På landet ved storbyen

Artikel af: Mette Andersen - Oct 09 2018 kl: 11:53

I Københavns Kommune findes en del natur at tilbringe fritiden i. De har alle en farverig historie: Nogle makabre med henrettelse, krig, affald og forurening. Andre mere idylliske med kultur og udvikling. Og over det hele har mennesker haft en finger med i spillet!

 

FET_Landet_Lille_Mølle,_Christianshavn

Lille Mølle på Christianshavns Vold er lukket som museum og restaurant og står over for et salg måske til privatbolig. Foruden møllen på Kastellet er det den eneste bevarede voldmølle i København – dog uden mølletop. 

 

Historisk mølleidyl på Christianshavn
En af kun to bevarede af cirka 25 københavnske voldmøller er Lille Mølle på Christianshavns Vold, Christianshavns Voldgade 50.  Den fredede mølle bygget i 1783 ligger højt på Løvens Bastion ved stier langs med volden. Stedet var tidligere en del af Københavns befæstning mellem Torvegade og Bådsmandsstræde. Vindmøllen afløste en over 100 år ældre stubmølle med bolig til mølleren. I 1832 blev møllen bygget til med en moderne dampmøllebygning, som malede mel til hovedstadens borgere. 

I slutningen af 1800-tallet blev Lille Mølles overbygning fjernet og dampmøllen nedlagt i 1909. Syv år senere købte ingeniør Ejnar Flach-Bundegaard møllen og indrettede bolig til sig selv og hustruen Johanne i den ottekantede bygning. Selv drev han instrument- og apparatfabrik i den nu nedrevne dampmølle. I en sidebygning var lokaler med hemmelige rum, finurligheder, minder og symboler. Her blev de mange fester, parret var kendt for i borgerskabet og havde råd til, holdt. Ingeniøren døde i 1949 og enken i 1974. Året forinden havde hun skænket Lille Mølle til Nationalmuseet. 

Herefter var Lille Mølle museum, hvor man ved guidede ture kunne se ægteparrets hjem. Det var både præget af det nationalromantiske, det germanske og det nordiske. I møllens stueetage var indtil for få år siden restauranten Bastionen & Løven.
Ifølge christianshavner Knud Josefsen, som er en af folkene bag netudgivelsen Christianshavns kvarter, blev møllens mindestuer i 2016 ryddet for genstande under stort hemmelighedskræmmeri for at blive sat til salg af statens ejendomsselskab Freja. 

”Derved mistede Christianshavn desværre en stor attraktion ligesom med lukningen og salget af Orlogsmuseet”, lyder det fra Knud Josefsen, der dog ligesom alle andre fortsat kan nyde synet af Lille Mølle udefra. 

 

FET_Landet_Vestvolden_-_fortification_of_Copenhagen

Vestvolden 14,2 km rundt om København er et drabeligt militært anlæg bygget med håndkraft af mange tusind mand, længe før der fandtes kraner og gravemaskiner. I dag er det smuk natur i byens udkant. 

 

Ubrugt voldanlæg blev til natur nær byen
Det imponerende forsvarsværk Vestvolden går rundt om hovedstaden mod vest, men er mest sammenhængende i de københavnske bydele Brønshøj og Husum. Her kan man gå med hund eller tage den lange cykelrute langs hele voldanlægget.
Imens passerer man forbi adskillige historiske bygninger, som er mere eller mindre velbevarede og eventyrligt tilvoksede..

Forsvarsværket Vestvolden blev anlagt i 1888-92 som et 14,2 km langt voldanlæg fra Avedøre i syd til Utterslev i nord. Strækningen med dens bygninger, kanaler og natur er fredet både som fortidsminde og for sine naturværdier. Idémanden var den danske oberstløjtnant Sommerfeldt, som hentede inspiration i Belgien. Især ved ydre Brønshøj og Husum er voldgrave, skanser, magasiner, batterier, underjordiske gange og endda en jernbane. Det var Danmarkshistoriens største anlægsarbejde indtil opførelsen af Storebæltsforbindelsen. Anlægget var dog teknisk bagud allerede i 1909, hvor en nedlæggelse i 1920 blev besluttet. 

Vestvolden var bemandet af soldater under Første Verdenskrig, hvor den blev armeret og spærret med pigtråd samt udbygget med ammunitionslagre og med Tunestillingen mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord. Men krigshandlinger blev det aldrig til. Ind på stien rundt om Vestvolden kan man komme flere steder fra herunder ved Boserupvej ud til Frederikssundsvej i Brønshøj over for Havefor-
eningen Rosenvang. Eller på Mørkhøjvej ved Haveforeningen Birkevang. 

www.vestvolden.dk

 

FET_Landet_Amager_Fælled_path

Amager Fælled er hjemsted for sjældne planter og dyr som padder og fugle blandt andet ved Grønjordssøen. Mindre idyllisk er fortiden, hvor henrettelser foregik her frem til 1845. Udtrykket ”lorteøen” stammer fra en fortid med losseplads og tømning af københavnske latriner. 

 

Mange sjældne planter og et bjerg af skrald
Den nordvestlige del af Amager er det fredede naturområde Amager Fælled, som ligger i Københavns Kommune med Ørestaden som nabo.
Det er oprindeligt strandeng, hvor der findes fredede dyr og planter. Amager Fælled er afgrænset af Islands Brygge, Artillerivej, Vejlands Allé og Ørestads Boulevard og med det større naturareal Kalvebod Fælled mod syd. Grønjordssøen og en kanal ligger på det 2,3 ha område. 

Amager Fælled er et af de få steder i København, hvor man kan opleve sammenhængende natur. Her kan man plukke havtorn, brombær, mirabeller, skvalderkål, peberrod og meget mere på søndagsturen. Desuden er der plads til picnic, bål, ridning og drageflyvning m.m. Fra tre høje midt på fælleden kan man spejde ind til centrum og ud til Kalvebod Fælled. På det højeste – skraldebjerget – kan man kælke om vinteren. 

Amager Fælled har været brugt til græsning af køer og som militært øvelsesareal fra Kong Christian den Fjerde og frem til 1964. En af hovedstadens henrettelsespladser lå på Amager Fælled, hvor den sidste henrettelse fandt sted i 1845. Her har også været barakker, hangar for observationsballoner og losseplads. Opfyldning med affald skete fra 1900 og helt frem til 1970´erne. Det grønne, fredede område bruges i dag til motion og ture i naturen nær storbyen. Herude er også græssende køer. P-Pladser ved Sigøjnerpladsen på Artillerivej giver nem adgang til Amager Fælled.

www.kk.dk

 

FET_Landet_Utterslev_Mose_(38281053596)

Utterslev Mose er 3X1 km med holme og store grupper af gæs. Mosen blev til sø efter en udgravning af arbejdsløse i 1930’erne, hvor der også blev plantet vandsugende piletræer på bredden langs villavejen Pilesvinget. Foto: Pixabay  

 

Tilvokset tørvemose blev til sø med gæs
Efter sidse istid var Utterslev Mose en fladbundet sø, som efterhånden blev mere tilgroet og fra 1500-1859 leverede drikkevand til København. En overgang fandt der også tørvegravning sted ved det efterhånden naturskønne område med park, enge, buskadser, trægrupper og legepladser – blandt andet med indgang fra villavejen Pilesvinget i Brønshøj på mosens sydlige bred. 

Mosen blev udgravet til sø som beskæftigelsesprojekt i 1930’erne, hvor de store gamle piletræer også blev plantet. Fredningen kom i 2000, og vandkvaliteten søges nu forbedret fri for næringsstoffer som fosfor fra spildevandsudledninger, som har dannet slam på bunden.
Ifølge den afdøde kunstner Jørgen Nash skulle Den Lille Havfrues hoved ligge på søbunden efter dets amputation i 1964. 

www.dn.dk

 

 

 

CLOSE
CLOSE