Få de seneste trends og tendenser til boligen

De danske køkkener ligner meget ofte hinanden. Vi elsker de hvide fronter og bordpladen vælges i træ, laminat eller Corian. Heldigvis gemmer der sig ofte en masse spændende bag køkkenlågerne. Design bloggen, Bungalow5s chefredaktør Allan Torp har hevet det bedste køkkenudstyr frem fra skuffer og skaber.

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Taffel

1

Taffel 

Med inspiration fra de kongelige taffeldækkere på Amalienborg har Margrethe Odgaard i samarbejdet med Georg Jensen Damask designet en helt særlig kollektion. Den kombinerer Georg Jensen Damasks velkendte kvalitet og udtryk med et skarpt og moderne twist omkring det veldækkede bord. 

www.damask.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Nude

 

2

Nude

Et nyt internationalt design brand i Danmark. Nude behandler med deres designprodukter hjemmet som et sanseligt og behageligt rum – og bringer essensen frem i et rum, der definere menneskers livsstil. 

www.nudeglass.com

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Fog linen

 

3

Fog Linen

Designet i Japan og produceret i Litauen. Fog Linens køkkenteks- tiler, dækkeservietter og for-klæder er smukt og enkelt design til hverdags brug. Forklæderne bliver blødere efter brug og vask, hvilket kun resulterer i et forklæde, der er ligeså behageligt, som det er smukt. Bungalow5 er eneforhandler i Danmark. 

www.shop.bungalow5.dk 

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Living_SS15_Koppel

 

4

Masterpiece

Af alle designere, der har arbejdet med Georg Jensen gennem årene, var Henning Koppel blandt de mest anerkendte. Hans designs spillede en vigtig og indflydelsesrig rolle i Georg Jensens varemærke, især i anden halvdel af det 20. århundrede. Kanden er en af de mest berømte dele og blev første gang formet i 1952.

www.georgjensen.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Nicolasvahe_AW14_6_B copy

 

5

Gourmetentusiast

Et væld af marmelader, silkebløde chokoladetrøfler, delikat pesto, gourmetketchup, nem risotto, krydderier, vin, øl, kaffe, olier og meget, meget mere – Nicolas Vahé byder på alt, hvad hjertet begærer af lækkerier og køkkentilbehør til den kvalitetsbevidste gourmetentusiast. Og så er det pakket ind i en stilfuld indpakning, som sagtens kan stå fremme på køkkenbordet.

www.nicolasvahe.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Nordic

 

6

Nordic

Trip Trap er meget mere end havemøbler i teak. Deres Nordic kollektion designet af VE2 er en blanding af det bedste til serveringen, en blanding af skåle, fade, krukker og kander. Smuk minimal formgivning med maksimal opbevaring, der glider ubesværet ind i de fleste kontekster og de fleste formål.

www.triptrap.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Hvad er Bungalow5.dk?

Bungalow5 er den primære danske blog for dem, der brænder for indretning og design i alle dets former, og for dem, der søger inspiration og unikke måder til at indrette det moderne, rolige og stilfulde hjem. 

www.bungalow5.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Stråtag efterspørges ind i mellem til nybyggeri af blandt andet sommerhuse. Men det er også et naturligt valg til ældre bygninger, hvor tagtypen kulturhistorisk hører hjemme.

I Vestjylland siges sommerhuse at kunne indbringe ti procent mere i leje hos tyskerne, hvis det er et hus med stråtag. Tyske turister synes om stemningen ved netop den tagtype, fortæller kommunikationschef Jørgen Kaarup fra Stråtagets Kontor, som Tækkelauget under Dansk Industri og Sammenslutningen af Tækkemestre står bag. Kontoret arbejder på at øge brugen af stråtag i nybyggeri og bevare tagtypen på bygninger, hvor det kulturhistorisk hører hjemme.

I Nordsjælland er udlejningen af store nybyggede sommerhuse med stråtag til tyskere mere begrænset. Men flere sommerhusejere ved Nordkysten efterspørger alligevel stråtage til deres sommerhuse. Både hvis huset er af lidt ældre dato og ligger for eksempel i Liseleje, Tibirke eller Tisvildeleje men også på nybyggede sommerhuse. Dér kan stråtag være en mulighed som et ekstra bidrag til idyllen og med bæredygtighed som sidegevinst.

Foruden de mere traditionelle huse findes der også moderne arkitektur i sommerhuse med stråtag.

I følge Fleming Grøfte, som er tækkemand i Vassingerød ved Allerød, og som jævnligt kaldes til opgaver i Nordkystens sommerhusområder, er der for tiden et-to års ventetid på at få nyt stråtag. Det koster fra 1500-3000 kr. pr. m2 alt inklusive. Spændet i pris opstår, hvis der for eksempel er flere kviste på huset. De fleste ønsker ikke at spare på sikkerhed og siger derfor ja tak til brandsikring under taget. Det giver rabat, når huset skal forsikres:

”I 1940´ne og 50´erne blev stråtage anset for at være noget fattigmandsagtigt, så de blev ofte udskiftet med billigere plader. Mange vælger nu at gå tilbage til stråtag, som har en helt anden status i vore dage”, siger Fleming Grøfte.

Han forklarer, at en tækkemand typisk tækker en halv meter tag i timen. Men præcis hvor længe det tager at få tækket sit tag afhænger blandt andet af, hvor mange mand den enkelte tækkemand sætter på opgaven.

Der er forskellige og lidt teknisk varierende regler for, hvor tæt stråtækte huse må ligge på anden bebyggelse. Det normale er ti meter til skel og vejmidte som beskrevet i bygningsreglementet.

Ældgammel tagtype verden rundt

Stråtag er den ældst kendt tagtype og udbredt for eksempel i vikingetiden, men teknikkerne har udviklet sig gennem tiderne. På grund af brandfaren i tæt bebyggelse blev stråtage i større byer udskiftet med tegl. Stråtag burde faktisk omtales som rørtag, da strå fra marken kun meget sjældent bruges. Det gør rør fra moser, søbredder og fjorde derimod, og de har markant længere holdbarhed – op mod 50 år. Stråtag findes over hele verden og fremgangsmåden er stort set ens for eksempel fra Danmark til Japan og andre lande. Foruden almindelige tagrør kan stråtage også lægges med langhalm fra rug eller med lyng og ålegræs som på Læsø.

Stråtag lægges som andre tage på en konstruktion af spær og lægter. For at holde taget tæt for regn og sne lægges stråene forskudt uden på hinanden og sys eller bindes om lægterne. En ny metode, som nogen tækkemænd bruger, er at skrue tækketråden fast på oversiden af lægten. I dag brandsikres de fleste nye stråtage med en membran af brandisolerende materiale af forskellige bats eller plader. I 1800-tallet dyrkede bønderne ofte hvede eller havrestrå til at tække egne stuehuse og stalde. Deraf kommer det lidt forfejlede udtryk stråtag.

Der findes i dag ifølge BBR-registret kun cirka 42.000 danske huse med stråtag. I 1960´er blev stråtage i mange tilfælde erstattet af billige eternitplader, da det ikke krævede så store forandringer af tagkonstruktionen som til de tungere tegl. Nogen lagde endda plader oven på stråtaget for at gøre udskiftningen hurtig og nem. Af miljømæssige og æstetiske grunde vælger en del husejere at få genetableret stråtag på gamle huse på landet og i ferieområder.

Kun 42.000 danske huse har stråtag. Men flere kommer til ikke mindst i sommerhuskvarterer

Modent til nyt tag? Så vil ejerne af det gamle fritidshus nok også vælge et stråtag næste gang!

I badeværelset gør de tekniske innovationer og smarte features deres indtog lige som i resten af hjemmet og måske endnu mere! På badeværelset indtænkes nu højtalere i loftslampen, fladskærm over badekarret og andre avancerede anordninger. De fleste boligejere går således efter det, der gør dagligdagen nem og effektiv. Og lige præcis badeværelset skal være det perfekte velværerum.

 

FET_Bad_1.-HansGrohe

Armaturet er elektronisk

Axor Uno er et elektrisk håndvaskarmatur i minimalistisk design med 165 mm tud til indbygning i væggen i badeværelset, så området holdes fri for vandsprøjt og kalk. Armaturet styres elektronisk ved hjælp af en elektronisk sensor via et udskifteligt 6V batteri. Der er mulighed for manuelt vandstop ved rengøring. Armaturet fås i krom, messing, guldlook og bronze. Prisen er 13.195 kr.
www.axor-design.com

 

FET_Bad_AprésBodyDryer

 

Farvel til håndklæderne

Aprés Body Dryer er en lufttørrer til kroppen, monteret i bruserummet.
Både for den, som har svært ved at tørre sig selv på grund
af sygdom, og for alle andre.
Tørreren tørrer fra top til tå med 20-25 grader varm luft, så våde håndklæder bliver en saga blot! Tørretiden er 3-6 minutter alt efter det valgte niveau. Lufttørreren er to meter høj, men kan afkortes. Den er nem at installere og passer til de fleste badeværelser. Årligt elforbrug ved daglig brus er 4-500 kr. Prisen er 6500 kr.
www.gloriamundicare.com

 

FET_Bad_5.-Geberit-Mera-miljø

 

Styr toilet med telefon

Duschtoilet eller skylletoilet kaldes de nye toiletter, som renser bagdelen efter toiletbesøg. Geberit Mera kan nu fjernbetjenes via app på mobiltelefonen. Det væghængte toilet i stilrent design er med orienteringslys i forskellige farver, lugtudsugning, varme i sæde, automatisk op- og nedluk af sæde, skyl med tempereret vand og tørring med varm luft. Prisen er 34.195 kr.
www.leonpetersen.dk

 

FET_Bad_6.-Aquasymphony

 

Symfoni af lys, lyd og vand

En verden af vand, dæmpet belysning og musik giver fornyet energi. Sådan er Aqua Symphony fra Grohe, som kontrollerer stemningen med farvet lys og styrer LED-modulerne via app. Tænd og sluk af lys og skift af farver og intensitet sker efter ønske. Med en enkelt berøring kan badet laves om til en personlig spa med vandgardin, vandfald og forskellige typer spray. Det tyske high-end brusesystem styret digitalt koster 40.000-200.000 kr.
www.grohe.dk

 

FET_Bad_3.-Larvik-spejl

 

Spejlet spiller musikken

Spejle med lyd er en realitet med Larvik-serien, som gengiver både bas og diskant. Telefon eller tablet forbindes til spejlet via Bluetooth, så man kan lytte til musik eller podcast på badeværelset. Kabinettet i mat hvid aluminium har en 45 mm ramme med LED-lys. Lyset reguleres i styrke og farve fra gullig til blå. Den integrerede antidug-funktion varmer på et par minutter spejlet op til et par grader over rumtemperatur, så det forbliver dugfrit.
Soundspejlet fås i flere størrelser til 8299 kr.
www.copenhagenbath.com

 

FET_Bad_4.-DiamondCare-eltrandbørste

 

Tandbørste fanger sjusk 

Philips Sonicare DiamondClean Smart hedder en ny eltandbørste. Foruden rengøring af tænder og tandkød gives ved hjælp af sensor-teknik personligt tilpassede råd og tips om børsteteknik. Appen registrerer, hvor der er børstet, hvad der er sprunget over, og hvor der er problemområder. En tryksensor advarer, hvis der trykkes for hårdt eller skrubbes for meget. Brugeren tages tilbage til forsømte steder, og børstehoveder vælger automatisk den optimale indstilling. Pris 2799 kr.
www.philips.com

 

 

 

 

 

 

Endelig har solens stråler fået fat og termometret viser igen tocifrede grader. Uret er stillet frem til sommertid, aftenerne er længere, og det er på tide at indrette terrassen til den nye sæson. Udnyt uderummet og hjemmets ekstra kvadratmetre, og nyd den danske sommer, når den er bedst. En af de største tendenser denne sæson er, at du trækker indenfor med ud og indretter terrassen med tæpper, puder og loungemøbler, der lige så godt kunne stå inde i stuen som ude på terrassen.

Der er samtidig meget mere fokus på indretning af terrassen med både sofaområde og spiseafdeling.

Og ligesom i inde-indretningen sniger en ny farveskala sig ud på terrassen, med douce feminine farver som for eksempel lyserød og beige i kombination med de grønne botanik-farver. Og så fortsætter tendensen også i år med grovere materialer som eksempelvis rustlook og råt træ.

 

FET_Haveliv_2014_Mandalay_Marguerit_Saet-hvid_RGB

 

Klassikeren

Den fynske møbeldesigner Ankjær Andreasens Margueritbord er en tidløs klassiker blandt havemøbler, der blev tegnet tilbage i 1954, men stadig holder den dag i dag. Efter 30 års pause fra markedet blev det klassiske design genoplivet i 2003, og producenten Mandalay har udvidet sortimentet med klapborde, bænke og børnemøbler. Sættet har fået en lettere make-over i form af lettere stel og optimeret siddehøjde, men ellers er designet det samme gode gamle, hvor kvalitet og design går op i en højere enhed. Vejl. pris: 5.980 kr. for et klassisk bord.

www.mandalay.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_strikAholic-SeedStitchBlanket2-pink-HR

 

Varm dig på terrassen

Du kan sagtens sidde udenfor, selvom mørket er faldet på, og solen ikke længere varmer. Pak dig ind i lune tæpper, der samtidig pynter over stoleryggen, når det ikke er i brug, som denne sart lyserøde plaid fra Strikaholic.
Vejl. pris: 1.349 kr.

www.strikaholic.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_Skriver-grey-matress-miljo-Hr

 

Lounge

I loungeområdet skal der hygges, og du behøver ikke kun slænge dig i hårde træ- eller stålmøb-ler. De vandafvisende puder og hynder fra Skriver Collection er ideelle udenfor, og hynder- ne kan bruges i havemøbler, lynes sammen eller fungere alene alt efter behov. Vejl. pris: 449 kr.

www.skrivercollection.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_Marset-Santorini-P-HR

 

Terrasselys

Gulvlampen behøver ikke kun være til indendørs brug. Standerlampen Santorini fra Marset kan bruges udendørs. Sammensæt selv farver og placering af lampeskærmen alt efter dit humør. Vejl. pris: 1.875 kr.

www.lampefeber.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_Gense_OldFarmerBlack_1.349DKK

 

Fra bord til mund

Du har den gode grill og det lækre kød. Dét fortjener et ordentligt grillbestik, og Genses klassiske sorte version passer til de fleste borde.
Vejl. pris 1.349 kr. for 12 dele

www.gense.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_HAY-Palissade-Glyptoteket-029

 

Ny-klassikeren

Skitser fra de franske designbrødre Erwan og Ronan Bouroullec har fået nyt liv i samarbejde med danske HAY. Og den nye serie af havemøbler PALISSADE bliver helt sikkert en ny klassiker på terrassen. Møbelserien i pulverlakeret stål fås lige nu i 3 forskellige farver, nemlig let grå, antracit og oliven, som falder godt i tråd med sæsonens afdæmpede farvepalet. Kombiner borde, stole, skamler og bænke, som det passer bedst. Passer du godt på de robuste møbler, kan de holde 10-20 år.
Vejl. pris: fra 899 kr.

www.hay.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_HouseDoctor_bålsted

 

Ildsted

Åben ild hygger, og gasgrillen på terrassen kaster ikke mange flammer af sig. Lun dig i stedet ved bålfadet her fra House Doctor, mens du lytter til den sagte knitren og svedne duft fra det brændte træ. Vejl. pris: 2500 kr.

www.housedoctor.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Haveliv_PH131731

 

Udekøkkenet

IKEA-køkkenet er et af de mest populære køkkener i mange nyere boliger både i forhold til funktionalitet, muligheder og design. Så selvfølgelig har IKEA også skabt en række elementer til udekøkkenet i materialer, der tåler at stå ude. Det er nemlig blevet utroligt populært at rykke madlavningen udenfor i sommerhalvåret, og det handler om meget mere end bare at tænde for grillen. Både opvask, snitning og anden tilberedning foregår på terrassen. Vejl. pris: fra 649 kr.

www.ikea.dk

Terrazzo er ikke kun sort-hvidt

Det er blevet almindeligt med præfabrikeret terrazzo, som leveres i plader eller fliser efter ønsket mål.

Terrazzo produceres på to måder: In-situstøbt, som det kaldes, hvor gulvet støbes på stedet, slibes og poleres. Denne metode forbindes oftest med klassisk sort-hvid terrazzo, som ses i badeværelser fra 1930´erne til 60´erne. Gulvet er både elsket og hadet!

Gulvtypen leveres dog også som præfabrikeret terrazzo i store plader eller som fliser efter ønsket mål. Her støbes store terrazzoblokke, der skæres ud i plader. Teknikken giver nye designmæssige udtryk og muligheder.

Terrazzo leveres ofte i blokke, der skæres ud i plader eller fliser. Mønstre og farver fås i et væld af kombinationer i lyst og mørkt.

På badeværelser er der ofte fokus på at undgå synlige fuger, og terrazzo er god til at skjule samlinger på grund af de naturlige irregulære former på marmorskærver og stenstykker:

”Vælger man terrazzo, har man et gulv for livet, så længe man vedligeholder det”, siger Toke Winther-Baaring, direktør for Herrljunga Terrazzo Danmark.

Vasken i badeværelset kan være støbt af terrazzo. Men man kan også nøjes med en stænkplade mellem vask og spejl eller under vasken.

Haandvaerker.dk tilføjer, at terrazzo er slidstærkt, da det består af cement blandet med småsten af granit, marmor, kalksten eller grus. Det er udseendet, som har gjort terrazzo populært, da kun fantasien sætter grænser for dets farver og mønstre.

Toke Winther-Baaring tilføjer, at alle terrazzogulve kan repareres, hvad enten det er in-situ eller præfabrikerede. Forskellen består i kompetencerne, som kræves til at udføre det. In-situ kræver specialiseret ekspertise for at få et pænt resultat. Reparationer på præfabrikeret terrazzo laves typisk ved at udskifte fliser, som job for en murer.

Mørkt giver stemning

”Hvilke farver, man vælger til hvilke baderum, er udelukkende et spørgsmål om subjektiv vurdering og smag. Det er en udbredt mening, at små badeværelser bør holdes i lyse farver. Men ofte kan det efter min mening skabes en helt anden stemning, hvis man vælger mørkere farver. Også til et lille rum”, mener Toke Winther-Baaring.

Med terrazzo har man et gulv for livet, mener direktør Toke Winther-Baaring fra Herrljunga Danmark.

Terrazzo kan også monteres op ad vægge. Her er det nemmest og billigst at bruge præfabrikeret terrazzo, som kan leveres i tyndere plader og som fliser. Det gør både opsætning og håndtering væsentlig nemmere for håndværkerne.

Trods det svenske firmanavn fremstilles firmaets præfabrikerede fliser i Italien og Portugal. In-situ produceres derimod i Danmark. Terrazzo leveres i alt fra afdæmpede nordiske toner til mere iøjnefaldende farverige kombinationer. Der er et utal af varianter og mange anvendelsesmuligheder til for eksempel trapper, køkkengulve og -borde.

Sådan rengøres terrazzo

Til daglig renses terrazzogulv med gulvmoppe og lidt varmt vand. Ved grundigere rengøring vaskes med sæbespånevand, natursæbe eller brun sæbe. Vask gulvet rent og vent ti minutter, før der skylles af med koldt vand. Tør gulvet af til sidst. Ind i mellem bør der bruges universalrengøringsmiddel, så gulvet ikke bliver fedtet eller glat.

Som alternativ til fliser kan gulvet og en del af væggen i bruserummet beklædes med terrazzo fra især Italien og Portugal.  

Kalk renses af terrazzogulv med produktet Kalcinol. Ved voldsomme belægninger bruges det ufortyndet. Skrub på kalkpletterne med skurenylon eller svamp. Skyl straks efter med rigeligt vand.

Brug ikke kalkfjerner, syreholdige og eller affedtende rengøringsmidler eller eddike, som ætser, opløser gulvet og efterlader det med ru overflade. For at forebygge kalkskjolder bør gulvet skrabes og tørres efter hvert bad. Med års mellemrum slibes og poleres gulvet af en fagmand.

Øvelser kendt under betegnelsen ”De fem tibetanere” er blevet et must, hvis man vil holde sig rask i en høj alder og styre uden om dårligdomme.

Kilde til evig ungdom som også dyrkes af 100-årige. Det siges fem uskyldigt men temmelig krævende gymnastik-øvelser at være. Landet rundt udføres de både af private og på yoga- og pilateshold. ”De fem tibetanere” er på ti år blevet yderst populære i Danmark og i hele Den Vestlige Verden. Det er ikke uden grund, siger tilhængerne af den oldgamle form for yoga udviklet og forfinet af buddhistiske munke i Tibet. Hemmeligheden er gentagelse af en lille serie simple øvelser, som dagligt udføres af millioner af mennesker. De beskriver, hvordan de oplever større styrke og energi efter at have praktiseret øvelserne i bare få uger. ”Tibetanerne” kræver intet udstyr (bortset fra en yogamåtte til liggende øvelser) eller særligt tøj og kan udføres hvor som helst ude og inde på bare 20 minutter. Målet er at komme op på 21 øvelser pr. dag startende med tre gentagelser, hvorefter der trappes langsomt op hver anden uge i løbet af et par måneder. Øvelserne demonstreres på flere videoer på nettet.

De fem tibetanere bunder i tibetanske munkes traditioner om energistrømme og livsenergi. Filosofien er, at sygdom og dårligdomme er symptom på, at kroppens energistrømme er blokerede. Ved dagligt at udføre de fem øvelser skulle blokeringerne forsvinde, så livsenergien igen kan strømme frit med helbredelse til følge. Efter få ugers træning skulle man opnå mere energi, føle mere ro i sindet, føle sig yngre, få en slankere og fastere krop og et styrket immunforsvar, blive migræne og andre hovedpiner samt gigt- og ledsmerter kvit, være bedre til at koncentrere sig og fokusere, føle mindre stress, blive stærkere og mere smidig, sove bedre og vågne udhvilet. Intet mindre.

Oberst opsøgte lamaer

Det, som mange mener er ungdommens kilde, kom først til Den Vestlige Verdens kendskab, da den pensionerede engelske oberst Bradford sidst i 1930’erne rejste til Himalaya-bjergkædens fjerneste dale og efter lang tids søgen fandt munkene, som introducerede ham til øvelserne. Efter måneders ophold i klosteret vendte obersten hjem og fortalte om sine oplevelser til sin amerikanske ven Peter Kelder. Han udgav siden flere bøger om lama-munkenes øvelser som kilde til bedre helbred og ungdommelighed højt op i alderen.

De Fem Tibetanere er i to bind og har solgt i over to millioner eksemplarer.

Øvelserne har den fordel, at de kan laves hvornår og hvor som helst, det passer – alene eller på hold sammen med andre. De kan laves på alle tider af døgnet men altid med mindst tre gentagelser af hver øvelse. Efter en uge kan antallet sættes op med yderligere to gentagelser til 5, 7, 9 og så videre. Selv hvis man er i meget god form, bør 21 gentagelser ikke overskrides, da det siges at give ubalance i energistrømmene. Har man svært ved nogen af øvelserne, bør man lave så mange som muligt og gå videre til næste øvelse – i fagsproget kaldet rite. 

Rite 1

Stå op med armene ud til siden. Drej rundt om dig selv i urets retning i flere omgange. Træk vejret tungt for at undgå svimmelhed.

Rite 2

Læg dig på ryggen med armene ned langs siden. Løft hovedet og træk hagen mod brystet, mens du løfter dine strakte ben lodret. Sænk herefter ben og hoved langsomt ned. Træk vejret ind når du løfter og pust ud, når du sænker. Er øvelsen for hård, kan benene bøjes under øvelsen.

Rite 3

Sæt dig på knæ, så kun knæ og tæer rører underlaget og med hænderne på baglåret. Træk hagen mod brystet ved at bøje hovedet fremover. Bøj hovedet bagover, svaj i ryggen og kom tilbage i udgangsposition. Træk vejret ind på vej bagover og pust ud på vej tilbage.

Rite 4

Sæt dig med strakte ben og sænk hagen mod brystet. Ryk hovedet så langt tilbage som muligt og løft kroppen op i bro ved at spænde alle muskler og ånde ind. Slap af i musklerne og kom tilbage til startposition under udånding.

Rite 5

Læg dig på maven og sæt hænderne på underlaget ud for skuldrene. Stræk derefter armene, så kun tæer og hænder rører underlaget. Bøj hofterne og løft bagdelen, så kroppen former en pyramide. Bøj dig derefter frem igen under en dyb indånding og ånd ud på vej frem.

Se instruktioner på www.de-fem-tibetanere.dk

Skab et stilfuldt, personligt og energigivende kontor og arbejdssted – derhjemme eller på arbejdspladsen, hvor du nemt kan tilføje en el. flere udvalgte objekter, der rummer et ekstra æstetisk og unikt touch.
Gør arbejdspladsen mere attraktiv ved at neddæmpe de traditionelle standardløsninger men i stedet lade nyfortolkningerne og kreative designs træde i karakter.

 

Creativ Boards

 

DEN TWISTEDE OPBEVARING

En delikat lille kommode til at opbevare dine dokumenter og ekstra kontorartikler kan ske med Muuto´s Reflect Drawers designet af Søren Rose. Minimalistisk og med et personligt twist og i flot håndværk.

Vælg mellem massive g el. sortbejdset eg. Kommoden måler  B:74 x D:42 x H:100 cm. Vejl. pris 16.900 kr.

www.muuto.com

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_Collage_Boite

 

TRANSPARENT OPBEVARING

Fine opbevaringsboxe inspireret af hatteæsken dansk design i varierede størrelser og med mulighed for individuelt at udskifte PCV håndtagssnoren blandt hele 8 farver. Ø20 x H10 cm vejl. 349 kr., Ø25,5 x H15 cm. Vejl. pris 399 kr., Ø30 x H20.

Vejl. pris 499 kr.

www.okdesign.dk

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

GÅDEFULDT GLAS PÅ BORDET

De halve glaskugler fra N’omades Authentic er gådefulde og dekorative både som element i et stilleben eller som brev- og papirholder på arbejdsbordet. Vælg mellem varierede designs.

Vejl. pris fra 110 kr.

www.designdelicatessen.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_Menu_Peek_Lampe_Sort_Hvid_Lifestyle(1)

 

MINIMALISTISK SPOT PÅ ARBEJDSBORDET

Smuk minimalistisk  lampe designet af Norm Architects for Menu.

Peek bordlampen har et super simpelt udtryk, perfekt til et hvert arbejdsbord. Lampen er designet med en funktion der gør det muligt at dreje selve lyset og lampen rundt om sin egen fod for fleksibelt, at kunne flytte lyset.

Vejl. 1995 kr. hos

www.cahetu.dk

 

Processed with VSCOcam with a6 preset

 

NET VÆGOPHÆNG

Et elegant og moderigtigt vægophæng kaldet Pinorama, der hjælper dig med at holde orden på skrivebordet.

Cool design af Inga Sempé for HAY, udført i stål og kork, vælg blandt mange farver og størrelser.

Fra vejl. pris 1699 kr.

www.designdelicatessen.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_NIE_0671

 

DET NYFORTOLKEDE NORDISKE SKRIVEBORD

Fleksibelt kan du placere det supermoderne og smukke skrivebord fra Woud midt i stuen, du får samtidig det perfekte arbejdslys og en diskret hylde med i det samlede arkitektoniske look.

AA Desk designet af Spant Studio udført i  linoleumsbelagt birkefiner måler 150 x 152 x 75 cm.

Vejl. pris 12.995 kr.

www.woud.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_KALENDER2015.2

 

POETISK KUNSTKALENDER

Hæng en smuk kalender på væggen, og få overblik over aftaler mens du får en smuk dekoration til arbejdsuniversets væg. Glæd dig over hver måneds lækre Bob Noon print  – du kan fortsat nå at få godt styr på 2015.

Vejl. pris 299 kr.

www.luxoliving.dk

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_gubi-5

 

RULLENDE BILLE STOL

En af mine favoritstole pt. er Gubi´s Beetle Chair som er designet af GamFratesi. Ideen og inspirationen er fundet i billen.

Stolen  føres med og uden hjul og i et flot polster, der matcher enhver indretning.

Vejl. pris 4.995 kr.

www.gubi.com

 

FET_Liebhaverboligen_DesignCircus_Design_Boligindretning_aabenraa_6322

 

SKRIVEBORDSKOST

Lad dine finde skriveredskaber, sakse og lign. Få plads på skrivebordet I den rustikke og humoristiske kost.

Den er udført I massiv olieret eg med børster I kokosfibre.

Forhandler og pris oplyses via www.nicolajengros.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert og konceptudvikler i sit design studio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens  aktører også booker designs og visuelle “numre”. www.designcircus.dk & www.designcircusblog.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Julen har lagt sig, vi er trådt ind i et nyt år, nytårsforsæt er noteret, og det er tid til at se fremad mod nye mål.
Januar kan dog være en halvsvær tid at komme igennem. Dagene er stadig korte, og bankkontoen kan være tømt godt og grundig efter juleræset. Jeg guider jer derfor i denne måned til spændende designbøger, du skal have i din samling.
Så kan du nemt få tiden til at gå i sofaen, smække fødderne op og samtidig lære en masse om fortidens og nutidens store designere, samt finde inspiration til nye områder i den danske hovedstad, du bør besøge, når solen kigger frem om et par måneder.

 

FET_Bungalow_Bøger_Det ny København_2

 

Det ny København

Bogen er en guide  til de byområder og byrum, der i 00’erne skød op overalt i København – fra Nordhavnen til Sydhavnen, fra Carlsberg til Ørestad. Jan Christiansen tager læseren med bag facaderne og fortæller om entusiastiske politikere og embedsmænd, danske og udenlandske stjernearkitekter, pengestærke bygherrer og engagerede borgere – og hvordan det hele skal spille sammen for at udvikle en by.

 

FET_Bungalow_Bøger_New Nordic Design

 

New Nordic Design

En stilfuld publikation der hylder den moderne nordiske stil indenfor indretning, møbel- og produktdesign. Bogen er gennemført med et perfekt fokus på detaljerne, som netop også er kendetegnet ved skandinavisk design. Bogen præsenterer 50 af de mest betydningsfulde interiør og produktdesignere i Sverige, Norge, Danmark, Island og Finland og byder samtidig på udtagelser fra en lang række højt profilerede designkendere. 

 

FET_Bungalow_Bøger_Finn Juhls akvareller

 

Finn Juhls akvareller

Finn Juhl er kendt og elsket både i Danmark og i udlandet for sine raffinerede møbler – men det er de færreste, der kender hans mesterlige akvareller. Gennem det meste af karrieren blev hans arbejdstegninger omhyggeligt farvelagt – og med arbejdet med lys og skyggevirkninger kan vi næsten mærke træets glatte overflade og stoffets fine struktur.

 

FET_Bungalow_Bøger_Børge Mogensen_1

 

Børge Mogensen – Møbler med holdning

En samling af Børge Mogensens spændende arbejdsmetoder, og hvordan de udsprang af tanken om funktionelle og demokratiske møbler. Bogen gennemgår selvfølgelig også de mest kendte møbler, fx Folkestolen, Den spanske stol og Tremmesofaen, hvoraf mange er blevet relanceret de seneste år – Mogensens enkle og tidløse design er tydeligvis stadig relevant.

 

FET_Bungalow_Bøger_Contemporary Danish Illustration

 

Contemporary Danish Illustration

Bogen præsenterer 32 aktive danske illustratorer og deres værker.
Foruden et udpluk af værkerne giver hver kunstner et indblik i sin personlige arbejdsproces og sine kreative overvejelser. Bogen er med til at understrege vigtigheden af processen, der ligger til grund for den illustrative teknik – en teknik og kunstform, der nemt bliver overset i vores digitale verden.

 

FET_Bungalow_Bøger_themonocleguidetocosyhomes_page01_rgb_0

 

The Monocle Guide to Cosy Homes

På 402 sider tager Monocle os igennem en hyldest til det hyggelige og perfekt hjem. Du finder mange forskellige boliger fra hele verden, fra boliger i byerne London, Rio de Janeiro og Tokyo til det rolige svenske øhav og det kuperede, grønne schweiziske sommerland.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Hvad er Bungalow5.dk?

Bungalow5 er skrevet af Allan Torp og er den primære danske blog for dem, der brænder for indretning og design i alle dets former, og for dem, der søger inspiration og unikke måder til at indrette det moderne, rolige og stilfulde hjem.
www.bungalow5.dk 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Ferien er for de fleste afholdt, og det betyder et tilbage til hverdagen og dagligdagen, hvor praktikken omkring job, børn, fritidsinteresser, indkøb, madlavning med videre skal gå op i en højere enhedDet er derfor tid til at finde de gode hverdagselementer frem, som får hverdagen på ret køl igen.  

Pak en ansvarlig madpakke 

Pak en ansvarlig madpakke til dagen på kontoret med den bæredygtige indpakning, som er fremstillet i økologisk bomuld med bivoks. Bivoksen gør det let at blødgøre og skabe en forsegling af madpakken – og efter brug kan du let og effektivt tørre indpakningen af med en fugtig klud, så den er klar til at blive brugt igen. 

Cook & Baker RESPONSIBLE bivoks indpakning, 149,95 kr. imerco.dk

Koldt vand hele dagen 

Med de smukke aluminiums to-go flasker har du altid koldt vand lige ved hånden – uanset om du er på farten eller blot vil holde vandet koldt ved skrivebordet. Det fine design indbyder til at slukke tørsten dagen lang.  

RAW aluflasker fås i to størrelser og flere farver, 0,5 l. til 69 kr. og 0,75 l. til 79 kr.  aida.dk

Den nemme aftensmad 

Når hverdagen begynder efter ferien, kan det være svært at finde tid til alt det praktiske. Let hverdagens mange gøremål ved at servere nem aftensmad, der bliver leveret direkte til døren. Rigtigmad er et online madmarked, der byder på både lokale, økologiske og spændende udenlandske råvarer af højeste kvalitet. Her fås blandet andet de smagfulde fiskefrikadeller, som kan lunes eller spises præcis, som de er – og vupti, så er maden på bordet.  

Fiskefrikadeller af MSC certificeret atlantisk torsk 8 stk., 58,50 kr. rigtigmad.dk  

Tag kaffen med på farten 

Selvom hverdagen er tilbage, skal du ikke snydes for morgenkaffen. Med de stilfulde to-go kopper kan du tage den gode kaffe med dig, når du skal afsted på jobbet – så du kan nyde kaffen i et roligt tempo, samtidig med at den holder sig varm. Kopperne er fremstillet i miljøvenlige naturmaterialer og fås i hele 10 forskellige farver.  

Loveramics Nomad to-go kop, 250 ml., 260 kr. spinchy.com 

Energi fra morgenstunden 

Tank kroppen op fra morgenstunden med et lækkert grønt ouzo-shot, der booster både smagsløgene og energien, så du er klar til at møde hverdagens mange gøremål med overskud. Skyl og rens alle ingredienser, og pres dem i en juicemaskine, så er dit energiboost klart til at nydes. 

Ingredienser 

  • Broccoli stok 
  • ½ lime med skræl 
  • ½ fennikel
  • 2 cm ingefær 
  • 1 spsk. kvalitetsolie (evt. Olie by High on Life) 

Opskrift på Ouzo Shot fra bogen Verdens grønneste juicer & smoothies af Mads Bo, 199 kr. highonlife.dk 

 

Hvorfor ikke kombinere nyttehave med prydhave? Du kan faktisk plante rigtigt mange planter i haven, som både ser godt ud, dufter godt, og kan spises. Vi giver dig her ti spiselige planter fra haven.

 

FET_spiselige_planter_Aegopodium_podagraria_Sturm-copy

 

Skvalderkål

Du kan næsten ikke undgå skvalderkål i haven, og det er, som om den er evigt svær at udrydde. Men når du alligevel står bøjet over den, kan du lige så godt bruge den til noget fornuftigt. De nye unge skud er nemlig perfekte at lave til en lækker pesto.

 

FET_spiselige_planter_Brændenælder

 

Brændenælder

Brændenælder kan være nok så smertefulde at røre ved, men utroligt lækre at spise i supper, pesto, te eller blancheret på panden. De er fulde af vitaminer, men lad de blomstrende planter stå, og gå i stedet efter de unge skud.

 

FET_spiselige_planter_lavendel

 

Lavendel

Blomsterne er ikke blot utroligt smukke, de er også gode for sommerfugle og bier, og ikke mindst i madlavningen. Put lavendelen i kager, brød, gryderetter og endda snaps.

 

FET_spiselige_planter_indianermynte

 

Indianermynte

Så er det slut med at stå bøjet over blandselv-slikket i supermarkedet. Med en indianermynte i haven kan du blot sende børnene ud og plukke bladene, der smager af lakrids.

 

FET_spiselige_planter_bronzefennikel

 

Bronzefennikel

Hvis du vil have en plante, der fylder lidt, kan du vælge den flotte plante med de fine, trådformede blade og gule, flade skærme, når den blomstrer. Bladene er lækre som flot drys på friske kartofler, salater eller fisk.

 

FET_spiselige_planter_hyldeblomst

 

Hyldeblomst

Den gror ofte vildt langs hegnet og dufter fantastisk. Brug først blomsterne til saft, i kager eller til marinader, og anvend derefter bærrene til suppe.

 

FET_spiselige_planter_purløg

 

Klassisk purløg

Til forårets og sommerens frokostborde er det et must med friskklippet purløg. Man kan også vælge den kinesiske af slagsen, hvor bladene smager af hvidløg.

 

FET_spiselige_planter_stedmoderblomst

 

Stedmoderblomst

De smukke blomster, der fås i flere farvevarianter, er ikke blot klædelige for haven, de er også pæne på maden. Brug dem som drys på salaten, eller kandiser dem og put på kager.

 

FET_spiselige_planter_georginer

 

Georginer

De er både ualmindeligt smukke, og derudover ret velsmagende. Du kan faktisk bruge både blomsten og roden. Blomsten til salater, og roden kan du anvende på samme måde som artiskok.

 

FET_spiselige_planter_vilde-roser

 

Vildroser

Den smukke, vilde rosenbusk findes i flere forskellige sorter, og så er de faktisk haverosernes forgængere. Det kan se smukt ud at blande de forskellige farver, og ikke nok med det, så danner de vilde rosenbuske sunde, spiselige hybenfrugter henover sensommeren, og frugterne er fyldt med C-vitaminer.

 

lys

Liebhaverboligen.dk har indgået et samarbejde med salgsindretter og stylist Birgitte Vosper, der giver gode råd og idéer til boligens indretning. Denne gang med fokus på klargøring og styling til vintersæsonens hygge inden døre.

Jeg trænger til ny inspiration, når vintertiden nærmer sig. Jeg har ikke råd til at udskifte møblerne halvårligt, men jeg har altid luft i budgettet til at udskifte mine tæpper og hyggeting. Jeg køber altid et par nye lækre puder i forskellige mønstre, stilarter og størrelser. Det giver varme og gør din stue mere interessant for øjet. I øjeblikket er jeg vild med strikkede puder i uld.

Hvis dine hyggetæpper og plaider har været pakket ned over sommeren, så er det tid til at finde dem frem igen. Send dem en tur til rens eller en tur i vaskemaskinen, så de er lækre og friske igen.

Gulvtæpper i flere lag er en skøn måde at fremhæve dine gulve på – bare de ikke er for store. Samtidig er det et dejligt underlag til kolde fødder. Der er ingen faste regler, når det drejer sig om tæpper, men sørg for at det nederste tæppe kigger frem. Jeg holder mest af de mere neutrale farver. Et lunt fåreskind er flot på et korthåret tæppe.

Sørg for at få pejsen eller brændeovnen klar. Den har sikkert blevet lidt støvet siden foråret. Før du tænder op skal du huske at tjekke, at den er klar til vinterens komme. Få evt. en ekstern til at komme forbi. Køb en ny brændekurv (eller støv den gamle af) og fyld den op med frisk træ.

Gennem de varme sommermåneder har du sikkert nydt godt af dine persienner eller tynde lyse gardiner, men det giver god mening at udskifte gardinerne til en tungere udgave, når vi går den koldere tid i møde. Det giver en varmere og hyggeligere stemning i stuerne.

Tænd lys. Nu er tiden endelig kommet til stearinlys igen. Find dem frem og få dem tændt. Det hygger så herligt efter en lang dag. Mens det fortsat er efterår er der masser af kogler, nødder og blade at samle ind til dine lysdekorationer. Det er også rigtigt flot, når du sætter det sammen med ædelmetal (guld og bronze).

………………………………………………………………………………………………………………………………………..

Faktaboks:

Birgitte Vosper er indehaver af firmaet Busy Bees, der salgsindretter nye ejendomme samt optimerer salget af ældre private huse, lejligheder m.m. Birgitte har et skarpt øje for hvad køberne efterspørger i en bolig og vil på liebhaverboligen.dk fremover komme med gode råd, tips og idéer til indretning af boligen – både i forbindelse med eventuel salg af bolig, men så sandelig også som inspiration til ”optimering” af ens nuværende hjem. Det er jo ikke kun, når der skal sælges, at badeværelset skal være rent og pænt!

www.busybees.dk

blokB

Sådan gør du din bolig salgsklar

Skrevet af Birgitte Vosper

Liebhaverboligen.dk har indgået et samarbejde med salgsindretter og stylist Birgitte Vosper, der hver anden uge giver gode råd og idéer til boligens indretning. Første indslag handler om at optimere din bolig, når du har sat den til sag.

Der er mange gode grunde til at investere tid og kræfter i dit boligsalg. Flotte billeder i ejendomsmæglerens annonce tiltrækker flere købere. Desuden bliver liggetiden ofte kortere og der gives mindre afslag i salgsprisen.

Rent, ryddeligt og rart

Hvordan sikrer du, at dit hus forbliver i købers bevidsthed, når de går videre til næste fremvisning? Her er et par tip, som kan hjælpe dig på vej:

• Gør et godt førstehåndsindtryk

Vask hoveddøren (eller mal den, hvis den trænger) og sæt en flot blomsterkrukke ved siden af døren. Der må ikke ligge visne blade på jorden. Skift din slidte dørmåtte ud.

• Pak dine personlige ejendele væk

Potentielle købere skal føle sig hjemme i dit hus, før de byder på det! Hjælp dem på vej ved at nedtone din personlighed. Ryd op i familiebilleder på væggen, børnetegninger på køleskabet og plakater på børnenes værelser. Det samme gælder for samlinger af forskellig art (fodbold, porcelænsfigurer, dvd’er osv). Alt sammen ting, som fjerner fokus fra det, du prøver at sælge – nemlig dit hus.

• Ryd op i kælder og skur

Ryd op, pak ned og kør det på genbrugsstationen eller til opmagasinering. Købere kigger overalt og et velindrettet skur vægter højt på manges ønskeliste.

• Køb nyt sengetæppe, bademåtte og håndklæder, hvis de er slidte eller misfarvede.

Det signalerer luksus og du kan tage dem med, når du flytter. Nye lækre håndklæder og bademåtter kan forandre et badeværelse.

• Gør køkkenet salgsklart

Rengøring og oprydning er alfa og omega. Ovn og køleskab skal være rene. Fjern rod fra køkkenbordet og sæt friske blomster eller urter i vinduet. Giv træbordplader en gang olie og vask gulv og skabslåger grundigt af.

www.busybees.dk

………………………………………………………………………………………………………………………………………..

Faktaboks:

Birgitte Vosper er indehaver af firmaet Busy Bees, der salgsindretter nye ejendomme samt optimerer salget af ældre private huse, lejligheder m.m. Birgitte har et skarpt øje for hvad køberne efterspørger i en bolig og vil på liebhaverboligen.dk fremover komme med gode råd, tips og idéer til indretning af boligen – både i forbindelse med eventuel salg af bolig, men så sandelig også som inspiration til ”optimering” af ens nuværende hjem. Det er jo ikke kun, når der skal sælges, at badeværelset skal være rent og pænt!

 

Du ved aldrig,
hvem der går ind gennem døren,
så se altid godt ud!

Det er ikke bare det, at benet ryger op i en vinkel på 120°, det er også den kendsgerning, at balancen på det andet ben holdes på en 10 cm høj, syle-spids hæl. Og Julie Steincke ser ikke engang ud, som om hun anstrenger sig! Og det er måske hele humlen ved at være musical-stjerne – aktuelt i ”Crazy for You”.

– Jeg står op kl. 6 og træner, fortæller Julie Steincke om det benhårde, disciplinerede arbejde med at forberede en stor musical. – Jeg er ikke 26 år længere. Jeg har fået slidgigt i fingrene, og for at holde til at danse og lave de her løft skal musklerne være varmet op. Det samme gælder, når man skal synge. Det er også en muskel, der skal varmes op. Det kræver disciplin i de måneder, vi øver, men jeg elsker det, jeg laver, så jeg passer på min krop.

Fit for stage

Det betyder samtidig, at hun passer på ikke at overtræne. Hun er i det hele taget ikke fanatisk, og som deltids fitnesstræner ved siden af scenekarrieren er det også det råd hun giver til andre.

– Du skal bare vide, hvad der er godt for dig og spise normalt. Mange går både på diæt og begynder at træne for at tabe sig, og så slår de sig selv halvt ihjel. Oven i købet slår de sig selv oven i hovedet hver morgen og siger, ’se, hvor har jeg cellulitis’ og så videre. Mit forslag lyder: vær god ved dig selv, når du står op. Lad være at svine dig selv til. Sig, at i dag vil jeg være bedre til at passe på mig selv … og spis så til du bliver mæt. Vi er jo ikke dumme: vi ved godt, hvad der er sundt og usundt. Spis bare den kiks og spis den chokolade, men stop i tide!

– For mit eget vedkommende nytter det ikke, at jeg ligner en elefant på scenen. Min motivation til at holde mig i form er, at jeg skal kunne passe kjolerne til rollen. Men jeg holder mig ikke tilbage. Jeg er sådan en pige, der elsker mad, elsker sødt og god rødvin, men når jeg mærker, jeg er mæt, så fortsætter jeg ikke. Jeg træner på den anden side også hårdt.

Det kendte ansigt

Risikoen for skader kan dog komme fra uventet kant. Det var nær gået galt, da Julie deltog i ”Djævleræs”:

– Ja, jeg kom til skade i Djævleræs. Det var sjovt, men jeg skal passe på, når jeg nu skal stå og danse rundt på en scene. Når man lever af at bruge sin krop, så er det altså lidt tåbeligt.

Men ellers er deltagelsen i programmerne velovervejet:

– Jeg er jo vokset op i England uden dansk jantelov, og der ser vi anderledes på det. ”Britain’s Got Talent” er STORT. Jeg var så heldig at møde Simon Cowell, der sagde: ’Du må huske Julie, at hvis folk ikke ved du eksisterer, så er de ikke interesserede i at komme for at se dig. Alt er et produkt, og det er du også i den her branche.’ Så jeg optrådte som dommer i ”Talent 2008” og oplevede den side af branchen. Selv om jeg er udadvendt, synes jeg ikke, den side er så behagelig. At blive genkendt, fordi jeg er god til noget, er vidunderligt, men ikke for at være på TV.

– I Danmark bliver vi lidt dømt på det, fordi vi er så, få der gør det. Jeg skal passe på med hvad jeg siger ja til, så folk ikke bliver forvirrede om, hvad jeg står for, og forveksler den optræden med, hvad jeg faktisk laver.

Respekt om jobbet

Allerhelst ville Julie Steincke dog optræde i et program, der gik bag om kulisserne – på teatret, men også gerne andre brancher:

– Jeg kunne godt tænke mig at stille op i et talentshow, hvor jeg kunne lære at være på den anden side – som producer eller instruktør. Jeg vil gerne se, hvor meget jeg har lært gennem mine 23 år i branchen. Og det ville være vidunderligt at gøre folk klogere på, hvordan der virkelig er bag scenen; alt det hårde arbejde. For det ser jo død let ud på scenen! DET ville være virkelig reality. Det kunne også handle om folk i topjobs eller tjenere, så man kunne se, hvor meget de jobs egentlig kræver. Det ville skabe respekt om de forskellige jobs og f.eks. vise, at den her branche ikke bare er glamour.

Personligt kan Julie godt mærke det som et savn, at karrieren endnu ikke har givet hende mulighed for at stifte familie.

– På den ene side er det lykkedes mig at få et langdistanceforhold til at virke på 9. år. Det er meget godt gået. På den anden side er det da en drøm en dag at få børn, at blive en familie og have en mand i samme land. Man bliver altså ikke gravid over Skype! I min alder føles det som et savn. Især fordi familien betyder rigtig meget for mig. Den er det vigtigste i mit liv.

Man skal ikke tage fejl. Julie Steincke elsker sit job, og hun har stadig en håndfuld roller, hun gerne vil spille, men samtidig vil hun gerne strække sit talent.

Revykøbing

– Jeg elsker komik! Jeg skal optræde i Nykøbing Falster Revyen til næste år og glæder mig som et lille barn.

Jeg elsker timingen. At nørde lidt rundt med det er en stor passion for mig.

– Jeg kunne også godt tænke mig lidt mere skuespil uden dans og sang. Jeg er i midt 30’erne, så det er på tide at bryde grænser og komme ud af min comfort zone. Måske være med i en TV-serie eller en film. Måske i England, hvor jeg har fået en agent. Jeg er ’up for new adventures’.

Ville giftes med Fred Astaire

Lige nu gælder det imidlertid ”Crazy For You” på Det Ny Teater, som Julie nærmest anser for sit andet hjem (”Når jeg kommer ind ad sceneindgangen får jeg nærmest lyst til at råbe: ’Honey, I’m home!’”). Det var de store musicalroller her, der overhovedet fik hende til at bosætte sig i Danmark. Og musikken af Gershwin rammer lige ned i hendes kærlighed til de gamle MGM-musicals, der fik den lille Julie til at drømme:

– Som barn så jeg alle de klassiske musicals på video.

Hvis jeg var i dårligt humør, så satte jeg en på. Jeg ville giftes med Fred Astaire og kunne slet ikke forstå, da jeg blev voksen, at han en var en gammel mand. For mig er musicals ’the land of happy people’. Tænk at blive klædt ud i smukke kjoler og svinget rundt af en smuk mand. Det er en vidunderlig verden.

Klassisk og Crazy

”Crazy For You” sætter da også fuld tryk på alle de klassiske musical-dyder fra 30’erne. Foruden Gershwins ørehæng-ende musik og tilhørende danse, er der et plot – selvfølgelig om at sætte en musical op – med masser af forvekslinger og en kærlighedsintrige, der sætter Julie i centrum som Polly:

– Polly er en tough kvinde for sin tid; hun er selvstændig og ’en af gutterne’. I forestillingen går hun – gennem mange svigt og skuffelser – fra at være en hård banan til at blive en blid pige, der tror på kærligheden. Der er masser af humor, og der er rigtig meget dialog, så det er vigtigt med timing-en i replikkerne. Der er også stage fight. Det er et kæmpe arrangement!

Og lækre kjoler

De smukke kjoler og glamouren har altid været en stor del af tiltrækningen ved musicals for Julie Steincke, og også uden for scenen elsker hun lækkert tøj.

– Mode betyder rigtig, rigtig meget for mig. Jeg elsker at klæde mig ud. Det er lidt en maske for mig. Hvis jeg har en dårlig dag, så tager jeg lidt glitter på lidt makeup, og så kommer jeg i humør. Sådan er de fleste tøser. På skolen grinede de ad mig, da jeg kom i makeup, der matchede mit sportsoutfit. Som de sagde: ’Du ved aldrig, hvem der går ind gennem døren, så se ALTID godt ud! Hvis du ser træt ud, så bliver du ikke hyret.’

-Jeg bliver jublende glad, hvis jeg bliver inviteret til et modeshow. Jeg er ikke nødvendigvis en mærkevare-pige, måske mere mix’n’match, men hvis jeg skal på den røde løber, så henter jeg gerne inspiration fra modebloggerne. Der er janteloven sat lidt på backbench. Man må godt sammenligne sig lidt med Hollywood. Glamouren tilbage, og det er sjovt!

Havde du en anden barndomsdrøm en sang, dans og skuespil?

Jeg har altid været fascineret af delfiner.

Jeg ville nok have været sådan en outdoorsy type, måske vandski-løber, kitesurfer eller noget andet med vandsport.

Rundt om Julie!

Hvem følger du på twitter?

Will Ferrell … Oprah Winfrey (hun er en gudinde for mig) … og noget med gamle quotes; fra Gandhi til Oscar Wilde.

Tre yndlings spisesteder i København (okay – giv os også lige London)?

Maven på Nikolaj Plads – der har jeg fået nogle super retter. Mother i Kødbyen – især deres pizzaer. Og så Mash for at få en god bøf.

I London? Hmm – det er noget med at gå en tur og finde noget … i Wardour Street i Knightsbridge for at finde en cocktail bar, i Soho selvfølgelig og i Covent Garden.

Hvilke tre ting kan du ikke undvære?

Mine venner – og herunder min mand.

Min familie. Og min telefon.

Du har både været masterchef og spist med stjernerne – tre ting, du ikke kan undvære i køkkenet?

Et godt glas vin, min espressomaskine og frisk salat i køleskabet. Jeg er ikke nogen stor kok. At være med i Masterchef er nok det mest grænseoverskridende, jeg har været med til.

Du har jo også din sangkarriere så: dine tre yndlingssangere?

Stevie Wonder, Ella Fitzgerald … og Adele,

for at tage et yngre navn.

Yndlingsferien går til?

Det Døde Hav i Israel

Da du var barn, var din yndlingsoplæsningsbog… hvilken?

Charlie and the Chocolate Factory og Charlotte’s Web. Herhjemme er de nok bedst kendt fra filmversionerne.

Hvad er dit bedste sted i København?

Tivoli! Det er så magisk – et sted, hvor man griner og spiser og hygger sig

Du taler båd engelsk og dansk som en indfødt – men er der et helt tredje sprog, du ville ønske, du talte?

Italiensk. Det er i mine rødder, og min søster taler det flydende. Det ville jeg ønske, jeg også gjorde.

Hvad gør dig rørt?

Mange ting – det er nok mit italienske blod. Forleden, da jeg lavede vandballoner til mine nevøer; jamen for fanden en fest de havde. Og da jeg arrangerede min søsters 40 års fødselsdag, og hun begyndte at græde, da alle råbte ’surprise!’ Jeg begyndte også at tude!