Illusionen af en diva

Artikel af: Steen Blendstrup - Aug 13 2019 kl: 15:22

Birgitte Hjort Sørensen har tusinder af følgere på Instagram. Her kan hun påvirke det billede, folk har af hende, frem for at overlade det til billedbladene. Det er helt andre spilleregler, end der gjaldt for fortidens stjerner, som alene skabte deres glamour ved deres sceneoptræden. De to illusioner mødtes, da Liebhaverboligen mødte Birgitte i Glassalen.

 

FET_Birgitte_Hjorth_Sorensen_SSP3853

 

Hvad er en diva?

Spørgsmålet dukker selvfølgelig op, når Birgitte Hjort Sørensen skal spille med i ”Divaer i Glas” i Glassalen i denne måned. Ikke mindst når man tænker på, at forestillingen blev udsat et år, fordi Birgitte måtte melde afbud på grund af en prioritet.

Taknemmelig for en ny chance

– Nej nej, ler hun. – Jeg blev skiftet ud med Kaya Bruel, men da så også Cecilie Stenspil måtte melde afbud, blev forestillingen udskudt. At jeg af den grund har fået en ny chance for at være med, er jeg meget taknemmelig for.

Så nu er det Birgitte, Kaya og Caroline Henderson, der udgør holdet, der skal genoplive stemningen fra Tivoli Varieteen, hvor internationale stjerner som Josephine Baker, Ella Fitzgerald og Marlene Dietrich gæstede den danske hovedstad. Divaerne.

– Ordet kan let få en negativ klang, siger Birgitte. – Noget med at opretholde et image ved at udøve kontrol over de mindste detaljer.

– Men det kan også indebære en kunstner, der stiller samme høje krav til andre, som hun stiller til sig selv. At sætte barren højt, synes jeg, er cool. 

Divaer dengang og nu

Det tætteste Birgitte er kommet en diva i klassisk forstand, var hendes møde med Catherine Deneuve. Birgitte spillede med i ”Pigen med paraplyerne” på Betty Nansen Teatret – altså en sceneversion af en af de film, der slog Deneuves stjernestatus fast. I den anledning var divaen selv i København, og skuespillerne blev inviteret til at møde hende på den franske ambassade.

– Det var fantastisk, siger Birgitte. – Hun ser stadig forrygende ud. Men hun gjorde sig overhovedet ingen anstrengelser for at indynde sig og være charmerende. Hun stod – med solbriller på – ved vinduet og røg en cigaret. Fuldstændig ligeglad med rygeregler. Hun gjorde sig ikke til, men holdt sin afstand.

– I forhold til de divaer, vi skal spille i ”Divaer i Glas”, har jeg tænkt på, hvor stor forskel der er på dengang og nu. I dag handler det om at opløse myten, at se det ægte menneske. Men måske er der bare tale om en anden myte, en mere tilgængelig myte, men stadig en myte.

– Det er det modsatte af den klassiske diva, der gemmer sig bag solbriller, mens hun skynder sig ind i dyre biler med tonede ruder. Grænsen mellem det offentlige og det private bliver sværere at sætte. Der er en PR-rådgiver der har fortalt mig, at jeg bliver nødt til at give noget af mig selv på Instagram. Jeg foretrækker nu at adskille det offentlige og det private.

Bananskørt og kolde blondiner

Divaerne, som i 60’erne optrådte i Glassalen i Tivoli, opretholdt deres image på en anden måde:

– De var mere afhængige af deres sceneoptræden til at skabe myten. Når vi siger Josephine Baker, så forbinder vi det med hendes optræden i bananskørt. Det hænger ved. Billedet af Marlene Dietrich som den kolde blondine er også en konstruktion. Det var en myte, hun skabte ved sin fremtræden.

At der også var en anden historie, hvor de selvsamme divaer fik et meget nært forhold til København og fik venner i byen, er noget, Caroline Henderson har gravet frem. Hun optræder ikke bare på scenen, men er også kvinden, der fik ideen til showet.

Og hvad er det så for et show? En teaterkoncert? En musical? 

– Jeg tror, det bedste ord for det bliver varieté, siger Birgitte. – Det bliver et galleri af fantastiske stjerne- og øjebliksbilleder. Det er ikke sådan, at vi hver især spiller én rolle. Det er heller ikke en 1:1 efterligning, men vi prøver at fange kernen i deres performance og synge nogle skønne sange. Det bliver min version af, hvad jeg tror, de var.

– Jeg kendte en del af divaerne og deres sange i forvejen, mens for eksempel Rosemary Clooney var ukendt for mig … bortset fra at hun er George Clooneys tante. Og så blev jeg meget overrasket over at høre historien om deres nære forhold til København og mennesker her. Det er Carolines fortjeneste, at vi fik åbnet den skatkiste.

Noget af det, der appellerede til de internationale stjerner, var det danske frisind. Det er selvfølgelig et begreb, der er under stadig udvikling.

– Der er måske en anden påpasselighed nu end der tidligere har været. På grund af #metoo.

– Jeg kan huske, at da jeg var med til at sætte ”Cabaret” op, inden jeg blev optaget på teaterskolen, fik jeg en note fra instruktøren: ”Kussen op i øjenhøjde”. Jeg vidste præcis, hvad han mente. Jeg ved ikke, om det er frisind, men det ville man måske ikke sige i dag. Ordvalget ville være et andet. Jeg synes, det er fint, at vi tænker os lidt mere om, uden at det bliver en begrænsning. Det vil nok tage lidt tid at vænne sig til.

 

At være diva – eller i hvert fald at blive verdensberømt stort set fra den ene dag til den anden – er også noget, man skal vænne sig til. For Birgitte Hjort Sørensen kom det tidligt i karrieren da hun brændte igennem som den kritiske reporter i TV-serien ”Borgen”.

– Der er helt klart en fare ved at blive kendt for tidligt og for pludseligt, siger hun. – For mig var det godt, fordi jeg blev et navn. Folk ville se mig, og det gav mig jobs. Det, der overraskede mig, var, at jeg pludselig også fik en profil i udlandet. Jeg var 28, da serien startede, så jeg var gammel nok til at undgå faldgruberne.

– Det er farligt at få succes af årsager, du ikke helt kan gennemskue. Hvis du ikke har det faglige grundlag i orden og har noget erfaring, så kan det være svært at genskabe det, der giver succesen, og det er angstprovokerende.

– Jeg har talt med en udenlandsk kollega i garderoben, hvor hun fortalte om, hvordan hun gik fra nul til hundrede på en dag, og endte med at sidde i sit badekar og græde – uden at turde gå uden for en dør. I udlandet kan berømmelsen hurtigt blive et fængsel.

Det føltes som mobning i skolegården

– Det er heldigvis ikke så slemt herhjemme. Men jeg har da oplevet, at et blad sammensatte en collage af mine kjoler gennem tiden, og så vurderede de ellers, hvad der var godt, og hvad der var kikset. Det føltes præcis som skolegårdens mobning – jeg havde jo ingen mulighed for at svare.

Af samme grund overlader Birgitte altid sin styling til andre, når hun skal stille op – for eksempel til Liebhaverboligens fotografering i Tivoli:

– Det handler om, hvordan andre ser dig. Når jeg har en stylist på, så bliver det en slags uniform. Det befrier mig fra kravet om at jeg skal følge med i hvad der er moderne. Det er en del af jobbet, at jeg stiller op, men så vil jeg gerne have andre til at tage sig af mit look. 

– Jeg kan også privat godt lide at klæde mig på til lejligheden – nogle dage i modetøj, andre dage bare i et par joggingbukser. Jeg har altid gået op i det. Da jeg gik på teaterskolen, var det nærmest lidt cirkusagtigt. Men efter det med kavalkaden, er jeg blevet bevidst om ikke at vise den private Birgitte – hvad tøjvalget angår.

 

Selvfølgelig undgår Birgitte ikke, at offentligheden følger med i hendes partnervalg og senest fødslen af hendes datter. Selvfølgelig bliver hun spurgt, hvordan det er at kombinere moderskab og karriere. Her er hun dybt taknemmelig for at være mor i Danmark:

– Jeg talte med en engelsk kollega, som sagde, at hun ikke havde råd til at blive gravid. Den tanke har jeg ikke engang tænkt. Derovre er det ikke ualmindeligt, at kvinderne forlader arbejdsmarkedet for at få børn. I det hele taget har vi herhjemme et helt andet syn på balancen mellem arbejde og fritid. I New York er der en industri af hundeluftere – jeg mener; hvad er ideen i at få en hund, hvis man aldrig kan være sammen med den? 

– Prøv så at sætte børn ind i den ligning: Jeg har svært ved at se det liv, jeg ville have haft, hvis jeg valgte at få et barn i et andet land. Bare det, at jeg i graviditeten har haft fri adgang til sygehuset. At det ikke var normalt, tænkte jeg slet ikke over, før jeg så, hvordan det står til i udlandet.

– Da jeg optrådte i New York var der en ung produktionsassistent. Hun kom før alle os andre og gik efter og til en ganske lille løn. Hun faldt og slog en tand. Hun var ikke forsikret, så hun kunne blive ruineret af regningen. Fire af de mandlige hovedrolleskuespillere gik sammen om at betale den. Det var smukt, men hvis der ikke er nogen der viser den barmhjertighed, så er man fortabt. Det er på det punkt, vi herhjemme har en grundlæggende tryghed.

Og hvad journalisternes spørgsmål til hendes familie angår:

– Tidligere blev jeg spurgt, om jeg ville have børn, nu bliver jeg spurgt om, hvordan det er at have et barn. Jeg blev mere irriteret over det, før jeg fik barn. Vi kunne have snakket om 1.000 ting, men overskriften endte altid med at blive ”Birgitte vil have børn”.

Så lige det har Liebhaverboligen lovet at bandlyse fra overskriften.

Work/Life Balance

Lige nu erkender Birgitte, at moderskabet sætter en begrænsning på hendes internationale karriere. 

– Jeg vidste, det ville blive en udfordring, men jeg har det OK med det. Det er fint, at jeg har prøvet det, for nu ved jeg også, at meget af det ikke var så sjovt, som jeg troede, det ville være. Jeg har siddet rigtig meget på et hotelværelse og ventet. Så det har været det helt rigtige for mig at komme hjem og starte en familie.

– Jeg håber da ikke, at mine muligheder i udlandet er helt døde nu. Jeg har stadig en agent, og jeg fik da også et par tilbud under min barsel. Men der var ikke noget jeg havde lyst til. Offeret ville være for stort.

– Det sjove er, at noget af det, der fascinerede folk i udlandet ved ”Borgen”, var, at personerne blev skildret både på arbejde og som private, og at det meget handlede om at indgå kompromisser for at få de to dele til at gå op. Det kunne de spejle sig i. Det var ikke så glamourøst som i amerikanske TV-serier, men god dansk køkkenvask-realisme. 

Hvad ”Divaer i Glas” angår, så er historien ganske sand, så det er fuldstændig realistisk … at det et glitrende og glamourøst.

 

FET_Birgitte_Hjorth_Sorensen_SSP3923

Blå Bog
Birgitte Hjort Sørensen

Birgitte er opvokset i Birkerød og er student fra Øregård Gymnasium. På en studietur til London så hun ”Chicago” på West End og besluttede sig for, at hun en dag selv ville stå på scenen. Det kom hun faktisk til netop i rollen som Roxie Hart på Det Ny Teater i 2007 – en rolle, som i øvrigt indbragte hende en Reumert talentpris. Hun gentog rollen på Cambridge Theatre i West End året efter.

Hendes berømmelse – herhjemme og i udlandet – skyldes dog især rollen som journalisten Katrine Fønsmark i ”Borgen”. Den åbnede døren til den store verden, hvor hun blandt andet har optrådt i ”Game of Thrones”, HBO-serien ”Vinyl” og spillet med i Hollywood-filmen ”Pitch Perfect 2”. Herhjemme har Birgitte samtidig medvirket i en lang række film, TV-serier og teaterstykker.

Privat lever Birgitte sammen med TV-redaktionschef Kristian Ladegaard-Pedersen, og de har nu en datter sammen.

 

FET_Birgitte_Hjorth_Sorensen_SSP3960

 

Marlene, Josephine og de andre divaer

”Divaer i Glas”, som har premiere 17. august, fortæller en historie, der rummer noget af den musik, der blev spillet i Tivoli Varieteen – netop i Glassalen – i årene 1959-1972. Blandt de optrædende divaer var Marlene Dietrich og Josephine Baker, der begge følte sig godt hjemme i Danmark – Dietrich som en nær ved til Preben Uglebjerg, som også dukker op i Carsten Svendsens skikkelse. 

Musikalsk kommer varietéshowet vidt omkring – også et par danske numre, ”Scandinavian Shuffle” og Grand Prix-melodien ”For din skyld”, som i sin tid blev sunget af Birgit Brüel – Kayas mormor.

 

FET_Birgitte_Hjorth_Sorensen_SSP3824

 

Rundt om Birgitte

 

Hvem er nutidens divaer?

I den positive forstand, hvor de sætter barren højt, vil jeg nævne Beyoncé. Og herhjemme Ghita Nørby – hun insisterer på det sublime, fordi hun også kræver det af sig selv. Og selvfølgelig Catherine Deneuve, som jeg nævnte før.

Den fineste scene, du kunne tænke dig at optræde på?

Jeg har altid drømt om at stå på Det Kongelige Teater. Det er et mytisk sted – og det gælder også Skuespilhuset. Og The National i London. Det sjove er, at da jeg optrådte i ”Les Liaisons Dangereuse” på Booth’s Theatre – det mindste af Broadway-teatrene og min debut på Broadway – havde vi teknisk prøve (altså første gang på scenen i fuldt kostume) og så syntes jeg, at det var nemmere at gå ud på publikumstoiletterne i pausen. Der sad jeg så på publikumstoilettet i min store kjole og tænkte, ”Her har jeg da siddet og tisset før”. Jeg havde arbejdet der i en uge, men først i det øjeblik gik det op for mig, at det var netop her, jeg første gang havde set et Broadway-stykke … seks år tidligere.

Din yndlingsforlystelse i Tivoli?

Det må blive den klassiske: Rutsjebanen. Jeg plejede at være glad for Snurretoppen (jeg fik næsten altid kvalme på den første tur). Det Gyldne Tårn har jeg kun prøvet en gang som 18-årig. Jeg skulle vist imponere drengene. Så sad jeg deroppe i et uendeligt øjeblik og ventede på klikket, før vi susede ned. Klik. Jeg ville skrige, men jeg kunne ikke. Jeg var høj på adrenalin bagefter, men det gør jeg aldrig igen.

Din yndlings-TV-serie?

”The West Wing”, ”Venner” og ”Big Little Lies” – jeg glæder mig sådan til 2. sæson, som lige er startet.

Midt i alle Tivolis gode restauranter: Hvad er din yndlingsspise?

Da jeg var lille, fik jeg altid stegt flæsk på min fødselsdag … uden persillesovs. For nylig har jeg opdaget tarteletter med høns i asparges. Så meget traditionelt dansk.

Hvad er det bedste ved at sommeren er forbi – ud over Divaer i Glas, naturligvis?

At vi snart skal have sweater på igen. I det hele taget det, at årstiderne skifter. Især oven på en varm sommer er der noget særligt over den skarphed, der kommer i luften.

Du har været godt omkring, men hvilken skuespiller kunne du godt tænke dig at optræde med?

Sam Rockwell! Jeg har set ham i så meget, og han har fået stadig tungere roller. I ”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” var han et vildt dumt svin, men vakte alligevel sympati. Han er også fin i ”Fosse/Verdon” og for to dage siden så jeg ham i ”Vice” som Bush Junior.

Hvis du – diva betyder jo gudinde – kunne ændre én ting i verden, så skulle det være?

Så ville jeg sørge for, at alle lærte at læse, så de kunne de kunne få viden, der gjorde dem i stand til at tage stilling til, hvad der er rigtigt for dem selv.

 

 

 

 

CLOSE
CLOSE