Løb efter ferien!

Tour de Charlottenlund – La Flamme Rouge Cykelløb 2013

Forberedelserne til årets Tour de Charlottenlund allerede godt i gang. I år vil gadeløbet således finde sted mandag den 5. august. Løbet foregår som sædvanligt i hjertet af Charlottenlund med opløb på Jægersborg Allé.

Selvom gadeløbet for den danske ”elite” og de danske Pro Tour ryttere er hovedattraktionen vil der igen i år også være arrangeret et La Flamme Rouge cykelløb til støtte for kræftramte. I forbindelse med sidste års La Flamme Rouge Cykelløb lykkedes det nemlig at indsamle fantastiske 100.000,- De indsamlede penge blev efterfølgende via La Flamme Rouge doneret til Pact Foreningen og anvendt som økonomisk støtte til en cykeltræningslejr for 12 medlemmer af Pact Foreningen. ”Ambitionen i år er at indsamle minimum samme beløb – og selvfølgelig også gerne lidt mere”, fortæller Ralf Ritter fra Ordrup Cykel Club til Liebhaverboligen.dk

Såfremt du ønsker yderligere information om La Flamme Rouge løbet er du meget velkommen til at kontakte enten Carsten Brandt på 20 13 73 81 eller Ralf Ritter på 27 90 29 03.

www.laflammerouge.dk

Foto: dancingonthepedals.com