Fra Vampyr til Engel

Artikel af: Steen Blendstrup - Nov 24 2015 kl: 13:35

FET_AllanHyde_00B8038

 

Måske er det meget godt, hvis han bliver kendt som ham fra TV2 julekalenderen ”Juleønsket”, tænker Allan Hyde, for han har nu i årevis været ham, der som 19-årig scorede en stor rolle i vampyr-serien ”True Blood”. Uanset alt det andet han i mellemtiden har medvirket i.

 

Allan Hyde skal være den første til at indrømme, at det er en god historie, at producenterne ikke var i stand til at finde den rette unge skuespiller hos de amerikanske agenter, og at de derfor sendte buddet ud til europæiske agenter. Egentlig havde Allan, som på det tidspunkt gik i gymnasiet, ikke en dansk agent, men Sten Hassing Møller fra Teamplayers havde set ham i TV-serien ”Album” og kortfilmen ”En forelskelse”, der vandt en Robert. Og resten er historie

– Jeg har altid spillet teater som hobby og været med i nogle ting, men så fik jeg denne mulighed – midt i 3. G, husker Allan – Det var en mulighed, som jeg måtte gribe. Jeg tog 2½ måned til USA, og så kom jeg hjem lige før sommerferien og festede sammen med mine kammerater, der kørte studenterkørsel. Selv om jeg ikke havde fået eksamen. Men jeg havde andet at fejre.

 

Levede drømmen

Allan købte hele pakken og flyttede til Los Angeles og levede livet som håbefuld filmstjerne – med agenter og castings.

– Hollywood var ikke et mål, men jeg har altid drømt om at blive skuespiller, siger han. – Når jeg gik til andre
castings, så opdagede de, at jeg bare var en 19-årig dreng med en tyk dansk accent. Det tog mig halvandet år at mestre det amerikanske. Det viste sig, at jeg fik jeg mere arbejde herhjemme end derovre, og jeg opdagede, at det var meget sjovere at være med i mange småprojekter herhjemme end at vente på den store jackpot derovre, så jeg solgte mine møbler og flyttede hjem på børneværelset hos mine forældre.

Hjemme i Danmark har Allan – med nogle få afstikkere til USA – haft gang i en masse projekter. Især de, der er for unge til vampyrserier, vil kende ham som Peter i den seneste serie af ”Far til fire”-film. Andre vil forbinde ham med slikket hår i ”Grease” (”Jeg har altid sunget, det med dansen er ikke min stærke side. Men jeg kunne i hvert fald trinene, og så måtte Silas Holst klare resten”).

 

Også bag kameraet

Derudover har han først på hobbybasis og siden på manuskriptlinjen på den alternative filmuddannelse, Super 16, arbejdet på den anden side af kameraet.

– Det jeg lærer her om scenernes og karakterenes sammensætning, lærer mig også noget som skuespiller. På samme måde har jeg lært meget ved tidligere at lave en række kortfilm med nogle af mine venner. Der kan jeg se, hvad der virker, hvornår noget rammer rent, og hvornår det virker forceret.

– Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle søge ind på en af teaterskolerne, da jeg kom hjem, men jeg var allerede i det. Jeg tror, jeg ville få kuller af at gemme mig væk på en skole i fire år. At jeg så kom ind på Super 16, supplerer skuespillet meget godt. Det giver et andet perspektiv, som jeg kan bruge i skuespillet.

 

Vogterengle og karrierevalg

Og nu gælder det så julekalenderen på TV2, hvor Allan Hyde vil komme ind i stort set alle hjem 24 dage i træk gennem december.

– Der er flere handlingstråde i ”Juleønsket”, fortæller han. – Det handler om mennesker og engle. Der er en pige, der brændende ønsker, at hele hendes familie kan samles juleaften, hvad de normalt ikke kan. Det hører englene, og så er der en skytsengel, der bliver sendt afsted for at tage sig af det. Samtidig er der imidlertid sket noget mystisk, der tyder på, at en dæmon er på spil, og derfor sendes der et par vogterengle ud. Jeg spiller den ene af dem, Michael.

– Men Michael er ikke sikker på, at han er kommet på den rette hylde. Han vil måske i virkeligheden hellere være skytsengel. Det er et mytologisk univers, men der er nogle genkendelige emner. Min figurs kamp handler om at træffe et valg – og måske indse, at det var det forkerte valg. Det er en eviggyldig historie. Tænk bare på uddannelsessystemet, hvor man skal vælge en studieretning, og så er man pludselig bundet af det. Hvad nu, hvis man senere finder ud af, at man hellere vil noget helt andet?

At han her fra december risikerer at blive genkendt på gaden, er egentlig ikke noget, Allan har tænkt over, men han bemærkede, at børneskuespillerne blev forberedt på den effekt.

– Jeg oplevede det selvfølgelig i USA med ”True Blood”, men jeg har ikke rigtig prøvet det herhjemme. Det er stadig den serie, jeg bliver spurgt om hele tiden. Ikke i nogen negativ betydning, men det kan da godt være, at jeg nu skal til at forholde mig til, at jeg er ’ham fra Juleønsket’.

 

Engang Frem, altid Frem

Til sammenligning har hans medvirken i flere spillefilm ikke haft nær den samme gennemslagskraft. Han havde det virkelig sjovt i rollen som Flemming Povlsen i ”Sommeren 92”. Allan har faktisk altid spillet fodbold og drømte om at blive professionel fodboldspiller. Indtil han blev godt 11 år.

– Jeg har spillet i Frem, fortæller han. – Sådan 2. eller 3. holdet. Ikke nær så godt som på film i hvert fald og heller ikke så godt, som jeg går og tror. Da jeg var i USA, tog jeg fodbolden op igen. Jeg nød virkelig at nørde skuespil med andre fra branchen, men ind imellem havde jeg brug for en pause. Derfor opsøgte jeg forskellige grupper, der spillede (europæisk) fodbold – revisorer, ingeniører, kiropraktorer. Og hvor jeg herhjemme er en ret middelmådig spiller, kunne jeg med min baggrund brillere derovre.

– Da vi så skulle indspille ”Sommeren 92”, opdagede jeg, at jeg slet ikke var så god. Men det var fedt at udgøre et team sammen med de andre unge skuespillere. Vi er kolleger, men også tit konkurrenter til de samme roller. Her var det skønt at arbejde sammen. Vi var på tre ugers træningslejr for at komme i form og indøve nogle sekvenser, men det gav også et særligt sammenhold. Vi mødes stadig engang imellem og spiller i Nørrebroparken.

– Filmmagasinet Ekko holder hvert år en cup, og det faldt nærmest sammen med premieren. Derfor stillede vi op, og vi vandt faktisk! Det var en perfekt afslutning på vores samarbejde … selv om det var Cyron (Melville, red.), der var bedst. Han scorede alle målene.

 

Fast arbejde og flere eventyr

Allan har også fået et ganske nært forhold til rollen som Peter i ”Far til Fire”-serien.

– Det er jo en meget klar genre, og det er en meget ’ren’ figur, siger han. – Det er også noget, jeg lærer af. Det er sjovt at lege med genrerne – f.eks. også i ”Heartless” (Kanal 5), hvor min figur er ’ond med ondt på’.

– Jeg er utrolig glad for at være med på holdet, for det er jo det nærmeste, man kan komme fast arbejde i dansk film. Det er rart, når man er ny i branchen, og vi optager jo om sommeren, så det er som regel også noget med dejligt vejr.

På nuværende tidspunkt regner Allan Hyde med, at der er en ny ”Far til fire” på tapetet til sommer, og i mellemtiden glæder han sig faktisk lidt over, at han har et par måneder uden opgaver.

– Jeg arbejder på min afslutningsfilm på Super 16 på manuskriptlinjen. Det har faktisk været lidt hårdt at følge uddannelsen med alle de opgaver, jeg har haft samtidig.

På lidt længere sigt håber Allan, at planerne om en fortsættelse til ”Skammerens datter” bliver realiseret. Så står hans figur, Davin, nemlig til at spille en større rolle.

– Jeg har læst alle bøgerne, og jeg vil virkelig glæde mig til at vende tilbage til det univers. Det er lidt som at være med i en dansk ”Ringenes herre”!

 

FET_AllanHyde_00B8113

 

BLÅ BOG // Allan Hyde

Ja, Hyde, som i Jekyll & Hyde – Allans far er englænder. Det er nu ikke sprogkundskaberne derfra, der skaffede ham plads i HBO-serien ”True Blood”. Han havde lidt forspring med sproget i folkeskolen, men talte ikke bedre engelsk end sine kammerater, da han kom i gymnasiet. Fodbold i Frem har været en fast del af Allans tilværelse – nu mest som trofast tilskuer til alle hjemmekampe – og det kom ham til nytte, da han spillede med i ”Sommeren 92”. Fra han var 11 år begyndte skuespillet at fylde mere. Han spillede med i ”Les Miserables” og blev derefter elev på Eventyrteatret. Efter mindre roller i TV-serier og kortfilm herhjemme fik han – som 19-årig – tilbudt rollen som den 2.000 år gamle vampyr Godric i ”True Blood”, droppede ud af gymnasiet og tog chancen som skuespiller i Los Angeles. Nu er Allan tilbage i Danmark, hvor han har haft roller i bl.a. ”Far til fire”, ”Dicte” og ”Skammerens Datter”.

Sideløbende med skuespillet følger Allan Hyde manuskriptlinjen på filmuddannelsen Super 16.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Rundt om Allan Hyde

 

Hvad er din barndoms bedste julekalender?

Det må være ”Bamses julerejse”.

Din bedste julegave nogensinde?

Det er vist den første, jeg kan huske. Min mormor gav mig en walkman – altså sådan en til kassettebånd (og jeg kan huske jeg lyttede til min mors Oasis-bånd), men samtidig indeholdt den et Space Invaders spil på forsiden. Det var halvt analogt og halvt digitalt!

Din mest pinlige julefrokosthistorie?

Det pinlige ligger jo tit i, hvem man er pinlig overfor. Jeg var ikke ret gammel, da jeg blev inviteret med til en julefrokost i filmbranchen, og jeg blev ret fuld, og sammen med en kammerat fik jeg så den idé, at vi ville kravle op til et juletræ på en afsats fem meter oppe. Jeg mener faktisk, vi blev stoppet, men det pinlige lå i, at jeg skulle se mennesker i øjnene bagefter, som jeg havde et professionelt forhold til.

Hvilken juletradition betyder mest for dig?

Jeg holder meget af traditioner. Jeg holder en juleklippedag med en af mine gamle venner, Rasmus. Vi ses ikke så tit mere, men den dag mødes vi og fletter julehjerter og drikker et glas gløgg. Det er det, traditioner er gode til. De kan holde liv i nære venskaber, selv om man ikke længere ses så meget.

På julebordet – hvad er din yndlingsspise?

Flæskestegen. Det er ikke noget, jeg vil kaste mig over ellers, men til jul er en god flæskesteg … ja, en tradition.

Har du et yndlings-hade-jule-objekt?

Nissehuer! Jeg har en tendens til altid på et tidspunkt at ville tage noget fjollet på hovedet. Og i julen er der altid en nissehue i nærheden. Det kan godt blive lidt træls. Ikke huen i sig selv, men at jeg tager den på!

Hvordan holder du nytår?

Den holder jeg med bl.a. min gode ven Aske Bang, som jeg har lavet kortfilm med for min fornøjelses skyld. Under banneret Gourmet Film. Vi har gjort det 4-5 år nu. Som navnet siger, naturligvis med rigtig god mad, og så har vi skabt den tradition, at vi mødes mellem jul og nytår og indspiller vores version af en kendt musikvideo med de rekvisitter, vi nu har ved hånden – f.eks. masser af nervøs velour til Abbas ”Happy New Year”. Vores skuespillervenner trygler os efterhånden om at få lov til at være med. Når klokken så har slået 12, og vi har fyret fyrværkeri af, så ser vi videoerne – det bliver længere og længere for hvert år, fordi vi viser dem alle. Måske vi bliver nødt til at lave en compilation af de ældste efterhånden …

En drømmerolle – hvis den nu ikke allerede var blevet spillet?

Det må selvfølgelig være Dr. Jekyll/Mr. Hyde.

Ikke nødvendigvis musical-versionen, men det er en fantastisk rolle, fordi man skal spille både ond og god – en spaltet figur.

Hvordan holder du dig i form?

I gennemsnit løber jeg eller dyrker styrketræning fire gange om ugen. For hyggens skyld med vennerne, og fordi jeg får energi af det. Jeg er glad for, at der ikke er de samme krav til skuespillere om at være så og så veltrænede, når de tager trøjen af, som der er i USA.

Hvad ville du vise dine skuespillervenner fra USA, hvis de kom til København?

Det har de allerede været. Først og fremmest skal de have en dansk frokost på Café Sorgenfri, og så ud at se Den Lille Havfrue … og Amalienborg – de har set ’the queen’s speech’ til nytår og er meget fascinerede af den, så de vil gerne se, hvor det foregår.

Og så selvfølgelig Christiania, som de alle sammen har hørt om. Det foregår naturligvis på cykel.

Det er en vigtig del af oplevelsen!

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_AllanHyde_00B8098

FET_AllanHyde_00B8080

FET_AllanHyde_00B8118

CLOSE
CLOSE