Dussmann – das KulturKaufhaus

Når jeg holder ferie i Berlin, er Dussmann på Friedrichstrasse et sikkert besøg. Det er grundlæggende en kæmpe boghandel i fem etager, men foruden bøger og lydbøger sælges også masser af musik, film, noder og papirvarer. Behagelige stole rundt omkring giver mulighed for at kigge i bøgerne inden køb.

I cafeen med den ’vertikale have’ kan man nyde sine indkøb efter en frokost, eller indsnuse duften af 10,5 millioner bind på lager over en kop kaffe.

Selv hvis man ikke skal købe noget, er det en fornøjelse bare at gå rundt inde i dette bogmekka, som har et kæmpe åbent rum midt i bygningen, der gør det muligt at se over, op og ned til de andre afdelinger.

De fleste titler er på tysk, men Dussmann har også en stor English Bookshop.

London

Mange har en favoritstorby. For mig er det London, som jeg har besøgt mange gange. Jeg elsker englænderne med deres traditioner, pubber, pundet, de skæve mål og deres berømte humor. (Hvilken anden nation kunne fostre Monty Python, Edmund Blackadder og Basil Fawlty?)

Sikre besøg er Forbidden Planet (kultbutik for Science Fiction, tegneserier og spil) og Foyles i fire etager (Dussmanns’ ’fætter’) – ja, hele boggaden Charing Cross Road. I British Museum tager jeg en ny afdeling hver gang. London Dungeon er et must for horrorfans, men bestil billet hjemmefra, for køen er lang. Og husk: Rotterne må ikke fodres!

Jeg bor som regel i Bayswater-området nær Hyde Park og satser hver gang på at få nogle nye pub-hak i bæltet. Min absolutte favorit er Sherlock Holmes i Northumberland Street, hvor mesterdetektivens private stue kan ses på 1. sal.

Roadrage

Jeg har lige genset (for ca. 25. gang) Spielbergs tidlige mesterværk Duel, der satte instruktøren ’på landkortet’ og gav ham mulighed for at lave JAWS. Det er efter min mening en af de bedste suspense film, der nogensinde er lavet. Den er baseret på en novelle af Richard Matheson om forretningsmanden David Mann (Dennis Weaver), der terroriseres på landevejen af en morderisk tankvogn, hvis fører forsøger at slå ham ihjel. Chaufføren forbliver anonym, så selve trucken bliver til et brølende forfølgende monster. Filmen er indspillet på ganske få dage for et latterligt lille budget, og viser suverænt Spielbergs geni i en ung alder. Der leges med indstillinger, klipning og ikke mindst scoret, som er en krydsning af musik og lyde. Hvis du ikke har problemer med lastvogne i bakspejlet, så spænd sikkerhedsselen og se (eller gense) Duel.

Café Lindevang på Peter Bangs Vej

Hvis man er vegetar, småt spisende eller fedtforskrækket skal man ikke gå herind.

Her står der udelukkende danske retter som oksesteg, frikadeller, hakkebøf, ribbensteg, mørbrad, wienerschnitzel og kalvelever på menukortet, og masser af den under sloganet Byens dårligste madsted. Om formiddagen kan man også bestille smørrebrød, og deres julebord og påskefrokost er det store kolde bord, når det er bedst.

Lokalet er lille og hyggeligt indrettet med få borde – om sommeren kan man sidde udenfor – i et meget traditionelt interiør og med tjenere i hvid skjorte og sorte bukser. Café Lindevang er med rette en superpopulær restaurant, så man skal enten bestille bord, eller være fætter Højben for bare at gå ind fra gaden, især om aftenen.

”Holy Mackerel, Batman!”

I 1966 blev store dele af den vestlige verden ramt af Batman-feber. Jeg var 5 år og fuldstændigt hooked. Alt med Batman havde interesse, men især tegneserien og tyggegummikortene.

Udgangspunktet var Tv-serien BATMAN, der gjorde Adam West og Burt Ward verdensberømte som Batman og Robin.

Selv om serien er camp komedie og skuespillerne bevidst overspiller, er det enormt underholdende og ’grundstenene’ i Batman-universet er der: Foruden hovedskurkene Jokeren, Pingvinen, Gækkeren og Catwoman (plus andre), ses også Batgirl, butleren Alfred og Aunt Harriet, der residerer på Wayne Manor. Dybt herunder ligger Bathulen, hvorfra Batman og Robin rykker ud i Batmobilen. (Den flotteste model af dem alle).

Serien kørte over 120 episoder af 25 minutter, altid delt i to med en cliffhanger. Her er masser af gæstestjerner, også ukrediterede, og alt sammen i superflot technicolor.

Tv-serien kom ikke til Danmark i 1966, men det gjorde spillefilmen. Min far tog mig med i biografen og se den. Jeg glemmer det aldrig.

Dennis Jürgensen debuterede i 1981 med ungdomsromanen Kærlighed ved første hik og har siden udgivet mere end 60 bøger primært til børn og unge. I 2014 skiftede han genre og blev krimiforfatter og sidste år udkom første bind i serien med efterforskerne Teit & Lehmann som hovedpersoner, Mand uden ansigt. Bloddue er andet selvstændige bind i serien.