Erhvervsmanden Lars Seier har altid følelser med i sine investeringer, også selvom det nogle gange betyder, at han lader de dårlige forretninger køre lidt for længe. Han fortæller om balancen mellem at drømme og være realistisk – og om at bevare optimismen under den allestedsnærværende coronakrise.

Siden Lars Seier i 2015 forlod sit livsværk, Saxo Bank, har han ledt efter et nyt ståsted i tilværelsen. Han har ikke kunnet finde ét, men valgt at engagere sig i mange forskellige projekter. Blandt andet er han blevet ejer af en fodboldklub, et cykelhold, en ishockeyklub og to Michelin-restauranter. Han er altid på jagt efter nye investeringer, men sådan har det ikke altid været. Gennem mange år havde Lars Seier forretningsmæssigt et enkelt fikspunkt i sit liv. ”Da jeg var dybt engageret i Saxo Bank, var banken mit primære fokus. Det var kun de sidste år, jeg begyndte at investere udenfor banken. Men min rolle i Saxo Bank var også i høj grad at finde og udvikle nye og eksisterende forretningspartnere. Mit fokus var på at hjælpe dem med at få deres forretninger til at gro, så måske fik jeg afløb for min glæde for iværksætteri på den måde. Jeg synes, det er skønt at hjælpe med at igangsætte nye projekter, og det har jeg nu gjort i en årrække.”

Nye muligheder i en udfordrende tid
For Lars Seier satte corona en midlertidig stopper for et liv i skøjteløber-tempo, og mange af hans projekter gik i dvale. En fyldt kalender blev erstattet med nærvær og tid til familien. Men hos en rastløs sjæl som Lars Seier satte de mange frie stunder samtidig gang i nye tanker. Han så,  hvordan krisen kaldte på alternative former for kommunikation, hvilket lagde spiren til en ny virtuel platform – et nyt projekt at gribe om. ”Et par uger før alting lukkede ned, syntes jeg, man kunne se skriften på væggen. Derfor tog jeg fat i mine døtre for at fortælle, at de snart burde beslutte, hvor de ville tilbringe de næste par måneder. De troede ikke rigtig på det, men til sidst besluttede fire ud af fem af vores døtre at komme hjem til os i Schweiz. Det har været en dejlig gevinst ved coronakrisen, at vi kunne være sammen i hele tre måneder. Det tror jeg faktisk aldrig nogensinde, vi har gjort før. Dertil har jeg rejst alt for meget.” ”Det slog mig, at mange mennesker som jeg selv, pludselig måtte have en del frie timer. Jeg slog en kommentar op på Facebook om, hvad folk syntes, vi skulle bruge dem til. Mange svar cirklede om et ønske om at blive klogere og høre interessante indlæg fra spændende mennesker. Det førte til, at jeg startede SpeakerBee projektet, hvor vi stiller en demokratisk platform til rådighed for alle, der har noget kvalificeret at sige. Det lykkedes at få tusindvis af seere, og gennem sommeren har vi arbejdet på at udvide og forbedre SpeakerBee betydeligt. Vi har netop relanceret platformen med en masse nye  funktionaliteter og indlægsholdere. Det bliver rigtig spændende at følge fremover.”

Investor med hjerte
Nye forretningseventyr er efterhånden noget, Lars Seier har stor erfaring med. Han bakker i høj grad op om unge iværksættere, selvom han godt er klar over, at denne type investeringer ofte er ganske risikable. Men hvilke parametre er afgørende for, om han vil sætte penge og engagement ind på et projekt? ”Jeg er selv meget loyal overfor folk, jeg kan lide eller har satset på. Det er en værdi, jeg også sætter stor pris på hos andre. Man skal kunne stole på folk, og man skal kunne arbejde sammen med et langtids-perspektiv. Måske gør det mig også lidt for tålmodig med  projekter, der ikke fungerer – der skal jeg nok forsøge at lære at lukke dårlige forretninger ned lidt hurtigere,” fortæller Lars Seier og fortsætter: ”Men i øvrigt er det afgørende for succes, at man er ved-holdende, elsker det, man laver, og forstår at arbejde sammen med andre mennesker – meget gerne folk, der er dygtigere end én selv eller i hvert fald kan bidrage med noget andet end ens egne spidskompetencer.” siger Lars Seier og uddyber: ”Man skal have en optimistisk og modig tilgang til tilværelsen og ikke altid vælge det sikre. Den indre dialog man har med sig selv, kan man godt styre i et vist omfang, og det er meget vigtigt, at den er så positiv og konstruktiv som muligt. Den skal fokusere på, at man kan og vil de ting, man sætter sig for.” Lars Seier deler ud af sine erfaringer:  ”Omgiv dig med dygtige og ordentlige mennesker med ære og god moral, og sørg for, at alle ved, hvad man forventer af dem, og hvad der forventes af dig selv. Sæt klare mål for dig selv og for andre. Vær realistisk. Acceptér tingene, som de er, og ikke som man håber på eller drømmer om, de burde være. Hvis ikke man både forstår og accepterer virkeligheden omkring én, så kan man ikke reagere rationelt og effektivt på den. Selvom tingene ikke altid ser positive ud, så lad være med at undvige dem, men gå direkte til dem, og prøv at ændre dem til det bedre gennem din egen indsats. Vælg det, du elsker, fremfor det sikre, hvis der er strid imellem dem. Man bliver aldrig rigtigt god til noget, man ikke bryder sig om at lave, og man får heller ikke noget godt liv. Så følg dit hjerte!

Lars Seier i dén bil han og Hanne Sindbæk var på roadtrip i.

En nyfunden passion corona-krisen har åbnet mine øjne for
Corona-krisen har været en ubehagelig, vanskelig og dyr omgang for mig indtil videre. Sådan må det være, når mange af mine investeringer er i oplevelsesøkonomien: Restauranter, sportshold, ferielande med mere. Men tidligt i krisen, da det stod klart, at vi kom til at sidde længe i lockdown hjemme i vores hus i Schweiz, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Jeg ville lære at spille på det fine Bluethner-flygel, jeg købte for år tilbage. Siden da har jeg slavisk fulgt halvanden times undervisning stort set hver eneste dag. Men jeg har også fundet fornøjelsen ved at lytte til de helt store pianister. Klassiske værker med genier som Claudio Arrau eller Arturo Michelangeli eller jazzgiganter som Bill Evans.

Lars Seier er stor beundrer af jazzpianisten Billy Evans. Foto: Goio Villanueva.

Lars Seier er aktuel med den biografiske fortælling ”Seier – et Roadtrip”. Sammen med forfatteren Hanne Sindbæk besøger han de steder, der har haft betydning for hans liv: Løgstrup, Torremolinos, London, Berlin, Schweiz, Tyskland og retur til København med et smukt punktum for rejsen på Restaurant Geranium. De mere end 100 timers samtaler kommer rundt om et væld af emner, herunder Trump, Boris og Brexit.

En klassiker, jeg ikke kan få nok af

Jeg er egentlig ikke den helt store film-buff, og jeg går sjældent i biografen. Hvis jeg endelig ser en film, er det hjemme på Netflix, eller bare hvis der kommer noget interessant på almindeligt flow-TV. Jeg vender ofte tilbage til de samme film, dels fordi jeg ved, at jeg kan lide dem, dels fordi jeg har så dårlig hukommelse (i hvert fald for den slags, børskurser kan jeg til gengæld huske igennem årtier), at jeg faktisk sagtens kan gense en film et år eller to senere og blive overrasket af plottet endnu engang.

“Pulp Fiction kender jeg nærmest udenad efter at have set den mindst femten gange. Jeg elsker dens coolness og råhed, og Quentin Tarantino, John Travolta og Samuel L. Jackson viser alle deres geni i denne film. Fantastisk underholdning. Hvem skulle have troet, at Travolta også kunne det efter ’Saturday Night Fever’, som jeg hadede!”