Kan det virkelig passe, at nedkøling af udvalgte kropsområder med buler til otte minusgrader kan ødelægge en del af fedtcellerne på mave, baller, lår, arme, hage m.m. én gang for alle? Det har vi spurgt en slankeekspert om.
Slip af med genstridige kilo ved hjælp af fedtfrysning. Det reklamerer klinik CeriX i blandt andet Hellerup og flere andre klinikker i det ganske land for. Med en startpris på 5.000 kr. loves, at man kan komme topmave, dansehåndtag omkring taljen, BH-delle på ryggen, mormoroverarme, dobbelthage, ridebukselår, dobbelthage og mandebryster til livs. Baggrunden er, at mange kæmper med uønskede fedtdepoter, som ikke vil forlade kroppen, selv om ejeren er flittig til både at træne og spise sundt.
Fedtfrysning med den såkaldte CoolTech-teknologi er en ikke-kirurgisk behandling, som lover at fjerne overflødige fedtdepoter permanent. Og modsat ved træning, hvor antallet af fedtceller forbliver uændret, vil antallet af fedtceller blive op til en fjerdedel færre i det behandlede område på for eksempel mave eller lår. Derved kan man heller ikke tage på igen i fremtiden i samme omfang som før. Helt konkret fryses fedtcellerne ned til minus otte grader. Fedtcellerne tåler ikke kulden, går derfor i stykker og kommer ikke igen. Behandlingstiden er cirka en time, og resultater ses efter to-tre måneder.
Suger fedtvæv ind
Fedtfrysning foregår ved, at applikatoren (en slags mundstykke) suger fedtvævet ind ved hjælp af et vakuumtryk, hvorefter der tilføres kontrolleret kulde, som får fedtcellerne til at gå grunde. Herefter transporteres cellerne væk via lymfesystemet og udskilles naturligt i kroppen. Under behandlingen måles klienten og tegnes op i det område, hvor applikatorerne sættes på oven på et stykke kuldebeskyttede fleece, før behandlingen påbegyndes. Under behandlingen, som er stort set smertefri, kan klienten slappe af, læse eller arbejde på pc siddende i en stol.
Efter behandlingen kan man genoptage sine almindelige gøremål med det samme. Bivirkninger kan være rødme på det behandlede område samt blå mærker. Der kan også forekomme hævelse og ømhed over et par uger. Maven kan desuden ”sove”, og der kan komme en brændende og stikkende fornemmelse i området. Det kan afhjælpes med ispose og smertestillende medicin. Der ses resultater efter et par uger, mens det endelige resultat viser sig efter to-tre måneder. Resultatet er blivende, og de fjernede fedtceller er borte for altid. Behandlingen kan gentages efter 12 uger, hvis man ønsker et endnu mindre taljemål eller reduktion et andet sted. Men i de fleste tilfælde er én behandling tilstrækkelig. Der kan også behandles med to påsætninger på samme tid, så behandlingstiden halveres.
Priseksempel hos CeriX er 7.000 kr. for at få fjernet mavefedt. 8.000 kr. for talje, 8.000 kr. for lår og ligeledes 8.000 kr. for genstridige fedtdepoter på armene som eksempelvis ”mormorarme”. Andre klinikker kan have varierende priser.
Når fedtceller vokser
Linda Evangelista, den canadiske supermodel fra 90´erne, er stærkt utilfreds med de fedtfrysninger, hun mener at være blevet deformeret af for flere år siden. Efter omtale af sagen har BBC spurgt professor Ash Mosahebi, som er medlem af den britiske sammenslutning af plastikkirurger, om mulige risici ved fedtfrysning. Han svarer diplomatisk, at der er en risiko ved alle indgreb. Og at et af de sjældne bivirkninger er at fedtet – fremfor at skrumpe under frysningen – kan vokse. Det er uklart, hvorfor fejlen sker, og hvorfor fedtcellerne opfører sig stik modsat af intentionen, forklarer professoren. Midlertidige bivirkninger ved fedtfrysning kan være følelsesløshed, blå mærker, kløe og en stikkende fornemmelse. 56-årige Linda Evangelista har siden lagt sig under kniven til to smertefulde kirurgiske indgreb, som skulle korrigere problemet. Men de mislykkedes og efterlod hende ”Brutalt vansiret”, siger hun selv.
Fedtfrysning af mange kropsdele med ”buler” er opfundet i U.S.A. og siges at fjerne fedtceller én gang for alle.
Et af de gamle skønhedsritualer, som de fleste kender, er den egyptiske dronning Kleopatras mælkebade. Men var det blot en skrøne, at de mange mælkebade gav hende hendes smukke, strålende hud? Faktisk er der noget om snakken. Mælk indeholder nemlig lactic syre, også kaldet alpha hydroxy-syre, som opløser den lim, der holder de døde hudceller sammen og derfor har en eksfolierende virkning. I dag bruger man samme type syre i skønhedsprodukter med eksfolierende effekt – dog i en lidt mere koncentreret form. Kig blot efter forkortelsen, AHA i dine skønhedsprodukter for at se, om de indeholder syren.
Den veganske Daily Milkfoliant fra Dermalogica er pakket med havre, kokosnød og planteekstrakter, der er rige på blandt andet alfa-hydroxysyrer (AHA’er)
Farlig teint
I det gamle Grækenland anså man det for smukt at have en ensartet og meget lys teint – især fordi det betød, at man var for fin til at gå udenfor og arbejde. Derfor anvendte man blypulver som pudder, der i sin rene form har en blå-hvid farve. Med tiden gør pulveret dog huden mere grålig, eftersom blyet reagerer med luften. Senere fandt man ud af, hvor skadeligt og giftigt blyet var, og i stedet begyndte man at bruge kalkpulver. I dag findes der mere effektive ingredienser og alle skønhedsprodukter med selv det mindste indhold af bly er forbudt i Danmark.
Den gule rod
I Indien har gurkemeje været brugt som skønhedsprodukt i mere end 5000 år. Det er blandt andet den gule rods antibakterielle virkning, men også den glød, den giver huden, som er populær. Den klassiske gurkemeje Ubtan-ansigtsmaske har altid været en fast del af indernes hudpleje og indeholder gurkemeje og andre urter i en blanding af mælk. I dag anvender man gurkemeje i mange vestlige skønhedsprodukter, da det siges, at roden er op til fem gange mere antioxidant end både C- og E-vitamin.
Prøv en lækker maske med gurkemeje fra Kora Organics, der giver en smuk glød og lækker eksfolierende effekt
Franske fornemmelser
Franske Marie Antoinette havde fat i noget, når det kom til skønhed. Hun var gudesmuk, og især hendes hænder var så bløde som silke. Hun fandt nemlig på at smøre sine hænder ind i tyk creme eller olier, hvorefter hun iførte sig handsker, som hun sov med. Det betød, at hendes hænder sugede fugten til sig, mens hun sov, og hun vågnede med bløde, fugtede hænder. Har du virkelig tørre hænder, bør du gøre det samme med en fed håndcreme og handsker over natten.
Den lækre Cicalfate håndcreme fra Avène er den perfekte behandling til hænderne – også hvis du ikke vil sove med handsker.
Anderledes afrensning
Japanske geishaer havde nogle meget specielle skønhedsrutiner. Især når de skulle rense deres hud. De brugte nemlig afføring fra nattergalen som et mirakelmiddel, der skulle give deres hud en lys, klar teint. Og det var faktisk ikke helt forkert, da nattergalens afføring indeholder det aktive stof guanin, der giver huden, en glitrende, opfriskende og fornyende effekt. I dag indeholder flere renseprodukter, makeup og endda neglelak guanin, der dog ofte er udvundet af fiskeskæl eller frugt. I New York finder du Shizuka Day Spa, hvor du faktisk kan få en Geisha Bird Poop Treatment. Her får du en behandling med ægte nattergaleekskrementer, der dog har fået en særlig UV-behandling, så alle bakterier og andet dårligt er renset fra.
Mange kan let komme til at glemme håret i deres daglige skønhedsrutiner. Men lige som din hud, har dit hår brug for kærlighed og pleje – især efter en sommer med dage i solens UV-stråler, ture i havvand og plasken i poolen. Vi guider til, hvordan du plejer dit hår – både efter sommerens strabadser, men også generelt. Vi har talt med en ekspert på området, nemlig Tanja Nøddegaard, der arbejder som Wella Educator og generelt ved rigtigt meget om hår.
Q: Vi kan godt komme til at glemme vores hår blandt de vores andre skønhedsrutiner. Hvad er det bedste, man kan gøre for at pleje sit hår løbende?
A: Gode produkter gør både dit hår smukkere og dit liv lettere. Bliv klippet regelmæssigt, så du ikke hele tiden har spidser, du skal “redde” med varmeredskaber og produkter. Det er så vigtigt at have det rigtige værktøj, hvis man vil spare tid, men også vil have et flot og sundt hår. Et gammelt glattejern både slider på håret, og det tager meget længere tid at få det rigtige resultat end med et, der ikke er for slidt. På samme måde blæser en gammel føntørrer ofte dårligt og bliver brændende varm. En god hårolie er din ven, og generelt er leave-in‐produkter, der ikke skal skylles ud igen nemme og hurtige at bruge.
Q: Hvorfor er det vigtigt at vide, hvilken hårtype man har?
A: Det er vigtigt, fordi du ellers kan komme til at fejlbehandle dit hår, så det enten bliver for tungt eller ikke får den nødvendige pleje. Mit bedste råd vil være at gå til en professionel frisør og lade dem råde og vejlede dig.
Q: Pleje af håret kommer også indefra – hvilken mad eller vitaminer skal man spise for at være god mod håret?
A: Vores hår og krop skal helst være afbalanceret og med en tilpas mængde af alle vitaminer, specielt fordi nogle vitaminer slet ikke kan optages i kroppen, hvis nogle andre vitaminer mangler. Skal jeg vælge et favorit-vitamin til håret, så er det vitamin E, der er en antioxidant, der reparerer og genopbygger hårcellerne, samtidig med, at det bidrager til en sund hårvækst.
Q: Tørt og kedeligt hår efter en sommer i poolen eller havet – hvad er det bedste man kan gøre?
A: Køb nogle gode produkter, som fugter og giver glans, og som passer til din hårtype. Husk ikke at vaske håret for ofte. Hårolie er rigtig lækkert at bruge et lille pump af både morgen og aften, det fugter, gør håret smidigt og giver samtidig en lækker glans til trætte længder og spidser. Men husk nu også at blive klippet.
Hårprodukter, du bør have på hylden:
Farvemaske
Farven bliver ofte bleg og glansløs med tiden – især efter sommeren – uanset om du har farvet dit hår eller det er helt naturligt. Color Fresh Mask fra Wella er genial til det formål og gør, at du kan springe over en dyr gang hårfarve og i stedet få en smuk glaze-effekt. Du kan også bruge masken til at lege lidt med farvenuancerne.
Hårmaske til natten
Brug en hårmaske natten før du skal vaske håret. Den plejer og fugter håret. Hårcremen Nourishing Night Shift fra WeDo er helt perfekt.
Hårolie
En god hårolie kan bruges i både fugtigt og tørt hår og både plejer og beskytter håret. Denne Dark Oil fra Sebastian beskytter mod solens skadelige stråler og er desuden uden parabener.
Shampoo til din hårtype
Find en shampoo, der passer til din hårtype. Har du let ved at få irriteret hovedbund, er Ducray Sensinol-shampoo helt oplagt, da den mindsker ubehag og tilfører masser af fugt og generelt er meget mild mod håret. Har du derimod flotte krøller eller kruset hår, giver Bumble and bumble Bb. Curl-shampoo dine krøller form allerede i badet.
Det er ikke kun skæbnen eller generne som bestemmer, hvordan vi ældes. Om vi kan gå en alderdom i møde med et ungt udseende og uden diverse skavanker, er vi til dels selv herrer over. Alle kan gøre noget for at påvirke aldringen og forlænge livet.
”Yngre med årene” er den næsten geniale titel på en bog og et foredrag fra professor og overlæge Bente Klarlund. Her kommer hun med sine råd om en livsstil, som kan sikre et langt og sundt liv. Den kendte sundhedsforsker giver sit publikum gode råd om, hvordan chancerne for færre skavanker og flere gode leveår øges, selv om der selvfølgelig også findes uforskyldte tilfældigheder inden for sygdom.
Med råd baseret på forskning fortæller hun om vigtigheden af sund kost, motion og fællesskaber. Og hvorfor vi bør styre uden om vaner som tobak og for meget alkohol for at passe på kroppen og få også livskvalitet såvel fysisk som psykisk.
Hvorfor nogle mennesker ældes i udseende, helbred og aktivitetsniveau før andre jævnaldrende skal findes i teorien om telomererne – forlængelser af kromosomerne. Hver gang en celle deler sig, forsvinder der et stykke telomer. Når disse er meget korte, dør cellen. Ved hjælp af en fornuftig livsstil kan vi få cellerne til at dele sig langsommere, så vi ældres langsommere og kan udsætte ”reparationsalderen”.
Inflammation ælder
De fleste ved, at det er klogt at spise sundt, glemme alt om rygning, kun drikke moderat og motionere mindst en halv time om dagen. Og så er der den vigtige anti-inflammatoriske kost med blandt andet fisk og nødder, som også læge Jerk W. Langer har skrevet bøger om. Inflammation betyder betændelse, og den kroniske tilstand lider hver tredje dansker af måske endda uden at vide det. Det er meget uheldigt, for tilstanden er med til at ælde kroppens celler hurtigere.
Udover gode relationer til familie og venner forlænger frivilligt arbejde af forskellig slags sandsynligvis også livet: Ved at være noget for andre føler man, at der er brug for én. Livsholdningen – om man er optimist eller pessimist – betyder også noget, og forskellen i levealder kan være markant.
Sandsynligheden for at få et langt liv øges ved at:
Droppe tobak
Motionere 30 minutter om dagen eller mere
Få pulsen op to gange om ugen eller mere
Spise varieret, grønt og ikke for meget
Drikke vin i moderate mængder fordelt på ugen
Ikke at udsætte sig for støj og forurening
Være optimist og undgå unødig bekymring
Sove mindst syv timer i døgnet
Gøre noget meningsfuldt for sig selv og andre
Dyrke familie og venner
Gåture er også motion
At gå kan nedsætte risikoen for alvorlige sygdomme som kræft, demens og hjertesygdom. Man kan også gå sig rask og bruge traveture som et middel mod depression, stress og angst. Der sættes gang i hjernehormoner, og musklerne udskiller stoffer til blodet, som kommunikerer med andre organer. Ved at gå bliver man med al sandsynlighed gladere, mere kreativ og få en bedre hukommelse. Hukommelsescentret vokser på gåturen, så man bliver i stand til at huske bedre.
Foruden livsstilen er også fællesskab og optimisme med til at udsætte ældningen, mener sundhedsforsker Bente Klarlund.
Motion, sund kost, søvn og et socialt liv betaler alt sammen ind på kontoen til et langt liv med færre dårligdomme.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/08/8saIHVxE.jpg8531280Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2022-08-21 16:47:492022-08-21 16:47:49Yngre med årene
“Jeg sætter ikke begrænsninger for mig selv i mit liv”
Helena Christensen er ikke alene en af verdens største supermodeller og Danmarks smukkeste kvinde. Hun er også indbegrebet af livsnyderen, der forstår at holde balance i livet, lytte til sin intuition, give sig hen til naturen og at være en nysgerrig opdagelsesrejsende ind i skønhedens verden. Her fortæller N’AGEs skønhedsambassadør om sit syn på levet liv, skønhedsidealer og den der helt særligt ansigtsbehandling, hun har anbefalet til alle sine veninder…
Hvad er hemmeligheden bag dit smukke udseende?
Jeg tror, at alle oplever hinandens ydre helt forskelligt, så i nogens øjne er vi smukke, i andres interessante. Alle ligner jo en blanding af deres forældre; jeg har altid været meget taknemmelig for, at det i mit tilfælde betød noget skandinavisk og noget sydamerikansk. Nærmest en blanding af viking og inka. Og så passer jeg godt på mig selv, træner, er fysisk aktiv og plejer min hud.
Har du altid hvilet i dig selv?
Det kan godt være, at jeg giver indtryk af, at jeg hviler i mig selv, men indeni er der for det meste et lille kaos i gang. Min hjerne arbejder altid på højtryk, fordi jeg føler meget og oplever alt på en ret intens måde. Det ser jeg nu som en gave, mere end en byrde.
Hvilke skønhedsrutiner har du altid haft?
Jeg har aldrig haft en decideret skønhedsrutine. Jeg elsker produkter, og jeg kan godt lide når min hud er gennemfugtet. Og så er jeg vild med masker, som jeg putter i ansigtet, når jeg arbejder hjemmefra eller gør rent. Jeg bader udenfor året rundt, og jeg blander tit kaffegrums og kokosnødolie, som jeg så tager med ned til floden eller havet, og skrubber mig godt ind for derefter at synke ned i det kolde vand.
Hvilke er kommet til?
Det er skønt med alle de nye metoder, der er kommet til, for at vi kan opnå en fin og opstrammet hud, for eksempel Ultherapy, der gør en synlig forskel.
Hvad er din guilty pleasure?
Der er egentlig ikke nogen af mine pleasures, der er guilty. Jeg sætter ikke begrænsninger for mig selv i mit liv. Jeg spiser, hvad jeg har lyst til, nyder vin når jeg har lyst til det, og jeg kaster mig ud i alle mulige interessante situationer, når jeg føler for det. Så længe jeg holder mig fysisk stærk og mentalt sund, er jeg godt rustet til at nyde livet på alle tænkelige måder.
Hvilke motionsformer sværger du til og hvor ofte træner du?
Jeg styrke- og boksetræner cirka tre gange om ugen, og når jeg er nordpå i weekenderne, hiker eller sprinter jeg med min hund. Om sommeren svømmer jeg, så meget jeg kan i floden eller i havet.
Har du altid kunnet spise, lige hvad du ville?
Jeg har altid spist præcis, hvad jeg har haft lyst. Og netop derfor, har jeg også altid holdt mig aktiv, for jeg insisterer på at kunne nyde min mad. Men det var først i en alder af 35 år, at jeg begyndte på intens boksetræning. Jeg har aldrig været vild med at træne i et fitnesscenter, så jeg var virkelig lettet over at finde en træningsmetode, der var både fysisk og mentalt intens. Boksning er benhårdt og foregår i svedige kælderrum – det er lige mig at træne på den måde.
Får du dine otte timers søvn hver dag, eller …?
Det er sjældent. Jeg ville egentlig ønske, at jeg gjorde det hver nat, men jeg kan godt lide at være sent oppe, og min hjerne vækker mig tidligt. Til gengæld elsker jeg min seng, og bliver som regel liggende et stykke tid i den, efter jeg er vågnet.
Følg mavefornemmelsen, hold dig aktiv og husk den røde læbestift
Helena Christensen har været en travl og beundret kvinde og efterspurgt model siden hun var ganske ung. Hun har set trends komme og gå, skønhedsidealer ændre sig, og været vidne til modens mange luner – og har formået at forblive relevant i alle årene. Vi spurgte den danskperuvianske skønhed hvilke erfaringer, hun har gjort sig over årene.
Hvad har livet lært dig?
Det er egentligt svært at vide, hvad livet lærer dig, fordi du bliver ved med at have spørgsmål som aldrig bliver besvaret. De store fundamentale spørgsmål om, hvad det hele egentligt er til for. Og jeg bliver ved med at ændre mening om mange ting. Måske er det netop det, vi bør lære: at det er i de små glæder, i øjeblikket vi finder rigdom, og at alle gennemgår perioder med sorg og mørke – og at det ikke nødvendigvis lærer dig noget, eller gør dig stærkere, men at det bare er sådan livet er.
Hvilket råd ville du gerne give til dig selv, da du var teenager?
Jeg ville sige: “Bare følg din mavefornemmelse hele vejen igennem!”. Og det er lige præcis det. jeg har gjort
Hvilke råd ville du gerne give til nutidens unge?
Ikke nogen… for når du er helt ung, handler du ud fra øjeblikkets inspiration, og det er netop det, der er så skønt ved den alder. Det sikrer en masse euforiske, intense og komplekse oplevelser. Og det er netop på dét tidspunkt i livet, at vi er helt frie til at føle alle de modsatrettede følelser – på samme tid og uden formaninger.
Hvad er dine bedst tips til at føle sig smuk?
Når jeg omgiver mig med natur og får masser af søvn, føler jeg mig som den bedste version af mig selv. Og så virker en smuk rød læbestift oven i hatten altid.
Hvor og hvornår føler du dig selv mest smuk?
Det er om sommeren, når jeg har været ved havet hele dagen, og har saltvand i håret og sol på kinderne.
Hvordan har skønhedsidealet udviklet sig, i de år du har arbejdet som model?
Jeg føler at alting går i cirkler, så uanset hvilke nye idealer der kommer til, så vender man altid tilbage til det, der var før. Og det skyldes netop, at der ikke er ét decideret skønhedsideal i den verden vi lever i – der er heldigvis rigtigt mange.
Hvilke designere har du følt dig mest set og forstået af?
Der er rigtig mange, jeg har elsket at arbejde med. Men de største oplevelser fik jeg nok i de fine gamle designhuse, hvor fantastiske kreationer blev skabt på ens egen krop såsom hos Chanel, Valentino, Dior, Versace, Galliano… listen er lang.
Fik du et nyt syn på din krop og skønhed efter, at du blev mor?
Egentligt ikke. Jeg synes, at gravide kvinder er smukke, men mit syn ændrede sig ikke på krop og skønhed, efter jeg fik min søn. Det var en fantastisk og surrealistisk oplevelse hele processen, men på forunderlig vis, så glemmer du ret hurtigt, at du lige var enorm og havde et lille menneske inden i dig. Du lever fuldstændigt i øjeblikket med dit lille nye barn.
“Det gode ved ansigtsbehandlingerne her hos N’Age er, at de kun bliver bedre og mere effektfulde over tid.”
Selvom Helena Christensen har en international karriere og fast bopæl i New York, har hun opdaget at en af verdens bedste steder at få skønhedsbehandlinger er i hjertet af København. Men hvad har fået en supermodel til at lægge vejen fast forbi Kgs. Nytorv? Det har vi fået åbenhjertige svar på fra Helena selv.
Hvorfor har du valgt at få behandlinger hos N’Age?
Jeg opdagede N’Age gennem et samarbejde om en kampagne. Det har været fantastisk at opleve deres behandlinger på min egen hud. Det er interessant at følge resultaterne på nært hold, og finde ud af, at der er så mange forskellige metoder, hvorpå man kan genoprette spændstighed og få mere glød i sit ansigt.
Hvilke behandlinger sværger du til – og hvorfor?
Jeg har prøvet Ultherapy et par gange, og jeg kan både mærke og se, at det har gjort en tydelig forskel. Da jeg samtidig passer godt på min hud, renser, fugter, skrubber og bruger masker jævnligt, så bliver det virkeligt en vindende kombination.
Er der nogen behandlinger du aldrig ville få?
Det er ikke noget, som jeg rigtig tænker over. Hvis der er et eller andet, som jeg synes lyder interessant og har lyst til at prøve, så gør jeg det. Det gode ved ansigtsbehandlingerne her hos N’Age, at de kun bliver bedre og mere effektfulde over tid.
Du er jo kendt som en “naturlig” skønhed – er du nervøs, når du overgiver dig til en behandler?
Det er netop det, jeg elsker ved N’Age: De behandlinger, som jeg har prøvet indtil videre, har ikke været særligt invasive, så jeg føler mig meget tryg. Jeg får altid en hyggelig sludder med pigerne inden behandling, og så glæder mig bare til at se resultatet.
Hvad er det vigtigste for dig, når du skal have lavet en kosmetisk behandling?
Jeg går efter de behandlinger, der på kort tid giver et stort resultat. Og når man først har fundet en dygtig behandler, så er det bare om at holde godt fast. Det har jeg heldigvis her hos N’Age.
Hvordan var forløbet med din Ultherapy-behandling, og hvordan har du oplevet resultatet?
Det er ikke helt smertefrit, men det er bestemt det hele værd. Følelsen af at huden har fået et løft og en opstramning, gør dig glad og frisk at se på.
Hvad kan du godt lide med Ultherapy-behandlingen?
Du ser en lille forskel efter behandling, og den bliver kun mere og mere synlig med tiden. Det er jo ganske rart at vågne op hver dag, og så bare se en smule bedre ud. Fra to til seks måneder kan man virkelig se forandring i huden, og så kommer komplimenterne helt af sig selv, og det er jo heller ikke sådan at kimse af.
Hvilke behandlinger ville du anbefale til din bedste veninde?
Jeg har allerede anbefalet Ultherapy til en del veninder; og jeg ved, at de også er blevet glade for behandlingerne.
Mine bedste skønhedstips – Helena Christensen deler sine hemmeligheder:
– Jeg elsker en sund hudplejerutine, der omfatter: ansigtsscrub, toner, serum eller olie og så en god ansigtscreme.
– Jeg husker at give hele min krop en jævnlig scrub, så huden forbliver fin, blød og varm – og så hopper jeg i koldt vand lige så ofte, som jeg kan slippe afsted med det.
– Rød læbestift og en 60’er eyeliner sætter altid prikken over i’et i et ethvert look.
Udskiftningen af butikker i Lyngby er forholdsvis stor. Det gælder både Lyngby Hovedgade, Lyngby Storcenter, Sorgenfri Torv og andre steder uden for hovedstrøgene. Vi giver et overblik over det nye, som også er andet end forretninger i gængs forstand.
1.
Møder i orgelfabrik
Orgelfabrikken på Lyngby Hovedgade 102 findes i det gamle orgelbyggeri, som var en del af Lyngbys industri- og håndværkshistorie. I dag huser de rustikke omgivelser Lyngby Snedkeri, M2-gruppen og innovationshuset Autens for kreative processer, workshops og kulturevents. Orgelfabrikken kan lejes med forplejning og hjælp til at tilrettelægge ledermøder, udviklingsdage, strategiworkshops, teambuilding m.m. www.orgelfabrikken.dk
2.
Plakater i rammer
Poster & Frame med salg af plakater, rammer m.m. er åbnet ved siden af en børnetøjsforretning på Lyngby Hovedgade 9A. Butikken har i forvejen afdeling i Niels Hemmingsens Gade i København. www.posterandframe.com
3.
Skønhed i stueplan
Smooth hedder en klinik for forskellige skønhedsbehandlinger, man kan få i gadeplan på Lyngby Hovedgade 11A. Det gælder både permanent hårfjerning, EM Sculpt (opstramning af kroppen) og såkaldt sugaring til hårfjerning. www.smooth.dk
4.
Kvalitet på kvalitet
I det tidligere Georg Jensen Damask-udsalg på Lyngby Hovedgade 53 er åbnet en afdeling af det svenske køkkenfirma Kvänum. www.kvanumkøkken.dk
5.
Drinks og let mad
Lille Fortun hedder en ny cocktailbar, som er nabo til Pizzaria Luca og ligger på Gl. Jernbanevej 18 i Lyngby. Baren holder åbent onsdag til søndag og tilbyder også et udvalg af øl og vin ledsaget af lette retter. www.lillefortun.dk
6.
Livsstil i villakvarter
Livsstilshuset og cafeen Höjris ligger i en gammel købmandsbutik på Bjælkevangen 61 i Hjortekær langt fra Lyngbys øvrige handelsmiljø. Höjris er mødested for alle med interesse for mad, vin, blomster, interiør m.m. Her tilbydes retter af friske råvarer og vinsmagning. Der er også foredrag og events om relaterede emner. www.hojris.nu
7.
Behagelige stiletter
Roccamore med behagelige højkvalitetssko til damer designet af Frederikke Antonie Schmidt og produceret i Italien har åbnet en afdeling på Lyngby Hovedgade 70A. Her kan man også bestille en personlig soloshopping. www.roccamore.com
8.
Brillerne til sport
Profiloptik har åbnet endnu en forretning i Storcentret på et hjørne, hvor Mr. Jardex-herretøj tidligere havde til huse. Her er specialet briller til sport som for eksempel cykling og skiløb. www.profiloptik.dk
Comics afløser bøger
Faraos Cigarer – tegneseriebutikken opkaldt efter et Tintin-hæfte – har åbnet forretning på Lyngby Hovedgade 23, hvor der før var boghandel. Butikken lå før på Jernbanepladsen 63, hvor Faraos Cigarer Games fortsat bor. www.faraos.dk
Bolighuset vokser
I foråret 2023 slår Illums Bolighus dørene op for et tre etagers bolighus på 4.500 m2 i Lyngby Storcenter. Møbel- og designhuset rykker ind, hvor der før var restaurant, sportsudstyr og herretøj. Den nye forretning afløser en mindre på Lyngby Hovedgade 66, som har ligget på adressen siden 2016. www.illumsbolighus.dk
11.
Slik i lange baner
Sorgenfri Slik hedder en ny butik med alskens farverigt tag-selv-slik på Sorgenfri Torv 8. Tlf. 42772374.
12.
Mal egne værker
En kreativ workshop, hvor man kan betale for at komme ind og male og tegne på keramik m.m., er åbnet på Frederiksdalsvej 77 under navnet Makit. www.makit.dk
13.
Tag sushi med hjem
Sushibaren Moon Sushi har for nylig slået dørene op på Sorgenfri Torv 9. Maden kan spises på stedet eller tages med hjem. www.moonsushi.dk
14.
Persisk bagermester
Caspian Bageri hedder stedet, der er en sjældenhed i Danmark. Nemlig et persisk bageri med autentiske, økologiske brødtyper og andre specialiteter. Butikken ligger på Sorgenfri Torv 5. www.persiskbrod.com
En elcykel gør hverdagen lettere for mange mennesker, og så er den en helt central del af den grønne omstilling.
Udviklingen inden for elcykler i både design og funktion er sket med lynets hast – det samme er cyklens image. For ikke ret mange år siden blev det at køre på elcykel forbundet med at være gammel, i dag kører mennesker i alle aldre på elcykel. Og det hænger rigtig godt sammen med en nødvendig bæredygtig udvikling.
”Mit eget udgangspunkt for at gå ind i branchen var netop mit engagement i foreningen Grøn Fremtid, som arbejder for en mere bæredygtig livsstil. I den sammenhæng er der to ting, der virkelig gør en forskel; den mad, vi spiser – og den måde, vi transporterer os på,” siger Jan Hansen, ansvarlig for det nye E-bikecenter, der netop er åbnet i Lyngby.
Det er ingen almindelig cykelforretning, men kan i stil snarere måle sig med en eksklusiv BMW-forhandler, og konceptet ligner da også.
”Vi kører private sessions for interesserede kunder, hvor de kan booke en aftale, og så afsætter vi en time eller halvanden, hvor vi er fuldt fokuserede på opgaven, så de har ro til at stille spørgsmål, prøve cykler og hvad der ellers måtte være behov for.”
En elcykel er nemlig en væsentligt dyrere investering end en almindelig cykel, og derfor skal der være ro til at finde den helt rette model. Hos E-bikecenter koster cyklerne fra omkring 14.000 kr. og helt op til 90.000 kr. for feinschmeckermodellerne, så man skal helst vælge rigtigt første gang.
Skræddersys fra bunden
Den enkelte cykel produceres på ordre efter kundens ønsker og i Tyskland og Holland, så der er så kort fra producent til forhandler som muligt. Batterierne produceres overvejende i Portugal.
Det betyder også, at man ikke får elcyklen med sig med det samme, men skal vente ca. en måned fra bestilling.
”Vi er i gang med at udvikle et koncept, der hedder ”Ready to go” med udvalgte modeller, så der også bliver mulighed for at købe en klargjort cykel,” forklarer Jan Hansen.
Og dem skal der nok blive rift om, for flere og flere har set værdien i at køre elcykel.
”En ting er den grønne dagsorden, som mange ønsker at bakke op om, noget andet er den lethed det skaber i folks hverdag, når de lader sig transportere på cykel i stedet for i offentlig transport eller i bil. Her er ikke noget med at vente på bussen, og man har aldrig problemer med køer eller parkering.”
Hvor cyklen tidligere typisk var et transportmiddel til toget, er den i dag en erstatning. Med støtte fra en elmotor, kan enhver nemlig cykle langt.
”Vi har mange kunder, der bor i Nordsjælland og arbejder i Københavns centrum. Det giver stor frihed. De tager skiftetøj med på arbejde, og når de skal hjem, giver de den måske gas uden motor for at få dagens motion.”
En cykel til alle formål
I dag er elcykler så avancerede, at man i mange tilfælde slet ikke kan se, at der er tale om en elcykel, for batteriet er integreret i cyklens stel, og den vejer det samme som en almindelig cykel.
”Vi sælger både hverdagscykler til pendlere, der ikke orker kø på motorvejen, og mountainbikes, der er perfekte at tage med, når man skal i sommerhuset og kører i bakket terræn eller til udlandet.”
For mange unge børnefamilier er en grøn livsstil en selvfølge, og her er elladcyklen et oplagt valg.
”Mange vælger den i stedet for en bil eller i stedet for bil nummer to. Det er let at køre børnene til børnehave i ladet, man skal ikke slås om parkeringsplads foran institutionen, og man kommer hurtigt videre på arbejde,” understreger Jan Hansen.
Ladcyklen kan i øvrigt bygges til alverdens erhvervsmæssige formål og også på denne måde erstatte bilen bidrage væsentligt til den grønne omstilling.
Miljøvenlige fakta:
En af E-bikecenters kunder har på kun to måneder kørte 1.300 km på cyklen. Hvis man omregner det til et årsforbrug, ser besparelsen på CO2 i forhold til at køre bil således ud:
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/08/HQLcItME.jpg16062406Christina Wexhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngChristina Wex2022-08-12 17:35:512022-08-15 09:14:28Elcyklen erstatter bil nummer 2
Nasa Strong giver hurtig og kraftig forbedret styrke, funktionalitet og nervemæssig effektivitet
Ydermere er træningen suveræn i forhold til behandling af osteoporose/knogleskørhed og ryg- og ledsmerter.
Hver gang man har trænet hos Nasa Strong, får man feedback fra udstyrets computerskærm, som viser, hvad man lavede sidste gang. På den måde kan man give endnu mere input i træningen. Det er faktisk utroligt, så stærke folk bliver på kort tid. Man har kun behov for at træne én gang om ugen. Træningen er nemlig så effektiv og positivt indvirkende på kroppen, at det er nødvendigt med tilstrækkelig restitution efter hver træning. At træne Nasa Strong mere end en gang om ugen vil ikke give bedre eller hurtigere resultater, tværtimod.
Nervesystem fungerer bedre og styrke øges
Når folk bliver ældre og deres mobilitet svigter, er det ikke udelukkende et spørgsmål om tabt muskelmasse. Det er også et spørgsmål om, at den nervemæssige effektivitet forringes. Nasa Strongs træning har en direkte indvirkning på nervesystemet, og hvis nervesystemet fungerer bedre, fungerer musklerne også bedre. Dermed øges styrken. Samtidig er træningssystemet meget effektivt mod knogleskørhed, da træningen er med til at give ekstra knogletæthed.
Personligt og privat
Nasa Strong træning er til folk, der vil have den ultimative træning på den kortest mulige tid. Nasa Strong er optimal til mennesker, der ikke har lyst til at stå og svede i et fitnesscenter med muligheden for at blive smittet med for eksempel corona. Træningen består kun af dig og instruktøren, der er ingen andre til stede.
Garanti:Hvis du ikke opnår mindst 25% styrkeforøgelse i løbet af de første 10 sessioner med Nasa Strong, får du alle pengene retur!
Det hele er dokumenteret, og resultaterne indfinder sig hurtigt. Hvad mere kan man ønske sig? Og det er bland andet denne træningsmetode astronauterne bruger for at holde sig i form.
Ring 6056 4141 og hør nærmere eller besøg www.nasastrong.dk for at bestille en starttime.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/08/r0LwffUA-scaled.jpg25601706Christina Wexhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngChristina Wex2022-08-11 17:59:142022-08-11 18:01:26Træn som en astronaut!
Alle trapper kan bruges til at komme i bedre form på. Både dem indendørs og i det offentlige rum. Trappemotion er let, kan overkommes af de fleste og kan foregå i alle tempi og sværhedsgrader. Og så findes ”redskabet” overalt.
Foruden en bedre kondition er der flere sidegevinster ved at gå på trapper, og sporten kan dyrkes hvor som helst og ikke mindst på sommerlandets stejle trapper til stranden. Magasinet I Form nævner flere fordele ved at gå og løbe på trapper. Blandt andet at sener, led og knogler som især lægge og hofter i underkroppen bliver stærkere og mere robuste og faste. Mave- og rygmuskler trænes til en mere flad mave og stærk ryg samtidig med, at der strammes op i lår og balder. Forbrændingen skyder i vejret, fordi man bærer sin egen kropsvægt – samt måske indkøbsposer og børn op på fjerde sal uafhængig af fitnesscentre og træningsmaskiner. Vil man som ældre blive boende i et hus med trapper, gælder det om at holde sig i form med diverse træning for fortsat at kunne klare trappen.
Elevator nej tak
Spring altid elevator, rulletrappe og lufthavnens rullende fortov over til fordel for den almindelige trappe. Største motivation er, at det faktisk batter noget for grundformen, skriver www.bevaegdigforlivet.dk (et partnerskab mellem fonde og idrætsorganisationer om at gøre Danmarks til verdens mest fysisk aktive land). Der henvises til en undersøgelse i Schweiz, hvor 77 ansatte med et stillesiddende liv forbedrede deres kondition efter blot to uger ved at vælge trapperne til deres opgaver på jobbet. Desuden kom de hurtigere frem, da de slap for at vente på elevatoren. Trapper får pulsen højere op end gang i fladt terræn, og så nedsættes risikoen for hjertekarsygdomme og sukkersyge. Trappetræning indgår med god grund i eliteløberes træning.
Oldgamle syditalienere
Den italienske landsby Acciaroli ved Napoli har rekord i 100-årige. Dér bliver folk i gennemsnit otte år ældre end andre italienere, som i forvejen opnår høj levealder. TV 2`s Eva Ravnbøl har besøgt byen og et ægtepar hvor manden, som var tidligere fisker, er 102 år og hustruen 95. Hemmeligheden, mener ægteparret gennem 67 år, er blandt andet spiser som frisk fisk, blæksprutte, kylling og kanin, lokale hjemmedyrkede grøntsager som tomater, peberfrugter, auberginer, bønner, kål, friske krydderurter, olivenolie og tørrede figner. Desuden lever de et socialt liv i et minisamfund, hvor alle kender alle, ses dagligt og hjælper hinanden. Desuden står de ældre tidligt op for at passe egen køkkenhaver uden for byen.
Plantemad og bevægelse
Foruden gang på trapper og gader i stejle bjerglandsbyer er der andre fællestræk ved livsstilen hos mennesker, som opnår en høj alder især i Sydeuropa: De spiser varieret plantekost med fisk og plantebaserede fedtstoffer og nøjes desuden med små portioner. Der ryger ikke og drikker kun lidt alkohol. De sørger for at få pauser med ro og afslapning. De har et socialt liv med familie og fællesskab. Og så bevæger de sig meget.
At gå eller løbe på trapper er en effektiv og nem måde at få motion på, da trapper oftest findes lige ved hånden både ude og inde. Så tag endelig trapperne i bjergbyen sydpå og den stejle trappe op til og fra stranden på Nordkysten i den kommende ferie.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/06/Trappelob.jpeg5451280Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2022-06-24 09:12:352022-06-24 09:12:35Mange gode grunde til at tage trappen
Er du klar til sol og sommer? Vi har samlet 5 beauty-favoritter, der med garanti vil forskønne din juni med masser af glød, friskhed og herlige dufte.
Glød og beskyttelse på tube
FILORGA Oxygen-Glow CC Cream
Drømmer du også om en lækker, sund og glødende hud? Så læs videre her. Den nye Oxygen-Glow CC Cream fra Filorga er en let farvet dagcreme, som både giver din hud en fin, naturlig glød, virker ensartende og beskytter mod UV-lys og blåt lys fra skærme. Den ultrabløde, lys-rosa creme indeholder mikroindkapslede pigmenter, der tilpasser sig enhver hudtone.
Pris: 295 kr. 40 ml.
5 små favoritter
CLEAN Rollerball Layering Set
Er du fan af CLEANs milde og rene dufte, vil du helt sikkert blive begejstret for denne nyhed. CLEAN har samlet 5 af deres skønne parfumer i et fint forårssæt – perfekt til dig, der vil udforske CLEAN duftene og måske finde en ny favorit, eller til dig, der er vild med at kombinere parfumerne, så du kan skabe din helt egen unikke duft! Du får duftene Soft Laundry, Pure Soap, Warm Cotton, Rain og Flower Fresh, som du kan forkæle din duftesans med.
Pris: 250 kr. 5×5 ml.
Et must til sommerhuden
SENSAI Silky Bronze Cellular Protective Cream For Body SPF 50+
Sjældent har solcreme føltes så silkeblød. Japanske Sensai er kendt for deres særligt luksuriøse konsistenser, og denne solcreme er ingen undtagelse – forestil dig et silkeagtigt slør, der lægger sig let på din hud, og både beskytter effektivt, fugter i dybden og giver en fin glød – kort fortalt alt, hvad vi ønsker os i en solcreme.
Pris: 675 kr. 150 ml.
Snyd dig til solkysset glød
James Read H2O Tan Mist Face
Det er ikke uden grund, at H2O Tan Mist er en James Read bestseller. Du sprayer blot den lette, fugtgivende mist jævnt over ansigtet, og herefter fremtrylles en flot, naturlig glød efter 3-5 timer. Her er altså tale om en hurtigttørrende og letanvendelig selvbruner-mist fyldt med hudplejende ingredienser, som du helt sikkert vil elske, når din hud trænger til et glow-boost.
Pris: 225 kr. 100 ml.
Ansigtsmaske eller sommersorbet?
Peter Thomas Roth Rose Stem Cell Anti-Aging Gel Mask
Denne fine lyserøde maske fra Peter Thomas Roth minder os mest af alt om en frisk, lækker sommersorbet. Den føles ultrablød på huden, og er helt perfekt at påføre efter en lang dag i solen, hvor huden trænger til et kølende fugtboost. Masken er fyldt med rosenekstrakt, som giver din hud den fineste rosenrøde glød, og har desuden en yderst effektiv anti-age virkning på huden. Vi er fan!
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/06/Filorga.jpg9601160Christina Faaborghttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngChristina Faaborg2022-06-21 11:21:462022-06-24 08:51:17Er du klar til sommer og sol?
Danmark er blevet verdenskendt for at have det hyggeligt, men er det nu også så god en ting?
En klassisk dansk hyggeaften
Hvis jeg kort skal give et billede af den danske hygge, som jeg ser og husker den:
Et par sidder i en blød sofa, sammenkrøllet og sammensunket, lidt eller meget skævt overfor det store fladskærms-tv, som de halvbedøvet sidder og glor på. Hvis man skal prøve at beskrive ryggens position i denne stilling, falder tankerne hen på en Kims spiral-skrue-chips eller det, der er værre, i hvert fald meget, meget langt fra dens optimale udgangspunkt og design.
Parret sidder og fylder sig med hver sin citronmåne, skyllet ned med litervis af dårlig kaffe, alt imens de uendeligt mange IKEA-stearinlys fylder det sparsomt oplyste rum med stærkt forurenende dampe. Den ene eller begge sidder og glor ned i hver deres i-Phone eller, endnu værre, sidder og sover med hovedet hængende helt nede på brystet, og der er ikke megen kommunikation eller anden interaktion mellem de to hyggende parter udover et grynt eller snork.
Ja mine damer og herrer, det var så et billede af en klassisk dansk hyggeaften.
Det lyder s.. da ikke særlig sundt
Det er det da heller ikke, det er rent faktisk noget nær det usundeste, man overhovedet kan foretage sig.
Ryggen er skæv, sammenpresset og vredet i stillinger, der øger presset på dens bruskskiver med adskillige 100%, medførende slid, belastning og en markant øget risiko for slidgigt og diskusprolapser.
Lunger, hjerte, tarme og resten af kroppens indvolde er sammenpresset og under ubeskriveligt tryk med stor forringelse af kapacitet og effektivitet. Det er f.eks. umuligt at trække vejret helt ned i lungerne, med det resultat at hjertet kommer på overarbejde (den dårlige iltkvalitet grundet stearinlys-dampene gør det heller ikke just bedre).
Koffeinen giver en dårlig søvn og dermed en dårlig restitution med en øget risiko for smitte og sygdom til følge.
Citronmånen med alt sit sukker og E-stoffer behøver jeg vel ikke at komme ind på.
Vejrtrækning og stress påvirkes af den meget uhensigtsmæssige siddestilling, det er nemlig sådan, at vi oprindeligt er designet til at trække vejret med næsen og kun trække vejret gennem munden, når vi er jaget. Problemet er bare, at i hyggestillingen kan du kun trække vejret gennem munden, da din diafragma ikke fungerer optimalt i denne stilling. Din underbevidsthed registrerer nu, at du må være presset og begynder at pumpe stresshormoner ud i kroppen.
Så når du hygger dig….
….er du max stresset, din ryg er udsat for vanvittige belastninger, samtidig med at din lungefunktion er markant nedsat, påførende dit hjerte og karsystem tilsvarende merbelastninger, alt imens dit blodsukker og insulinbalance konkurrerer om at skade dig mest. Og så var der lige den iltfattige og forurenede ”hyggeluft” oveni.
Så derfor: Gå dog en tur i stedet og få talt sammen.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/06/9SvzanTE.jpg8541280Ole Wessunghttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngOle Wessung2022-06-21 11:00:312022-06-21 11:00:31Er hygge en god ting?
Har du styr på dine skønhedsrutiner? Og hvor meget tid skal du egentlig bruge på det? Vi forsøger at guide dig gennem junglen af gode rutiner og viser dig, hvad du som minimum skal bruge.
Light-udgaven
Et absolut minimum af rutiner
Rens
Det er en god idé, at rense din hud hver morgen og også gerne aften, fordi du fjerner affaldsstoffer, døde hudceller og andet skidt, der har samlet sig på huden i løbet af dagen eller natten og tilstopper dine porrer. Anvender du make-up skal du desuden huske at fjerne makeuppen hver dag. Det er tilmed en god idé at anvende en toner efterfølgende, der gendanner hudens pH-værdi efter afrensningen og forbereder huden på at tage imod pleje.
Husk: Hvis ikke du afrenser er dagcremen faktisk overflødig, da den ikke kan trænge ordentligt ned i huden.
Økologisk og vegansk Creamy Soft Cleanser fra Lucia Care, afrenser til både ansigt, krop og hår på én gang – baseret på medicinske lægeurter.
XeraCalm A.D Cleansing Oil fra Eau Thermale Avène med med 86% naturlige ingredienser og nedbrydelig emballage.
Plej og fugt
Som minimum bør du, hvad enten du er kvinde eller mand bruge en god dagcreme hver dag, der fugter huden og er tilpasset din hudtype. Du kan vælge en mere avanceret dagcreme, hvis du vil undgå ekstra cremer som serum og lignende.
Husk: Huden kan nærmest ikke få for meget fugt. Har du fedtet hud, hjælper det ikke at udtørre den, da den blot vil overproducere endnu mere olie. Vælg en creme med en let konsistens, hvis din hud er fedtet.
God basis dagcreme fra danske Ecooking, som passer til alle hudtyper og kan suppleres med serum og olier.
Solcreme
Uanset årstiden udsætter vi vores hud for UV-stråler, hvis solen skinner. Sørg derfor for at vælge en creme med UV-beskyttelse eller brug solcreme ved siden af.
Husk: Solcremen skal altid ovenpå dagcremen og ikke omvendt.
Fakta: Solen er den største årsag til at huden ældes
Medium-udgaven
Tilfør lidt flere rutiner end blot at rense og fugte. Du bestemmer selv hvor mange
Eksfoliering
En gang imellem har din hud brug for en opfriskning – det gælder både i ansigtet, men også over hele kroppen. Derfor kan du med fordel anvende en eksfoliering i eksempelvis badet et par gange om ugen. Når du eksfolierer fjerner du gamle døde hudceller fra hudens overflade, øger blodcirkulationen og hjælper huden med at danne nye hudceller.
Tip: eksfolier kun efter behov. Hvis du eksfolierer hver dag kan det resultere i tør, sensitiv eller fedtet hud.
Husk: Afrens altid før du eksfolierer.
Natcreme
Vælg en natcreme eller en fugtmaske, som kan virke på din hud hen over natten. Huden optager nemlig flere vitaminer og mineraler om natten og samtidig forstyrres din pleje ikke af din makeup.
Avanceret-plejerutine
Tilføj endnu flere elementer for en mere målrettet rutine
Serum
En god serum er en mere målrettet pleje af din hud, og indeholder flere aktive ingredienser. Anvend den alene eller under din dagcreme. En serum er ofte mere tyndtflydende, og konsistensen gør, at de lettere trænger dybt ind i huden – hvilket er vigtigt for at de virker, som de skal.
Øjencreme
De fine øjenomgivelser, kræver deres helt egen creme for at få den rigtige pleje.
TIP: Du behøver først at bruge øjencreme fra du er midt i tyverne.
Husk: Du skal altid duppe din øjencreme på og ikke smøre.
Ansigtsmasker
Ansigtsmasker er oplagte, når du vil give din hud en ekstra plejende behandling. Der findes utallige typer, der er målrettet den enkelte hudtyper, giver ekstra fugt, eksfolierer eller plejer øjnene.
Forskellige ansigtsmasker fra danske Masque Me Up, der er tilpasset skandinaviske hudtyper.
Ansigtsolie
Ansigtsolie kan tilføre ekstra næring til huden, den blødgører den og beskytter den mod forurening. Påfør den efter serum og creme – især om vinteren.
Fakta: Olier og cremer er næring og overtøj til de øvre lag af huden.
Økologisk ansigtsolie fra Osmosis med advokado-ekstrakt, som øger hudens fyldighed og forbedrer elasticiteten.