Følg med i de seneste tendenser

Dalsgaard_Outside 3 copy

 

“Det er vidunderligt at møde kunderne, og jeg glæder mig til at gå på arbejde hver morgen – Det var det rigtige at gøre” fortæller Charlotte Dalsgaard om beslutningen, som hun tog for halvandet år siden om at åbne sin egen butik på Vedbæk Stationsvej. ”Det er en skøn vej, hvor folk stopper op og hygger sig. Her er sådan lidt Notting Hill stemning”.

Tanken om at åbne sin butik havde Charlotte gået med længe, og i foråret 2012 følte hun, at tiden var moden, og tanke blev til handling. Charlotte slog dørene op til butikken Dalsgaard Copenhagen. I butikken forhandler Charlotte sit eget mærke, Dalsgaard Copenhagen, som har eksisteret siden 2004, primært i skind og pels i de lækreste kvaliteter fra spanske og italienske garverier.

Klassisk og tidløst design

Contemporary classics, kvalitet og langtidsholdbart design er de ord som bedst beskriver de varer, Charlotte har i sin butik. Her er tøj fra mærkerne Cathrine Hammel, My Mynt, Mind of Line, Holy Ghost, Wackerhaus, Maison Martin Margiela-MM6 og nu også Elsa Adams’ fantastiske kreationer. I butikken har Charlotte også smykker fra Birgitte Bonnerup og Catho Copenhagen, accessories fra Martinica, Mascaró, Zdar, Guava samt fantastiske dufte fra Biehl parfumkunstwerke, Maria Lux og Linari. De varer, Charlotte har i butikken, lever alle op til hendes filosofi om, at en garderobe ikke behøver at være stor, men at det der hænger i den skal fremhæve det allerbedste og gøre det nemt at klæde sig lækkert.

En hilsen fra Charlotte

“Jeg er meget glad og taknemlig for den fantastiske modtagelse, jeg har fået af mine skønne kunder”, slutter Charlotte.

Besøg butikken her: 
Dalsgaard Copenhagen
Vedbæk Stationsvej 21
2950 Vedbæk
Eller på: www.dalsgaardcopenhagen.com

 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Special Event

Torsdag den 14. november fra kl. 15-20 kan du møde Elsa Adams og se hendes fantastiske kreationer – og nyde lækkerier fra Mortens Mad. Elsa Adams er kendt for sine couture-kjoler med de fineste franske solstiss blonder. Hun designer både til de kendte og til de royale, og hun har i år designet tre af kjolerne til Vild Med Dans-værtinden, Sarah Grünewald.
 
Sarah og Claus fuld copy
 
Dalsgaard_lieb 3 copy
 
Dalsgaard_lieb1 copy
 
Dalsgaard_lieb 2 copy

 

 

AntiAgingFair

På Skandinaviens største anti-agingmesse kan du blive klogere på alt fra botox og nye bryster, til skønhedsprodukter og sund kost.

et ligger i tiden at interessere sig for sundhed, skønhed og velvære, og for dem, der er mere end almindeligt nysgerrige, afholdes Skandinaviens største anti-agingmesse i København i starten af november. Her kan du i TAP 1 på Carlsberg få meget mere at vide om så forskellige emner som brystforstørrelser, botox-behand-linger, øjenoperationer, tandblegninger, laserbehandlinger og de nyeste tendenser inden for skønhedsprodukter.

Alle samlet ét sted

Formålet med messen er ifølge Anti Aging Fair Scandinavia at samle de dygtigste udbydere inden for kosmetisk hjælp – både den kirurgiske og den non-kirurgiske – så de besøgende kan få et samlet overblik over, hvad der findes af tilbud på markedet lige nu.

”På messen kan man møde de førende eksperter inden for en lang række områder og få svar på sine spørgsmål. På den måde kan man bl.a. tale med læger, plastikkirurger, behand-lere, distributører og forhandlere af produkter og ydelser inden for anti-aging uden at skulle rejse land og rige rundt”.

Sunde snacks og spændende foredrag

Ud over de mange stande, er der i år også indrettet en lounge med en IceTropez champagnebar, hvor du kan slappe af i afslappende rammer. Og i caféområdet vil du kunne få sunde snacks, som fx frisklavet sushi, lækre rugbrødssandwich samt Unplugged Juice – en særlig variant af de velkendte koldpressede juicer, hvilket giver mere smag og sikrer et bedre optag af vitaminer og antioxidanter. På foredragsscenen vil du desuden løbende hen over weekenden kunne høre en række foredrag af eksperter inden for de forskellige felter samt kendte der fortæller om deres egne behandlinger. Bla har N’age modeekspert Uffe Buchard og dobbelt verdensmester i roning Mette Bloch med på scenen, hvor de fortæller om de behandlinger, de selv har fået foretaget.

Få en fantastisk goodiebag for kun 100 kr.

I år kan du gøre lidt af et scoop på messen og få en forskønnende luksus-goodiebag med hjem. Magasinet GO’Beauty har nemlig sørget for, at du kan få nogle af de nyeste, håndplukkede skønhedsprodukter med hjem og mærke, dufte og prøve dem i ro og mag. Du får selvfølgelig også et eksemplar af GO’Beauty med, og det hele har en værdi af 799 kr. – men din pris er kun 100 kr.

Har du ikke selv brug for den, er det en oplagt gaveide til en, der trænger til lidt ekstra forkælelse.

Hvis du vil være helt sikker på at få GO’Beautys goodiebag med hjem, kan du forudbestille tasken på www.billetnet.dk.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Anti-agingmesse 

Årets Anti-agingmesse løber af stablen i TAP1 i København fra fredag 8. november til søndag d. 10. november.

Dagsbilletter koster 120 kr., weekendbilletter (til alle tre dage) 200 kr.
Spring køen over og køb billetterne på www.billetnet.dk.

Se mere på www.antiagingfair.com.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

 

ITTE

Brillans

Golden teardrops er designet af den unge smykkedesigner Gitte Søe. Unikke former med genkendelige referencer, som alligevel skiller sig ud fascinerer. Øreringene er tidløse klassikere, som kan tages frem fra smykkeskrinet igen og igen. De glimter fint og er alligevel så tilpas diskrete, at de kan bruges til enhver lejlighed. 18 kt. guld med diamanter. Pris 9.750 kr.

www.gittesoee.com
MZ000679

Glam

Foliage Sparkle er en af de mere markante nyheder fra Maria Zabel. Inspirationen er hentet i metropolen Paris – og især fra Notre Dames fine snørklede, arkitektoniske detaljer, hvor designeren har forelsket sig i et formsprog af sirligt udførte blade og smukke, naturlige englevinger. Skrøbeligt og feminint, men samtidig med en ekstrem råstyrke.

Hele kollektionen og er udført i guld og sort rhodineret metal samt sølv – kombineret med funklende sten for at tilføre for at lidt ekstra glam og glimmer. Pris 4.000 kr.

www.mariazabel.com

Josehine Bergsoe jewellery

Udstråling

Perler er blevet hotte igen og Josephine Bergsøe formår at bruge perlernes skønhed og skabe et design, der udstråler den fineste naturlighed kombineret med cool elegance.

Armbåndet i 18kt guld er håndlavet med skønne diamanter og krummelyrer, en stil som den populære guldsmed ved Kongens Have er blevet kendt for. Josephine Bergsøe skaber unikasmykker, som altid har et tvist eller en finurlighed, der giver en lyst til at gå på opdagelse. Armbånd i 18kt. og 22kt. med diamanter og perler. Pris 32.000 kr.

www.josephinebergsoe.dk

Mantua pendant SIF JAkobs  copy

Mantua Sif Jakobs 1699 kr  copy

Vækst

Naturen har gjort sit indtog i Sif Jakobs smykkekollektion, som byder et nyt medlem velkommen i smykkefamilien. Mantua hedder bladet som symboliserer vækst og fornyelse og kombinerer nordisk enkelhed og aimple konturer. Vedhænget fås i tre forskellige varianter; sort, cognac og hvid, mens ringene fås i sort eller en kombination af sort/hvid eller brun/hvid. Ring med sort, hvid eller brune zirkoner. Pris 1.699 kr. Halskæder, vedhæng i sort eller hvid. 1.729 kr.

www.sifjakobs.com

ChristineHVelplund ring copy

Uendelighed

Universe er serien, hvor diamant-besatte halvmåner og stjerner forenes i smyk-kedesigns, der afspejler drømme og evigheden. En fin og elegant ørestik med en halvmåne, der kravler nænsomt op ad øreflippen er et udtryk for den mere moderne designstil som Christine Hvelplund har indført i sine nyeste designs. Ring med måne i rosaguld med 0,79 ct. brillanter. Pris 18.500 kr.

www.christinehvelplund.com

TheCloset_Mode_Liebhaverboligen

Vi forsøger at skabe en hyggelig stemming i butikken, hvor der skal være plads til at ose” fortæller Charlotte Damgaard om rammerne for den nyåbnede modebutik, The Closet by Damgaard & Bohr.

 

Fokus på kvinder

Charlotte Damgaard og Betina Bohr kunne i august byde kunderne inden for i deres nye modebutik i Holte. Charlotte har en fortid hos designeren Julie Fagerholt, og Betina var fra 2007 til 2013 indehaver af Butik 2840 First, som forhandlede tøj til både mænd og kvinder. I den nye butik forhandler de to modeentusiaster nu tøj, sko, strømper, undertøj, smykker og cremer til kvinder.

Stilen er rå og feminin og henvender sig til piger og kvinder i alle aldre. Blandt mærkerne findes Tommy Hilfiger, American Vintage, Mads Nørgaard, Maison Scotch, Tusnelda Bloch, Ganni, Munderingskompagniet, Hunkydory, Foreign Affairs, The Last Conspiracy, Maria Black, BeChristensen og Amazing Space.

“Vores ambition er at skabe et unikt tilbud til kvinder i lokalområdet, og derfor er planen, at vi løbende vil udvide med nye og spændende mærker” fastslår Betina.

Nyheder i 2014

I det nye år kan de præsentere mærkerne New Balance, Rabens Saloner, Forreign Affairs, Ganni, og allerede i december lancerer Charlotte og Betina deres helt egen striklinje, The Closet by Damgaard & Bohr.

 

TheCloset_mode

Find os på Facebook og Instagram
Facebook www.facebook. dk/thecloset og Instagram #thecloset2840.

Eller besøg butikken:

The Closet by Damgaard & Bohr
Rønnebærvej 1, 2840 Holte
Tlf.  45 42 22 01

 

Art_Bahuula_Perler_smykker_Armbånd

Bahuula smykkerne er nænsomt designet og håndlavet i de bedste materialer. Det gør dem lette at sætte sammen med dine egne smykker – uanset om du er til guld eller sølv!

Det var mødet med en lille og spinkel indisk dreng, 30 km ud for det malaysiske fastland på øen Langkawi, der blev inspirationskilde til eventyret Bahuula.

I strandkanten på Langkawi sad drengen Bahuula og knyttede armbånd, rundt omkring stod små kulørte skåle med perler og sten. Han var dygtig, flittig og havde alle-rede bundet adskillige smukke armbånd og halskæder. Der går et par år, og jeg finder Bahuulas armbånd i en skuffe. Det er stadig smukt, men måske design og materialer kunne udbygges og udvikles til vores nordiske temperament.

Sådan startede idéen til Bahuulas smykker. Lad dig inspirere – det gjorde jeg, fortæller indehaver af Bahuula, Pia Jess, til Liebhaverboligen.

En verden af inspiration

Bahuula er i dag en verden af inspiration, hvor alt er tilladt! Smykkerne skal være lækre og sjove, af god kvalitet og selvfølgelig skal du kunne mikse og udvikle dem alt afhængig af dit humør.

Eksempelvis vil de smukke Wrap-armbånd og halskæder nemt inspirere dig til smukke og fantastiske nye sammensætninger med dine egne smykker.

Bahuulas vision er, at du skal mikse og sammensætte på kryds og tværs. Og mange af armbåndene matcher hinanden så du kan føle dig inspire- ret til at turde springe ud i alle de spændende farver, der er indeholdt i de mange designs.

Bevæg dig ind i Bahuulas verden. Inspire yourself!

 

Art_Bahuula_Perler_Armbånd_Smykker

 
Alle Bahuulas smykker er håndlavet af de fineste naturprodukter. Derfor kan der forekomme variationer i både lædertykkelser, sten og perlestørrelser. Disse variationer giver en ekstra charme og bekræfter produktets ægthed.
 
Art_Bahuula_Smykker_Perler_armbånd
Bright eyes of happy Indian child
 
Se mere på: www.Bahuula.dk

Artikel_T1Z4123

Liebhaverboligen kigger i denne udgave nærmere på konceptet bag to af de største online-sko-butikker i Danmark. Nemlig GrowingFeet.dk
– og aShoeAffair.dk. De er begge lokalt forankret i det nordsjællandske, begge med utroligt stort udvalg af danske og internationale mærker – og begge indehaves de af ”skoelskeren” Signe Ulka. Vi har talt med Signe om hendes succesfulde onlinebutikker til ham, hende og børnene.

Når fødderne gror på poderne

”Jeg startede GrowingFeet for 6 år siden, fordi man dengang ikke kunne købe ordentlige børnesko på nettet. Jeg havde selv 2 små børn og købte alligevel altid skoene med hjem for at prøve dem på … og så kunne jeg jo ligeså godt købe på nettet! Det eneste du som forældre skal gøre, er at måle dit barns fod på vores fodmåler. Vi har målt alle sko indeni og rådgiver omkring voksetillæg, så du nemt kan vurdere, hvilken størrelse du skal vælge til dit barn”, forklarer Signe Ulka til Liebhaverboligen.

Landets største webshop

Hos GrowingFeet.dk er det ikke kun fødderne, der vokser – webshoppen er i dag landets største børneskobutik med alle de kendte mærker som f.eks. Angulus, Bisgaard, Bundgaard, Hummel og New Balance. ”Da vi åbnede GrowingFeet.dk i 2007 havde vi kun 8 mærker i shoppen – i dag har vi mere end 40 kvalitetsmærker til børn. Og med vores nyeste webshop aShoeAffair.dk kan vi præsentere mere end 30 eksklusive mærker til mænd og kvinder”, fortæller en stolt Signe Ulka.

En affære til ham og hende!

Shoppen aShoeAffair.dk åbnede i 2010 bl.a. på baggrund af henvendelser fra kunder, der gerne ville købe dame og herresko – vel at mærke – med samme service som de havde fået, når de købte til børnene hos GrowingFeet.dk. Signe Ulka fik efterfølgende skabt en webshop til de kvalitetsbevidste voksne kunder og i dag er aShoeAffair.dk en naturlig udvikling til ”de voksende fødder” på GrowingFeet.dk. Her kan du i ro og mag shoppe blandt et bredt udvalg af sko fra de førende danske og internationale brands. Både de sporty, moderigtige og mere eksklusive mærker er rigt repræsenteret – eksempelvis Hugo Boss, Lloyd, Clarks, Sebago og Paul Smith på herrefronten og Apair, Sofie Schnoor, Billi Bi, Ilse Jacobsen, Pretty Ballerinas og New Balance på kvindesiden.

En sikker affære

Når du har forelsket dig i et par sko hos GrowingFeet.dk eller aShoeAffair.dk, tager det kun få klik at bestille, og med dag til dag levering går der heller ikke lang tid, fra du bestiller, til du kan iføre dig dine nye sko. I GrowingFeet er alle køb af børnesko tilmed omfattet en eksklusiv Tryghedsgaranti, hvilket betyder du kan få byttet evt. fejlkøb i op til 30 dage, uanset om skoene er brugte eller ej! ”Jeg ønsker, at vores kunder skal føle sig trygge ved at handle børnesko på nettet”, slutter Signe Ulka.

Se mere her:
www.ashoeaffair.dk
www.growingfeet.dk

Loberen_BUTIK-9810_x

Motionsløb er en herligt enkel sport.
Grundlæggende kræver det bare et par løbesko.Til gengæld er kvaliteten af skoene helt afgørende for oplevelsen og for, om man udsætter sig selv for unødige skader eller ej. Løberen på Lyngby Torv har 17 års erfaring med rådgivning, der giver gode løbeben!

– Skoen er kontaktfladen mellem løberen og underlaget, så den er afgørende for, om man løber rigtigt, og dermed beskytter kroppen mod skader, siger Kasper Hansen, butikschef i Løberen i Lyngby. – Vi har 17 års erfaring med individuel test på løbebåndet, der viser, hvordan man løber. Kombinerer man det med det, niveau man ønsker at træne på, kan vi finde skoen, der passer.

 

Så skoen passer

Som specialbutik har Løberen et bredt udvalg, så man kan finde sko, der både passer til foden og til løbestilen og giver kunden en valgmulighed. Kombinationen af specialviden og høj service betyder, at Løberen får mange mund-til-mund anbefalinger blandt erfarne motionister. Men begynderen får også en solid og reel vejledning med i købet.

 

Kom i gang

– Har man først de rigtige sko, kan man komme langt med det tøj, man nu har i skabet, siger Kasper Hansen. – Når man så har fundet sit niveau og sine behov, kan man forbedre oplevelsen med noget godt løbetøj. Det er meget individuelt, for nogen fryser lettere end andre, men godt løbetøj gør det langt mere behageligt at holde formen senere på sæsonen.

 

Lige nu skinner solen, så det er bare om at løbe ind til Løberen …
www.loberen.dk/

Loberen_BUTIK-9893_x

 

 

Det handler ikke om at vinde, men om at opleve. Til gengæld er det stærkt vanedannende. Motions- cykling er en sport for alle, ikke så dyr at komme i gang med og let at træne op til. Udøverne deler endda gerne ud af deres erfaringer – for eksempel

Reimer Bo Christensen

cykelr  cyklerr1

Amatour-cykling med Reimer Bo

Sammen med Niels Christian Jung har Reimer Bo Christensen netop udgivet bogen ”På mestrenes asfalt”, som både guider rundt på cykelsportens berømte strækninger og samler gode råd fra både professionelle og øvede amatører om ture, træning, kost og alt muligt andet. Men det handler altså om alt andet end fanatisme:

– Jeg er lige kommet hjem fra en uge i Piemonte… der spiser vi en treretters middag hver aften og drikker rødvin til, og så er vi klar til at køre igen næste dag kl. 10, fortæller Reimer Bo. – Det meste af tiden kører vi og snakker, og så er der en, der lægger sig i spidsen, og så giver vi den gas måske i 10 minutter.

cyklerr2

Caféholdet

Niveauet sættes i høj grad af den gruppe, man cykler med. Og man skal måske ikke starte med at koble sig på en tidligere cykelrytters hold (”Jeg har cyklet med Brian Holms hold. Det var fuldstændig vanvittigt”), men finde nogen på eget niveau. Med omkring 300.000 motionscyklister i Danmark kender man næsten med garanti en, som kender nogle andre, og så har man hurtigt en gruppe.

– Mit første hold, som jeg stadig cykler med engang imellem, var nogen, jeg kendte fra cafeen, fortæller Reimer Bo Christensen. – Og ellers er der motionist-afdelinger i alle cykelklubber under Danmarks Cykle Union – f.eks. Ordrup Cykelklub. Jeg cykler ofte alene, når jeg træner, og så glæder jeg mig til at cykle med andre i weekenden.

I sadlen igen

Selv startede hans betagelse af sporten for over 35 år siden. Så var der en periode, hvor han ikke cyklede, men i det nye årtusinde har han taget det op igen for alvor. Og det er ikke så svært at komme i gang:

– Hvis man lægger ud med at træne 2-3 gange om ugen, så er man i storform i løbet af en måned, og efter 2-3 måneder er man godt kørende, siger Reimer Bo. – Men hvis man ikke vedligeholder det, så får man det hårdt. Det er en kombination af køreglæde og træning. Man behøver ikke lægge sin livsstil om med kost og vægttab, men man skal da huske, at hvert kilo, man lægger på maven, gør ondt, når man skal op ad bjerget. På den anden side forbrænder man let 1.500 kalorier på en dag, så det udjævner sig.

Sund fornuft

Det er snarere på turen, man skal tænke på mad og drikke. Dehydrering er en fare, og man risikerer også at gå sukkerkold.

– En af mine kammerater havde kun vand med, og gik helt kold efter 100 km. Så gav jeg ham en energibar, og så var han hurtigt kørende igen. En banan kan også gøre det. Det kan man godt kalde for en slags sund doping.

Ellers er motionscykling en sund sport (”hvorfor i alverden skulle en 40-årig tage et eller andet for at komme først i et motionsløb?”). Det slider mindre på kroppen end løb, og man kan blive ved højt op i alderen. Men selvfølgelig kan der ske uheld:

Styrtet

– En morgen, hvor der ikke var frost, var der alligevel is på en pyt, og det havde jeg ikke set, så der styrtede jeg og fik en hjernerystelse. Det betød 2½ måned, hvor jeg ikke kunne se TV, læse en bog og så videre. Så man skal passe på sig selv, men der er ret få styrt i motionscykling.

Det har heller ikke på nogen måde afskrækket den inkarnerede cykelrytter:

– Ja, man bliver afhængig af det, indrømmer Reimer Bo. – Det er lysten, der driver mig. Det er knapt så sjovt at træne, hvis det regner. Men om sommeren, når dækkene synger på asfalten, og man er tæt på naturen. Det er afhængighedsskabende!

På mestrenes asfalt/ ”På mestrenes asfalt” er en hyldest til en sport, hvor alle samfundslag mødes i et stort fælleskab af humor, fart og galskab. Niels Christian Jung og Reimer Bo har samlet indtryk fra de berømte strækninger på de store løb og masser af interviews og tips fra kendte ryttere – professionelle som amatører. Bogen er udkommet.

cykler8

 

pels2

Hvad laver en pelshandler mon om sommeren, fristes man til at spørge? Hos Sten Bergström er der travlt, ikke mindst fordi 1000 pelse skal gennemgås og sendes til opbevaring for sommeren under korrekte luft- og temperaturforhold. Men først skal de gøres klar.

”Vi har professionelt personale til at gå hver enkelt pels grundigt igennem, inden den hænges i kølerum,” forklarer Sten Bergström fra det åbne værksted i butikken, hvorfra kunderne kan følge det daglige arbejde.

”Vi reparerer og omforer, hvad der måtte være slitage efter en lang periode med sne og kulde, og mange benytter også sommeren til at få moderniseret deres gamle pels eller får den lavet helt om efter et tidssvarende nyt design.”

Pels er også til sommerbrug

Det er dog ikke alle pelse, der skal gemmes væk, blot fordi vi går mod varmere tider. Den danske sommer er oplagt til pels, ikke mindst aftenerne, som ofte er råkolde. Her gør en kort minkjakke underværker.

”Vi har lavet en kollektion i lysere nuancer som fx douce rosa farver, der er meget lette og ser super flotte ud over en sommerfestkjole.”

Mange brude vælger en hvid mink for at kunne være sikre på at kunne holde varmen, uanset hvordan vejret er på den store dag.

Alt skræddersys

På hylderne hos Sten Bergström Couture hænger mange halvfærdige pelse, og det er med vilje. Kunderne skal lade sig inspirere af det grundlæggende design og selv være med til at gøre det færdigt.

Til at holde sommerpelsene med selskab i de kommende måneder, fylder Sten Bergström i disse uger butikken med feminine kjoler, flotte skjorter, lækre jeans og sommersko.

pels

 

 

Det er få personer beskåret at sætte deres præg ikke blot på deres egen tid, men også på eftertiden. Det kan uden forbehold siges om rejsekongen Simon Spies og skatteadvokaten og partistifteren Mogens Glistrup. Det sjove er, at deres historier er flettet ind i hinanden, og det er der kommet en film ud af – med Pilou Asbæk og Nicolas Bro.

pilu2

Vi kan stadig rejse på ferie med Spies – om end kun af navn – og Dansk Folkeparti lever på arven fra Glistrups protestparti, så ”Spies & Glistrup” er så at sige levende historie. I hvert fald for Nicolas Bro, der er ti år ældre end Pilou Asbæk.

– Jeg har masser af oplevelser af Spies og Glistrup, men set gennem et barns øjne, siger Nicolas. – Jeg så dem på TV og syntes, de var nogle sjove nogen. Vi rejste med Spies og Tjæreborg, måske mest med Tjæreborg (jeg tror far kendte nogen derinde), men man kom alligevel til at tænke på Spies, når man gjorde det. Man var altid bevidst om, hvilken del af turisterne man tilhørte: der var dem fra Tjæreborg og dem fra Spies.

Et venskab

De to skuespillere skynder sig at fastslå, at de først og fremmest har forholdt sig til Spies og Glistrup som de figurer i filmen, manuskriptet har givet dem. Alligevel er de gennem deres research kommet ganske tæt på de to mænd.

– Filmen skildrer 60’erne og 70’erne (set gennem instruktørens øjne) og nok så vigtigt skildrer den et venskab, fastslår Pilou Asbæk. – I dette tilfælde et venskab mellem ikoniske figurer. De lærte hinanden at kende på Regensen, hvor de spillede bordtennis 8 timer hver nat, tog sig en spegepølsemad og mødte op på studiet.

– Det var en tid, hvor der var plads til at stikke ud, fortsætter Nicolas. – Og det her er to mennesker, der virkelig stritter.

– De hyldede ikke det middelmådige, men det ekstreme, siger Pilou. – De hørte ikke til i andedammen, men sprængte rammerne på godt og ondt.

 Manden bag skægget

I dansk film, hvor vi som regel genkender skuespillerne, er illusionen i ”Spies og Glistrup” ret imponerende. Men bortset fra nogle få scener fra figurernes sidste år, hvor de begge blev sminket ældre, er forvandlingen forbløffende enkel:

– Det snyder, ler Pilou. – Den der hårting er det eneste, der skulle til. Jeg kunne ikke tænke mig Spies uden skæg. Jeg tror, Simon kreerede en identitet med skægget, en maske. Så man kan godt sige, at jeg brugte skægget til at finde ham … uden at jeg tror, det overhovedet er muligt at yde ham retfærdighed; han kan ikke genskabes 1:1.

– Jeg fik falske tænder og blev klippet skaldet, siger Nicolas. – Fra marts til juni sidste år barberede jeg issen … og gik enormt meget med kasket!

Men forvandlingen er nok så meget karak- ter. De havde begge et hul i kalenderen inden optagelserne og afprøvede både maskeringen og deres karakteristiske tale og opførsel:

– Jeg gik med tænderne i to måneder inden optagelserne, og så mødtes vi for at spille bordtennis, husker Nicolas.

– Nogle gange, når vi spillede, improviserede Nicolas en Glistrup sportskommentar ind over, tilføjer Pilou. – Til sidst kunne vi faktisk improvisere som Spies og Glistrup. En dag brød vi ind i et produktionsmøde ’in character’, men det faldt lidt til jorden. Christoffer så ud, som om vi var faldet ned fra månen.

Knowhow og swinger-klubber

Undervejs i deres research er de faldet over mange fantastiske klip med Spies og Glistrup. – Mit ’totem’ i researchen var en krydsild, som blev optaget 3-4 dage før valget i 1973, fortsætter Nicolas. -Den har jeg lytte til 1-2 gange om dagen i et halvt år.

Glistrup er helt profetisk på Danmarks vegne, idet han siger, at vi skal leve af at FORÆDLE varer, at vi skal leve af design og knowhow. Journalisterne griner nærmest ad ham, for ’alle ved da, at vi lever af at eksportere landbrugsvarer’.

– Jeg har det lidt på samme måde med Spies, siger Pilou. – Jeg har lyttet til ”Spørg bare”. Man kunne samle en meget tyk bog med Spies-citater. Han siger bl.a. at computere bare et ’et værktøj’, men på et tidspunkt, hvor det kun var noget, man havde i bankerne. Han sagde også, at ’om 20 år vil Fru Hansen også bolle med alle’ – han forudsiger i virkeligheden swinger-klubberne.

Man har kun det skæg …

Mens Spies’ skæg kom på i sminken, så går Pilou Asbæk denne sommer rundt med meget dramatisk ÆGTE skæg anno 1864, fordi han medvirker i Ole Bornedals store TV-serie af samme navn (præcis som Rasmus Bjerg, Liebhaverboligen juni). Nicolas er også med i serien, men i den historiske rolle som D.G. Monrad, der ikke havde skæg, men langt romantisk hår (”Det var vist moderne i 40’erne, og siden fulgte han åbenbart ikke med.”). Så han er mod vane skægløs.

– Grundlæggende er jeg en skægmand… også før det var hipsteragtigt, siger Nicolas. – Jeg tror, min kone helst vil se mig med skæg, men jeg har set forskellig ud hele tiden gennem vores ægteskab. Lige nu synes jeg, jeg ligner Javier Bardem i ”No Country for Old Men”.

– Jeg synes 1864-skægget ser sejt ud, siger Pilou om sit evigt skiftende udseende. – Min kæreste skal vænne sig til, at jeg skifter udseende hver gang… det tager en dags tid.

– Som barn var det nok sværere, siger Nicolas. – Jeg skulle vænne mig til, at min mor (Helle Hertz, red.) skiftede udseende hele tiden.

Det bli’r i familien

De ti års aldersforskel får ikke Nicolas og Pilou til at føle, at de tilhører forskellige generationer (”Det er jo ikke sådan, at vi bliver castet som far og søn”), selv om Pilous lærere på Teaterskolen stadig med en vis ærefrygt talte om ’guldårgangen’ ti år før – den med Nikolaj Lie Kaas, Stine Stengade … og Nicolas Bro. Respekten holder ved, men bliver også gengældt af Nicolas, der mener, at Pilou har dansk films bedste ansigt (”Og Pilou er et høfligt og velopdragent menneske. Det sætter jeg pris på. Det er ikke nødvendigvis almindeligt i dag.”). Ud over at have arbejdet sammen et par gange nu har skæbnen villet, at de også er kommet i familie, idet Pilou allerede på teaterskolen blev kæreste med dramatikeren Anna Bro, Nicolas’ kusine. Men det er ikke sådan, at de sidder lårene af hinanden.

– De er meget gode til at holde en distance i den familie, ler Pilou. – Men vi har nok det til fælles, at vi er optimistiske, åbne og kærlige.

Og så holder de begge af fodbold – Pilou er FCK-fan, Nicolas har en svaghed for Frem, men ellers københavnerklubberne generelt.

Tæppefald

Efter at have levet Spies’ og Glistrups farverige liv gennem næsten et halvt år er det fristende at spørge, om det også var et lykkeligt liv. Hvilket facit stod de med ved tæppefald?

– Der må du sgu’ se filmen, siger Pilou. – Det er i hvert fald, Christoffer Boes version. Man har tillagt Spies citatet, at ’du kan ikke købe kærlighed, men du kan købe noget, der ligner til forveksling.’ Jeg tror – og håber – han døde med et smil på læben

– Enig, siger Nicolas. – Vi kan ikke tage ejerskab til virkeligheden. Men jeg tror, Glistrup døde som en lykkelig mand. Han havde sin Lene.

– Det er heller ikke slutningen, der definerer et liv, tilføjer Pilou. – De oplevede begge to triumfer. Den dag, da Glistrup kom i Folketinget med 28 mandater, var han helt sikkert en lykkelig mand. Det var Spies også, da han kunne vise sin mor, at han havde tjent sin første milliard.

 

 

 

solbriller2

Sommer, sol og skygge … vi har spottet et lækkert udvalg af sæsonens solbriller.

 

Sol med styrke

De danske ie-glasses solbriller er lavet af samme stærke acetat som almindelige briller. Ie-glasses tilbyder briller både med og uden standardstyrke og kan desuden fremstille specielt tilpassede solbrilleglas til meget fornuftige priser. Pris 950,-. Læs mere om konceptet på

www.ie-glasses.dk

Ayrton Senna Story

Formel på solbrillen

Ayrton Senna, den legendariske Brasilianske racerkører, som vandt 3 Formel 1 verdensmesterskaber, lægger nu også navn til en Speciel Edition solbrille fra TAG Heuer.

Kollektionen er en fusion mellem motorsport og en legende inspireret af mesterens egen personlighed. Designet byder på et sporty look, og et symbolsk Ayrton Senna signatur lasergraveret på glassene så enhver motorsport aficionado vil føle sig forført.

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 70 15 70 15

sun2

Sol & brille

Paul & Joe er skabt af den franske designer Sophie Albou, der har opkaldt firmaet efter sine to sønner Paul & Joe. Brandet er kendt fra modeverdenen som et af Frankrigs store, nye navne og hidtil udfordret de store modehuse – nu også indenfor briller. Den bløde, runde solbrille er et musthave til sommeren. Giver et frækt nørdet look, med de rigtige nuancer i stellet og en flot chan-gerende overgang i glasset. Find Paul & Joe hos 2Eyes i Charlottenlund og Søborg.

Læs mere på www.2eyes.dk

sun4

Surfer style!

Indtil nu kunne man kun købe Maui Jim solbrillerne på Maui, Hawaii, men nu er de ikoniske solbriller landet i Danmark. Maui Jim´s historie startede i begyndelsen af 80’erne på Hawaii. Man startede med syv modeller som alle havde glas med Polarized Plus teknologien. I dag findes der ca. 80 modeller.  Alle glas er polariserede. De er også kontrast og farve forøgende med bigradient spejl, antirefleksbehandlede samt vand og smuds afvisende. Oplev Maui Jim hos Unik Optik i Hellerup.

Læs mere på www.unikoptik.dk

Varierende udvalg og altid lidt nyt til gode priser, er butikkens filosofi. Blandt Jægersborg Allés perler finder man den fine børnetøjsbutik Fo’s, hvor piger og drenge mellem 4 og 16 år kan blive ekviperet fra top til tå – og til fornuftige priser.

Shop hjemmefra på

Der er mange sko på hylderne hos Fo’s. Praktiske klipklapper fra Havaianas, de yndigste sommersandaler fra Enfant og Manuela de Juan, seje sneakers fra Hummel og Spring Court og fine ballerinaer fra Bloch.

”Der kommer endnu flere mærker til efteråret, som vi glæder os til at præsentere for vores meget loyale kunder her i Charlottenlund. Jeg nyder den hyggelige stemning, det skaber, når man kender sine kunders stil og smag og efterhånden kan købe ind med kunderne i tankerne.”

Hvis hverdagen ind imellem er for travl, til at man kan nå et besøg i butikken, kan man med fordel lægge vejen forbi webshoppen og i ro og mag kigge udvalget igennem, afgive bestilling og bare glæde sig til at få dem leveret ved hoveddøren.

www.butikfos.dk