Ikke uden risiko at mangle en tand

Har man af den ene eller anden grund mistet en tand, vil det ofte være seksårstanden i over- eller undermunden. Senere i livet er den lille kindtand bag hjørnetanden i overmunden mest udsat, fortæller tandlæge Maj-Britt Liliendahl, hvis praksis ligger på Højbro Plads ved Strøget i København.

”Tanden må ud, hvis der ikke er nok at bevare, og hvis den for eksempel er flækket, har paradontitis eller har fået mange fyldninger gennem tiden. De fleste patienter kan heldigvis godt forstå vigtigheden af at få lavet en ny tand, men enkelte vælger at lade være”, siger Maj-Britt Liliendahl.

Hun gør dog, hvad hun kan for at forklare vigtigheden af ikke at gå rundt med et tomt hul i tandrækken. Det kan afstedkomme et skævt og uhensigtsmæssigt bid, kæbeledsproblemer, muskelspændinger, hovedpine og parodontitis, når nabotænderne til den udtrukne tand ikke længere har noget at ”læne sig op ad”:

”Det er min pligt i henhold til mit tandlægeløfte at oplyse om konsekvenserne. Jeg lægger fakta frem om indgreb og priser, som ligger på 22.000-26.000 kr. for en bro og 25.000-30.000 kr. for et implantat. Nogen vil hellere bruge pengene på andre ting, mens andre er ligeglade med den manglende tand eller ikke kan overskue det, de ser som en stor og voldsom proces med flere besøg i tandlægestolen”.

Undersøgelser viser, at det er stigmatiserende at mangle én eller flere tænder.  Alligevel giver nogle få patienter på tandlægeklinikken udtryk for, at det ikke betyder noget, og at manglen nok ikke ses:

”Så spørger jeg, om vedkommende lægger mærke til manglende tænder hos andre. Og så kan de ofte godt se, at det måske ikke er så smart”.

”Med flere manglende tænder kan det være svært at tygge maden ordentligt. I yderste konsekvens kan det for nogen give problemer med fordøjelse og tarmsystem”, lyder det fra tandlæge Maj-Britt Liliendahl, København K.

Mistet tand var ikke synlig:

”Jeg er da også forfængelig”

Da Claus Kærmark for nogle år siden fik trukket en tand ud i den bageste del af overmunden, undlod han at få tanden erstattet med en ny. Hullet i tandrækken var nemlig ikke synligt, så det kunne afskrække de kunder, han kom ud til som malermester.

”Havde det været synligt, ville jeg bestemt have fået det ordnet. Jeg er jo også forfængelig og tænker på min fremtoning”, erkender han.

Netop betydningen af fremtoningen har ændret sig i forhold til, da Claus Kærmark begyndte i faget i 1980´erne og med årene blev selvstændig. Hvor han selv har ansat en svend med en tandsygdom og manglende tænder uden at se noget problem i det, kan han mærke, at udseendet er kommet til at spille en større rolle:

”For mig var medarbejderens præstationer vigtigst. Så kan jeg sagtens se bort fra en manglende tand. Og den pågældende medarbejder fik faktisk ordnet sine tænder efter et stykke tid”, husker Claus Kærmark, som selv har prøvet at arbejde for en mester, der forlangte af sine medarbejdere, at de skulle være velsoignerede, i rent tøj hver dag og høflige, når de rykkede ud for at male.

”Det var lidt usædvanligt for 30 år siden, at den slags krav lige frem var nedfældet i ansættelsesaftalen. Malere, murere og tømrere har jo mere beskidt arbejde end elektrikere og installatører, som har mulighed for at se pænere ud i tøjet. Men i dag skal alle håndværkere være præsentable. Så kan manglende tænder nok også have betydning”.

Nogen vælger at spare bro eller implantat og leve med en manglende tand i munden.