Besøgende på Fænø bliver overvældet af den smukke natur med mange forskellige landskaber uden udsigt til elmaster, vejskilte og parcelhuse. Her kan man opleve en blanding mellem natur, kultur og arkitektur

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø__W7Q9832

 

Flere heldige sammenfald gjorde, at fabrikant Flemming Skouboe fra Lunderskov ved Kolding i 2000 blev ejer af en af Danmarks største privatejede øer. Han kendte allerede Fænø fra sin barndom på den jyske side af Lillebælt.

Og med salget af familievirksomheden LM Windpower, som producerede glasfiberdele til vindmølleindustrien, blev der basis for at skaffe det jagtrevir, familien længe havde været på udkig efter.

Chancen for at erhverve et unikt stykke Danmark opstod, da Fænøs hidtidige ejer, fabrikant Mads E. Damgaard, afgik ved døden. Siden gav købet af øen grobund for, at Flemming Skouboes visioner kunne realiseres i konkrete bygge-, anlægs og beplantningsprojekter.

Der var dog ikke ubegrænsede muligheder for Fænøs udvikling, idet Skov og Naturstyrelsen også havde en del at skulle have sagt. Myndighederne ønskede nemlig øen, som før delvist havde været udlagt til landbrug, i højere grad omlagt til skov. Der er på øen kun bebygget, hvor tidligere boliger var opført. Det er endt ud i flere, nye spektakulære bygninger i moderne arkitektur og renovering af en tidligere fyrmesterbolig på øens sydspids. De bygninger erstatter tidligere idylliske men forfaldne bindingsværkshuse. De har måttet lade livet, da de var i for dårlig stand efter at have været overladt til råd og rotter.

Efter overtagelsen af øen og de omfattende byggerier (som krævede en særfærge til byggematerialer indsat), er der under Flemming Skouboes ejerskab plantet 700.000 træer. Der er udviklet nye såter til jagter samt anlagt og renoveret flere asfalterede veje og grusveje på grundlag af fortidens hjulspor rundt om og på tværs af øen.

 

Bakker og dale

På Fænø er store der højdeforskelle med et højeste punkt på 39 meter over havet og stejl skrænt mod nord. På øens sydlige del, hvor en forfalden spejderhytte fra 1935 stadig ligger gemt i skoven, er der mose- og vådområder og et langt smalt stykke med badestrand og udsigt til kyster og næs både på Fyn og i Jylland.

Her er områder med grantræer fra den tidligere ejers tid, men på øen er de også skovområder med flere hundrede år gamle krogede egetræer og bøgetræer med tykke stammer. De store ”Soldaterbøge” på den sydlige del af Fænø bærer ridsninger fra soldater, som ved krigen i 1864 lå parat til at forhindre tyskerne i at komme videre til Fyn.

Alle former for dansk natur er repræsenteret på Fænø, hvor der foruden strandenge, moser, granskov mm er stejle skrænter. Dyrelivet består foruden udsatte fasaner, rådyr og dåvildt også af hejrer (her findes en af Nordeuropas største hejrekolonier), ænder, ræve og harer. Ved jagter er det stort set kun fuglene, der jages. Alle jagter lejes ud, men derudover reguleres bestanden af øens skytter med videresalg for øje.

Gående vil turen rundt om Fænø tage en halv dag, men ellers klarer øens jeep ruten, som blandt andet passerer ”Tivolibakkerne”, som det ikke kan anbefales at forcere i en almindelig personbil.

På øen er der hverken park eller slotspark, for dens herlighedsværdi er bundet op på det naturlige, som stort set passer sig selv.

Her ses ikke kun det umiddelbart velholdte men også væltede træer og sjældne selvsåede planter, der sikrer mangfoldigheden og levesteder for dyrelivet.

 

Gudsvelsignet ro

Fænø har en hejre som sit logo, der ses på både øens jeep og porcelæn (!).  Fænøgård er ikke en herregård i almindelig forstand. Øen og herregården bruges til jagt og til selskabelige formål og markedsfører sig som en nicheforretning men lejes ud på en atypisk måde. Udlejning sker til private eller erhvervsvirksomheder, som lejer øen for et tidsrum til for eksempel gallafest og overnatning.

Klientel og priser er i den eksklusive ende, og formålet kan være bestyrelsesmøde, strategimøde, jubilæum eller noget helt fjerde. Maden leveres af Henne Kirkeby Kro ved den jyske vestkyst, som Familien Skouboe også ejer.

I følge øens arrangementschef Annette Reimann er stedet forbeholdt gæster, som vil på ”diskret ophold uden for kategori og have en unik og uforglemmelig oplevelse, de ikke kan få andre steder.” Og så kan gæsterrne være sikre på, at der kun vil være det ene arrangement for dem. ”Man ejer øen for den tid, man er her,” som hun udtrykker det.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

En perle med fortid

Fænø i Lillebælt syd vest for Middelfart er 400 hektar (4 km2) med et højdepunkt på 39 meter over havet. Øen er ti km i omkreds og vejene tilsammen cirka 20 km. Mellem Fænø og Middelfart ligger det 30 meter dybe Fænøsund.  På øen findes stadig rester af skanser fra krigen mod svenskerne i 1600-tallet, hvor Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge.  

Hindsgavldolken, en flintedolk fra 1900-1700 f.Kr., blev fundet på øen i 1867. Hindsgavldolken er det ene af to motiver på de nuværende 100-kr.sedler fra 2010. Dolken findes på Nationalmuseet i København. 

Fænø hørte oprindelig under kongemagten indtil 1695, hvor kronen satte Fænø med hele Hindsgavl Gods til salg på en offentlig auktion. Gennem tiderne har øen hørt under forskellige godser og ha ri nyere tid været på private hænder.

Fænø er bevokset med både løv- og nåleskov og har flere søer, moser, enge, damme, strande og højdedrag

Fænøgård fra 2004 er bygget på det sted, hvor den tidligere Fænøgård med avlsbyg-ninger lå. Den er en af de få nyopførte herregårde i Danmark. Gården på 2600 m2 er i røde mursten og tegnet af det århusianske arkitektfirma Schmidt, Hammer & Lassen. 

Den nuværende ejer har opført fire individuelle gæstehuse i moderne arkitektur, hvor der før lå bindingsværkshuse blandt andet en smedje. Disse projekter har tegnestuerne Schmidt, Hammer & Lassen, Århus, Mejeriet og Kolding, stået for. Sidstnævnte har desuden renoveret og indrettet en gammel fyrmesterbolig på øens sydside til gæstehus samt opført en større jagthytte.

Til opvarmning af blandt andet Fænøgård er investeret i et flisanlæg. Øen er selvforsynende med flis fra egne skove.

Kilder: Wikipedia, www.faeoe.dk og ”Øen – en bog om Fænø” af Per Hjort.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_SKO 7-1_re

Fire individuelt designede gæstehuse spredt på øen. Skovløkken på øens nordlige del er 120 m2 gæstehus med en dam i baghaven. Huset med de højloftede, lyse rum er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen og har udsigt til et stort engareal.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø__W7Q9833

På Fænøs nordlige side findes stejle skrænter og spor af de skanser, man byggede som værn mod fjenden ved svenskekrigene i 1600-tallet (da Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge).

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_FYR 4-3_re

Det fredede fyrhus fra 1900 var tidligere kombineret fyr og bolig for fyrmesteren og hans familie. Det var et af datidens mange fyr op gennem Lillebælt, der med tiden mistede sin betydning. Sidste beboer på Fænø ved Skouboe-familiens overtagelse i år 2000 var den gamle fyrmester, som kom på plejehjem. Huset er nu bygget om til gæstehus og indrettet af Tegnestuen Mejeriet, Kolding.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_IMG_1559

 Købet af Fænø kom i stand i forbindelse med familien Skouboes søgen efter et jagtrevir. Øen bruges i dag til private jagter primært af fasaner. Råvildtet fodres dagligt af øens skytter.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_N20_3

Terrænet på Fænø er kuperet og varieret med høje bakker og udsigter, granskove, bøge- og egeskove, sjældne planter, søer, damme, skrænter, strande, enge og moser. Naturen er trimmet og tilrettelagt, men får også lov at forfalde så dyr og planter kan leve på, ved og af faldne træer mm. Hvad der derimod ikke længere ses på Fænø er haver og kornmarker.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_SH 8-1_re

 Smedehuset er en gæstehytte i moderne arkitektur bygget på grunden, hvor øens oprindelige smedje lå. Her på vestsiden af Fænø er der udsigt til Lillebælt og Østjylland. Huset på 120 m2 er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen, Århus.

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_N47

”Soldaterbøgene” er en gruppe meget gamle bøgetræer, der blev snittet i, da danske soldater i 1864 var sat til at bevogte Fænø. Øen har flere gange gennem historien fungeret som militært knudepunkt

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_facebook 28.01.2014

Flere bygninger findes ikke længere på Fænø. Som f.eks. et badehotel ved færgelejet. Det blev revet ned i 1930´rne, da publikum søgte gæstgiverier i Middelfart for at spare sejlturen. Andre bygninger, der nu er fortid, er blandt andet skolen, Jagtgården, Tolderhuset, det lange hus, Grevindehuset, møllen og Hjulmands- huset.  

 

FET_Liebhaverboligen_Fænø_N14_2