Sundhed på bloggen: Citroner er sure og gule …

,

Hvis vi ser bort fra, at citroner har en PH værdi på bare 2,5, og formentlig er på listen over tandlægernes skrækscenarier for syreskader på tænderne, så har citroner mange gode egenskaber og anvendelsesmuligheder. Som de fleste godt ved, så indeholder citroner C-vitamin, der er et vandopløseligt vitamin. Det betyder, at det et flygtigt vitamin, der ikke lagres, men udskilles med det samme, hvis ikke der er brug for det. Det er derfor svært at få for meget C-vitamin.

citrus træ sundhed citroner

C the light! 

C-vitamin er vigtigt for en lang række funktioner i kroppen, Det anvendes til at danne hormonet adrenalin, som kroppen har brug for til fysisk udfoldelse og i situationer der kan være forbundet med stress. Et gammelt husråd siger, at citron kan lindre forkølelse. Dernæst er citron god for fordøjelsen, nødvendig for dannelsen af bindevæv, et stærkt immunforsvar samt optagelsen af jern og calcium. (Kilde: Arne Astrup). Citroner indeholder også antioxidanter som kan hæmme betændelsestilstande.

Citroner er sure i smagen, men vidste du, at denne surhed kan være god til at balancere andre smage? Citroner går eks. rigtig godt sammen med mørke grøntsager, da det kan neutralisere den evt. bitre smag. Det er naturligvis også oplagt at balancere noget, der er for sødt med citron. Brug citronsaft som smagsingrediens i dressinger, marinader, i bagværk, i kødretter eller i drikke.

 

sunde citroner

 

Lunefulde citroner

I nogle kredse anvendes kogt citronvand som et middel til udrensning og øget velvære. Det skulle hjælpe til fordøjelsen på vej og hjælper kroppen til at optage mineraler samt hjælpe til kroppens udrensning.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med dette skal du blot gøre følgende:

Bring vand i kog. Når det har kogt, presser du en citron i det varme vand og lader det køle til du kan drikke det. Det kan også drikkes i koldt vand, men det er mindre belastende og mere “naturligt” for kroppen at drikke lunkent vand. Måske dit nye morgenritual?