Historien om ”den herresvære toer” 

Komikeren Anders Matthesen er tilbage i animationsuniverset med den længe ventede efterfølger til biografsuccesen Ternet Ninja. Her fortæller han om tilblivelsen af det, han selv kalder ”den herresvære toer”, og om sin egen tilgang til hovedpersonernes intense søgen efter hævn og retfærdighed; temaer der vækker genklang hos os alle. 

  

I 2018 tog filmfænomenet Ternet Ninja danskerne med storm. Nu er tiden endelig kommet til at opleve fortsættelsen med teenageren Aske, hans evigt lækkersultne bror Sune, familiens uundværlige onkel Stewart og naturligvis Ninjaen, der ganske vist har fået et nyt hylster – men som stadig er lige flabet indeni. Familien mødes under fjerne himmelstrøg for at bekæmpe den kyniske skurk Philip Eberfrø og hans skumle planer. Endnu engang kan vi glæde os til et eventyr spækket med humor og med vigtige budskaber til både børn og voksne. 

Næstekærlighed, fællesskab og retfærdighed er vigtige temaer for dig. I filmen kæmper de to hovedpersoner, 13-årige Aske og Ternet Ninja med, hvordan de skal forholde sig til de udfordringer, de møder på vej mod deres mål. Hvordan griber du det selv an, når du oplever en uret, du gerne vil rette op på? 

-Ternet Ninja har mottoet ”missionen frem for alt” og er parat til at ofre Aske for at nå sit mål. Midlerne bliver efterhånden ligegyldige for ham. Men nogle gange må vi vente og ikke bare ræse derudaf for enhver pris. Processen skal også være god, det er ikke kun målet det handler om. Det er det Aske kan lære Ninjaen. At rejsen i sig selv også er vigtig. At have en mission, der er så ærefuld, at alt andet mister sin betydning er måske ikke altid vejen frem. Hvordan man opfører sig som menneske er ikke ligegyldigt, bare fordi man tror, at man er på vej til at gøre noget, som er rigtigt. 

-Jeg tænker selv indimellem, at jeg burde samle nogle venner i en sen nattetime, så vi sammen kunne løbe ud i mørket med masker på, og bare stoppe alskens uretfærdigheder. Det er sådan en ønsketænkning om at rette op på ting. Men så bagefter tænker jeg, at det jo ikke kan nytte noget. Der findes ingen enkel måde at fikse verden på. Der er så meget som er uretfærdigt og så meget, der er forkert. Det er svært at navigere i et sådant univers. Det er ikke så rent, og jeg er ikke fuldt ud enig med hverken Ternet Ninja eller Aske – jeg har mange følelser, og tanker, som kæmper med hinanden.  

-Der kan også være situationer, hvor jeg ønsker at handle, men venter på at alle andre går samme vej. For eksempel synes jeg, at vi skal dele alt vi har i verden. Men jeg donerer alligevel ikke mit hus, bil og tøj eller forærer det hele væk til Langtbortistan. Ikke før alle andre også er med på ideen. Selvom jeg tænker, at jeg jo bare selv kunne starte med at gøre en forskel. Tit kan man ønske en forandring, men samtidigt være med til at fastholde tingene, som de er. Det er både dobbeltmoralsk og kujonagtigt.  

Ud i verden og tilbage igen 

I den nye film er der fokus på livets små og store dilemmaer. Men eventyret udspiller sig denne gang langt væk fra et dansk forstadsmiljø. Hvilke muligheder har det givet, at lade figurerne rejse ud i verden?  

-I etteren lå der en genkendelighed i at være i en almindelig dansk skolekantine og høre om en fest, man ikke rigtigt vidste om man var inviteret til. I toeren kan folk forhåbentligt genkende oplevelsen af at dalre rundt i et nyt land og ikke helt vide, hvor de skal hen, fornemmelsen af at blive solskoldet og forgæves skrue op og ned for airconditioningen.  Det har virkeligt været fedt at lave en roadmovie og på den måde også få mulighed for at lave sjov med danskernes stereotype opførsel, når de rejser ud. Filmen sender ”en kærlig sviner” til alle, der drikker sig lidt for stive og leger idioter på familieferien, hvor hverdagens små irritationsmomenter ofte fremstår tydeligere. Det kender jeg jo selv fra mine egne rejser. 

-Fra starten var ambitionen at lave en rigtig flot film. I animationsuniverset er det både mere udfordrende og mere kostbart at skabe storbyen Bangkok fremfor at tegne en cykelsti i Danmark. At få alle de farverige og forskelligartede bygninger, mennesker og steder til at leve. Man skal kunne mærke sandet mellem tæerne, dufte maden, fornemme varmen, høre de irriterende myg og indånde hele den der ”thai flavour”.  

I toeren befinder vi os i nye omgivelser på flere planer. Ternet Ninjas sjæl er tilbage i et nyt hylster og både han og Aske er et andet sted i deres personlige udvikling. Hvilke tanker har du gjort dig omkring det forhold, at historien på mange måder er en dannelsesroman? 

-I etteren slutter Aske med at ville redde hele verden. Men det viser sig at være problematisk for ham. Han kan ikke nå det hele, hverken fysisk eller psykisk. Han vil gerne op på et højere niveau: imponere kæresten, være den sejeste, den mest populære og alt det andet, man ønsker sig i teenageårene. Sådan er verden jo indrettet. Man skal være stræbsom, nå sine mål og være bedst. I stedet kunne man måske stoppe op og tænke, at der jo nok er noget af det, man kan, der er godt nok. At det faktisk er ok at være præcis som man er. Det er ikke fordi jeg synes, man skal lade sig begrænse eller undlade at udfordre sig selv. Men den amerikanske filosofi om, at man kan alt hvad man vil, bryder jeg mig ikke om. Det er et underligt fokus, altid at skulle have eller være noget, der er bedre end hvad andre har eller er. At den enkeltes spillebrik altid skal nå længere end de andres. Når vi nu har så mange fælles udfordringer, er det besynderligt, at vi ikke tænker mere på hvad vi kollektivt kan gøre, for at vi alle kan få det bedre. Hvordan vi sammen kan udvikle os som mennesker, oppe os i forhold til hinanden og forbedre den måde, vi behandler hinanden på. 

Et budskab om mod 

Ternet Ninja er en handlingens mand, der giver os et los bagi, når vi har brug for det. At vi skal være modige og ”gå ind i kampen” er Ninjaens vigtigste budskab. Men hvor meget minder du selv om Ternet Ninja på dette punkt? 

-Ternet Ninja udtrykker langt hen ad vejen mange af mine egne tanker. Hans ageren er ofte inspireret af handlinger, jeg ville ønske, jeg havde gjort. Nu er det ikke fordi jeg nogensinde har ønsket at stikke et sværd gennem nogen. Jeg tænker mere på den der ”kom nuuuu”! Tænk alt det jeg ikke har gjort i mit eget liv, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske. Alle de gange hvor jeg har vendt ryggen til en udfordring, fordi jeg har tænkt, at jeg ikke var god nok. Den begrænsende stemme inde i hovedet fyldte simpelthen for meget, og efterfølgende tænkte jeg, at det var virkeligt dumt.  

-Aske er jo egentlig heldig at have sådan en Ternet Ninja ved sin side. Det er mit håb, at Ninjaånden bringer en større kampgejst frem i os alle. Tænk hvor ofte der er sket noget godt i mit liv fordi jeg vovede mig op på en scene, selvom jeg var supernervøs. Tænk hvis jeg ikke havde turdet det. Ternet Ninja repræsenterer nogle af de ting, jeg med tiden har lært at sige til mig selv, og som jeg gerne vil give videre. Men der er altså nogle ting man selv må lære. Da jeg begyndte til kickboxing for ti år siden, blev jeg helt ”farveblind” af at blive hundset rundt i salen.  Det endte med at jeg bare smed mig ned på gulvet. Men min træner hev mig op igen og sagde: ”Du skal ikke lade hele verden se, hvor dårligt du har det. Hvis du er i kamp, må du rejse dig op. Du kan have det dårligt inden i. Du kan stå og være lige ved at dø. Men lad være med at vise det”. Nogle gange er man bedst tjent med, at nogen siger til en, at man skal tage sig sammen og ikke give op. Hvis jeg har besluttet, at mine unger skal have en ordentlig skolegang, så må jeg også stå tidligt op sammen med dem. Så kan det ikke nytte noget, at jeg piver over det; ”Get the job done” ville Ternet Ninja sige til mig – og det kan være meget godt at blive mindet om. 

Fra idé til ikon 

Ternet Ninja er efterhånden blevet et elsket lille ikon blandt børn og voksne. Hvilken betydning har Ninjaen for dig? 

-Gennem de sidste otte år har Ternet Ninja været en del af mit liv. I starten var jeg usikker på om folk kunne bruge ham til noget. Men nu har jeg set, hvordan ungerne tager ham til sig. Det kan være en treårig eller en attenårig, der har lavet en tegning eller hæklet en lille Ninja i håndarbejde. De forstår dens sjæl og fanger dens flabethed. Den er blevet et familiemedlem, og det er ret vanvittigt. I starten var han jo bare min signatur. Jeg tegnede ham på små kort til fødselsdage og i mine notesbøger. Men nu er han blevet levende, også for mig og han føles ægte.  

-Da den første film udkom, mødte jeg en lille purk i vandland med en Ternet Ninja bamse i favnen. Jeg sagde til ham, at den var godt nok fin, hvorefter han gav mig et hvad-er-du-for-en-latterlig-mand-blik. Han anede jo ikke hvem, jeg var. Men jeg havde simpelthen sådan en optur over det. Sidste sommer var jeg i Nord-Norge på moskussafari i bjergene. Guiden var en ung, spændstig fyr fra fjeldet med fodformede sko og kiks i tasken. Umiddelbart havde jeg intet til fælles med ham. Men da han fandt ud af, at jeg havde skabt Terkel og Ternet Ninja så ”flejnede” han bare helt ud. Det var virkeligt mærkeligt at stå der som almindelig familiefar i Norge og opdage, at folk der kender til ens arbejde. Så har figurerne fået sit eget liv. 

Hvordan har du det her før biografpremieren? Har du brug for en ternet Ninja på skulderen, der støtter dig – eller er du helt cool? 

-Jeg er ærligt talt nervøs for, om folk vil tænke ”nå, etteren var da bedre”. Men vi har ikke lavet en efterfølger for at gentage den første film. Inden Ternet Ninja 1 tænkte jeg på om folk ville synes, at den var kedelig i forhold til Terkel i Knibe. For der er jo ikke så meget blod og hærg. Ternet Ninja har mere på hjerte og flere dimensioner. Faktisk havde jeg en undskyldningstale klar efter den første fremvisning af filmen. Jeg blev oprigtigt overrasket over, at folk var så vilde med den. Man kan ikke se det man laver ovenfra mens man laver det, og man kender ikke fremtiden. Man kan jo gøre som bokserne og sige ”jeg vinder på torsdag”. Det er bare ikke så fedt, hvis man så ikke gør det. Så jeg er bestemt spændt, men samtidig glæder jeg mig enormt til at sidde i mørket, og forhåbentligt høre folk grine. 

Det allersidste kapitel 

Er du klar til at tage afsked med Ternet Ninja, eller kommer vi til at se mere til den flabede figur i fremtiden? 

-Hånden på hjertet, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg har hele tiden haft det sådan efter etteren, at jeg sad med nøglen til fortsættelsen på historien, og børnene ville vildt gerne høre mere. Lige nu er jeg ret træt og vi er mange, der længe har gjort os umage med den aktuelle film. Men der er også en åbning i bogen, fordi Ternet Ninja bliver hos Aske til sidst. Jeg har nogle tanker om hvordan det kan ende, men jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg kan manifestere dem. Jeg har også tænkt på, at de unger, der er vokset op med Ternet Ninja er blevet lidt ældre. Måske kunne jeg lave noget, der er lidt mere hardcore, uhyggeligt måske. Noget, der går i en anden retning, også for at udfordre mig selv litterært. Men jeg har ikke en treer på bedding, blot nogle tråde inde i hovedet. Men så længe der findes et eventyr, vil jeg gerne bygge videre på det. Som barn kunne jeg selv blive frustreret, hvis en god lydbog ikke fortsatte – faktisk kan jeg stadig som voksen tænke, at jeg gerne ville have hørt noget mere. Hvis man sidder med nøglen til et eventyr, så er det tarveligt ikke at følge op på det. Men det er også min klare fornemmelse, at hvis der kommer en bog mere, så rummer den det allersidste kapitel.  

Rundt om Anders Matthesen 

Hvorfor er du så vild med Ninjaer? 

Jeg har dyrket samuraier og middelalder Japan gennem hele min barndom og trænet kampkunst. Jeg er fascineret af den ægte samurai-kultur. Min kærlighed til samuraier vil jeg gerne give videre. Det er et svært emne at lave stand-up om, så det har været lidt en ”guilty pleasure” i mit liv. Jeg syntes det var sjovt at skabe min egen ninja – der så blev ternet, hvilket jo var latterligt, for så kan den ikke gemme sig nogle steder. Men sådan tog den ligesom form, og på magisk vis åbnede den en masse døre for mig. 

Du lægger selv stemmer til alle dine karakterer, dog ikke Aske og Jessica. Hvordan kan det være?  

Det er ligesom blevet en tradition og en aftale med publikum om, at det er mig, der laver stemmerne. Men da Aske er en lidt følsom hovedperson, valgte vi, at han skulle have sin egen stemme. Jessica kunne måske også blive lidt for Monty Python-agtig, hvis jeg skulle lægge stemme til. Så vi besluttede, at det elskende par i filmen fik ”rigtige” stemmer, og hele verden omkring dem er nogle tosser, som jeg lægger stemme til. Det giver lidt mere variation end i Terkel, hvor jeg lægger stemme til alt. Det er et sjovt greb, når man skal holde øje med én person, der dukker op i flere roller. Ligesom Eddie Murphy og Arsenio Hall gør det i filmen ”Coming to America”. Men selvfølgelig roder jeg også rundt i stemmerne indimellem – bortset fra Stewart. Ham kan jeg lave med lukkede øjne. 

Har du selv en yndlingsfigur blandt dine mange gengangere?  

Det må til hver en tid være Stewart, selvom jeg også er glad for Ternet Ninja. Stewart er bare mit evige alter ego. Han kommer ud af en livslang dyrkning af mandetyper med pomade i håret og guldringe, der dufter af øl og aftershave. Sådan nogle typer har jeg altid kastet min kærlighed på. Hvad enten det var købmanden i den lokale havekoloni med Elvis-hår og hornbriller eller en nabo, der var brødkusk og gik i træsko. Jeg har bare suget alle de der ”John Mogensen møder gangster fra Vesterbro”- typer til mig. Stewart har udgivet et rapalbum og har sin egen karriere. På et tidspunkt måtte jeg slå ham ihjel, fordi han ligesom overhalede mig. Men nu har han fået sit eget liv i et andet univers, og det fungerer rigtigt godt.  

Hvorfor spiller koldskål så vigtig en rolle i Ternet Ninja-universet? 

Koldskål er ligesom blevet en del af Askes frihedskamp. Jeg husker selv som barn det at have noget særligt, jeg måtte spise, når jeg var alene. Som pastramimadder eller koldskål. Koldskål er meget dansk, og det er sjovt, når andre lande har så svært ved at oversætte det, fordi de ikke forstår hvad det er. Ternet Ninja er også vild med det, og vi overvejer til filmpremieren at servere koldskål toppet med en enkelt kammerjunk som drink. Det er fedt at dyrke noget, der er så dansk. Det er det samme med omgivelserne i Albertslund. Jeg elsker dem fordi jeg selv er vokset op der. Det bliver sådan en fællesnævner, noget vi er mange, der holder af. Omvendt bryder jeg mig ikke om, når man med overlæg anbringer noget i en scene. Man skal være tro overfor det, man selv kan lide.  

Drømmer du nogensinde om at bo i et andet land end Danmark? 

Ikke på livstid. Men en afstikker til Los Angeles for at prøve at slå igennem med film eller stand-up, det gad jeg godt. Når ungerne bliver ældre, kunne det være spændende at bo i Japan et par år. Men jeg har svært ved at finde ud af, hvor velkommen man er og hvor nemt det er at passe ind, hvis man slår sig ned. Det er enormt fedt at være der som turist, og alle steder jeg har rejst igennem, har været noget helt særligt. Måske har det ikke den samme charme at bo der, sådan rigtigt. Men jeg ville gerne prøve det i en periode. 

Hvad er dit stærkeste karaktertræk? 

Optimisme og ”et godt humør” for at bruge et godt gammelt Otto Leisner udtryk. Jeg har et lyst sind og en tillid til at tingene sker af en årsag, og at det hele nok skal gå. 

Hvad er dit svageste karaktertræk? 

Flere ting slås i mig. Smålighed, forfængelighed, nærighed – de der gængse ting. Men så prøver jeg at kompensere ved for eksempel at være enormt gavmild. Jeg kan opføre mig som om jeg har bestemte karaktertræk, men samtidigt også gå helt i den modsatte grøft. Jeg kompenserer håbløst. For eksempel smider jeg vildt med min cykel for at modarbejde, at jeg i virkeligheden er enormt forsigtig og pertentlig.  

Blå Bog 

Anders Matthesen, også kendt under kunstnernavnet Anden, er standupkomiker, skuespiller, sanger, instruktør og manuskriptforfatter. Ligeledes er listen over de mange priser, han gennem tiden har modtaget, vældig lang. Han er født i 1975 og opvokset i Albertslund. Matthesen er blandt andet kendt for filmen Sorte Kugler, Jul på Vesterbro og Terkel i Knibe. I 2016 debuterede han som forfatter med bogen Ternet Ninja, som blev tildelt en Orla-pris i kategorien ’Bogen med den bedste handling’. Ternet Ninja blev forvandlet til animationsfilm i 2018 og er indtil videre set af næsten en million danskere. Den forrygende efterfølger Ternet Ninja 2 blev udgivet i 2019 og kan opleves i biografen fra den 19. august. Privat bor Anders Matthesen med sin familie på Frederiksberg.