Få de seneste trends og tendenser til boligen

Sangerinden Anna David (31), er aktuel med sin nye EP, Af lys og mørke. Med rødder i Grænselandet har en af Annas udfordringer gennem mange år været angsten for at dykke ned i sin mørke halvdel og at finde ud af, hvem hun egentlig er. En udfordring, der også har vist værdien af at have et publikum og respektere det.

 

FET_AnnaDavid_foto2

 

Hvor dansk føler du dig egentlig?

Jeg føler mig mega dansk. Min far er dansk-amerikansk, og min mor kommer fra Tinglev i det dansk-tyske grænseland i Sønderjylland.

Hun føler sig egentlig tysk med tysk mentalitet, men har opdraget mig dansk. Hjemme talte vi dansk, og i dag har min mor faktisk fortrudt ikke at have opdraget mig på tysk. Begge mine søskende bor i dag i Tyskland, så hun har både børn og børnebørn, der taler tysk som hovedsprog – på nær mig. Og jeg kunne da også godt have tænkt mig at været tosproget i dag, grundet min karriere i Tyskland. Men sådan er det altså ikke.

 

Hvor føler du mest, at dit publikum omfavner dig? I Tyskland eller Danmark?

I Danmark. Helt klart. Sproget er faktisk en stor del af det. Det er nok en af grundene til, at jeg godt kan se min mors ærgrelse over, at jeg ikke blev opflasket med det tyske sprog. Sproget er med til at skabe en distance mellem mig og folk i salen, når jeg spiller til koncerter med et tysktalende publikum. Men jeg klarer mig ok. Jeg kan lave et lille manuskript, som kan være mit holdepunkt, når jeg henvender mig til publikum på tysk. Så står jeg skarpt. Men selvfølgelig et manuskript, som jeg nemt kan afvige fra. Det skal helst være loose. Der er også en forskellig form for idoldyrkelse i de to lande. I Danmark er man mere menneske, mens man i Tyskland hurtigt får følelsen af at være et produkt.

 

Hvad er det, som du bryder dig mindst om, at andre skal vide om dig? 

Tidligere var det nok at kende til den angst, som jeg gik rundt med. Jeg forsøgte hele tiden at skjule min angst over for omverdenen og forsøgte at bilde mig selv ind, at den ikke eksisterede. Det er nyt for mig at leve med angsten og at acceptere den. Jeg har haft svært ved at acceptere min mørke side og dele den med andre. Men jeg har fundet ud af, at når jeg fortrænger den mørke side af mig selv, og undlader at gå ind i den, så begrænser jeg også min egen kreativitet.

Angsten kan være dominerende. Det oplevede jeg i mine 20´ere, og først her i mine 30´ere kan jeg balancere med den og stole mere på mig selv, vide at den kommer, men også at den går igen.

Jeg mener, at hvis idoler ikke deler noget af dem selv og åbner lidt op, så frastøder de deres publikum.

 

Hvad er du mest stolt over at dele med dit publikum? 

Jeg er et ret godt sted lige nu. Ligesom med angsten har mit budskab også udviklet sig.

Der er mere substans i mit budskab til mit publikum i dag, end da jeg var yngre. Jeg er stolt over den ro, som jeg har i dag, og den tro jeg har på mig selv. Og jeg ønsker for alle unge kvinder, at de tror på sig selv.

 

Hvordan oplever du følelsen af intimitet med dit publikum, hvis det ellers er noget, du synes, du oplever?

Når jeg giver mere af mig selv, oplever jeg en større intensitet mellem mig og publikum. Både på scenen men måske nok især udenfor scenen. Privatsfæren er blevet brudt mange gange mellem mig og mit publikum, et publikum som blandt andet består af unge piger. Jeg føler et ansvar for at dele ud af min egen erfaring overfor de piger, der skriver til mig. Jeg svarer dem personligt, og jeg overskrider ofte den private sfære, fordi jeg er så personlig i mine svar. Det gør også, at de føler, vi er venner. Og jeg føler på en eller anden måde også en form for venskab med dem. Dog uden den direkte kontakt med dem efterfølgende.

 

Hvor vigtigt er det for dig som sangerinde, at dit publikum også får muligheden for at opleve dig på andre måder og derved kan tilføje en dimension til deres opfattelse af, hvem Anna egentlig er?

Jeg synes, det er vigtigt. Den danske musikbranche er mere åben overfor det nu end tidligere, men i forhold til USA, så anerkendes ens medvirken i tv-underholdningsprogrammer stadig ikke fuldt ud af branchen på samme måde som i udlandet. Men jeg synes, det er vigtigt, at publikum lærer én at kende på andre måder.

Rock and roll-mystikken, hvor jo mere mystisk og hemmelig man er des federe, lever ikke i dag. For mig har det at lave andre ting, som at deltage i Vild med Dans og Toppen af Poppen, åbnet op for et nyt publikum.

 

Er man ikke altid bange for at miste sit publikum? 

Den tanke har jeg slet ikke tænkt. Jeg er overbe- vist om, at hvis man anerkender værdien af publikum og respekterer det, så mister man dem ikke. Men det kræver en kontakt med dem.

Jeg har været bange for, at der pludselig ikke kom flere tanker ud af hovedet på mig. Den tanke gjorde, at jeg mistede min kreativitet, og der følte jeg nok på en måde, at jeg mistede mit publikum. Hvorfor skulle de blive hængende, når jeg ikke producerer noget, tænkte jeg. Det lægger et pres på en selv. Det skabte en skriveblokade, der gjorde mig inaktiv, men jeg måtte bare finde ud af, hvad fanden det handlede om, så jeg begyndte at arbej- de med mig selv for at lære om mig selv. Jeg har før haft en tendens til at lukke mig inde, men i dag er jeg åben, jeg balancerer med min angst, og min nyeste EP er faktisk et punktum – for jeg er allerede videre.

 

FET_AnnaDavid_foto

I Fjernøsten bruges bambus til stilladser, bygningsdele og broer. Herhjemme har det elegante materiale vundet indpas som møbler, tæpper, køkkener, gulve og sågar sokker..

FET_Bambus

 

Bambus er en samlet betegnelse for cirka 1000 arter af træagtige græsser, der især vokser i fugtige tropiske egne i Østasien. Stænglerne er hårde, hule og hurtigvoksende. Nogen vokser 30 cm i døgnet, andre over en meter. Det gør bambus til et bæredygtigt materiale. For mens et egetræ er 50 år om at vokse op, kan en bambus fældes efter fire-seks år og producere 15 km stamme i vækstperioden.

I Danmark er bambus nogle spinkle havebuske med tynde stængler. Men i Fjernøsten kan de danne hele skove af 40 meter høje og 30 cm tykke stammer. Bambus blomstrer efter cirka 60 (!) år og visner derefter. Nogen dør, men andre får nye skud og fortsætter deres cyklus. Tømmer fra bambus er hårdt og bruges lokalt til byggeri, vandrør, broer, musikinstrumenter, legetøj, papir mm. Herhjemme ses bambus i stigende grad til gulve, møbler, køkkenudstyr og tekstiler.

Planten vokser hurtigt og er derfor CO2-besparende. Bambus frigiver mere ilt end andre planter og 35 procent mere end tempererede træsorter. Planten gror hurtigt uden brug af skadedyrsbekæmpelse og kunstgødning og recirkulerer store mængder CO2, som bidrager positivt til klimaet. Materialet har en række fordele så som lethed og hårdhed på én og samme gang. Gulve af bambus arbejder desuden mindre end traditionelle gulve, fordi træsorten påvirkes mindre af luftfugtighed.

 

FET_Bambus__WN_1998

Massivt gulv af bambus fås mat eller blankt, mørkt eller lyst hos Holse & Wibroe.  Gulvet er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og egner sig til gulvvarme.

 

FET_Bambus_Bambus-KØKKENSKABERNE-1

Firmaet Køkkenskaberne installerer køkkener i moderne udtryk med massiv bambus, ofte kombineret med andre træsorter, materialer og farver.

 

FET_Bambus_bambuskop

Også ultralette men stærke kaffekrus fremstilles af bæredygtigt bambus frem for plast eller flamingo, der kasseres efter brug. 

 

FET_Bambus_Bambussokker

De nummererede sokker med bambusfibre fra Strømpekompagniet er antibakterielle og op til flere gange mere svedabsorberende end bomuld, hvorfor de egner sig til sport.

 

FET_Bambus_Bambusskål

Bambusskålen fra Bahne fås i flere farver til 100 kr. Den er fjerlet og egner sig godt
til eksempelvis salat.

 

FET_Bambus_Bambustæppe

Det håndvævede gulv- tæppe fra Massimo er af bambus-fibre, som ikke fælder. Tæppet fås i fire størrelser og efter mål. Det vejer fire kg pr. m2.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

We do Wood

We do Wood er drevet af møbelsnedker Sebastian Jørgensen, som designer møblerne af certificeret bambus. Det er knagerækker, borde, loungestole, spisebordsstole, bogkasser og børnemøbler.

 

FET_Bambus_WDW_scoreboard01

FET_Bambus_WDW_geostable03

FET_Bambus_WDW_geostable01

FET_Bambus_WDW_diningtable02

FET_Bambus_WDW_diningchair02-2

FET_Bambus_WDW_correlations01

FET_Bambus_WDW_bookcase05

FET_Bambus_WDW_bookcase01

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Tine K Home

Tine K Homes kollektion af bambusmøbler fremhæver naturlige bambusstammer.
De håndlavede møbler som sofa, solseng, lænestol og bord bruges såvel ude som inde. Foto: Mikkel Adsbøl.

 

FET_Bambus_BAMCOUCH-PH

FET_Bambus_BAMBED160-PH

FET_Bambus_BAMTABLE70-NA2

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Cinas

Cinas bambusmøbler er udført i moderne skandinavisk design, som trods sin robusthed og styrke har et let visuelt udtryk.

 

FET_Bambus_Cina_3175020

FET_Bambus_Cina_3155062

FET_Bambus_Cina_2161302_5

FET_Bambus_Cina_2161302_1

FET_Bambus_Cina_2160002_3159002-_1

 

 

NYT I LIEBHAVERBOLIGEN!

Hver måned sætter vi fokus på en lokal butik, der har noget særligt at byde på. Første besøg er hos Noe Living i Birkerød!

Bæredygtighed er blevet et tema, vi alle er nødt til at forholde os til – også når vi indretter vores bolig og klæder os på. Hos interiør- og livsstilsbutikken Noe Living har Liebhaverboligen fundet et mix af produkter, der vil bære dig smukt og miljøvenligt gennem sommeren.

 

FET_NOELiving_IMG_6776

NOE Living er en interiør- og livs-stilsbutik, som er beliggende i hjertet af Birkerød. Hos NOE Living går de op i bæredygtighed og økologi, og hver ting i butikken er håndplukket og nøje udvalgt specifikt til deres kunder. Besøg butikken på Hoved- gaden 45 i Birkerød eller deres webshop på: www.noeliving.dk

 

FET_NOELiving_basic-apparel-ss19_184559

 

Helle shirt fra Basic Apparel, Pris: 449,-
Psst!: 100% bomuld

Helle pants fra Basic Apparel, Pris: 499,-
Psst!: 100% bomuld

 

FET_NOELiving_Solbriller

Solbriller fra Mads Nørgaard. Pris: 200,-
Psst!: Modevirksomheden Mads Nørgaard Copen-hagen har tilsluttet sig FN’s Global Impact og deres 10 principper for ansvarlig forretning og tekstil-
produktion.

 

FET_NOELiving_Lanterne

 

Bambus lanterne. Pris: 349 kr.
Psst!: Perfekt til en stemningsfuld aften på terrassen eller altanen, men kan også fint bruges indendørs.

 

FET_NOELiving_RosaPude2

 

Hørpude – 50 x 50 cm Pris: 299,-
Psst!: Prisen er inklusiv pudefyld, som inde-holder andefjer og dun.

 

FET_NOELiving_Poncho

 

Poncho fra Rosemunde.Pris: 999,-
Psst!: Åben knapperne og brug den også som tørklæde eller sjal.
Materiale: 70% uld, 30% Cashmere

 

FET_NOELiving_Kurve

 

Bambus lanterne. Pris: 349 kr.
Psst!: Perfekt til en stemningsfuld aften på terrassen eller altanen, men kan også fint bruges indendørs.

 

FET_NOELiving_Taske

Canvas taske. 37 x 62 cm Pris: 399,-
Psst!: Rummelig taske med stilfulde læderdetaljer.
Perfekt til strandturen!

 

FET_NOELiving_Kimono2

 

Kimono Vivienne i økologisk bomuld fra Care By Me. Pris: 799,-

 

FET_NOELiving_Bog

 

Cereal City Guide Copenhagen. Pris: 179,-
Psst!: Tilbring sommerens storbyferie i Danmark og reducer dit CO2 udslip.

 

FET_NOELiving_MADARA

 

SCRUB Exfoliating Oil-to-Milk scrub 12,5 ml. Pris: 69,-
Psst!: Økologisk hudpleje. Uden parabener, parfume og farvestoffer.

 

FET_NOELiving_71123158

 

Nola foldestol fra Broste Copenhagen. Pris: 499,-
Sædet er lavet i canvas i en flot Rose Down farve.

 

FET_NOELiving_Lys

 

Soyalys elderflower. Pris: 75,-
Psst!: Duftlys lavet på naturligt soyavoks.
Soder mindre end almindelige stearinlys.

 

“Bæredygtighed handler ikke kun om materialer, men også om produktions-principper.”

 

 

 

 

JM_KirkeskovAlle_EXT_cam04

 

Kigger du på ny bolig? Hvad med en ny adresse på en lukket vej og med et fredet område som genbo? Et sted, hvor du inden for få kilometer har adgang til dejlige badestrande, skov og et pragtfuldt havnemiljø. Det er rammerne om det nye kvarter – Torphusene 56 veldisponerede rækkehuse i Humlebæk. Liebhaverboligen har kigget nærmere på mulighederne.

For livsnydere i alle aldre …

Humlebæk er nok allermest kendt som byen hvor Louisiana ligger, men har uendeligt meget mere at byde på.
Med Laveskov og Øresund i ”baghaven” er der lange gåture og store naturoplevelser i vente. Humlebæk Havn og Sletten Havn ligger tæt ved og Simons Golf Club, med en af landets bedste baner, ligger kun 5 min. i bil fra Torphusene. Derudover byder Humlebæk på et bredt udvalg af fritidsaktiviteter for alle aldersgrupper – ja, der er masser af muligheder for et aktivt, kulturelt og socialt liv i Humlebæk.

Sydlandsk charme og nordisk kvalitet

Torphusene i Humlebæk er skabt med sydlandsk inspiration, med private haver og tagterrasser og ikke mindst hvide pudsede facader, men samtidig med en direkte nordisk karakter gennem hele byggeriet; Store glaspartier med lavenergi-vinduer, hegn, carporte i træ og gedigne materialer indvendigt giver Torphusene deres unikke karakter af nordisk kvalitet. Samspillet mellem den sydlandske varme, sjælen, atmosfæren og den nordiske funkis-stil gør Torphusene et spændende og attraktivt boligvalg for både livsnyderen, feinschmeckeren og den moderne familie anno 2013.

Livet mellem husene

Torphusene har således taget landsbyens trygge rammer og den moderne arkitekturs udtryk. Det skaber på den ene side et fællesskab og en tryghed, hvor man kan være sammen og skabe relationer, men samtidig er der privat have og tagterrasse, der giver mulighed for privatlivets fred og uforstyrret ro – lige midt i fælleskabet!

Rækkehusene opføres i fire forskellige varianter på henholdsvis 102, 111, 131 og 142 m2 i to eller tre plan, med 3 til 4 værelser, egen p-plads og mulighed for carport.
Priser fra 2,5 millioner.

For mere information kan du klikke ind på:
www.jmdanmark.dk eller skrive til jm@jmdanmark.dk.

Du kan også ringe til JM Danmark på telefon 33 45 70 00.

 

Torphusene i Humlebæk

• Ingen vedligeholdelse de første mange år

• Private haver, private tagterrasser

• Egen p-plads lige ved hoveddøren

• Kombination af privatliv og fællesskab

• Tæt på offentlige transportmidler, indkøbscenter og kulturliv

• Naturskønne omgivelser

 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

 

Fakta om JM Danmark

JM er en af Nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder. JM Danmark A/S har siden etableringen i Danmark i 1999 udviklet og solgt mere end 1.300 boliger i Hovedstadsregionen, primært i København og på Frederiksberg. JM Danmark udvikler og opfører ejerlejligheder samt række- og klyngehuse. Af størrer projekter i Københavnsområdet kan bl.a. nævnes Askholm og Egholm på Sluseholmen samt Kajkanten og Lanternen på Islands Brygge.

 
JMGruppen_Altan_26
 
JMgruppen_KøkkenAlrum_14
 
JMGruppen_Humlebaek_JM_DK_20130128_TH_0011

“Det blev mig en ubærlig frustration, at vi fortæller vores børn, at de skal sidde ordentligt ved spisebordet, når faktum er, at de sidder ad helvede til.”

  Thomas Blachman

 

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_09

 

Jeg fik idéen til I øjenhøjde-stolen, fordi der manglede et trin mellem småbørnenes højstol og de voksnes spisebordsstol. Effekten var mirakuløs. Samtalen kunne begynde. Ingen taler ned til nogen, ingen taler op til nogen. Alle er ligeværdige, når de er i øjenhøjde.”

”Vi voksne glemmer at give plads til børns kreativitet og vilde idéer – og det er vigtigt, hvis vi skal sende dem ud i livet med en god portion selvtillid,” mener Thomas Blachman. Derfor har han designet en stol, der fremmer den gode samtale.

Mød dit barn i øjenhøjde

Thomas Blachman er mest kendt som musiker og dommer i X-Factor. Men hans vigtigste rolle er som far. Af den slags, der ivrigt suger børnene kreativitet og højtflyvende tanker til sig. Han fandt dog ud af, at det krævede et helt nyt møbel. Et møbel, der opfordrer til dialog og lidt mere fantasi.

Altid i øjenhøjde

Den nederste del af stolebenene kan skrues af og på, så stolen bliver højere eller lavere. På den måde er barnet altid i øjenhøjde, også når det vokser. Her er ingen løftede pegefingre om at sidde ordentligt, for man retter automatisk ryggen. Det sker helt af sig selv, takket være stolens formgivning. Stolens høje kvalitet sikrer lang holdbarhed – skabt til at følge os fra 8-års alderen, og til vi er parate til voksenstolen.

Et opgør med designgabet mellem børn og voksne

Det nyskabende design, der også har opnået godkendelse til kontraktmarkedet, er et samarbejde mellem Thomas Blachman, Rune Bruun Johansen, Kristian Nyholm og Jacob Wildschiødtz.

“I øjenhøjde-stolen er det endelige opgør med irettesættelsen af børn på grund af en arkitektonisk udeblivelse, der ikke har formået at bygge bro fra småbørnenes højstol til de voksnes spisebordsstol,” siger Thomas Blachman.

Stolen fås i olieret eg. Sædet fås polsteret med slidstærkt tekstil fra Kvadrat i orange, grå eller blå, eller betrukket med sort eller naturfarvet læder i den bedste kvalitet fra Sørensen Læder. Højde 73-85 cm, sæde 35 x 35 cm. Priser fra 2.450 kr.

Stolen forhandles på www.iojenhojdestolen.dk samt Illums bolighus. 

 

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_12

Stolen fås i olieret eg. Sædet fås polsteret med slidstærkt tekstil fra Kvadrat i orange, grå eller blå, eller betrukket med sort eller naturfarvet læder i den bedste kvalitet fra Sørensen Læder. Højde 73-85 cm, sæde 35 x 35 cm. Priser fra 2.450 kr.

 

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_01

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_04

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_05

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_06

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_10

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_11

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_08

FET_Blachman_IOJENHOJDESTOLEN_PRESS_14

Pasteller er en familie af farver, der har en lav mætning og som derfor ofte har et neutralt og beroligende udtryk. Pastelfarver er en fin måde at bringe liv og farve ind i boligen, uden det larmer for meget. Nuancer som rosa, lavendel, sart gul og lyseblå har noget feminint og legende over sig, der harmonerer flot med den nordiske og minimalistiske stil.   

Florlette fornemmelser 

Disse smukke gardiner er syet ud af eksklusivt stof fra Designers Guild i 100% hør. Det lette materiale skaber et varmt og blødt lysindfald. Vælg mellem hele 40 smukke farver, der kan bruges til alt fra møbelpolstring til puder og sengetæpper. Det bløde, let falmede farveudtryk skaber en hyggelig og charmerende stemning, der passer rigtigt fint ind i den frie sommerhusstil. 

www.zenout.com 

Funktionel æstetik 

Brødrister, elkedel og andet køkkenudstyr er noget vi bruger hver dag og som derfor skal være fornuftigt og funktionelt. Men hvorfor ikke samtidigt vælge produkter, der pynter flot i køkkenet, nu hvor de ofte står fremme på bordet? Foodie-serien fra Rig-tig består af fem lækre køkkenartikler i farver som lysegrøn, lyseblå og rosa. Miks farverne eller vælge din yndlingsnuance og lad de blide farver skabe liv og stemning i køkkenet. 

www.rig-tig.com 

Blød og varm

Både formen og navnet på Amphora-kanden fra Stelton, er inspireret af de oldgræske lerkrukker, som blev brugt til at opbevare og transportere olie og vin. Faconen, med den runde krop og de markante skuldre, har inspireret formgivere gennem århundreder. Udenpå er kanden nærmest et lille kunststykke – indeni er den en klassisk termokande med en glasindsats, som holder kaffen eller teen varm i timevis. Farven soft peach er både sommerlig og har et varmt skær over sig. 

www.magasin.dk 

Plads til personlighed 

Montanas klassiske display-reoler med åbne rum i forskellige størrelser fås i en lang række pastelfarver. Her ses den i den lysegule facet, Chamomile. Farven fremhæves smukt af den lilla væg og pynt i sarte farvenuancer. Hylderne er asymmetrisk placeret med god plads til opbevaring. Det er en reol med et legende udtryk, hvor du flot kan fremvise bøger, vaser, opbevaringskasser og andre personlige ejendele. Reolen er en stilsikker tilføjelse til ethvert rum, som både kan stå alene eller kombineres med andre moduler, alt efter ønske og behov. 

www.montanafurniture.com 

Sid smukt 

MDF Italia Flow Chair Collection er en serie af stole designet af Jean Marie Massaud. Flow serien leveres som spisestol med eller uden arm, i en variation af farver, benstel og polstringstyper. Den matte finish gør stolen blød og rar at røre ved og de nye smukke farver er prikket over i’et på den enkle design. Stellet, som er en klassisk fortolkning af retrofoden fra 60’erne, leveres i samme indfarvning som selve skallen. 

www.interstudio.dk 

Mangler du idéer til seværdigheder i Hellerup på en lørdag eller søndag, så se her! På et lille område er der både mulighed for at besøge strand, park, museer, udstillinger, arkitektur, restauranter og meget mere.

 

FET_Hellerup_Mindelunden

 

Mindelunden

I Mindelunden, Tuborgvej 35, bliver faldne danske modstandsfolk fra Anden Verdenskrig husket. Stedet ligger på det tidligere militære øvelsesterræn for Ingeniørkasernen i Ryvang- en. I sommeren 1945 begyndte arbejdet med at etablere området som mindeplads, og fem år senere blev Mindelunden indviet.  Siden er anlægget udvidet flere gange, senest i 1990. Det står dog stort set som i 1950 med indgangsportal udført af professor Kaj Gottlob og haven anlagt af stadsgartner Axel Andersen.

Svanemøllens kaserne blev i august 1943 overfaldet af det tyske militær og brugt til indkvartering af tropper. Øvelsesterrænet blev henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. Først efter befrielsen gik det op for offentligheden, hvad der var foregået, og en del af området blev helliget de faldne. 106 dræbte blev i kister kørt fra Christiansborg Ridebane og begravet ved en højtidelighed overværet af kongehus, regering, pårørende og repræsentanter for modstandsbevægelsen. Undervejs var alle flag i byen på halv, og alle kirkeklokker ringede.

www.mindelundenryvangen.dk

 

 

FET_Hellerup_Studiebyen

 

Studiebyen

Studiebyen er opført på vejene Rygårds Allé, Sømarksvej, Lundeskovsvej, Lundekrogen og Skovlæet i 1920-24. Bebyggelsen er gemt bag den lille park Søholm Lund, opkaldt efter land-
stedet Søholm. Bebyggelsen består af 104 enkelt- huse, dobbelthuse og rækkehuse tegnet af 24 af datidens førende arkitekter – blandt andre Kay Fisker, Edvard Thomsen, Tyge Hvass, Anton Rosen og Ole Falkentorp.

Byggeriet skulle belyse forskellige hustyper økonomisk, indretningsmæssigt og materialemæssigt. Bygherre var boligselskabet KAB med den fremsynede direktør Boldsen, hvis forbillede var engelske havebyer. I begyndelsen af 1920´rne tog han initiativ til flere lave bebyggelser i hovedstadsområdet. Ideen var at skabe bedre boliger til menigmand uden for byen med lys og luft. Siden har Studiebyen været en landsby i storbyen, hvor boliger går i arv eller tildeles lejere med tætte relationer til kvarteret.

www.studiebyen.dk

 

 

FET_Hellerup_Lydolphs isbar

 

Lydolphs Isbar

Et af vadestederne i Hellerup er Lydolphs Isbar, Strandvejen 167. Isbaren har lange køer ud på fortovet på varme sommerdage. Men publikum – både lokalt og langvejs fra – kommer også i weekenderne på køligere årstider. Isbaren er lille men med et udvalg på 20 forskellige slags flødeis, sorbet og diverse ispinde. Lydolphs tager ikke imod betalingskort, så husk at medbringe kontanter, så du ikke skal stå forgæves i kø.

www.lydolphs.dk

 

FET_Hellerup_Rest Address 2

 

Address

Address er navnet på restauranten i Kongelig Dansk Yachtklubs moderne bygning, Tuborg Havnepark 15, tegnet af arkitekt Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzens Tegnestue. Address ligger på den sydlige kaj ud til havnens liebhaverboligblokke.  Restauranten er både stamrestaurant for de lokale beboere i området og for folk udefra, som kommer ind til frokost og aftensmad i ugens løb.

Address kalder sig en moderne version af Langelinje Pavillonen og ligger i sammenhæng med yachtklubbens klubhus. Træ er et fremtrædende element i indretningen. Her er gulve af massive planker og loft af trælameller som kontrast til glas og stål. Foruden maden giver et besøg på restauranten i Tuborg Havn mulighed for en spadseretur i havneområdet med udsigt over Øresund.

www.addresstuborghavn.dk

 

 

FET_Hellerup_Hellerup Strand

 

Hellerup Strand

Hellerup har sin egen bystrand, som er overskuelig og børnevenlig. Stranden strækker sig 100 meter fra Onsgårdsvej 100 til Lille Strandvej.  Her kan man henlægge en del af søndagsgåturen uden for sæsonen og til sommer bade, soppe og solbade. Stranden er oplagt til de mindste, da vandet er lavt det første stykke. Desuden er her legeplads og badebro samt adgang til Rosenhaven og Staudehaven bagved. Sidstnævnte når man til nogle få mener forbi Helle- rup Sejlklub og ned ad Strandparksvej. Selve stranden findes ved at tage Onsgårdsvej over for Hellerup Apotek med skilt mod Hellerup Havn.

 

 

FET_Hellerup_Experimentarium

 

Experimentarium

Under en rejse til U.S.A. besøgte Egmont Fondens formand Esben Dragsted flere science centre, hvor publikum kunne afprøve fysiske fænomener. Inspireret heraf nedsatte han en projektgruppe, som tog verden rundt for at
studere science centre, hvor naturvidenskabelig forskning blev formidlet via aktiviteter og oplevelser.

Tuborg stillede en nedlagt tappehal på Tuborg Havnevej til rådighed. Efter flere donationer kunne Experimentarium åbne i 1991. Udstil-
lingerne har siden 2014 haft midlertidigt til huse på Papirøen i København, mens Experimentarium i Hellerup om- og udbygges. Det nye center får et udstillingsområde på 11.500 m2 og genåbnes 15. september i år med interaktive udstillinger inden for naturvidenskab og teknologi. Der vil blandt andet være mulighed for at gå på opdagelse i sanserne og eksperimentere med vand og sæbebobler mm.

www.experimentarium.dk

 

FET_Hellerup_Brandmuseum

 

Gentofte Brandmuseum

Gentofte Brandvæsens 85 års jubilæum blev i 1987 markeret ved indvielsen af et brandmuseum, som viser materiel og historie i form af gamle brandbiler, brandsprøjter, uniformer mm. Museet ligger i den gamle brandstation fra 1909 på Hellerupvej 5B og viser udviklingen fra midten af 1800-tallet med håndkraftsprøjter fra gamle sprøjtehuse. Man kan se Nordeuropas ældste, danskbyggede automobilsprøjte fra 1919, Triangelsprøjter fra 1930´rne og en officersvogn fra 1946.

Publikum kan kigge på genstande som brandspande, slanger af læder, brandhager og -haner, strålerør, røgmasker og beskyttelsesdragter. Museet drives af ulønnede, frivillige medarbej- dere fra Museumsforeningen, som modtager sponsorstøtte og donationer.

www.gentoftebrandmuseum.dk

 

FET_Hellerup_Blidah park 2

 

Blidah Park

Blidahl Park i det nordlige Hellerup var arkitektonisk nyskabende, da bebyggelsen med 20 lave lejlighedsblokke blev opført 1933-35. Ved Phistersvej gav seks af datidens toparkitekter – blandt andre Edvard Heiberg og Acton Bjørn – deres bud på en personlig funkisstil. Parken med de oprindelige træer og med græsplæner og flisegange stod havearkitekt H.C. Sørensen for. Her lå før landstedet Blidah opkaldt efter en oase i Algier.

Flere eksperimenter blev afprøvet. Således blev de nymodens boliger indrettet med centralkøleanlæg, centralvarme og affaldsskakter. Det gule murværk har visse steder striber, altaner og forskellige detaljer som arkitektens personlige fingeraftryk. Bebyggelsen var tænkt som en socialt boligbyggeri, men lejlighederne var store med værelser til tjenestefolk. I dag er boligerne mere eftertragtede end nogensinde og har inspireret bebyggelser i ind- og udland siden.

www.blidahpark.dk

 

Peter Bangs Vej 145  - 2000 Frederiksberg   DK

Peter Bangs Vej 145 – 2000 Frederiksberg D

Øregård Museum

Øregård Museum på Ørehøj Alle 2 åbnede for offentligheden i 1921 efter at have været landsted for den københavnske familie Søbøtker siden1808. Ejendommen er tegnet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Rameé. Parken åbnede allerede i 1918 med en skulpturudstil-
ling, og alle skulpturerne findes stadig på deres pladser.

Øregård Museums hovedbygning stod i 2010 færdig efter en istandsættelse. For to år siden blev sidste etape af renoveringen fuldent. Museets samling rummer mere end 3000 værker i form af grafik og malerier fra 1750 til 1930. Dertil kommer en samling af møbler, sølv og porcelæn fra årtierne omkring 1800, da landstedet blev bygget. I museets anneks er café, hvor besøget kan afsluttes.

(Foto: Ole Haupt – måske kan dette foto være det bærende, krokus passer til årstiden!)

www.oregaard.dk

Sommerhuset er for mange et fristed, hvor man kan være helt sig selv og sætte tempoet ned. Lad følelsen af frihed og uafhængighed afspejle din stil og giv dine kunstneriske fornemmelser frit spil. Miks farver, mønstre og materialer præcis som du har lyst, og skab en hyggelig boheme-stemning, der emmer af liv og glæde.  

Kunst og smil 

Luk eventyret og glæden ind med Bjørn Wiinblads fantasifulde designs. Wiinblad malede orientalske, overpyntede damer og finurlige fabelddyr, der skaber stemning og liv i hjemmet. Eva vaserne er produceret i blankglaseret porcelæn med farverige mønstre og blomsterrelief. Serien er en nyfortolkning af Wiinblads originale vase med det karakteristisk smilende kvindeansigt, han selv kaldte Eva. Fyld de små kunstværker med blomster, pensler eller andet, der gør dig glad. www.rosendahl.dk 

Afslappet

Læn dig tilbage og nyd freden og roen udenfor i den smukke hængekøje Path Hammock. Hængekøjen er fremstillet udelukkende af genanvendt PET-garn, der er spundet af genbrugte plastflasker, så den både er bæredygtig og holder ekstra godt til kontinuerlig udendørs brug. To rækker af frynser understreger Paths afslappede og ubekymrede udtryk, perfekt til en rolig dag i sommerhuset. www.fermliving.dk 

Farveglæde 

Habiba betyder ”min kærlighed” og er navnet på et interiørunivers fyldt med print, mønstre og farver, der tilføjer din hjem en hyggelig stemning. De aflange runde Yoko Yoga bolsterpuder i velour ser smukke ud på din bænk eller sofa, men er også skønne at lægge bag nakken, når du læser eller slapper af. Lad dig inspirere af lamper, kimonoer og andre bløde tekstiler fra det bæredygtige brand, der passer perfekt ind i den frie og optimistiske sommerhusindretning. www.habiba.dk 

Skøn retrostemning

Bæk & Bølge og småblomstret sengetøj har skabt hygge og stemning i sommerhuse gennem generationer. Juna har lavet en enkelt og moderne udgave af de elskede print, der på fineste vis skriver sig ind i den populære ”pyjamaslook”-trend. Miks farver og mønstre på kryds og tværs for en personlig stil og nyd friheden til at skabe præcis det udtryk, der gør dig glad. Det fine blomsterprint er inspireret af vintageblomster fra sommerkjoler og kommer også på fine chemiser til lyse aftener og dovne dage. www.magasin.dk 

Følelsen af frihed

Det danske mærke Copenhagen Cartel ønsker at bidrage til at rense verdenshavene, ved at skabe produkter som er lavet ud af genanvendt plastik fra havet. De giver rest- og spild ressourcer, der normalt anses for værdiløst, nyt liv – for eksempel i form af det flotte badetøj i sand hippiestil. Bær den til stranden eller når du nyder naturen omkring dit sommerhus, og lad dig omfavne af roen og friheden. copenhagencartel.dk 

Elsket og hadet: Nye nuancer af brunt har givet farven med det lidt triste og 70’eragtige image et comeback i boligindretningen og på andet design som for eksempel biler.

FET_Audi-brun3

Et stort antal nye biler i gadebilledet kommer i flere nuancer af brunt. Blandt andet den rummelige Audi A6 Allround, hvis pris begynder ved 814.505 kr. 

 

Brun har en lang historie i boligen ikke mindst med træ og kernelæder på de møbelklassikere, som findes i mange hjem. Læderet giver en varme, som får beboerne til at føle sig groundede, og som skaber en ro sammen med metaller som kobber, messing, stål og krom. Desuden er der sikkerhed, tryghed og genkendelse i det brune, som ofte er forbundet med naturmaterialer.

Ifølge indretter Vivi Bang fra Wise Interior er brun simpelthen en cool farve ikke mindst på læder, hvor farven kraftigt bør overvejes frem for sort. Og så passer brunt godt sammen med de mange grønne planter, som er oppe i tiden i
boligindretningen, synes hun:

”Brun er god til at skabe en base i et rum også på vægge og tæpper. Stål og sort læder blødes op med brunt, og det er en fredelig farve, som passer godt til tidens bløde velour. Brun er også en god kontrast til farver som grøn og bordeaux, fordi vi i dag har et friere forhold til, hvad der går sammen. Brun kombineres i dag anderledes end i 70’erne, hvor brun næsten kun kunne forenes med orange, gul og beige”.

Nu hvor brun har fået en renæssance, kan den gradbøjes i flere nuancer som cappucino, Marrakesh og flere toner af ørken. I følge stylisten har overfladens beskaffenhed også stor betydning, så den ikke altid bare skal være blank. Man kan nemlig også få kalkmaling, spartelmaling, strukturmaling, mat maling og glat maling i forskellige grader for at skabe en ønsket eller uventet virkning:

Det er en god idé at tænke tone-i-tone frem for at male alle fire vægge i den samme brune kulør, der kan virke massiv. Brun er altid klassisk, men dens virkning afhænger af tonen:

”En lidt atypisk brun kan på en god måde blive jokeren i et rum. Og man behøver ikke nødvendigvis at male eller tapetsere for at få brun ind i sit hjem. Det kan ske med tekstiler eller små og større møbler, gerne kombineret med uventede farver”, lyder det fra Vivi Bang.

 

FET_Bolig_Brunt_Vivi-Bang,-stylist

”Brun er god til at skabe en base i et rum også på vægge og tæpper. Stål og sort læder blødes op med brunt, og det er en fredelig farve, som passer godt til tidens bløde velour. Brun er også en god kontrast til farver som grøn og bordeaux, fordi vi i dag har et friere forhold til, hvad der går sammen. Brun kombineres i dag anderledes end i 70’erne, hvor brun næsten kun kunne forenes med orange, gul og beige”.

Indretter Vivi Bang fra Wise Interior.

 

Aldrig festens midtpunkt

Mange vil nok kalde brun kedelig uden overraskelser – men farven er nærmest uundværlig! Brun er diskret og gør ikke meget væsen af sig og er slet ikke dominerende som sort og elegant som blå. Den har dog mange andre kvaliteter og spiller en større eller mindre rolle i boligindretning, mode og design. Brun er bogstaveligt talt nede på jorden og udstråler ro, styrke og robusthed. Brun er forbundet med kvalitet, enkelthed og tryghed i forhold til familie, venner og mad mm. Farven kan ved første øjekast virke trist og fantasiløs men er også imødekommende og venlig og betegnes i farvepsykologien som loyal, ægte og troværdig. Brun signalerer desuden flid, jordnær, rolig og komfortabel. Den er praktisk, fornuftig, sund, solid og naturlig uden tegn på ødselhed og overflod, ja måske endda nærig! Selv om brun ikke altid er værdsat, virker den nøjsomme og beskedne kulør faktisk både beroligende og stabiliserende. 

Kilde: www.farvernesbetydning.dk m.fl.

 

 

FET_Bolig_BruntHerman-Sofa

”Herman” er en to-personers 50´erinspireret sofa fra Sofakompagniet. Den fås i flere farver, blandt andet den lysebrune til 3.999 kr. For 1000 kr. mere, fås model til tre. Designer er Christian Rudolph.

 

FET_Bolig_BruntJoy-brun-stol

”Joy” lænestolen fra furniturebox.dk er rustfrit stål med betræk af kunstlæder, hvis udseende minder om ruskind. Fås i flere farver herunder brunt sammen med et sort pulverlakeret stel. Pris 4.095 kr. 

 

FET_Bolig_BruntIlva-puf

”Majestic” hedder puffen med strikket bomuldsbetræk. Den vejer 4,5 kg, er 40 cm høj og måler 45 cm i diameter. Pris 799 kr. hos Ilva.

 

FET_Bolig_BruntFlügger-brun-væg

Oxydbrun fra Flügger er fra et stilhistorisk farvekort udviklet med Nationalmuseet. Modsat en traditionel flad brun giver den nye sort brune ikke mindelser om 1970´erne men længere tilbage i historien. Tre liter mat maling koster 419 kr. 

 

FET_Bolig_Brunteilersen_cocoon_mokka

”Cocoon” hedder sofaen i multifarvet kombination af mokka fra Eilersen, designet af Jens Juul Eilersen. Sofaen er betrukket med såkaldt Bubble-velour, som skifter udseende efter, hvorfra det ses. Prisen 50.632 kr. hos tendensshop.dk

 

FET_Bolig_Brunt_papirlampe

Moth-origamilampen fra hollandske Studio Snowpuppe er foldet i ét stykke papir og er 20 cm høj. Prisen er 529 kr. hos casanovafurniture.dk

 

 

 

Solid, elegant kvalitet er kodeordet i denne måned med klassiske borde, stole og sofaer og et par skulpturelle loftslamper ud over det sædvanlige. Farverne er mest til det rolige og nordiske, som passer til det, der i forvejen findes i indretningen.

 

FET_Nyheder_Boligen_2.-Baileys-sofa

 

Sid elegant ned

Bailey er navnet på den lyse og klassiske tekstilsofa, som fås i længderne 130 cm, 190 cm, 230 cm og 250 cm. Der kan vælges mellem sort eller naturfarvet understel af egetræ samt to højder, hvoraf den højeste kan bruges ved spisebordet, hvis man ønsker sofaen placeret dér.
Fra 17.135 kr.
www.slettvoll.no

 

FET_Nyheder_Boligen_3.-Eton-Loveseater

 

Stor stol til to

Eton Loveseater er en tilføjelse til Etons eksisterende sofakollektion. Lænestolen er udført, så to kan sidde tæt. Stolen er fremstillet i Europa og betrukket med slidstærkt velour, som ikke bleges af sollys og er nem at gøre ren. Modellen fås i flere nuancer, er en meter bred og en meter dyb og vejer 34 kg. 9.990 kr.
www.livingoodies.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_1.-Kendama-lampe

 

Kuppellampe

Kendama hedder loftslampen (der også fås som gulv-, væg- eller bordlampe) opkaldt efter et japansk træ-spil. Lampen fra Giorgetti´s Atmosphere Collection er af stål med Murano-glaskupler for enderne. Murano er en ø med glasproduktion nord for Venedig, og teknikken er brugt siden 1600-tallet. Priserne går fra 6.500 kr. til 25.000 kr. for loftslampen med en diameter på 146 cm.
www.slettvoll.no
www.interstudio.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_4.-Plaid

 

Alpaka-plaider

Cumulus og Pine kaldes plaiderne af luftig babyalpakauld designet af væver og tekstildesigner Karin Carlander. I sit design har hun brugt symmetriske og abstrakte mønstre og farver som sort, hvid, blå, terrakotta, sennep og honning. Plaiderne måler 130X200 cm. 1.999 kr.
www.silkeborg-uld.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_Skagerak_Virkelyst-Garten-Beistelltisch-75x70x30cm_2000x2000-ID1961586-8ed6111b4263c4c6ad7cef7bd2c64d57-copy

 

Til inde og ude

Virkelyst hedder sofaen til såvel inde som ude forår og sommer. Den trepersoners teaksofa med vejrbestandigt tekstil er 210 cm lang og 83,5 cm dyb. Modellen fås med forskelligt betræk, og i kollektionen er også lænestol, topersoners sofa, puf og sofabord i to størrelser. 22.995 kr.
www.skagerak.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_7.-Roma

 

Håndlavet sofabord

Roma er en møbelserie af eg skabt af den italienske designerduo Sara og Michele Morandi. I serien findes spisebord, skab og sofabord, som fås i røget eller naturfarvet eg med stel af stål med et stramt og rent udtryk, som passer til skandinaviske hjem. Møblerne håndlaves på et lille italiensk værksted og har med en diameter på 50 eller 100 cm. Fra 6.530 kr.
www.slettvoll.no

 

FET_Nyheder_Boligen_6.-Åstrup-bord

 

Skabt efter skuldre

Åstrup spisebordet med hollandsk udtræk er designet af Isabel Ahm, som er tilknyttet FDB Møbler. Bordet er inspireret af menneskets skulderparti, og navnet givet efter designerens barndomsby ved Lejre. Bordet fås i eg, valnød og teak. 170 x 280 cm inklusive udtræk til 6-10 personer og 220 x 340 cm til 8-12 per-soner. 13.999 kr.-19.999 kr.
www.coop.dk

 

FET_Nyheder_Boligen_10.-Quasi-Light

 

Pendel med geometri

QEQuasi hedder en pendel skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson for Louis Poulsen. Men sine komplekse former er lampen udtryk for hans interesse for geometri, idet den består af to indbyrdes forbundne, geometriske former. Den ydre er en ramme af 90 procent genanvendt aluminium med 20 trekantede flader, og den indre del har hvid plastreflektor, 12 femkantede flader og LED-lamper. Diameter er 90 cm og vægt 22 kg. 85.000 kr.
www.paustian.com

 

FET_Nyheder_Boligen_8.-Tray-table

 

Kan klappes sammen

Tray Table er et bakkebord af sortlakeret eller natureg oprindelig skabt til personalet hos Fritz Hansen i 1958. Det sammenklappelige møbel er tegnet af Willumsen & Engholm, og Fritz Hansen Accessories har relanceret, som er 32 cm højt og måler 45 cm i diameter.
www.brdr-friis.dk 
www.fritzhansen.com

 

FET_Nyheder_Boligen_9.-Flow-Filo

 

En elegant trådstol

Flow Filo Chair er en ny stoleserie designet af Jean Marie Massaud for MDF Italia. Stolen falder inden for en ny trend af elegante trådstole, som fås i flere varianter og farver med og uden lædersæde og -ryg. Firmaet har også valgt at fremstille en vejrbestandig variant til udendørs brug. Pris fra 5.200 kr.
www.interstudio.dk

Skab nogle smukke rammer for boligens samlingspunkt, der for manges vedkommende er spisestuen. Her tilbringer både familie og venner ofte meget tid sammen, hvor dagen og livets oplevelser vendes og evalueres. Indret samlingspunktet med smuk belysning, der kan sætte lys på dagen, og møbler der kan skabe prikken over i’et. 

 

Kurver og skarpe linjer 

Læn dig tilbage og nyd godt af minimalistisk dansk design – her med stolen Timb fra Normann Copenhagen. Stolen har en simpel trækonstruktion og de skarpe linjer tilfører en smuk elegance til spisebordet – og til resten af rummet. 

Timb stol fra Normann Copenhagen 2.899 kroner. www.normann-copenhagen.com

Tilfør lidt kant 

Det rå glasskab er perfekt opbevaring til både glas og service og den mørke farve tilføjer samtidig lidt kant til boligen. Det riflede glas på frontlågerne skaber et smukt, transparent look med kig ind, der giver skabet en lethed – uden at det forstyrrer øjet og resten af den eksisterende indretning omkring spisebordet. 

Dallas vitrineskab 120x90x42 cm fra Muubs 6.899 kroner. www.muubs.com

 

Interessant asymmetri 

Ved ethvert samlingspunkt er der behov for god belysning. Lampedesigneren Tom Rossau er netop nu aktuel med en ny pendel, hvor den velkendte cylinder er strammet op med en indsnævring i både top, bund og midte. Dette giver lampen en særlig timeglasform, men da den er placeret i lampens nederste del, skabes der samtidig en interessant asymmetri mellem top og bund. 

TR41 pendel fra Tom Rossau fra 5.750 kroner. www.tomrossau.com

Det smukke spisebord 

Lad spisebordet danne grundlag for mange timers samvær med de nærmeste over god mad og drikke. Dette smukke spisebord er perfekt som familiens samlingspunkt og indbyder til hyggelige stunder i familiens skød, men er samtidig et smukt møbel til hjemmet.  

In Between spisebord ø120 cm fra &Tradition, 10.795 kroner. www.andtradition.com

 

Betagende keramik 

Verso vasen fra fermLIVING er skabt med en uregelmæssig, feminin og kunstværdig, overdimensioneret form og to karakteristiske, buede håndtag. Placér vasen centralt på spisebordet med høje blomsterstilke eller lav et flot stilleben på vitrineskabets top – mulighederne er mange. 

Verso vase h50 cm fra fermLIVING, 1.799 kroner. www.fermliving.dk

Nytolkning af klassikere som havestolen i teak og den traditionelle lounge- eller lænestol. Det er overskriften for denne måneds stilrene nyheder til bolig og have suppleret med tilbehør som lamper og spejle, der spræller lidt. 

 

FET_Bolignyheder_Lounge-Chair-JH97

 

Ny, men klassisk

Fritz Hansen lancerer en ny Lounge-stol til september. Den er designet af den velkendte 45-årige spanier Jaime Hayon og kaldes Lounge Chair JH97. Stolen har solidt stel af natureg, bejdset eg og sort ask. Den er lav med afrundede kanter og brede flade armlæn. Hynderne fås i læder eller tekstil, og prisen begynder ved 12.500 kr. 

www.fritzhansen.com

 

FET_Bolignyheder_KANT3

 

Et bord med kant

Eilersen sofaer er kommet med et nyt sofabord tegnet af japanske Yuzuru Nishayama. Formen er moderne og knivskarp, og designet er  karakteriseret ved de hjørner, som netop har inspireret til navnet. Sofabordet fås i flere størrelser, som kan kombineres over og under hinanden. Det fås i træsorter som blandt andet akacie til 6195 kr. 

www.eilersen.eu

 

FET_Bolignyheder_Elefy2

 

Inspireret af elefant

&tradition er kommet med en ny stol designet af den kendte spanske formgiver Jaime Hayon. Skalstolen fås i flere farver og med læder eller stofsæde og har ben af valnød eller eg. Formen er inspireret af elefantens kurver på ører og ben, hvorfor modellen kaldes Elefy, hvilket viser designerens legende tilgang til sine møbler. Prisen er 1795 kr. 

www.andtradition.com

 

FET_Bolignyheder_Virkelyst-sofa

 

Af tre materialer

MUUBS kommer i denne sæson med en
kollektion af nye havemøbler som loungesættet Tasi, der har sæde og ryg af hurtigtørrende polyestertråd og armlæn af teak med vand-
baseret coating, som giver en grålig farve.
Sættet består af en sofa, et bord og to stole, som måler 88 cm i højden og 76 cm i dybden. Prisen er 17.699 kr. 

www.muubs.com

 

FET_Bolignyheder_Juul-060-lænestol

 

Skulpturel lænestol

Juul Furniture, datterselskab af Eilersen Sofaer, sender en ny lænestol på markedet med navnet JUUL 060. Stolen er skabt af firmaets 81-årige autodidakte designer Jens Juul Eilersen. Modellen er i en skarp skulpturel form og kan stå i et læsehjørne eller i stuens sofaområde.
Afhængig af betræk begynder prisen ved 6704 kr. 

www.juul.eu

 

FET_Bolignyheder_Patera-lampe-copy

 

Pendel i sølvudgave

Louis Poulsens Patera-pendel er i år kommet i en ny Silver-udgave med reflekterende, sølvfarvet folie. Pendlen er 60 cm i diameter og vejer 3,2 kg. Den er af PVC med ophæng af messing og akryl og fremstår som en lysende kugle bestående af små, diamantformede celler, der fanger og reflekterer lyset. Designer er 41-årige Øivind Alexander Slaato. Prisen 9195 kr. 

www.louispoulsen.com

 

FET_Bolignyheder_Fraser

 

Nyt bud på teak

MUUBS giver sommerens bud på en havestol i teak. Fraser hedder stolen, hvor der er lagt vægt på komforten med høj ryg og høje armlæn. Stolen er desuden praktisk, fordi den kan stables og ikke fylder så meget, når den skal ind i skur eller garage om vinteren. Stolen er 85 cm høj, 56 cm bred og 56, 5 cm dyb. Pris 1895 kr. 

www.muubs.com

 

FET_Bolignyheder_328_skagenb_nkteak_1-copy

 

Byt brugt bænk

Skageraks nye bæredygtige initiativ Reclassic går ud på, at man efter en årrække som ejer af et Skagerak-møbel kan afleverede det til firmaets afdeling på Indiakaj. Det brugte møbel prissættes op til 50 procent af nyprisen. For pengene kan man enten købe et ny Skagerak-møbel eller donere til velgørenhed. Brugte møbler istandsættes og sælges videre med en historie om, hvor de stod i årene forud. Billeder af det brugte møbel kan også sendes til reclassic@skagerak.dk.

 

FET_Bolignyheder_Specktrum-spejl

 

Spejle i antikstil 

Specktrum er designerne bag en serie spejle i to farvekombinationer og to størrelser. Farverne er gråblå antik og sortbrun antik både i en rektangulær model på 20 X 80 cm og en rund udgave på 90 cm i diameter. Begge udgaver koster 1499 kr. 

www.spectrum.dk