Følg med i de seneste tendenser

Det lyder næsten som en selvmodsigelse, men det kan faktisk lade sig gøre at komme sund gennem julen, men det kræver fokus og lidt viljestyrke.

Det er efterhånden gået op for mig i mit godt 45-årige liv, at de ting eller projekter, vi gerne vil lykkes med, skal have fokus. Det gælder også vores sundhed. Der skal arbejdes med kosten, med motionen, med søvnen og med den mentale tilstand for at opnå en god tilstand af fysisk og mental velvære.

Dyr på vægten! 

Især i december er der er typisk mange arrangementer vi skal deltage i; julefrokoster, firmafester, advents med gløgg og æbleskiver og regnskaber der skal afsluttes, alt sammen aktiviteter der kan medvirke til stress og som kan udfordre vores gode intentioner om at leve sundt. Alle de mange hyggestunder kan koste dyrt på vægten, for nu skal vi jo hygge os og så gider vi da ikke at være sundhedsapostle, der tæller kalorier, tænker på mættet fedt og den slags. Det kan vente til det nye år. Der er det alligevel et godt tidspunkt at starte på en frisk, ikke?

Men, hvis du nu alligevel har et ønske om at leve sundere i det nye år, hvorfor så ikke starte allerede i december? 

80/20 filosofien 

Det kan godt være at december koster et par kilo, men generelt er det jo ikke i december vi opbygger vores overforbrug af kalorier, det gør vi resten af året. Hvis dit forsæt er at blive lidt sundere i januar, er det en idé allerede i december at give sundheden fokus. Hvad med i stedet at gøre målet til ”de gode vaner”, hvor vi fx lever sundt 80 procent af tiden og giver plads til udskejelser 20 procent af tiden. Det betyder, at hvis man 80 procent af tiden lever så sundt som muligt, er der plads til at de resterende 20 procent kan rumme søde sager, fed julemad, æbleskiver og rødvin eller hvad der nu er den individuelle prioritering. På den måde er der ingen forbud og afholdelse, men man opbygger en god grundstamme, som det er forholdsvis nemt at finde tilbage til.

Her kommer mine bedste råd til at komme lidt sundere igennem julen:

 1. Start dit nytårsforsæt den 1. december i stedet for 1. januar og bliv lidt sundere med 80/20

Skab en 80 procent grundstamme af sunde vaner, der blandt andet betyder, at du spiser sundt og varieret. Du sparer på fedtet og sukkeret. Spiser mange grove grøntsager, magert kød og drikker 1½ – 2 liter vand om dagen, afhængigt af dit energiniveau. Passer din nattesøvn, de fleste voksne har brug for 7-8 timers nattesøvn. Når du er frisk og udhvilet, er det også lettere at være lidt sundere, da du formentlig har mere energi og mere viljestyrke til at vælge de sunde retter. Undgå alkohol alle hverdage. Køb først ind til konfekt og lignende lige inden du skal bruge det, så de ikke ligger og frister. De ting du forsøger at undgå at spise, skal du ikke have i dit hjem.

2. Spis til du ikke længere er sulten – ikke til du er mæt.

Når du har afsluttet dit måltid, så vent 5 minutter inden du pr. automatik griber ud efter en ny portion. Det betyder også at fade og gryder gerne må blive stående på køkkenbordet og ikke på spisebordet. På den måde kan du lige nå at overveje, om det nu også er nødvendigt med en portion mere, inden du rejser dig for at hente mere.

3. Øg dit aktivitetsniveau

Hav fokus på at være fysisk aktiv hver dag. Det at være fysisk aktiv er ikke det samme som motion og træning, selvom alle aktiviteter bidrager til sundheden.

Ved daglig aktivitet forstås: du bruger kroppen alsidigt, bærer indkøbsposer, gør rent etc.

Ved motion forstås: cykelture, gang med hunden etc. og leg med børnene.

Ved træning forstås: du skal være forpustet eller kun kunne tale i korte sætninger, du presser dig selv så meget, at du skal bade bagefter.

Anbefalinger til et sundt aktivitetsniveau:

Daglig aktivitet: hver dag

Motion: 30. minutter hver dag

Træning: 2-3 gange om ugen.

Forslag til træning:

Prøv at fordele minutterne mellem fx. 1 gang svømning på 30 minutter, hvor du svømmer med høj intensitet, dvs. at du presser dig selv og så 1 eller 2 løbeture på 30. min hver gang, hvor du afslutter hver træning med fx 2 x 15 armbøjninger og 2 x 15 mavebøjninger.  Løbeturen kan evt. erstattes af 30. min på indendørs kondicykel, hvis man synes det er for koldt udenfor.

Jul uden dårlig samvittighed

Tænk i højere grad på din adfærd end din vægt. Din vægt er kun en måleenhed. Tænk over dit 80/20 regnskab nu, hvordan kan du tilrettelægge dit regnskab? Spis med måde; mærk efter inden du kaster dig over en ny portion og nyd maden. Er du samtidig bevidst om at øge dit aktivitetsniveau, har du de bedste forudsætninger for at komme lidt sundere igennem december og kan starte dit nye år med god samvittighed. Du har jo allerede det, der skal til for at holde din sunde linje.

Facts om julemaden … 

Cirka energiindtag ved en typisk dansk julemiddag:

Fødevare      Energi
Andebryst   260 g     1305kJ
Brune   kartofler 175 g     1169kJ
Brun sovs 100g      350kJ
Rødkål 100g      337kJ
2 halve æbler i gelé      300kJ
2 glas rødvin a 125g      785kJ
Ris a lá mande 150g     1140kJ
Kirsebærsovs   100g      725kJ
1 glas portvin 40g      262kJ
5 stk. småkager 40g      864kJ
2 små marcipanbrød 50g     1025kJ
1 kop kaffe med letmælk       45kJ
Total energiindtag     8307kJ

 

For at forbrænde de 8300 kJ eller omregnet til kalorier (1.985 Kcal) så skal en person, der vejer 62 kg og bevæger sig med en gennemsnitshastighed på 3 km i timen bevæge sig i meget lang tid. Det svarer til, at personen skal gå ca. 40 km eller tæt på den samme distance som et maratonløb, der er 42,195 km langt!

Ca. 2000 kcal fra et enkelt hovedmåltid er rigtig meget, når kvinder i alderen 31-60 år med et typisk stillesiddende arbejde anbefales et kalorieindtag på 2000-2200 dagligt, mens mænd i samme aldersgruppe anbefales 2500-3000 kcal dagligt. Anbefalingerne er baseret på gennemsnit og vil derfor altid kun være vejledende. Når den enkelte persons energibehov beregnes, skal der tages højde for flere faktorer. Heriblandt det fysiske aktivitetsniveau.

Seks timers løb for en julefrokost

Danskerne indtager i gennemsnit 17.000 kilojoule til en julefrokost. Det daglige energibehov er 11.000 kilojoule for en gennemsnitlig mand og 9.000 for en kvinde. En kvinde på 65 kilo forbrænder cirka 375 Kcal eller 1.500 kilojoule, hvis hun løber en halv time på løbebånd med en intensitet af 9,6 kilometer i timen. Skal hun forbrænde 17.000 kilojoule, som man typisk indtager til en julefrokost, kræver det altså, at hun løber i næsten seks timer. Hun kan dog vælge at være mindre ambitiøs og vælge at gå eller cykle: En gåtur på en halv time vil forbrænde 183 Kcal, mens en cykeltur¨på en halv time vil forbrænde 273 Kcal. Mennesker er dog forskellige, så der er variationer, ligesom kroppen hele tiden forbrænder lidt.

Hertil kommer så den mere flydende del af menuen.

Fakta om drikkevarer

  • Snaps (2 cl)    50 kcal
  • Cognac (3 cl)  70 kcal
  • Vodka (3 cl)   70 kcal
  • Whisky (3 cl)  75 kcal
  • Portvin (5 cl)  80 kcal
  • Rødvin (12 cl)  90 kcal
  • Fadøl (50 cl)   200 kcal

Kilde: Det tidligere Motions- og ernæringsråd

Alkohol indeholder altså mange kalorier. En måde at reducere indholdet på er f.eks. at drikke et glas vand for hver genstand man drikker. Det hjælper også for tømmermændene.

Glædelig jul og godt nytår!

Skyr web opskrift

I følge mejerigiganten Arla er det islandske produkt Skyr, som i virkeligheden udtales ”skir” en kæmpe succes, der bare bliver ved med at eksplodere salgsmæssigt. Salget blev således tredoblet fra 2012 – 2013. Produktet har altså fundet indpas hos danskerne og med god grund.

Skyr er rigt på protein og det er godt at spise protein, hvis man gerne vil tabe sig eller bare vil stabilisere vægten. Det er fordi protein mætter godt uden at indeholde så mange kalorier. Skyr indeholder dog ikke fuldkorn og fibre, så man skal være opmærksom på, at det ikke optager pladsen fra produkter som rugbrød og havregryn. Voksne mennesker har brug for 75 gram fuldkorn om dagen, det svarer eksempelvis til en skål havregryn og to stykker rugbrød. Fuldkorn anses som værende et aktivt våben i forebyggelse af kræft.

Tilbage til skyr. Der er utrolig mange anvendelsesmuligheder med skyr. Her kommer tre hurtige fra Sundhedsværkstedet, som er lette sommer-mellemmåltider. Hver portion svarer til ca. 100 Kcal.

1. Rør 1 tsk. vaniljepulver i skyren. Tilsæt derefter friske hindbær eller som her frysetørrede hindbær.

2. Skær et bundt rabarber i små tern og kog dem i ca 10. minutter tilsat en stang vanilje. Lad det køle ned. Tilsæt skyren en skefuld hampefrø, en skefuld chiafrø og Raw cacao nibs og en spiseske den nedkølede rabarber. Tilsammen en bombe af protein, antioxidanter, kostfibre og mæthed i flere timer og den smager fantastisk.

3. Riv det, der svarer til 1/2 tsk. frisk ingefær ned i skyren. Tilsæt derefter friske krydderurter. Her med dansk skovsyre.

Alle vil have udvikling, men ingen forandring lyder det kendte ordsprog af Søren Kierkegaard. Det er efterhånden et noget slidt ordsprog, men det gør det ikke mindre sandt. Når det gælder de gode sunde vaner er dette ordsprog meget rammende. Mange af os har vaner, indgroede vaner eller man kunne kalde dem trygge venner, der ikke sådan er at skille sig af med. Kaffen, der giver en god smag og fornemmelse af energi, de lidt for fede og sukkerholdige madvarer, der udløser de gode tilstande i hjerne og krop for en stund. Hvorfor tage afsked med dem?

kierkegaard web

Bliv lidt sundere – Brug det positive

Forsøger du at ændre på dine kostvaner kan du tilmed også opleve hovedpine og træthed – og hvem har frivilligt lyst til det? Tænker du, at det alligevel er en god idé at have mere fokus på din sundhed, så prøv at fokusér på de ting du allerede er god til. Hvad er det du gør – når du gør det godt? Hvad er det du siger til dig selv, hvordan er dit kropssprog og din indre dialog? For mit vedkommende betyder det, at når jeg gør det godt så har jeg positive tanker om mig selv, min ressourcer og jeg tvivler ikke på mine egne kompetencer. Jeg har fokus på at være åben, handlekraftig, lyttende og ikke dømmende og oplever at jeg er motiveret til lykkes med mit mål.

Farvel til dine trygge venner

Hvornår oplever du at have det sådan? Eller hvilke værdier vil du beskrive som dækkende for dig, når du gør det godt?  Det kan være, når du taler med en god ven, er sammen med dine børn, hjælper en kollega med konfliktløsning, løser en opgave eller foretager dig nogle hjemmelige opgaver. Jeg vil godt sætte penge på, at du også har en stor portion viljestyrke i de situationer.

Viljestyrke skal der til, hvis du skal sige farvel til dine trygge vaner/venner. Det er den ressourcefulde positive version af dig du skal overføre til dit sundhedsprojekt, så er du godt på vej til at blive lidt sundere. Det er netop den version, der skal drive dig til de positive forandringer.

FET_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_Stress_Flowers-1

 

Stress er igen et emne der dukker flittigt op i den offentlige debat og det er med god grund da mange danskere føler sig stressede.

Stress kan defineres, som en ubalance for det enkelte menneske, der opstår når kravene fra omgivelserne overstiger den enkeltes ressourcer eller den enkeltes tanker om kravene. Noget som virkelig kan give næring til stress er når vi forsøger at kontrollere noget, som vi alligevel ikke har indflydelse på og udfaldet bliver ej heller som vi havde håbet på. Det kan gøre os ængstlige, oprørte og måske utilstrækkelige og skabe ubalancer i vores krop.

I perioder med langvarige ubalancer vil kroppen være i konstant beredskab og niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol være højt.

Når kroppen er i beredskab, kan der ske det, at man ikke mærker eller man faktisk overhører basale behov som mad og hvile. Et underskud af søvn og dårlig ernæring og evt. manglende overskud til motion kan forstærke den belastning af kroppen som allerede finder sted.

Symptomerne på langvarig stress er mange, men mange oplever at hukommelsen påvirkes negativt, lysten til sex daler og immunforsvaret svækkes. Længerevarende perioder med stress kan også være årsag til depression og hjerte-kar-sygdomme.

 

Sæt ambitionsniveauet ned

Føler du dig stresset, udmattet, uden appetit og initiativ, så prøv alligevel at rette fokus på det du har indflydelse på.

Tænk på din daglige trivsel, som et tagselvbord af velvære. Spis sund mad, der indeholder næringsstoffer kroppen kan arbejde med, prioriter daglig motion og være ikke nærig med din nattesøvn. Gør noget godt for dig selv hver dag. Du kan overveje at holde nogle trivselsmøder med dig selv, det kun er dig og din trivsel, der er på agendaen. Giv dig selv små åndehuller, hvor sindet kan falde til ro. Din krop har brug for ro, hvis du dyrker hård motion, så stresser du kroppen yderligere, så undlad dette i en periode. Gå nogle lange ture i stedet.

Du kan ikke meditere dig ud af længerevarende stress ligesom du heller ikke kan løbe 10 km om dagen og håbe på at det løser dine problemer, men hvis du starter med at holde fokus på de nære hverdagsaktiviteter, så bliver du mere modstandsdygtig til at kunne sætte dig i stand til at gøre noget ved din stresssituation. Et skridt af gangen og fokus på hverdagstrivsel.

I en travl hverdag kan det være nok så svært at få spist de 600 gram frugt og grønt som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Nyere undersøgelser viser også at det faktisk kun 6% af danskerne det lykkes for, så noget tyder altså på, at det for os fleste er en udfordring.

 

Hvis du er en af de 94% af befolkningen, som egentlig gerne vil give det mere fokus, så læs med her, hvad du kan gøre:

 

1. Hvis ikke du spiser så meget, så vælg de sundeste når du spiser grønt. Vælg de antioxidante bomber, der menes at kunne modvirke cancer, så som rød peber, granatæble, tomater, spinat og broccoli.

 

2. Spis en skål salat om morgenen. Du kan evt. være meget large med fordelingen frugt og grønt, så det nærmest smagsmæssigt minder mere om en frugtsalat.

 

3. Lav salater der stimulerer sanserne, så giver det en mere fuldendt oplevelse, som også bidrager til at du bliver hurtigere mæt.

 

4. Snit de sund grove grøntsager rigtig fint, så er de meget nemmere at fordøje og mere appetitlige.

 

5. Hvis du gerne vil have at dine børn skal spise mere grønt, så skær grøntsagerne i mundrette hapser og stil det på bordet et godt stykke tid inden I skal spise. Der, sidst på dagen er mange børn sultne og vi derfor være mere modtagelige overfor grønt, da sulten kalder.

 

Her kommer lige en let salat med rød peber, jordbær, tomater, bolsjebede og mynte. Kan spises morgen, middag og aften.

 

FET_Sundhedsværkstedet_Liebhaverboligen_SundhedPicfx

 

 

Du skal bruge:

1 rød peber

2 håndfulde jordbær

2 tomater

1 bolsjebede

1 spsk. granatæble

1 håndfuld mynte

 

Findel frugt og grønt og pynt med mynte. Meget nemt.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet_Opskrift_Sundhed_OrangeSHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
 
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com
………………………………………………………………………………………………………………………….

“Botox er farligt. Filler får dig til at se kunstig ud. Det er kun kvinder med et dårligt selvværd, der får foretaget brystforstørrelse.” Kosmetiske skønhedsbehandlinger er omgærdet af skrækhistorier, myter og fordomme.

 

FET_Cerix_Nr.-2

Indehaver Rie Jensen

 

Den gode nyhed er, at der langt fra er hold i de ellers sejlivede myter: Botox er ikke farligt. Resultatet af filler er ikke kunstigt, og lavt selvværd kan ikke kobles direkte med brystforstørrelse. Der er ingen tvivl om, at det er let at finde eksempler på det modsatte, men hos CeriX udføres alle behandlinger dog af et hold af erfarne eksperter og specialuddannede sygeplejersker, som sikrer, at kunderne får et naturligt og smukt resultat med fokus på æstetik og sikkerhed.

Farvel til ’tabu-hatten’

Én ting er myter og fordomme. En anden ting er den generelle holdning til kosmetiske behandlinger. De fleste har en holdning, og den er ofte præget af netop falske myter og farverige historier om behandlinger, der har taget overhånd.

En stor del af forklaringen på, at myterne og de dårlige historier får lov til at fylde så meget, ligger i, at vi ikke deler vores erfaringer med hinanden.
Det betyder, at vi ikke bliver klogere på, hvilke behandlinger der virker. Samtidig bliver det nemmere for klamphuggere at overleve.

Underholdningschef på B.T. og kunde hos CeriX, Maiken Wexø, opfordrer derfor til åbenhed for at modvirke uansvarlige fupmagere og hjælpe hinanden med erfaringer og tips til den bedste rådgivning:

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi deler erfaringer med hinanden og holder op med al det hemmelighedskræmmeri. Vi skal være ærlige – ligesom når vi fortæller, at vi har været hos frisøren for at få lyse striber. Det vil vi jo gerne dele med hinanden.”

Forfængelighed er ”fy”

Forfængelighed forbindes ofte med en overdreven bevidsthed om og usund optagethed af sit udseende. En observation, Maiken Wexø også har gjort sig:

”Der er en form for skam i vores samfund. At være forfængelig er ”fy”. Men hvorfor er det så ikke ”fy” at gå til frisøren eller i fitnesscentret eller mange af de andre ting, vi gør for at se godt ud?”

Det skal ikke være forkert at være forfængelig. Vi er herre over vores egne kroppe og vores egen skønhed. Måske det er på tide med lidt fornyelse og en mere mangfoldig tilgang til skønhed? Hos CeriX er det i alle tilfælde fuldt ud lovligt at stå ved og dyrke sin forfængelighed. En holdning, der finder genklang hos Maiken Wexø, der heller ikke er bange for at tale åbent om sin forfængelighed – helt uden at skamme sig:
”Vi skal tage tabu-hatten af og begynde at tale ærligt om, hvad det er, vi gør. No shame!”

Dyrk din egen skønhed

Skønhed og forfængelighed er ikke noget, vi skal skamme os over. Skønhed og forfængelighed er snarere noget, vi skal fejre og dyrke på vores helt egen måde. Skønhed er subjektivt. Det er et valg at gå op i sit udseende på samme måde, som det er et valg ikke at gå op i sit udseende. Begge dele er okay.
Det afgørende er, at der er plads til at nyde og dyrke al slags skønhed.

CeriX tilbyder en lang række skønhedsbehandlinger. Fælles for alle behandlinger er, at de først og fremmest udføres af professionelt uddannet personale, alle registreret i behandlingsregistret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, med det bedste og nyeste udstyr på markedet. Derudover sætter CeriX en stor ære i at rådgive med det naturlige og æstetiske look for øje. Som kunde vil man med andre ord aldrig gå fra CeriX med et kunstigt eller unaturligt resultat. Der lægges tværtimod vægt på en ærlig og realistisk tilgang med fokus på at justere de små ting, som hjælper den enkelte med at opnå det rette forhold mellem spejlbilledet og den indre følelse. CeriX hjælper den enkelte til at føle sig tilpas i egen krop. Ingen skal skamme sig over at ville være den bedste udgave af sig selv og skabe en bedre harmoni mellem det ydre og det indre.

Er du nysgerrig på, hvordan CeriX kan hjælpe dig? CeriX tilbyder netop nu gratis og uforpligtende konsultation på både kosmetiske skønhedsbehandlinger og plastikkirurgi.

 

Besøg www.cerix.dk og book din tid. 

I denne måned og fremadrettet sætter vi tre træningsentusiaster i den varme og udfordrende Q&A-stil. Denne gang har Ole, Anne-Mari og Julie fået de samme fem spørgsmål, der lyder således:

  1. Hvilken øvelse er den bedste, du kan lave derhjemme i stuen, hvis tiden er knap?
  2. Hvilken skavank blandt dine patienter er den mest udbredte, og hvad er dit forslag i forhold til at råde bod på problemet?
  3. Hvilken skrøne i dit univers gør du alt for at aflive?
  4. Denne er svær, men prøv alligevel: Hvad er vigtigst for et langt liv? Prioritér i rækkefølge: Søvn, motion, sund kost, meditation og godt humør
  5. Hvilken last kæmper du selv med at komme af med?

Anne-Mari Dyhr, 54 år og selvstændig personlig træner, blandt andet i Well-come i Hellerup.

  1. Armstræk også kaldet armbøjning. Kongen af overkropsøvelser. Udover at træne bryst og triceps muskulatur, træner øvelsen også skuldre og vores core. De stabiliserende muskler i overkroppen.
  2. Ryg problematikker, som er blevet en folkesygdom. Mit bedste råd er styrketræning af ryg og mave. Man skal ikke skåne sin lænd. Man skal træne sin lænd.
  3. Der er ikke rigtige eller forkerte bevægelser. Men der er uhensigtsmæssige bevægemønstre, som bliver gjort for meget og for længe, og derved bliver en belastning for kroppen. Som udgangspunkt må kroppen alt som kroppen kan af bevægelse uden smerte.
  4. Godt humør, sund kost, motion, søvn og meditation.
  5. Jeg føler, at jeg bruger for meget tid på min telefon.

Ole Wessung, 61 år og selvstændig kiropraktor med 360 Grader Sundhed i Rungsted

  1. Det bedste du kan gøre for at holde formen, er at stå og gå mere. Tænk på at du for hver time du står, frem for at sidde, forbrænder 50 kalorier mere.
  2. Helt klart lændesmerter, og apropos mit første svar: Man er meget mere udsat, når man har et stillesiddende arbejde.
  3. At kiropraktisk behandling er voldsomt og ikke for ældre mennesker. Der er naturligvis en behandlingsform til alle aldre, forleden havde jeg back to back med et spædbarn på tre dage og efterfølgende en sød ældre dame på 94 år.
  4. Godt humør må være det vigtigste, da al forskning peger på at optimister lever syv år længere end pessimister. Derefter kommer kost, søvn, motion og meditation.
  5. Jeg er både A og B menneske, da jeg både elsker at stå tidligt op, men samtidig elsker jeg også timerne, efter alle de andre er gået i seng. Jeg skal helt klart se at komme ordentlig tid i seng

Julie Lykke, 40 år og vægttabscoach. Læs mere om Julie på julie-lykke.dk

  1. Helt sikkert den du har lyst til at lave, så sandsynligheden for at det bliver gjort er størst!! Men kunne det være squat med øvre ryg og skulderpres, hvor du involverer flere muskelgrupper på en gang, ville det ikke gøre noget.
  2. Efter corona, hvor folk har arbejdet rigtig meget hjemme og ved borde og stole, der ikke er beregnet til lange arbejdsdage, så ser jeg endnu flere end normalt med stive nakker og ømme skuldre. En genial måde at få det løsnet op på, udover massage, er elastik-træning for netop det område.
  3. At barren for ens indsats skal sættes så højt, at det giver optimal fremgang. Det er langt fra de fleste mennesker, der har den tid til træning og bevægelse, som de kunne tænke sig og så kommer mange helt til at droppe at gøre noget som helst, fordi man tror at det alligevel ikke nytter noget. Så altid tænk i “lidt er bedre end ingenting” og gå efter det du kan mærke at du har LYST til at lave.
  4. Alt er jo relativt ud fra hvilke problemer der er udgangspunktet, så at sige en “denne løsning passer til alle” er sjældent en god løsning. Men skal jeg fortælle om MINE prioriteringer, så er det:

– Sund kost (da det for mig giver mig overskuddet til at prioritere de andre ting. Men videnskaben vil nok sige søvn øverst)

– Søvn

– Godt humør

– Motion

– Meditation

  1. Jeg har lært at forstå at ens “laster” dækker behov, der er vigtige for en, at få opfyldt. Når det er ubevist, sker det ofte på uhensigtsmæssige måder. Ved at forstå hvilke behov ens laster dækker og begynde at dække dem på andre måder OGSÅ, men stadig have plads til en last, der nu ikke fylder så meget at den er uhensigtsmæssig, så vil jeg være fræk at sige, at jeg ikke kæmper med at komme af med nogen laster. Men den last jeg altid tyer til når jeg er presset, er chokolade. Men tænk hvis man skulle undvære chokolade i sit liv!

TheCloset_Mode_Liebhaverboligen

Vi forsøger at skabe en hyggelig stemming i butikken, hvor der skal være plads til at ose” fortæller Charlotte Damgaard om rammerne for den nyåbnede modebutik, The Closet by Damgaard & Bohr.

 

Fokus på kvinder

Charlotte Damgaard og Betina Bohr kunne i august byde kunderne inden for i deres nye modebutik i Holte. Charlotte har en fortid hos designeren Julie Fagerholt, og Betina var fra 2007 til 2013 indehaver af Butik 2840 First, som forhandlede tøj til både mænd og kvinder. I den nye butik forhandler de to modeentusiaster nu tøj, sko, strømper, undertøj, smykker og cremer til kvinder.

Stilen er rå og feminin og henvender sig til piger og kvinder i alle aldre. Blandt mærkerne findes Tommy Hilfiger, American Vintage, Mads Nørgaard, Maison Scotch, Tusnelda Bloch, Ganni, Munderingskompagniet, Hunkydory, Foreign Affairs, The Last Conspiracy, Maria Black, BeChristensen og Amazing Space.

“Vores ambition er at skabe et unikt tilbud til kvinder i lokalområdet, og derfor er planen, at vi løbende vil udvide med nye og spændende mærker” fastslår Betina.

Nyheder i 2014

I det nye år kan de præsentere mærkerne New Balance, Rabens Saloner, Forreign Affairs, Ganni, og allerede i december lancerer Charlotte og Betina deres helt egen striklinje, The Closet by Damgaard & Bohr.

 

TheCloset_mode

Find os på Facebook og Instagram
Facebook www.facebook. dk/thecloset og Instagram #thecloset2840.

Eller besøg butikken:

The Closet by Damgaard & Bohr
Rønnebærvej 1, 2840 Holte
Tlf.  45 42 22 01

 

Skab et stilfuldt, personligt og energigivende kontor og arbejdssted – derhjemme eller på arbejdspladsen, hvor du nemt kan tilføje en el. flere udvalgte objekter, der rummer et ekstra æstetisk og unikt touch.
Gør arbejdspladsen mere attraktiv ved at neddæmpe de traditionelle standardløsninger men i stedet lade nyfortolkningerne og kreative designs træde i karakter.

 

Creativ Boards

 

DEN TWISTEDE OPBEVARING

En delikat lille kommode til at opbevare dine dokumenter og ekstra kontorartikler kan ske med Muuto´s Reflect Drawers designet af Søren Rose. Minimalistisk og med et personligt twist og i flot håndværk.

Vælg mellem massive g el. sortbejdset eg. Kommoden måler  B:74 x D:42 x H:100 cm. Vejl. pris 16.900 kr.

www.muuto.com

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_Collage_Boite

 

TRANSPARENT OPBEVARING

Fine opbevaringsboxe inspireret af hatteæsken dansk design i varierede størrelser og med mulighed for individuelt at udskifte PCV håndtagssnoren blandt hele 8 farver. Ø20 x H10 cm vejl. 349 kr., Ø25,5 x H15 cm. Vejl. pris 399 kr., Ø30 x H20.

Vejl. pris 499 kr.

www.okdesign.dk

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

GÅDEFULDT GLAS PÅ BORDET

De halve glaskugler fra N’omades Authentic er gådefulde og dekorative både som element i et stilleben eller som brev- og papirholder på arbejdsbordet. Vælg mellem varierede designs.

Vejl. pris fra 110 kr.

www.designdelicatessen.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_Menu_Peek_Lampe_Sort_Hvid_Lifestyle(1)

 

MINIMALISTISK SPOT PÅ ARBEJDSBORDET

Smuk minimalistisk  lampe designet af Norm Architects for Menu.

Peek bordlampen har et super simpelt udtryk, perfekt til et hvert arbejdsbord. Lampen er designet med en funktion der gør det muligt at dreje selve lyset og lampen rundt om sin egen fod for fleksibelt, at kunne flytte lyset.

Vejl. 1995 kr. hos

www.cahetu.dk

 

Processed with VSCOcam with a6 preset

 

NET VÆGOPHÆNG

Et elegant og moderigtigt vægophæng kaldet Pinorama, der hjælper dig med at holde orden på skrivebordet.

Cool design af Inga Sempé for HAY, udført i stål og kork, vælg blandt mange farver og størrelser.

Fra vejl. pris 1699 kr.

www.designdelicatessen.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_NIE_0671

 

DET NYFORTOLKEDE NORDISKE SKRIVEBORD

Fleksibelt kan du placere det supermoderne og smukke skrivebord fra Woud midt i stuen, du får samtidig det perfekte arbejdslys og en diskret hylde med i det samlede arkitektoniske look.

AA Desk designet af Spant Studio udført i  linoleumsbelagt birkefiner måler 150 x 152 x 75 cm.

Vejl. pris 12.995 kr.

www.woud.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_KALENDER2015.2

 

POETISK KUNSTKALENDER

Hæng en smuk kalender på væggen, og få overblik over aftaler mens du får en smuk dekoration til arbejdsuniversets væg. Glæd dig over hver måneds lækre Bob Noon print  – du kan fortsat nå at få godt styr på 2015.

Vejl. pris 299 kr.

www.luxoliving.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_gubi-5

 

RULLENDE BILLE STOL

En af mine favoritstole pt. er Gubi´s Beetle Chair som er designet af GamFratesi. Ideen og inspirationen er fundet i billen.

Stolen  føres med og uden hjul og i et flot polster, der matcher enhver indretning.

Vejl. pris 4.995 kr.

www.gubi.com

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_aabenraa_6322

 

SKRIVEBORDSKOST

Lad dine finde skriveredskaber, sakse og lign. Få plads på skrivebordet I den rustikke og humoristiske kost.

Den er udført I massiv olieret eg med børster I kokosfibre.

Forhandler og pris oplyses via www.nicolajengros.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert og konceptudvikler i sit design studio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens  aktører også booker designs og visuelle “numre”. www.designcircus.dk & www.designcircusblog.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

CM04 CM05

Måske Charlottenlunds hyggeligste butik

Circo Della Moda, butik og webshop i Charlottenlund, er tænkt som et lille åndehul, hvor man kan gå på opdagelse. At træde ind i butikken skal være en intim og personlig oplevelse, hvor tiden gerne må stå stille. Ambitionen er at skabe et spændende univers af både tøj, accessories og ting til boligen – herunder også et udvalg af fine kort, gavepapir og pynt til fødselsdag og fest.

Ejeren af butikken, Cæcilie Bødtcher-Hansen, gør sig umage for, at udvalget skal være inspirerende og fint, men samtidig nemt og anvendeligt. Det skal være enkelt design og i gode kvaliteter. Butikken består både af internationale og danske designere, og har også mange fine gaveideer.

Butikken er fyldt med skønne styles fra Lovechild, Ba&sh, Britt Sisseck, Elise Gug, Nue Notes, Peoples Republic of Cashmere, Kokoon, Wuth Cashmere, Ivy jeans, APOF, Meri Meri, Rifle Paper Co og mange flere.

Butikken ligger på Ordrupvej 61B i Charlottenlund, og webshoppen kan du besøge på www.circodellamoda.com

 

CM08

CM06

Som tidligere beskrevet i januar vil jeg hver måned i 2018 gøre mit bedste for at inspirere jer til at tillægge jer én ny vane. Én ny vane om måneden for at få et bedre og sundere liv –  lyder det ikke fristende?

 

FET_Traek_Vejret

 

Vane nr. 1

Selvom du ikke fik læst årets første artikel, kan du sagtens nå at være med og starte nu. Jeg giver dig lige et kort resumé her, men ellers kan du også gå ind og finde artiklen på Libhaverboligen.dk. Vane nr. 1 handlede om at smile, og den enorme effekt dette har på vores helbred (mindre stress, bedre immunforsvar, lavere blodtryk, bedre jobs m.m.). Tænk engang; et barn smiler 400 gange om dagen, mens voksne kun smiler 20 (ifølge forskning).

Vane nr. 2

Træk vejret rigtigt og få mere energi, mindre stress, bedre humør og et meget bedre helbred og liv.

”Det at trække vejret er jo ”bare” noget, der kommer af sig selv” vil mange måske sige, og det er også til dels rigtigt, men kvaliteten af en vejrtrækning kan faktisk påvirkes.

Stig Ådall Severinsen – verdensmester i vejrtrækning

I 2017 havde jeg den store glæde at holde foredrag sammen med Stig Ådall Severinsen (Speakers Club ”Rejs dig op og træk vejret”), og det var noget af en øjenåbner for mig at få genopfrisket, hvor fantastisk et godt åndedræt er for alt, lige fra hurtigere healing efter skader til et mere afslappet liv med mindre stress og sygdom. Med det rette åndedræt kan man således påvirke sit blodtryk, puls og meget, meget mere.

”Jo mere du får ud af vejret, jo mere får du ud af livet”

Fantastisk meditationsform

Mens du står der og renser din krop for affaldsstoffer (CO2) og fylder den med rent, healende og energigivende ilt (O2), vil du samtidig helt automatisk lukke ned for ”hjernemylderet”, der ofte er årsag til stress og udbrændthed.

1 + 2 = 100 (synergieffekt)

Glem ikke at smile meget mere (vane nr. 1), selvom du nu skal have fokus på din vejrtrækning (vane nr. 2). Tænk på, hvor vild du bliver, når du har fået tillagt dig alle 12 nye vaner.

 

Stig Ådall Severinsen
Sådan gør du:

1. Rejs dig op og stil dig med håndfladerne fremad.
2. Træk vejret ind gennem næsen og mærk, hvordan din mave bliver presset ud (tæl til 4).
3. Hold vejret 1 sekund.
4. Pust nu ud gennem munden, gerne med en ahhhh lyd, og tøm lungerne helt (tæl til 8).
5. Hold vejret 1 sekund.
6. Gentag øvelsen, så længe du lyster, og så mange gange som muligt, men start med 2 min hver 2. time og byg så på derfra. 

 

Smil og træk vejret

Ole Wessung

 

FET_Ole_Wessung_P1010627-copy

Ole Wessung er kiropraktor og indehaver af sundhedsklinikken  3600 Sundhed i Rungsted.

 

Nasa Strong giver hurtig og kraftig forbedret styrke, funktionalitet og nervemæssig effektivitet

Ydermere er træningen suveræn i forhold til behandling af osteoporose/knogleskørhed og ryg- og ledsmerter.

Hver gang man har trænet hos Nasa Strong, får man feedback fra udstyrets computerskærm, som viser, hvad man lavede sidste gang. På den måde kan man give endnu mere input i træningen. Det er faktisk utroligt, så stærke folk bliver på kort tid. Man har kun behov for at træne én gang om ugen. Træningen er nemlig så effektiv og positivt indvirkende på kroppen, at det er nødvendigt med tilstrækkelig restitution efter hver træning. At træne Nasa Strong mere end en gang om ugen vil ikke give bedre eller hurtigere resultater, tværtimod.

Nervesystem fungerer bedre og styrke øges

Når folk bliver ældre og deres mobilitet svigter, er det ikke udelukkende et spørgsmål om tabt muskelmasse. Det er også et spørgsmål om, at den nervemæssige effektivitet forringes. Nasa Strongs træning har en direkte indvirkning på nervesystemet, og hvis nervesystemet fungerer bedre, fungerer musklerne også bedre. Dermed øges styrken. Samtidig er træningssystemet meget effektivt mod knogleskørhed, da træningen er med til at give ekstra knogletæthed.

Personligt og privat

Nasa Strong træning er til folk, der vil have den ultimative træning på den kortest mulige tid. Nasa Strong er optimal til mennesker, der ikke har lyst til at stå og svede i et fitnesscenter med muligheden for at blive smittet med for eksempel corona. Træningen består kun af dig og instruktøren, der er ingen andre til stede.

Garanti:Hvis du ikke opnår mindst 25% styrkeforøgelse i løbet af de første 10 sessioner med Nasa Strong, får du alle pengene retur!

Det hele er dokumenteret, og resultaterne indfinder sig hurtigt. Hvad mere kan man ønske sig? Og det er bland andet denne træningsmetode astronauterne bruger for at holde sig i form.

Ring 6056 4141 og hør nærmere eller besøg www.nasastrong.dk for at bestille en starttime.