Inspiration og idéer til flere kulinariske glæder

This content is password protected. To view it please enter your password below:

Plantekød boomer

Og giver nye muligheder for landbruget og fødevareproduktionen

Salget af plantebaserede køderstatninger er steget med raketfart i Danmark og er næsten firedoblet fra 2018 til nu, viser en rapport fra Landbrug & Fødevarer. Denne tendens signalerer ikke en udfasning af landbruget, men snarere en ny udvikling, der skaber muligheder for innovation og vækst.

Lærke Kirstine Lund, der er sektorchef for planter og planterige fødevarer i den danske erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer, mener, at dette skift mod flere plantebaserede kødsubstitutter er positivt for dansk landbrug.

“Landbruget er klart til at dyrke fremtidens proteinafgrøder, som indgår og vil indgå i plantebaserede køderstatninger. Men landmændene mangler i grove træk bedre sikkerhed for afsætningen, så de ikke ender med at brænde inde med høsten.”

Men det udgør en ny vækstvej for landbruget i Danmark, da de kan udforske nye sorter af afgrøder, der er velegnede til disse substitutter.

Med hensyn til miljøfordele bemærker Lund, at plantebaserede køderstatninger har lavere CO2e-emissioner sammenlignet med traditionel kødproduktion. Hun fremhæver også potentialet for, at disse produkter kan reducere kødproduktionens miljøpåvirkning.

” Der ikke er noget problem med, at landbruget kan eksistere side om side med plantebaseret fødevareproduktion, da mange landmænd, der har husdyrhold, også har planteproduktion. De dyrker i dag typisk foder til deres dyr snarere end planter til konsum – men lad os se hvordan markedet udvikler sig. Landmændene er i hvert fald klar.”

Udbud og efterspørgsel

Politiske beslutningstagere og interessenter har en rolle at spille i at støtte både det traditionelle landbrug og den plantebaserede fødevareindustri i Danmark. Lund mener, at der fortsat vil være behov for både traditionelt landbrug og plantebaseret fødevareproduktion.

“Politikerne støtter både det traditionelle landbrug og den plantebaserede fødevareproduktion i dag. I takt med at vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og at der bliver flere munde at mætte, vil der fortsat være behov for både det traditionelle landbrug og for den plantebaserede fødevareproduktion. Landmændene skal nok levere varen, når kunderne gerne vil have dem. Vi ser de offentlige køkkener som nøgleaktører her, og der kan beslutningstagerne virkelig hjælpe til.”

Hybridretter

Forskningen i køderstatninger går også hurtigt fremad, og der er nu en lang række forskellige muligheder for forbrugerne. Hybridretter, som for eksempel burgere eller bolognese, hvor kødet er halvt kød og halvt plantebaseret, bliver stadig mere populære.

Samlet set er væksten af plantebaserede fødevarer en positiv udvikling for Danmark.. Med støtte fra de politiske beslutningstagere og øget efterspørgsel fra forbrugerne kan landbruget tilpasse sig dette nye landskab og fortsætte med at trives sammen med den plantebaserede fødevareproduktion.

Fakta: CO2 er en omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.

Liebhaverboligen har indgået samarbejde med The Copenhagen Traveler alias Regitse Rosenvinge. Regitse debuterede i seneste udgave, og denne gang tager hun os med til gastronomimekka i München samt til Paris, der byder på to gedigne overraskelser på hotelfronten.

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_19978436930_e11a8ccc8f_b

 

Luksuriøst hotelnyt fra Paris

”Bo som en konge på Versailles”

”We’ll always have Paris”. Byen over alle byer lokker altid med fransk charme og hyggelige små bistroer, men nu er der en helt anden grund til at besøge den smukke, franske hovedstad. Kongepaladset Versailles, som er én af Frankrigs mest besøgte kulturinstitutioner,   planlægger nemlig at åbne….et hotel. Et vaskeægte 5-stjernet hotel med vel nok én af byens bedste udsigter er på tegnebrættet, og den franske regering har indbudt interesserede investorer til at lægge deres bud senest medio september. Hvem det bliver, og hvornår det sker, står hen i det uvisse, men der skal lægges en net sum for at komme i betragtning …

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_Versailles

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

”The Ritz åbner efter tre års renovering”

I 2012 lukkede Paris’ grand old lady, det famøse hotel The Ritz, dørene og åbnede i stedet op for en gennemgribende renovering, som endelig er ved at nå sin ende! I november/december forventes det nemlig, at det 5-stjernede hotel atter kan invitere gæster indenfor. Antallet af værelser er skåret ned, men til gengæld er alt andet optimeret, og wellness-glade gæster kan således nyde livet i den helt nye og udvidede Chanel-spa. Hotellet åbnede for reservationer tilbage i juni måned, så det er sandsynligvis snart sidste udkald, hvis man ønsker at tilbringe en nat på det nye The Ritz inden årets udgang.

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_The Ritz Paris

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Gourmet-eventyr i München

Små to timer fra den østrigske grænse, i det sydligste Tyskland, finder man München. En elegant by med et stort udvalg af lækre butikker, gourmet restauranter og smukke, gamle hoteller. Det er ikke tilfældigt, at München flere gange er blevet udråbt til en ’feinschmeckerby’. Men vælger man at sætte kursen mod München, er der især én ting, man bør beskæftige sig indgående med: madkulturen. For det bayeriske køkken er en vaskeægte skattekiste af udsøgte specialiteter og retter, som har overlevet utallige generationer. På min seneste rejse derned, havde jeg fornøjelsen af at komme på en guidet gourmet-tur, hvor en kender af byen fik til opgave at vise mig alt fra charmerende, gamle bryggerier til traditionelle restauranter og bugnende madmarkeder. München er en perle for madentusiaster og bestemt et besøg værd, hvis du gerne vil forkæle både livsnydergenet og smagsløgene.

Læs min guide til et udvalg af byens bedste restauranter og caféer lige her:

www.thecopenhagentraveler.com/munich-for-foodies-a-guide-on-where-to-drink-and-dine/

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_Dallmayr

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_7406896830_b97e43b3c6_b

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejser_e2a395faf07bcf55

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Regitses_rejseunivers_Rejser_rejseguide_TheCopenhagenTraveler_Regitse

 

Om Regitse

 Regitse Rosenvinge er 27 år og bosat i København. 

Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen 

The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil. 

Har du spørgsmål, idéer eller oplevelser, du gerne vil dele med Regitse, kan du sende hende en mail på regitse@mhh.dk. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Pak weekendtasken og smut på storbyferie i Lissabon, eller hvad med et spaophold nord for København? Du kan også vælge at blive hjemme og udforske din egen by rent gastronomisk med en food tour. Maj-udgaven af rejseuniverset tager dig vidt omkring!

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_skodsborg-1

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_skodsborg-3

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_skodsborg-2

 

Livsnyderi og spa på Skodsborg Kurhotel

Jeg plejer at vende blikket ud i verden, men indimellem er det også vigtigt, at slå et slag for, hvad man kan finde ”lige rundt om hjørnet”. Skodsborg Kurhotel er en klassiker, men ikke desto mindre en klar anbefaling værd grundet sin lækre spa (der i løbet af de senere år har undergået en seriøs makeover) samt det nyeste skud på stammen; Restaurant by Kroun – en gastronomisk perle med havudsigt og feel good stemning. Der findes næppe noget bedre alternativ, hvis du er livsnyder og ønsker at blive inden for Danmarks grænser – og én overnatning er sjældent nok!

Skodsborg Kurhotel tilbyder et stort udvalg af moderne, lyse værelser i nordisk stil, og hvad enten man kommer for maden eller velværen, tager man herfra fyldt med energi og glæde i kroppen.

Hotellet tilbyder en lang række motionstilbud, herunder yoga, personlig træning og holdtræning, men det virkelige trækplaster er den luksuriøse spa-afdeling, der indeholder alt, hvad hjertet begærer, bl.a. en hydrospa på 100 m2.
Saunagus kan i øvrigt anbefales – det er en fast del af det daglige program.

For yderligere information, se www.kurhotelskodsborg.dk
Kurhotel Skodsborg, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_heritage-hotel-

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_heritage-hotel-2

 

På weekend getaway til Lissabon 

Portugal har længe været én af mine absolutte ynd- lingsdestinationer, og netop i disse år oplever landet en stigende popularitet blandt turister verden over.

Det er der flere gode grunde til; én af dem er den smukke hovedstad Lissabon, der med sine fantastiske kulturelle tilbud og fascinerende historie udgør det perfekte mål for et weekend getaway. Træk stikket og lad dig forkæle af portugisernes rige madkultur og afslappede tilgang til tilværelsen, og du vil med garanti vende hjem med mere energi!

Jeg boede for nyligt på det hyggelige, familieejede boutique hotel Heritage Avenida Liberdade, som byder på en central placering i hjertet af byen og en sublim morgenmad. Her er desværre ingen restaurant, men lige uden for hoveddøren findes et væld af spisesteder og caféer. Den gamle bydel i Lissabon er desuden placeret blot et stenkast herfra.

Tag en flyver direkte fra København til Lissabon flere gange ugentligt.

Heritage Avenida Liberdade HotelAvenida da Liberdade 28, Lissabon 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_food-tour-2

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_food-tour-1

 

Smag på København med en food tour

Man siger, at man bedst lærer en kultur at kende gennem deres køkken. Det har firmaet Foods of Copenhagen taget til sig; de tilbyder nemlig skræddersyede ture rundt i København, så både turister og lokale kan gå på op-dagelse i både gastronomiske og traditionelle delikatesser.

Foods of Copenhagen tilbyder tre forskellige ture: én med fokus på dansk mad (her kommer man igennem både sild, snaps og dansk-produceret kirsebærvin og ost), én for dig med en sød tand (kager, tærter og alt derimellem!) samt en tema-baseret tur – alt krydret med sjove anekdoter om byens historie og kulturelle seværdigheder.

Hvis man nu hellere vil kokkerere maden selv, findes der heldigvis også råd for dét. Firmaet arrangerer nemlig ’cooking classes’ af 4-5 timers varighed, hvor gæster har mulighed for at lave god, nordisk mad med deres helt egen kok i et privat hjem.

En ’dansk delikatessetur’, som jeg var på for et par uger siden, varer ca. 4 timer og koster 800 kr. pr. næse.

Turen afsluttes med en frisk tur i cykeltaxa gennem Københavns gader og en lille gave. Den perfekte måde at tilbringe en lørdag eftermiddag på!

Lær konceptet bedre at kende på:

www.foodsofcopenhagen.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

 

SPØRG Regitse

Regitse Rosenvinge er 27 år og bosat i København. 

Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil. Har du spørgsmål, idéer eller oplevelser, du gerne vil dele med Regitse, kan du sende hende en mail på regitse@mhh.dk. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Det er nu, det går løs! The Copenhagen Traveler er blevet nomineret til én af verdens bedste luksus rejseblogs, og i den anledning har Regitse taget turen til Sri Lanka! Følg hende på rejsen og læs mere nedenfor.

 

FET_RegitsesRejseUnivers_sri-lanka-1

 

Mit eventyr på Sri Lanka 

Jeg er temmelig glad i disse dage, for i skrivende stund befinder jeg mig med fødderne plantet på Sri Lankas jord! ☺

The Copenhagen Traveler, som jeg håber, du allerede har stiftet bekendtskab med, er nemlig blevet nomineret til én af verdens bedste luksus rejseblogs, og selve finalen finder sted i Colombo på Sri Lanka. Det bliver to uger med masser af oplevelser og, forhåbentlig, en 1. plads! Indtil afstemningen finder sted den 7. juni, kan du følge med på min Instagramprofil @the_copenhagen_traveler og på www.thecopenhagentraveler.com, hvor jeg dagligt lægger spændende rejsestof, billeder og videoer op fra rejsen. Har du spørgsmål til turen – eller bare til destinationen generelt – er du også altid velkommen til at sende mig en mail på regitse@mhh.dk. Rigtig god sommer! ☺

 

FET_RegitsesRejseUnivers_sri-lanka-3

FET_RegitsesRejseUnivers_sri-lanka-4

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseUnivers_marbella-1

 

Nyd ’det gode liv’ i Marbella 

Er du til sol, pool og champagne i lange baner? Så er der ingen vej udenom Ocean Club Marbella i det sydlige Spanien, hvor hedo-nister fra hele verden gør deres entré sommeren igennem.

Jeg var til sæsonåbningen af den famøse beach club i slutningen af april, og heller ikke her gik det stille for sig. Ocean Club Marbella er et 9.000 m2 stort overflødighedshorn af kridhvide lounge møbler, bløde DJ-toner, turkisblåt vand, spandevis af Veuve Clicquot og en fænomenal udsigt over det azurblå Middelhav, der lokker i horisonten. Her er man blot et stenkast fra én af solkystens – i min optik – bedste strande samt Marbellas strøg af butikker, caféer og restauranter. Sving forbi en dag, hvor du alligevel er på de sydspanske kanter – eller kom hertil ene og alene for at opleve den eksklusive stemning. Det kan stærkt anbefales at leje en solseng (de bliver hurtigt udsolgt), men man kan selvfølgelig også spise en frokost i restauranten eller deltage i et af de berygtede ’Champagne Spray Parties’, der løber sommeren igennem. Fristet? Check www.oceanclub.es for mere info.

 

FET_RegitsesRejseUnivers_marbella-3

FET_RegitsesRejseUnivers_sri-lanka-3

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

SPØRG Regitse

Regitse Rosenvinge er 27 år og bosat i København. 

Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil. Har du spørgsmål, idéer eller oplevelser, du gerne vil dele med Regitse, kan du sende hende en mail på regitse@mhh.dk. 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Spis og drik i Piemonte

Tag dine smagssanser på en rundtur i vinens og madens vidunderlige verden. Liebhaverboligen guider dig gennem de vigtigste regioner fra nord til syd.

Castello di Gabiano er et imponerende slot opført i 1100-tallet og ejet af en markis-familie i århundreder. I dag er slottet indrettet til vinproduktion, men rummer også hotelværelser og restaurant. Et sted, du sagtens kan slå dig ned i et par dage.

Jo bedre du lærer Piemonte at kende, jo mere går det op for dig, hvor gavmildt og rigt denne norditalienske region er forsynet med naturens gaver. De smukkeste landskaber, de skønneste vine og den mest vidunderlige mad.

Ja, som det fremgår, er denne artikels forfatter ret så begejstret, og det bør du også blive, hvis du tager dine smagssanser med på en rundtur i det på én gang flade og bakkede landskab, der udgør landet ”for foden af bjergene” – direkte oversat: Piemonte.

Vitello tonnato – tynde skiver kalvekød med tuncreme – serveres i et utal af versioner, her med en sprød tuille af parmesan.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at turen gennem et utal af mindre byer i den flade del af landskabet, bringer mindelser om Østtyskland før Murens fald: Grimme bygninger, afskallede facader, triste forhaver fyldt med skrammel. Så vi bevæger os hurtigt videre op ad de snoede veje til byerne på bakkerne og bjergtoppene. Det er her, du finder de vigtigste vinmarker og møder de stolte og vejrbidte vinbønder, som glade og gerne skænker af deres vine, hvis du lægger vejen forbi deres vingårde. Det er også her, du oftest finder de skønneste restauranter med køkkener, der overøser dig med lokale specialiteter.

Carne crudo er en af egnens mest kendte og elskede retter. Det er en form for tatar tilberedt af råt kød fra det særlige piemontese kvæg. Denne moderne udgave er serveret på en bund af urtecreme og med puffede ris på toppen.

Er du frisk, så lad os guide dig rundt i det piemontesiske landskab – men kun med et eneste fokus: Vinen og maden. Vi begynder nordpå:

Monferrato

Det næststørste vinproducerende område i Piemonte, men det står lidt i skyggen af de mere kendte regioner mod syd. Det skal man ikke lade sig narre af, for også her produceres vellavede vine – primært på druerne barbera, grignolino og freisa, samt hvidvinsdruerne chardonnay, sauvignon blanc og malvasia m.fl.

Det er især værd at gøre et stop på Castello di Gabiano. Et slot, der daterer sig helt tilbage til 1100-tallet med vinmarker spredt ud over området og med mulighed for overnatning i luksuøse omgivelser og indtagelse af lækre måltider og skønne vine i slottets hyggelige restaurant.

Sergio Germano er en hyggelig og gæstfri vinbonde på vingården Ettore Germano i Serralunga. Han har bl.a. specialiseret sig i mousserende vine, men hans baroloer er også værd at stifte bekendtskab med.

Nizza

Bevæger vi os længere mod syd, når vi frem til Asti-regionen, som er kendt for sine moscato- og barbera-vine. Særligt opmærksom skal du være på vinene fra Nizza, som har egen appellation og kvalitetsmæssigt hæver sig over de gængse asti-barbera’er.

Prøv f.eks. vinene fra La Giribaldina. Et mellemstort familievinbrug, som producerer glimrende nizza- og barbera d’asti-vine i en fyldig og frugtig stil. På vingården er der nogle få værelser, som tilbydes overnattende gæster. Mor og søn er særdeles gæstfri.

Roero

Fra Asti-provinsen går turen nu mod sydvest til Roero, hvor nogle få producenter virkelig formår at bide skeer med de store navne i Langhe-regionen. Særligt de hvide vine på arneis-druen er værd at stifte bekendtskab med. De er friske og frugtige, men kan i de bedste udgaver også lagre i adskillige år. På rødvinssiden indgår både nebbiolo og barbera i produktionen. Ofte rigtig flotte vine.

Topproducenter i området er Malvira’ og Tenuta Carretta. Besøg gerne Malvira’s egen restaurant Villa Tiboldi. Her oplever du piemontesisk top-gastronomi. Det er desuden muligt at overnatte på stedet.

På Villa Tiboldi, der ejes af vinproducenten Malvira’ i Roero, serveres lokale retter på et højt gastronomisk niveau.

Barolo (Langhe)

Nu befinder vi os i epicentret for Piemontes vinkultur. Det er her, de store baroloer skabes, og hvor vinproducenterne fører sig frem på en lidt mere selvsikker facon. Helt forståeligt, for særligt nebbiolo-vinene fra denne egn er svære at overgå. At fremhæve nogle få vinhuse er en umulig opgave, men denne artikels forfatter besøgte for nyligt disse glimrende producenter:

Marchesi di Barolo – historisk vinhus med aner tilbage til slutningen af 1700-tallet. Vine af meget høj kvalitet.

www.marchesibarolo.com

Agricola Marrone

Stort udvalg af sprøde og spændstige hvidvine, seriøs barbera d’alba, fremragende enkeltmarks-baroloer. Stedet driver også en glimrende restaurant med udsigt ud over det bakkede landskab i La Morra.

Serena Marrone fortæller med indlevelse om familiens fremragende vine på Agricola Marrone.

G.D. Vajra

Topproducent med en imponerende portefølje af både hvide og røde vine. Stærkest står baroloerne, men også barbera og langhe nebbiolo fremstår rene og elegante i udtrykket.

Ettore Germano

Arbejder seriøst med sprøde, mousserende vine i Alta Langa-appellationen, men har også et smukt line-up af baroloer fra enkeltmarker i Serralunga.

Franco Conterno

Der eksisterer mange Conterno’er i Barolo. Franco er ikke en af de mest berømte, men vinene herfra er ganske fornuftige i kvaliteten. Det gælder både barbera, langhe nebbiolo og ikke mindst barolo. Stilen er fortrinsvis tæt, mørk og krydret.

Restauranten har fået fremragende anmeldelser fra førende kritikere i ind- og udland. Den arbejder med dogmefri madlavning, og er kendt for at give sine gæster en uovertruffen, kulinarisk nydelse – en oplevelse, der giver os lyst til at komme igen og igen. Liebhaverboligen har besøgt KUL i Kødbyen.

 

FET_Restaurant_Kul_20150206__MG_0222_edit_hi-res

 

Anmelderroste grillerier 

Idéen til KUL kommer fra Køkkenchef Henrik Jyrks adskillige års arbej- de i San Francisco og er inspireret af den californiske cuisine. KUL er således et multinationalt køkken med indslag fra de mest interessante strømninger, hvor der ikke er vigepligt, så længe der er stor smag og kulinarisk pondus. Med udgangspunkt i Henrik Jyrks arbejde på Michelin restauranter, bl.a. The Paul i Tivoli, krydret med en stålfast vilje om at gøre gourmetmad tilgængeligt for så mange madglæde gæster som muligt, fik han muligheden for at åbne KUL tilbage i november 2013. Siden er det blevet til mere end 50.000 glade gæster, storslåede anmeldelser i alle danske medier, anerkendelse fra  Financial Times samt en ”Årets Bistro” pris i de danske madanmelderes Gericke Pris-uddeling.

 

Kvæg, skaldyr og kuriøse bryg

”Vi lader os ikke begrænse af dogmer om mad stil og råvarer. Vi plukker i langt højere grad de, for os, mest spændende og velsmagende råvarer – hos alt fra lokale Limfjordsfiskere til uruguayanske kvægavlere. Disse vil vi sammensætte uden at ligge under for nogen konceptuel køkkenstil. Restauranten er vores hjem, vores legeplads og dagligstue. Det vil vi gerne dele med alle andre,” fortæller indehaver Rasmus Teglgaard til Liebhaverboligen.

Udover at være udfordrende, ny- tænkende og interessante på madsiden, er KUL også oppe i gear på drikkevaresiden. Drikkesortiment er et velvalgt miks af finurlige oversøiske vine og kontinentale ”pleaservine”, klassiske cocktails med et tvist og et udvalg af øl som personalet selv sammensætter ud fra danske evergreens, importøl samt mere kuriøse bryg.

 

FET_Restaurant_Kul__34C3640

 

Kul på! Restauranten griller de fleste af deres retter – det er en del af stedets signatur, da grillen giver råvarerne flere dimensioner og kant til måltidet. Magien foregår enten fra den specialfremstillede Yakatori-grill eller den spanske Josper-grillovn.    

 

FET_Restaurant_Kul__34C3658

FET_Restaurant_Kul_2

FET_Restaurant_Kul__34C3912

Med frit indkig til et stort åbent køkken, har KUL har plads til 110 gæster i restauranten. Gæsterne kan vælge mellem 30 pladser i spisebaren, 60 pladser i sofagrupper og ved almindelige borde samt 20 pladser i privéen, som primært fungerer som et lokale til private arrangementer. Hertil kommer ca. 50 udepladser i sommersæsonen. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

KUL er …

-En restaurant, hvor maden bliver tilberedt over ild på grillen og i vores Josper
grillovn.

-Er en restaurant, hvor du selv sammensætter din menu ud fra pick & choose tanken.

-Er et åbent køkken uden regionale og tematiske begrænsninger og ikke et fastlåst koncept.

-Er frokost og aften hver dag hele ugen.

-Nyt og spændende – køkkenet varierer menukortet efter sæson og skifter løbende ud i retterne.

-Er lig med et moderat prisniveau – alle skal have muligheden.

-Er også cocktails, vin og opløftet atmosfære hver torsdag, fredag og lørdag frem til kl. 02.00.

-Et sted, hvor vi elsker at overraske og udfordre vores gæster.

 

Se mere på: www.restaurantkul.dk 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Restaurant_Kul_20150206__MG_0244_edit_hi-res

FET_Restaurant_Kul_20150206__MG_0241_edit_hi-res

FET_Restaurant_Kul_20150206__MG_0223_edit_hi-res

 

Lokal restauratør vil genoplive gamle traditioner på Skovriderkroen 

Der skal pustes nyt liv i Skovriderkroen og mere gang i fredagsfesten, siger Mikkel Glahn, der nu genopliver de historiske fredage på kroen.

Der har været mere stille end vanligt på Skovriderkroen i weekenden efter covid og nedlukningen tog brodden af de lokales muligheder for at gå ud. Nu vil restauratørerne bag Skovriderkroen genoplive de festlige fredagstraditioner og puste lidt mere liv i weekenderne omkring Charlottenlund. Mikkel Glahn håber på, at de kan skabe rammerne for et sted, hvor nærområdet igen kan forenes fredag eftermiddag og aften.

“Skovriderkroen har jo en lang historie helt tilbage fra 1937 og har altid været et sted, der tiltrak folk. I 90’erne blev kroen kendt for sine fester i smukke rammer og selvom vi ikke skal lave en natklub, så kan vi godt lide ideen om at skabe et rum for hygge og mulighed for at sænke skuldrene i fede omgivelser efter en lang uge,” siger Mikkel Glahn, der er partner i MASH.

Helt konkret lokker kroen med musik, østers, champagne og cocktails til lave priser hver fredag – og de starter tidligt, så alle kan være med.

Som at møde gamle venner igen

Allerede ved den første aften i sidste uge kunne Mikkel Glahn mærke, at mange af gæsterne havde savnet et sted, hvor der er plads til at få en gå-hjem drink med kollegaerne eller et dusin østers og gode bobler med en kæresten. For ham er det et klart signal om, at der har manglet et sted at mødes om fredagen, og nu ser han frem til at åbne dørene igen i næste uge.

“Det er vores håb at skabe et sted og en stemning, hvor man kan samles efter arbejde eller før middagen – uden at man skal helt ind til København. Det var bare skønt at møde både velkendte smil og nye ansigter, der nød godt af halv pris på østers, cocktails og bobler,” fortæller Mikkel Glahn.

Med det nye initiativ håber Mikkel Glahn og resten af teamet at bidrage til mere byliv i området og vække Strandvejen til live i vintermørket.

“Derfor arrangerer vi bordene lidt anderledes, så man har mulighed for at sidde tættere på barområdet, hvor der vil være live musik fra DJs. Det gør vi for at skabe den rette barstemning, som man kender fra natklubberne uden at det skal blive for vildt – men med gode cocktails og service, som gæsterne kender det,” siger Mikkel Glahn.

Initiativet kører hver fredag i november til og med fredag den 22. december i på MASH Skovriderkroen, Strandvejen 235, 2920 Charlottenlund.

Faktaboks om initiativet:

Cocktail hour: Hver fredag kl. 17-18. 2 for 1 på alle cocktails og øl i barmenuen.

DJ-lounge: Hver fredag kl. 20.30-00.30. 12 Fin De Clair østers og én flaske champagne 995 kr.

Indrømmet. Vinstyrke2 har en svaghed for de pink flasker, når først sæsonen sætter ind. Niveauet er højt på de testede vine, og vi kommer ikke udenom, at Frankrig er i førersædet, når det gælder ægte kvalitets-rosé.


Château Grand Escalion, Amoureuse 2021, Gabriel Meffre, Costières de Nîmes
Pris: 100 kr. (v/ 6 fl.)

* * * *

Fesent løgskalfarvet i glasset og i næsen parfumeret med aromaer af banan og grøn melonskal. Samme noter finder du i smagen med tilføjelse af en smule røde bær og cantaloup melon. Sødmen er svag, men mærkbar og blender fint ind i den mineralske og citrussyrlige afslutning. Et glimrende glas, som vil gå rigtig godt til lette salater – gerne iblandet frugt.
www.holtevinlager.dk

 


Château Henri Bonnaud 2021, Palette

Pris: 225 kr. (v/ 2 fl.)

* * * * *

Fra det minimale distrikt Palette kommer denne rosé-darling, der er skruet sammen, som kun de kan gøre det i Provence. Lad dig ikke snyde af duften: Let grapet med et ferskt og mineralsk islæt og udpræget grønlige toner samt en snert af hvid fersken. Vinen udfolder sig markant i munden, hvor du får en behagelig, parfumeret sødme og delikate noter af fersken og hindbær. Blød og behersket i syren og alt i alt en skøn ledsager til charcuteri eller nypillede rejser.
www.eriksorensenvin.dk

 


Peyrassol, Les Commandeurs 2021, Côtes de Provence

Pris: 129,95 kr.

* * * * *

Indbegrebet af en solmoden, saftig provence-rosé. Fine ferskennoter i duften, lidt ribs og en svagt grønlig tone. I munden frisk, luftig og behagelig med en let sødme. Vinen har et let tropisk anstrøg og nuancer af fersken og melon understøttet af en fin citrussyre. Ganske velkomponeret rosé, som er god at drikke i mange sammenhænge – både uden mad eller til lette retter.
Meny, Kvickly og SuperBrugsen

 


Le Rosé Bleu, For Havet 2021, Les Maîtres Vignerons de la Presqu’ile de Saint-Tropez, Méditerranée

Pris: 99,95 kr. (v/ 6 fl.)

* * * *

Drikke du denne vin, bidrager du til et godt formål: Kampen mod plastaffald i de danske have. For hver solgt flaske sender forhandleren en tier videre til projektet STRANDET, der indsamler plastik langs Vestkysten. At vinen så samtidig er værd at hælde i glasset, gør initiativet endnu mere attraktivt. Frisk og indbydende duft af honningblomst, fersken og granatæble. Let og frugtig mund med nogen sødme og nydelige noter af fersken, hindbær og citrus. Flygtig, men lever fint op til det, de fleste forventer af en sommer-rosé.
www.philipsonwine.com

 


Chateau Roubine, Premium 2021, Cru Classé, Côtes de Provence

Pris: 179 kr.

* * * * *

Roubine er topproducent i rosé-segmentet, og det mærkes overbevisende i denne udgave, der sidder lige i skabet. Duften har lækre jordbærtoner og fine aromaer af gul fersken, citrus og lidt kølige grønne urter. Smagen kører på de finere nuancer. Indledningsvis let vandig, men den vokser i munden, og gradvis melder sig noter af moden fersken, melon og papaja – det hele i et behersket udtryk, der gør, at vinen virker let til bens og uimodståeligt tørstslukkende. Elegant!
www.vinslottet.dk

 


La Réserve Saint Dominique, Centifolia 2021, Mediterranee

Pris: 75 kr. (v/ 6 fl.)

* * * *

Sødmefuld melonduft med en snert af hindbær og lidt orangearomaer i de nedre lag. Varm og sødlig frugt i smagen. Noter af bærsaft og citrus – og tilpas dybde. Ikke stor rosé, men behagelig og blød. Drik den solo eller til røde skaldyr – f.eks. friskpillede rejer. Vinen klarer såmænd også en gang rejer stegt i olie og hvidløg.
www.jyskvin.dk

 


Amirault, Rosé d’Équinoxe 2020, Bourgeuil

Pris: 135 kr.

* * * * *

Ren cabernet franc-rosé er et sjældent syn, men denne smukt løgskalfarvede udgave fra Loire sætter en tyk streg under druens kapacitet også i den lyserøde genre. Rustik og staldduftende med svage røde bærnoter og lidt grønt i bunden. Smagsmæssigt er det dog en helt anden historie: Laber, fed ferskenfrugt, abrikos og en anelse orange. Fin syre og god dybde – uden at bevæge sig for meget i retning af rødvin. Jeg må bare konstatere, at når Amirault laver vin, går det aldrig galt.

www.bichel.dk

 


Château Minuty 281, 2020, Côtes de Provence

Pris: 499 kr.

* * * * *

Flagskibet fra eksklusive Minuty nær Saint-Tropez er denne 281. Tallet refererer til flaskens blå farve (nr. 281 på Pantone-farveskalen). En absolut delikate sag, der i duften har afdæmpede aromaer af vandmelon, hvid fersken, rosenvand og litchi. Vinen blomstrer op i munden, og der kommer mere knald på sødmen og ferskennoterne suppleret af lidt grape, mandarin og papaja. Quelle élégance! fristes jeg til at udbryde. Giv mig en lystyacht i Middelhavet, og jeg vil nyde at sidde og nippe til denne rosé på soldækket.

www.hjhansen-vin.dk

Det er grilltid igen, og derfor skal vi ud på terrassen eller altanen for at grille bøfferne eller grøntsagerne møre. Men smager det bedre på en kulgrill, og skal grillristen renses, mens den er varm?
Få svar på myterne her med hjælp fra boligejernes videncenter Bolius. 

 

FET_Grillmyter

 

1. Rens grillristen, mens den er varm

Den er god nok. Grillristen er betydeligt nemmere at gøre ren, når den er varm. Så kan man nemt skrabe skidtet af med en god stålgrillbørste helt uden brug af rensemidler. Gør derfor grillristen ren, så snart man er færdig med at grille. Vend den varme rist om, så skidtet på undersiden også skrabes af. Start alligevel altid med at gå din grillrist efter med børsten, når du har tændt grillen op og skal grille på ny.

2. Kød, der er blevet grillet for meget, er farligt at spise

Den er god nok. Det er ok, at kødet får en stege- skorpe. Men hvis det bliver forbrændt og har en sort skorpe og en bitter, brændt smag, er der en risiko for, at der er udviklet stegemutagener i kødet, som kan være kræftfremkaldende. Man kan undgå at overgrille sin mad på flere måder.
Brun kødet hurtigt af og lad det derefter tilberede færdigt ved indirekte varme. Vend kødet hvert andet minut (bøffer, koteletter og lignende) og sørg for, at det har en kernetemperatur på 65 grader og ikke højere af hensyn til saftigheden (er der angivet andet på pakken, skal vejledningen følges).
Tilbered større stykker kød og stege ved indirekte varme i en lukket grill. Alternativt: Beskyt stegen med stanniol, hvis der anvendes direkte varme, men husk at brune kødet inden servering for smagens skyld. Brug gerne marinader, der indeholder antioxidanter (findes typisk i mange krydderier),
da det hæmmer udviklingen af stegemutagener.

3. Kulgrillen ryger ikke så meget som en gasgrill 

Nej, ikke nødvendigvis. Både gasgrill og kulgrill ryger en smule, men ingen af dem behøver at ryge særlig meget. Det afhænger blot af, om man styrer sine processer og rengør grillen ordentligt. Undgå at fedt, olie og kødsaft drypper ned på gasbrænder eller kul ved at pakke kødet ind i stanniol, stege kødet ved indirekte varme og placere drypbakker nedenunder. Tør overskydende olie eller marinade af, inden kødet steges, hvis kød steges over direkte varme.

Når man bruger gasgrillen, skal man undgå, at fedt og olie drypper ned på brænderne. Tøm fedtbakken og tør bunden af jævnligt, ellers kan der udvikle sig både ild og røg. I kulgrillens tilfælde må der ikke dryppe fedt eller kødsaft ned på kullene, da det afgiver røg. Brug gode, tørre kul – hvis kullene er dårlige eller fugtige, ryger de meget.

4. Grillning er miljøskadeligt 

For så vidt sandt. Uanset om man bruger gas- eller kulgrill, udleder man en række stoffer, der er skadelige for miljøet. Hvis man bruger grillen korrekt, er det dog ikke væsentligt anderledes end andre
tilberedningsmetoder. Kulgrill er en smule mere skadeligt end gasgrill. Vær derfor ekstra opmærksom på valg af kul, grillmetode og bortskaffelse af kul.  

Undgå kul, hvori der indgår stenkul eller brunkul. Kig efter FSC-mærket, der garanterer, at skovdriften ikke fører til rydning af skoven, og at skovens plante- og dyrearter bevares. Sørg også for at lade kullene køle ned efter brug, og derefter smide dem i skraldespanden. Kullene indeholder tungmetaller og bør ikke bruges som gødning i haven. Brug en grillstarter, så tændvæske undgås. Brug kun det antal kul, der er nødvendige, for at mængden af mad kan tilberedes tilstrækkeligt. Det er bedre at bruge gasgrill i forhold til miljøet, da man kan tænde og slukke afhængigt af forbrug. Hvis man gerne vil tænke på miljøet, når man griller, kan man med fordel bruge en grill på træpiller, der er mere miljøvenlige end gas og kul. 

5. Kulgrillens mad smager bedre 

Hverken ja eller nej. Det er et spørgsmål, som ikke kan afgøres på en objektiv måde. En kulgrill giver som regel lidt mere røgsmag og den gammeldags fornemmelse af grillkul, man husker fra sin barndom. Men kød kan sagtens få grillstriber og den samme stegeskorpe og stegesmag på en gasgrill.
Så det er i bund og grund smag og behag. Men selvfølgelig smager maden bedre på en kulgrill …

Det nye år giver mange danskere anledning til at lægge deres vaner om. Flere og flere får øjnene op for fordelene ved en vegetarisk kost, men selvom intentionerne er gode, kan det være svært at lave om på sine vaner. Derfor kommer ekspert Nanna Elisabeth Vestergaard Kaldan med fire gode råd, som skal få dit vegetariske nytårsforsæt til at holde ved.

Vi har nok alle sammen prøvet at lave et nytårsforsæt, som ikke holder meget længere end februar. Det kan være svært at fastholde motivationen. Men spørger du Nanna Elisabeth Vestergaard Kaldan, som er gastronomisk chef hos HelloFresh, så handler det om, at man skal gøre det nemt for sig selv:

“Hvis et nytårsforsæt skal holde ved, skal der tænkes langsigtet – der findes ingen “quick fixes”. Derfor bliver man også nødt til at gå til det med en organiseret tilgang. Hos HelloFresh vil vi gerne hjælpe danskerne med at efterleve deres vegetariske nytårsforsæt, og derfor har vi udviklet fire gode råd.”

1. Sæt et specifikt mål

“Jeg vil gerne spise mere vegetarisk” er et meget uspecifikt mål – og derfor er det også svært at opnå. Hvis ikke du opsætter nogle konkrete målsætninger for dit nytårsforsæt, så bliver det svært at holde dig selv ansvarlig. Derfor bliver du nødt til at have specifikke målsætninger, som du nemt kan måle på. Et bedre mål kunne derfor hedde: “Jeg vil spise vegetarisk mindst to gange om ugen.”

2. Sæt et realistisk mål

En klassisk fejltagelse er at sigte for højt til at starte med, hvilket gør nytårsforsættet virkelig svært at holde i længden. Hvis vaner skal holde ved, skal de også kunne give mening i praksis – sæt derfor et nytårsforsæt, som kan passe til din hverdag og din hverdagskost.

3. Lav en plan

Du kan hjælpe dig selv ved at planlægge, hvilke dage du vil spise vegetarisk, hvornår der skal handles ind til det, og hvad menuen skal bestå af. Du kan med fordel sidde søndag aften og planlægge den kommende uge. Når vi bliver pressede, har vi det med at falde tilbage i vores gamle vaner, og derfor skal du gøre dine nye kostvaner så holdbare som muligt.

4. Forny dine klassikere

Det kan hurtigt virke uoverskueligt at starte på en vegetarisk kost, fordi man ikke kender så mange vegetariske retter. Du kan sagtens holde fast i dine yndlingsretter ved blot at udskifte kødet med plantebaserede alternativer. Fødevarer som linser, kikærter, tofu eller bønner vil tit være et glimrende supplement, da de har et højt proteinindhold, og kan tilberedes på flere måder. Hvis du eksempelvis elsker en god omgang bolognese, så skift bare hakket oksekød ud med linser. En anden god måde at lære de mange lækre vegetarisk retter og alternativer at kende er, at prøve en vegetarisk måltidskasse, som tilbyder inspiration til nye retter og samtidigt sikrer, at du får en sund og varieret kost.

Krydderier, der giver smag til enhver ret og tilmed gavner dig.

 

FET_Krydderier_Gense_499DKK

 

Sort peber, booster stofskiftet

Peber er essentielt i næsten enhver ret og smager maden i forvejen ikke af så meget, så drysser vi med glæde peber på fra kværnen. Faktisk er peber det krydderi i hele verden, som anvendes i størst mængder i madlavningen. Det sorte peber er både skarpt i smag- en, en lille smule træagtig og samtidig stærkt. Det er slet ikke skidt at anvende peber i maden, da det kan booste stofskiftet med op til 8 procent, det virker godt på fordøjelsen og hjælper kroppen evne til at optage ernæring. Så har du ikke allerede en peberkværn, så er det bare afsted.

 

FET_Krydderier_Hvidløg

 

Hvidløg, forebygger hjertesygdomme

Det hvide løg, som faktisk er en grøntsag, bliver brugt til utroligt mange retter og stammer oprindeligt fra middelhavskøkkenet. Det er faktisk en svovlholdig olie, der giver hvidløget sin karakteristiske smag og du skal passe på ikke at brune det for meget på panden, for så bliver smagen hurtigt bitter. Du kan bruge hvidløg til stort set alt, hvor du vil have en karakteristisk smag frem og det smager også godt rørt i smør eller i olie på pizzaen. Hvidløgets gode egenskaber får du kun fra det friske løg, men du kan stadig få den gode smag fra de tørrede varianter. Løget er godt mod både hjertesygdomme og infektioner og den gode virkning kommer, ved at hvidløget snittes, presses eller knuses.

 

FET_Krydderier_Oregano_2

 

Oregano, god for fordøjelsen

Oreganoen har en let bitter smag og karakteristisk duft. Den er god til at pifte retter med tomat op, som for eksempel bolognese og lasagne, men er også et hit oven på pizza og frisk i salat. Du kan sagtens købe planten frisk i en potte og lade den indgå i din krydderikasse i køkkenet eller på terrassen om sommeren, men den kan også fungere i en tørret variant. Den er ofte brugt i det italienske, græske og tyrkiske køkken. Udover at smage godt, så er krydderurten rig på antioxidanter og K-vitamin, og har en bakteriedræbende effekt, styrker immunforsvaret samt har en positiv effekt på fordøjelsen.

 

FET_Krydderier_persille_2

 

Persille, giver frisk ånde

Den karakteristiske grønne plante er en af de mest brugte i det traditionelle nordiske køkken. Den bruges i både saucer – her mest kendt persillesaucen – farsretter, supper og sammenkogte retter og hvis bare du holder jorden fugtig, står den godt og længe i en potte i din vindueskarm. Den giver frisk ånde, modvirker nyresten og indeholder både C-vitamin, provitamin A samt jern.

 

FET_Krydderier_Cayenne

 

Cayennepeber, sætter gang i forbrændingen

Det stærke krydderi er udvundet af chilifrugten Cayenne og ligner en mørk paprika. Faktisk var cayennepeber en af de første eksotiske krydderier, der kom til Norden efter 2. Verdens- krig og den er god i for eksempel gullasch og supper, men kan i princippet bruges til alt, hvor smagen skal peppes lidt op. Samtidig har den et væld af gavnlige virkninger. Den sætter gang i forbrændingen, hjælper med at holde cravings i kontrol og øger blodgennemstrømningen, styrker kredsløbet samt lindrer gigtsmerter.
Derudover får du både C-vitamin og E-vitamin fra det stærke krydderi.