Rejs så meget du kan …

Det handler ikke om at vinde, men om at opleve. Til gengæld er det stærkt vanedannende. Motions- cykling er en sport for alle, ikke så dyr at komme i gang med og let at træne op til. Udøverne deler endda gerne ud af deres erfaringer – for eksempel

Reimer Bo Christensen

cykelr  cyklerr1

Amatour-cykling med Reimer Bo

Sammen med Niels Christian Jung har Reimer Bo Christensen netop udgivet bogen ”På mestrenes asfalt”, som både guider rundt på cykelsportens berømte strækninger og samler gode råd fra både professionelle og øvede amatører om ture, træning, kost og alt muligt andet. Men det handler altså om alt andet end fanatisme:

– Jeg er lige kommet hjem fra en uge i Piemonte… der spiser vi en treretters middag hver aften og drikker rødvin til, og så er vi klar til at køre igen næste dag kl. 10, fortæller Reimer Bo. – Det meste af tiden kører vi og snakker, og så er der en, der lægger sig i spidsen, og så giver vi den gas måske i 10 minutter.

cyklerr2

Caféholdet

Niveauet sættes i høj grad af den gruppe, man cykler med. Og man skal måske ikke starte med at koble sig på en tidligere cykelrytters hold (”Jeg har cyklet med Brian Holms hold. Det var fuldstændig vanvittigt”), men finde nogen på eget niveau. Med omkring 300.000 motionscyklister i Danmark kender man næsten med garanti en, som kender nogle andre, og så har man hurtigt en gruppe.

– Mit første hold, som jeg stadig cykler med engang imellem, var nogen, jeg kendte fra cafeen, fortæller Reimer Bo Christensen. – Og ellers er der motionist-afdelinger i alle cykelklubber under Danmarks Cykle Union – f.eks. Ordrup Cykelklub. Jeg cykler ofte alene, når jeg træner, og så glæder jeg mig til at cykle med andre i weekenden.

I sadlen igen

Selv startede hans betagelse af sporten for over 35 år siden. Så var der en periode, hvor han ikke cyklede, men i det nye årtusinde har han taget det op igen for alvor. Og det er ikke så svært at komme i gang:

– Hvis man lægger ud med at træne 2-3 gange om ugen, så er man i storform i løbet af en måned, og efter 2-3 måneder er man godt kørende, siger Reimer Bo. – Men hvis man ikke vedligeholder det, så får man det hårdt. Det er en kombination af køreglæde og træning. Man behøver ikke lægge sin livsstil om med kost og vægttab, men man skal da huske, at hvert kilo, man lægger på maven, gør ondt, når man skal op ad bjerget. På den anden side forbrænder man let 1.500 kalorier på en dag, så det udjævner sig.

Sund fornuft

Det er snarere på turen, man skal tænke på mad og drikke. Dehydrering er en fare, og man risikerer også at gå sukkerkold.

– En af mine kammerater havde kun vand med, og gik helt kold efter 100 km. Så gav jeg ham en energibar, og så var han hurtigt kørende igen. En banan kan også gøre det. Det kan man godt kalde for en slags sund doping.

Ellers er motionscykling en sund sport (”hvorfor i alverden skulle en 40-årig tage et eller andet for at komme først i et motionsløb?”). Det slider mindre på kroppen end løb, og man kan blive ved højt op i alderen. Men selvfølgelig kan der ske uheld:

Styrtet

– En morgen, hvor der ikke var frost, var der alligevel is på en pyt, og det havde jeg ikke set, så der styrtede jeg og fik en hjernerystelse. Det betød 2½ måned, hvor jeg ikke kunne se TV, læse en bog og så videre. Så man skal passe på sig selv, men der er ret få styrt i motionscykling.

Det har heller ikke på nogen måde afskrækket den inkarnerede cykelrytter:

– Ja, man bliver afhængig af det, indrømmer Reimer Bo. – Det er lysten, der driver mig. Det er knapt så sjovt at træne, hvis det regner. Men om sommeren, når dækkene synger på asfalten, og man er tæt på naturen. Det er afhængighedsskabende!

På mestrenes asfalt/ ”På mestrenes asfalt” er en hyldest til en sport, hvor alle samfundslag mødes i et stort fælleskab af humor, fart og galskab. Niels Christian Jung og Reimer Bo har samlet indtryk fra de berømte strækninger på de store løb og masser af interviews og tips fra kendte ryttere – professionelle som amatører. Bogen er udkommet.

cykler8

 

I virkeligheden behøver du ikke engang at nævne navnet på byen, blot sige, byen der aldrig sover, og med et, ved alle hvilken by du tænker på – ! Du kan ikke andet end at blive fascineret. Der dukker hele tiden nye steder op, nogle bliver verdenskendte natten over med hjælp fra tvserier, som Sex and the city, andre er så hippe, at man skal kende nogen der kender nogen, enten for at komme på gæstelisten eller simpelthen fordi de er så hemmelige, at turister sjældent ved af dem. New York har så meget at byde på, at én tur helt sikkert ikke er nok. Det vælter med turister på Manhattan, men selvom der i 2011 var mere end 50 millioner der besøgte byen, så føles det sjældent voldsomt. Det er utrolig nemt at finde rundt og både taxaer og metroen tager dig lige derhen du har lyst døgnets 24 timer. Uanset hvad du har lyst til, så kan du med sikkerhed finde det i New York på hvilket som helst tidspunkt af døgnet årets 365 dage.

Mit New York

Søren Rose er designer og ejer virksomheden Søren Rose Studio, som indtil for ganske nyligt kun lå i New York, i dag har han også en afdeling i København. Der er brosten på vejen uden for Søren Roses studie i Snaregade i København og på Harrison St i TriBeCa som er den bydel i New York hvor han holder til, men her stopper sammenligningen nok også. Søren har i de seneste 2,5 år boet i New York sammen med familien i bydelen TriBeCa.

srNew York 002 copy

Søren anbefaler 3 steder.

1. Smith & Mills er en familiens yndlings hænge-ud steder. Baren er en gammel ombygget hestestald med god mad og formidabel lokal stemning.

2. Når vejret tillader det, springer Søren og hans døtre i poolen på toppen af Soho House, et über trendy design hotel.

3. Endelig anbefaler Søren butikken Printed Matter til dem der ønsker lidt specielt kunst af lokale kunstnere til væggene.

ny1

Must-See’s …

1. Williamsburg

Manhattan? Nej da. I disse tider er alle de trendy og cool taget turen over floden til afslapning i Brooklyn og Williamsburg. Gå en tur gennem det jødiske kvarter, oplev den afslappede stemning i Williamsburg og gå på jagt i en af de mange vintage butikker.

2. Det perfekt foto

Intet Manhattan skyline foto – eller udsigt – er perfekt uden kongen af skyskrabere, Empire State Building, så drop udsigten herfra, og tag hellere turen til toppen af Rockefeller Center. Her får du 360 graders ugeneret udsigt over Manhattan. Få den bedste oplevelse og oplev solopgangen (7 – 8 om morgenen i maj måned), undgå de andre turister og søg direkte til udsigtsplatformen på 70. Etage.

3. High Line

Chelsea byder på noget af byens mest interessante moderne arkitektur. Den bedste måde at opleve dette på, er en tur på High Line, en 2 km. Lang park i 2. Etages højde. Parken er anlagt på den gamle togbane. Herfra er der udsigt til både Empire State, Chrysler Building og Frihedsgudinden. Spot Frank Gehrys snoet IAC bygning (555 West 18th St) og Jean Nouvels pixeleret bygning 100 11th Avenue.

ny2

Mad …

1. Artichoke Pizza

www.artichokepizza.com

Pizza slices to die for. Artichoke er byens bedste pizza. Du bør ikke gå glip af et stykke af deres pizza med artiskok, spinat og ost. Du kan desuden bestille online via deres hjemmeside og få bragt lige til døren – gratis!

 

2. Balthazar

www.balthazarny.com

Er du i Soho omkring frokost, bør du bestemt stikke hovedet ind forbi Balthazar. Stedet emmer af historie og det store højloftede lokale gør stemning helt unik. Hvis du har muligheden, så få en plads i baren. Maden kan bedst beskrives som amerikansk bistro.

3. Tartinery

www.tartinery.com

Tartines er det franske svar på smørrebrød og hos Tartinery har de forstået konceptet. Vælg blandt de mange smukt anrettet tartines, skyld ned med et glas hvidvin og du må endelig prøve deres hjemmelavet chokolade fondant.

…………………………………………………………………………………………………………………………………………

Indbyggere: 8,3 millioner (i delstaten New York bor der 19,5 millioner)
Areal: 1.213 kvadratkilometer
Rejsen: SAS og United Airlines flyver direkte fra København på 8-9 timer. Lander du i Newark kan du tage bus eller tog. Fra JFK kan man tage metroen. Man kan med fordel bestille taxaservice hjemmefra til ca. 90 dollars fra Newark til Manhattan.
Sæson: Uanset hvornår du besøger byen lever den. Turismen i verdens mest besøgte by er jævnt fordelt henover året, men topper over sommeren, hvor temperaturen er omkring 27 grader. Om vinteren omkring frysepunktet. Du kan dog sagtens opleve hedebølge med 40+ grader eller det modsatte i vinterhalvåret, og vinden gennem de lange avenuer er det værste.
Drikkepenge: Drikkepenge gives til alle i servicefag. 15-20% på restauranter. På barer gives 1 dollar per drink som hovedregel og bor du på hotel er en til to dollar per nat til housekeeping kutyme. Husk også taxachaufføren, også selvom han hverken åbner bagagerummet eller døren for dig. Med andre ord, selvom betjeningen ikke er i top, giver man stadig drikkepenge, det er helt andre regler end i Danmark.

 

Alle kender Central Park, men faktisk har New York andre og mere spændende parker at byde på. En af dem er Wave Hill – i bydelen Bronx lidt nord for Manhattan.

 

FET_Rejsereportage_Wave-Hill10

FET_Rejsereportage_Wave-Hill15

 

På den store græsplæne med udsigt over floden står de næsten ubevægelige i den dugvåde morgen.

En gruppe ældre mennesker, som laver thai chi på en grøn græsplæne, og i baggrunden aner man en by af de mega-store.

Skorstene og skyskrabere i massevis udgør en slags baggrundstæppe for denne morgenstund med fuldstændig kontrolleret og stille kropslig udfoldelse, og mærkeligt nok er her også helt stille. Kun lidt fuglekvidren og brus fra vand kan anes. Storbyens larm er her ikke.

Vi er i millionbyen New York. Har taget undergrundsbanen en halv time nord for Manhatten – til bydelen Bronx – for at besøge en slags ”sind-ets oase”.

Sådan omtales haven Wave Hill nemlig blandt kendere. Et mere ukendt ”helle” i storbyen, åben for alle og med rige muligheder for indre stilhed på mange planer. Og et interessant alternativ til Central Park, New Yorkernes ellers foretrukne park, når øjnene skal have grønt og sindet fred.

På de store græsplæner med udsigt over Hudsonfloden sidder folk her i behagelige stole og nyder enten udsigten, læser eller er bare til.

I andre dele af haven dyrker mindre grupper yoga, tegner og maler i ensom majestæt eller sidder blot og skriver noter i medbragte bøger. Hvad, de skriver, ved ingen, men de ser ud til at hygge sig.

 

FET_Rejsereportage_Wave-Hill

 

Roosevelts barndomshjem

Wave Hill er endnu en af byen New Yorks mangeartede facetter. Det er ikke en park, men derimod en have, helt nøjagtig seks forskellige haver, som er samlet til én. Beliggende i et velhaverkvarter i Bronx og centreret omkring to smukke gamle huse, som i dag danner ramme om skiftende kunstudstillinger, foredrag, forelæsninger og i det hele taget alt, hvad der har med natur, kunst og menneskers forhold til samme at gøre.

Det første hus i Wave Hill, Wave Hill House – blev bygget som et landsted af en ung amerikansk jurist i 1843. Og i tiden op til 1965, hvor haven blev åbnet for offentligheden for første gang, har ejendommen ikke bare huset én, men mange kendte familier.

Blandt andet har den tidligere amerikanske præsident Theodore Roosevelt boet her i sin barndom og ungdom. Forfatteren Mark Twain har også levet og arbejdet her i en kortere periode; det samme har den verdenskendte italienske komponist Arturo Toscanini, og alle har de tidligere beskrevet, hvad naturen i Wave Hill gjorde ved dem.

For Mark Twains vedkommende var naturen på stedet en stærk kilde til inspiration i hans forfatterskab, og for Theodore Roosevelt betød barndommen på Wave Hill, at han senere i sin præsidentperiode sørgede for bevarelsen af millioner af hektar amerikanske parkområder.

 

FET_Rejsereportage_Wave-Hill4

FET_Rejsereportage_Wave-Hill5

 

Menneskeskabt natur

Når Wave Hill i dag står som noget af det ypperste inden for begrebet ”haver”, skyldes det dog primært finansmanden George W. Perkins, som i 1903 købte Wave Hill.

Perkins havde siden 1895 opkøbt store arealer langs med Hudsonfloden, og han var vild med naturen i området – og med haver. Under hans ejerskab blev landskabet formgivet og beplantet med sjældne træer, og de mange forskelligartede og unikke haver blev anlagt med hjælp fra de dygtigste eksperter.

I 1960 donerede Perkinsfamilien Wave Hill-haven til bystyret i New York, og i 1965 åbnede herlig- hederne så for menigmand med det erklærede formål at være et sted, ”som forpligter sig til at udforske de menneskelige forbindelser til den fysiske verden gennem programmer indenfor gartneri, uddannelse og kunst”. Sådan kan man læse det i formålsparagraffen for Wave Hill.

 

FET_Rejsereportage_Wave-Hill9

 

En have for alle

I dag kan besøgende derfor nyde havelivets glæder på hele 28 hektar land med udsigt til Hudsonfloden og New York i det fjerne.

Have-entusiaster kan her finde alt, hvad de overhovedet kan ønske sig inden for i alt 3200 forskellige arter af både træer, planter og blomster, og ikke- have-kendere kan lære nyt. For havens mange gartnere tilbyder både kurser og rundture i praktisk havekunst.

Men vil man bare kigge og nyde, ja, så kan man også det. I det daglige benyttes haven af mennesker med vidt forskellige interesser, lige fra botanikstuderende til de mere meditative typer, som ganske enkelt bare ønsker et fredfyldt pusterum fra storbyens hektiske liv, den larmende trafik og de stenbelagte gader.

I Wave Hills ”blomsterhave”, hvor både moderne og gamle stauder, et årige buske og løg sørger for et evigt blomsterflor, kan man følge årstidens gang. I ”vandhaven” pryder åkander, lotus, mangeartede græsser og eksotiske vandplanter det smukke sceneri. I den ”vilde have” finder man arter, man ikke anede eksisterede, og i et specielt drivhus kan man se sarte planter fra hele verden, som kun kan overleve her. Sjældne træer og anden vækstskov er plantet i yderkanten af Wave Hill, og alle de mange afdelinger og haver med tilhørende drivhuse er bundet sammen af naturstenstrapper, grusstier, små hvide broer over vandløb og grønne plæner, som sørger for at den besøgende naturligt ledes igennem de mange haveområder.

 

FET_Rejsereportage_Wave-Hill14

Året rundt afholdes mange forskellige slags arrangementer. Her Brunch på “Mors Dag”.

 

Spændende kurser og kunst

I Wave Hill sås alle vækster fra frø, og haveinte- resserede kommer derfor langvejs fra for netop at købe frø fra de mange sjældne planter i havens lille butik, som også tilbyder et varieret udbud af havebøger.

Bliver benene trætte, byder Wave Hill på både afslappende café og læring. Inde i havens oprindelige hus er der ved siden af restauranten skabt et læringscenter, som tilbyder foredrag, workshops og kurser af forskellig art.

Det kan være familiekurser i natur og have, yoga-dyrkning i det fri, kurser i meditation, memoire-skrivning (det er det, alle dem med notes- bøgerne laver), naturfotografi og fuglestudier.

Det andet hus i haven, Glyndor House – byder på skiftende kunstudstillinger, og lige ved siden afer et område, hvor man kan spise sin medbragte mad. I Wave Hill spiser man nemlig ikke picnic på græsplænerne, det er forbudt.

Naturen i Wave Hill tiltrækker selvsagt også mange dyr, som naturligt lever omkring de forskellige træer og planter. Haven har derfor et rigt fugleliv, som også er interessant at studere, ligesom man også kan se mange frøer, snegle og andre vanddyr, som tiltrækkes af vandhavens flotte bassiner.

Og sidst men ikke mindst er det også interessant at ”studere” New Yorkerne. Beboerne fra verdens måske allermest hippe millionby, som her i haven udlever deres drømme om natur og stilhed.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Rejsereportage_Wave-Hill3

 

Rejsefakta

Wave Hill ligger på West 249th Street & Independence Avenue, Bronx, NY 10471. 

Haven er åben året rundt, og entré koster 8 dollars for voksne og 2 dollars for børn. Har man et såkaldt New York Pass, er der gratis adgang. 

På Wave Hills hjemmeside www.wavehill.org  er der transportvejledninger fra Manhattan. 

Fra Riverdale Station er der en gratis shuttle-bus til havens indgang. Er man dårligt gående, kan man på guidede ture blive kørt rundt i selve haven.

Se mere om Wave Hill og New York i øvrigt på www.nycgo.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Rejsereportage_Wave-Hill13

FET_Rejsereportage_Wave-Hill12

Selvom bydelen Harlem i New York er under hastig forandring, synger de stadig Gospel i kirkerne og spiser soulfood på restauranterne.

 

Harlem, Manhattan

Harlem, Manhattan

En gul og diset stribe sollys fra det buede vindue rammer den afroamerikanske mand på træbænken. Så langes en mikrofon over til ham, og alt er tyst. Indtil stemmen rejser sig. Først næsten lydløst, så højere og højere, smertefyldt og insisterende, men også fortrøstningsfuldt stiger ordene ”Walk with me” op mod rummets hvælving, og publikum er stille, som var de stumme.

Det er søndag formiddag i en kirke i Harlem, New York.
Lige dele hvide turister sidder pænt og lytter på, de lokale afroamerikanere står allerede op med henførte ansigter og armene i vejret, for her i en ganske almindelig kirke synger koret ”Arc Gospel Choir” nemlig gospel-sange for fuldt hus.

 

Både en bydel og en tilstand

På et bykort over New York er Harlem fysisk en bydel, som starter dér, hvor Central Park på Manhatten ender mod nord.
Men psykisk har Harlem siden 1800-tallet nærmere været en tilstand. Mest kendt for vold, narkotika og slum, men også for bydelen, hvor store navne som Duke Ellington, Count Basie, Louis Armstrong og Billie Holliday videreudviklede musikkulturen med jazz og soul i bydelens mange jazzklubber og på det legendariske Apollo Teater.

Bydelen havde sin guldalder i 1920érne, hvor musik, kunst og litteratur blomstrede, og store personligheder som præsten Adam Clayton Powel var med til at videreudvikle afroamerikanernes selvfølelse og stolthed.

Senere i 1930érne og 1940érne kom massearbejdsløsheden og efterkrigtiden til bydelen, og i 1960érne var det borgerrettighedspolitiken, som optog bydelen mest, mens karismatiske ledere som Malcom X og Martin Luther Kings taler berørte en hel verden udenfor Harlems ghetto.

 

Fra slum til hipt

I dag er der ikke meget håbløshed over Harlem. Snarere tværtimod. For området er siden slutningen af 1990ér blevet præget af det, som i moderne tider kaldes for gentrificering.
Fænomenet er kendt fra slumkvarterer over hele verden, hvor unge studerende, kunstnere og andre kreative mennesker får øje på billige hus-lejer i et nedslidt kvarter og derpå rykker ind og forvandler kvartererne med sjove butikker, spændende gallerier, fancy cafeer osv.

Kort efter kommer så boligspekulanterne, opkøber de gamle huse, sætter dem fint i stand og sælger dem derefter så dyrt, at de oprindelige beboere ikke mere har råd til at bo i deres eget kvarter. De flytter så længere ud fra bymidten, indtil gentrificeringen ad åre indhenter dem dér. Fuldstænding som det sker og er sket i Berlin og eksempelvis også på Vesterbro i København – er det også sket i Harlem og sker stadig.

 

Harlems spændende historie 

Et besøg er dog stadig en interessant oplevelse, som også kan fortælle om den lange kamp for overlevelse i et racistisk USA. Blandt andet vidner Harlems hundredevis af kirker den dag i dag om den store betydning, som religiøsitet fik i starten af dette nye, rodløse immigrantsamfund.

Dengang bestod Harlem stort set mest af landbrugsjord og rige velhavere, som på højene i vest opførte smukke huse med udsigt til Hudson-floden, men et markant vendepunkt kom i 1872, da området fik togforbindelse med det sydlige Manhatten.

Med toget fulgte en stor indflytning af afroamerikanere, flittigt fulgt af store grupper af jødiske og spansktalende indvandrere, og i 1923 omtaler avisen The New York Times bydelen som ”negerkolonien”.

150.000 afroamerikanere var i tidsrummet flyttet til Harlem, hvilket dengang svarede til tre fjerdedele af alle afroamerikanere i hele New York City – og i samme takt som de sorte flyttede ind – flyttede de hvide ud af bydelen.

På The Schomburg Center på Malcom X Boulevard i Harlem kan man få det hele fortalt.

Centret, som åbnende i 1925 i Harlems blomstringstid, rummer verdens største samling af dokumenter, sjældne bøger, fotos, film og lydoptagelser, der dokumenterer afroamerikansk kultur i USA, og stedet kan også tilskrives æren for, at historisk bevidsthed, stolthed over egne, etniske rødder, familietraditioner og lokal kulturarv altid har været mere udbredt i Harlem end andre steder i byen.

Jævnligt arrangerer centret både koncerter og teaterforestillinger sideløbende med skiftende udstillinger og debataftener.

 

Take the A-train

Til Harlem ankommer man stadig med A-toget, ganske som Duke Ellington skrev det i sangen ” Take the ”A” Train”. Det tager kun godt 20 minutter fra det sydligste Manhatten, men mange turister vælger i dag at tage på guidede udflugter med bus til bydelen.

På turene får man fra busvinduet et overblik over Harlems vigtigste seværdigheder fra 1920érnes guldalder – så som Apollo Teatret, Sugar Hill, Hamilton Heights og Striwes Row, alt imens en guide fortæller om Harlem fra før og til nu.

Som regel ender turen med en gospel-forestilling og såkaldt soulfood på en restaurant, men man kan også gøre turen selv og det er måske mere interessant.

I næsten enhver lille gade i Harlem findes nemlig stadig en kirke, som hver søndag holder gudstjenester ledsaget af den skønneste gospel.

Her synger lokale kor stadig, så taget et tæt på at løfte sig, og smerten fra fordums undertrykkelse igen bliver nærværende i de gamle sange.

For uanset om man vælger bureau eller går på egen hånd, er Harlem altid et besøg værd.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lokale og turister i skøn forening til gospel-koncert i Abyssinian Church.

Abyssinian Baptist Church, Harlem, Manhattan

Abyssinian Baptist Church, Harlem, Manhattan

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

En lokal “kanon-fotograf” tilbyder at forevige turisterne udenfor The Schoumburg Center.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Velsmagende soul-food fås både på fine og mindre fine restauranter. Her på Adam Clayton Powell Jr. Bouleward.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Selv i det kølige efterår leves livet udenfor.

Harlem Week

Week-end-gade-hygge i Harlem.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Avissælger på Malcolm X Boulevard.

…………………………………………………………………………………………………………………….

 

The Apollo, Harlem, Manhattan.

The Apollo, Harlem, Manhattan.

“To do” i Harlem

Guidede ture til Harlem 

– både natteliv og sightseeing med gospel kan bestilles hos Harlem Spirituals
www.harlemspirituals.com

 

Kulturelle attraktioner i Harlem: 

Apollo Teatret er den legendariske arena for musik og især kendt for sine amatøraftener og koncerter. 

Her debuterede bl.a. sangerinden Billie Holliday.

Harlem Stage er den ledende kunstvirksomhed i bydelen og står for at sætte forestilinger op indenfor teater, dans og mange forskellige musikgenrer. 

The Schomburg Center er stedet, hvor al forskning i afroamerikansk kultur er samlet.

The Studio Museum har en flot kunstsamling, som kredser omkring sort/afroamerikansk kultur.

Gospel: Den mest kendte kirke i Harlem er Abyssinian Baptist Church på 132 Odell place. Men også Canaan Baptist Church, Baptist Temple, Metropolitan Baptist Church, St. Paul Baptist Church, Salem Unites Methodist Church og Second Province Baptist Church holder søndags-gudtjenester med gospel.
De fleste kirker har egen hjemmeside.

Arc Gospel Choir består af tidligere narkomaner, som via bevægelsen Arc, har fået hjælp til stoffrihed, bl.a. via gospelsang.

 

Spise ude:

The Cecil er New York Citys første afro-asiatisk-amerikanske brasserie.

Lido er en restaurant, som har specialiseret sig i nord-italiensk mad.

Miltons er både en jazzklub og en restaurant, og maden er inspireret af Low Country –dvs. køkkentraditioner fra South Carolina og Georgias Kyst.

Red Rooster fokuserer på sine rødder i Harlem, og Sylvias Restaurant er en verdensberømt restaurant, som har eksisteret lige siden 1962.

 

Parker:

Den nordlige del af Central Park grænser op til Harlem, og her findes Harlem Meer og West 110th. Street Playground. Den 12 hektar store Morningside Park ligger mellem West 110th og West 123rd Street samt Manhattan Avenue, Morningside Avenue og Morningside Drive. Riverside Park er et andet stort grønt område, som ligger ved Hudsonfloden.

 

Bo lokalt:

Aloft Harlem (hotel) åbnede for første gang i 2010. Det ligger midt i det historiske Harlem og er indrettet topmoderne.
Hotellet har tillige en lounge med en  lille live-scene.

Se det hele og mere til på www.nycgo.com/nxn

 

…………………………………………………………………………………………………………………….

I Grækenland og store dele af det sydlige Europa har vi gjort det i årevis: Hoppet fra ø til ø i ferien. Men hvorfor ikke gøre det i Danmark også? En ny bookingportal gør det muligt – på blot få minutter hjemmefra – at reservere både færger, ophold og ikke mindst oplevelser på de smukke, danske øer.

 

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_2Z6A4968-2

 

Bevæbnet med plasticspande og iført gummistøvler traver vi ud over den flade havbund. Lærken slår triller i den høje, klare luft, og efter halvanden kilometers vandring begynder vi at se dem i den rillede sandbund: De kæmpe store østers, som er dem, vi er kommet for.

Vi er på østers-safari på Fanø. Danmarks absolut smukkeste og mest interessante Vadehavs-ø, som hvert år er vært for et utal af festivaller, der tiltrækker mennesker fra hele verden. Bl.a. den årlige strikke-festival og verdens største drage-festival, som får øens kilometer-brede strand til at eksplodere i farver og former, når tusindvis af drager stiger til himmels i sommersolen.

Men lige nu samler vi østers. Aldeles gratis gourmet-mad, som det er tilladt at samle i spandevis, og bagefter tilbereder guiden dem på grillen i det fri, hvor vi får dem serveret gratineret med oste, hvidløg eller forskellige slags pesto. På Fanø må man samle alle de østers, man vil, til privat brug. For arten af østers er en invasiv slags, og det, vi i virkeligheden gør, er at kombinere turisme med naturpleje.

 

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_østers,-3

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_østers1

 

 

Den smukkeste landsby

De danske øer – og deriblandt Fanø – er perfekte bud på spændende ferie-dage, og på bookingportalen Dansk Ø-ferie har vi bestilt både færge hertil, overnatning og oplevelser.

Derfor har vi natten før sovet i de smukkeste værelser på den smukkeste kro, og dér i øvrigt også indtaget det smukkeste måltid. Ikke billigt, men godt og så tæt på ”Babettes Gæstebud”, som man kan komme det.

Sønderho Kro er nemlig fra 1772, og i de små stuer samledes før i tiden søfolkene, når de var hjemme fra havet, ligesom kunstnerne i de lyse sommermåneder holdt til her.

Den kendte Fanø-maler Julius Exner boede på 1. salen på Sønderho Kro igennem 35 somre, og på byens lille museum, Fanø Kunstmuseum, er mange af hans værker udstillet permanent, mens der i andre rum hænger både samtidige malere, men også værker af de nye og ”vilde” kunstnere, som kendetegner Fanø i dag.

Sønderhos historie går tilbage til 1500 tallet, hvor byen sammen med Dragør var en af Danmarks mest aktive skibsfartsbyer, og den dag i dag ligger de smukke, gamle fiskerhuse stadig næsten intakte i den lille by bag det store dige ved havet.

Her bor rundt regnet 280 mennesker i de 170 bevaringsværdige huse, hvoraf 70 er fredede, og i 2011 blev byen også kåret som Danmarks smukkeste landsby. Ikke så mærkeligt – for at vågne her en solbeskinnet morgen i et af kroens 13 fint indrettede værelser og derfra træde direkte ud i Sønderhos fantastiske stilhed –  det er en unik oplevelse af de anderledes.

 

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_Sønderho

Sønderho, foto: Thomas Skjold

 

Mod syd – til sort sol 

Den samme eftermiddag sejler vi fra Fanø.

Kun 18 minutter tager det, og så er verden igen en anden. Esbjerg by med larm og havn, men vi vil videre. Til steder med andre dialekter, andre traditioner, anden madkultur og nye oplevelser. For det er om noget dét, som ø-hop i Danmark kan byde på, og så i øvrigt indenfor relativt korte afstande.

Derfor kører vi nu godt 70 km sydpå, for vi har bestilt en fugle-tur i Tøndermarsken. Til fænomenet ”sort sol”, som det kaldes, når stærene forår og efterår går til ro i de store rørskove.

Flest fugle ser man om efteråret, men både forår og efterår starter seancen godt en times tid før solnedgang. Som sorte perler på en snor sætter  fuglene sig. Først på landskabets mange luftledninger i mindre flokke, som så pludselig letter og samles til én flok, der cirkler rundt i luften og farver himlen aldeles sort. I tusindvis, nogle gange helt op imod en million i antal, kredser de over marsken for så pludselig igen – på et splitsekund – at dykke ned og gå til ro i rørskoven.

Der lyder en koncert uden lige af fuglekvidder og søvnigt ”næbgnaveri”, mens fuglene finder sig til rette på den trange plads, og så bliver der stille.

 

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_Sort-Sol

“Sort Sol” i Tøndermarsken

 

Men kun indtil næste hold fugle atter kommer sejlende, i luften. Som en sort masse over himlen skifter fokken form, hver gang den angribes af en rovfugl, cirkler et par gange, indtil angriberen er slået på flugt – eller forsvundet med en stær i munden og dykker så ned igen som ved et lynnedslag.

 

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_segway-v-døbbøl-mølle

Segway ved Dybbøl Banke, foto: Thomas Skjold

 

På segway ved Dybbøl Banke 

Vi har købt sort sol-arrangementet på forhånd, så vi oplever fænomenet med ekspertguide, der ved alt om stærenes liv og færden. Og efter ”forestillingen” kører vi så videre ud i aftenmørket, nu stik øst – over broen til Als, hvor vi har booket hotel for natten. I byen Sønderborg, hvor vi fra hotelværelset bl.a. har udsigt til Dybbøl Mølle, som stadig maler, men nu kun for turister og ikke mere ad h….. til.

Øen Als er endnu et nyt ø-møde. Med ny kultur, ny dialekt og ikke mindst et møde med Danmarkshistoriens måske allermest smertefulde nederlag, slaget ved Dybbøl i 1864. Og her midt i det historiske landskab skal vi næste dag have hele historien fortalt, mens vi kører rundt på en segway.

En segway  er et eldrevet køretøj, som alle kan lære at betjene. Indbyggede gyroskoper sørger for, at køretøjet holder balancen for brugeren. Læner man sig forover, kører seqway’en fremad, læner man sig tilbage, stopper den. En styrepind i midten gør det ud for et rat, og man drejer ganske enkelt ved blot at bevæge styret sidelæns, til den side man vil dreje.

Als er et sandt slaraffenland ud i historiske oplevelser. Både de som kan opleves med synet, men også de, som man kan smage på. Så er man ikke til historiefortælling susende afsted på en segway, kan Historiecenter Dybbøl Banke besøges. Her kan man bl.a. gå tur på det gamle skanseanlæg, høre ”udklædte” soldater fortælle autentiske historier fra den gang i 1864, og i øvrigt også lære at støbe geværkugler og bage pandekager.

 

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_Sønderjysk-kaffebord---traditional-coffeetable-(1)

Sønderjysk kagebord

 

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_underwater-hunting

Harpunjagt

 

Kagebord og harpunjagt

Kager er i det hele taget en stor tradition på Als, hvor begrebet ”Sønderjysk Kaffebord” bliver dyrket flittigt. Minimum 14 kager SKAL der være på et ægte, sønderjysk kaffebord, som kan nydes mange steder på øen. Så glem alt om slankekure og gå ombord i rugbrødslagkager, roulader, tærter, kringler osv., og husk på at med kaffebordet indtages også en historie om dansk nationalitetskamp.

Efter krigen i 1864, kom Sønderjylland under tysk styre, som forbød danskerne at synge fædrelandssange og holde møder i forsamlingshusene. I stedet mødtes man så til et ”uskyldigt” kaffebord, hvor tyskerne ikke kunne forhindre dansksindede taler og sange henover det veldækkede kaffebord.

Als er omgivet af meget vand og har som få steder i Danmark kyster med meget læ. Det gør destinationen velegnet til jagt under vandet, og næste dag ifører vi os derfor våddragter, snorkler og harpuner og går i bølgen med Lasse fra firmaet snorkelsafari.dk.

Efter en grundig indføring i udstyr og harpun ligger vi så i læ af kysten og kigger på danske havdyr. Skrubber, pighvar og torsk – meget kan skydes i de danske farvande med harpun – en sport som i øvrigt er forbudt i vore nabolande. Man kan undervands-snorkle året rundt i Danmark, og selvfølgelig er det mest behageligt om sommeren, selvom en våddragt forhindrer, at kroppen bliver kold. Fanger noget, gør vi dog ikke, men en ny og spændende oplevelse er det så absolut.

 

Dele-mad og lokale råvarer

Vi slutter øhop-turen for denne gang med en frokost på Huset Blom i Sønderborg.  En smuk patricier-villa fra 1924, som for tre år siden er blevet forvandlet til restaurant med speciale i ”dele-mad”. Her får vi de lækreste små-retter til deling, fingermad og hyggemad, og mange af restaurantens råvarer kommer fra lokale producenter, og dertil smager vi på de ypperligste vine. Og således mætte, af både mad og oplevelser, sætter vi nu kursen mod Fynshav og napper endnu en færge til Bøjden på Fyn.

Et ø-hop på to danske øer er slut. Men snart kan et nyt begynde. Det handler blot om nogle klik med musen – på bookingportalen Dansk Ø-ferie.

 

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_2Z6A2987-2

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_sønderho--

En verden af unikke øer 

Dansk Ø-ferie er en nyt og nemt værktøj til at sammensætte en ø-hop ferie på. Her kan man bestille både færger, ophold og oplevelser mv. på mange af de større, danske øer. I skrivende stund er Bornholm, Fanø, Samsø, Als, Langeland, Fyn og Lolland-Falster repræsenteret, men snart kommer også Ærø, Rømø og Læsø med. Og på sigt er det meningen, at alle danske små-øer, som har turisme-tilbud vil være repræsenteret.

Dansk Ø-Ferie er skabt af rederiet Færgen, som sejler til seks danske øer, og  portalen er et forsøg på samlet at fremme og støtte op om turismen på de danske øer. Se mere på www.danskoferie.dk og www.faergen.dk.

Danmark har samlet over 400 øer, hvoraf de 76 erbeboede. Nogle er med tiden blevet brofaste, men til mange af dem går der stadig færger. Det faktum, at øerne altid har og til dels stadig lever et afsondret liv, gør at de særegne kulturforskelle er bevaret, og dialekterne findes derfor stadig i de små ø-samfund.

På www.danske-smaaoer.dk kan man læse mere om øernes initiativer for at forblive levende, og på www.oe-specialiteter.dk fortælles om øernes mange fine landbrugsprodukter og specialiteter. Her finder man også madopskrifter, som knytter sig til specielle traditioner på nogle af øerne.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Øhop_Danmark_Rejsereportage_P1120203

Turistguiden 

Østers-safari på Fanø: www.visitfanoe.dk

Sønderho Kro (repræsenteret i White Guide): www.sonderhokro.dk

Sort sol i Tøndermarsken: www.sortsafari.dk

Segway-tur i Sønderborg: www.outdoor-tours.dk

Huset Blom: www.huset-blom.dk

Officielle websider: www.visitfanoe.dk og www.visitsonderjylland.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Øen Porto Santo byder med ni kilometer gylden sandstrand, stilhed ud over det sædvanlige og i tilgift også gratis golf –  på pusterum for både sind og pengepung.

 

FET_Porto_Santo_P1150781

 

Flyet fra Danmark er ladet med gråt guld.

De er alle næsten 60 plus og bærer på enorme golftasker. En del af dem har været her før, og andre har hørt om øen fra venner og tænkt, at det var da en god deal. For det er ferie med gratis golf. På en rigtig god bane. I et klima, som er dejlig varmt – året rundt.

Øen hedder Porto Santo. Og er en nærmest gold ø midt i Atlanterhavet, som engang i tidernes morgen blev opdaget af Columbus, men siden har ført et liv, som nærmest kun er  de lokales hemmelighed.

Ikke mange fra resten af verden kender dens eksistens, men blandt portugisere er den et hit. Fodboldstjernen Ronaldo har et hus her og elsker at besøge øen, og en af grundene er den enorme sandstrand, som næsten fylder hele sydkysten af øen.

Hele 9 kilometer lang er den, med det fineste gyldne sand og det reneste vand, som oftest ikke skaber andet end børnevenlige bølger.

Den enorme række af ofte grimme turisthoteller bygget direkte på stranden glimrer også ved deres totale fravær. Hvilket gør, at stranden er smuk i sin gudsskabte natur, med lidt klitter, solstole og kun lyden af havets brusen.

Nyt all-inclusive-koncept

Det er denne stilhed og denne naturlighed, som er øens trækplaster. Foruden goldbanen, som ligger højt oppe – midt inde på øen og som fra flyveren af nærmest er den eneste grønne plet, man kan få øje på. Og disse to ting i kombination – en fantastisk dejlig golfbane og en gylden sandstrand –

det er de to ting, som et dansk charterrejsebureau har sat sammen til en nyskabelse inden for all inclusive konceptet og kaldt det for ”Ø-all-inclusive”.

”Ø-all-inclusive” går nemlig i al sin enkelhed ud på at feriegæsterne – ud over naturligvis all-inclusive mad og drikke i forskellige kategorier – også har ubegrænset green fee på øens golfbane, gratis kan låne cykler på hotellet, har gratis adgang til wellness, spa og tennis, og i øvrigt også er velkomne på de gratis vandreture ud på øen, som rejsebureauet tilbyder.

På Porto Santo bor de danske gæster på hotellet Vila Baleira. Her er store rummelige værelser, og ditto lejligheder, to restauranter, som serverer rigelig og god mad, og en håndfuld barer – både i hotellet, ved poolen og ved stranden. Ikke opulent og ikke overdådig luksus, men fint og alt nok, og ikke større end at man let kan finde rundt og forbi det smukke poolområde og ned til den private strand, hvis man er til de blå bølger og den smukke strand.

 

FET_Porto_Santo_P1150774 FET_Porto_Santo_P1150765

Poolområdet på hotel Vila Baleira ligger i en smukt anlangt have  

 

Golf og fremragende mad

Udenfor hotellet går en lille bus direkte op til golfbanen, og det er hittet for de fleste gæster i de tidlige formiddagstimer og om eftermiddagen.

Golfbanen er 6,5 kvadratkilometer stor og består af en 18 hullers par 72-bane, en 9-hullers par 3-bane, en driving range, chipping green og putting green. Den ligger højt, med svimlende udsigter både ud over havet og over den nærmest vulkanagtigt udseende ø med forrevne basaltklipper og dybe slugter. Søer, kuperet terræn og kløfter gør, at banen er pænt udfordrende, og den er da også tegnet af den anerkendte arkitekt og selv dedikerede golfspiller, Severiano Ballesteros, som i 2002 skabte denne bane som sin sidste – med udsøgt hensyntagen til både miljø og natur.

En restaurant med den smukkeste udsigt ligger også på samme golfbane og er et must, hvis man er til ypperlig gourmet. Endda til yderst rimelige priser. Efter portugisisk skik er der efter danske forhold enorme mængder mad på tallerkenen, men ærlig talt – hvem er ikke bare en lillebitte smule træt af petitfour-små anretninger…?

Efter golfen og en god frokost er der dømt afslapning for de fleste her på Porto Santo. For det er i virkeligheden det, som er øens største aktiv, når man først har fået øje på det. En tur ved stranden med en god bog og udsigt til Atlanterhavet, en hyggelig drink ved poolen, måske et slag tennis eller bare en gå- eller cykeltur på de gratis af slagsen – på Porto Santo er tempoet helt nede, og det er det, det hele handler om.

Her er kun en af hver ting. Et apotek, en tankstation, kun en af hver butik, et lægehus og en helikopter, som flyver den syge til Madeira – den nærmeste ø, hvis man bliver meget syg. Et lille stille sted, som i virkeligheden stadig lever det samme liv, som man har gjort det i århundreder.

 

FET_Porto_Santo_P1150805

Golfbanen er beliggende højt – midt inde på øen.

FET_Porto_Santo_P1150799

FET_Porto_Santo_P1150816

Det er arkitekt og golfspiller Severiano Ballesteros, der har tegnet golfbanen.

 

Livet på Porto Santo

I  øens hovedby, Vila Baleira, modtager små, venlige, hvide huse med brostensbelagte stræder den fremmede. Her er ingen monumentale bygninger, men et lille museum indrettet i det hus, hvor Columbus angiveligt boede, da han fandt øen, et smukt lille torv, en fin kirke, og nogle få restauranter og barer. De unge på øen drikker det lokale sprut-hit Poncha, en slags stærk punch der fås i mange varianter, og spiser de hjemmelavede brød, Bolo Do Caco, der minder om en slags pizza lavet af kartofler med fyld af hvidløg, ost, skinke og bacon, og som smager helt vidunderligt.

Man kan let gå ind til byen, enten hele vejen langs med stranden eller på selve vejen, men man kan også tage på rundtur på denne mærkværdige ø, hvilket er stærkt anbefalelsesværdigt, selvom – hvor underligt det end lyder man sagtens kan få en uge til at gå fint blot ved at opholde sig i hotellets omgivelser og på golfbanen.

Porto Santo blev officielt opdaget i 1418, og myten siger, at det var en enkelt medbragt gravid kanin, som er den oprindelige årsag til øens goldhed. Kaninen og dens hurtigtvoksende afkom åd simpelthen alt grønt på øen, men den sande forklaring er i virkeligheden nok en anden. Hvor sydkysten domineres af den smukke lange sandstrand, er nordkysten anderledes rå og barsk, med utilnærmelige, stejle og forrevne klipper, og mod øst er landskabet tæt på ørkenagtigt. Klimaet er tørt og ensartet året rundt, her er varmt både sommer og vinter, og øen lider undertiden af vandmangel. For at afhjælpe tørken, holde på fugtighed efter regn og bekæmpe jorderosion blev der derfor i 1960’erne plantet en del nåletræer, som nu er vokset til små skove. Også det danske Hedeselskabet har plantet træer på Porto Santo i årene 1990 – 93, og den dag i dag uddeler øens Forstvæsen gratis træer til udplantning.

 

FET_Porto_Santo_P1150740

Torvet er fint med små restauranter

FET_Porto_Santo_P1150720

Livet leves stille i Vila Baleira

 

På besøg hos en samler

Det barske liv på Porto Santo kan allerbedst ses, hvis man begiver sig ud på en køretur tværs over øen. Landskabet er betagende på sin egen golde måde, og flere smukke udsigtspunkter passeres på vejen over til øens største landsby, Camacha, som virkelig har en nørdet seværdighed at byde på.

I midten af nærmest ingenting har senor José Cardina for egne midler og med egne hænder bygget et etnografisk museum, som fortæller hele historien om det hårde liv for at skaffe mad på bordet på den golde ø.

Hakker, spader, vindmøller, trætrug, kar, økser, save og alskens andet inventar er samlet i José Cardinas fine museum, hvor hver eneste ting er så smukt restaureret, at man ikke tror sine egne øjne. 10 år måtte han vente, inden han fik færdigbygget museet, og ventetiden bedrev han bl.a. med at fremstille minimodeller af de gamle redskaber, bygge fantastiske dioramaer og tro kopier af fontæner i sten og træ, som også er udstillet i museet.

Museet er et vidnedsbyrd om en perfektionistisk mands livsværk med at skildre sin ø´s historie, og i tilknytning til  museet har Cardina også en produktion af den fineste Madeira-vin, som han sælger af. Flaskerne står inde i museet, men hvis man kommer på god fod med ham, kan man være heldig at blive inviteret med om i baglokalet – hvor vintønderne står – og her få smagsprøver på de bedste af årgangene.

Vinstokkene kan man se i hans lille vingård. Et mærkværdigt syn, for her i Porto Santos tørre, golde jord, nærmest kravler vinstokkene hen ad jorden. Tørre og søde druer, men gode. Og gode er i øvrigt også Carmachas to restauranter – Estrela do Norte og Torres – hvis man får lyster ud over det ”all-inclusive”.

 

FET_Porto_Santo_P1150845

José cardina harselv bygget sit etnografiske museum

FET_Porto_Santo_P1150853

Gamle redskaber er restaureret til perfektion

 

Rejsefakta

Primo Tours (www.primotours.dk) flyver til Porto Santo fra Billund,
og fra København flyver Folkeferie.dk (www.folkeferie.dk). Selve flyvetiden er omkring 4, 5 timer og fra i år kan man komme til Porto Santo året rundt minus august måned.

Begge rejsebureauer tilbyder konceptet med “all-inclusive”,  som bl.a. indebærer greenfee og bustransport til Porto Santo Golfe, gratis vandreture, gratis cykel-leje, gratis tennis og spa på hotellet Vila Baleira. All-inclusive-konceptet kan i øvrigt tilkøbes i flere kategorier, alt efter hvor meget mad og drikke man ønsker inkluderet. Der er udelukkende danske guider på hotellet.

Klimaet på Porto Santo er tørt og tempereret med gennemsnitstemperaturer på 23 grader om sommeren og 19 grader om vinteren. Den sparsomme nedbør som øen får falder mest mellem november og marts, men det regner kun i kort tid ad gangen. Der bor ca. 5000 mennesker på hele Porto Santo. Fra øen er der direkte færge til Madeira, men man kan også flyve – næsten lige så billigt.

Anholt er et anderledes ø-samfund. Lille, råt og stille, men også favnende og udfordrende. Prøv en ferie til næste sommer eller måske et weekendophold i efterårs-eller forårssæsonen.  

 

FET_Anholt_Fyret-på-Anholt.-Bag-ved-det-er-en-stor-koloni-af-sæler-og-skarver

 

Den ligger midt ude i havet og er Danmarks mest isolerede ø. Med en stjernehimmel klarere end noget andet sted i landet og det meste af året også kun med én færgeafgang om dagen. Med én Brugsforening, én skole, ét lille museum, én kirke og én præst. Og ikke nogen politibetjent – kun om sommeren i en kortere periode.

Øen hedder Anholt. Og enten elsker man den, eller også hader man den. Sådan siger i hvert fald de lokale selv – der findes ingen mellemting. Anholt er et enten-eller. Med sine 25 km kyststrækning, sin helt særegne natur og ikke mindst stilheden er Anholt et sted, som er meget anderledes end de fles- te andre steder i Danmark. Og meget anderledes end Rigets andre øer.

Her er ingen nuttede huse. Ingen stokroser og bindingsværksidyl. Ingen velfriserede haver eller en hovedgade med pæne blomsterkummer. Byen er en samling huse, hvor ingen fremstår særligt velholdte, nærmest ser de lidt eller meget slidte ud, bortset fra nogle ganske få, men sådan er byen, hvor også skolen og kirken ligger. Og det er fint og smukt, synes både de lokale og de mange sommerhusgæster, som i generationer er vendt og vender tilbage til øen. Anholt forever – sådan lyder de i kor.

Til daglig – uden for sæsonen – bor her kun 130 mennesker. Og der er lige akkurat børn nok til, at skolen kan fungere. På Anholts hjemmeside kan man se en lille film, hvor skolens pt. 12 børn fortæller om deres skoleliv, eksempelvis er der kun en enkelt pige i den ældste klasse, som naturligt nok i mange fag får eneundervisning. Men som hun siger med et smil: ”Jeg lærer jo en hel masse. Og jeg kan godt lide at bo her.”

Og sådan er det. De elsker alle sammen Anholt med en kærlighed, der for fremmede kan være svær at få øje på. Det er noget med naturen, siger de, noget med stilheden, noget med et sammenhold, et foreningsliv, en afhængighed af noget, der er større end én selv, et helt andet gear i livet, selvom de naturligvis kan se både tv og har mobiltelefoner.

 

Med færge, fly eller sejlbåd

Det tager godt tre timer med færgen fra Grenå at komme til Anholt. Eller godt 40 minutter med taxi-fly fra Roskilde på Sjælland. Hvis ikke man da selv sejler i sin lystbåd, hvilket mange af Anholts mange sommergæster gør hvert år.

Så ankommer de til havnen, som i sommermåned- erne summer af liv. Og hvor Riccos Kaffebar  (ja, den kendte kæde) har verdens mindste skur, hvor man kan købe den velkendte, ”berømte” kaffe. På havnen ligger også Pakhuset og Casablanca Hostel, som lejer værelser ud, og førstnævnte har også en købmandsforretning. Algots er en anden restaurant, som blandt andet serverer hjemmelavede hotdogs med hele to pølser i, Dørken er en gin-og whiskeybar, og helt nede ved vandet ligger Orakel Bar, hvor man kan nyde drinks og solnedgang på pallemøbler uden pynt, og hvor man indimellem også kan få serveret dejlige spanske snacks og anden streetfood. 

På selvsamme havn kommer fiskekutterne også ind hver morgen med friske fangster af fisk og i massevis af jomfruhummere, som kan købes direkte på stedet, hvis man er til det. Og det er der mange, der er. Kørende på gamle ”havelåger” af cykler valfarter folk i afslappet beklædning – helt fri for sejlersko og pastelfarvede poloer – til havnen hver morgen for at købe dagens fangst, inden den er udsolgt. Mange af dem er rigtig velhavende og har mange fine uddannelser, men på Anholt kan man ikke se det på dem. Her ligner de øen – ikke pyntede, ikke fine, bare sig selv.

 

Ørkenen og naturen

Anholts største seværdighed er naturen. Barsk, rå og ufriseret. En fuldstændig uspoleret kystlinje sørger for strand næsten hele vejen rundt om øen, og det er en strand af den slags, hvor der ikke er toilethuse eller iskiosker. Her er bare blåt vand og bølger. Og sandstrande, hvor man kan føle sig så alene som Robinson Crusoe på den øde ø. På den yderste spids ligger et fyr – et meget smukt ét af slagsen, som man såmænd også kan komme op i, hvis man altså orker den lange vandring på mange timer gennem øens ørken først. Jo, det er rigtigt – Anholt har en ørken – eller rettere, en lavhede, som strækker sig over totredjedele af øen, og den er fredet. Man må gå i den, men ikke køre på hverken cykel eller i bil. Derfor er det kun forbeholdt de få og kondistærke at komme en tur op i fyret, selvom en forening pt. arbejder på at få lov til at fragte folk derud i bil. 

Fra toppen af fyret kan man se ud over hele øen. Se de smukke hvide sandstrande og den besynderlige lavhede – ørkenen, som fylder det meste af øen og i sensommeren blomstrer med lilla lyng i den smukkeste farve. Og man kan også se en masse fede, dovne sæler og skarver i kæmpekolonier på den yderste spids af den lille tange, som i landskabet stikker ud lidt nord for selve fyret.  

At vandre eller gå tur i ørkenen er selvsagt populært. Især i sæsonen, hvor man på nogle af ørkenens mange underlige buske kan plukke sortebær, som en af Anholts mange driftige lokale laver gin af. Anholt-Gin er et begreb, og plukker man bær nok, kvitterer bryggeren af gin med en færdiglavet flaske – som tak for bær. Men man kan også bare ”lulle” rundt ude i ørkenen, finde sære dyr og biller eller sætte sig på en sandklit, høre vinden suse og lade tankerne gøre det samme. Stilheden, naturen og bevidstheden om at være virkelig langt væk fra alting – det er det, som folk igen og igen fremhæver som det specielle og fantastiske ved Anholt.

De mange kasketter

På Anholt er de alle sammen enige om, at de bor eller har sommerhus på Danmarks mest fantastiske ø. Men hvor meget der skal være gang i den på øen om sommeren, er de ikke helt enige om. Naturligvis skal der være både mad og drikke til de mange turister. Og noget at samles om. Kunstfestivaller, musikfestivaller og anden begavet underholdning skal der til. Det må bare helst ikke blive for meget. Og det er det tit i sommersæsonen, hvor der – modsat den helt stille vintertid – er fuld knald på. Helst vil de jo have øen for sig selv, siger de, som en godt bevaret hemmelighed kun for de få, men penge skal der jo til, hvis livet også skal leves udenfor sæsonen.

På Anholt har rigtig mange af de få fastboende derfor flere kasketter på. Eksempelvis er Liselotte Arents Sørensen både øens taxi-dame, der står for sightseeing-ture og rundvisning, også formand for øens Borgerforening og det politiske ansigt udadtil, når det gælder Anholt. Ligesom mange andre beboere udover deres faste arbejde eksempelvis også er brandmænd, havnefoged, håndværkere, kajmænd ved færgen, barejere eller restaurantfolk eller har andre småjobs, der alle sammen handler om at holde et ø-samfund kørende hele året. Nogle af dem er født på øen, mange af dem er kommet her siden barndommen, og endnu andre af dem er endt på øen –  som resultatet af en kærlighedshistorie.

”Når færgen kommer ind, kan man hvert år se en hel del ”lykkeriddere” ankomme til øen,” siger blandt andet Niels Fabricius Kilstrup, som sammen med sin kæreste driver restauranten Ved Vejen. Men tilføjer også, at det er hårdt arbejde, der skal til, hvis man vil finde lykken på Anholt. Han forlod et liv som reklamemand i London, og kæresten var før ansat på Operaen i København. Nu driver de sammen restaurant Ved Vejen og en fælles passion om at være pionerer i et nyt liv. De er glade for det og laver rigtig god mad. Og samme historie har et andet af Anholts mange kærlighedspar, Lotte og Morten Abildstrøm, som har skabt og driver Anholt Gartneri. En uregerlig virksomhed kalder de selv deres forretning, hvor Lotte både dyrker grønt og blomster, laver smuk keramik og andet kunsthåndværk, og Morten både laver naturpleje for kommunen, lægger fliser og beplanter for private og også er kajmand ved færgen. Begge er de tidligere mediefolk fra storbyen, som siden 1990 har udlevet og udlever deres drømme og ideer på Anholt. 

 

Generationernes Anholt 

På Anholt kan man bo i sin båd, på campingpladsen eller leje et ydmygt værelse på Casablanca Hostel eller i Pakhuset Anholt. Eller, hvis man vil have det lidt mindre ”råt”, kan man leje sig ind på Anholt Bed and Breakfast eller i Tanternes Hus nede i byen. Sidstnævnte er yndigt og lyserødt, og Anholt B&B er indrettet i en fin, gammel villa. Og endelig kan man også leje sig ind i et af øens mange sommerhuse, hvis man er ude i god tid. Sommerhusene på Anholt er nemlig et kapitel for sig. Ofte er sommerhusene ejet af den samme familie i generationer, og klikker man ind på Boligsiden.dk vil man opdage, at sommerhuse på Anholt kun yderst sjældent bliver sat til salg. Og ser man på samme side – under solgte – vil man opdage, at langt de fleste sommerhuse da også bliver solgt som ”familiehandler”.

Umiddelbart kan det lyde indspist, men sådan er det ikke på Anholt. Nye mennesker er altid velkomne, hvis altså de består ”kæresteprøven”. Kæresteprøven er et ”haha-begreb”, som handler om, at hvis én, som elsker Anholt og er kommet her i mange år, og måske har været her i sommerhus med sine forældre hele livet og stadig foretrækker at holde sine sommerferier på Anholt, møder en ny kæreste, som ikke kan lide Anholt, så holder forholdet ikke. Det er Anholt forever igen og igen, en livsstil, noget udefinerbart, som enten er der eller ikke. Men bortset fra joken med kæresteprøven forsøger Anholtboerne så absolut meget kærligt at invitere nye mennesker til at bo på deres ø. Faktisk tilbydes både børnefamilier og enkeltpersoner at bo og prøve ø-livet ganske gratis i to til fire måneder i ydersæsonerne.

Se mere på www.anholtliv.dk/proev-en-oe

 

FET_Anholt_Anholt-er-super-til-cykelture

Anholt er super til cykelture.

 

FET_Anholt_P1210565

 

Rejsefacts

Om sommeren sprudler Anholt af liv, mens der i ydersæsonerne er mere stille, men måske i virkeligheden mere ”interessant”, hvis man ønsker at få den stille ø-oplevelse.

www.visitanholt.dk kan man læse om det hele. Om hvordan man lejer sommerhus eller cykel, hvor man spiser, køber ind, overnatter og så videre.

Fly til Anholt 

– se mere på www.rutetaxa.dk

Journalist Eva Baré var inviteret af visitAarhus, Kyst-og Naturturisme, som ikke har haft indflydelse på artiklen.

 

FET_Anholt_Orakel-Bar-på-ved-havnen.-Her-er-gode-drinks-og-smukke-solnedgange

Orakel Bar ved havnen. Her er gode drinks og smukke solnedgange.

 

FET_Anholt_Riccos-Kaffebar-på-Anholt-Havn

Riccos Kaffebar på Anholt Havn.

 

FET_Anholt_Hver-dag-lander-fiskekutterne-friste-jomfruhummere-på-havnen-

Hver dag lander fiskekutterne friske jomfruhummere på havnen. 

 

FET_Anholt_Et-besøg-på-Anholt-Gartneri-er-en-fin-oplevelse.-Gårdbutikken-sæger-både-grøntsager-og-kunsthårdværk

Et besøg på Anholt Gartneri er en fin oplevelse. Gårdbutikken sælger både grøntsager og kunsthåndværk.

 

FET_Anholt_Gin-fra-Anholt.-Lavet-på-sortebær-fra-Ørkenen

Gin fra Anholt. Lavet på sortebær fra Ørkenen.

 

FET_Anholt_Biler-er-der-ikke-mange-af-på-Anholt-og-de-er-heller-ikke-velsete.-Istedet-er-det-muligt-at-leje-cykel-eller-golfbil....

FET_Anholt_Anholt-Ørken-er-Danmarks-største-lavhede.-Den-strækker-sig-over-det-mest-af-øen-og-er-fredet.-

Anholt Ørken er Danmarks største lavhede. Den strækker sig over det meste af øen og er fredet. 

 

FET_Anholt_Fly-til-Anholt-afgår-fra-Roskilde-Lufthavn.-Turen-er-utrolig-smuk-og-varer-ca-40-minutter.

FET_Anholt_Anholts-Ørken-rummer-mange-mange-forskellige-slags-lav

 

Et ophold i Venedig bør også inkludere en tur til lagune-øen Burano. Et mini-Venedig med kanaler og kniplende kvinder, uden biler og med huse i ”vilde” farver.

 

FET_Burano_rejsereportage_BURANO

 

Her er huse i alle mulige og umulige farver. Skriggrønne, orange, gule, lyserøde, mørke-røde, purpurfarvede, lilla, blå og sorte og det hele i en skøn blanding. Men en fascinerende og anderledes blanding, som man bliver glad af at kigge på.

40 minutter med vandsporvognen fra Venedigs menneskemylder på Markuspladsen ligger et mini-Venedig, som kun de færreste turister kender til.

Det er øen Burano, der ganske som Venedig er bygget i lagunen på pæle og gennemskåret af kanaler på kryds og tværs. Men hvor Venedig er storby, larmende og turistfyldt, er Burano et stille ø-samfund beboet af lokale fiskere og kvinder, der knipler.

Og hvor Venedig er kendetegnet ved afskallede husfacader og paladser i sarte pastelfarver, så bliver husene på Burano hvert år malet op – i særdeles kraftige farver.

Begrebet pangfarver er ikke misvisende her, og det er en oplevelse af de specielle at vandre gennem Buranos små, smalle gader og se de mange forskellige huse, som ikke sjældent er i flere farver på én gang og også ofte udsmykkede med markiser i striber i helt andre farver. For slet ikke at nævne husenes mange blomsterkummer, som hænger under vinduerne – side om side med de mange snore med vasketøj, der blafrer i vinden. Så italiensk som noget.

Der bor kun et par tusinde mennesker på Burano, som er den ene af de tre øer i lagunen ud for Venedig, som turister i dag kan besøge.

De to andre øer er Murano, kendt for sin fantastiske glasproduktion af mundblæst og håndlavet glas, lysekroner og især spejle, som i fordums dage blev skabt til Europas mange kongehuse og adelsfamilier, og så øen Torcello, som i dag knap nok er beboet.

På Murano laves der stadig glas, og på Torcello kan man besøge domkirken, Santa Maria Assunta, der har fine glasmosaikker. Men vil man have en særlig og helt autentisk oplevelse, så er det på øen Burano, man skal stå af vandsporvognen.

 

Fisk og kniplinger

Et besøg på Burano er et besøg i fortiden. Ikke mindst på grund af Lagune-øernes historie, som faktisk er forhistorien og grundlaget for det Venedig, som man kender i dag.

Da Romerriget i sin tid gik i opløsning, blev Venedig og Istria-regionen et omtumlet område, og befolkningen flygtede ud på øerne, hvor de blandt andet på Torcello byggede den første store handelsby.

Senere, da sygdommen Malaria blev et problem på øen, rettede man blikket mod Venedig.

Øboerne flyttede simpelthen husene sten for sten til Venedig, Torcellos oprindelige kanaler fik lov at sande til, og derfor er der på Torcello i dag ikke meget at se på ud over smuk natur og så øens fine domkirke.

Anderledes gik det for Burano, som formåede at overleve via fiskeri og ø-kvindernes flid med at lave kniplinger. Mange steder kan man derfor den dag i dag på Burano se gamle kvinder sidde i husenes små døråbninger og udføre det gamle håndværk. Og i byens mange souvenirbutikker kan man stadig købe de ægte, håndlavede kniplinger, men desværre også  de ”falske” fra Kina. Så kig godt efter inden et eventuelt køb.

På Burano er der ingen biler, og øen er derfor en sand oase at besøge en varm sommerdag. Samtidig er øen heller ikke større, end at man sagtens kan gå den rundt på to ben, og restauranter, trattoriaer og caféer mangler heller ikke, hvis man i middagsheden trænger til en forfriskning.

 

Historisk restaurant 

Faktisk er der hele 23 spisesteder på den lille ø, og perlen over dem alle er restauranten Trattoria Da Romano. Restauranten har ligget på Burano i en menneskealder, og listen af notabiliteter som har spist her og besøgt stedet er lang. Hemingway har været her, Danny Kay har været her, og det samme har Le Corbussier, Lady Diana og Keith Richards, blot for at nævne nogle få. Og både maden og omgivelserne er en oplevelse.

Store lokaler med hvide duge, højt til loftet og vægge, der bugner af malerier og tegninger fra diverse kendte kunstnere, som har spist her gennem årene. Tjenerne er naturligvis faguddannede og udfører deres metier mesterligt og med den helt rette blanding af opmærksomhed og diskretion, ligesom stedet også tit har kendte kokke på visit.

Fisk er det naturlige valg på menuen, for det er fisk og skaldyr, som er øens levevej, og på  Trattoria Da Romana kan man få fiskeretter, så englene synger. Kigger man  på på restaurant- ens hjemmeside, kan man bl.a. se flere videoer om stedet, og samtidig også få et kig i køkkenet, hvor de dygtige kokke tilbereder en fiskemenu – ”à la Burano”.

 

Kun ét ”hotel”

Officielt findes der ingen hoteller på Burano. Men ønsker man alligevel at overnatte, kan det sagtens lade sig gøre. Der skiltes ikke meget med det, men øen har faktisk en restaurant – Al Raspo De Ua, som tilbyder overnatning i seks nydelige værelser, og det er anbefalelsesværdigt at prøve.

For hvor Venedig ofte føles livløs og affolket om aftenen, så lever Burano stadig, også efter at turisterne er sejlet hjem med den sidste båd.

Folk mødes på gaden og sludrer, snupper et spil kort eller drikker en aperitif på en af byens mange barer, og børnene leger på øens småpladser og torve. Og at vågne op til Buranos stilhed om morgenen, se disen lette i lagunen og sollyset bryde frem og iagttage, at det lille ø-samfund vågner, det er det hele værd.

Ud over en hovedgade med mange interessante butikker, de mange sidegader med fine kanaler og de fint malede huse har Burano ikke mange attraktioner.

Øen i sig sig selv, samfundet og historien er attraktionen, men et besøg på kniplingsmuseet bør man ikke snyde sig selv for.

Lige over for kirken San Martino med det foruroligende skæve kirketårn, ligger Museo Del Merletto, og her kan man blandt andet se et arbejdende værksted med kniplende kvinder samt se eksempler på det fine håndværk helt tilbage fra 1600-tallet.

 

FET_Burano_rejsereportage_Burano,-Liebhaver

FET_Burano_rejsereportage_Burano-8

FET_Burano_rejsereportage_Burano_højformat

FET_Burano_rejsereportage_Burano-9

FET_Burano_rejsereportage_Burano-2

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

REJSEFAKTA 

Fra København flyver flere fly-selskaber direkte til Venedig. Fra Billund kun med mellemlanding. Der går båd til Burano året rundt. 

Sejltiden er godt 40 minutter, og linje 12 fra Venedig er den smukkeste og mest direkte rute, hvis man da ikke vælger at tage turen med et tur-bureau. 

Stå på ved Fondamente Nuove. Båden sejler først til Murano, derfra til Mazzorbo, Burano og ender på Torcello. Eller tag linje 14, som sejler fra San Zaccaria (ved Doge-paladset) via Lido til Punta Sabioni. Herfra skifter man til linje 12, der sejler via Treporti til Torcello (sejlruterne kan skifte, så tjek altid med turistkontoret i Venedig først, www.turismovenezia.it  eller spørg i receptionen på hotellet).

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Rejsereportage_burano_kniplinger

Burano er kendt for sine fine kniplinger.

 

FET_Burano_rejsereportage_Keith-Richard-20071-1030x773

Rolling Stones-legenden Keith Richards er blot én blandt utallige notabiliteter, som gennem årene har spise på Trattoria Da Romano.

 

FET_Burano_rejsereportage_122-1030x687,-Mange-kendte---kunstnere,-forfattere,-politikere-og-skuespillere-har-besøgt-restauranten.-Billederne-på-væggen-taler-deres-eget-sprog

Kunstværker af kendte, som har besøgt restauranten pryder i rigt mål væggene.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Spisesteder

Burano har mange spisessteder, og fisk og skaldyr er øens absolutte varemærke. Specielt Trattoria Da Romana er en oplevelse. Adressen er: Via San Martino Destra 221. 

Se mere på www.daromano.it

Buranos eneste ”hotel” er restauranten Al Raspo De Ua, og den ligger på Via Galuppi 60.

Se mere på www.alraspodeua.it

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Burano_rejsereportage_sal-1030x773

Kun 4 timers kørsel fra København og fyldt til bristepunktet med gastronomi og shopping.
Hamborg er det perfekte udgangspunkt for et weekend getaway i den travle julemåned.

 

FET_Juletur_Hamburg_Jul_3298_VOF_01_q_051_variant_1

 

På trods af den til tider hektiske trafik, møder Hamborgs bymidte én med frisk luft og et livligt mylder af mennesker. Det skyldes sandsynligvis Alsteren – søerne i centrum af byen, som er samlingspunkt for både unge og gamle. Her nyder man en drink på de lune sommeraftener, og man står på skøjter når vinterkulden bider, og sådan skal det være. Sådan har det altid været i Hamborg. Siden søerne blev anlagt i middelalderen, har de haft en magisk indvirkning på besøgende, som altid lige ’vil have en bid mere’, og det får de. De gamle, fine hoteller ligger side om side ved Alsterens breder, og især Vier Jahrezeiten vækker opsigt med den imponerende facade og de velklædte, rødjakkede portiers. Det er ikke til at tage fejl af; Hamborg er som en fin, velpudset Rolls Royce – gammeldags, men med en tyngde og nerve, der overgår mange andre moderne storbyer. Byen er også i en rivende udvikling; hver måned skyder nye byggeprojekter op, nye kvarterer, der skal sikre fremtidens børnefamilier og en ’grønnere’ livsstil. Ordet ’grøn’ går i det hele taget igen mange steder i Hamborg, som i øvrigt vandt titlen som European Green Capital tilbage i 2011. Parker, rekreationsområder og miljøvenlige løsninger er en del af hverdagen, og med tusindvis af tilflyttere hvert år, er der brug for sådanne løsninger.

 

Shopping for store og små  

Hvert år, den første i advent, forvandles byen til et sandt mekka af julelys, glühwein og hyggelige markeder, som strækker sig gennem centrum. På Gänsemarkt, Rathausmarkt og i Mönckebergstrasse finder man nogle af de største julemarkeder, mens der hver advent er juleparade gennem byen.

Sidstnævnte byder på optræden af julemanden selv, et hav af nisser, rensdyr og hvad der ellers hører sig til i den søde juletid.

Ingen storbyweekend uden shopping. Hamborg har et livligt butiksliv, og det interessante er sammensætningen af nyt og gammelt. Udover de store shoppingcentre Europa Passage og Hamburger Meile, som rummer et væld af high street forretninger, kan man aflægge Alsterhaus, Levantehaus og gaderne Neuer Wall og Jungfernstieg et besøg, hvis man foretrækker et lidt mere eksklusivt miljø, hvor de dyre mærker kappes om vinduespladserne. Er man til vintagefund og røverkøb, bør man besøge Rudolph Beaufays (Büschstrasse 9) – en engelsk herretøjsforretning, som bugner af modegenstande fra sidste århundrede. Støvede Burberryfrakker, nypudsede laksko, tweedjakker og charmeklude – et sandt paradis for dandy’s og gentlemen! M. Maudrich på Steintorweg specialiserer sig i noget så eksotisk som sløjfer og bånd, men det er langt fra så støvet som det lyder. Det er ikke nemt at finde forretningen, og der er kun en enkelt dørklokke udenfor, som man skal ringe på for at komme ind. Når man først er inde, mødes man til gengæld af enorme gulv-til-loft hylder fyldt med alverdens bånd og sløjfer i forskellige farver, former og kvaliteter. Et finurlig sted, som kan redde årets julegaveindpakning.

 

Elegant ophold på Park Hyatt

Det er aldrig et problem at finde en overnatning i Hamborg, for byen bugner af hoteller – både de små, budgetvenlige og de store, dyre, som ikke efterlader meget til fantasien. Hvis man gerne vil bo centralt og lækkert, kan det 5-stjernede Park Hyatt på Bugenhagenstrasse anbefales. Her er man et stenkast fra den travle shoppinggade Mönckebergstrasse, Alsteren og ikke mindst den spraglede bydel Sankt Pauli. Med en placering i det historiske Levantehaus (kontorbygning bygget i 1911/1912), som i dag huser en samling eksklusive butikker og restauranter, danner Park Hyatt rammerne for en sand livsnyder-weekend, hvor man praktisk talt har alt lige ved hånden.

Hotellet rummer 283 værelser og en gourmetrestaurant, som desuden serverer en overdådig søndagsbrunch.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Et skatkammer af gastronomi

Hamborg er hvad man vil kalde et gastronomisk tag-selv-bord. Der er ikke den madvare, man ikke kan få fingrene i, men det gør til gengæld også en smule sværere at beslutte, hvor dagens måltider skal indtages.

Tesen om, at ’når man er i Tyskland, spiser man tysk mad’ er forældet for længst – ja, det ville faktisk være en skam ikke at nyde den diversitet, som Hamborgs gastronomiske skatkammer byder på. Ikke sagt, at en god wienerschnitzel ikke bør indtages i Anno 1905 (traditionel, tysk restaurant på Esplanade 6), men der er så mange andre kulinariske perler at udforske. Her er fem af dem:

 

FET_Juletur_Hamburg_Jul_Jellyfish

 

Jellyfish 

En autentisk fiskerestaurant med sans for detaljer, som er strøget direkte ind på listen over de mest trendy restauranter i byen. Det har dog tilsyneladende ikke smittet af på Jellyfish, som fortsat serverer kreative og vellavede fiskeretter. Her finder man en lille, men eksklusiv menu bestående af fisk og skaldyr samt vegetariske retter. Menuen skifter ofte og er altid baseret på dagens fangst, der i øvrigt stammer fra lokale producenter, som er BIO-certificerede.
For kun 35€ kan du få en frokostmenu. Mere info:

www.jellyfish-restaurant.de.

 

Restaurant, Bar

Restaurant, Bar

Coast by East

Midt i Hamborgs moderne Hafencity-kvarter finder man ikke blot bjergtagende arkitektur og sjove, små caféer, men også restauranten ’Coast’, som tilbyder en solid blanding af asiatiske specialiteter og spændende Sushi-kreationer. Herfra er udsigten fænomenal, cocktails’ne stærke og maden til at dele. Family-style konceptet er kommet for at blive! Prøv den sprøde andesalat med ristede peanuts, frisk tuntatar marineret i chili eller den confiterede helleflynder med chimmichurri og stegte ris. Du går ikke sulten fra borde! I kælderen findes et enotek med et stort udvalg af vine fra hele verden. Mere info:

www.coast-hamburg.de.

 

FET_Juletur_Hamburg_Jul_Park Hyatt

 

Apples Restaurant & Bar

Park Hyatt’s egen restaurant, Apples, har specialiseret sig i innovative egnsretter (med inspiration fra det franske køkken), som trylles frem i det store, åbne køkken. Gæsterne kan nyde et solidt udvalg af retter baseret på ingredienser fra lokale leverandører, f.eks. ørreder fra en farm nær Hamborg og kød fra gårde i Halligen, en øgruppe i Nordsøen. Restauranten bærer præg af hotellets internationale atmosfære, og selvom her er plads til en del gæster, er stemningen hyggelig og afslappet. Prøv en bøf tatar med 10g Ossietra caviar eller en hel menu med seks retter. Mere info:

www.apples-restaurant.de.

 

FET_Juletur_Hamburg_Jul_Die Bank

 

Die Bank

En gammel bank danner, som navnet antyder, rammerne om én af Hamborgs mest populære spisesteder. Siden 2005 har Die Bank leveret gourmetmad til rimelige priser. Menukortet består af klassiske retter med et moderne twist, som nok bedst kan sidestilles med god, traditionel brasseriemad. Hver eftermiddag og aften disker Cocktail & Oyster Bar op med diverse lækkerier, og stemningen er ret international. Die Bank kunne lige så godt ligge på Manhattan i New York, og måske netop dét er grunden til den store popularitet. Mere info:

www.diebank-brasserie.de.

 

FET_Juletur_Hamburg_Jul_jakobs_restaurant_galerie_07

 

Jacobs Restaurant

Denne to-stjernede Michelin restaurant ligger i forbindelse med det eksklusive hotel Louis C. Jacobs på én af Hamborgs dyreste adresser, Elbchaussee. Til gengæld er det hver en cent værd. I køkkenet fremtryller kok Thomas Martin delikate mesterværker frem i form af bl.a. kammuslinger med safran, pandestegt pighvar med champagne beurre blanc og sprød and med dumplings og tyttebær. Der kan vælges imellem flere, forskellige menuer, som bedst rundes af med én af kælderens udsøgte vine. (Tip: har du en sød tand? Så er citrontærten med marengs ikke til at komme udenom). Mere info:

www.hotel-jacob.de/jacobs-restaurant.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Juletur_Hamburg_Jul_Hamburg

 

FET_Juletur_Hamburg_Jul_Christmas Hamburg

 

FET_Juletur_Hamburg_Jul_3257_VOF_01_q_032_variant_1

FET_Grønland_Rejsereportage4

Der findes et land mod nord, som på én gang både fascinerer og forbløffer.
Tag med til Grønland og hovedbyen Nuuk, som formentlig er én af verdens sidste bastioner for eventyrer.

Stik nordøst og ca. 4,5 times flyvning fra Kastrup Lufthavn findes et land ulig mange andre. Her er noget af verdens reneste luft, uspoleret natur så langt øjet rækker, og en oldgammel kultur, der kan spores helt tilbage til 2.500 før Kristus. Vi taler naturligvis om Grønland.

Dette mægtige land – og verdens største ø -er beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet og har siden 1814 haft et stærkt tilhørsforhold til Danmark; først som koloni og senere som amt. Selvom Grønland fik selvstyre i 1979, har Danmark stadig ansvar for bl.a. pengepolitik og udenrigsanliggender, og således bevares indtil videre et kulturelt og politisk bånd, der har været aktivt i mere end tusinde år. Men hvad er Grønland i dag? Efter et nyligt besøg i hovedstaden Nuuk (det gamle Godthåb), blev mine fordomme gjort til skamme; Grønland er så meget mere, end hvad man tror. Jovist, hundeslæder, massive isbjerge og snehvide isbjørne findes her stadig – i den nordlige del af landet, vel at mærke, selvom den globale opvarm-ning også har fået sit tag i denne del af verden. Men kigger man bag facaden, finder man det, de fleste ikke ser; et Grønland i rivende udvikling, et paradoks af nyt og gammelt, barske vidder og ubegribelig skønhed.

Nuuk er med sine små 17.000 indbyggere et godt eksempel på, hvor Grønland er på vej hen. Her har erhvervsrådet i Sermersooq Kommune (på størrelse med Frankrig og beliggende i det nord-østlige Grønland) lanceret kampagnen ’Colorful Nuuk’, der sætter fokus på den enorme diversitet, man oplever her. Der findes et hav af nationaliteter i byen grundet de mange nye tiltag og arbejdspladser, og kulturelle tilbud skyder op som paddehatte på ugentlig basis. Det er ikke kedeligt at bo i Nuuk, tværtimod overraskes man af den hastigt voksende kunst- og iværksætterscene, der præger bybilledet. Kommunen tilbyder en lang række muligheder for folk, der ønsker at starte egen virksomhed, så måske det er her, man bør tage hen, hvis man har en god idé. Alt dette er en del af det nye Grønland, som polarforskeren Knud Rasmussen ikke så, da han voksede op her i slutningen af 1800-tallet.

’Det gode liv’ i Nuuk

Nuuk er muligvis ikke hjemsted for dét Grønland, som mange måske drømmer om at opleve. Her skal man en tur længere op af vestkysten, f.eks. til landets tredjestørste by Illulisat, hvor ovennævnte Knud Rasmussen blev født, men ikke desto mindre, er det stærkt anbefalelsesværdigt at spendere et par dage i byen, som i forhold til størrelsen rummer mange forskellige tilbud for besøgende.

Vi indlogerede os på Nuuks største hotel; det fire-stjernede konferencehotel Hans Egede, som også huser én af Grønlands absolut bedste restauranter, Sarfalik. Sidstnævnte leverer gastronomi på højt plan – det bedste spisested i Grønland, kan man fristes til at sige – og højdepunktet er specialiteter som grindehval, sæl og moskusokse. Det er en fin oplevelse at sidde dér på 5. sal med direkte udsigt til fjeldene Lille Malene og Store Malene, som minder én om naturens vildskab. Den er alle- stedsnærværende, også her i Nuuk. Hans Egede er opkaldt efter den dansk-norske missionær, der grundlagde byen i 1728, men udover navnet er der ikke megen historisk vidnesbyrd at hente i det moderne konferencehotel. Skal det være ekstravagant og en smule mere privat, kan det tilrådes at leje Margrethesuiten – en 180 m2 liebhaverbolig med 5 værelser tæt på Kolonihavnen og med en udsigt over Godthaabsfjorden, der kan tage pusten fra enhver. Nuvel, man betaler en smule mere for at bo her, men hvor ellers får man panoramavinduer, havudsigt og legesyge grønlandshvaler lige udenfor vinduet for 4.800 kr. i døgnet?

Den spirende grønlandske kunstscene kommer blandt andet til sin ret på Nuuks kunstmuseum, der åbnede i 2005. Med en placering i den gamle Adventskirke, blot få minutters gang fra centrum, er der ingen undskyldning for ikke at hive en time eller to ud af kalenderen og gå på opdagelse i en verden, der på én gang forbløffer og fascinerer. Inde bag væggene findes nemlig en imponerende samling af grønlandske kunstværker fra den nu afdøde entreprenør Svend Junge Pedersens private samling, og det yderst vidende og energiske personale tilbyder guidede rundvisninger af ca. en times varighed. Moderne installationer, traditionelle oliemalerier og skulpturer udformet i både metal og hvaltand står side om side og efterlader ingen tvivl hos besøgende. Grønlandsk kunst er på vej frem.

Udover kunstmuseet bør man også aflægge Grønlands Nationalmuseum et besøg. Det er et imponerende arkiv af nyere og ældre fund, der tilsammen danner rammen om Grønlandsk nationalhistorie – og det er absolut ikke kedeligt! Især ét af fundene kan give kuldegysninger hos selv den mest hårdføre arkæolog; en samling 500 år gamle mumier fundet af et brødrepar i 1972. Qilakitsoq- mumierne, som de også kaldes, blev fundet på en gammel inuit boplads på Grønlands vestkyst, og på grund af den tørre luft og de lave temperaturer er mumierne ekstremt velbevarede. I dag kigger de 6 kvinder og 2 børn troligt på én gennem glasruden på nationalmuseet, og det er ikke et syn, man sådan lige glemmer.

 

FET_Grønland_Rejsereportage3

Eventyr på de åbne fjorde

En tur til Grønland kræver naturligvis ét eller flere sejladser på de ufatteligt smukke fjorde. I Nuuk er det oplagt at begive sig ud på det vidtstrakte fjordsystem Nuup Kangerlua, også kaldet Godt- håbsfjorden, som strækker sig fra indlandsisen til Labradorhavet. På en solbeskinnet dag kan det tilrådes at begive sig ud på den ca. 30 kilometer brede fjord i selskab med Arctic Boat Charter – en virksomhed, der tilbyder guidede ture langs Grønlands kyster. Der er naturligvis flere muligheder for at komme rundt i fjordene, men Arctic Boat Charter opererer med sikre og ikke mindst komfortable fartøjer, f.eks. skibet M/S Sterna, der har hjemme i Nuuk. Og så er skipper, Eric Palo Jacobsen, en hyggelig vært, der ligger inde med en enorm viden om både Grønland og den fascinerende naturhistorie. På en sådan tur kom jeg på mit livs første dybhavsfiskeri, jeg smagte søpindsvin fanget direkte ved fjordens enorme klippesider, og jeg drak noget af det reneste vand i verden fra ét af de dramatiske vandfald. En sådan tur sætter sig utvivlsomt på nethinden, hvor den bliver for evigt.

Er man til mere action-prægede oplevelser på fjordene og indlandsisen, kan det anbefales at kontakte Touring Greenland, som skræddersyr stort set alle former for oplevelser. Er du til hvalsafari i speedbåd, en tur i hundeslæde over indlandsisen eller til en omgang kajaksejlads? Ønsker du at møde den lokale Inuit-befolkning eller at deltage i et såkaldt ’kaffemik’ (en grønlandsk form for kaffebord)? Mulighederne er uendelige og heldigvis er der masser af hjælp og vejledning at hente hos de etablerede virksomheder i Nuuk, for hvem alt synes at kunne lade sig gøre.

I 2016 blev Grønland udnævnt til at være én af verdens ’hotteste’ rejsedestinationer af rejsemagasinet Lonely Planet, og lige siden har turister fra alle verdenshjørner valfartet hertil. Turismen tager stadig sine spæde skridt, ikke mindst i hovedbyen Nuuk, som byder på uventet livsnyderi i form af gode caféer, smukke fjordblik og lækre, grønlandske specialiteter, men der hersker ingen tvivl om, at den udvikler sig med lynets hast. Turismen er en væsentlig faktor for Grønlands udvikling og overlevelse, men på samme tid kræver den en forøget forståelse for landets værdier og ressourcer.

Grønland er en sjælden diamant – måske én af de sidste af sin slags på jorden – men den kan ikke slibes. Dens utæmmede og rå natur hænger uløseligt sammen med dens ufattelige skønhed. Landet er i sandhed en af de sidste store bastioner for eventyrere og globetrottere med hang til vildskab og udfordringer.

 

FET_Grønland_Rejsereportage1

FET_Grønland_Rejsereportage2

Air Greenland flyver direkte fra København til Kangerlussuaq, hvor man skal skifte for at komme videre til Nuuk. Flyvetiden i alt er ca. 5,5 timer. 

 

 

På det femstjernede luksushotel Atlantis The Palm står undevandsoplevelserne i kø. Her kan man både dykke med hajer og rokker, klappe delfiner og søløver eller bo i en undervandssuite i tre etager med svømmende fisk som ”godnat-musik”. Tag med på den ultimative luksusoplevelse i Ørkenstaten Dubai, hvor intet er for stort, og hvor der er noget for alle – både par, singler og familier.

 

FET_Dubai_Aquaventure-Waterpark_The-Tower-Of-Neptune-3

Rutschebane med “haj-oplevelse” er blot en af mange forlystelser.

 

Hajerne svømmer faretruende og mange lige oppe under vandoverfladen. Deres store, lineal-lige munde kigger ned på os, men de nærmer sig ikke. Og godt det samme.

Nærmer sig gør rokkerne til gengæld: Store, enorme faktisk – over en meter på hver led og sorte som Darth Vader fra Star Wars. Med faretruende lange haler bag på den nærmest trekantede krop kommer de helt tæt på os, ja, de nærmest omfavner os med deres bløde ”vinger”, og vi skal lige vænne os til denne aldeles nysgerrige nærkontakt. For rokker er normalt farlige dyr og kan være dødelige. Det mærkede i hvert fald den australske tv-kendis Steve Irwin i 2006, da han under en tv-optagelse på Great Barrier Reef blev stukket i hjertet af en pilrokke og døde af det.

Sådan er det dog ikke med rokkerne her. Ingen af dem har dødelig gift i sig, og i øvrigt har de allerede fra små af fået filet de skarpe piggeaf halerne, og så er de vant til menneskekontakt og vant til at blive fodret. Med salatblade! Og selvom de ser nok så faretruende ud på overfladen, når de svømmer, er det en ganske anderledes oplevelse at se på dem nedefra:

På undersiden af de store ”vinger” har rokkerne nemlig yndige og udtryksfulde øjene, og deres munde ser rare og smilende ud. Faktisk er de både smukke og tillidsvækkende.

 

FET_Dubai_marine_and_waterpark_marine_animal_adventures_24_09_2014_9476hr

Selv små børn kan fodre og klappe de store rokker

 

Vi dykker med hajer og rokker i Dubai

Her i dette mærkværdige emirat, hvor livet leves i noget, der ligner fremtidsvisioner, og hvor alt kan lade sig gøre, dykker vi naturligvis med hajer og rokker, selvom vi hverken har dykkercertifikater eller har prøvet det før.

En stor dykkerklokke på størrelse med en spand bliver sænket ned over hovedet, to iltflasker hægtes på ryggen, og så er det bare om at kravle ned ad stigen på bunden af Shark Lagoon (haj-lagunen) og forsigtigt gå rundt på bunden af det store akvarium sammen med en instruktør.

Oplevelsen varer i ca. 20 minutter og er aldeles grænseoverskridende og fantastisk, ligesom alting er det her på hotel Atlantis – et af verdens største luksushoteller, der ligger på en ø ud for ørkenstaten Dubais kystlinie.

Øen hedder Palm Jumeriah og er en af verdens største kunstige øer. Den er formet som en palme med en to kilometer lang stamme, har en krone med 17 ”blade” på, og det hele er omringet af en ringformet ø. Langs med ”bladene” ligger dyre villaer og hoteller – og yderst, som kronen på palmen, ligger Atlantis.

 

FET_Dubai_resort_landscape_28_01_2015_6826hr

The Palm i Dubai er verdens største kunstige ø.

FET_Dubai_Atlantis,-The-Palm_Sunset-Exterior

Hotel Atlantis ligger som ”kronen” på den kunstige, palmeformede ø.

 

Atlantis-myten som forbillede 

Hotellet, som åbnede i 2008, har kostet mere end 10 milliarder at bygge, og temaet for hele molevitten er myten om den sunkne ø Atlantis, som den græske filosof Platon for 2500 år siden beskrev i værkerne  Kritias og Timaios.

Ifølge myten var øen Atlantis et enestående smukt og godt samfund med en rig og harmonisk befolkning, som bl.a. drog ud i verden for at erobre land i Europa og Afrika. Men som også med tiden kom til at opføre sig ”alt for menneskeligt” (læs: synde- og lastefuldt) og derfor tabte en krig mod Athen, hvorpå øen styrtede i havet på blot en enkelt nat. Siden har der verseret utallige teorier om rigtigheden af historien. Var det blot en myte, eller ligger det sunkne paradis ”Atlantis” stadig et sted på havbunden? Det diskuterer forskere og plattenslagere verden over stadig med jævne mellemrum. Eet er i denne sammenhæng dog helt sikkert: Atlantis – hotellet med samme navn er særdeles virkeligt i Dubai og en oplevelse ud over det sædvanlige at bo på.

Noget for enhver smag

Bygget som et sandfarvet eventyrslot med to sidefløje rummer Hotel Atlantis The Palm hele 22 barer og restauranter, og det er muligt at spise mad fra hele verden.

Allestedsnærværende er temaet med fisk og hav, og kæmpemæssige akvarier går i højden flere etager op og danner for en del af restauraterne og nogle af de dyreste værelses-suiter et inspirerende ”baggrundstæppe” at kigge på.

Hele 65.000 fisk, af 220 forskellige arter, svømmer døgnet rundt i hotellets enorme akvarier, bliver passet af 100 mennesker, som alene har med fiskenes ve og vel at gøre, og spiser mere end 400 kilo mad hver dag – en del af foderet i øvrigt som genbrug fra de mange restauranter.

Natklubber, børneklubber, teenageklubber, butikker og et udendørsareal, der spænder over  flere sandstrande, flere pool-områder og et 17 hektar stort vandland (Mellemøstens største), tilbyder afslapning og underholdning til alle aldre og alle behov. Og i samme vandland er der bl.a. fire vandrutschebaner, en hajtunnel man kan gå igennem, og kanaler med rivende vandstrømme, som kan besejles med gummibåde – blot for at nævne et par forlystelser.

Dolfin Bay samt The Lost Chambers er andre attraktioner, og især her tilbydes mange forskellige spændende aktiviteter, man kan prøve. Eksempelvis kan de mindste børn stående i vandet, fodre rokkerne, klappe en søløve eller en delfin, og for de mere vovede og lidt ældre er det muligt at dykke, snorkle eller svømme med både hajer, rokker og delfiner. Til  yoga-freaks tilbydes ”undervandsyoga” i stilhed foran de smukke akvarier, ligesom en stor spa og fitnessafdeling tilbyder alt ud i skønhed/massage/afslapning eller tennis på gode baner.

 

FET_Dubai_P1160719

FET_Dubai_P1160760

Lobbyen i hotellet er ren eventyr-arkitektur.

FET_Dubai_restaurants_ayamna_06_04_2016_2039hr

Mad fra hele verden serveres i de mange restauranter. Her fra Ayamna.

 

FET_Dubai_guest_rooms_signature_suites_24_09_2014_113hr

Hotellet har syv signatur-suiter. Her en ”undervands-suite” i tre etager.

 

 

Sublim service

De mange restauranter på Hotel Atlantis er et kapitel for sig. Om man er til steaks eller sushi, østers eller hummer eller vegetar eller noget helt tredje – så er det bare om at vælge, hvor man vil spise og naturligvis også med mad fra hele verdenen. Til børnene er der flere steder også ”slikbuffeter” samme steds, men om man som forælder hylder den idé, kan sikkert dele vandene.

Gordon Ramsey har selvfølgelig sin egen restaurant her på Atlantis, og det samme har i øvrigt også Robert De Niro, og verdenskendte kendisser, politikere og præsidenter samt prinser og prinsesser frekventerer ofte hotellet og bor naturlivis i de dyreste og mest luksuriøse suiter af hvilke der er syv.

Den største og dyreste af suiterne er 928 m2 stor og koster 27.000 dollar pr. nat, men så er privat butler også med i prisen. Et billigere alternativ er undervandssuiterne, som er i tre etager med ditto akvarie-udsigt – også i tre etager.

Det skal dog siges, at man overhovedet ikke behøver bruge så mange penge for at bo godt på The Atlantis. Hotellet råder over i alt 1539 værelser, og de er alle supergode. Lækkert indrettede, alt virker, ingen problemer med, hvor man slukker lyset, eller hvordan man får bruseren til at virke uden at blive skoldet eller få frisuren ødelagt, men den største ros skal hotellets personale have.

3000 ansatte sørger hver eneste minut, hvert eneste sekund, hver eneste dag og nat for, at alle gæster føler sig velkomne og godt tilpas. Jeg har sjældent mødt så meget venlighed og tålmodighed fra et personale, som nok ikke får verdens højeste løn, men som til gengæld møder gæsten med et smil og en hjælpsomhed, der varmer som millioner. Alt fungerer til perfektion på Hotel Atlantis – intet mindre – og det er i sig selv en oplevelse ud over det sædvanlige. En verden i verden, hvor turister fra hele jordkloden engang imellem lader sig opvarte på ferien, i et hotel, hvor endeløse gulve af marmor hver minut bliver fejet af en smilende ansat, og hvor tusindvis af gyldne håndtag ligeledes hver dag bliver poleret, og kridhvide smil i solbrune ansigter konstant og venligt svarer på mange spørgsmål om dette og hint – med ufattelig tålmodighed.

 

FET_Dubai_P1160742

FET_Dubai_marine_and_waterpark_aquaventure_waterpark_24_09_2014_6683hr

Våde fornøjelser for hele familien byder sig til i hotellets store vandland.

FET_Dubai_marine_and_waterpark_marine_animal_adventures_24_09_2014_730hr

Hotel Atlantis The Palm

Hotel Atlantis The Palm er en velsmurt maskine, som kører døgnet rundt, og i princippet behøver man ikke bevæge sig udenfor hotellets område for at få en uge til at gå. Hver årstid har sit tema og sine tilhørende begivenheder, som tilbydes gæsterne. Det kan være juletræsfest, nytårsfest, filmfestival for både små og store eller tilbud om helikopterture, yachtcruises eller udflugter med hotellets egen bus. Samt naturligvis optræden på hotellets natklubber med store internationale kunstnere. Men også begivenheden Cirque de Cuisine – en gourmet-oplevelse ud over det sædvanlige, hvor de blankpolerede marmorgader med de mange restauranter i hotellet lukkes af for begivenheden, og de, som har købt billetter, frit kan gå ind og ud af alle spisesteder og barer og drikke og spise ad libitum. Samtidig med at festlige gøglere, sangere og andre kunstnere optræder hele aftenen.

Går lysten imidlertid mere ud på at komme væk fra hotellets ”eventyr-verden” og se det ”rigtige” Dubai, kan det også sagtens lade sig gøre. En monorail fører direkte fra hotellets vandland og ind til centrum af Dubai, men monorailen er dyr, og tit kan det bedre betale sig at tage en taxi. Og inde i selve Dubai står verdens højeste bygning, verdens største indkøbscenter, et skisportssted, et spritnyt operahus samt autentiske oplevelser i Old Dubai og lokker med nye eventyr. 

 

FET_Dubai_P1160688

 

Rejsefakta

Både Emirates og Norwegian flyver direkte fra København til Dubai.
www.emirates.com og www.norwegian.com.

For oplysninger om Hotel Atlantis The Palm se:
www.atlantisthepalm.com

Flere danske rejsebureauer, bl.a. Apollo, Bravo Tours og Spies, har rejser med ophold på hotellet, og i lavsæsonen (fra ca. maj til september, hvor der er tæt på eller over 40 grader varmt i Dubai) kan man få billige tilbud

Hjemmesider til inspiration kan være www.getyourguide.dk eller www.dubaifan.dk

 

FET_Dubai_Family-infront-of-Ambassador-Lagoon

FET_Dubai_Aquaventure-Waterpark_Shark-Attack-2

FET_Dubai_Aquaventure-Waterpark_Leap-of-Faith-2

En retreat kan godt være et par alene-timers gåtur i skoven en dejlig dag.
Men ønsker man professionel vejledning til større selvindsigt, indre harmoni og ”genopladning”, som varer rigtig længe, findes der et utal af tilbud.
Både for mental tilbagetrækning alene, men også ”kurser”, som inkluderer både krop og sjæl.
Liebhaverboligen har været på retreat på Ibiza

 

FET_Retreat_Ibiza_Detox_Rejsereportage_Villaen set fra indgangspartiet

 

Natten er kulsort, og jeg har været her i fire dage nu.

Dybt nede i dalen kan jeg høre en hund gø, men ellers er her helt stille.

Faktisk så stille, at jeg kan høre mit eget hjerte slå. Sådan føles det i hvert fald. Jeg kan mærke mig selv i rummet. Mit åndedræt, min krop, min bevidsthed, her i det hvide værelse, hvor alt unødvendigt er skrællet bort. Her er hverken tv eller radio, eller den million irriterende puder, som er blevet så moderne på gode hotelværelser.

Sengen er enkel, men god. Og rummet udstyret med vinduer fra gulv til loft, så når solen langsomt står op, ved jeg, at jeg vil få den smukkeste udsigt over havet. Med morgenrøde, en by i det fjerne og bløde, grønne, bakketoppe.

Og bedst af alt: Jeg er ikke bange. Ikke angst for at være helt alene med mig selv. Tværtimod nyder jeg det, en følelse, jeg ikke har haft i mange år. Hvis nogensinde overhovedet…

 

Selvvalgt pause fra hverdagen

Men lad os spole tilbage til begyndelsen:

Jeg er på retreat på den spanske ø Ibiza. Retreat betyder tilbagetrækning, og jeg er ankommet i går aftes med fly fra København. Bliver hentet i lufthavnen og kørt langt over på vestsiden af øen, ned ad snørklede veje, og op, op ad grusstier, hvor husene bliver færre og færre og ankommer i aftenmørket til en pastel-farvet villa på toppen af et bjerg – med vid udsigt over havet.

Får et dejligt værelse og et program for den kommende uge, hvor jeg skal lære at slappe helt af. Dyrke yoga, meditere, lave pilates, spise sund mad, blive detoxet og ellers ikke lave andet end at stirre ud over havet, ind i mig selv eller hvad jeg nu har lyst til.

Der er et program for hver dag, som jeg kan følge eller lade være. Det er helt op til mig at bestemme, og jeg er vildt skræmt.

Hvorfor er her ikke tv? Hvor er den beroligende hotel musak-musik, og hvor er baren?

Ingen af tingene er her – og det er hele humlen.

For et retreat er en tilbagetrækning fra hverdag- ens mange gøremål og den evige strøm af informationer. Et pusterum fra stress og jag. Et helle for tankerne og følelserne med plads til refleksion, og formålet er at opnå en indre harmoni og ro, som man kan bruge og finde tilbage til, når man atter er tilbage i hverdagens travle hamsterhjul.

 

Et nomade-koncept   

Konceptet hedder The Green Shelters. Og er et nomadekoncept. Som betyder, at der hver gang tilbydes en ny retreat af op til en uges varighed, et nyt sted, i et nyt land.

Manden bag The Green Shelters hedder Juan Arance, og som tidligere marketingdirektør hos bl.a. Chanel i Paris kender han om nogen til behovet for at trække sig tilbage fra et presset hverdagsliv.

-Det blev simpelthen for meget. Jeg følte ikke, jeg var tilstede i mit eget liv. Og da jeg tidligere selv har været på mange retreats bl.a. i Indien og Nepal og også elsker at rejse og opleve, så fik jeg lyst til at skabe mig et andet arbejdsliv, og det blev så til nomade-konceptet The Green Shelters, siger han.

Den allerførste retreat blev holdt i Algarve i Portugal, og siden er det blevet til mange retreats andre steder både i og udenfor Europa. Netop overstået i november er et retreat på Mallorca, til februar næste år er stedet De Franske Alper, og derefter følger så ophold i Italien, Frankrig og Grækenland.

 

Yoga, spa og detox

Med sig har Juan Arance altid et hold af dygtige medarbejdere, som i løbet af opholdet står for at tilbyde gæsterne sessions i yoga, pilates og medi-

tation. Men også spa-behandlinger, oftest i form af forskellige afslappende og udrensende massager, tilbydes hver dag under opholdet, ligesom maden spiller en væsentlig rolle.

-Hver dag spiser vi sammen, for maden spiller en vigtig rolle i vores retreat. Krop, mave og sjæl hæger uløseligt sammen, og derfor giver vi også kroppen en mulighed for at slappe af og blive udrenset under opholdet, siger Juan Arance.

Alle måltider er derfor 100 procent vegetariske, laktose-fri, beriget med kun gode omega3-olier og fedtstoffer, og ditto juicer og smooethies er også en del af maden. I løbet af ugen afholdes der workshops i sund madlavning og fremstilling af juicer, undervises i principperne for detox, holdes foredrag ved en ernæringsekspert, som i øvrigt også er naturopath og som følger hver enkelt gæst tæt og giver gode råd til bedre livsstil. Og det er hyggeligt, berigende og sjovt at møde de andre gæster og at lave noget sammen. Og udveksle erfaringer.

 

Naturens stimuli

Allerede på tredjedagen kan jeg mærke, at jeg er ved at gå ned i gear. Jeg har været til en fantastisk mavemassage, som skal stimulere fordøjelsen, jeg har dyppet mig i den spejlblanke pool, deltaget i en yoga-session og ellers lavet…. øhh ingenting. Absolut ingenting. Jeg har lagt mærke til, at vinden får bladene på træerne til at lyde som ringlende  bjælder, og jeg har hørt nogle små fugle synge anderledes, end de gør det hjemme. Samme nat er jeg vågnet ved lyden af heftig regn og har ligget i mit stille rum med de store vinduer og set himlen blive flænset af torden og lyn.

Og jeg er faldet i søvn som en baby bagefter og er vågnet ved lyden af de andre, som gør morgen-yoga på den store terrasse.

Som sorte silhuetter kan jeg se deres kroppe bevæge sig langsomt og smidigt i det tidlige morgengry. Selv trækker jeg bare en løs kjole over min nattevarme krop og trisser ud for at få en kop grøn te. Jeg gider ikke lave morgenyoga i dag, og det er fuldstændig ok. Her er ingen krav, kun tilbud.

 

Vin, der blev til vand

Hver dag drikker vi vand til maden. Og spiser marineret tofu i stedet for kød. Og drikker grøn the eller anden urtethe både morgen, middag og aften, og i starten er jeg ved at brække mig over det.

Synes ikke rigtig noget af det smager af noget.

I min kuffert har jeg, i tilfælde af panik, pakket en lille rejsekedel og lidt nes-kaffe, men af uransagelige årsager formår jeg at styre mig. Og lusker ikke ind og laver kaffe til mig selv. Det med det manglende glas rødvin til maden tager godt nok et par dage at vænne sig til (er man på ferie eller hva?), men det ender med, at jeg bliver helt glad for glasset med vand. Og jeg erfarer, at man godt kan more sig uden alhohol! Og mens dagene går, og den vegetariske og laktose-fri detox-mad bemægtiger sig min krop, oplever jeg rent faktisk, at jeg får det bedre. Helt forunderligt er det at opdage, at jeg ikke på noget tids- punkt er hverken sur eller sulten. Mit blodsukker er fuldstændig stabilt dagen igennem!

Fordi det er første gang i mit liv, at jeg er på retreat, har jeg naturligt nok haft mange fordomme omkring det. Var sikker på kun at skulle være sammen med ”hellige spelt-typer”, som jeg hele tiden skulle skjule ”min indre usunde mad-gris” og ditto ”oplevelsestrang” for, men sådan er det i hvert fald ikke her på retreaten på Ibiza.

Tit mens vi spiser vores detox-mad, kan vi sammen drømme om dejlige, røde bøffer og gode vine, og det er virkeligt befriende at opleve, at man er accepteret uanset hvad. Opholdet her går ud på, at du selv vælger, præcis hvad du vil.

Alt er tilbud, her er ingen løftede pegefingre. Tiden er ophævet, og alle muligheder står åbne.

 

Livet udenfor

Derfor begynder nysgerrigheden på femtedagen også at melde sig: Hvad sker der egentlig udenfor  ”reservatet”? Et par af kvinderne har læst i en guide-bog, at der findes indtil flere ”hippiemarkeder” her på Ibiza, som jo i folkemunde mest er kendt for at være en gammel ”flipper-ø” og et vildt feststed for rige jet-settere.

Det med natklublivet gider vi ikke . Ville måske også være lidt underligt, når nu vi frivilligt har søgt stilhed og afsondrethed, som eremitter i den fine villa på bjerget, men det med markederne trækker altså en smule i kvinderne….

Og som sendt fra himlen viser det sig, at ”en udflugt” naturligvis også er et programpunkt, man kan vælge i løbet af opholdet.

Den næstsidste dag kører Juan os derfor ind til Ibiza by, som ligger smukt med udsigt ud til havet og også har en fin gammel bydel med bymur. I de små gader blive vi så sluppet løs blandt markedsboder, hyggelige cafeer og charter-turister med stresset hår og ditto pengepung. Går tur blandt de lokale, får taget ”købetrykket” en smule og bliver sidst på eftermiddagen igen hentet af Juan og kørt tilbage til den pastel-farvede villa.

For også det er en slags retreat. At se Ibizas travle ”hovedstad” – nu med andre øjne, fordi en uge med indsigt og indre harmoni, har givet rigtig meget mod til netop – nye udsigter.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Rejse Fakta

Det koster 330 euro pr. dag at være på retreat med The Green Shelters. 

Indeholdt i prisen er afhentning i lufthavn, fuld pension, alle foredrag, kurser, workshops, yoga/pilates/meditations-sessioner, samt én valgfri massage/spa-behandling pr. dag. 

Man behøver ikke være på retreat en hel uge, men kan også vælge nogle dage. 

Se mere på www.thegreenshelters.com 

for evt. rabatter osv.

Forud for opholdet bliver man bedt om at udfylde et skema, der skal afdække overfor naturopathen, hvilke fysiske problemer, man evt. har.

Retræterne med The green Shelters foregår på engelsk. Og man vil være sammen med deltagere fra andre lande end Danmark. Ønsker man kun at tale dansk, findes der et utal af seriøse tilbud om forskellige retreats på nettet. Både fra danske og andre udenlandske udbydere. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_Naturen skifter udtryk døgnet igennem

Hotellet, Ibiza

 

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_Morgen-yoga på terassen

Morgenyoga på hotellet

 

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_morgenyoga

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_Ibiza, yoga

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_Det ligner almindelig mad, men er marineret tofu med lag af pesto

Det ligner almindelig mad, men er marineret tofu med lag af pesto

 

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_vi drikker mange slags sund the

Vi drikker mange slags sund the.

 

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_Rene, enkle linjer og den kølende swimming-pool, når der laves ingenting...

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_Allle linjer i villaen er rene, enkle

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_Den gamle del af Ibiza-by har mange yndige cafeer og udsigter

Den gamle del af Ibiza-by har mange yndige cafeer og udsigter

 

FET_Rejsereportage_Ibiza_Retreat_Detox_Ophold_Et nok så sund kvindesind, kan godt lide at kigge på butikker. Og der er mange i Ibiza-by

Et nok så sund kvindesind, kan godt lide at kigge på butikker.
Og der er mange i Ibiza-by.