Folk må kigge væk, hvis de ikke kan lide, hvad de ser!
Liebhaverboligen mødte Julie Zangenberg til en snak om at knokle for sin karriere, finde den korrekte plads i rampelyset og om at føle sig rigtig hjemme.
Julie Zangenberg har fart på. Meget fart på. På trods af sine kun 26 år har hun allerede opbygget sin egen produktionsvirksomhed og en velgørenhedsfond ved siden af en fuldtidskarriere med film, TV og teater. For der er meget, der skal nås. Den unge skuespiller vil prøve sig selv af og udforske sine styrker og svagheder. Derfor er der ingen planer om at skrue ned. I hvert fald ikke lige nu.
Du er 26 år og har allerede etableret dig godt i medieverdenen. Hvad driver dig?
Jeg er ambitiøs, og jeg vil gerne være den bedste til det hele. Den bedste skuespiller og den bedste til min forretning.
Mine forældre har givet mig en hård arbejdsmoral, og den er jeg glad for. De er ambitiøse, og der har altid været meget lidt medlidenhed. Hvis man ville opnå noget, så skulle man arbejde for det. Være den første, der kommer og den sidste, der går. Brok må man holde for sig selv. Man må forvente det gør ondt, man må forvente, man bliver smadret og træt, og må yde ofre for at nå sit mål.
Jeg vil sige, at mine forældre har været hardcore. Men de har aldrig haft et ønske om, at jeg skulle være skuespiller. Faktisk ville de ønske, at jeg havde taget en uddannelse. De har altid understreget, at man skal stå ved sine valg, og når man vælger, så skal man gøre det fuldt ud. Så selvom de har været hardcore, har jeg ikke følt mig presset til det, jeg laver i dag. Jeg er mere taknemmelig for at de gav mig nogle generelle værktøjer til at nå hertil.
Jeg har altid følt, at jeg selv kunne træffe beslutningerne, og når man selv træffer beslutningerne, kan man kun give sig selv skylden, hvis det mislykkes. Derfor har jeg nok arbejdet dét hårdere for mine mål.
Selvom du er fuldtidsskuespiller, laver du mange andre sideløbende projekter. Hvordan har du fundet frem til at lave, hvad du laver?
De fleste danskere ved nok ikke, hvad jeg egentlig laver. I virkeligheden har jeg nok også holdt det meget for mig selv. Mest fordi jeg ikke vidste, om det ville lykkes.
Skuespillet har altid været og er min førsteprioritet, men samtidig kan jeg også godt lide forretningslivet. Hvordan de to verdener kunne kombineres, har jeg været i tvivl om. Derfor har jeg tidligere skudt med bredhagl for at se, hvad der virker.
Jeg tror, det har været rigtig vigtigt for mig at prøve forskellige retninger.
Det har gjort, at jeg har kunne finde min vej og løbende forene alle mine interesser.
Jeg har en produktionsvirksomhed, der laver videoproduktioner til private virksomheder. Det er hovedsageligt it-virksomheder, og vi har blandt andet Microsoft som fast kunde. Vi laver både reklamevideoer og interne produktioner. I starten var det kun mig, og jeg både filmede og klippede selv.
Nu har det vokset sig større, og jeg har valgt at fokusere min energi på manuskriptet, kontakten til kunderne og strategien bag og har derfor hyret fotograf og klipper, som kan aflaste mig.
Jeg vil gerne prøve mig selv af. Finde ud af, hvad jeg er god til, og hvordan jeg kan blive endnu bedre. Derfor har jeg altid ekstra travlt.
Og hvordan ser en typisk uge så ud for dig?
Min uge er en god blanding af mange optagelser på tv-serier, film eller teaterforestillinger. Manuskript læsning fylder også meget,
og så er der selvfølgelig alt det praktiske som fittings og pressebil- leder. Jeg har løbende møder med instruktører og manuskriptforfattere, fordi jeg selvfølgelig hele tiden skal holde øje med nye projekter og gøre klar til det næste, jeg skal lave.
Min kæreste og jeg har en velgørenhedsfond (Rich Without Money Foundation, red.), og det tager også meget af min tid. Da vi startede, bestemte vi os for at gå mere radikalt ind i velgørenhed, og derfor har vi startet store projekter op selv. Derudover er jeg begyndt at skrive og producere mine egne projekter, hvor jeg selv finder på idéen og har ejerskabet. Lige nu arbejder jeg på to projekter:
Et, der er sjovt, og et projekt i dokumentargenren. Begge skulle gerne søsættes næste år. Det kræver selvfølgelig en masse møder og kreative udviklinger, projekterne skal sælges, og så skal det hele realiseres.
Det lyder som om, at du har en del at se til. Hvordan får du tingene til at hænge sammen?
Jeg så TV-Avisen for noget tid siden, hvor de nævnte, at en normal arbejdsuge var 35 timer, og jeg tænkte for mig selv: Det kan da ikke passe. For sjov skyld tog jeg fat i min kalender regnede lidt. Jeg er oppe over 70 timer hver uge. Det er meget. Men det hænger sammen indtil videre.
I virkeligheden handler det om at koordinere. Koordinere og planlægge. Jeg ved godt, at det ikke er holdbart altid at arbejde så meget, men jeg er i tyverne, og det er nu, at der skal opbygges. Desuden glæder jeg mig til alle de ting, som jeg skal lave. Jeg skaber noget, og tingene udvikler sig og går den rigtige vej.
Dog kan jeg mærke, at jeg en gang imellem har brug for at trække stikket. Give mig selv fuldstændig fred for alt. Når jeg trækker stikket, så trækker jeg virkelig stikket.
Jeg bor i Tyskland, hvor min kæreste arbejder, og når jeg er hjemme, går jeg i dvale. Fuldstændig dvale. Jeg kan ikke engang styre det. Jeg rammer sengen, og så sover jeg. Jeg laver mad, er sammen med min kæreste og slapper bare helt af. Jeg nyder virkelig at lave så lidt som muligt. Man er nødt til at slappe af en gang i mellem – koble af og pleje sine behov.
Du er jo offentlig kendt og pryder fra tid til anden de kulørte sider i bladene. Hvordan tror du, at folk opfatter dig?
Det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Jeg kan godt forstå, hvis man har et forsimplet billede af mig. Jeg kan se en helt klar tendens i pressen: Det er sjovere at skrive om min garderobe, om mine fejl, og hvem jeg dater. Mit forhold til arbejde og mit forhold til sundhed, natur og velgørenhed er åbenbart ikke interessant for medierne. Men det kan jeg ikke styre. Jeg fortsætter med at følge mine drømme og mål, og jeg prøver at fortælle om det gennem mine kanaler, og jeg laver primært interviews med de mere seriøse dele af pressen.
Jeg kan jo ikke bestemme, hvad folk skal synes om mig. Derfor fylder folks meninger og holdninger om mig ikke noget i hverdagen. Jeg ved, at jeg er nede på jorden. Jeg ved, at jeg – for det meste – opfører mig ordentligt. Jeg skal ikke undskylde for mig selv. Folk må kigge væk, hvis de ikke kan lide, hvad de ser.
Din kæreste, fodboldspilleren Nicklas Bendtner, er også en offentlig kendt person. Har det gjort det nemmere for dig at ignorere pressen?
Man kan godt blive ked af det, når man bliver fremstillet kraftigt forsimplet eller direkte forkert. Når der igen og igen bliver skrevet forkerte ting. Ingen tvivl om det. Nicklas ved godt, hvem han er. Han er grounded og stærk, og det giver mig styrke og ro. At se det menneske jeg har tættest på mig blive fremstillet forsimplet og forkert gør naturligvis ondt. Men samtidig er det inspirerende for mig at se ham holde hovedet højt og kæmpe endnu hårdere.
Du bor med din kæreste i Tyskland og flyver meget frem og tilbage til og fra Danmark. Bliver det til tider ensomt i Danmark?
Jeg føler mig aldrig ensom. Selvfølge-lig er der et savn, men man vænner sig til det. Vi er begge meget dedi- kerede til vores arbejde og laver begge ting, hvor der er mange andre om buddet. Hvis man gerne vil holde på sin plads, så skal man altid levere 100%. Derfor er det også fint, at jeg har ro til at arbejde, når jeg er i Danmark.
Jeg arbejder ekstra hårdt i løbet af ugen og i weekenderne, så jeg kan tillade mig at tage til Tyskland og så VÆRE der og lukke ned. Være afslappet.
Når du så rejser meget, hvad er så vigtigt for dig at have i dit hjem?
Mit hjem er, hvor Nicklas er. Jeg har faktisk ikke de store krav til hjemmet. Det er vigtigt for mig, at køkkenet er godt. Jeg laver en del mad og elsker det uni-vers. Jeg kan også godt lide at have mine private fotografier fremme af venner og familie, men derudover går jeg faktisk ikke voldsomt meget op i boligindretning.
Jeg er opvokset i et hus, og det foretrækker jeg fremfor en lejlighed. Jeg kan godt lide at have plads, ro fra underboer eller naboer, og så er det vigtigt, at jeg har en have. Jeg har altid været glad for min alenetid og ro til at se film eller arbejde, og det er selvfølgelig lettere i et hus, slutter Julie Zangenberg af.
………………………………………………………………………………………………………………………….
BLÅ BOG
Julie Christine Krogh Zangenberg er 26 år, født 30. november 1988, og har siden 11-års alderen arbejdet i underholdningsbranchen.
Hun havde sin skuespildebut i ungdomsfilmen Klatretøsen og har siden medvirket i en række film og tv-serier herunder Dirch, Live fra Bremen og Viceværten, Danish Dynamite og senest TV serien Heartless som vises på Kanal 5..
Den danske skuespiller er vokset op i Vanløse og på Frederiksberg. Hun er den ældste af tre døtre og har efter gymnasiet ingen vidergående uddannelse.
Julie Zangenberg har i dag sin egen produktionsvirksomhed og er aktuel i løbet af året i film, teater og på TV.
I 2016 kan vi opleve Julie Zangenberg i den stort opsatte musical ‘: Hairspray’ som sættes op i Tivoli..
Privat danner Julie Zangenberg par med den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner.
………………………………………………………………………………………………………………………….
VÆLG EN?
Mads Mikkelsen eller Lars Mikkelsen?
Lars
Bøf eller salat ?
Bøf
Øl eller sjusser ?
Sjusser hvis de laves rigtigt, ellers klart øl
Stiletter eller sneakers ?
Stiletter
Facebook eller Instagram?
Seng eller sofa ?
Sengen!
Biografier eller krimier ?
Krimier
Meryl Streep eller Julianne Moore?
Meryl Streep
Arbejde eller kærlighed ?
Begge dele, det ene kan ikke lade sig gøre uden det andet.
………………………………………………………………………………………………………………………….
