Globetrotterens italiensk inspirerede boligdrøm

FET_Boligreportage_Living_039

Det første blik kastes øjeblikkeligt op på den bourgogne røde vægflade som interiør designeren Birgit Tarp hurtigt fik sat på indretningens facitliste, som én af de bærende elementer i Charlottenlund-boligen”.

 

”Jeg går meget op i indretning, så det har været virkelig dejligt at have en kvalificeret ekspertsparring, som kunne udfordre mine egne ideer og komme op med  nogle andre, jeg slet ikke havde tænkt på. Farver er vanskelige at få rigtige, og her kunne jeg virkelig mærke, at jeg havde med en professionel at gøre.”

Direktør for international uddannelse i Hempel fonden, Bente Mølgaard er en kræsen og berejst minimalist.

 

FET_Boligreportage_IMGL2037

 

Indretningsdesigner: 

Birgit Tarp, Design Circus
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Hos: Bente Mølgaard, direktør for international uddannelse i Hempel fonden.

Hvad: Townhouse i to etager på 96 m2 med egen baghave og en penthouse lejlighed på toppen over de fire nederste boliger.
Byggeår 2017

Arkitekt Lars Gjertz  

Interiør design Design Circus 

www.designcircus.dk

 

FET_Boligreportage_Living_059

 

De utallige rejseuger lod samtidig et inderligt ønske vokse om en (gerne italiensk inspireret) hjemlig oase. I et stærkt samarbejde med interiør designer Birgit Tarp, Design Circus og en udsøgt vedholdenhed har globetrotteren endelig fået kreeret sin drømmebolig. Det første møde byder på en betagende 5,5 meters loftshøjde og en central bordeaux vægflade, som straks slår tonen an i det eksklusive townhouse byggeri.

Den nye Charlottenlund ejendom rummer fem boliger og er tegnet af den internationale anerkendte arkitekt Lars Gjetz og er et fint eksempel på, hvordan selv et mindre og samtidig nybygget hjem formår at fortælle personlige historier.

 

Det, dér netop tændte Bente Mølgaard efter en større research af det eksisterende boligmarked og nybyggeri i området og omkring Nordhavn – var at der her var tale om en mindre ejendom med kun fem boliger i et eksklusivt byggeri. Her var der en sjælden mulighed for at præge boligens basis i både materialer og rumfordeling, som jo lægger grundstenen for den efterfølgende indretning. Den moderne arkitektur falder med sin håndmurede grå mursten elegant ind i omgivelserne og med individuelle baghaver appellerede den til ønsket om et hjemligt helle – unikt nær både skov, strand og by.

 

Med i hele processen

”Det var udslagsgivende, at jeg i købskontrakten fik lov til at foretage de ændringer i boligen, som jeg gerne ville og endvidere kunne deltage i hele byggeprocessen. Det må man normalt ikke med nybyggeri, hvor alt er planlagt og de eneste ændringer, man kan foretage er opgradering af køkkenelementer og hårde hvidevarer – men indenfor en færdig pakke. Så vi tegnede el-tegninger, rørplaner, stod med håndværkerne på stedet og var med i hver eneste beslutningsproces. Boligen blev dermed fuldstændig min egen. Vægge blev flyttet for at gøre plads til indbyggede skabe, døren i køkkenet blev flyttet, så det var muligt at opbygge en stor garderobevæg. Toilettet i stueetagen blev gjort mere opbevaringsvenligt og al teknik blev elegant gemt væk under loft og gulv.

35 styks supermodular spots blev eftertænksomt placeret efter Design Circus henvisning i hele boligen for at skabe den rette lysstemning og scenografi især i forhold til stuen og det høje kip”.

Enkelt, rent, italiensk

”Min stil er nok meget italiensk. Rene, enkle linier og ikke for mange dekorationseffekter. De få nipsting, jeg har stående, har stort set alle en historie. Jeg rejser meget i mit job, og finder jeg en særlig spændende ting, tager jeg den med hjem. Måske får den så en plads herhjemme. Generelt er kvalitet og design væsentlig for mig, da jeg nyder både at betragte og leve i det. Jeg nyder dagligt at åbne skuffer og skabe, som er lækre og i en holdbar kvalitet. Det gør mig glad at være omgivet af smukt design.”

 

Bente Mølgaard har indrettet sig med rejsebeskattede kunstperler, der byder på anekdoter fra hendes specielle oplevelser i arbejdet med at sikre uddannelse til verdens fattigste børn. Med begrænset accessories i nybyggeriet har de større elementer som køkkenet og den synlige garderobe, vægfarverne, belysningen og tekstilerne været et must at få velintegreret, og her var tilkøbt assistance en betryggende og givtig investering. Interiør ekspert Birgit Tarp, har desuden arbejdet med en stemningsfuld lyssætning via parvise loftspots og derved fået belysning på udvalgte vægflader, således at boligen både fremtræder indbydende og større.
Dette har været væsentligt, da boligens essentielle rum både rummer entré, køkken, stue, udgang til terrasse, trappeopgang, garderobe samt indgang til stueetagens toilet. I den henseende har det været oplagt at få indretningen og belysningen til at mønstre de varierede zoner, som gør lejligheden mest mulig interessant og samtidig rummelig.

 

Er det et køkken?

Harmoni og sammenhæng er af afgørende betydning, når pladsen og antallet af rum er begrænsede, og måske derfor er Bente Mølgaard allermest begejstret for sit køkken, farverne og lyssætningen. ”Køkkenet blev så velintegreret, at man slet ikke oplever, at det rent faktisk er et køkken. De velplacerede loftsspots, som individuelt kan tændes og dæmpes, giver en levende lyssætning. Da køkkenet er en integreret del af stuen ønskede jeg, at det skulle fremstå som et møbel, og at skabene faldt harmonisk i med væggene og dermed blev næsten usynlige. Valget blev et aflangt Multiform-køkken i røget eg med en afrikansk sort nero asssoluto mat granitbordplade og en integreret emfangsløsning beklædt i en malet vægflade. Det røgede egetræskøkken har en speciel soft feel lakering, hvilket giver en lækker næsten fløjlsagtig overflade og er samtidig nem at holde. De store træskuffer i massiv eg er en fornøjelse, hver gang jeg åbner dem, og de gør det nemt at holde orden.”

Højt, højt til loftet

”At boligen er designet med det ekstravagante høje loft i den ene ende og med en gangbro med glassider på 1. sal med kig ned til stueetagen, giver en helt fantastisk rumfornemmelse, og gør boligen ganske særlig. Den dobbelte lofthøjde gør samtidig, at boligen opleves langt større, end den reelt er. Trappen i massiv eg med glasfronter blev specialdesignet og fremstillet af Woodstep. Den står nu som en skulptur i stuen, og glasset gengiver lys og luft.”

 

Under hele indretningsprocessen har stemningstanken, pladsudnyttelsen og ønsket om finurlige personlige overraskelser været i fokus. Nogle eksempler er blandt andet, at Design Circus har valgt at integrere vægbelysningen ved entréen som et særligt lille belysningsindslag og generelt arbejdet med den bløde grålige vægfarve, der virker afdæmpet til de hvide vinduer og døre. I soveværelse er det et eksotisk jungletapet i grå nuancer, der er toneangivende i indretningen og de sarte grå højskabe matcher præcist vægfarven. En harmonisk og afslappende stil karakterisere indretningen, som samtidig er personlig og funktionel med de små sengebord inklusiv opbevaring og bordlampen. Generelt er opbevaring ofte underprioriteret i mindre boliger. Selvom der hører et opvarmet mindre depot- og redskabsrum til denne bolig, er den integrerede garderobeløsning mellem køkken og toilet højt skattet og blev skræddersyet og lakeret i samme farvetone som væggene i den resterende bolig. Blide toner, funktionelle løsninger og holdbare materialer i alle indretningens basiselementer gør boligen langtidsholdbar, visuelt rummelig og harmonisk at opholde sig i – både ude og indendørs.   

 

FET_Boligreportage_Living_004-HDR

FET_Boligreportage_Small_Living_002

FET_Boligreportage_Living_011

 

For at forlænge de  nødvendige og stærkt centralt placerede højskabe og få disse materialemæssigt camoufleret ind i selve køkken-alrummet anbefalede Birgit Tarp, at hele opbevarings- og heri ovn-/køleskabsvæggen blevet lakeret i samme farvetone som vægfladen der går hele de 5,5 meter op til loftet. I stedet er det blevet det røget egetræskøkken på modsatte side, der løber med opmærksomheden og bibringer varme og dets gyldne elementhelhed i spil, som et synligt sammenhængende møbel, både i form af køkkenets arbejdsstation og den vandrette reolopbevaring på væggen.

 

FET_Boligreportage_Living_015

FET_Boligreportage_Living_021

FET_Boligreportage_Living_026

 

Lampen over spisebordet fra Astep er en velkendt favorit hos Design Circus, netop når der er behov for luftighed og udsyn omkring spisebordet. Lampen er oplagt, når der ønskes et større belysningsobjekt, hvor lyset kommer ud af hele pendlen som i dette design. Den japansk inspirerede pind i sort metal, der løber gennem den ovale akryl form giver 30’er designet en helt særlig karakter ifølge Birgit Tarp, der ynder at finde designs med et særkende eller en ekstra fin detalje – der overrasker beskueren.

 

FET_Boligreportage_Living_019

 

Det er ekstra interessant at besøge hjem, der rummer minderige genstande, som fortæller de personlige historier, her en hjembragt høj kvinde filthat fra
La Paz og en lysestagegave fra 80’ernes New York.

 

FET_Boligreportage_Living_017-1

FWT_Boligreportage_Living_035

 

Trappen er specialbygget til boligen, og med dens ene diskrete glasside forsvinder trappen elegant bort op på 1. salen. Kun de store cirklerunde
samlingsskruer dekorere sammen med det lækre træ trappen ganske minimalistisk. Ved trappefoden mellem trappe og spisebordet er der endda blevet plads til Bente Mølgaards favorit og maximalistiske fotobog, der dagligt blades igennem for
at fremvise et nyt foto kunstværk.

 

FET_Boligreportage_Living_040-HDR

FET_Boligreportage_Living_031

FET_Boligreportage_Living_030

 

I både 1. salens og her i stueplanens badeværelse fortsætter den afdæmpede grålige farvetone, tilsat en klassisk gråmeleret bordplade integreret, oval, terrazzovask samt funktionelt ét grebs rustfrit vægarmatur og et spejl, der går helt op til et vandret loftsbelysningsarmatur. Den vægmonterede store spejlflade skaber en forstørret rumoplevelse. De lette Woodnotes papirrullegardiner har Design Circus leveret ligesom de to kvadratiske metalstelsborde med den oxyderede metal bordtop – designet af Kasper Thorup. De skaber en fin lethed til den mindre stue og uden tunge og larmende ben næsten svæver bordpladerne, særligt med det hvide stel.

 

FET_Boligreportage_Living_046

FET_Boligreportage_Living_018

FET_Boligreportage_Living_057-kopi

FET_Boligreportage_Living_055

 

Terrassen er blevet en fin helle med plads til en større ude Cane-Line sofa med fletstel og polster, de små sideborde er både funktionelle og hyggelige til ekstra udvalgte mindre planter og blomster i potter.