Inspiration og idéer til flere kulinariske glæder
Du skal bruge:
250 gram mandler
1 dl agavesirup
Mandlerne sættes i en varm ovn på 200 grader i ca. 6 minutter. Når de er kølet lidt ned blendes de og sirup tilsættes. Den rørte marcipanagtige masse fordeles i små forme af silikone og sættes på køl i ca. 1 time. Derefter kan de pyntes. Her med raw cacao, frysetørret hindbær, pekannødder og lidt flormelis.
Du skal bruge: 200 gram nødder, 1 bæger mascarpone (250 gram), 1,5 dl skyr, 1 tsk. vaniljepulver, 2 spsk. opvarmet kokosolie, ca. 10 bløde dadler (læg dem i vandbad i 30 minutter) og sødestof (det kan være sukrin eller stevia).
Sådan gør du: Rist nødderne i opvarmet ovn ca. 10 minutter. Hak dem og tilsæt de bløde dadler uden sten og det flydende kokosolie. Rør det sammen og form små bunde eller en stor. Bland derefter mascarpone, vanilje, sødestof (smag dig frem) og skyr sammen og smør det ovenpå nødderne. Du kan også lade cremen være bunden og tilsætte nødderne øverst. Sæt i fryseren i ca. 30 minutter og lad dem lige tø lidt op inden de spises – så forsvinder de små iskrystaller i de himmelske toppe.
Ingredienser:
1 hvidkål
2 syrlige æbler evt. Granny Smith
3 friske figner
1 håndfuld nødder
1 håndfuld mynte og skovsyre
Dressing:
2 appelsiner
1 lime
Evt. lidt olivenolie
Sådan gør du:
Snit hvidkålen meget fint og hæld det i en skål. De syrlige æbler skæres i tynde både, fignerne skæres i små firkanter og blandes i salaten. Derefter ristes en håndfuld groft hakkede nødder i lidt olie (evt. valnødder eller miks).
Lad dem nedkøle på et stykke bagepapir og tilsæt lidt salt. Appelsiner og lime presses og røres sammen til en dressing evt. tilsat lidt olie.
Denne salat er sprængfyldt med vitaminer (C, K og B), den indeholder sunde fedtstoffer, kostfibre, mineraler fra i krydderurter. Ydermere er salaten sammensat (med undtagelse af den femte grundsmag: Umami) med grundsmagene bitter (kål), sur (lime, skovsyre og æbler), sød (figner og appelsiner) og salt (salt fra nødderne). Samspillet i grundsmagene giver salaten en god smagsoplevelse.
Hvis ikke vi får vores søvn mærker vi effekten. Den manglende søvn skaber for de fleste af os problemer i vores daglige virke. Sover vi ikke nok føler vi os søvnige, demotiverede og får lyst til fødevarer, der er fede og sukkerholdige. Men hvad bidrager søvnen egentlig med? De fleste af os ville svare, at det er for, at kroppen skal hvile og restituere sig, men flere studier viser dog at sammenhængen mellem søvn og fysisk aktivitet ikke er så overbevisende. Så der er måske mere til det?
Søvnen gennemløber 5 faser, hvor den sidste fase er den vi kalder REM fasen. Vågner vi i denne fase kan vi for det meste huske vores drømme. Det interessante er, at en fase varer ca. 90 minutter og vi oplever 4-5 cyklusser på en nat. Mellem 3 og 4 fase overgår søvnen til den dybe søvn og det tyder på, at det er dér hjernen bearbejder dagens indtryk, udvikler og restituerer sig.
For lidt søvn påvirker også vores immunforsvar og evne til at beskytte vores hjerneceller For lidt søvn giver ”tømmermandsagtige” symptomer, hvor hjernen efterlyser salt, fedt og sukker til at genoprette kroppens balance – og søvnunderskuddet påvirker også hjernens hukommelse negativt og evne til at tænke klart.
Så gør noget godt for dig selv! Prioriter din nattesøvn og lad den vare ca. 8 – 9 timer. Søvnen medvirker til, at du kan anvende din hjerne, tænke klart, lære nye ting, opbygge handlekraft, bruge din krop og træffe gode valg … også for sundheden!
I øjeblikket er der de mange flotte squash og græskar kan meget andet end at se flotte ud i vores hjem. Den flotte Butternut-squash er en vintersquash fra USA, som i Australien eksempelvis betegnes som et græskar. Nuvel, det indeholder vigtige vitaminer som vitamin A, C og E, beta-caroten, fibre og magnesium. Det smager sødt og lidt nøddeagtigt. Dertil kommer at kalorieindholdet også er rimelig lavt. Her kommer der en lækker opskrift på en Butternut suppe, som er nem at lave og som smager godt.
I denne opskrift er tilsat gulerod, men du kan sagtens erstatte det med porre, sød kartoffel eller alm. kartofler.
Det skal du bruge til 2 portioner:
1 butternut squash på ca. 800-900 gram
2 gulerødder
1 løg
1 fed hvidløg
1 liter grøntsagsbouillon
lidt salt og peber
Olivenolie
Pynt:
2 håndfulde græskarkerner
Lidt honning og teriyaki-sauce
Sådan gør du:
Gulerødder skrælles og hakkes i mindre stykker. Løg og hvidløg pilles og sauteres i olivenolie i en mellemstørrelse gryde. Tilsæt gulerødderne og lad det simre nogle minutter. Derefter skrælles squashen og indmaden fjernes og squashen skæres i mindre stykker. Grøntsagsbouillonen hældes i gryden og squashen tilsættes. Husk salt og peber. Lad det koge op og skru derefter ned og lad det simre i ca. 25. minutter.
Imens kan du forberede tilbehøret. Lidt teriayki sauce hældes på en varm pande og derefter tilsættes græskarkernerne. Hæld honningen ud over dem over pas på det hele ikke bliver for varmt. Når kernerne er glaserede, så lad dem køle af på et stykke bagepapir.
Når suppen har kogt færdig tages den af og blendes. Suppen kan evt. varmes op i gryden igen. Ovnbagte rugbrødscroutoner, bacon, gedeost og brøndkarse er så absolut også gode bud som tilbehør til denne lækre suppe.
Det er efterhånden gået op for mig i mit godt 45-årige liv, at de ting eller projekter, vi gerne vil lykkes med, skal have fokus. Det gælder også vores sundhed. Der skal arbejdes med kosten, med motionen, med søvnen og med den mentale tilstand for at opnå en god tilstand af fysisk og mental velvære.
Især i december er der er typisk mange arrangementer vi skal deltage i; julefrokoster, firmafester, advents med gløgg og æbleskiver og regnskaber der skal afsluttes, alt sammen aktiviteter der kan medvirke til stress og som kan udfordre vores gode intentioner om at leve sundt. Alle de mange hyggestunder kan koste dyrt på vægten, for nu skal vi jo hygge os og så gider vi da ikke at være sundhedsapostle, der tæller kalorier, tænker på mættet fedt og den slags. Det kan vente til det nye år. Der er det alligevel et godt tidspunkt at starte på en frisk, ikke?
Men, hvis du nu alligevel har et ønske om at leve sundere i det nye år, hvorfor så ikke starte allerede i december?
Det kan godt være at december koster et par kilo, men generelt er det jo ikke i december vi opbygger vores overforbrug af kalorier, det gør vi resten af året. Hvis dit forsæt er at blive lidt sundere i januar, er det en idé allerede i december at give sundheden fokus. Hvad med i stedet at gøre målet til ”de gode vaner”, hvor vi fx lever sundt 80 procent af tiden og giver plads til udskejelser 20 procent af tiden. Det betyder, at hvis man 80 procent af tiden lever så sundt som muligt, er der plads til at de resterende 20 procent kan rumme søde sager, fed julemad, æbleskiver og rødvin eller hvad der nu er den individuelle prioritering. På den måde er der ingen forbud og afholdelse, men man opbygger en god grundstamme, som det er forholdsvis nemt at finde tilbage til.
1. Start dit nytårsforsæt den 1. december i stedet for 1. januar og bliv lidt sundere med 80/20
Skab en 80 procent grundstamme af sunde vaner, der blandt andet betyder, at du spiser sundt og varieret. Du sparer på fedtet og sukkeret. Spiser mange grove grøntsager, magert kød og drikker 1½ – 2 liter vand om dagen, afhængigt af dit energiniveau. Passer din nattesøvn, de fleste voksne har brug for 7-8 timers nattesøvn. Når du er frisk og udhvilet, er det også lettere at være lidt sundere, da du formentlig har mere energi og mere viljestyrke til at vælge de sunde retter. Undgå alkohol alle hverdage. Køb først ind til konfekt og lignende lige inden du skal bruge det, så de ikke ligger og frister. De ting du forsøger at undgå at spise, skal du ikke have i dit hjem.
2. Spis til du ikke længere er sulten – ikke til du er mæt.
Når du har afsluttet dit måltid, så vent 5 minutter inden du pr. automatik griber ud efter en ny portion. Det betyder også at fade og gryder gerne må blive stående på køkkenbordet og ikke på spisebordet. På den måde kan du lige nå at overveje, om det nu også er nødvendigt med en portion mere, inden du rejser dig for at hente mere.
3. Øg dit aktivitetsniveau
Hav fokus på at være fysisk aktiv hver dag. Det at være fysisk aktiv er ikke det samme som motion og træning, selvom alle aktiviteter bidrager til sundheden.
Ved daglig aktivitet forstås: du bruger kroppen alsidigt, bærer indkøbsposer, gør rent etc.
Ved motion forstås: cykelture, gang med hunden etc. og leg med børnene.
Ved træning forstås: du skal være forpustet eller kun kunne tale i korte sætninger, du presser dig selv så meget, at du skal bade bagefter.
Anbefalinger til et sundt aktivitetsniveau:
Daglig aktivitet: hver dag
Motion: 30. minutter hver dag
Træning: 2-3 gange om ugen.
Forslag til træning:
Prøv at fordele minutterne mellem fx. 1 gang svømning på 30 minutter, hvor du svømmer med høj intensitet, dvs. at du presser dig selv og så 1 eller 2 løbeture på 30. min hver gang, hvor du afslutter hver træning med fx 2 x 15 armbøjninger og 2 x 15 mavebøjninger. Løbeturen kan evt. erstattes af 30. min på indendørs kondicykel, hvis man synes det er for koldt udenfor.
Tænk i højere grad på din adfærd end din vægt. Din vægt er kun en måleenhed. Tænk over dit 80/20 regnskab nu, hvordan kan du tilrettelægge dit regnskab? Spis med måde; mærk efter inden du kaster dig over en ny portion og nyd maden. Er du samtidig bevidst om at øge dit aktivitetsniveau, har du de bedste forudsætninger for at komme lidt sundere igennem december og kan starte dit nye år med god samvittighed. Du har jo allerede det, der skal til for at holde din sunde linje.
Cirka energiindtag ved en typisk dansk julemiddag:
| Fødevare | Energi |
| Andebryst 260 g | 1305kJ |
| Brune kartofler 175 g | 1169kJ |
| Brun sovs 100g | 350kJ |
| Rødkål 100g | 337kJ |
| 2 halve æbler i gelé | 300kJ |
| 2 glas rødvin a 125g | 785kJ |
| Ris a lá mande 150g | 1140kJ |
| Kirsebærsovs 100g | 725kJ |
| 1 glas portvin 40g | 262kJ |
| 5 stk. småkager 40g | 864kJ |
| 2 små marcipanbrød 50g | 1025kJ |
| 1 kop kaffe med letmælk | 45kJ |
| Total energiindtag | 8307kJ |
For at forbrænde de 8300 kJ eller omregnet til kalorier (1.985 Kcal) så skal en person, der vejer 62 kg og bevæger sig med en gennemsnitshastighed på 3 km i timen bevæge sig i meget lang tid. Det svarer til, at personen skal gå ca. 40 km eller tæt på den samme distance som et maratonløb, der er 42,195 km langt!
Ca. 2000 kcal fra et enkelt hovedmåltid er rigtig meget, når kvinder i alderen 31-60 år med et typisk stillesiddende arbejde anbefales et kalorieindtag på 2000-2200 dagligt, mens mænd i samme aldersgruppe anbefales 2500-3000 kcal dagligt. Anbefalingerne er baseret på gennemsnit og vil derfor altid kun være vejledende. Når den enkelte persons energibehov beregnes, skal der tages højde for flere faktorer. Heriblandt det fysiske aktivitetsniveau.
Danskerne indtager i gennemsnit 17.000 kilojoule til en julefrokost. Det daglige energibehov er 11.000 kilojoule for en gennemsnitlig mand og 9.000 for en kvinde. En kvinde på 65 kilo forbrænder cirka 375 Kcal eller 1.500 kilojoule, hvis hun løber en halv time på løbebånd med en intensitet af 9,6 kilometer i timen. Skal hun forbrænde 17.000 kilojoule, som man typisk indtager til en julefrokost, kræver det altså, at hun løber i næsten seks timer. Hun kan dog vælge at være mindre ambitiøs og vælge at gå eller cykle: En gåtur på en halv time vil forbrænde 183 Kcal, mens en cykeltur¨på en halv time vil forbrænde 273 Kcal. Mennesker er dog forskellige, så der er variationer, ligesom kroppen hele tiden forbrænder lidt.
Hertil kommer så den mere flydende del af menuen.
Fakta om drikkevarer
Kilde: Det tidligere Motions- og ernæringsråd
Alkohol indeholder altså mange kalorier. En måde at reducere indholdet på er f.eks. at drikke et glas vand for hver genstand man drikker. Det hjælper også for tømmermændene.
Glædelig jul og godt nytår!
Skyr er rigt på protein og det er godt at spise protein, hvis man gerne vil tabe sig eller bare vil stabilisere vægten. Det er fordi protein mætter godt uden at indeholde så mange kalorier. Skyr indeholder dog ikke fuldkorn og fibre, så man skal være opmærksom på, at det ikke optager pladsen fra produkter som rugbrød og havregryn. Voksne mennesker har brug for 75 gram fuldkorn om dagen, det svarer eksempelvis til en skål havregryn og to stykker rugbrød. Fuldkorn anses som værende et aktivt våben i forebyggelse af kræft.
Tilbage til skyr. Der er utrolig mange anvendelsesmuligheder med skyr. Her kommer tre hurtige fra Sundhedsværkstedet, som er lette sommer-mellemmåltider. Hver portion svarer til ca. 100 Kcal.
1. Rør 1 tsk. vaniljepulver i skyren. Tilsæt derefter friske hindbær eller som her frysetørrede hindbær.
2. Skær et bundt rabarber i små tern og kog dem i ca 10. minutter tilsat en stang vanilje. Lad det køle ned. Tilsæt skyren en skefuld hampefrø, en skefuld chiafrø og Raw cacao nibs og en spiseske den nedkølede rabarber. Tilsammen en bombe af protein, antioxidanter, kostfibre og mæthed i flere timer og den smager fantastisk.
3. Riv det, der svarer til 1/2 tsk. frisk ingefær ned i skyren. Tilsæt derefter friske krydderurter. Her med dansk skovsyre.
Forsøger du at ændre på dine kostvaner kan du tilmed også opleve hovedpine og træthed – og hvem har frivilligt lyst til det? Tænker du, at det alligevel er en god idé at have mere fokus på din sundhed, så prøv at fokusér på de ting du allerede er god til. Hvad er det du gør – når du gør det godt? Hvad er det du siger til dig selv, hvordan er dit kropssprog og din indre dialog? For mit vedkommende betyder det, at når jeg gør det godt så har jeg positive tanker om mig selv, min ressourcer og jeg tvivler ikke på mine egne kompetencer. Jeg har fokus på at være åben, handlekraftig, lyttende og ikke dømmende og oplever at jeg er motiveret til lykkes med mit mål.
Hvornår oplever du at have det sådan? Eller hvilke værdier vil du beskrive som dækkende for dig, når du gør det godt? Det kan være, når du taler med en god ven, er sammen med dine børn, hjælper en kollega med konfliktløsning, løser en opgave eller foretager dig nogle hjemmelige opgaver. Jeg vil godt sætte penge på, at du også har en stor portion viljestyrke i de situationer.
Viljestyrke skal der til, hvis du skal sige farvel til dine trygge vaner/venner. Det er den ressourcefulde positive version af dig du skal overføre til dit sundhedsprojekt, så er du godt på vej til at blive lidt sundere. Det er netop den version, der skal drive dig til de positive forandringer.
Hvis du er en af de 94% af befolkningen, som egentlig gerne vil give det mere fokus, så læs med her, hvad du kan gøre:
1. Hvis ikke du spiser så meget, så vælg de sundeste når du spiser grønt. Vælg de antioxidante bomber, der menes at kunne modvirke cancer, så som rød peber, granatæble, tomater, spinat og broccoli.
2. Spis en skål salat om morgenen. Du kan evt. være meget large med fordelingen frugt og grønt, så det nærmest smagsmæssigt minder mere om en frugtsalat.
3. Lav salater der stimulerer sanserne, så giver det en mere fuldendt oplevelse, som også bidrager til at du bliver hurtigere mæt.
4. Snit de sund grove grøntsager rigtig fint, så er de meget nemmere at fordøje og mere appetitlige.
5. Hvis du gerne vil have at dine børn skal spise mere grønt, så skær grøntsagerne i mundrette hapser og stil det på bordet et godt stykke tid inden I skal spise. Der, sidst på dagen er mange børn sultne og vi derfor være mere modtagelige overfor grønt, da sulten kalder.
Du skal bruge:
1 rød peber
2 håndfulde jordbær
2 tomater
1 bolsjebede
1 spsk. granatæble
1 håndfuld mynte
Findel frugt og grønt og pynt med mynte. Meget nemt.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Det tidlige efterår er højsæson for svampesamleri, men navnlig nybegynd- ere bør tage sig i agt og være yderst forsigtige!
Biolog og naturvejleder Jørn Kofod, som er Sjællandsformand for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, giver en række gode råd til den nye svampejæger:
”I september-oktober går jagten ind. Gammel bøgeskov er det bedste sted at finde svampe tidligt på sæsonen. Senere er gammel granskov stedet at søge hen.
Nybegyndere anbefales kun at indsamle kantareller, tragtkantareller, stor trompetsvamp og rørhatte.
Alt andet er for risikabelt. De lidt mere øvede kan benytte Naturstyrelsens folder ”Kan de spises?”.
Jørn Kofod understreger, at ingen vilde svampe må spises rå. Ifølge Levnedsmiddelstyrelsen indeholder de nemlig flere sundhedsskadelige stoffer. En del af smagsstofferne forsvinder, hvis man skyller kantareller. De bibeholdes derimod, hvis svampene i stedet børstes rene. Men hvis der er sand eller jord på, bør man skylle dem.”
Retter af kvalitet
Hvorfor svampejagt er fascinerende, giver svampespecialisten sit bud på:
”Det giver en dejlig naturoplevelse, mens det samtidig er tilfredsstillende selv at finde noget spiseligt, som tilmed smager fantastisk godt. Det er fascinerende at gå op i noget, som kræver kundskab og ekspertise for ikke at komme galt afsted. Men når svampene er i hus, så lov mig at vælge svampeopskrifter fra anerkendte kokke for eksempel på svampegastronomi.dk! Jeg erindrer desværre, at serveringen på en restaurant ved svampeforeningens 100 års jubilæum var en ren katastrofe”, siger Jørn Kofod, som også interesserer sig for spiselige planter som for eksempel lægeplanter.
Hans favoritsvampe er i øvrigt spiselig rørhat, kantarel, tragtkantarel, indigo-rørhat, trompetsvamp, pigsvamp, blomkålssvamp, østershat, morkel og orangemælkede mælkehatte.
Kantarel og rørhat er svampe, begyndere bør holde sig til for at være på den sikre side.
Spiselige svampe
Almindelig kantarel, stor trompetsvamp, tragtkantarel, markchampignon,
lille blodchampignon, spiselig rørhat
(Karl Johan), brunstokket rørhat, punktstokket indigo-rørhat, brungul rørhat, broget skørhat, birkeskørhat, violet
hekseringhat, foranderlig skælhat,
stor parasolhat, almindelig østershat.
Grøn fluesvamp er en af de giftigste vilde svampe, man kan støde på i den danske natur.
Giftige svampe
Almindelig netbladhat, ellenetbladhat, aldeskørhat, giftig rødblad, giftig trævlhat, grøn fluesvamp, karbolchampignon, perlehønechampignon, knippesvovlhat, panterfluesvamp, puklet giftslørhat, randbæltet hjelmhat, rød fluesvamp, satans rørhat, snehvid fluesvamp, spiselig stenmorkel, stor giftskørhat, ægte ridderhat.
Kilde: svampeguide.dk
Spis kun svampe, du kender. Lad dem være, hvis du er det mindste i tvivl
•
Brug kun friske svampe til madlavning
Start altid med en lille portion. Nogen er overfølsomme overfor svampe
•
Spis aldrig svampe i rå tilstand
Vilde svampe skal koges eller gennemsteges
•
Søg læge eller skadestue ved mistanke om forgiftning. Medbring svamperester til analyse
•
Pluk ikke svampe ved veje og industrier, da svampe opsuger farlige tungmetaller
Kilde: svampeguide.dk
Redskaber til svampejagt
Bredbundet kurv, kniv til at skære svampe fri med, halvstiv børste til at fjerne jord, målebånd til identificering, svampebog, mobil eller tablet med adgang til svampeguide.dk, så arten kan fastslås.
Kilde: svampeguide.dk
Uno más, por favor
Langt inde i gården til Klosterport 4 i Århus ligger Masvino Vinbodega, gemt væk fra det livlige Latiner- kvarters stress og jag. Det føles som en velbevaret hemmelighed, at bygningen gemmer på en vinbar. Lokalet har tidligere huset en maskinfabrik og før det en chokoladefabrik. Stemningen er uformel, og baren nærmest kalder på en god samtale – og for nogle
timer kan hverdagens mange gøremål lægges på hylden. Ved baren kan du nippe til små tasty hapsere, eller du kan sætte dig til rette ved langbordet og nyde hele fem retter. Masvino er både en vinbodega, et spisested, en bar og et sted, du ikke har lyst til at forlade.
Klar på quiz?
Villa Vino i København er inspireret af Norditaliens
rustikke og atmosfærefyldte vinoteker. På samme måde kan du her vælge din vin fra tavler på væggen og blive fristet af udvalgte delikatesser i baren. Villa Vino afholder med jævne mellemrum vinsmagninger, hvor vinproducenter kommer og fortæller historier om vinen og området. Den viden kan du måske bruge til at vinde stedets hyggelige ”vin- og madquiz”.
Her ledsages hver runde af et glas vin, der naturligvis skal gættes sammen med spørgsmål som ”hvilken producent laver champagnen Cristal” eller ”hvad er det engelske ord for bouillon”?
Det gode liv
Vesterbro i København er kendt for at være ”so hip it hurts”, men det behøver
heldigvis ikke stå i modsætning til en hyggelig og afslappet atmosfære.
Det er Falernum et rigtigt godt eksempel på. Falernum er stedet, hvor du dropper ind til en god snak, et gensyn med en gammel ven eller måske en flirt?
Tjenerne står ikke i kjole og hvidt, men de er absolut vinkyndige og taler et sprog, alle forstår. Her handler det om at læne sig tilbage og lade sig forføre ind i vinens verden. Hvis sulten melder sig, tilbyder køkkenet en tre-retters tasting menu, men vil du have det mere enkelt så prøv deres fantastiske moules frites med kold hvidvin til.
Vin og jazz
Pica Pica i Århus er en sjov vinbodega med en uformel og afslappet holdning til mad og vin. Vinsortimentet stammer fra Spanien, Frankrig og Østrig. Spørger du tjenerne, fortæller de gerne om en sjov oplevelse eller historie knyttet til valget af lige netop den vin, de skæn-ker i glasset. I baren serveres tapas med skinker og pølser, importeret fra ejernes ”skinke-pusher” Oscar i Olot. Han udvælger nemlig de bedste serrano-skinker og sortfods-pølser, perfekte til små tapas. Pica Pica betyder ”bare lige til at nippe nappe eller haps haps” – og det er på den måde, lækkerierne er tiltænkt. På Pica Pica er der ofte stemningsfuld live jazz på programmet. Så kom og sving med skinkerne, eller hæng ud i vinbarens egen have med udsigt til åen. Drik noget vin, nap en hapser og nyd den gode stemning.
Kvalitet og klassikere
På Gl. Mønt i hjertet af København ligger R vinbar, der er en klassisk vinstue med fokus på kvalitet og professionalisme. Baren er indrettet med gode danske møbler, så komforten har samme høje niveau som vinen. Vinkortet skiftes løbende, men der er altid et udvalg på minimum 38 forskellige vine. Spørg gerne de vidende tjenere om dagens glas og dagens ”kup”. Udvalget indbefatter ofte biodynamiske og økologiske vine af høj kvalitet. R vinbar serverer også mad, når vinen har gjort gæsterne sultne. Mad som ikke kræver masser af bestik og tallerkener, men som enkelt og godt komplementerer vinene. Skaldyr fra Cantabrien, røget laks, foie gras, charcuteri, syltet kød, ost, kage og sødt til espressoen.
Teatime
Den før så fornemme drik er mest populær efter vand og nydes i visse lande flere gange om dagen. I følge legenden blev te opfundet ved en tilfældighed af en kinesisk kejser længe før vor tidsregning. I dagens Danmark lever te i skyggen af den langt mere populære kaffe.
Te stammer oprindelig fra Kina, hvor den har været dyrket i 2.500 år. I Kina drikkes der fortsat te til alle måltider, og mange gange i løbet af en dag. I følge legenden blev teens lyksaligheder opdaget af kejser Shen Nung, der levede i 40 år fra 2.737-2.697 før vor tidsregning. Til daglig drak kejseren kogt vand. Men en dag da han hvilede sig, faldt nogle blade fra en tebusk ned i hans kop med kogende drikkevand. En dejlig duft bredte sig, og den nysgerrige kejser smagte på vandet og fandt det velsmagende, forfriskende og opkvikkende. Herefter blev kejseren så begejstret for sin nye opdagelse, at han lod den magiske busk dyrke. Herefter drak Shen Nung te hver eneste dag.
Der gik en rum tid, før te kom til Europa. Den blev i første omgang introduceret af portugisiske præster og købmand i 1.500-tallet. Noget senere – i 1610 -hjembragte et hollandsk sejlskib den første last te. Herefter forsøgte hollænderne at grundlægge en produktion af te på den indonesiske ø Java, som siden er blevet kendt for sin kaffe, der vokser i den frodige vulkanske jord. De første år var importen af te særdeles begrænset på grund af de lange rejser – ofte med et helt år undervejs – mellem verdensdelene. Mere end 200 år senere lykkedes det britiske East India Compagni, som havde monopol på teimport fra Kina til England, at få tebuske til at gro i Assam i det nordøstlige Indien. Dermed brød de Kinas greb om verdens tehandel. Te var de første mange år et kostbart produkt men blev i 1.700-tallet billigere og mere udbredt.
Sort, grøn, hvid og gul
Te findes i flere varianter som Darjeeling fra den højbeliggende, nordlige delstat i Indien, grønne kinesiske teer og forskellige tesorter fra Sri Lanka. Nogle har en let bitter smag, andre er sødere med nødde- eller blomsteragtige toner. At te er let opkvikkende skyldes indholdet af koffein og theophyllin (tein).
Hvid te er friske skud på tebusken, som plukkes før blomstring tidligt på foråret. Grøn te dannes ved tørring af friske teblade. Sort te er knust og iltet grøn te. Oolong er en let iltet grøn te, som er en mellemting mellem grøn og sort. Gul er en sjælden te fra Kinas bjergegne med lavt indhold af koffein og højt indhold af aminosyren L-theanin, der har en positiv indvirkning på hjerne og humør. Frugtte og urtete er brygget på andet en teblade såsom frugter, bær og urter som mynte, hyben, kamille og rooibos (udtræk af blade fra et sydafrikansk træ i ærteblomstfamilien).
Fornemt at drikke te
Te kom til Danmark via Holland sidst i 1600-tallet, hvor man ellers kun drak kamillete. Ostasiatisk Kompagni havde handelsforbindelser Indien via handelsstationen Tranquebar. I 1674 blev det til direkte handel med Kina. Efter to års færd fra København, ankom skibet Fortuna til det sydlige Kina, og fra da af udbyggedes handelsforbindelserne mellem Danmark og Kina om blandt andet te. Med oprettelsen af Asiatisk Kompagni i 1732 opstod mere systematisk handel med Kina, og endnu mere te kom hertil. I 1700-tallet blev te udbredt som en fin drik i borgerskabet, hvor den afløste stærkere drikke.
Teglade irere
Efter vand er te den mest populære drik i verden. Irerne er det mest tedrikkende folkefærd i verden skarpt forfulgt af englænderne på andenpladsen. I England har kaffen dog vundet terræn især blandt de yngre aldersgrupper. Men også japanere og andre asiater samt tyrkere, syrer og iranere drikker litervis af te. I Holland drikkes mere te end i blandt andet Indien, U.S.A. og Tyskland.
Earl Grey: Den britiske jarl og minister Charles Grey skabte en teblanding, der indeholder bergamotteolie fra en appelsinsort.
Irere, englændere, asiater og mellemøstlige folk drikker mest te, som på verdensplan er i konkurrence med kaffe.
