Nej tak! Jeg har glutenallergi … jeg tåler ikke hvede. Det er et udsagn, man hører oftere og oftere ved sociale sammenkomster. Der er efterhånden flere og flere, der kommer med ytringer om fødevareintolerance, fødevareallergi etc. For dem, som ingen fordøjelsesproblemer eller maveproblemer har, kan det synes lidt pjattet, men for dem, der vitterlig har glutenallergi, er det en helt anden sag, men hvad betyder det egentlig?

Fakta om intolerance 

Cøliaki, glutenallergi eller glutenintolerance er en kronisk og dermed livslang tarmsygdom. Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg. Dem, der har denne sygdom kan ikke nedbryde og udskille gluten, og det skaber problemer i maven. Det skyldes det, at der er fimrehår i tyndtarmen, der er blevet ødelagt.  Symptomerne bliver diarré, vægttab og manglende optagelse af vitaminer og mineraler. Slimhinden i tyndtarmen er beskadiget, og følgerne er bl.a. træthed, diarré, i værste fald blodmangel og knoglesmerter.

Sygdommen behandles med glutenfri kost og de fleste oplever at få det bedre efter et par måneder på den nye kost – dvs. en kost uden hvede, rug og byg. Man skal dog være opmærksom på, at gluten også findes i flere typer pålæg – bl.a. som antiklumpningsmiddel, så man kan risikere at skulle udelade mange fødevarer i sin kostplan.

golden ears of wheat fallen ripe grains

Det menes, at ca. 1% lider af glutenintolerance, selvom der sagtens kan være langt flere, der har diagnosen uden at vide det. 

En alvorlig sygdom

Glutenintolerance er en alvorlig tarmsygdom. En del mennesker er desværre så uheldige, at samtidig også lider af laktoseintolerance. Det betyder, at de ikke kan nedbryde laktose i tarmen. Følgevirkningerne er nogle af de samme symptomer som ved glutenintolerance.

Spis brød til … 

Spiser man mange hurtigt-optagelige kulhydrater, så bliver de fleste oppustede og kan føle sig drænet for energi. Det kan derfor minde om nogle af de samme symptomer, som gluteintolerance og man kan måske fejlagtigt tro, at man har samme lidelse. Det er dog langt fra sikkert.

Vælges kornprodukter med fuldkorn så stiger blodsukkeret ikke nær så meget og fibrene i kornet sænker optagelsen i tarmen. Hvorvidt man vil spise korn eller ej er op til den enkelte, men man skal huske på, at kulhydrater, som korn er, bidrager som vigtig energikilde til kroppens muskler, nerver og hjerne.

Hvis man har mistanke om intolerance bør man søge læge og få taget en blodprøve. Ellers er der kun at sige: Spis varieret og spis (fuldkorns) brød til!