Eksklusiv whisky på den jyske hede

Artikel af: Lars Graabek - Nov 13 2017 kl: 14:00

Fary Lochan er en meget efterspurgt dansk whisky, som blandt andet får sin helt specielle smag fra brændenælderøg og håndlavede skotske kobberkedler. 

 

FET_FaryLochan_Whisky_Flaske-sløret-med-glas

 

Whisky? Det er da noget, man laver i Skotland eller Irland. Nej, vi kan sagtens være med herhjemme.

På den jyske hede i byen Farre nær Give har whiskydestilleriet Fary Lochan i otte år produceret en ægte kvalitets-whisky, som kan få selv skotterne til at blive kilt-røde af misundelse.

 

FET_FaryLochan_Whisky_JE-billede

 

Mangeårig drøm

Whiskyeventyret startede som opfyldelsen af en mangeårig drøm for Fary Lochans grundlægger Jens-Erik Jørgensen. Han fyldte de første fade til lagring i kælderen den 31. december 2009.

Målsætningen var dengang på 3.000 flasker årligt, men da efterspørgslen vokser og vokser, er produktionen af de herlige flasker blevet mangedoblet siden de første år. Jens-Erik kan desværre ikke være med til at nyde succesen, da han døde af kræft i 2016. Hans søn, Morten Jørgensen, overtog i stedet direktørstolen i 2016, og driver Fary Lochan som et ægte familieforetagende sammen sin mor Anne og de to søskende Thomas og Tine plus en brygmester, en sælger og guide. Derudover har i alt 370 aktionærer med pioner-ånd valgt at give deres støtte til det spændende projekt.

 

Lidt anderledes end de andre

Selvom de også laver forskellige snapse og gin-typer samt en prisvindende jordbærlikør, er det whiskyen, der er omdrejningspunktet for Fary Lochan. Og her er de lidt anderledes end de andre whiskyproducenter. ”Vi er det eneste whisky-

destilleri i verden, der bruger brændenælder til at ryge vores korn til whiskyen med. Det stammer faktisk fra det fynske, hvor min farmor brugte brændenælder til at ryge rygeost med. Brændenælderne har vist sig at give whiskyen en eminent smag, så vi står med håndkraft og ryger dem selv,” fortæller Morten.

 

Lokale eller danske råvarer

En anden speciel ting ved Fary Lochan er deres håndlavede skotske kobberkedler, som bruges til at destillere whisky. De er de eneste af sin art herhjemme, da Jens-Erik fik dem lavet helt efter eget design. ”Generelt benytter vi kun de bedste maskiner og råvarer til at fremstille whiskyen med. Råvarerne er primært lokale.

Brændenælderne vokser lige udenfor døren, mens kornet, der skal bruges i vores røgede whisky, kommer fra en lokal landmand. Det er ikke al vores whisky, der er røget, og da vi ikke har kapaciteten til at malte kornet selv, får vi det fra Fuglsang Maltfabrik i Haderslev,” beretter Morten.

 

I den eksklusive ende

Det er derfor helt naturligt, at whiskyen befinder sig i den mere eksklusive ende. Den billigste flaske koster 595 kr, mens den dyreste koster adskillige tusinde kr. Whiskyen fås i over 200 specialbutikker landet over, i udvalgte barer og restauranter samt i Fary Lochans egen butik, der holder åbent mandag til fredag. Destilleriet holder meget gerne rundvisninger for private, whiskyklubber, personaleforeninger m.v., som altid er velkomne til at kontakte Fary Lochan for yderligere oplysninger.
Og hvad betyder Fary Lochan så? Fary er den gamle betegnelse for byen Farre, hvor de holder til, mens Lochan er den skotske betegnelse for en lille sø.

Se meget mere på farylochan.dk 

 

FET_FaryLochan_Whisky_Aftenbillede

FET_FaryLochan_Whisky_Fary-Lochan-2

Brændenælderne vokser lige uden for døren.

FET_FaryLochan_Whisky_Familie-billede

Direktør Morten Jørgensen der driver destilleriet med resten af familien, moderen Anne og de to søskende Thomas og Tine.

FET_FaryLochan_Whisky_Fary-Lochan-8

 

CLOSE
CLOSE