Foto: HEIN photography.

FET_Amanda-Collin-1794-HEIN-Photography-2

 

Der er ind imellem en og anden i publikum, der har studset i forbindelse med ”H.C. Andersens samlede eventyr” på Mungo Park. På scenen spilles den unge bibliotekar af Amanda Collin … og var der ikke noget med H.C. Andersen og en Collin?

 

– Jeg kan godt lide tilhørsforhold, siger Amanda Collin. – I New York brugte jeg den samme kaffebar hver morgen. Det tog mig et år at få dem til at sige hej til mig. På Mungo Park kommer vi ud og taler med publikum efter forestillingen. Det synes jeg, er en god tradition.

Det er i den forbindelse, folk engang imellem spørger Amanda Collin, om hun er i familie med digterens mæcen, Jonas Collin.

– Og det er jeg – det er min tip-tip-tipoldefar, fortæller Amanda. – Min farmors oldefar var H.C. Andersens ven Edvard Collin. Egentlig hed jeg Bjerre-Petersen efter min far, men da min søster blev gift, tog hun min farmors pigenavn. Det er også min farmor, der har holdt styr på det med stamtræet. Jeg syntes, det var flot, og gik og legede et par år med tanken, indtil jeg for to år siden ændrede navn. Det er ikke noget, jeg snobber over, men jeg er glad for, at det ikke bare er en navn, jeg har fundet på; at det har en historie.

 

Amanda som sin tip-tipoldefar

Det var nu ikke på grund af navnet, at Amanda fik ansættelse på Mungo Park.

– Det første halve år har jeg spillet andre roller, men det er da en sjov tilfældighed, at den første nye produktion, jeg spiller med i, skulle blive ”H.C. Andersens samlede eventyr”. Oprindelig var der en scene, hvor jeg skulle spille Edvard. Den endte med at blive strøget, men jeg fik da læst op på familiehistorien, så jeg havde tjek på, hvor mange ’tipper’ jeg skulle tilbage for at finde Edvard og Jonas.

Amandas interesse for skuespillet har altid været der. Siden hun som 10-årig stod på en scene, har hun følt, at det var sjovere end alt andet. Men som teenager begyndte hun at skamme sig over at ville skuespillet, ud fra tanken om, at det handlede om opmærksomhed.

 

Sommerkursus blev et karrierevalg

– Så i mange år prøvede jeg at være klog i stedet for. Så var det jeg tog et sommerkurs i New York. Der var der pludselig ingen, der kendte mig. Jeg har haft en ’pæn pige’ tilgang til livet, så jeg skulle lige lære, at livet kan leves på en anden måde. Og det lærte hun: Amanda indskrev sig på skolen til det fulde program og blev uddannet skuespiller.

– Jeg er nok sådan en, der kaster mig ud i tingene, indrømmer Amanda. – Jeg følger min intuition. Nogle gange fortryder jeg, men jeg har aldrig gjort noget dumt … måske noget uklogt.

 

Elsker at være kvinde

Foreløbig har intuitionen ført til Mungo Park, som i denne måned invaderer Aveny-T, hvor de bl.a. spiller ”H.C. Andersens samlede eventyr”. Her leverer Amanda bl.a. en forrygende tirade af feministisk kritik af et par af eventyrerne

– Om jeg selv er feminist, ved jeg ikke, siger hun. – Jeg er taknemmelig for, at nogen har kæmpet for, at jeg kan arbejde og har stemmeret og i øvrigt kan gøre lige, hvad jeg har lyst til. Det er ikke lang tid siden tingene var anderledes, og det er stadig meget anderledes forhold i andre verdensdele. Jeg elsker at være kvinde, at gå med røde negle og tylskørt. Men mest af alt elsker jeg, at det er for mig selv og ikke for andre, jeg kan gøre det.

– Jeg synes, kvindernes internationale kampdag er en vigtig ting. Det er vigtigt at kæmpe for, at de rettigheder, vi har, består, bliver udviklet og udbredt. At vi gør op med kulturer, hvor der f.eks. findes massiv undertrykkelse af kvinden, og ikke kun på kampdagen, men hele tiden. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er forskel på mennesker på grund af noget så banalt som køn.

Efter sommer er Amanda på jagt efter nye udfordringer, måske et filmprojekt, som hun virkelig brænder for. Og så glæder hun sig til sommerferie med kæresten og til, at hendes bedste veninde skal giftes til august.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

FET_Amanda-Collin-1820-HEIN-Photography

Rundt om Amanda

Hvad giver dig tårer i øjnene?

Jeg kan græde over alt! Sidst græd jeg til filmen ”Beast of No Nation” og før den “Kollektivet”. Jeg græd glædestårer på min 30 års fødselsdag, da jeg blev overrasket af mine venner … af ren og skær lykkelighed.

 

Lykke er …?

Venner, familien, kæresten

 

Hvem ville du gerne være som barn?

Jeg ville gerne være som mine storesøstre.

 

Hvad er det bedste ved maj måned i Danmark?

Fortovscafeer i solen. Hele byen bliver forårskåd. Bare, blege ben. Første hop i havnen. Rosé – rødvin, portvin og mørke drinks er gode om vinteren, men når foråret kommer …

 

Hvor mange børn vil du gerne have?

Jeg har lyst til at sige tre. Vi er selv fire søskende. Mange i hvert fald, for man lærer af at have søskende. Der er også ulemper, f.eks. at man skynder sig at tage kage!

 

Dit bedste sted i København?

Min lejlighed! Men ellers elsker jeg Kongens Have, som ligger tæt på … og Ørstedsparken og Østre Anlæg. Og efter at have boet i New York, sætter jeg pris på at bo ved vandet. At vi kan bade i havnen, er ret unikt.

 

Hvad hed din bedste ven i folkeskolen?

Jesper. Han ringede til min hver morgen i 10 år og spurgte, ’cykler du?’ Og så fulgtes vi …

 

Hvilken film har gjort størst indtryk på dig i år?

Jeg syntes, ”Youth” var en smuk film. Men i det hele taget elsker jeg at gå i Grand om formiddagen. Helt alene og bare suge til mig.

 

Dine forfædre tilhørte eliten, hvor man lod sig portrættere. Kunne du tænke dig det?

Et portrætmaleri? Måske lidt prætentiøst. Så hellere en statue … en høj en!

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….