Mælkebad

Et af de gamle skønhedsritualer, som de fleste kender, er den egyptiske dronning Kleopatras mælkebade. Men var det blot en skrøne, at de mange mælkebade gav hende hendes smukke, strålende hud? Faktisk er der noget om snakken. Mælk indeholder nemlig lactic syre, også kaldet alpha hydroxy-syre, som opløser den lim, der holder de døde hudceller sammen og derfor har en eksfolierende virkning. I dag bruger man samme type syre i skønhedsprodukter med eksfolierende effekt – dog i en lidt mere koncentreret form. Kig blot efter forkortelsen, AHA i dine skønhedsprodukter for at se, om de indeholder syren.

Den veganske Daily Milkfoliant fra Dermalogica er pakket med havre, kokosnød og planteekstrakter, der er rige på blandt andet alfa-hydroxysyrer (AHA’er)

Farlig teint

I det gamle Grækenland anså man det for smukt at have en ensartet og meget lys teint – især fordi det betød, at man var for fin til at gå udenfor og arbejde. Derfor anvendte man blypulver som pudder, der i sin rene form har en blå-hvid farve. Med tiden gør pulveret dog huden mere grålig, eftersom blyet reagerer med luften. Senere fandt man ud af, hvor skadeligt og giftigt blyet var, og i stedet begyndte man at bruge kalkpulver. I dag findes der mere effektive ingredienser og alle skønhedsprodukter med selv det mindste indhold af bly er forbudt i Danmark.

Den gule rod

I Indien har gurkemeje været brugt som skønhedsprodukt i mere end 5000 år. Det er blandt andet den gule rods antibakterielle virkning, men også den glød, den giver huden, som er populær. Den klassiske gurkemeje Ubtan-ansigtsmaske har altid været en fast del af indernes hudpleje og indeholder gurkemeje og andre urter i en blanding af mælk. I dag anvender man gurkemeje i mange vestlige skønhedsprodukter, da det siges, at roden er op til fem gange mere antioxidant end både C- og E-vitamin.

Prøv en lækker maske med gurkemeje fra Kora Organics, der giver en smuk glød og lækker eksfolierende effekt

Franske fornemmelser

Franske Marie Antoinette havde fat i noget, når det kom til skønhed. Hun var gudesmuk, og især hendes hænder var så bløde som silke. Hun fandt nemlig på at smøre sine hænder ind i tyk creme eller olier, hvorefter hun iførte sig handsker, som hun sov med. Det betød, at hendes hænder sugede fugten til sig, mens hun sov, og hun vågnede med bløde, fugtede hænder. Har du virkelig tørre hænder, bør du gøre det samme med en fed håndcreme og handsker over natten.

Den lækre Cicalfate håndcreme fra Avène er den perfekte behandling til hænderne – også hvis du ikke vil sove med handsker.

Anderledes afrensning

Japanske geishaer havde nogle meget specielle skønhedsrutiner. Især når de skulle rense deres hud. De brugte nemlig afføring fra nattergalen som et mirakelmiddel, der skulle give deres hud en lys, klar teint. Og det var faktisk ikke helt forkert, da nattergalens afføring indeholder det aktive stof guanin, der giver huden, en glitrende, opfriskende og fornyende effekt. I dag indeholder flere renseprodukter, makeup og endda neglelak guanin, der dog ofte er udvundet af fiskeskæl eller frugt. I New York finder du Shizuka Day Spa, hvor du faktisk kan få en Geisha Bird Poop Treatment. Her får du en behandling med ægte nattergaleekskrementer, der dog har fået en særlig UV-behandling, så alle bakterier og andet dårligt er renset fra.