Langbordsmiddag i Nordhus

Mad er et af de få sprog, vi alle deler – og et af de stærkeste. I NORDHUS bruges måltidet til at komme hinanden nærmere, for der sker noget særligt, når vi spiser sammen. Hver aften klokken 18 samles alle omkring deres langborde til fællesmiddag, hvor maden serveres family style, og samtalen får lov at flyde frit på tværs af bordet. Menuen er grøn, farverig og inspireret af køkkener fra hele verden, baseret på sæsonens råvarer og med plads til, at der indimellem også kan være fisk eller kød. Kom i god tid, find en plads, hent noget i baren og vær med, når der deles et måltid med både venner og fremmede. Prisen er 150 kroner og ugens menu offentliggøres hver fredag.