Hvor vinguden bor

Den Italienske Etrusker-kyst byder på vilde vin-oplevelser, oldgamle byer, lokale mad-specialiteter og historien om et folkeslag begravet under jernslagger.

Det ligner et mayatempel fra Mexico, men er en vingård. Af en helt anden verden. Ikke noget med lille bondemand og familie med egen saftpresse, men derimod en af Toscanas rigeste mænd med familie, som her i det sydlige Toscana har opbygget noget, der minder om et imperium. Et vin-imperium. Som er gennemtænkt helt ned i detaljen. Både fysisk og tanke/idemæssigt.

For selve bygningen er nemlig også tænkt som et filosofisk projekt ud i vingårds-arkitektur. Det vidner den storslåede trappe i midten af vingården Petras hovedbygning om, fordi den fører op til INGENTING…. Og det er netop ideen.

 At den besøgende, når man endelig når toppen af trappen opdager, at der er ingenting. Og derpå kigger tilbage på sig selv, ind i sig selv og finder ro. Og i forening med ”vintemplets” to identiske buer, som nærmest omfavner bygningen, skal forstå at vin omfavner hele livet og dermed den italienske ditto kultur, og det er om noget kærlighed til selve livet. Tja, de vil og kan noget de italienere…

Vi er rejst til Toscana.

Til en del af den italienske kyst lidt sydligere end den gængse turistrute med Pisa, Firenze og Lucca  og er på besøg på Maremma-kysten, som spænder fra Livorno i nord til Grossetto i syd, og hvor nogle af Italiens allerbedste vine i dag produceres.

Designer-vingårde

Vingården Petra er tegnet af den berømte, italienske arkitekt, Maria Botta, som bl.a. også har stået for renoveringen af Scala Operaen i Milano, og både Petra og mange af kystens andre store vingårde kan man som turist naturligvis besøge. Indenfor står store ståltanke med litervis af vin under gæring, og i ”kælderen”, hvor vinene opbevares i store tønder, byder synet på nærmest katedrallignende haller, som oplyses i skiftende farver. Rød, blå, gul – det hele har et næsten eventyragtigt skær, så ingen skal være tvivl om, at her er vin lig med gud.

I det hele taget nærmest bugner Maremma-kysten med designervingårde tegnet af store italienske arkitekter, og området har da også en lang tradition for vindyrkning bag sig, og kaldes i daglig tale for Etrusker-kysten. For det var netop her, at det  ”før-italienske” oldtidsfolk, Etruskerne levede for  3000 år siden, og var nogle af de allerførste til at dyrke vin i Italien .

En arkæologisk skat

Den spændende historie om etruskernes liv får man fortalt i byen Populonia, som ligger på en bakketop med udsigt over det Thyrenske Hav.

Gemt bag et stort borgtårn kommer en oldgammel by med snævre gader, nogle souvenirbutikker og et par hyggelige restauranter til syne. Og i en stille sidegade ligger museet ”Museo etrusco di Populonia, som bl.a. fortæller den fantastiske historie om,hvordan hele Etrusker-samfundet med tiden blev begravet under et lag af jernslagger, og først i nyere tid er blevet udgravet.

I oldtiden var Populonia – som ligger direkte til havet –  opdelt i to. En øvre og en nedre del, og uden for bymurene lå de dødes by. Byen og indbyggerne var velhavende, bjergene i baggrunden var fulde af jernmalm, og det var bla. udnyttelsen af denne minedrift gennem de følgende århundreder, som til sidst endte med at dække etrusker-samfundet i Populonia helt.

I dag er meget gravet fri af slaggerne, men den sorte jord glimter stadig som tusind stjerner, når solen skinner. Området er mere end 80 hektar stort og omfatter fantastiske og velbevarede, store, runde gravhøje, som man kan komme ind, mindre stensarkofager og andre typer gravpladser, og det er virkelig anbefalelsesværdigt at købe en guidet tur.

I selve området er udlagt flere vandreruter man kan gå selv, og bagefter kan man snuppe en frokost i den ”øverste” by, hvor man også kan komme op i det imponerende borgtårn. Vil man overnatte midt i den etruskiske kulturarv, er det også muligt. Inde på borgområdet ligger det yndigste lille hotel – med kun få værelser, og en stilhed og en udsigt der vil noget.

        

Kendt for sine vine

Maremmakysten er Toscanas bondeland. Her er et landskabet mere råt og vildt end i det nordlige Toscana, og et særkende er de grønne cypresser og i massevis af store og små vingårde. Men Maremma-kysten byder også på de fineste, lange sandstrande og små bitte byer på bjergtoppe, hvor tiden synes at stå stille, og hvor de lokale lever et liv, som de har gjort det i århundreder. Her er ikke de store kunstskatte som mod nord, og derfor heller ikke så overrendt, men netop det giver området er særlig, autentisk charme.

I dag hedder området Grossetto og er etrusker-land om en hals. Altid har det været fugtigt bondeland, men både etruskerne og senere romerne drænede jorden via sindrige kanaler, og gjorde dengang Maremma frugtbar. Senere indbyggere glemte dog alt om dræning, og malaria blev derfor udbredt i hele området med død og ødelæggelse til følge. Først i 1930érne under Musolini begyndte man atter en gen-indvinding og dræning af land, og dag fremstår Maremma derfor atter som ”rigt” landbrugsland, hvor især mange vinbønder har etableret sig. Og det er for vinen, de lokale råvarer, de gode badestrande, og især de små, gamle byer, at man skal besøge denne del af Toscana for.

Paradisisk olivenolie

Byen Castagneto Carducci er en højtbeliggende, gammel by med smalle gyder, smukke torve og et væld af små delikatessebutikker, der i den grad kan friste, hvis man er vild med produkter lavet fra jord til bord.

Friskpresset olivenolie fås aldeles jomfruelig fra bl.a. den lille  butik La Cereta, hvor man fra butikkens balkon bagved kan nyde den smukkeste udsigt ud over området, mens man prøvesmager ”ny” olivenolie – grøn som græs i farven og aldeles unik i smagen. Længere oppe i gaden finder man den lokale skrædderforretning, Sartoria Arte e Moda, der stadig håndsyer som i gamle dage, og hvor skrædderen kun tager een kunde ind ad gangen og er fire dage om at lave en habitjakke. Men så sidder den også som den skal, og man har et minde for livet.

Peperita – den lokale butik med alt i chilli-produkter – bør man også aflægge et besøg. Her fås lokal produceret chili-olie, chilli-marmelade, smørbart chilli-chokolade-pålæg og alverdens andre chili-produkter, naturligvis i varierende styrker. Lokale likører købes i en anden lille butik, og naturligvis er her også forretninger, som sælger vine fra de omkringliggende gårde.

Rejsefakta:

Ferie på Maremma-kysten er oplagt bilferie. Området har mange flotte, ferieboliger, man kan leje, ligesom mange af vingårdene og de små bjergbyer tilbyder overnatning i romantiske rammer. Utallige danske websites, tilbyder overnatning af forskellige typer. Samme steder kan man finde rejsevejledninger mv. Det er blot at google.

De bedste vine 

Vejen til byen Bolgheri går ad en 5 kilometer lang cypres-allé, og netop Bolgheri er vigtig, hvis man er til italiensk vin af bedste slags. Selve byen er lille, men kan fremvise et torv med en nærmest Fellini-film-agtig stemning og gode restauranter. Området var ukendt indtil 1974, hvor en lokal vinbonde fra Bolgheri pludselig vandt en smagstest, og siden har distriktet hørt til blandt de absolut bedste vinområder i Italien. Så her kan man med fordel købe ind i byens vinbutikker og tage en oplevelse af de store med hjem. Og måske også aflægge besøg på et par af områdets mange vingårde.

To perler

Et must i regionen, som man SKAL besøge, er dog de to byer Castiglione delle Pescaia og Massa Marittima.

Castiglione delle Pescaia ligger direkte til havet. Her er den fineste strand, og selve den gamle by, har mange og meget stejle gader, der fører op til en imponerende borg på toppen, hvorfra der er fantastisk udsigt. Det hele er omkranset af en oldgammel bymur, og indbyggerne gør meget ud af at pynte de gamle huse med blomster, som ses i alle farver hængende fra små tagterrasser. Mange udendørs restauranter sørger for, at her altid er liv, og i mange år har Castiglione delle Pescaia da også været byen, som internationale kendisser har holdt ferie i. Bl.a. ejer skuespillerne Robert di Nero og Sophia Loren begge mondæne villaer i byen.

I byen finder man også et imponerende vådområde, med tusindvis af fugle, som året rundt spiser sig mætte her –  på deres migrationsrejse længere sydover. Bl.a. kan man se store kolonier af flamingoer, og i sæsonen kan man fra museet i området komme på bådtur ud i de store sumpe.

Mere stille, men imponerende på en helt anden måde, er byen Massa Marittima lidt nord for Grosetto til gengæld. Her er det ikke hvid sandstrand, som trækker, men derimod byens imponerende katedral. Massa Marittima ligger på en 380 meter høj bakketop, og har siden de tidligste tider været at betragte som et religiøst centrum i regionen. Bl.a. havde byen sin egen biskop, og byen har stadig bevaret meget af sit udseende fra middelalderen med sit meget særegne  torv med den store katedral og perfekt bevarede bymure.