kan bidrage med et hyggeligt socialt aspekt og det at have mål sammen med andre giver også motivation og glæde ved det sociale samvær. Det bliver også nemmere når du har en aftale, der er nogen der regner med dig. Har du ikke en i bekendtskabskredsen så søg i dit lokalområde. Der findes efterhånden rigtig mange tilbud om udendørstræning. Du kan også hyre en personlig træner til at hjælpe dig i gang. Søg hjælp hvis det er svært.
3. Gør op med en mulig overbevisning om at du IKKE er løber eller IKKE kan løbe. For hvordan ser en løber egentlig ud? Det kan godt være at du ikke på nuværende tidspunkt kan løbe 3 km i et stræk, men det er vel også derfor at du går i gang med et forløb som dette ikke? Du kan gå og så kan du løbe lidt. Det er en start.
4. Hav tålmodighed. Ting tager tid, det gør det også at komme i form. Det er ikke altid hjernen og benene følges ad. Hovedet vil nogen gange mere end hvad benene og især lungerne er klar til, så tag det roligt, det skal nok komme.
5. Spar på kalorierne og få et endnu bedre resultat. Når vi træner forbrænder vi kalorier og forbrænder vi flere kalorier end vi indtager, så taber vi os. Det er bare sådan at det er begrænset hvor mange kalorier, der brændes af når man går i gang med at træne. Der er derfor ikke grund til at spise ekstra de dage du har motioneret. Beløn hellere dig selv med en ny løbetrøje eller en oplevelse.
6. Hvad gør man på dage hvor man bare ikke gider? De dage vil unægtelig opstå. Selv meget trænede personer oplever at der er dage, hvor det ikke er lysten der driver værket. Tag alligevel løbeskoene på. Kunne du bare gå en tur er det også ok og måske får du så alligevel lyst til mere når du først er ude.
7. Kan du koble nye løbeaktivitet sammen med andre aktiviteter? Noget du allerede gør i forvejen og som du synes er nemt. Det er langt større chance for succes, hvis du får koblet din løbetræning til noget du alligevel gør. Det kunne være når du har afleveret dine børn til fodbold, alligevel skal gå en tur med din hund eller noget tredje.
8. Viljestyrke. Du kan, du vil og du gør det. Hav øje for alt det du får ud af træningen, træn også din evne til at få sat handling bag. Dyrk det positive og betragt din viljestyrke som en muskel der også skal trænes. Jo flere gange du har gjort det jo nemmere bliver det.
Dit eget løbeprogram
Dette program er baseret på at du træner 3 gange om ugen. Du kan fordele det sådan, at du træner 2 gange i løbet af ugedagene og en gang i weekenden. Tag et ur med på løbeturene, så du kan følge dit program.
Uge 1: Opvarmning 5 min. gang. Løb 1 min og gå 1. min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang
Uge 2: Opvarmning 5 min. gang. Løb 2 min og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.
Uge 3: Opvarmning 5 min. gang. Løb 2 min og gå 1 min. Gentag 6 gange og afslut med 5 min. gang.
Uge 4: Opvarmning 5 min. gang. Løb 3 min og gå 1 min. Gentag 6 gange og afslut med 5 min. gang.
Uge 5: Opvarmning 5 min. gang. Løb 4 min. og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.
Uge 6: Opvarmning 5 min. gang. Løb 4 min. og gå 1 min. Gentag 5 gange og afslut med 5 min. gang.
Uge 7: Opvarmning 5 min. gang. Løb 6 min. og gå 2 min. Gentag 3 gange og afslut med 5 min. gang.
Uge 8: Opvarmning 5 min. gang. Løb 6. min og gå 1. min. Gentag 3 gange og afslut med 5 min. gang. Opmål en distance på 3 km og prøv som sidste træningspas i den uge at løbe turen uden pause.
Findes der noget bedre end at invitere gode venner eller familie på udendørs sensommermiddag? Kold rosévin, hjemmelavet lemonade, grill, sang, leg, snobrød og røverhistorier, når mørket falder på. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, guider vi dig her til, hvordan du kan dække et fint sensommerbord og skabe en mindeværdig aften for dine gæster. Og husk så på, at det altid er de ekstra små ting, der gør den helt store forskel. Husk: fine sugerør, hjemmelavede bordkort, lanterner med levende lys og god musik, så i kan danse natten lang.
OUT-STANDING
Det er nemt og bekvemt at have alt inden for rækkevidde når der grilles udendørs, så maden serveres varm og frisk. Med udekøkkenet fra danske ”Out-Standing” tilberedes middagen under åben himmel og du undgår at skulle gå fra dine gæster, imens du forbereder maden. Her kan alle samles om madlavningen. Stålkøkkenet er af høj kvalitet, brugsvenligt og nemt at vedligeholde og rengøre. www.out-standing.dk
INTELLIGENTE TEKSTILER
På solrige dage er det svært ikke at lade sig rive med af sommerstemningen og give sig hen til hyggeligt samvær med familie og venner. Og netop samvær er i højsædet med Trip Traps Barriere® puder og hynder, som sætter et smukt touch på hjemmets udemøbler og sikrer, at ustadigt vejr ikke kommer i vejen for hyggen. Barriere® er et unikt tekstil udviklet til udendørs brug. Takket være vejrbestandige egenskaber har Barriere® puder og hynder en dyb farveglans og forbliver lysægte selv under stærk UV-påvirkning. Desuden er de også modstandsdygtige overfor jordslåethed og kan tåle at ligge i regnen. www.triptrap.dk
COCKTAIL O’ CLOCK
Ingen sensommermiddag uden lækre cocktails. Servér iskolde Martinis for dine gæster i Holmegaard og Tom Nybroes nye Perfectionserie af cocktailglas. Glasset giver et eksklusivt pift til din borddækning og er samtidig elegant til servering af en let forret, portionssalat og fungerer selvfølgelig perfekt som et klassisk drink- eller cocktailglas. www.holmegaard.dk
BØRNE BUKETTER
Disse fine Primavera vaser fra Kähler er perfekte til børnenes hjemmelavede blomsterbuketter fra haven. De små vaser er den helt rette størrelse til afplukkede rosenhoveder, markblomster og mælkebøtter. Kun fantasien sætter grænser og farverige vilde sommerbuketter pryder jo altid smukt på havebordet. www.kähler.dk
SÅ SKAL DER GRILLES
Louisa Lorang kommer i sin nye kogebog ”Grillbar” med sine bud på, alt det bedste hun kan lide at smide på grillen. Masser af grøntsager, Bar-B-Q, smækre skaldyr, sjusser og søde sager. www.lindhardtogringhof.dk
SMUKKE SERVERINGSBAKKER
Hvis der er en dansk kunstner, som med garanti har fundet sin inspiration i den botaniske verden til sit design, så er det Bjørn Wiinblad. Rosendahl relancerer i efteråret 2014 Bjørn Wiinblad som brand i en kollektion af interiør bl.a. bakker, keramik platter, vaser og kopper. Bakkerne kommer i de skønneste sommerfarver med frodige kvindeillustrationer og blomsterdekorationer. Perfekte at servere sensommermiddagen med. www.rosendahl.dk
DÆK OP
Det er sjældent at pænt og praktisk design går hånd i hånd. Men det er faktisk tilfældet med Rosendahl’s Outdoor Grand Cru kollektion af service til udendørsbrug. Serien indeholder glas, tallerkner, skåle og kander i de fineste pastelfarver i kraftig plast. Dæk havebordet med dette service og du kan være sikker på, at intet går i stykker. Mix det op med fine servietter og friske blomster fra grøftekanten og du har det perfekte sommerbord. www.rosendahl.dk
MIDDAG VED LANGBORDET
Der er noget helt særligt ved at samles omkring et langbord og nyde en dejlig sensommermiddag sammen. Langbordet og tilhørende fletstole fra danske Sika Design er som skabt til formålet. Med havemøbel-serien ”Affaire” kan du samtidig drømme dig tilbage til 1930’ernes gadeliv i Paris. Møblerne er produceret i genbrugsteaktræ og rattan og er dermed vejrbestandige og lette at vedligeholde. www.sika-design.dk
Der kan være mange grunde til, hvorfor den enkelte dyrker motion, og der kan være mindst lige så mange grunde til, hvorfor man ikke dyrker motion. Hvis du er en af dem, der ikke dyrker motion, men godt kunne tænke dig at komme i gang, så vil det følgende forhåbentlig inspirere dig til at sætte handling bag ordene.
Tid bliver ofte brugt, som en af de primære grunde til, hvorfor mange mennesker ikke kan dyrke motion. Det kan være reelt nok, men hvor meget tid skal man egentlig bruge? I takt med, at arbejdsliv og fritidsliv kan flyde ind over hinanden, kan det være en udfordring at skabe plads til motion og finde tiden.
Et gammelt ordsprog hedder: at har du ikke tid til motion nu, så må du afsætte tid til sygdom senere i livet. Det kan måske lyde lidt skræmmende, og giver måske ikke det bedste afsæt for motivationen. I stedet for at tænke på motion som noget, der skal overstås og som en reel tidsrøver, så prøv at tænke det anderledes. Prøv i stedet at motivere positivt og sætte fokus på alt det du får ved at dyrke motion, snarere end alt det du skal frygte, hvis ikke du dyrker motion. Så hvor meget tid skal der til?
De officielle anbefalinger fra sundhedsstyrelsen om at være fysisk aktiv lyder:
At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen.
Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, men hvor man kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: Cykle og gang til og fra arbejde, havearbejde, trappegang og motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnitshastighed på 4 km/t.
Fysisk aktivitet af høj intensitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20–30 minutters varighed. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil m.m. Kilde: Sundhedsstyrelsen
Men ved du hvad? Den tid, der anbefales i ovenstående, den får du aldrig foræret. Du skal selv tage den!
Hvis vi så ser bort fra alle formaningerne og tidsrøvere og de officielle råd, så kommer her nogle af de helt centrale positive effekter samt det udbytte du får af at træne kontinuerligt. Det er her du skal finde din motivation i alt det du får. Så lad Sundhedsstyrelsen sætte rammen og lad dig inspirere og motivere af alt det du får, nemlig:
En stærk og sund krop
Når du er fysisk aktiv regelmæssigt bliver dit hjerte stærkere og bedre til at pumpe blod rundt i kroppen. Det betyder at blodtryk og puls falder også i hvile. Dertil kommer, at et veltrænet hjerte forbedrer chancerne for at overleve blodpropper i hjertet, da nettet af blodkar fungerer meget bedre.
En anden positiv gevinst er den reducerede risiko for åreforkalkning og blodpropper. Det skyldes, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på fedtstofferne i blodet. Når man er aktiv, får man mere af det gode kolesterol og mindre af det dårlige, som betyder, at man har lavere risiko for åreforkalkning og blodpropper.
Stærke knogler, led og sener
Knoglerne styrkes, når man er fysisk aktiv og hos voksne forebygger den naturlige nedbrydning af knoglerne. Det kræver aktiviteter, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb eller gang, førend knoglerne styrkes. Fysisk aktivitet styrker også ledbånd og sener, og sammen med en øget muskelmasse er det med til at forebygge overbelastning af kroppen.
En bedre blodsukkerregulering
Når vi spiser, stiger blodsukkeret. For at få blodsukkeret ned på normalt niveau igen, udskiller kroppen insulin, som hjælper cellerne med at optage glukose (sukkerstoffer) fra blodet. Både overvægt og fysisk inaktivitet kan betyde, at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin og dermed mindre gode til at optage glukosen. Resultatet er, at blodsukkeret forbliver højt, og i værste fald udvikles type 2-diabetes. Fysisk aktivitet forbedrer altså cellernes insulinfølsomhed og kan derfor forebygge type 2-diabetes.
Hvis du vil tabe dig
Motionen påvirker også din appetit og det er som om, at maden smager bedre efter man har dyrket motion. Dog skal man være varsom med ikke blot at spise løs blot fordi man har trænet. Der skal ganske meget træning til for at forbrænde de ekstra kalorier, der nemt kan indtages under et måltid. Derfor bør man, hvis man gerne vil slanke sig ikke indtage meget mere mad blot fordi man har trænet. For utrænede personer, som gerne vil tabe sig anbefales gang i mange tilfælde da det ikke øger appetitten i samme grad.
Træning gør dig glad
Fysisk aktivitet påvirker signalstoffer i hjernen. Adrenalin, endorfin, dopamin, noradrenalin, melatonin og serotonin er blot nogle af de signalstoffer, der gennemstrømmer i kroppen og overskud eller mangel skaber en ubalance i kroppen og er bestemmende for dit fysiske og mentale velvære. Kroppen stimuleres positivt gennem motion og resultatet bliver at man kan føle sig opstemt, fuld af overskud, aktiv og godt tilpas.
Der er altså mange sundhedsmæssige fordele ved at dyrke regelmæssig fysisk aktivitet. Dette omfatter øget insulinfølsomhed, forbedret fedtstofskifte, øget kalorieforbrug og dermed nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og fedme. Vi kan kalde disse de mere langsigtede positive effekter.
Nu ved du altså, hvor meget tid der skal til, så hvad med at tage dig tiden og fokusere på de kortsigtede resultater, som glæde, veltilpashed og overskud i hverdagen.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2014/01/FET-Sundhed-Liebhaverboligen-Sundhedsv--rkstedet-0.jpg400559Camilla Christoffersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngCamilla Christoffersen2014-01-01 09:55:502015-02-06 10:12:41Sundhed på bloggen: Motion gør dig glad og meget mere
James og Adam Price er så at sige vokset op med Far til fire. De er i hvert fald sønner til Søs – skuespillerinden Birgitte Price. Nu betaler de tilbage til den arv som forfattere til musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland”. Pedanter vil straks påpege, at ’det hedder den slet ikke’. Sangen ”Til julebal i Nisseland” forekommer i ”Far til fire i byen” (1956), der var den fjerde i den uopslidelige serie om kontormanden, der er enlig far til fire børn. Men James og Adam Price holder sig til den folkelige opfattelse – og synes i øvrigt at de gamle films nostalgi er perfekt til en julehistorie: – Det er det, alle husker, siger James. – Lille-Per, der drømmer om julebal i Nisseland, og julen, der er truet og til slut reddes.
Traditionernes tid
– Den gamle serie af ”Far til fire” film har en skøn nostalgi, og det har julen også, mener Adam. – Julen skal man ikke pille ved. Også gastronomisk har vi måttet sande, at julen er traditionernes tid. Derfor blev vi hurtigt enige om at blive ved det gamle. Og så har vi en kvasi-tilnytning i kraft af vores mor. Selv om hun siden spillede store dramatiske roller, så kom folk stadig hen til hende og sagde, at ’åh, jeg husker Dem som Søs …’
– Til sidst tror jeg, hun forligede sig med det, indskyder James. – Til gengæld har vi Niels Olsen som Far, der så både oplever at spille i det nye univers – i filmene – og i det gamle fra Ib Schønbergs og Karl Steggers tid på scenen.
Kylling med skilt sovs
Nok er brødrene vokset op med en far, der i modsætning til filmens, var en mester i køkkenet, men i det daglige var det nu husbestyrerinden Frk. Christiansen, der stod for madlavningen i barndomshjemmet.
– Far var den eksklusive kok, som James udtrykker det. – Han lavede mad i weekenden, når han havde tid, og når der skulle tages billeder til ”Mad & Gæster”. Men i det daglige med frikadeller, hakkebøf og kylling med skilt sovs var det Frk. Christiansen. Det var naturligt i et travlt hjem som vores.
– Men at vi kom fra et anderledes hjem, hvad fars mad angik, det var vi meget bevidste om, når vi kom hos vores venner, tilføjer Adam.
Madpakken
Begge taler med kærlighed om Frk. Christiansens traditionelle middagsretter, men hendes madpakker var en lidt blandet oplevelse.
– Hvad madpakker angik, havde hun sine egne ideer, husker Adam. – Vi fik da både leverpostej og pølse, men hun kunne også finde på at give en salatmad med, altså salatblade, tomat og agurk. Men hvis man lægger agurk på et stykke rugbrød og putter det i en skoletaske i fire timer, så får man noget, der ligner … brød-pesto. Men James madpakker tager dog prisen …
– Jeg ved ikke, om det handlede om, at hun havde glemt at købe, ind eller det var et desperat råb om, at nu kunne jeg godt selv begynde at smøre madpakke, siger James. – Jeg fik to stykker med ristet løg og to stykker med pickles.
Smør og børnemad
De kendte TV-kokke, madskribenter og moderne mænd står selvfølgelig selv i køkkenet derhjemme. James dominerer helt i sit køkken, mens Adam deler med sin hustru, der er en habil kok. Det betyder dog langtfra, at den står på ’rigeligt med smør’, som det hedder i ”Spise med Price” programmerne.
– Det hele startede med, at vi fandt dette herlige klip med Konrad og Aksel, hvor Konrad beder om ’rigeligt med smør’, og det klippede ind i vores program hele tiden – med humor, naturligvis. Det, vi går ind for, er, at lave en ret, som den skal laves. Der skal ikke ekstra smør i, men det, der skal til. Og hvis man så er på kur, må man tilpasse retten til det, fastslår Adam.
– Når jeg går på restaurant, så forventer jeg ikke, at kokken har tænkt på mit velbefindende, men på, at maden smager godt!
Hjemme til daglig ser menuen også meget mere hverdagsagtig ud:
– Det er meget blandet, fortæller James. – Både frika- deller og hakkebøf, thaimad, indisk, pasta. Der er stor variation. Vi var på ferie i Italien, og jeg glædede mig til den italienske mad, men efter en uge, så havde jeg ærlig talt lyst til noget andet – til en god stærk kylling i karry.
– Jeg har en lille dreng på 5 år derhjemme, og det sætter sit præg på menuen, siger Adam. – Vi vænner ham hele tiden til noget nyt. Vi har talt om, at man skal spise alt på tallerkenen, både det grønne og det grove. Der er ingen grund til at give børn et sukkerchok, så der er et vist moment af sundhed på menuen.
Begge indrømmer dog, at deres madpakker til børnene ikke har været voldsomt mere spændende end dem, Frk. Christiansen smurte til Adam og James.
Julemenuen
Som bekendt har Brdrene Price vekslet deres popularitet som lune køkkensvende til rollen som restauratører både i Rosenborggade og i Tivoli. Sidstnævnte sted må de nødvendigvis tilbyde en Far-til-fire-menu.
– Ja, vi lader os da inspirere, siger Adam. – I forestillingen er budgettet ganske vist stramt for familien, så det er meget jævn mad, men til jul er der ingen smalle steder. Og det er selvfølgelig julemenuen vi sætter på. Med and eller flæskesteg.
– Det eneste sted vi afviger fra, hvad gamle dages familie ville spise, er risengrøden med smørklat og kanel, fortsætter James. – Det var jo for, at man ikke kunne spise så meget and bagefter. Her bøjer vi os for udviklingen og serverer risalamande.
Mad og musicals
Ellers er der en del lighedspunkter mellem den måde, de arbejder som musical-forfattere og som menu-magere på restauranterne
– Typisk starter det med, at James og jeg udveksler nogle ideer over mail. Så begrænser vi det, og til sidst går vi i køkkenet og finder ud af, om det smager godt, forklarer Adam. – Så skiller køkkenchefen det ad igen, så det bliver noget, der praktisk kan serveres for folk på restauranten. Hvis vi f.eks. synes, det er en god idé at servere forloren hare i Tivoli, så er det jo ikke sådan, at når folk bestiller, at man kan sige ’fint, så går jeg ud og rører farsen’. Men kan ikke lave det fra grunden, men man kan heller ikke have den forlorne hare stående i ovnen hele aftenen, for så bliver den tør.
I det hele taget er James og Adam Prices restaurantdrøm kun gået i opfyldelse, fordi de har nogle professionelle partnere, der står for at ’dekonstruere’ menuerne og regne køkkenprocenter og tjenerprocenter og alt muligt andet ud.
– Og nogle gang for at fortælle os, at det er for dyrt, indskyder James. – Det er i kraft af vore dygtige partnere og et dygtigt personale, at vi seriøst kan lege legen som restauratører og samtidig passe alt det andet ved siden af.
Lidt på samme måde bliver brødrenes musicals kogt sammen
– Først sætter vi os og snakker om indholdet, forklarer James. – Vi når frem til en detaljeret synopsis, og så går vi hver til sit. Enten sender jeg noget musik til Adam, eller han sender en tekst til mig. Jeg skriver bedst i enrum. Indtil tingene er pæne og næsten klar, er jeg meget blufærdig med at vise dem. Og vice versa.
Men sker det nogensinde, at James skriver teksten og Adam musikken?
– Ikke rigtig, siger Adam. – Jeg har fusket med et par tekster til cirkusrevyen, men ellers ikke. Til gengæld gav jeg Adam hans første job som musiker.
– Ja, jeg har spillet to professionelle jobs i mit liv, griner Adam. – Jeg har været hyggepianist i Illum, og så var jeg keyboardspiller/trommeslager/lysmand på Lindenborgrevyen 1986 for James.
Musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland” har premiere i Tivolis Koncertsal den 15. november.
J: Det er jo forskelligt fra person til person; nogen synes lever er mærkeligt. Personligt vil jeg nok sige det ’mærkeligste’ er kalvehjerne. Det vil de fleste sige ydrk til.
A: I sommer smagte jeg dehydreret, fermenteret vandmand, og jeg har fået en ragout på frugtflagermus. Jeg vil ikke sige, det var en gastronomisk perle, men nu har jeg prøvet det. Ellers er insekter jo det nye sort. Jeg har ikke prøvet de levende myrer på Noma, men vi har fået pulveriserede myrer og græshopper, og det smagte fint.
Jeres yndlingsret?
A: Det synes jeg ikke, jeg kan sige, når mad fylder så meget i mit liv. Jeg skeler til, hvad sæsonen byder på.
J: Ja, nu er det efterår, så skal der noget nyt på bordet. Jeg er glad for at vi bor i et land med fire årstider, for det giver fire forskellige køkkener.
Det uundgåeligt: and eller flæskesteg?
J: gastronomisk er vi lidt udenfor, vi har serveret kalkun siden midten af 70’erne
A: Men jeg kan godt huske anden hjemme hos Morfar og mormor. Risengrød og and.
J: Når familierne bliver blandet, må man jo lave lidt til hver. Sidste år var det både kalkun, flæskesteg og medister. Det var stort med 22 mennesker!
Den bedste julefilm?
A: ”Det er herligt at leve”
J: Enig – måske med ”Meet Me in St. Louis” på andenpladsen
Den bedste julesang?
A: Jeg holder meget af gamle julesange, f.eks. ”Juletræet med sin pynt”. – Og fra den store verden ”Have Yourselves a Merry Little Christmas” .
J: Jeg kan ikke lade være med at sige ”It’s Gonna Be a Cold, Cold Christmas” med The Carpenters.
A: Åh ja, det er så godt.
I har jo pæn succes – hvad er jeres største fiasko, jeres ’ups’?
J: Jeg ved ikke om det var et ups, men der var et nummer i Lindenborg Revyen; det var en sang til sådan et lidt lummert stripnummer. Det var nok et lavpunkt i karrieren
A: Ja, men det er altid godt at starte på bunden …
J: Jeg havde det lidt skidt med det. Ideen var meget sjov, da vi sad den aften og fandt på det, men da vi opførte det, følte jeg den der rislen ned ad ryggen. Det var ikke godt.
Hvad ønsker du dig til jul?
J: Tid! Tid sammen med min søde kone.
A: Vi har så travlt – selv efter vores standard – men en serie programmer i udlandet, at vi næste ikke er hjemme i Danmark, så det at være hjemme … vi havde talt om at tage på ski, hvad vi begge holder af, men nej, jeg tror bare, vi skal side og se på hinanden og nyde julefreden.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.png00Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2013-09-15 11:32:132013-10-28 12:59:32Far til fire hvoraf en blev mor til to
Fra krudttårn til kulinarisk spisehus. Liebhaverboligen har besøgt Spisehuset 56 grader på Holmen i København. Det er ægteparret, ildsjælene Kenneth og Kirstine Ellegaard, der i snart to år har drevet stedet frem til den succes, der både kan måles på smagen og de mange tilfredse kunder, der gæster restauranten.
56 grader er angivelsen af Københavns breddegrad, men samtidig også et udtryk for det nærhedsprincip som Spisehuset 56 grader hviler på. Et princip og en filosofi, der både inkluderer det nordiske køkkens grundessens; de lokale råvarer, men som ligeledes hylder en bæredygtig tilgang til gastronomien. ”Hvorfor flyve kød fra New Zealand til Danmark, når vi har mulighed for smagfuldt lammekød opdrættet på sjællandske gårdbrug. Og hvorfor bruge intetsigende grøntsager fra spanske mega-drivhuse, når vi kan få vores lokale leverandør til at dyrke dem med passion og kærlighed – og, vel at mærke, biodynamisk!” forklarer køkkenchef Kenneth Ellegaard, der selv er i gang med optagelserne til serien ”Kokken på Holmen”, hvor han fanger fladfisk med harpun fra Lynetten og dyrker grøntsager på mange af byens tage.
Smagen i stemning
Ellegaards projekt med spisehuset på Holmen er blevet en stor succes. Det er et strålende eksempel på det torvekøkken og den terroir-forståelse, der skaber sublime oplevelser med udgangspunkt i en nordisk madkultur. Hos Spisehuset 56 grader laver køkkenteamet raffineret husmandskost uden laboratorieteknikker og unødig pyntesyge, men i stedet med fokus på smagen og stemningen i råvaren. Det skal ikke forstås som funky gulerødder møder groovy-braiseret oksespidsbryst, men som den følelse af behag, når maden er veltilberedt, gennemtænkt og fokuseret. Her hersker breddegraden, de skiftende årstider og jord- ens frembringelser – det er fra dette ophav, at køkkenchefen og det øvrige team møder gæsterne i restauranten. Resultatet er overbevisende!
Vinterhygge og søndagsseancer
Smag på søndagen – er et nyt koncept som Spisehuset 56 grader lancerer i denne måned. Det vil være søndage fyldt med overraskelser, varm atmosfære og en masse god mad. Her vil gæster for kun 250 kroner få drikkevarer og nyde køkkenets klassikkere samt nye tiltag og eksperimen- ter. En række uprætentiøse og hyggelige søndagsseancer, hvor Spisehuset 56 grader omdannes til et levende sted med smagfulde oplevelser og snak henover bordene. Seksoghalvtredsgraders kulinarisk krudt og kærlighed – bliv klogere på spisehuset56grader.dk eller følg med via facebook: www.facebook.com/pages/Spisehuset-56-grader
Ammunitionslagret på Charlotte Amalies Bastion blev bygget i 1744 som en del af Christianshavns Voldanlæg, der skulle beskytte flådens skibe. Samtidig besluttede man at flytte hærens ammunitionslagre på større afstand af beboede arealer. Derfor blev der på nogle af de nye bastioner langs Christians- havns Voldanlæg etableret krudttårne: Carls (1690) og Wilhelms bastioner er bygget efter en ældre byggeskik, mens Frederiks Bastion og Charlotte Amalies Bastion var i funktion som ammunitionslager indtil 1970. Nu huser Charlotte Amalies Bastion det nordiske Spisehuset 56 grader.
Flere udlægger en del af haven som vinmark. De finder det eksotisk og fascinerende selv at dyrke vinstokkene, høste druerne og fremstille de ædle dråber i form af egen aftapning. Mød to haveejere, som har gjort alvor af drømmen og er endt som specialister i deres usædvanlige hobby.
Kurt Jørgensen og hans kone ejer en 2200 m2 stor grund nær Arresø. Haven består af bakket terræn, som skråner mod sydvest. Her er den obligatoriske græsplæne, en udsigtsterrasse over sølandskabet samt træer, buske, køkkenhave og sågar bistader.
At haven alligevel ser anderledes ud end de fleste skyldes de 40 vinstokke, som står i snorlige rækker et par steder i haven. Kurt Jørgensen, som er pensioneret efter en lang IT-karriere, bruger sammen med sin kone en del af fritiden på at passe og pleje vinstokkene og i oktober høste druer nok til hjemmefremstilling af 40 flasker vin.
– Jeg har altid interesseret mig for vin og mad og har rejst meget i Frankrig. Vores børn sagde på et tidspunkt, at de kendte Frankrig bedre end Danmark, smiler Kurt Jørgensen.
Rondo, Regent og Millot
Kurt Jørgensen har tidligere lavet vin selv af frugt og bær, men meldte sig for 13 år siden ind i kooperativet Frederiksborg Vin, hvor medlemmerne hjælper hinanden med høst og fremstilling af vin. Kurt Jørgensen har været formand for Frederiksborg Vin og har været med til at hente sølv- og bronzemedaljer hjem. Sin egen private vin laver han dog hjemme i privaten:
– Jeg er vant til at læse tykke manualer, så jeg læste mig til det meste om, hvad jeg skulle gøre og ikke for at lykkes med projektet, fortæller Kurt Jørgensen, som høstede i egen have for første gang i 2003 og har været i gang lige siden:
– Hvis det bliver Indian summer, bliver 2013 et fremragende år, måske det bedste hidtil, håber Kurt Jørgensen, som dyrker druerne Rondo, Regent og Leon Millot.
Især den sidste vokser kraftigt men udmærker sig ved at være resistent mod sygdom:
– Hvorfor gider jeg interessere mig for at dyrke vin, kan man spørge. Fordi det er særlig fascinerende i Danmark, som er over den nordlige grænse for, hvor det kan lade sig gøre. Det er spændende selv at have hænderne nede i dyrkning og produktion og prøve håndværk-
et af. Det er lige som folk, der har et drivhus med tomater og agurker. De kan lide at fremavle egne afgrøder. Her går man bare et skridt videre, fordi der er en større bearbejdning efter høsten sammenlignet med salathoveder. Det er som med syltning, at arbejdet først rigtig begynder, når bærrene er plukket.
– Kurt Jørgensen står for Forening- en af Danske Vinavleres sekretariat og hjemmeside, og foreningen har mangedoblet sin medlemsskare på 20 år. Dengang var der kun 35 medlemmer, nu er tallet 1300, hvoraf nogle er erhvervs-avlere, men de fleste hobbyavlere. I bestyrelsen sidder udelukkende mænd, og man har en fornemmelse af, at vinavl ikke interesserer ret mange kvinder. Men Kurt Jørgensen er ikke enig, for som i hans tilfælde har hustru og mand den fælles interesse med at passe havens vinplanter og høste den sammen, når tiden er inde.
– For begyndere anbefaler jeg at læse så meget som muligt, melde sig ind i Foreningen af Danske Vinavlere, konsultere vinavl.dk.
og prøve processerne igennem, så man kan dumme sig, før man står med sin første høst, foreslår Kurt Jørgensen.
To haver med vin
Også hos Henning Jensen, som er pensioneret ingeniør, er der fuld gang i vindyrkningen. De første 85 stokke plantede han i sin 1500 m2 sommerhushave på Vestsjælland i 2003. Året efter tilplantede han sin forhave i Valby med 68 stokke. Lige siden har han haft travlt med at passe de to vinmarker samtidig med 100 km afstand!
– Jeg smagte vin fra den kendte vinbonde Jens Michael Gundersens vinmark i Avedøre. Jeg tænkte, at hvis han kan, så kan jeg også. Det lykkedes, men jeg fik kam til mit hår.
Omfattende hobby
Henning Jensen høster på et godt år 350 kg druer, der ender som 300 halvflasker rød og hvidvin. Sidstnævnte har vundet både sølv og bronzemedaljer til flere vinskuer.
– Afhængigt af hvornår der kan høstes, blander jeg min høst fra Valby og Vestsjælland. Men i år er København så langt foran, at jeg må køre to forskellige produktioner, lyder det optimistisk fra Henning Jensen, som dyrker Rondo, Regent, Leon Millot og Ortega druer.
Set i bakspejlet har det været en omfattende hobby, især da han endnu var erhvervsaktiv. Og det er nødvendigt at være seriøs, omhyggelig og systematisk for at opnå et godt resultat på disse nordlige breddegrader, erkender han:
– Som ingeniør er jeg vant til at gå analytisk til værks, så jeg startede med at læse bogen ”Vindruer i danske haver” og gik så frem efter dens anvisninger. Siden har jeg brugt 600 timer årligt på det, der startede som en drøm om at lave min egen vin. Men selv om jeg fra begyndelsen ikke gjorde mig det store arbejde klart, viste det sig at være realistisk. Når bare jeg anstrengte mig, siger Henning Jensen, som kalder sit vinhus Jusjong Vinhus efter sine franske aner.
—————————————————————————————————————————-
Vær beredt
– Nybegyndere kan komme til at spilde høsten. For vin er sart og kan gå galt især på grund af iltning under gæringen. Iltes vinen bliver den til eddike og må kasseres. For at undgå det kan man øve sig på vinfremstilling med almindelige druer eller frugt og bær for at få rutinen. Brug Foreningen af Danske Vinavleres kurser for at lære at lave vin hjemme. På www.vinavl.dk forklares hvilke beholdere og andet udstyr, man har brug for, og hvad man skal undgå.
– Vinstokke købes i bundter på nettet for eksempel hos www.vinmager.dk som også sælger udstyr til vinproduktion samt kemikalier til tilsætning mm.
– Det udvalgte jordstykke renses fri for ukrudt. Til april plantes stokkene, og den tyske sort Rondo er en god og hårdfør begynderdrue, som modner godt på vore breddegrader. Det første år, hvor stokkene sætter lange rødder, vandes de, ellers ikke.
– For at opnå resultat skal man bruge minimum 20-30 vinstokke, som plantes med 1,30 meters mellemrum og med to meter mellem rækkerne – helst sydvendt. Som tommefingerregel giver én vinstok én flaske vin.
– Der kan høstes druer første gang, når planterne er tre år gamle.
– Efter høst kan der grovbeskæres i december/januar ved at fjerne gamle grene med ranker fra i fjor.
– I marts beskæres stokkene og nye druebærende grene bindes op på solid galvaniseret tråd.
– I april gødes og luges. Efter saftstigningen i april-maj plantes nye vinstokke hvor gamle er gået til.
– I maj luges og sprøjtes forebyggende med svovl mod angreb af meldug.
– I juni-juli blomstrer stokkene med det, der bliver til druer. Nye stokke vandes, hvis det ikke regner.
– I august dækkes klaserne med net mod fugle. Er der risiko for svampeangreb, kan der sprøjtes forebyggende. De mindste og dårligste klaser fjernes, hvis planterne bærer for meget – max. er par klaser pr. ranke.
– I september kasseres druer angrebet af skimmel for at redde høsten.
– I oktober klippes klaserne ned i kasser eller spande. Druerne sorteres forsigtigt, afstilkes og knuses. Hældes i vinballon med skaller, tilsættes gær og gærer i fire-syv dage, hvor smag og aroma trækkes ud af skaller og kerner. I en vinpresse fjernes skaller og kerner fra den gærede most.
– Restproduktet af kerner og skaller fjernes og kan evt. bruges til brændevin (kræver godkendelse hos Told & Skat).
– Vinen gærer i tre-fire uger afhængig af temperatur, mens den overvåges. Hvis vinen iltes, er den ødelagt. Vinen omstikkes under vejs for at fjerne bundfald. Vinen kan hældes på egetræsfad et par måneder for at tage smag. Herefter hældes vinen på flasker og er klar.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.png00Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2013-09-11 10:44:152015-06-22 12:08:50Bliv din egen vinbonde
