Indianere på gyngende grund

Perus oprindelige befolkning ved Titicaca-søen er på gyngende grund.

Indianerne ved Titicacasøen lever stadig som for flere hundrede år siden. 

Titicacasøen i Peru er verdens højst beliggende sø. Den er ligeså stor som Sjælland, ligger 3810 meter over havet, og turister kan her besøge og bo hos nogle af Perus mest oprindelige folk: Uros-indianerne, som lever på siv-øer på Titicaca-søen og indianerne på øen Taquile, hvor mændene er mestre i at strikke.

Øen føles underligt gyngende under fødderne. Gangen bliver nærmest hoppende, og man forventer hvert andet øjeblik at få våde fødder. Men der sker ikke noget. Øen ligger fast, er fortøjet på bunden af søen, og indianeren viser os med et oldnordisk måleinstrument lavet af en pind med snor på, at siv-øen faktisk er fire meter tyk. Vi kan være ganske rolige. Der er styr på det. Hans og hans forfædre har levet på sådanne siv-øer i mere end 300 år.

Vi er i Peru. På den smukke Titicaca-sø, som deles mellem landene Peru og Bolivia i Sydamerika.

Her godt en times sejllads ude i Titicaca-søen findes dette enestående samfund f indianere. Som lever heler deres liv på selvbyggede siv-øer. Det findes ikke mage til i hele verden, og øerne er naturligvis en af Perus store attraktioner, som turismen i stigende grad invaderer og gennemfotograferer.

Spiser sivene

Øerne er bygget af totorasiv, beboerne hedder uros-indianere og er blandt nogle af de fattigste i Peru. For århundreder siden flygtede de fra inkaernes og aymara-indianernes dominans på landjorden, og siden har de boet her på de menneskeskabte siv-øer, de bygger ved at dykke ned på bunden af Titicaca-søen, hvor de skærer stykker ud af sivenes rodnet. Stykkerne af rodnettet binder de sammen til store flader ved hjælp af tovværk, naturligvis lavet af siv, og ovenpå disse ”rodbunde” dynger de metervis af friske siv, indtil øen er tyk og bæredygtig. Med tiden rådner sivene naturligvis nedefra, hvorfor uros-indianerne hele tiden må forny øerne med friske siv eller om nødvendigt hele tiden bygge nye.

Øen, vi denne dag besøger, er kun fire måneder gammel, og det samme gælder de godt 10 sivhytter her, som er hjem for netop denne ø´s beboere.

Hver ø er beboet af hele familier, som dels lever af at spise roden fra sivene og fisk, som de fanger og sælger fra smukke, store både, som også er flettet af siv. En teknik som blandt andet nordmanden Thor Heyerdal har benyttet til sine sivbåde. Ellers sælger øboerne fine broderier og andet håndværk til de mange turister, som aflægger øerne besøg. En indtjeningsmulighed for fattige indianere, siger nogle, en rå udnyttelse af et sårbart samfund, mener andre.

Hjertet i Andesbjergene

En rejse i Peru er for de fleste en rejse i inkaernes fodspor. Landets allerstørste attraktioner er den skjulte inka-by Machu Pichu, den smukke bjergby Cusco og Naazca-linjerne, de mærkværdige geometriske figurer i ørkenen, som kan ses fra luften, men et besøg ved Titicaca-søen bør man så sandelig heller ikke snyde sig selv for. Som verdens højest beliggende sø, er Titicaca-søen skabt som saltvands-sø af sammenstødet mellem to kontinentalplader, og ud over at man her kan besøge uros-indianerne, kan man også besøge andre oprindelige samfund på øer ude i søen.  Det drejer sig blandt andet om indianerne på øen Armantani og øen Taquile.

Taquile bebos af en helt anden race end uros-indianerne, og her er det muligt for turister at overnatte privat – under primitve forhold.

Strikkende mænd og ingen biler

Taquile indianerne har en kollektiv indstilling til tilværelsen og derfor går overnatningerne på skift mellem øens beboere, så alle får del i indtægterne. Men husk lommelygte og toiletpapir. Taquile er kulsort, når mørket sænker sig, og selvom øen har fået mobilsignal (ellers flygter ungdommen helt ), er det med strøm til lys ikke det helt store. Solceller sørger for strøm til, at hver familie kan køre et tv-apparat og lidt lampelys med spare-pærer, men gadebelysning er ikke eksisterende.

Selve øen er en stor stejl knold. Her er ingen veje og naturligvis heller ingen biler, kun stejle stier, og terasserede landskaber, som de lokale spurter op og ned ad (turisterne hiver efter vejret i den høje luft), og så er her stor gæstfrihed og sagt muligheder for at overnatte i nogle af familiernes små, fine, lerklinede gæstehytter.

Tale sammen kan man mest med fingersprog, men nogle af øens beboere taler dog engelsk, og det er muligt at komme helt tæt på og være med til  dagligdags aktiviteter så som fiskeri og  grøntsagsdyrkning. Og så naturligvis strikning. For på Taquile handler meget om strik. Det er mændene der strikker, blandt andet deres egne huer, som i mønstret viser om de er gift eller ej, og kvinderne væver – blandt andet farverige sjaler og nederdele.

Strik fra Taquile regnes for noget at det fineste i Peru, og en dansk designer har for år tilbage i øvrigt besøgt og undervist Taquile-indianerne i, hvordan de kan modelberegne deres meget sirlige strik til større ting end lige pandebånd og huer.  Også antropologer har gennem årene udvist interesse for det kollektive liv/samfund på Taquile, og bl.a. udstyret indianerne med engangskameraer, som de kunne skildre/fotografere deres daglige liv med.

Det resulterede i en fin fotoudstilling i 2006 i Rundetårn i København.

Hvordan:

Enhver tur ud på Titicaca-søen sker fra Havnebyen Puno, hvor også utallige turbureauer arrangerer ture ud til både siv-øerne eller de længere ude liggende øer.

Man kan flyve til Puno, eller køre den vidunderligt smukke tur over den mægtige Andes-højslette kaldet Punaen fra andre byer i Peru, hvis man selv arrangerer sin tur. Gør man ikke det –  kan man købe en færdig rundrejse hos et af de mange danske bureauer, som laver rejser til Peru, inklusiv ophold ved Titicaca-søen.

Helbred:

En god gang mavepine ses ofte i Peru. Så husk antibiotika. Højdesyge kan også være et problem, blandt andet ved Titicaca-søen, som ligger i næsten 4000 meters højde over havet. Gå stille og roligt de første par dage eller tyg coca-blade ligesom de lokale. De kan købes på hvert et gadehjørne. Med hensyn til vaccinationer – tjek hos Statens Seruminstitut www.ssi.dk