Forfatterduoen Kim Faber  og  Janni Pedersen  er kendt for  den succesfulde krimi Vinterland  (2019), der har rundet mere end 100.000 eksemplarer herhjemme. I 2020 udkom  Satans sommer og de er nu aktuelle med den tredje bog i serien,  Kvæler. Krimien  er en højaktuel fortælling om hævn, ondskab og dødsangst, hvor makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i efterforskningen af to mordsager med opsigtsvækkende personsammenfald. Her deler Kim og Janni, der også privat danner par, fem oplevelser, som spiller en helt særlig rolle i deres liv. (billede 1 og 2, fotokredit: Thomas Howalt Andersen) 

Hunderacen, der kræver en særlig opdragelse 

Da vi for en del år siden fik beaglen Bella, blev vi advaret af mange med forstand på hunderacer: Beagler kan ikke opdrages, de er for egenrådige og stædige, de stikker af, og de æder alt, de kommer i nærheden af, der bare minder om mad. Noget af det stemmer, men ikke det hele. For en beagle kan faktisk godt trænes. Det kræver bare, at man er mere stædig end den lille selvbevidste hund – hvilket i parentes bemærket betyder, at man skal være sindssygt stædig. Det blev til 15 år med den dejligste hund, vi overhovedet kunne have forestillet os. Og nu venter vi på, at der i løbet af sommeren dukker en lille ny beagletæve op i familien. I skrivende stund er hun netop blevet født, og hun skal selvfølgelig hedde Donna. 

Tv-serierne, vi begge er vilde med 

Det er ikke altid lige nemt at finde serier, vi begge to gider se. Men her er to, vi er enige om. Den ene er Homeland (især de første fem sæsoner). Serien er et virkelig godt eksempel på betydningen for alle fortællinger af en stærk og nuanceret hovedperson. Claire Danes er ganske enkelt blændende som den bipolare CIA-agent Carrie Mathison, som man skiftevis hader og elsker. Ydermere træder Homeland på en øm tå, når den stiller spørgsmålet: Hvem er det nu lige, der er de største terrorister her i verden, os eller dem? Den anden serie har også en stærk kvindefigur i centrum. I Mare of Easttown spiller Kate Winslet så eminent, at vi skal tilbage til Helen Mirrens fortolkning af kriminalinspektør Jane Tennison i ’Mistænkt’ for at finde en serie-præstation af samme kaliber. 

Rejsemålet, vi altid vender tilbage til 

Som stort set resten af verden har vi naturligvis også under corona-pandemien være grounded i vores hjemland. Det har vi sådan set haft det helt fint med, for det danske sommerland kan altså ret meget. Men vi savner vores ture til Berlin. Vi har i mange år besøgt den tyske hovedstad i hvert fald en, ofte to og en gang imellem tre gange om året. Det er svært at sætte fingeren på én bestemt ting i denne fascinerende by, som gør den til noget helt særligt, for der er så mange at vælge imellem. Skal vi alligevel fremhæve et enkelt forhold, må det være den måde, historien heller tiden springer op fjæset på én – næsten ligegyldigt, hvorhen i Berlin, man bevæger sig. Byen hverken kan eller vil skjule, at den har været centrum for nogle af verdenshistoriens største dramaer. Og vi elsker den. 

Restauranten, hvor venner samles 

Restaurant 20A ligger i Ravnsborggade (rigtig gættet, nummer 20A) på Indre Nørrebro, et solidt stenkast fra vores fjerdesals lejlighed. Stedet er ganske enkelt vores drøm om et lokalt spisested. Menukortet er enkelt og lige ud ad landevejen: Som regel et charcuteribræt, en forret, to hovedretter (kød og fisk) ost og en dessert. Maden er fremragende – rigelig, rustik og altid veltillavet – og i den grad til at betale. Det samme må siges om vinkortet, hvor der ofte gemmer sig små perler til små penge. Men 20A er mere end et spisested. Når ikke der lige er snestorm, fungerer restaurantens udeservering som en slags klublokale for nabolaget, hvor vi stort set altid kan støde ind i homies og venner og drikke et glas vin. Alle kvarterer burde have et 20A. 

Fristedet, der føles som en anden verden 

For over ti år siden besluttede vi i vores madklub, der mødes hver torsdag, at vi ville købe en ødegård sammen. Og det gjorde vi så. En tønde land dybt inde i skoven i det meget smukke Blekinge, med et uprætentiøst rødt træhus på grunden, som vi selv har suppleret med et stort anneks og masser af sengepladser. Det hele beliggende kun nogle få hundrede meter fra hele to søer, hvor vi bader og fisker. Det tager mellem to en halv og tre timer at komme derop, men det er som at komme til en anden og vildere verden – hvor man med lidt held i sprøjten kan møde elg, los, vildsvin, fiskeørn, ravn, grøn- og sortspætte og masser af andre fugle. Ret beset er det jo ikke så langt fra Nørrebro. Men det føles som at komme til en anden verden.