Teatime

Teatime

Den før så fornemme drik er mest populær efter vand og nydes i visse lande flere gange om dagen. I følge legenden blev te opfundet ved en tilfældighed af en kinesisk kejser længe før vor tidsregning. I dagens Danmark lever te i skyggen af den langt mere populære kaffe.

Te stammer oprindelig fra Kina, hvor den har været dyrket i 2.500 år. I Kina drikkes der fortsat te til alle måltider, og mange gange i løbet af en dag. I følge legenden blev teens lyksaligheder opdaget af kejser Shen Nung, der levede i 40 år fra 2.737-2.697 før vor tidsregning. Til daglig drak kejseren kogt vand. Men en dag da han hvilede sig, faldt nogle blade fra en tebusk ned i hans kop med kogende drikkevand. En dejlig duft bredte sig, og den nysgerrige kejser smagte på vandet og fandt det velsmagende, forfriskende og opkvikkende. Herefter blev kejseren så begejstret for sin nye opdagelse, at han lod den magiske busk dyrke. Herefter drak Shen Nung te hver eneste dag.

Der gik en rum tid, før te kom til Europa. Den blev i første omgang introduceret af portugisiske præster og købmand i 1.500-tallet. Noget senere – i 1610 -hjembragte et hollandsk sejlskib den første last te. Herefter forsøgte hollænderne at grundlægge en produktion af te på den indonesiske ø Java, som siden er blevet kendt for sin kaffe, der vokser i den frodige vulkanske jord. De første år var importen af te særdeles begrænset på grund af de lange rejser – ofte med et helt år undervejs – mellem verdensdelene. Mere end 200 år senere lykkedes det britiske East India Compagni, som havde monopol på teimport fra Kina til England, at få tebuske til at gro i Assam i det nordøstlige Indien. Dermed brød de Kinas greb om verdens tehandel. Te var de første mange år et kostbart produkt men blev i 1.700-tallet billigere og mere udbredt.

Sort, grøn, hvid og gul

Te findes i flere varianter som Darjeeling fra den højbeliggende, nordlige delstat i Indien, grønne kinesiske teer og forskellige tesorter fra Sri Lanka. Nogle har en let bitter smag, andre er sødere med nødde- eller blomsteragtige toner. At te er let opkvikkende skyldes indholdet af koffein og theophyllin (tein).

Hvid te er friske skud på tebusken, som plukkes før blomstring tidligt på foråret. Grøn te dannes ved tørring af friske teblade. Sort te er knust og iltet grøn te. Oolong er en let iltet grøn te, som er en mellemting mellem grøn og sort. Gul er en sjælden te fra Kinas bjergegne med lavt indhold af koffein og højt indhold af aminosyren L-theanin, der har en positiv indvirkning på hjerne og humør. Frugtte og urtete er brygget på andet en teblade såsom frugter, bær og urter som mynte, hyben, kamille og rooibos (udtræk af blade fra et sydafrikansk træ i ærteblomstfamilien).

Fornemt at drikke te

Te kom til Danmark via Holland sidst i 1600-tallet, hvor man ellers kun drak kamillete. Ostasiatisk Kompagni havde handelsforbindelser Indien via handelsstationen Tranquebar. I 1674 blev det til direkte handel med Kina. Efter to års færd fra København, ankom skibet Fortuna til det sydlige Kina, og fra da af udbyggedes handelsforbindelserne mellem Danmark og Kina om blandt andet te. Med oprettelsen af Asiatisk Kompagni i 1732 opstod mere systematisk handel med Kina, og endnu mere te kom hertil. I 1700-tallet blev te udbredt som en fin drik i borgerskabet, hvor den afløste stærkere drikke.

Teglade irere

Efter vand er te den mest populære drik i verden. Irerne er det mest tedrikkende folkefærd i verden skarpt forfulgt af englænderne på andenpladsen. I England har kaffen dog vundet terræn især blandt de yngre aldersgrupper. Men også japanere og andre asiater samt tyrkere, syrer og iranere drikker litervis af te. I Holland drikkes mere te end i blandt andet Indien, U.S.A. og Tyskland.

Earl Grey: Den britiske jarl og minister Charles Grey skabte en teblanding, der indeholder bergamotteolie fra en appelsinsort.

Irere, englændere, asiater og mellemøstlige folk drikker mest te, som på verdensplan er i konkurrence med kaffe.