Vinterjazz i Nordhus
Nordhus inviterer til en stemningsfuld aften den 26 februar med Heise/von Bülow Duo, bestående af to af Danmarks unge jazznavne: Mathias Heise og Pelle von Bülow. Aftenen begynder klokken 18:00 med fællesmiddag, inden dørene åbner for koncertgæster klokken 19:45. Klokken 20:00 går duoen på scenen med et repertoire, der bevæger sig mellem jazzens fineste standarder, jazzfortolkede popklassikere og egne kompositioner. Efter en pause kl. 20.45 fortsætter koncerten klokken 21:15 og rundes af klokken 22:00. Mathias Heise, verdensmester i kromatisk mundharmonika, og Pelle von Bülow, prisvindende guitarist med en sjælden musikalitet, skaber sammen et nærværende og virtuost koncertunivers. Entréen er 150 kroner, og publikum kan se frem til en intim jazzoplevelse i absolut topklasse.




