Få de seneste trends og tendenser til boligen

This content is password protected. To view it please enter your password below:

Sommeren står for døren, og måske du har fået lyst til at opgradere boligen. Her får du et udvalg af lækkert design til både den lille og store fornyelse.

 

FET_Designnyheder_Høeg-+-Møller-19.11.21-Design-by-Us-Katalog14337-2

 

Marmor-kunst

Lampen Marble Art fra Design by Us er en elegant lampe, der giver et smukt direkte lys. Lampen er i glat poleret marmor med messing fatning. 

Det naturlige materiale giver hver eneste lampe sit eget unikke udtryk. Lyset kan justeres fra smal til bred, og lampen fås i fire forskellige farver marmor: Charcoal, Brown, Golden og Sand. Pris 2.790 kr. 

www.design-by-us.com

 

FET_Designnyheder_ReflectionsCopenhagen10_HIGH

 

Krystalklare flakoner

Kollektionen Flacons er inspireret af stemningen fra et vintage boudoir-sæt sat i en moderne kontekst. Som et smykke til hjemmet vil de krystalklare flakoner give ethvert badeværelsebord eller stilleben et dekadent løft. Kollektionen består af fire smukke og finurlige parfume-flakoner skabt med hvert sit unikke design og magiske udseende. Priser fra 2.650 kr.

www.reflections-copenhagen.dk

 

FET_Designnyheder_Frame-49_light-grey_three-drawers_high

 

Frame

By Lassens prisvindende møbel Frame er et møbel i konstant udvikling. Nu lanceres Frame med skuffer, hvilket gør det endnu mere fleksibelt og funktionelt. Møblet giver uendelige muligheder for at lege med dimensioner og farver. Med ganske få tilkøb kan Frame forvandle sig fra væghængt reol, skænk, sidebord og nu også til kommode. Priser fra 2.499 kr. 

www.bylassen.dk

 

FET_Designnyheder_KODANSKA_AW19_miljø13

 

Go with the flow

I en kombination af kunst, design og tekstil er glasvasen Flow blevet til – inspireret af udtrykket ’Go With The Flow’. Glasvasen var oprindeligt tænkt som en prototype, men den endte med at være så smuk, at den blev et færdigt produkt skabt til både festlige lejligheder og hverdagens rum. Vasen er mundblæst glas fås i et utal af farver hver med sit eget unikke udtryk. Pris 2.499 kr. 

www.kodanska.dk

 

FET_Designnyheder_2004-Klassik-Studio-Lasse2052-2

 

The Hunting Chair

Jagtstolen er en smuk og robust loungestol designet af Kurt Østervig i 1960. Klassik Studio har håndplukket en række af Kurt Østervigs interessante designs og sat dem i produktion igen. Jagtstolens solide trækonstruktion har et fladt armlæn, der passer perfekt til kaffekoppen eller et glas whiskey. Nu lanceres stolen i eg og kanvas.
Pris 21.000 kr. 

www.klassikstudio.dk  

 

FET_Designnyheder_Job_0599

 

Til feinschmeckeren

Det elegant barskab Be My Guest i træ og flet er et møbel til feinschmeckeren, der ønsker sig et stilfuldt barskab, eller til designelskeren, som drømmer om et fint lille skab til stuen, kontoret eller soveværelset. Be My Guest barskabet kan bruges i flere af boligens rum og lyser op overalt takket været sit unikke design og det klassiske materialevalg i kombinationen af fransk rørflet og egetræ. Pris 10.999 kr. 

www.warmnordic.com

 

FET_Designnyheder_Intarsia-Furniture7

 

Genskabt klassiker

Bordet No. 55 er en genskabt dansk designklassiker fra 1950’erne. Firmaet Møbelintarsia blev oprindeligt stiftet af snedker og møbeldesigner Jørgen Aakjær Jørgensen i 1948. I dag genskaber barnebarnet Nanna Aakjær Svendsen, sin morfars ikoniske og smukke møbeldesign i det nye navn Intarsia Furniture. Bordet fås i røget eg, natur eg og lys eg. Pris 10.995 kr. 

www.intarsiafurniture.com

 

FET_Designnyheder_stager

 

En cirkel af design

Designeren Amanda Lilholt har skabt serien Circle Collection for den danske designvirksomhed applicata. Kollektionen er inspiration af solen og dens helt stramme geometriske form, cirklen. 

Designobjekterne er produceret i solid messing og har forskellige udtryk, udformninger og funktioner. Designobjekterne er både smukke sammen som en helhed og alene. Priser fra 749 til 1.599 kr. 

www.applicata.dk

 

 

FET_Boligreportage_Living_039

Det første blik kastes øjeblikkeligt op på den bourgogne røde vægflade som interiør designeren Birgit Tarp hurtigt fik sat på indretningens facitliste, som én af de bærende elementer i Charlottenlund-boligen”.

 

”Jeg går meget op i indretning, så det har været virkelig dejligt at have en kvalificeret ekspertsparring, som kunne udfordre mine egne ideer og komme op med  nogle andre, jeg slet ikke havde tænkt på. Farver er vanskelige at få rigtige, og her kunne jeg virkelig mærke, at jeg havde med en professionel at gøre.”

Direktør for international uddannelse i Hempel fonden, Bente Mølgaard er en kræsen og berejst minimalist.

 

FET_Boligreportage_IMGL2037

 

Indretningsdesigner: 

Birgit Tarp, Design Circus
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Hos: Bente Mølgaard, direktør for international uddannelse i Hempel fonden.

Hvad: Townhouse i to etager på 96 m2 med egen baghave og en penthouse lejlighed på toppen over de fire nederste boliger.
Byggeår 2017

Arkitekt Lars Gjertz  

Interiør design Design Circus 

www.designcircus.dk

 

FET_Boligreportage_Living_059

 

De utallige rejseuger lod samtidig et inderligt ønske vokse om en (gerne italiensk inspireret) hjemlig oase. I et stærkt samarbejde med interiør designer Birgit Tarp, Design Circus og en udsøgt vedholdenhed har globetrotteren endelig fået kreeret sin drømmebolig. Det første møde byder på en betagende 5,5 meters loftshøjde og en central bordeaux vægflade, som straks slår tonen an i det eksklusive townhouse byggeri.

Den nye Charlottenlund ejendom rummer fem boliger og er tegnet af den internationale anerkendte arkitekt Lars Gjetz og er et fint eksempel på, hvordan selv et mindre og samtidig nybygget hjem formår at fortælle personlige historier.

 

Det, dér netop tændte Bente Mølgaard efter en større research af det eksisterende boligmarked og nybyggeri i området og omkring Nordhavn – var at der her var tale om en mindre ejendom med kun fem boliger i et eksklusivt byggeri. Her var der en sjælden mulighed for at præge boligens basis i både materialer og rumfordeling, som jo lægger grundstenen for den efterfølgende indretning. Den moderne arkitektur falder med sin håndmurede grå mursten elegant ind i omgivelserne og med individuelle baghaver appellerede den til ønsket om et hjemligt helle – unikt nær både skov, strand og by.

 

Med i hele processen

”Det var udslagsgivende, at jeg i købskontrakten fik lov til at foretage de ændringer i boligen, som jeg gerne ville og endvidere kunne deltage i hele byggeprocessen. Det må man normalt ikke med nybyggeri, hvor alt er planlagt og de eneste ændringer, man kan foretage er opgradering af køkkenelementer og hårde hvidevarer – men indenfor en færdig pakke. Så vi tegnede el-tegninger, rørplaner, stod med håndværkerne på stedet og var med i hver eneste beslutningsproces. Boligen blev dermed fuldstændig min egen. Vægge blev flyttet for at gøre plads til indbyggede skabe, døren i køkkenet blev flyttet, så det var muligt at opbygge en stor garderobevæg. Toilettet i stueetagen blev gjort mere opbevaringsvenligt og al teknik blev elegant gemt væk under loft og gulv.

35 styks supermodular spots blev eftertænksomt placeret efter Design Circus henvisning i hele boligen for at skabe den rette lysstemning og scenografi især i forhold til stuen og det høje kip”.

Enkelt, rent, italiensk

”Min stil er nok meget italiensk. Rene, enkle linier og ikke for mange dekorationseffekter. De få nipsting, jeg har stående, har stort set alle en historie. Jeg rejser meget i mit job, og finder jeg en særlig spændende ting, tager jeg den med hjem. Måske får den så en plads herhjemme. Generelt er kvalitet og design væsentlig for mig, da jeg nyder både at betragte og leve i det. Jeg nyder dagligt at åbne skuffer og skabe, som er lækre og i en holdbar kvalitet. Det gør mig glad at være omgivet af smukt design.”

 

Bente Mølgaard har indrettet sig med rejsebeskattede kunstperler, der byder på anekdoter fra hendes specielle oplevelser i arbejdet med at sikre uddannelse til verdens fattigste børn. Med begrænset accessories i nybyggeriet har de større elementer som køkkenet og den synlige garderobe, vægfarverne, belysningen og tekstilerne været et must at få velintegreret, og her var tilkøbt assistance en betryggende og givtig investering. Interiør ekspert Birgit Tarp, har desuden arbejdet med en stemningsfuld lyssætning via parvise loftspots og derved fået belysning på udvalgte vægflader, således at boligen både fremtræder indbydende og større.
Dette har været væsentligt, da boligens essentielle rum både rummer entré, køkken, stue, udgang til terrasse, trappeopgang, garderobe samt indgang til stueetagens toilet. I den henseende har det været oplagt at få indretningen og belysningen til at mønstre de varierede zoner, som gør lejligheden mest mulig interessant og samtidig rummelig.

 

Er det et køkken?

Harmoni og sammenhæng er af afgørende betydning, når pladsen og antallet af rum er begrænsede, og måske derfor er Bente Mølgaard allermest begejstret for sit køkken, farverne og lyssætningen. ”Køkkenet blev så velintegreret, at man slet ikke oplever, at det rent faktisk er et køkken. De velplacerede loftsspots, som individuelt kan tændes og dæmpes, giver en levende lyssætning. Da køkkenet er en integreret del af stuen ønskede jeg, at det skulle fremstå som et møbel, og at skabene faldt harmonisk i med væggene og dermed blev næsten usynlige. Valget blev et aflangt Multiform-køkken i røget eg med en afrikansk sort nero asssoluto mat granitbordplade og en integreret emfangsløsning beklædt i en malet vægflade. Det røgede egetræskøkken har en speciel soft feel lakering, hvilket giver en lækker næsten fløjlsagtig overflade og er samtidig nem at holde. De store træskuffer i massiv eg er en fornøjelse, hver gang jeg åbner dem, og de gør det nemt at holde orden.”

Højt, højt til loftet

”At boligen er designet med det ekstravagante høje loft i den ene ende og med en gangbro med glassider på 1. sal med kig ned til stueetagen, giver en helt fantastisk rumfornemmelse, og gør boligen ganske særlig. Den dobbelte lofthøjde gør samtidig, at boligen opleves langt større, end den reelt er. Trappen i massiv eg med glasfronter blev specialdesignet og fremstillet af Woodstep. Den står nu som en skulptur i stuen, og glasset gengiver lys og luft.”

 

Under hele indretningsprocessen har stemningstanken, pladsudnyttelsen og ønsket om finurlige personlige overraskelser været i fokus. Nogle eksempler er blandt andet, at Design Circus har valgt at integrere vægbelysningen ved entréen som et særligt lille belysningsindslag og generelt arbejdet med den bløde grålige vægfarve, der virker afdæmpet til de hvide vinduer og døre. I soveværelse er det et eksotisk jungletapet i grå nuancer, der er toneangivende i indretningen og de sarte grå højskabe matcher præcist vægfarven. En harmonisk og afslappende stil karakterisere indretningen, som samtidig er personlig og funktionel med de små sengebord inklusiv opbevaring og bordlampen. Generelt er opbevaring ofte underprioriteret i mindre boliger. Selvom der hører et opvarmet mindre depot- og redskabsrum til denne bolig, er den integrerede garderobeløsning mellem køkken og toilet højt skattet og blev skræddersyet og lakeret i samme farvetone som væggene i den resterende bolig. Blide toner, funktionelle løsninger og holdbare materialer i alle indretningens basiselementer gør boligen langtidsholdbar, visuelt rummelig og harmonisk at opholde sig i – både ude og indendørs.   

 

FET_Boligreportage_Living_004-HDR

FET_Boligreportage_Small_Living_002

FET_Boligreportage_Living_011

 

For at forlænge de  nødvendige og stærkt centralt placerede højskabe og få disse materialemæssigt camoufleret ind i selve køkken-alrummet anbefalede Birgit Tarp, at hele opbevarings- og heri ovn-/køleskabsvæggen blevet lakeret i samme farvetone som vægfladen der går hele de 5,5 meter op til loftet. I stedet er det blevet det røget egetræskøkken på modsatte side, der løber med opmærksomheden og bibringer varme og dets gyldne elementhelhed i spil, som et synligt sammenhængende møbel, både i form af køkkenets arbejdsstation og den vandrette reolopbevaring på væggen.

 

FET_Boligreportage_Living_015

FET_Boligreportage_Living_021

FET_Boligreportage_Living_026

 

Lampen over spisebordet fra Astep er en velkendt favorit hos Design Circus, netop når der er behov for luftighed og udsyn omkring spisebordet. Lampen er oplagt, når der ønskes et større belysningsobjekt, hvor lyset kommer ud af hele pendlen som i dette design. Den japansk inspirerede pind i sort metal, der løber gennem den ovale akryl form giver 30’er designet en helt særlig karakter ifølge Birgit Tarp, der ynder at finde designs med et særkende eller en ekstra fin detalje – der overrasker beskueren.

 

FET_Boligreportage_Living_019

 

Det er ekstra interessant at besøge hjem, der rummer minderige genstande, som fortæller de personlige historier, her en hjembragt høj kvinde filthat fra
La Paz og en lysestagegave fra 80’ernes New York.

 

FET_Boligreportage_Living_017-1

FWT_Boligreportage_Living_035

 

Trappen er specialbygget til boligen, og med dens ene diskrete glasside forsvinder trappen elegant bort op på 1. salen. Kun de store cirklerunde
samlingsskruer dekorere sammen med det lækre træ trappen ganske minimalistisk. Ved trappefoden mellem trappe og spisebordet er der endda blevet plads til Bente Mølgaards favorit og maximalistiske fotobog, der dagligt blades igennem for
at fremvise et nyt foto kunstværk.

 

FET_Boligreportage_Living_040-HDR

FET_Boligreportage_Living_031

FET_Boligreportage_Living_030

 

I både 1. salens og her i stueplanens badeværelse fortsætter den afdæmpede grålige farvetone, tilsat en klassisk gråmeleret bordplade integreret, oval, terrazzovask samt funktionelt ét grebs rustfrit vægarmatur og et spejl, der går helt op til et vandret loftsbelysningsarmatur. Den vægmonterede store spejlflade skaber en forstørret rumoplevelse. De lette Woodnotes papirrullegardiner har Design Circus leveret ligesom de to kvadratiske metalstelsborde med den oxyderede metal bordtop – designet af Kasper Thorup. De skaber en fin lethed til den mindre stue og uden tunge og larmende ben næsten svæver bordpladerne, særligt med det hvide stel.

 

FET_Boligreportage_Living_046

FET_Boligreportage_Living_018

FET_Boligreportage_Living_057-kopi

FET_Boligreportage_Living_055

 

Terrassen er blevet en fin helle med plads til en større ude Cane-Line sofa med fletstel og polster, de små sideborde er både funktionelle og hyggelige til ekstra udvalgte mindre planter og blomster i potter.

 

 

 

 

 

 

 

Det nye i forårets midterste måned bærer præg af både det moderne, traditionelle, avancerede og fornuftige. En seng og en stol er de oprindelige tilsat lette forandringer, mens leg med farver og materialer viser sig i tæppe, lamper og taburet.

 

FET_Bolignyheder_4.-Harlow-sofabord

 

Smalt, langt og lavt

Harlow hedder det lave, smalle og sorte sofabord med stramme linjer og messingdetaljer. Benene består af to lodrette plader, og bordets mål er 130 cm i længden, 45 cm i bredden og 35 cm i højden. Pris 7.185 kr.
www.slettvoll.no

 

FET_Bolignyheder_5.-AJ-Liljen

 

Liljen i ny udgave

Arne Jacobsens Liljen-stol efterligner liljens åbenstående kronblade og afspejler den berømte arkitekts livslange interesse for botanik og maleri. Stolen fås nu i en 50 års jubilæumsudgave af valnøddefinér og med eller uden armlæn. Stolen har inderdel af birkefinér og forkromede ben. Prisen er 4.500 kr.
www.fritzhansen.com
www.brdr-friis.dk

 

FET_Bolignyheder_3.-Couple-Lysestage

 

Til et godt formål

Crystal Color Crush Couple fra Specktrum er en limited edition af krystallysestager, hvor overskuddet fra salget går til Verdensnaturfonden. Stagerne er konstrueret med en kugle nederst og en firkantet kube med hul til lys oven på – og omvendt! Prisen er 399 kr.
www.specktrum.dk

 

FET_Bolignyheder_7.-Tom-Rossau-lampe

 

Lys fra presset birk

Den danske designer Tom Rossau står med sin legende tilgang til formgivning bag bordlampen af birketræ i nordisk stil med geometriske former. Den skulpturelle lampe af pressede lameller er skabt ud fra interessen for materialernes muligheder. Lampen koster 3.420 kr.
www.tomrossau.com

 

FET_Bolignyheder_8.-Re-bed

 

Sov i genbrugsuld

Margrethe Odgaard har farvesat Veng-sengen med re-wool med 45 procent af ulden genanvendt af overskud fra Kvadrats engelske spinderi. Sengen, designet af Oliver og Lukas WeissKrogh, har runde ben af eg og fås med flere overfladebehandlinger. Sengen leveres i alle mål, som for eksempel 160 cm x 200 cm x 44 cm. Madrasser er af svanemærket naturlatex af vulkaniseret gummimælk. Med madras koster sengen 24.155 kr.
www.re-beds.com

 

FET_Bolignyheder_1.-Satellit-Leather

 

Hold selv balancen

Satellite 68 hedder taburetten/puffen, hvor man sidder som på en sadel. Møblet former sig efter kroppen og er designet til at give brugeren en ergonomisk korrekt siddeposition. Det sker ved at holde gang i blodomløb og muskler, idet benene bruges til at holde balancen. Højden passer til  spisebord eller skrivebord. For læderudgaven er  prisen 2.995 kr.
www.trimmcopenhagen.com

 

FET_Bolignyheder_6.-Dome-lampe

 

Flyt lampen rundt

Dome hedder en udendørs lampeserie i enkelt design. Det bløde lys forlænger stemningen på forårsaftener på terrassen og kræver bare et elstik. Materialerne er aluminium og mundblæst glas. Lamperne fås i tre højder, den ene med håndtag af teak så den kan flyttes rundt. Dome Move er 110 cm høj til 6.700 kr. Dome Gate er 60 cm til 8.200 kr. Dome Small med håndtag er 65 cm til 8.200 kr. www.slettvoll.no

 

FET_Bolignyheder_2.-Barstol-FDB

 

Barmøbler af eg

Stine Weigelt har designet en serie barmøbler for FDB. Der er højbenet stol og bord og en lavere counterstol til køkkenøen. Bord og stole kan være samlingspunkt i et stort rum eller spiseplads i et mindre hjem. Serien er af certificeret massiv eg med polstret lædersæde. Møblerne fås også sorte eller bejdset grå brun. Til fødderne er tværpinde af metal. Barbord 4.999 kr., barstol 3.499 kr., counterstol 3.299 kr.
www.coop.dk

 

FET_Bolignyheder_9.-Cover-Rose

 

Blødt at færdes på

Cover hedder gulvtæppet , som Linie Design har lanceret i farven rose fra den nye kollektion Essentials. Det håndlavede gulvtæppe er af viskose, der reflekterer lyset og skaber et silkeagtigt look. Tæppet  er velegnet til stue og soveværelse.  Fås i størrelserne 140 cm x 200 cm, 170 cm x 240 cm og 2 meter x 3 meter til henholdsvis 3.465 kr., 5.055 kr. og 7.425 kr..
www.liniedesign.dk
www.brdr-friis.dk

 

FET_Bolignyheder_10.-Easy-Lounge-chair

 

Med sukkerrørsflet

Chandigarh Easy Lounge Chair er Pierre Jeanneret- design fra 1950’erne. Stolene produceres af Srelle, som håndhæver den originale, manuelle produktionsteknik. Lounge-stolen fås i natur og mørk teak med håndflettet sukkerrørsflet på sæde og ryg. Stolen kan bruges til  spisebord, arbejdsbord eller afslapning. Pris 13.599 kr. Der fås også en lidt mindre kontorstol til 12.750 kr.
www.interstudio.dk

 

 

 

 

Til trods for at kalenderen siger forår, kan der stadig være kolde dage, hvor et langt og varmt bad er helt uundværligt, og hvad er så bedre end at ligge i et badekar og slappe fuldstændig af? Her kan du lade dig inspirere af otte smukke badekar, som med sikkerhed vil skabe en luksuriøs stemning på dit badeværelse. Karrene findes i alle størrelser, farver og udformninger.

 

FET_Badekar_Billede-1---Strømberg-Back-to-wall

 

Arden Back to wall fra Strømberg

Ardens ovale form er inspireret af ægget. Det klare og rene design, kontrasterer elegance med de harmoniske og blødt afrundede former. De ultra-tynde sider betyder, at du får maksimalt ud af badeområdet. Badekaret har en unik holdbarhed, og den varme silkebløde overflade giver en vidunderlig form for luksus til badeværelset. Armaturet i karkanten, med vandpåfyldning via overløbet, gør karret helt unikt og er et tilvalg, hvis man som kunder ønsker det.

Vejl. udsalgspris: 24.750 kr.

 

FET_Badekar_Billede-2---Gabbiano-Bad-&-Stil

 

Gabbiano fra Bad & Stil

Dette badekar er stilrent design udført som en smuk skulptur formgivet til at stå frit. Gabbiano er en del af badekarserien skabt af Staustrup + Jensen i samarbejde med møbelfabrikken Pulcher. Badekarret har rødder i danske designtraditioner og er en nyfortolkning af det klassiske badekar. Der er tydeligt fokus på det enkle udtryk med velovervejede detaljer og indvendig ergonomi, der tilfører det ellers skarpe look en klædelig blødhed. Inspirationen til karret er udført i massiv kvalitet, støbt i 100% ren Solidtec, et originalt solid surface materiale, som har en lækker mat finish. Solidtec er et solid surface produkt; det er hårdt, solidt, rengøringsvenligt og næsten vedligeholdelsesfrit, det tåler rengøring, skurepulver og afkalkning.

Vejl. udsalgspris: 55.900 kr.

 

FET_Badekar_Billede-6---Finion-Villorory-&-Boch

 

Finion fra Villoroy & Boch

Finion fristående badekar er nyeste skud på stammen af eksklusive produkter udført i de bedste materialer og med et elegant og fuldkomment sømløs design. Der er mulighed for at tilkøbe designkant i guld og emotionslys (led) under karret for den ultimative spa-følelse og stemning i badeværelset. Fås også i tre forskellige farver for et mere dristigt statement til badet. Over- og afløb er fuldkommen integreret i badekarret for et smukt og gennemført produkt i luksusklasse.

Vejl. udsalgspris: fra 17.880 kr.

Colour-on.deand version (farve på ydersiden)
fra 43.000 kr.

 

FET_Badekar_Billede-7---Theano-Villeroy-&-Bock

 

Theano fra Villeroy & Boch

Et moderne, legesygt design er kendetegnet for Villeroy & Boch’s nye Theano badekar. Det fristående kar i det unikke og patenterede materiale Quaryl imponerer med sit afrundende design og valgfrie farver på ydersiden.

Vejl. udsalgspris:
Hvid model fra 27.245 kr. 

Colour-on-demand version (farve på ydersiden)
fra 32.043 kr.

 

FET_Badekar_Billede-3---Boheme-XL-170-Bad-&-Stil

 

Boheme XL 170 fra Bad & Stil

Boheme 170 Matt Black er et stilrent design- og luksusbadekar udført i eksklusive materialer, designet af Henry Pulcher til det eksklusive badeværelse anno 2020. Et stilrent, tidløst og klassisk design, inspireret af ægget og udført i massiv støbt Solidtec. Det fritstående halve æg fremstår stilrent og skulpturelt i et design, som passer ind i ethvert moderne badeværelse. Badekarret findes både i hvid og som på billedet med madsort udvendig lakering.

Vejl. udsalgspris: 46.500 kr.

 

FET_Badekar_Billede-8---SQ1-Copenhagen-Bath

 

SQ1 fra Copenhagen Bath

Copenhagen Bath har i samarbejde med Studio Mikal Harrsen udviklet en række design til serien Scandinavian Suites med geometri, minimalisme og funktion i fokus. Ved udformningen af SQ1 badekar-serien er der desuden lagt stor vægt på ergonomi og velvære. Mikal Harrsen har desuden designet en passende skammel med opbevaringsrum under sædet. SQ1-serien er fremstillet i mathvid Acovi komposit, som har en silkeblød overflade. Da Acovi komposit er komplet porefri, er det nemt at vedligeholde og rengøre. Man kan bruge de fleste almindelige rengøringsmidler.

Vejl. udsalgspris: 29.999 kr.

 

FET_Badekar_Nouveay2

FET_Badekar_Falper_Scoop_Badekar_NY

 

 

Solid, elegant kvalitet er kodeordet i denne måned med klassiske borde, stole og sofaer og et par skulpturelle loftslamper ud over det sædvanlige. Farverne er mest til det rolige og nordiske, som passer til det, der i forvejen findes i indretningen.

 

FET_Nyheder_Boligen_2.-Baileys-sofa

 

Sid elegant ned

Bailey er navnet på den lyse og klassiske tekstilsofa, som fås i længderne 130 cm, 190 cm, 230 cm og 250 cm. Der kan vælges mellem sort eller naturfarvet understel af egetræ samt to højder, hvoraf den højeste kan bruges ved spisebordet, hvis man ønsker sofaen placeret dér.
Fra 17.135 kr.
www.slettvoll.no

 

FET_Nyheder_Boligen_3.-Eton-Loveseater

 

Stor stol til to

Eton Loveseater er en tilføjelse til Etons eksisterende sofakollektion. Lænestolen er udført, så to kan sidde tæt. Stolen er fremstillet i Europa og betrukket med slidstærkt velour, som ikke bleges af sollys og er nem at gøre ren. Modellen fås i flere nuancer, er en meter bred og en meter dyb og vejer 34 kg. 9.990 kr.
www.livingoodies.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_1.-Kendama-lampe

 

Kuppellampe

Kendama hedder loftslampen (der også fås som gulv-, væg- eller bordlampe) opkaldt efter et japansk træ-spil. Lampen fra Giorgetti´s Atmosphere Collection er af stål med Murano-glaskupler for enderne. Murano er en ø med glasproduktion nord for Venedig, og teknikken er brugt siden 1600-tallet. Priserne går fra 6.500 kr. til 25.000 kr. for loftslampen med en diameter på 146 cm.
www.slettvoll.no
www.interstudio.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_4.-Plaid

 

Alpaka-plaider

Cumulus og Pine kaldes plaiderne af luftig babyalpakauld designet af væver og tekstildesigner Karin Carlander. I sit design har hun brugt symmetriske og abstrakte mønstre og farver som sort, hvid, blå, terrakotta, sennep og honning. Plaiderne måler 130X200 cm. 1.999 kr.
www.silkeborg-uld.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_Skagerak_Virkelyst-Garten-Beistelltisch-75x70x30cm_2000x2000-ID1961586-8ed6111b4263c4c6ad7cef7bd2c64d57-copy

 

Til inde og ude

Virkelyst hedder sofaen til såvel inde som ude forår og sommer. Den trepersoners teaksofa med vejrbestandigt tekstil er 210 cm lang og 83,5 cm dyb. Modellen fås med forskelligt betræk, og i kollektionen er også lænestol, topersoners sofa, puf og sofabord i to størrelser. 22.995 kr.
www.skagerak.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_7.-Roma

 

Håndlavet sofabord

Roma er en møbelserie af eg skabt af den italienske designerduo Sara og Michele Morandi. I serien findes spisebord, skab og sofabord, som fås i røget eller naturfarvet eg med stel af stål med et stramt og rent udtryk, som passer til skandinaviske hjem. Møblerne håndlaves på et lille italiensk værksted og har med en diameter på 50 eller 100 cm. Fra 6.530 kr.
www.slettvoll.no

 

FET_Nyheder_Boligen_6.-Åstrup-bord

 

Skabt efter skuldre

Åstrup spisebordet med hollandsk udtræk er designet af Isabel Ahm, som er tilknyttet FDB Møbler. Bordet er inspireret af menneskets skulderparti, og navnet givet efter designerens barndomsby ved Lejre. Bordet fås i eg, valnød og teak. 170 x 280 cm inklusive udtræk til 6-10 personer og 220 x 340 cm til 8-12 per-soner. 13.999 kr.-19.999 kr.
www.coop.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_10.-Quasi-Light

 

Pendel med geometri

QEQuasi hedder en pendel skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson for Louis Poulsen. Men sine komplekse former er lampen udtryk for hans interesse for geometri, idet den består af to indbyrdes forbundne, geometriske former. Den ydre er en ramme af 90 procent genanvendt aluminium med 20 trekantede flader, og den indre del har hvid plastreflektor, 12 femkantede flader og LED-lamper. Diameter er 90 cm og vægt 22 kg. 85.000 kr.
www.paustian.com

 

FET_Nyheder_Boligen_8.-Tray-table

 

Kan klappes sammen

Tray Table er et bakkebord af sortlakeret eller natureg oprindelig skabt til personalet hos Fritz Hansen i 1958. Det sammenklappelige møbel er tegnet af Willumsen & Engholm, og Fritz Hansen Accessories har relanceret, som er 32 cm højt og måler 45 cm i diameter.
www.brdr-friis.dk 
www.fritzhansen.com

 

FET_Nyheder_Boligen_9.-Flow-Filo

 

En elegant trådstol

Flow Filo Chair er en ny stoleserie designet af Jean Marie Massaud for MDF Italia. Stolen falder inden for en ny trend af elegante trådstole, som fås i flere varianter og farver med og uden lædersæde og -ryg. Firmaet har også valgt at fremstille en vejrbestandig variant til udendørs brug. Pris fra 5.200 kr.
www.interstudio.dk

Vil du ændre udtrykket på dit badeværelse, så start med spejlet. Få ting kan nemlig ændre oplevelsen af et rum så gennemgribende som et nyt spejl.

 

FET_Badeværelse_vcali_11a_form_20

Dansani Moon spejl
Her skaber det store, runde spejl med den mørke ramme kontrast til de mere sarte og feminine farver, som resten af badeværelset er holdt i. Samtidig kaster
lysstriben monteret på bagsiden af spejlet lys på væggen hele vejen rundt og skaber en fascinerende corona-effekt. Moon spejl fra Dansani.

 

Runde, firkantede, ovale og skæve. Med og uden ramme og med et væld af lyssætninger. Spejle fås i alle former og størrelser og er noget af det, vi danskere er allermest optagede af, når vi skal indrette vores badeværelse. Og det med god grund. Spejlet er nemlig centralt i ethvert badeværelse, og få ting kan ændre rummets udtryk så gennemgribende som et spejl. Så trænger du til forandring uden at skulle i gang med det helt store indretningsprojekt, kan et nyt spejl være lige det, der skal til.

Tænk på lyset

Når man vælger spejl, er det en god idé at løfte blikket lidt og ikke kun fokusere på det udtryk, man gerne vil skabe. Et spejl er nemlig også et vigtigt arbejdsredskab for langt de fleste. Her betyder lyset rigtig meget, især hvis man gerne vil lægge en farveægte make-up, få alle skægstubbe med i morgenbarberingen eller sikre, at farvenuancerne i tøjet også matcher, når man kommer ud i dagslys.

Spejle med indbygget LED-lys bliver mere og mere populære, fordi de oplyser ansigtet fra alle vinkler og i udgangspunktet giver et godt arbejdslys. Men her er det vigtigt at være opmærksom på, om lyset i spejlet giver en korrekt farvegengivelse, da meget LED-lys stadig er udfordret på dette punkt. Og det bliver hurtigt også en udfordring for dig, hvis din make-up ser anderledes ud i spejlet end i dagslys.

En dugfri detalje

Og når man nu er i gang, er det måske værd at overveje, om man skal gøre op med det duggede spejl efter brusebadet. Mange spejle fås nemlig med en varmeplade, der sikrer en helt dugfri overflade, uanset hvor lange brusebade, man tager. En rar detalje på morgener, hvor man har trykket lidt for mange gange på snooze-knappen.

 

FET_Badeværelse_vcali_11aaaaa_form_20

 

Soft spejl
På trods af sin store størrelse tiltrækker spejlet sig ikke stor opmærksomhed. Uden ramme og lysbånd glider spejlet diskret ind i indretningen, mens de påmonterede lamper foroven sikrer en god belysning. Soft spejl med Jupiter-lamper fra Dansani.

 

FET_Badeværelse_vcali_11aaa_form_20

 

Dansani Solo spejl
Det skæve spejl med organiske former skaber en spændende kontrast til de rette linjer og det klassiske, danske design, der præger resten af badeværelset. Med dagslyslignende LED-lys monteret hele vejen rundt giver spejlet det perfekte lys, når der skal barberes eller lægges make-up. Solo spejl fra Dansani. 

 

FET_Badeværelse_MIROOR-3_glass_LPlifestyle

 

Spejl og lampe i ét
Light·Points Mirror er Ronni Gols kombination af spejl og lampe. Spejlet har en indbygget LED-lyskilde i kanten hele vejen rundt, hvilket skaber perfekt lys at spejle sig i. Belysningen er en integreret del af spejlet, og med LED-teknologien skal du ikke skifte pæren ud. Mirror-lampen er ideel til både gangen, påklædningsområdet og badeværelset. Spejlet er naturligvis godkendt til vådrum.

 

Sådan får du det rigtige lys

En lyskildes evne til at gengive farver korrekt måles med den såkaldte RA-værdi. Derfor er det en rigtig god idé at lægge mærke til den, inden man investerer i et spejl med indbygget LED-lys.

Tommelfingerreglen er, at hvis RA-værdien er over 90, så får man en rigtig god farvegengivelse. Ligger den mellem 80 og 90, er farvegengivelsen rimelig, og ligger den under 80, er den mindre god.

 

 

Massive reolsystemer har længe været en uddøende race i danske hjem. Bøgerne er færre, når computere tager over, og mange har også bevidst valgt en større bogsamling fra – i hvert fald i stuen. Reoler er dog ikke helt væk men har taget en ny retning. Mange af dem er dekorative i sig selv, lette at se på og ikke fyldt tæt op med bøger men med en kombination af bøger og nips med rigelig luft imellem. Samtidig med at tunge og pladskrævende reoler er stærkt på retur, er der flere forskellige reoler på markedet end nogensinde. Og flere af dem er dekorative og skulpturelle i uventede former, farver og materialer.

 

FET_Reoler_Rack-teak

 

Stå frit

M Rack er både en reol og rumdeler af massiv, ubehandlet teak. Reolen fra Ethnicraft kan stå op ad en væg eller ståfrit som rumdeler midt i en stue. Materialet er teak, og designet lægger både vægt på det emotionelle og det rationelle. Prisen er 13.295 kr. www.boshop.dk

 

FET_Reoler_Square

 

Passion Orange

Square hedder den runde reol på 120 cm i diameter, der kan være det moderne svar på Amagerhylden. Den fås i orange, gul og andre farver og er udført af malet MDF. På grund af formen er hylderne naturligt i flere størrelser. Det dekorative indslag i boligindretningen vejer 32 kg og koster 4799 kr. hos
www.norliving.dk

 

FET_Reoler_guldreol

 

Håndlavede 

Den gyldne messingfarvede reol fra Nordal har glashylder er 126 cm høj og 77 cm bred og koster 2591 kr.  På grund af det delvist håndlavede stel forekommer variationer i form, farve, størrelse og finish.
www.unoliving.com

 

FET_Reoler_Fendy

 

Fendy bogreol

Den rustikke Fendy bogreol er af metal med teakhylder og åben i siderne. Hylderne er håndlavede i en fremstillingsmetode, som efterlader mærker, ridser og skygger i lakeringen samt skævheder, som gør produktet unikt. Der fås tre størrelser, hvor den største på 180x120x50 cm koster 12.095 kr.
www.boshop.dk

 

FET_Reoler_Ib-Laursen

 

Industrilook

Den koksgrå metalreol med bagbeklædning fra Ib Laursen er i rå industrilook hævet fra gulvet på metalben. Målene er 113X102, 5X43 cm og prisen 4299 kr. www.hoejgaardbrugskunst.dk

 

FET_Reoler_Laforma

 

En trekant en stang

Laforma fra serien Nagrom er en trekantet stigereol på 175X160 cm af metal og natur og sort mangotræ og med fire hylder. Vægten er
44 kg og prisen 6199 kr.
www.boboonline.dk

 

FET_Reoler_Nordal-guld

 

Fall in love

Fall hedder den over to meter høje reol af sort jern fra Nordal med hylderne kreativt opdelt i syv asymmetriske kvadrater af forskellig størrelse og højde.  Reolen er i industrielt og råt look, der passer godt til nordisk indretning med træ.
Pris 5439 kr.
www.unoliving.com

 

FET_Reoler_Montana

 

Free your mind

Montana Free reolsystemet er designet af Jakob Wagner, udført i MDF og malet med vandbaseret china red. Højden er 178, bredden 203, 4 og dybden 38 cm på reolen, som koster 11.500 kr.
www.illumsbolighus.dk

 

 

 

 

 

 

DSCF1084  850_9d637

FlotteGulve.dk på Bredskiftevej 20C i den vestlige del af Aarhus springer grossistledet over og kan derfor matche de laveste priser på markedet uden at gå på kompromis med kvaliteten.

FlotteGulve.dk er en gulvvirksomhed med et stort udvalg af laminatgulve, trægulve, tæpper, klinker m.m. De kan levere gulve, der passer til langt de fleste stiltyper, og som er med til at fremhæve personligheden i rummet. ”Selv om vi er en forholdsvis lille virksomhed, så måler vi os med de største på markedet, fordi vi ikke er en typisk gulvbutik, der køber sine varer hos forskellige grossister, der så igen køber ind på fabrikkerne ude i den store verden,” fortæller Tommy Oversø, som er professionel træmand til fingerspidserne. Han startede virksomheden i 1997, og i dag omfatter FlotteGulve.dk udover Aarhusafdelingen forretninger i Ikast og Søborg med i alt
25 medarbejdere.

Springer grossisten over
Tommy Oversø har valgt et koncept, hvor FlotteGulve.dk springer grossistledet over og køber gulvene hjem direkte fra fabrikkerne, der ofte ligger i Tyskland, Sverige, Norge, Italien, Spanien og Portugal. ”Når vi springer det fordyrende led over, så kan vi have en forretning ved at kunne tilbyde mange varer billigere end vores kollegaer kan og stadig tjene penge. Der er dog visse produkter, som ikke sælger så meget, men dem køber vi alligevel hos grossisterne, så vi har det store udvalg.”
Hos FlotteGulve.dk giver de sig tid til kunden og forsøger ikke at sælge dem noget, som de ikke ønsker, fortæller Tommy Oversø. 
”Vi lytter og spørger ind til kundens behov og finder det, vi mener, der er det rigtige, og så lader vi kunden vælge. Det er vigtigt, at kunden træffer det rette valg, da et gulv jo gerne skal ligge i mange år.”

Prisgaranti
Når man handler med FlotteGulve.dk, er der prisgaranti. Det betyder, at hvis en kunde kan købe det samme gulv billigere hos en anden forretning, så går FlotteGulve.dk altid ind og matcher den pris. Læg vejen forbi butikken i Aarhus, hvor FlotteGulve.dk råder over omkring 400 kvadratmeter i lyse og venlige lokaler med optimale lysforhold. Eller gå ind på www.flottegulve.dk for at læse mere om de mange spændende muligheder for at få et nyt, lækkert gulv.

850_9637
FlotteGulve.dk 
Bredskiftevej 20C, 8210 Aarhus C, Tlf. 9725 2547
www.flottegulve.dk

I dag er mange badeværelser indrettet i grå og hvide nuancer med sikre og holdbare løsninger. Dette behøver der absolut ikke være noget galt i, men nogle gange skal man turde være lidt mere vovet og træffe nogle valg, der skiller sig ud. Den grundlæggende tanke i Dahl Wulf husene er at skabe badeværelser, der er langtidsholdbare i deres design samtidig med at de har sjæl og dermed en oplevelsesværdi. Dette glæder både husejerne men også deres gæster.

 

FET_badeværelse_1-

FET_badeværelse_6-

FET_badeværelse_9-

På gæstebadeværelset er farven på væggen blevet blandet specielt
til rummet. 

 

I Nordsjælland ligger et hus, der rummer intet mindre end fem badeværelser. Historien og idéen bag badeværelserne er, at de ikke blot skulle indrettes i de klassiske hvide og grå nuancer, men i stedet være selvstændige smukke rum med sjæl. Benedikte Wulf, medejer, projektleder og indretningskonsulent i Dahl Wulf, fortæller, hvordan hun tit oplever, at folk er meget konservative, når det kommer til deres badeværelser: ”Det er dyrt at lave badeværelser, og derfor vil folk gerne have noget, der er holdbart, og som ikke løbende skal skiftes ud, og det forstår jeg så udmærket.” Når Benedikte indretter, er hendes mål at få skabt funktionelle og langtidsholdbare rum, som stadig er varme og har karakter. Det behøver ikke blive kedeligt, bare fordi det skal holde i mange år. Det gælder også, når en kunde ønsker noget helt traditionelt. Men i netop dette hus har hun i højere grad haft muligheden for at lege med farver og kontraster, og det er der kommet noget helt særligt ud af.

Ingen tilfældigheder 

Husets fem badeværelser er fordelt på to plan.
I stueetagen ligger gæstetoilettet, som har fået sin helt egen identitet. Farven på væggen har Benedikte fået blandet helt specielt, hvorfor den næppe findes andre steder. Samme nuancer er også benyttet i stuens miljøer og skaber dermed en sammenhæng i stueetagen. Derudover fortsætter gulvfliserne fra entréen ud på badeværelset og giver et flot gennemtænkt udtryk. På førstesalen ligger de resterende fire badeværelser. Det største, master, ligger i forlængelse af soveværelset med eget walk-in
closet. Fordi de tre rum netop hænger sammen, var det vigtigt, at der blev skabt en stilmæssig helhed, men hvor badeværelset stadig fik sin egen identitet.

Benedikte fortæller, at hun grundlæggende mener, at et master badeværelse gerne må skille sig ud og være helt sit eget i look & feel.
På gulvet er der lagt store fliser, der måler 120 x 120 cm, og på væggene pryder endnu større fliser, der i bredden er dobbelt så store, nemlig 240 cm.
Store fliser er meget populære i øjeblikket, og her er et fantastisk eksempel på, hvordan et miks af lyse og mørke nuancer kan skabe en flot helhed og give noget liv til badeværelset. En af detaljerne på masterbadeværelset er den hvide bænk, som er ført gennem glasvæggen, der indrammer brusebadet. Funktionalitet er et af kendetegnene, når Benedikte indretter huse, og bænken er et godt eksempel herpå. ”Den ene halvdel af bænken kan benyttes til dekoration såsom håndklæder, en stor vase eller duftlys, mens den anden halvdel af bænken kan benyttes, når man er i bad. Eksempelvis kan børnene sidde på den, eller man kan placere sine badeprodukter her.” De resterende tre badeværelser er indrettet ud fra en grundlæggende tanke om at matche i stil og tone, men adskille sig i form af farver. Hvert badeværelse har derfor fået et farvetema, som giver personlighed og sjæl. En af detaljerne, som er værd at bemærke, er, at der på tværs af badeværelserne er benyttet identiske blanke fliser på væggene og matte fliser på gulvene. Fliserne, der går halvt op på væggene, giver rummet en særlig stemning men giver samtidig en oplagt mulighed for at male resterende væg i en matchende farvetone og skabe en smuk kontrast.

Den røde tråd 

Den røde tråd, der binder alle fem badeværelser sammen, er valget af generelt badeværelsesinteriør.
”Overordnet set har tanken været, at en rød tråd skulle binde alle fem badeværelser sammen.
Det vil sige, at der er indrettet med samme toiletter, armaturer samt håndklæde- og toiletpapirsholdere. Det er faktisk kun på gæstetoilettet i stueplan, at jeg har valgt nogle andre detaljer, men hvor de så i stedet matcher med køkkenet.” Badeværelset er et af de rum, hvor man ikke opholder sig så længe ad gangen, og derfor er det helt oplagt, at man prøver at være mere modig med indretningen. Det må gerne være en oplevelse at komme ud på et badeværelse, og man skal  have lyst til at opholde sig derude og ikke mindst tage tøjet af. Mange hoteller, spasteder og andre finere badeværelser er tit en oplevelse i sig selv, og denne må gerne overføres til private hjem. Bendikte fortæller, hvordan hun går meget op i, at der bliver skabt sjæl og personlighed på de badeværelser, som hun indretter. Netop fordi der er så mange muligheder, som ikke
bliver udnyttet.

 

FET_badeværelse_16-

FET_badeværelse_13-

De flotte hvide håndvaske, der er gennemgående på alle badeværelser, er i corion fra
Copenhagen Bath. 

 

FET_badeværelse_35-

FET_badeværelse_37-

Der bliver skabt en smuk kontrast med de grå fliser og farven green smoke
på væggene. 

 

FET_badeværelse_17-

FET_badeværelse_19-

FET_badeværelse_21-

Dimity er farven på væggen, som trods det mere neutrale udtryk, skaber en varme, fordi den ikke blot er helt hvid. 

 

FET_badeværelse_25-

FET_badeværelse_NY41-

”Da de bordeauxfarvede fliser i sig selv skaber meget karakter, har jeg valgt at holde den samme  farvenuance og malet væggene i farven sulking room pink, da jeg ellers synes, det blev for spraglet,” fortæller Benedikte. 

 

 

 

Gennem tiden har værdier i vores liv og hverdag kunne aflæses i vores boliger, der har udviklet sig i takt med nye strømninger. Men hvordan kommer fremtidens boformer til at se ud og tilpasse sig tidens idealer og tendenser? Liebhaverboligen har bedt arkitekt MAA Kristina Jordt Adsersen om at dele sine tanker omkring fremtidens levedygtige byggerier og boligdrømme – og hun kommer både omkring kreative bofællesskaber, minihuse og vinterhaver på taget.

FET_Boligformer_billede-A

Foto: MUTOPIA

Bevægelighed, fleksibilitet og jord under neglene

Meget tyder på, at vi ikke bliver i den samme bolig så længe ad gangen, som vi hidtil har gjort. Vi flytter mere rundt og indretter os efter den fase, vi er i livet her og nu. Derfor kommer vi også til at se flere forskellige typer boliger, da én bolig ikke nødvendigvis skal rumme alle livets faser. Et eksempel er, at der kommer flere minimalboliger, der udelukkende rummer de mest basale ting på få kvadratmeter. Minimalboligen er designet og indrettet på en intelligent og lækker måde, hvor sengen kan slås ud af væggen,og kommoden kan vendes og blive til et spisebord.

En anden central trend lige nu er opmærksomheden på udearealer. Uderummet har aldrig været mere betydningsfuldt og eksklusivt, end det er i dag. At vi har mulighed for at omgive os med grønt og trække naturen ind i stuen bliver ekstra vigtigt i fremtiden. Vi bliver flere mennesker i byerne, og samtidigt ønsker vi at leve bæredygtigt, i kontakt med naturen. Om det er en lille forhave med en kaffebænk ud til fortovet og plantekummer op ad muren – eller en tagterrasse med gulerodsbede, en vinterhave eller blot en stor altan med krukker og urter. Sanseligheden ved adgang til grønne planter og jord under neglene er en værdi, der bliver mere og mere værdsat. Udenfor byerne bliver det klart drømmen om at bo med fødderne i en græseng, men stadig være tæt på station, skole, indkøb og en del af et fællesskab, der kommer til at slå an.

 

FET_Boligformer_billede-2

Foto: LINK arkitektur

LINK arkitektur bygger lige nu et banebrydende seniorfælles-
skab i Aalborg, kaldet Fyrkildevej. Det er beregnet til erhvervs- aktive seniorer og kaldes kærligt for ’hus til pensionister med cvr-nummer’. Her er fælles arbejdsrum og mødelokaler samt mulighed for at mødes socialt og uforpligtende. Den type specialiserede bofællesskaber vil vi se flere og flere af. Særligt dem, der tilbyder noget særligt til seniorer. Fremtidens seniorer er nemlig ikke bare gamle mennesker – de er aktive og vil leve livet i fællesskab med andre. 

FET_Boligformer_billede-1

 Bofællesskabet Bakken i Humlebæk. Foto: Jacob Alexander Lykke

 

Nærvær gennem bofællesskaber

Fællesskaber er klart en voksende trend, og fremover vil vi se endnu flere bofællesskaber skyde op over hele landet. Det er lige fra øko-familiebofællesskaber med fællesspisning og fælles urtehaver til seniorbofællesskaber med fokus på tryghed og samvær. Vi lever i en tid, hvor alt går hurtigt, og vi skal nå meget. I dag kan vi klare alt fra mobilen eller rejse til den anden side af jorden på forlænget weekend. I kontrast til denne måske lidt stressende frihed betyder det nære og det at være en del af et fællesskab meget – og bliver en værdifuld kvalitet i vores liv. Derfor tror jeg, at mange i dag drømmer om bofællesskaber, fordi man er sammen om at passe på hinanden og det sted, hvor man bor. Men også fordi man hører til et særligt sted og finder nærvær i en fælles identitet. Et eksempel på et bofællesskab, vi kommer til at se mange flere af, er Bakken i Humlebæk. Det ligger naturskønt med udsigt over markerne og er et sted, jeg personligt holder meget af. Her bor unge, børnefamilier, par og ældre fra alle samfundslag i hver deres bolig. De er fælles om at lave mad, spise sammen, holde får og etablere jordvarme. De har endda et lille ølbryggeri og deles om en keramikovn.

 

Bæredygtige boliger 

Der er ingen tvivl om, at vi fremover ønsker at bo mere bæredygtigt og klimavenligt.
De yngre generationer er villige til at betale prisen eller gå på kompromis med boligstørrelsen for at opnå dette. Faktisk tror jeg, at det om bare få år vil det være svært at sælge et nyopført byggeri, hvis ikke det er enten Svanemærket eller har en anden form for bæredygtighedsmærkning. Personligt elsker jeg, når byggematerialer genbruges i forbindelse med ombygninger eller opførelse af nye huse. Genbrugsmursten er enormt smukke og afspejler en respekt for historien. Men også andre genbrugte materialer såsom gulve og vinduer er bæredygtige
og virker identitetsskabende.

 

FET_Boligformer_billede-3

Træbyg Norge. Foto: Link arkitektur

 

Smukke træhuse og nye familieformer 

I fremtiden kommer vi ikke uden om at bruge træ som byggemateriale, som alternativ til beton og stål. Træ er bæredygtigt, da skovene lagrer CO2, når træerne vokser og det lagres i træet, når det bruges i byggeriet. Træ er også et smukt materiale, både når det bruges indvendigt til vægge eller søjler eller i facaden. Selvom træ er et 1000 år gammelt byggemateriale, er det også et meget moderne råemne og udtrykker den fine blanding af coolness og varme, der kendetegner den skandinaviske minimalisme og designtradition. I Norge bygger vi i øjeblikket nogle spændende byggerier i massivtræ. Træet som materiale giver mulighed for, at vi bedre kan lave flere forskellige og unikke lejlighedsstørrelser. Det giver variation og imødekommer de kommende befolkningsprognoser. Ifølge Danmarks Statistik findes der i dag 37 forskellige familieformer i Danmark, hvilket er en stigende tendens. Med så mange familietyper giver fleksible og varierede lejlighedsstørrelser god mening – så vi ikke fremover skal passe alle mennesker ind i de samme standardtyper, som det typiske parcelhus eller en klassisk tre-værelses lejlighed.

 

FET_Boligformer_billede-4

Storcenter Nord. Foto: Link arkitektur

 

Hvor fællesskabet gror

Hvor vi bor spiller forsat en stor rolle for, hvordan vi definerer os selv. Vi vil gerne bo, hvor der er et identitetsstærkt miljø, hvad enten det indebærer et naturskønt område eller en beliggenhed tæt på spændende butikker. Med tanke på, at der i dag aldrig har været flere, som bor alene (over 1 mio. danskere bor alene, og det tal er voksende) opstår nye behov for mindre boliger, hvor man bor tæt på andre funktioner som butikker, underholdning og idrætsfaciliteter. F.eks. tegner LINK i øjeblikket en række nye boliger og en ny biograf, der skal placeres oven på det eksisterende Storcenter Nord i Aarhus. Det skaber en ny type lokalmiljø og fællesskab.

 

FET_Boligformer

 

Fremtiden flytter ind

Set i det lange lys kan jeg sagtens forestille mig, at vores kommende bydele bygges i træ og genbrugsmaterialer og danner ramme omkring forskellige typer fællesskaber og fællesaktiviteter. Fremtidens tage fyldes med lysende drivhuse, orangerier og duftende nyttehaver. Facaderne pakkes ind i grønne planter, der renser luften og skaber en helt ny måde at opleve byen på.
Vi kommer til at deles om tingene og får flere
deleboremaskiner, deleværksteder og delebiler. Det glæder jeg mig enormt meget til. Som arkitekt er det en stor drivkraft at fange tidens strømninger og være medskaber til, at de realiseres i form af gode boliger og byer, der kan holde i mange år – også når der kommer nye trends til.

 

FET_Boligformer_billede-5

 

Liebhaverboligens ekspert

Kristina Jordt Adsersen er Segmentchef for Bolig hos LINK Arkitektur, der er et
af nordens største arkitekt
firmaer. Kristina har mange års erfaring indenfor bære-dygtig byudvikling og byggeri. Hun har stor passion for at tegne visionære boliger,der bygger på social bæredygtighed og grønne løsninger. Som arkitekt forsøger Kristina altid at se ind i, hvilke retninger samfundet og vores livsstil bevæger sig, således at de boliger hun tegner matcher fremtidens beboere og ikke kun afspejler livet her og nu.

www.linkarkitektur.dk

 

I badeværelset gør de tekniske innovationer og smarte features deres indtog lige som i resten af hjemmet og måske endnu mere! På badeværelset indtænkes nu højtalere i loftslampen, fladskærm over badekarret og andre avancerede anordninger. De fleste boligejere går således efter det, der gør dagligdagen nem og effektiv. Og lige præcis badeværelset skal være det perfekte velværerum.

 

FET_Bad_1.-HansGrohe

Armaturet er elektronisk

Axor Uno er et elektrisk håndvaskarmatur i minimalistisk design med 165 mm tud til indbygning i væggen i badeværelset, så området holdes fri for vandsprøjt og kalk. Armaturet styres elektronisk ved hjælp af en elektronisk sensor via et udskifteligt 6V batteri. Der er mulighed for manuelt vandstop ved rengøring. Armaturet fås i krom, messing, guldlook og bronze. Prisen er 13.195 kr.
www.axor-design.com

 

FET_Bad_AprésBodyDryer

 

Farvel til håndklæderne

Aprés Body Dryer er en lufttørrer til kroppen, monteret i bruserummet.
Både for den, som har svært ved at tørre sig selv på grund
af sygdom, og for alle andre.
Tørreren tørrer fra top til tå med 20-25 grader varm luft, så våde håndklæder bliver en saga blot! Tørretiden er 3-6 minutter alt efter det valgte niveau. Lufttørreren er to meter høj, men kan afkortes. Den er nem at installere og passer til de fleste badeværelser. Årligt elforbrug ved daglig brus er 4-500 kr. Prisen er 6500 kr.
www.gloriamundicare.com

 

FET_Bad_5.-Geberit-Mera-miljø

 

Styr toilet med telefon

Duschtoilet eller skylletoilet kaldes de nye toiletter, som renser bagdelen efter toiletbesøg. Geberit Mera kan nu fjernbetjenes via app på mobiltelefonen. Det væghængte toilet i stilrent design er med orienteringslys i forskellige farver, lugtudsugning, varme i sæde, automatisk op- og nedluk af sæde, skyl med tempereret vand og tørring med varm luft. Prisen er 34.195 kr.
www.leonpetersen.dk

 

FET_Bad_6.-Aquasymphony

 

Symfoni af lys, lyd og vand

En verden af vand, dæmpet belysning og musik giver fornyet energi. Sådan er Aqua Symphony fra Grohe, som kontrollerer stemningen med farvet lys og styrer LED-modulerne via app. Tænd og sluk af lys og skift af farver og intensitet sker efter ønske. Med en enkelt berøring kan badet laves om til en personlig spa med vandgardin, vandfald og forskellige typer spray. Det tyske high-end brusesystem styret digitalt koster 40.000-200.000 kr.
www.grohe.dk

 

FET_Bad_3.-Larvik-spejl

 

Spejlet spiller musikken

Spejle med lyd er en realitet med Larvik-serien, som gengiver både bas og diskant. Telefon eller tablet forbindes til spejlet via Bluetooth, så man kan lytte til musik eller podcast på badeværelset. Kabinettet i mat hvid aluminium har en 45 mm ramme med LED-lys. Lyset reguleres i styrke og farve fra gullig til blå. Den integrerede antidug-funktion varmer på et par minutter spejlet op til et par grader over rumtemperatur, så det forbliver dugfrit.
Soundspejlet fås i flere størrelser til 8299 kr.
www.copenhagenbath.com

 

FET_Bad_4.-DiamondCare-eltrandbørste

 

Tandbørste fanger sjusk 

Philips Sonicare DiamondClean Smart hedder en ny eltandbørste. Foruden rengøring af tænder og tandkød gives ved hjælp af sensor-teknik personligt tilpassede råd og tips om børsteteknik. Appen registrerer, hvor der er børstet, hvad der er sprunget over, og hvor der er problemområder. En tryksensor advarer, hvis der trykkes for hårdt eller skrubbes for meget. Brugeren tages tilbage til forsømte steder, og børstehoveder vælger automatisk den optimale indstilling. Pris 2799 kr.
www.philips.com